ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 181
Offentligt

9. marts 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. marts 2020

1) Kapitalmarkedsunionen

–

foreløbig rapport fra højniveauforum nedsat af Kommissio-

nen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Evaluering af Solvens-II reglerne

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Det europæiske semester: Kommissionens landerapporter og EU-landenes implemente-

ring af landespecifikke anbefalinger

KOM(2020)150

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-

Arabien, samt forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington 16.-19. april 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 2 af 14

Dagsordenspunkt 1: Kapitalmarkedsunionen

højniveauforum nedsat af Kommissionen

foreløbig

rapport

fra

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN skal 17. marts 2020 præsenteres for og drøfte en foreløbig rapport fra et højniveaufo-

rum om kapitalmarkedsunionen, nedsat af Kommissionen. Den foreløbige rapport er offentliggjort

20. februar 2020. En endelig rapport ventes i maj 2020, herunder med anbefalinger til konkrete

nye tiltag.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at sikre dybere og mere integrerede kapitalmarkeder på

tværs af EU mhp. at understøtte vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Der ventes på ECOFIN generel opbakning fra landene til at fortsætte og prioritere arbejdet med

kapitalmarkedsunionen også under den nye Kommission.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, herunder at sikre bedre adgang

til opsparings- og investeringsmuligheder for private og institutionelle investorer og styrke finansie-

ringsmuligheder for virksomheder mhp. at skabe vækst og beskæftigelse.

Der henvises til samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2019 for seneste rådskonklusioner

om kapitalmarkedsunionen samt en oversigt over lovinitiativer.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan, opdateret i 2017, for at

etablere en kapitalmarkedsunion

(”Capital Markets Union” –

CMU) i EU, der bl.a.

skal gøre det lettere for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og investorer at skaffe finansiering og investere på tværs

af EU-landene. Kapitalmarkedsunionen skal således skabe dybere og mere integre-

rede kapitalmarkeder på tværs af EU. Det skal styrke EU-landenes økonomier,

fremme investeringer og skabe beskæftigelse.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tiltag

på det finansielle område omfattende alle EU-lande, som alle skal bidrage til at ud-

dybe og styrke det indre marked for finansielle ydelser i EU.

Kommissionen har siden 2015 fremsat en række lovforslag i regi af kapitalmarkeds-

unionen, og Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget størstedelen af lovforsla-

gene. Derudover er der gennemført en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, bl.a.

en række analyser, udarbejdelse af anbefalinger mv.,

jf. bilag 1.

Kommissionen annoncerede i oktober 2019, at den nedsætter et højniveauforum

(”High Level Forum” –

HLF) for at videreudvikle kapitalmarkedsunionen. Forum-

met begyndte sit arbejde i november 2019 og skal aflægge endelig rapport i maj

2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 3 af 14

Forummets mandat er overordnet at evaluere hidtidige tiltag og foreslå nye målret-

tede tiltag til at fremme kapitalmarkedsunionen. Forummet består af sektorrepræ-

sentanter og eksperter med erfaringer inden for bl.a. bankområdet, kapitalmarkeder,

handel, samt eksperter med akademisk baggrund. Forummets formand er tidligere

formand for EU’s økonomiske og finansielle komité (EFC), Thomas Wieser.

Frankrig, Tyskland og Nederlandene etablerede i maj 2019 en gruppe af eksterne

aktører, som i lighed med HLF har set på, hvordan kapitalmarkedsunionen kan

styrkes de kommende år. Denne gruppe offentliggjorde en rapport i oktober 2019.

Flere af initiativerne, som drøftes i regi af HLF, har også været drøftet i denne

gruppe.

