Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 168
Offentligt
2152432_0001.png
Rejserapport
om Erhvervsudvalget studietur til Stockholm
Tid:
Sted:
Deltagere:
Den 26.-27. januar 2020
Stockholm
Lars Christian Lilleholt (V), formand, Kasper Roug (S), næst-
formand, Malte Larsen (S), Anne Honoré Østergaard (V),
Christoffer Aagaard Melsen (V) og Sikandar Siddique (ALT)
Udvalgsassistent Charlotte Friis og udvalgssekretær Liza
Christensen
Ledsaget af:
1. Formål
Det overordnede formål med studieturen var at få indblik i de svenske syns-
punkter på og erfaringer med den tekniske udrulning af og implemente-
ringen af 5G teknologien, cybersikkerhedsaspekter forbundet med 5G,
og hvordan Sverige ser 5G som del af innovations- og digitaliseringspro-
cessen i den offentlige sektor. Endvidere var formålet at få indblik i, hvor
langt man er med udbredelsen af 5G teknologien i Danmark, og hvilke
potentialer TDC, Ericsson og Dansk Erhverv ser for digitalisering og im-
plementeringen af 5G teknologien i dansk erhvervsliv.
2. Væsentligste punkter fra besøget
Udvalget indledte besøget med et møde med ambassadør Vibeke Rovsing
Lauritzen, der briefede om den aktuelle politiske situation i Sverige.
Udvalget mødtes dernæst med en række eksperter fra relevante myndighe-
der i Sverige for en orientering om og drøftelse af sikkerhedsaspekter
vedr. 5G, den tekniske udrulning af 5G og 5G som del af innovations- og
digitaliseringsprocessen i den offentlige sektor.
I december 2019 vedtog den svenske Riksdag en lovændring om elektronisk
kommunikation med fokus på beskyttelse af Sveriges sikkerhed ved til-
deling af radiofrekvenser. Loven trådte i kraft den 1. januar 2020 og
skærper sikkerheden ved tildeling af radiofrekvenser og er rettet mod alt
mobilt netværk. Sikkerhedslovgivningen er den første og måske skarpe-
ste sikkerhedslovgivning i verden på 5G området. Man havde fra svensk
side gerne set et fælles EU-tiltag i forhold til 5G-sikkerhed, og håber på
en koordinering af de kommende forskellige nationale tiltag. Sikkerheds-
mæssigt er man særligt opmærksom på den sårbarhed, der kan være i
forhold til kritisk infrastruktur.
20. februar 2020
J.nr.: 19-001187-1
Side 1 | 3
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Rejserapport om udvalgets studietur til Stockholm den 26. – 27. januar 2020 om 5G
2152432_0002.png
Det er Post & Telestyrelsen, som er den ansvarlige myndighed og står for til-
deling af tilladelser til at benytte radiofrekvenser. P & T definerer i sam-
råd med sikkerhedspolitiet Säpo og Forsvaret de nærmere krav, vilkår og
kriterier for tildeling af tilladelser.
Auktionering af 5G-licenser forventes at blive forsinket til anden halvdel af
2020 som følge af den nye lov, fordi de administrerende myndigheder
først skal definere vilkår og krav for tildeling af licenser/tilladelser. Dette
har udløst kritik fra bl.a. flere teleudbydere, som mener, at forsinkelsen
kan få negative konsekvenser for svensk industri, der anvender 5G i pro-
duktudviklingen.
Sverige har endnu ikke taget stilling til, hvem der skal stå for udrulning af 5G.
Post &Telestyrelsen står for udbud, hvor forskellige operatører kan byde
ind.
I Sverige er det myndighederne, der fastsætter sikkerhedsbedømmelserne. I
Danmark forbereder myndighederne frekvensudbud m.v, som dernæst
følges op af et oplæg fra ministeren, som danner grundlag for politisk
drøftelse og stillingtagen til krav og vilkår i forhold til udbud og sikkerhed.
I Sverige har der som i Danmark været debat om, hvilke sundhedsrisici der
eventuelt er forbundet med 5G, men der foreligger endnu ikke tilstrække-
lig dokumentation til at give klare svar herpå.
I forhold til innovations- og digitaliseringsprocessen i den svenske offentlige
sektor står man over for store udfordringer. Myndighederne er godt digi-
taliseret individuelt men der er udfordringer i forhold til digitalisering og
udveksling af oplysninger på tværs af forskellige myndigheder. En øget
digitalisering er nødvendig, for at kunne følge med og løse opgaverne in-
den for de afsatte ressourcer. P.t. drøftes bl.a., hvordan man kan øge til-
gangen til data og gøre data mere delingsbar. I debatten indgår også
drøftelser om korrekt implementering af gdpr reglerne. Der forventes en
svensk datastrategi og handlingsplan om emnet.
Delegationen besøgte endvidere Ericsson Studio, hvor repræsentanter fra
Ericsson, TDC og Dansk Erhverv orienterede udvalget om, hvor langt
man er med 5G i Danmark, og hvilke potentialer der er for digitalisering
og implementering af 5G-teknologien i dansk erhvervsliv. Udvalget fik
endvidere en rundvisning i Ericsson Studio og mulighed for at afprøve en
række forskellige 5G-usecases, som illustrerede nogle af de fremtidige
nye muligheder med 5G teknologien inden for bl.a. robotteknologi, de blå
blink, 5G opkoblede biler, selvkørende lastbiler, landbrugsovervågning,
helbredsovervågning, automatisering og fjernstyring inden for arbejde i
miner, havne og skove, liveevents m.v.
Side 2 | 3
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Rejserapport om udvalgets studietur til Stockholm den 26. – 27. januar 2020 om 5G
2152432_0003.png
5G-udrulningen startede i Danmark i oktober 2019, og forventningen er, at
5G vil blive udrullet til hele Danmark inden 2020 med fokus på teleforli-
gets ambition om, at Danmark skal være i førerfeltet med anvendelse af
den nyeste teknologi, og at der skal være god dækning i hele landet.
Forventningen er, at 5G vil håndtere halvdelen af verdens mobile trafik i
2025, og at 5G teknologien vil medvirke til en reduktion af CO2-påvirk-
ningen. Sundhed, klimadagsordenen og sikkerhedsaspekter er 3 meget
vigtige parametre i forhold til 5G udrulningen.
Efter tidsplanen forventer man i Danmark i 2020 at lave forskellige for-
søg/koncepter, i 2021 piloter og i 2022 implementeringer. Det blev påpe-
get, at Danmark er bagud i forhold til flere andre lande, hvilket bl.a. skyl-
des, at der ikke har været udbud af frekvenser endnu. I førerposition er i
dag lande som Sverige, Finland og Nederland.
Budskaberne var i øvrigt, at 5G-teknologien vil kunne give store produktivi-
tetsgevinster for samfundet, at det er vigtigt, at danske virksomheder har
fokus på udvikling af nye måder at anvende 5G på, at der er behov for
flere og bedre uddannede inden for området og fremtidens nye jobfunkti-
oner, at frekvensauktioner er vigtige og skal fremme teleinvesteringer, at
der er behov for at finde midler til test og til at sætte vidensmiljøer i gang
for at realisere potentialet, at der er behov for nye afskrivningsregler til-
passet levetiden, og at der skal være fokus på udbredelse af Smart City
løsninger.
3. Forberedelse og opfølgning
Studieturen bibragte en generel viden, der kan bruges i de videre politiske
drøftelser og beslutningstagning om udrulning og implementering af 5G tek-
nologien i Danmark.
Side 3 | 3