Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 162
Offentligt
2149537_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 500
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-02-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2000813
Dok. nr.: 1087293
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 500 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 500:
”Kan
ministeren i forlængelse af erhvervsministerens fem krav til speciallægeudtalel-
ser i forsikringssager, jf. artiklen ”Ulykkesramte
danskere skal nu have uvildig vurde-
ring i forsikringssager” fra Sundhedspolitisk Tidsskrift 7. januar
og især krav nr.
1 og 2 vedr. uafhængighed og tillid fra befolkningen oplyse, hvem der kontrollerer
den faglige kvalitet af speciallægers erklæringer og vurderinger, og om ministeren vil
overveje et fast honorar for speciallægeerklæringer samt om ministerens holdning til,
at pensionerede læger fortsat udarbejder speciallægeerklæringer, skønt speciallægen
ikke længere praktiserer og dermed ikke er lige så opdateret i sin sundhedsfaglig-
hed?”
Svar:
Jeg bemærker indledningsvist, at den artikel, der refereres til i spørgsmålet, vedrører
krav til et særligt organ, der i tilfælde af en tvist mellem en forsikringstager og et for-
sikringsselskab kan udpege en speciallæge, der kan udfærdige en speciallægeerklæ-
ring.
Om kravene til speciallæger, der udfærdiger erklæringer, kan jeg oplyse, at det følger
af autorisationsloven, at en autoriseret sundhedsperson
–
herunder speciallæger -
ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autori-
seret sundhedsperson, skal udvise
omhu og uhildethed.
Det indebærer bl.a., at sund-
hedspersonen skal være objektiv, og at hverken personlig vel- eller modvilje må få
indflydelse på indholdet af en erklæring eller attest.
Yderligere stiller bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer mv. krav til attestens
form og indhold. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, som gælder for erklæringer
om patienters helbredsforhold udstedt af autoriserede sundhedspersoner, at en
sundhedsperson ikke må afgive erklæringer om sygdomme eller forhold, som ved-
kommende ikke har fornødent fagligt kendskab til.
Disse regler om omhu og uhildethed samt fornødent fagligt kendskab ved udfærdi-
gelse af erklæringer og attester er med til at sikre objektivitet og relevante faglige
kundskaber hos de læger, som afgiver erklæringer.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 500 om, hvem der kontrollerer den faglige kvalitet af speciallægers erklæringer og vurderinger, fra sundheds- og ældreministeren
Klage og tilsyn
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
En læge kan drages til ansvar for at udvise manglende omhu og uhildethed ved ud-
færdigelse af erklæringer. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan således udtale
kritik, hvis en speciallæge ikke har levet op til den almindelige anerkendte faglige
standard i forbindelse med udfærdigelse af lægeerklæringer. Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn vil ved sin vurdering af sagen blandt andet tage stilling til, om der er
foretaget en tilstrækkelig undersøgelse forud for udfærdigelsen af erklæringen, og
om erklæringen indeholder forkerte fakta, vurderinger og diagnoser, som kan have
haft betydning for erklæringens konklusion.
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed føre tilsyn med læger og andre autoriserede sundheds-
personer efter autorisationsloven. På baggrund af bekymringshenvendelser fra bor-
gere og fagpersoner, oplysninger i pressen eller afgørelser af patientklagesager, be-
slutter styrelsen, om der af hensyn til patientsikkerheden skal rejses en tilsynssag.
Styrelsen kan iværksætte en sådan undersøgelse, hvis styrelsen har en konkret mis-
tanke om, at en læge ikke udviser den fornødne omhu og uhildethed ved udstedelse
af erklæringer.
***
Der stilles ikke i den lovgivning, der hører under mit område, krav om, at en læge skal
være fuldt erhvervsaktiv for at udfærdige erklæringer og fx ikke må være pensione-
ret. Kravene til lægens kompetencer ved udfærdigelse af erklæringer er således de
samme
–
uanset om lægen er pensioneret eller ej. Jeg finder derfor heller ikke, at der
skal gælde særlige regler, når erklæringer udfærdiges af pensionerede læger. Jeg kan
i den forbindelse oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke er bekendt med, at der
skulle være særlige problemer med fagligheden hos pensionerede læger, som udfær-
diger lægeerklæringer, eller kvaliteten af de lægeerklæringer, som udarbejdes.
På den anden side, vil reglerne i autorisationsloven ikke være til hinder for, at private
forsikringsselskaber kan stille særlige krav til de læger, som selskaberne indhenter er-
klæringer fra i forsikringssager.
Herudover skal jeg i forhold til spørgsmålet om honorering af læger, der udfærdiger
erklæringer til brug for private forsikringsforhold, bemærke, at dette ligger uden for
Sundheds- og Ældreministeriets område.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
Side 2