ECOFIN vedtog 5. december 2019 rådskonklusioner om vejen frem for kapital-

markedsunionen. Rådskonklusionerne fastlægger EU-landenes prioriteter for det

videre arbejde med kapitalmarkedsunionen. ECOFIN opfordrede bl.a. Kommissi-

onen til at analysere og vurdere tiltag inden for en række områder (bl.a. finansiering

af virksomheder, hindringer for grænseoverskridende investeringer, overgang til

bæredygtige økonomier, styrkelse af detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkeder

samt teknologiske fremskridt og digitalisering), herunder i regi af HLF. Der henvi-

ses til samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2019 for nærmere redegørelse

for de vedtagne rådskonklusioner.

Det ventes, at Kommissionen i tredje kvartal af 2020 vil fremsætte en ny handlings-

plan om udbygning af kapitalmarkedsunionen.

Egentlige lovforslag til nye tiltag i regi af kapitalmarkedsunionen fremsættes af

Kommissionen og skal som udgangspunktet vedtages af både Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

En foreløbig rapport fra HLF er offentliggjort 20. februar 2020.

En endelig rapport

fra forummet ventes i maj 2020. På ECOFIN 17. marts 2020 ventes den foreløbige

rapport præsenteret og drøftet.

Den foreløbige rapport indeholder ikke anbefalinger til konkrete nye tiltag. Sådanne

anbefalinger ventes at indgå i den endelige rapport.

HLF bemærker i sin foreløbige rapport generelt, at det nu er vigtigt med tiltag, som

nok kan være politisk vanskelige, men som kan levere håndgribelige resultater på de

mest centrale områder for at nedbryde barriererne for et integreret kapitalmarked i

EU. I den foreløbige rapport redegør forummet for, hvilke områder som bør være

prioriteter i det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen:

Link til rapport:

https://www.government.nl/documents/reports/2019/10/09/report-next-capital-markets-

union-high-level-group-the-next-cmu.

Link til Kommissionens højniveauforum vedr. kapitalmarkedsunionen:

https://ec.europa.eu/info/publicati-

ons/cmu-high-level-forum_en.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 4 af 14

Finansiering af virksomheder



Tiltag til at styrke gennemsigtighed og sammenlignelighed af

virksomhedsdata

for

investorer. Formålet er at understøtte adgang til sammenlignelige virksomheds-

data via én enkelt platform på EU-niveau.



Tiltag til at styrke udvikling af

grænseoverskridende langsigtede investeringsinstrumenter.

Formålet er at udvide udbuddet af kapital til virksomheder gennem passende

kapitalinstrumenter.



Tiltag til at styrke

institutionelle investorers deltagelse i egenkapitalinvesteringer.

Formålet

er at sikre, at institutionelle investorer også ser potentiale i denne type af inve-

steringer.



Tiltag til at forbedre finansielle

markedspladser (børser mv.).

Formålet er at fremme

notering af virksomheder på markedspladser.



Tiltag til at fremme

finansiering af virksomheder

ved at udvikle værktøjer tilgænge-

lige for finansielle aktører, herunder sekuritisering (hvor en virksomhed kan

opnå finansiering ved, at fx en bank udsteder værdipapirer med sikkerhed i en

typer af aktiver, fx individuelle banklån). Formålet at sikre at virksomheder har

adgang til alle former for finansiering startende med banklån og med en gradvis

overgang til markedsbaseret finansiering (aktier mv.).

Markedsinfrastruktur



Tiltag til at styrke integration og effektiv

handel på finansielle markeder.

Formålet

er at sikre bedre vilkår for handel (handelskvalitet).



Tiltag til at forbedre

omsættelighed (likviditeten)

på sekundære markeder (dvs. han-

del mellem to parter på en markedsplads efter den oprindelige udstedelse af et

værdipapir). Formålet er at understøtte likviditet i finansielle produkter, som

investorer og virksomheder har behov for.

Detailinvesteringer



Tiltag til at tackle

demografiske udfordringer

gennem styrkelse af detailinvestorers

deltagelse på kapitalmarkederne i pensionsprodukter. Formålet er at guide bor-

gere mod passende langsigtede investeringsprodukter med assistance fra finan-

sielle aktører.



Tiltag til at udvikle detailinvestorers

finansielle viden og kultur for at købe aktier

samt

deres adgang til rådgivning på et højt niveau. Formålet er at forbedre adgang til

simple og gennemsigtige investeringsprodukter og pålidelig og uafhængig råd-

givning.

Tværgående emner



Tiltag til at adressere

skatterelaterede hindringer

for grænseoverskridende investe-

ringer, herunder vedr. kildebeskatning (hvor en hindring kan bestå i mulig dob-

beltbeskatning af indkomst ved grænseoverskridende investeringer).



Tiltag til at styrke

retssikkerhed

for grænseoverskridende investeringer. Formålet

er at sikre konvergens i udfald af nationale insolvensprocedurer.



Tiltag til at fremme konvergens i

tilsynsbeslutninger

på tværs af EU. Formålet er at

skabe lige konkurrencevilkår for finansielle aktører og fjerne mulighed for at

udnytte regulatoriske forskelle (regelarbitrage).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 5 af 14

HLF bemærker derudover i sin rapport, at man reflekterer over, hvordan man kan

adressere yderligere tværgående emner relateret til finansiel teknologisk innovation

og transitionen mod bæredygtige investeringer. Derudover ser forummet nærmere

på mulige synergier mellem offentlige og private investeringer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet er som udgangspunkt medlovgiver på lovinitiativer til at

fremme kapitalmarkedsunionen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Dybere og mere integrerede kapitalmarkeder i EU kan generelt have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, herunder styrke vækst, beskæftigelse og finansiel

stabilitet gennem øget ’privat risikodeling’

. Endelig kan dybere og mere integrerede

kapitalmarkeder give bedre mulighed for, at investorer kan dirigere deres kapital

derhen, hvor investeringerne er de bedste.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år.

EU-landene ventes generelt at tage en orientering om den foreløbige rapport fra

højniveauforummet til efterretning. EU-landene ventes at tage stilling til forummets

endelige rapport og dens anbefalinger om nye tiltag og eventuelle lovforslag, når

rapporten og eventuelle forslag fra Kommissionen bliver fremsat.

Når investorer fra flere lande deltager i investeringer i et land, fx i en virksomhed i landet, så er investeringen

i virksomheden mindre sårbar overfor økonomiske tilbageslag og tab hos investorer i det pågældende land,

hvor virksomheden hører hjemme. Omvendt bliver det pågældende land og investeringen i virksomheden alt

andet lige mere sårbar over for økonomiske tilbageslag og tab hos investorer i andre lande. Idet investeringen i

virksomheden er spredt på investorer i flere lande, så kan investeringen imidlertid blive mere robust overfor

økonomiske tilbageslag og tab hos investorer i enkelte lande.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 6 af 14

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse, herunder gennem bedre og

mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre investerings- og

opsparingsmuligheder for private og institutionelle investorer. Regeringen støtter et

fortsat ambitiøst arbejde på dette område også under den nye Kommission.

Regeringen støtter derudover særligt et stærkt fokus på bæredygtige investeringer

og digitalisering af finansielle tjenesteydelser i det videre arbejde med kapitalmar-

kedsunionen.

Regeringen vil tage stilling til eventuelle lovforslag, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

samlenotat oversendt forud for ECOFIN 5. december 2019, hvor ECOFIN vedtog

rådskonklusioner om det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 7 af 14

Bilag 1: Status på lovforslag vedr. kapitalmarkedsunionen, februar 2020

Tabel 1

De væsentligste lovgivningsmæssige tiltag i led af CMU

Forslag

Kapitalmarkedsunionen

Forslag vedr.

sekuritiseringer

(fx banklån til virksomheder, som

’ompakkes’ til værdipapirer) mhp. at

genstarte det europæiske mar- Vedtaget

ked for sekuritiseringer og understøtte fx nye SMV-udlån

Forslag til forordning vedr.

prospekter

(juridisk dokument, som Vedtaget

virksomheder skal udarbejde, når de vil udbyde værdipapirer offent-

ligt)

mhp. at lempe de relaterede byrder for bl.a. SMV’er samtidig

med at fastholde tilstrækkelig information til investorer.

Forslag mhp. at fremme europæiske

venturekapitalfonde

so-

Vedtaget

ciale iværksætterfonde

(EuVECA/EuSEF)

EU-ramme for

personlige pensionsprodukter

(PEPP), mhp. at Vedtaget

skabe et fælles europæisk pensionsopsparingsprodukt.

EU-ramme for

dækkede obligationer

(bl.a. realkreditobligationer), Vedtaget

mhp. at skabe en fælles ramme for dette finansielle produkt.

Forslag til forordning vedr.

crowdfunding-platforme,

mhp. at skabe Politisk enighed mellem Rådet

og EP

et indre marked for disse.

Forslag vedr.

investeringsfonde,

mhp. at fremme grænseoverskri- Vedtaget

dende salg og markedsføring af disse.

Forslag vedr.

fondsmæglerselskaber,

mhp. bl.a. at sikre proporti- Vedtaget

onalitet i disses kapitalkrav mv.

Insolvens-forslag,

mhp. at skabe en EU-ramme for før-konkurs

procedurer (præventiv rekonstruktion), samt for entreprenørers ad-

gang til gældssanering.

Forslag til styrket

adgang til børsnotering

for SMV’er

Forslag vedr.

lovvalgsregler.

Skal sikre klarhed om hvilket lands

regler for ejerskab af aktiver, der gælder hvornår, når aktiver hand-

les på tværs af grænser.

Vedtaget

Status

Vedtaget

Forhandlingsmandat i Europa-

Parlamentet. Ikke enighed i Rå-

det.

Revision af de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

Vedtaget

(ESA-review), mhp. bl.a. at revidere deres kompetencer.

EMIR (CCP) Tilsyn

forslag til ændring i rammerne for tilsyn med Vedtaget

CCP’er i EU.

Bæredygtig finansiering

Regler for bl.a. lav-Co2

benchmarks,

som kan bruges af finansielle Vedtaget

aktører.

Regler for virksomheders

offentliggørelse

af information om bæ- Vedtaget

redygtighed.

Forslag vedr. en

taksonomi,

som skal give en fælles definition af, Politisk enighed mellem Rådet

hvad der er bæredygtigt.

og Europa-Parlamentet

Andre forslag af relevans for CMU

Fælles selskabsskattebase (CCTB),

mhp. bl.a. at indføre et fæl-

les fradrag for egenkapitalfinansiering og dermed fremme denne fi- Ikke enighed i Rådet.

nansieringsform.

Trilogforhandlinger mellem Rå-

CCP genopretning og afvikling,

skal give en ramme for genop-

det og Europa-Parlamentet

retning og afvikling af centrale modparter (CCP’er).

igangværende

EMIR (CCP) Refit,

mindre tilpasninger i regelsættet for CCP’er.

Vedtaget

Anm.: CCP: Centrale modparter. EMIR: EU-regelsættet

for CCP’er.

Kilde: Kommissionens meddelelse om fremskridt med CMU af 15. marts 2019 og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 8 af 14

Dagsordenspunkt 2: Evaluering af Solvens II-reglerne

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen er i gang med at forberede en evaluering af Solvens II-reglerne (kapitalkrav mv. for

forsikrings- og pensionsselskaber). Evalueringen ventes at ligge klar inden udgangen af 2020.

Evalueringen ventes i høj grad at basere sig på forberedende arbejde, som Kommissionen i februar

2019 bad EIOPA (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-

pensionsordninger) om at sætte i gang.

Der ventes på ECOFIN 17. marts 2020 en drøftelse blandt EU-landene på baggrund af en

orientering fra Kommissionen om status og det videre arbejde med evalueringen af Solvens II-reg-

lerne. Evalueringen ventes at munde ud i et forslag fra Kommissionen i 2021 til ændring af Solvens

II-reglerne. Et forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-

lovgivningsprocedure.

Regeringen er åben over for en evaluering af Solvens II-reglerne og vil tage

ECOFIN’s

statusdrøf-

telse af Solvens II-evalueringen til efterretning. Der tages stilling til et forslag til ændring af Solvens

II-reglerne, når Kommissionen måtte fremsætte forslag herom.

2. Baggrund

Solvens II-reglerne fastsætter de grundlæggende kapitalkrav og regulering af forsik-

rings- og pensionsselskaber i EU. Solvens II-reglerne består af Solvens II-direktivet,

et direktiv til ændring af Solvens II-direktivet (Omnibus II), samt Solvens II-for-

ordningen.

Solvens II har fundet anvendelse siden 1. januar 2016.

Hovedformålene med reguleringen er 1) at forsikringstagere i hele EU har samme

betryggende forbrugerbeskyttelsesniveau uanset hvor de køber forsikrings- og pen-

sionsprodukter, 2) at give forsikrings- og pensionsselskaber ensartede regler inden

for det indre marked, 3) at øge europæiske forsikrings- og pensionsselskabers kon-

kurrenceevne internationalt og 4) at understøtte finansiel stabilitet.

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (”Minimum

Capital Requirement” –

MCR) og Solvenskapitalkravet (”Solvency

Capital Require-

ment” –

SCR).

Solvens II-direktivet:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.

Omnibus II:

Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt for-

ordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er

tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-

kedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).

Solvens II-forordningen:

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om sup-

plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 9 af 14

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. SCR er et centralt element i Solvens II-reglerne. SCR er

et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsikrings- og pensionsselskaber har

tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påtager sig. Princippet bag SCR er, at

jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto mere ka-

pital skal selskabet holde i reserve. Solvens II-reglerne søger derfor at afspejle risi-

koprofilen i de enkelte selskaber i kapitalkravet. Solvens II-reglernes kapitalkrav er

uddybet i bilag 1.

Solvens II-reglerne indeholder, ud over kapitalkravene (de såkaldte kvantitative reg-

ler), krav til, hvordan et selskab skal beregne sit kapitalkrav til at opfylde kapitalkra-

vene. Kapitalkravene (SCR og MCR) beregnes mindst en gang hvert år. Såfremt

selskabets risici ikke understøttes tilstrækkeligt i SCR, kan den nationale tilsynsmyn-

dighed (i Danmark Finanstilsynet) i konkrete tilfælde pålægge selskabet et højere

SCR ved at pålægge selskabet et såkaldt kapitaltillæg.

Solvens II-reglerne indeholder hertil kvalitative krav (en række krav til virksomhe-

dernes risikostyringssystemer samt tilsynsprocesser), krav om rapportering (det

kræves, at virksomhederne indberetter detaljerede risikooplysninger), samt regler

for gruppetilsyn med koncerner.

3. Formål og indhold

Solvens II-reglerne indeholder en bestemmelse om, at Kommissionen skal gennem-

føre en evaluering af Solvens II-reglerne inden udgangen af 2020. Evalueringen for-

ventes i høj grad at blive baseret på input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed

for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA, som er et EU-or-

gan med deltagelse af de nationale finansielle tilsynsmyndigheder fra alle EU-lande),

som Kommissionen 11. februar 2019 anmodede EIOPA om. Anbefalingerne fra

EIOPA om evalueringen forventes at foreligge 30. juni 2020. Anbefalingerne for-

ventes at dække en række emner, som Kommissionen anser for væsentlige for eva-

lueringen.

EIOPA har til brug for sine anbefalinger foretaget en offentlig høring om harmo-

nisering af garantiordninger/garantifonde på forsikringsområdet (afsluttet oktober

2019) samt indsamlet data fra branchen om konsekvenserne af mulige ændringer

ifm. Solvens II-evalueringen (afsluttet januar 2020). EIOPA vil foretage endnu en

dataindsamling i marts 2020 for at få data til at lave en konsekvensvurdering, som

kan vise den samlede effekt af EIOPAs anbefalinger til Kommissionen.

Overordnet har Kommissionen givet udtryk for, at evalueringen af Solvens II-reg-

lerne skal fokusere på fem følgende områder:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 10 af 14



De kvantitative regler

(bl.a. regler for beregning af solvenskapitalkravet, SCR).

Der er bl.a. lagt op en vurdering af behovet for justeringer af de gældende regler

for beregning af forsikrings- og pensionsselskabernes langsigtede garantiforplig-

telser i lyset af det nuværende lavrentemiljø (som kan være en udfordring for

selskaberne, da afkastet på selskabernes investeringer alt andet lige så er lavere),

samt beregningen af kapitalkravene ved bl.a. egenkapitalinvesteringer.



Proportionaliteten

i reglerne, dvs. det skal vurderes, om der kan fjernes unø-

dige

byrder fra Solvens II-reglerne for små og mindre komplekse forsikrings- og

pensionsselskaber.



Styrkelse og uddybning af det

indre marked.

Det skal bl.a. vurderes, om der

skal ske evt. harmonisering af regler for garantiordninger/garantifonde på for-

sikringsområdet, og om man skal overveje mulighederne for at indføre regler for

genopretning og afvikling af nødlidende forsikrings- og pensionsselskaber.



At Solvens II-reglerne skal sikre

finansiel stabilitet

og udbygges til at imødegå

systemiske risici. Det skal vurderes, om Solvens II-reglerne giver mulighed for

passende tilsyn, og om de nationale kompetente myndigheder bør udstyres med

nye værktøjer og forebyggende foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle

systemiske risici i forsikrings- og pensionssektoren. Det skal også vurderes, om

den nuværende kompetencefordeling for tilsyn og regulering af forsikrings- og

pensionsselskaber mellem hjem- og værtslande er hensigtsmæssig.



Imødegåelse af

klima- og miljørisici.

Det skal vurderes, om reglerne under-

støtter, at forsikrings- og pensionsselskaberne bidrager til investeringer i den bæ-

redygtige omstilling og generelt til fremme af kapitalmarkedsunionen (der hen-

vises til separat dagsordenspunkt om kapitalmarkedsunionen).

Kommissionen lægger generelt op til, at de reviderede Solvens II-regler skal sikre

hensyn til finansiel stabilitet og sikre langsigtede pensionsgarantier til forbrugerne

(dvs. garantier fra selskaberne til forbrugerne om hvilken pension, de vil modtage).

Forsikringsgarantiordninger, herunder forsikringsgarantifonde, er generelt ordnin-

ger, som inden for en given fastlagt frist yder erstatninger til forsikringstagere, for

de tab de lider i forbindelse med et forsikringsselskabs konkurs. En eventuel har-

monisering af reglerne for garantifonde på forsikringsområdet vil være kompleks

og rejse en række spørgsmål, herunder hvorvidt garantiordningerne skal dække både

skadesforsikring og livsforsikring, hvor høj dækning garantifonden skal give, samt

hvordan garantifondene skal finansieres. Udformningen af forsikringsgarantiord-

ninger varierer i dag meget på tværs af EU-landene. I Danmark er der i dag en

velfungerende garantifond for skadesforsikringsselskaber, der sikrer dækning til for-

brugerne i tilfælde af konkurser i skadesforsikringsselskaber.

Det kan f.eks. indebære justering af, hvordan forsikringsmæssige hensættelser og en såkaldt risikofri rente

(dvs. renten svarende til en investering hvor risikoen for tab er meget lille, fx højtratede statsobligationer) be-

regnes, hvilket har betydning for værdiansættelsen af selskabernes langsigtede garantiforpligtigelser.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 11 af 14

Der forventes på ECOFIN en drøftelse blandt EU-landene på baggrund af en ori-

entering fra Kommissionen om status for evalueringen samt det videre arbejde med

evalueringen af Solvens II.

Der er fra formandskabets side lagt op til, at drøftelsen på ECOFIN særligt vil

fokusere på følgende temaer:

1. Lavrentemiljøet og eventuel justering af de kvantitative regler i Solvens II

2. Forsikrings- og pensionsselskabernes rolle som institutionelle investorer (her-

under investeringer i den bæredygtige omstilling og fremme af kapitalmarkeds-

unionen)

3. Det indre marked (herunder tilsyn på tværs af grænser og proportionalitet i reg-

lerne)

4. Beskyttelse af forsikringstagerne (herunder styrkede tilsynsværktøjer til håndte-

ring af systemiske risici, samt regler for genopretning og afvikling af nødlidende

forsikrings- og pensionsselskaber og garantiordninger på forsikringsområdet)

Formandskabet har således lagt op til, at drøftelse på ECOFIN overordnet lægger

sig op af de samme temaer, som Kommissionen fokuserer på i sin evaluering af

Solvens II-reglerne.

ECOFIN vil ikke skulle træffe beslutninger på dette rådsmøde, men kommer til-

bage til sagen. Evalueringen forventes således at munde ud i et forslag i 2021 fra

Kommissionen til ændring af Solvens II-reglerne. Et forslag skal vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om præsentationen på det kommende

ECOFIN af Solvens II-evalueringen.

Europa-Parlamentet er medlovgiver på Solvens II-reglerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Solvens II-direktivet og Omnibus II-direktivet er implementeret i dansk ret med

vedtagelsen af både lov og bekendtgørelser, herunder lov om finansiel virksomhed.

Solvens II-evalueringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark. Det konkrete resultat af evalueringen vil på et senere tidspunkt kunne

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, såfremt Kommissionen på baggrund af

evalueringen foreslår ændringer i Solvens II-reglerne.

Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for oversigt over disse lov og bekendtgørelser:

https://www.fi-

nanstilsynet.dk/Lovgivning/EU-lovsamling/Retsakter/Solvens-II.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 12 af 14

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af Solvens II-evalueringen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. En ændring af Solvens II-

reglerne kan have sådanne konsekvenser. Der tages nærmere stilling hertil, når der

foreligger et konkret forslag om at ændre Solvens II-reglerne.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte evalueringen af Solvens II. Der er bred enig-

hed om, at Solvens II-reglerne grundlæggende fungerer, hvorfor der skal være tale

om ”evolution” fremfor ”revolution”, og EU-landene

er overordnet enige i Kom-

missionens fremhævede nøgleområder.

De vanskeligste spørgsmål ventes at vedrøre genopretning og afvikling, harmonise-

ring og finansiering af garantiordninger på forsikringsområdet, samt ændringer i de

kvantitative regler (kapitalkrav mv.)

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en præsentation på ECOFIN af status for Solvens II-evaluerin-

gen til efterretning.

Regeringen er åben for en evaluering af Solvens II-reglerne. Regeringen støtter i

den forbindelse, at Solvens II-reglerne fortsat skal understøtte den finansielle stabi-

litet til gavn for forbrugere af forsikrings- og pensionsprodukter, og at de nationale

tilsynsmyndigheder har de nødvendige tilsynsværktøjer til at sikre denne stabilitet.

Regeringen mener for så vidt angår garantiordninger på forsikringsområdet, at vel-

fungerende nationale ordninger skal respekteres og at det eventuelt kan være for

tidligt at se på en harmonisering af reglerne på området, som kan blive omfangsrig

og kompleks.

Regeringen er enig i, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal bidrage til den

grønne omstilling af EU-landenes økonomier, og det skal sikres, at Solvens II-reg-

lerne fortsat understøtter den finansielle stabilitet.

Regeringen vil tage stilling til et forslag om ændring af Solvens II, når Kommissio-

nen måtte fremsætte forslag herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 13 af 14

Bilag 1: Solvens II-reglernes kapitalkrav

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (MCR) og

Solvenskapitalkravet (SCR). Forsikrings- og pensionsselskaber skal opfylde både

SCR og MCR.

Minimumskapitalkravet (MCR)

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. Ifølge Solvens II-direktivet er MCR fastsat som det hø-

jeste af følgende to kapitalkrav:

1. et absolut minimumsbeløb fastsat i euro,

2. et minimumskapitalkrav beregnet iht. Solvens II-reglerne på baggrund af

bl.a. selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier og selska-

bets administrationsomkostninger. Det beregnede minimumskapitalkrav

skal mindst udgøre 25 pct. og højest 45 pct. af SCR. Et brud på MCR vil

typisk blive fortolket som om, at de forsikredes interesser er i risiko for ikke

at kunne indfries.

Solvenskapitalkravet (SCR)

Solvenskapitalkravet (SCR) er et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsik-

rings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påta-

ger sig. Jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto

mere kapital skal det holde i reserve.

SCR fastlægges overordnet på et niveau, der giver forsikringstagerne en rimelig sik-

kerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. SCR afspejler både risici på

aktiv- og passivsiden for et forsikrings- og pensionsselskab. På passivsiden tager et

forsikringsselskab bl.a. risici ”på sig”, når det tegner en kontrakt (police) med kun-

derne. Risikoen for selskabet afhænger fx af risikoen for (hvor længe) selskabet skal

udbetale dækning (for skadesforsikringsselskaber

udbetales dækning, når ”skaden

sker”, for livsforsikringsselskaber

udbetales garanterede pensionsydelser fra pensi-

onering og frem til forsikringstagerens død), samt af hvor stor dækning/ydelse for-

sikringsselskabet har forpligtet sig til at udbetale i policen. Forsikringsselskaberne

skal derfor have kapital (hensættelser) til at dække de forpligtigelser, som et selskab

har over for sine forsikringstagere. Forsikringsselskaberne tager på aktivsiden risici

på sig, hvis der fx laves egenkapitalinvesteringer, der er risikable fordi værdien af

aktivet kan svinge i værdi ved udsving i markedet.

Solvens II-reglernes mulige tilsynsreaktioner afspejler, at selskabet vil være i tilta-

gende større problemer, hvis der først sker et brud på SCR og senere et brud på

MCR. De mulige tilsynsreaktioner er derfor opbygget som en ”tilsynstrappe” med

mulighed for tiltagende mere indgribende tilsynsreaktioner over for selskaberne.

Tilsynsreaktioner vil typisk igangsættes ved et potentielt brud på SCR (fx ved krav

om en såkaldt genopretningsplan) og skærpes ved et potentielt (eller reelt) brud på

MCR, hvor tilsynsmyndighederne i yderste konsekvens kan sætte selskabet i likvi-

dation og opløse selskabet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 17. marts 2020, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg, fra finansministeren

Side 14 af 14

Kapitalgrundlag til opfyldelse af SCR og MCR

SCR og MCR opfyldes ved, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal have et sam-

let kapitalgrundlag, der er stort nok til at dække deres kapitalkrav, og som holdes i

”reserve”.

Kapitalgrundlaget består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende ka-

pitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kan dække SCR, mens basiskapitalgrundlaget skal

dække MCR. Der er højere krav til kvaliteten af den kapital, der kan indgå i basis-

kapitalgrundlaget til opfyldelse af MCR, end til den kapital, som generelt kan indgå

i kapitalgrundlaget til dækning af SCR.

Basiskapitalgrundlaget består af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger

værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier med tillæg af værdien af

efterstillet gæld. Forventet fremtidig indtjening på den bestående portefølje af poli-

cer indgår som en del af basiskapitalgrundlaget.

Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapi-

talgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab.