ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 157
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

6. februar 2020

19/08244-1

Indhold

4. Ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen .................................... 2

KOM (2019) 623

........................................................................................ 2

5. Overgangen til en klimaneutral og cirkulær industri ........................... 12

KOM-dokument foreligger ikke

............................................................... 12

6. Rådskonklusioner om Bedre regulering: ”Sikre konkurrenceevne

og bæredygtig og inkluderende vækst”

.................................................... 18

KOM-dokument foreligger ikke

............................................................... 18

7. Det Europæiske Semester .................................................................... 25

KOM (2019) 560

...................................................................................... 25

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

2/27

4. Ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen

(Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 654/2014 om udøvelse af Unionens rettigheder

for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handels-

regler)

KOM (2019) 623

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af den 8. januar 2020. Æn-

dringer er markeret med

fed

kursiv.

1. Resume

Europa-Kommissionen fremsendte den 12. december 2019 et ændringsfor-

slag til den nuværende forordning om udøvelse af Unionens rettigheder for

så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler

(håndhævelsesforordningen).

Ændringsforslaget

skal primært ses i lyset af lammelsen af WTO’s tvistbilæg-

gelsessystem, hvor dets appelorgan siden 11. december 2019 ikke har været

i stand til at behandle nye sager. Lammelsen af appelorganet skyldes, at der

er blevet blokeret for udnævnelse af nye medlemmer. Denne aktuelle situation

udfordrer EU’s muligheder

for at håndhæve sine handelsrettigheder under

internationale handelsaftaler. Den eksisterende håndhævelsesforordning,

der ellers skal sikre en effektiv og rettidig håndhævelse, er bygget op om et

funktionsdygtigt tvistbilæggelsessystem, hvorfor forordningens bestemmelser

i visse situationer kun kan bringes i anvendelse på baggrund af en bindende

tvistbilæggelsesafgørelse. WTO-medlemmer kan imidlertid undgå bindende

afgørelser ved at appellere til det ikke-fungerende appelorgan, hvormed tvi-

sten vil befinde sig i et uforløst tomrum. Herudover tager den gældende for-

ordning ikke højde for de situationer, hvor et tredjeland blokerer for en tvist-

bilæggelsesprocedure under en regional eller bilateral aftale, der dermed

heller ikke vil udmønte sig i en bindende afgørelse. Ændringsforslaget udvi-

der den eksisterende forordnings anvendelsesområde, således at der tages

højde for disse situationer. Dermed sikres det, at EU fortsat kan håndhæve

sine handelsrettigheder i de førnævnte situationer, og at EU’s erhvervsliv kan

konkurrere på lige og fair konkurrencevilkår på det globale marked.

Ændringsforslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser.

Regeringen støtter ændringsforslaget, da det er vigtigt, at

EU fortsat har effektive redskaber til at håndhæve sine handelsrettigheder.

Lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem

efterlader alvorlige huller i

EU’s muligheder for at adressere ulovlige handelsforanstaltninger, hvorfor

en hurtig vedtagelse af de mest nødvendige ændringer støttes. Dog kan re-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

3/27

geringen støtte, at en overordnet revision af forordningen, der kan tage be-

stik af nye udviklinger, sker på et senere tidspunkt, så yderligere eventuelle

udvidelser sker på tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Forslaget behandles i arbejdsgruppen for handelsspørgsmål under Rådet,

hvor der har været de første indledende drøftelser, og hvor der fortsat er

udeståender blandt andet vedrørende omfanget af ændringerne af forord-

ningens anvendelsesområde. Det kroatiske formandskab lægger op til en

hurtig behandling af forslaget med henblik på vedtagelse af en aftale så

tidligt som april 2020.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2019 fremlagt et ændringsforslag til

forordningen om udøvelse af Unionens rettigheder for så vidt angår anven-

delsen og håndhævelsen af internationale handelsregler. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 12. december 2019 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 207, TEUF, om den fælles handelspolitik og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294,

TEUF. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ændringsforslaget præsenteres

primært på baggrund af, at WTO’s tvistbilæg-

gelsessystem i mere end to år ikke har været i stand til at besætte ledige stil-

linger i dets appelorgan, da der har været blokeret for udnævnelser fra ameri-

kansk side. Appelorganet har derfor pr. 11. december 2019 kun bestået af ét

medlem. Dermed er appelorganet, der er et centralt element i WTO’s mulig-

hed for at håndhæve indgåede aftaler, ikke længere i stand til at behandle nye

sager. Lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem har betydning for EU’s

muligheder for at håndhæve sine handelsrettigheder gennem håndhævelses-

forordningen, da denne i vidt omfang er bygget op omkring et funktionsdyg-

tigt tvistbilæggelsessystem.

Den eksisterende håndhævelsesforordning, der blev vedtaget den 15. maj

2014, giver Kommissionen beføjelser til at vedtage modforanstaltninger ved

hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291, TEUF

om gennemførelsesretsakter, i tre specifikke situationer:

1) hvor et tredjeland krænker

EU’s handelsrettigheder,

og hvor EU i en

bindende tvistbilæggelsesafgørelse i henhold til en international han-

delsaftale har fået ret til at gengælde, dvs. at retaliere;

2) hvor et tredjeland anvender beskyttelsesforanstaltninger uden at have

opnået aftale med EU om, hvad kompensation skal være; eller

3) hvor et WTO-medlem forringer sine indrømmelser under WTO-afta-

len for varer, der omfatter niveauet af told og kvoter, uden at have

opnået aftale med EU om kompensation.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

4/27

De konkrete reaktionsmuligheder

–

de såkaldte modforanstaltninger - som

EU kan vedtage i de tre ovenstående situationer, omfatter:

a) suspension af toldindrømmelser og indførelse af ny eller forhøjet

told,

b) indførelse eller forøgelse af kvantitative restriktioner ved import

og eksport af varer,

c) suspension af indrømmelser på området for offentlige udbud gen-

nem udelukkelse af bud eller indførelse af pristillæg på bud.

I førstnævnte situation kan håndhævelsesforordningens bestemmelser kun

bringes i anvendelse, efter der er opnået en endelig, bindende tvistbilæggel-

sesafgørelse, der giver EU ret til at indføre modforanstaltninger. Lammelsen

af WTO’s tvistbilæggelsessystem gør imidlertid, at WTO-medlemmer

kan

undgå endelige, bindende afgørelser ved at appellere en panelrapport opnået

under første instans til det ikke-fungerende appelorgan. Dette vil reelt resul-

tere i blokering af tvistbilæggelsesproceduren, da tvisten dermed vil befinde

sig i et uforløst tomrum. Derudover tager den eksisterende forordning heller

ikke højde for situationer, hvor det ikke er muligt at påbegynde en tvistbilæg-

gelsesprocedure, der kan udmønte sig i en endelig, bindende afgørelse. Dette

kan blandt andet ske, hvis et tredjeland blokerer for nedsættelsen af et vold-

giftspanel under regionale eller bilaterale aftaler.

Forordningen omfatter ikke direkte modforanstaltninger for tjenesteydelser

eller intellektuelle ejendomsrettigheder, da det på vedtagelsestidspunktet ikke

var muligt at identificere, hvilke effektive modforanstaltninger der kunne

iværksættes på disse områder. Hvis der opstår brud på Unionens rettigheder

med hensyn til disse områder,

har EU derimod under visse betingelser mu-

lighed for at

indføre modforanstaltninger gennem vareområdet ved hjælp af

kryds-retaliering. I praksis vil det betyde, at hvis et tredjeland indfører restrik-

tioner på EU’s eksport af tjenesteydelser, der vil krænke EU’s handelsret-

tigheder, kan EU’s modsvar eksempelvis være indførsel af ny eller forhøjet

told på varer.

I den eksisterende håndhævelsesforordning har Kommissionen været forplig-

tet til at tage forordningens anvendelsesområde op til revision ad to omgange.

Første undersøgelse fandt sted i juli 2017 og centrerede sig om muligheden

for at udvide beføjelserne til at omfatte direkte modforanstaltninger på tjene-

steydelsesområdet. Kommissionen vurderede, at der ikke var grundlag for et

ændringsforslag, da der siden forordningens ikrafttrædelse fortsat manglede

erfaringer med indførelse af konkrete modforanstaltninger på dette område,

og at det yderligere ikke var muligt at identificere effektive metoder hertil.

Den anden undersøgelse blev indledt i juli 2019 og omfattede hele forordnin-

gens anvendelsesområde. Det er denne undersøgelse, der nu ligger til grund

for ændringsforslaget. Kommissionen fandt i forbindelse hermed, at forord-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

5/27

ningens nuværende udformning udfordrer EU’s muligheder

for at reagere ef-

fektivt og rettidigt på ulovlige foranstaltninger fra tredjelande, særligt på

grund af den aktuelle tilstand af WTO’s tvistbilæggelsessystem.

Som opfølgning på situationen i WTO opfordrede Det Europæiske Råd i kon-

klusionerne fra december 2019 både Europa-Parlamentet og Rådet til snarest

muligt at gennemgå Kommissionens fremlagte ændringsforslag for at tilpasse

den nuværende håndhævelsesforordning i forhold til den nye situation.

3. Formål og indhold

Ændringsforslaget har til formål at udvide forordningens anvendelsesområde

og dermed gøre EU i stand til at adressere de situationer, hvor et tredjeland,

der har indført foranstaltninger i modstrid med internationale aftaler, blokerer

for adgangen til en tvistbilæggelsesprocedure. Dette er for at sikre, at EU fort-

sat kan håndhæve sine handelsrettigheder, og at EU’s erhvervsliv kan kon-

kurrere under lige og fair konkurrencevilkår på de globale markeder.

Det er ikke formålet med ændringsforslaget at ændre på princippet om, at

EU’s håndhævelse af sine handelsrettigheder i henhold til internationale afta-

ler i videst muligt omfang bør ske gennem uafhængige tvistbilæggelsesafgø-

relser. Såfremt det ikke er muligt at opnå en sådan afgørelse, fordi et tredje-

land forhindrer denne proces, vil den foreslåede ændring alligevel gøre det

muligt for EU at indføre modforanstaltninger. I relation til tvister under

WTO-overenskomsten er det dog en forudsætning for iværksættelse af mod-

foranstaltninger fra EU’s side, at der foreligger en afgørelse fra WTO-tvistbi-

læggelsessystemets første instans, der

giver EU medhold.

Det er yderligere

en forudsætning, at der ikke er indgået aftale med det pågældende tredjeland

om en midlertidig ordning om appel for voldgiftssager.

Det præciseres i ændringsforslaget, at såfremt EU gør brug af den nye mulig-

hed for iværksættelse af modforanstaltninger, der indføres med forslaget, skal

EU’s reaktion stå i rimeligt forhold til den skade, som er blevet

forårsaget af

det pågældende tredjelands ulovlige foranstaltninger.

Kommissionen har ikke fremlagt yderligere ændringsforslag til forordningen

med den begrundelse, at den aktuelle situation kræver en hurtig vedtagelse

fra Europa-Parlamentet og Rådets

side for at beskytte EU’s rettigheder. Der-

udover vurderer Kommissionen, at den indledende undersøgelse vedrørende

udvidelse af beføjelserne til tjenesteydelsesområdet fortsat er valid, da der

ikke er observeret nyt på dette område. Ændringsforslaget ændrer dog ikke

på, at EU fortsat

under visse betingelser har mulighed for at

gengælde brud

på EU’s handelsrettigheder på området for tjenesteydelser og intellektuelle

ejendomsrettigheder gennem modforanstaltninger på vareområdet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

6/27

Kommission skal efter forslaget senest den

marts 2025 foretage en revision

af forordningens anvendelsesområde med særligt fokus på de seneste ændrin-

ger i forordningen, herunder overveje om tjenesteydelser skal omfattes af an-

vendelsesområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men Europa-Parlamentets

udvalg for international handel (INTA) skal behandle forslaget.

Det forventes, at Europa-Parlamentet vil bakke op om ændringerne til for-

slaget, særligt set i lyset af situationen med lammelsen af WTO’s appelor-

gan. Der kan imidlertid forventes en drøftelse i Europa-Parlamentet af,

hvorvidt EU’s muligheder for direkte modforanstaltninger

også bør om-

fatte områderne tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

5. Nærhedsprincippet

Det foreliggende ændringsforslag til forordningen har til formål at sikre fort-

sat håndhævelse af EU’s rettigheder, der er opnået i multilaterale, plurilate-

rale, regionale og bilaterale handelsforhandlinger. Disse er i henhold til artikel

207, stk. 2, TEUF vedr. den fælles handelspolitik, forhandlet på EU’s vegne

af Kommissionen, hvorfor elementerne i ændringsforslaget henhører under

EU-enekompetence, og nærhedsprincippet dermed ikke er relevant.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen har i lyset af sagens presserende karakter ikke fremlagt en

konsekvensvurdering af ændringsforslaget.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringsforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Bestemmelserne om restriktion af adgangen til eller indførelse af pristillæg

på bud i offentlige udbud vil i enkelte tilfælde kunne få økonomiske kon-

sekvenser for de ordregivende offentlige myndigheder. Samtidig vil

EU’s

straftold på danske importvarer kunne resultere i prisstigninger og lavere

udbud for forbrugerne. I begge tilfælde blev det dog vurderet ved indførelse

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

7/27

af den gældende forordning, at der var tale om et begrænset omfang, da

vurderingen samtidig var, at EU kun undtagelsesvist ville være nødsaget til

at indføre modforanstaltninger i medfør af forordningens bestemmelser.

Siden ikrafttrædelsen i 2014 er forordningen blevet anvendt én gang. Det

skete i forbindelse

med EU’s modsvar den 22. juni 2018 til den amerikan-

ske straftold på stål og aluminium importeret fra EU af 1. juni 2018. Her-

udover er forordningen også i spil i forhold til et potentielt modsvar fra EU

i forbindelse med sagen om amerikansk statsstøtte til Boeing. I lyset af

lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem samt EU’s opprioriterede fo-

kus på håndhævelse af sine rettigheder i henhold til internationale aftaler

kan det ikke udelukkes, at EU fremover i højere grad vil blive nødsaget til

at gøre brug af forordningens bestemmelser.

Ændringsforslaget forventes ikke at have andre eller yderligere statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, end

hvad der tidligere er blevet identificeret i forbindelse med vedtagelsen af

den eksisterende forordning.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ændringsforslaget vil ikke have andre konsekvenser, herunder administrative

konsekvenser for erhvervslivet, eller berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Ændringsforslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrence-

evne, vækst og forbrugerspørgsmål den 13. december 2019 med frist for bi-

drag den 18. december 2019 samt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg

den 17. december 2019 med frist den 18. december. Der er modtaget hørings-

svar fra Axelfuture, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Maritime, Danske Rederier, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen

for Dansk Internet Handel, Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer.

Axelfuture

er efter omstændighederne enig i, at EU, stillet over for stigende

international handelskonkurrence, bør udstyres med effektive midler til at va-

retage sine handelsinteresser til gavn for vækst og beskæftigelse i medlems-

landene og bekæmpelse af ulig og urimelig konkurrence i strid med indgåede

aftaleforpligtelser.

Axelfuture

bemærker, at instrumentet bør være en undtagelse skabt af en

usædvanlig situation, hvor en vigtig partner bevidst ønsker at forhindre WTO

i en effektiv udøvelse af sit mandat til løsning af tvister mellem medlemslan-

dene. Instrumentets anvendelse bør derfor begrænses til perioden, indtil

WTO’s tvistbilæggelsessystem igen fungerer som tilsigtet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

8/27

Axelfuture

fremhæver, at

EU’s modforanstaltninger bør være midlertidige

og proportionale i forhold handelstvistens omfang og ikke bruges til skjult

protektionisme.

EU’s medlemslande

bør inddrages og bør kunne udøve be-

stemmende indflydelse på beslutninger om iværksættelse af instrumentets an-

vendelse i konkrete tvister.

Axelfuture

bemærker yderligere, at Danmark bør som hovedmål fortsat ar-

bejde aktivt for at genoprette WTO-systemets effektive funktion til beskyt-

telse af EU’s interesser indenfor rammerne af det multilaterale handelssy-

stem, og dermed gøre instrumentets anvendelse overflødig.

Dansk Byggeri

er bekymrede over udviklingen i WTO og støtter derfor

Kommissionens ændringsforslag,

således at EU’s handelspolitiske interesser

beskyttes bedst muligt, og at Unionens rettigheder i henhold til internationale

handelsaftaler fortsat kan håndhæves effektivt. Dansk Byggeri mener, at det

er væsentligt, at Kommissionens beføjelser udvides på dette område.

Dansk Industri (DI)

fremhæver, at danske virksomheder er dybt afhængige

af åbne, globale markeder, og at alle former for protektionisme således er med

til at begrænse virksomhedernes globale afsætningsmuligheder. 825.000 dan-

ske arbejdspladser er bundet op på danske virksomheders eksport, og den sti-

gende globale protektionisme går derfor direkte ud over virksomhedernes

muligheder for at understøtte danske arbejdspladser, hvilket dermed også

svækker mulighederne for at understøtte dansk velfærd.

finder det derfor

også dybt beklageligt, at WTO’s Appelinstans fra og med

11. december 2019 ikke længere er funktionsdygtigt, hvorefter internationale

handelstvister ikke vil kunne finde en autoritativ afgørelse. I mangel heraf vil

WTO’s

medlemslande uhindret have mulighed for iværksætte mere eller min-

dre kreative protektionistiske tiltag. Det er derfor på sin plads, at EU tager

sine forholdsregler i tilfælde, hvor tredjelande vedtager ulovlige foranstalt-

ninger og samtidig blokerer for en tvistbilæggelsesprocedure. DI kan med an-

dre ord støtte forslaget, selvsagt under skyldig hensyntagen til, at EU’s mod-

svar i de konkrete sager er proportionelt med det ulovlige tiltag, som pågæl-

dende tredjeland har taget.

Danske Maritime

støtter Kommissionens forslag til ændring af forordning

(EU) nr. 654/2014, således at EU’s handelspolitiske interesser beskyttes

bedst muligt, og at Unionens rettigheder i henhold til internationale han-

delsaftaler fortsat kan håndhæves effektivt. Forslaget er især vigtigt, fordi

WTO’s appelorgan ikke længere fungerer, og fordi det multilaterale tvist-

bilæggelsessystem derfor reelt er lammet. De tvistbilæggelsessager, som

EU ikke kan få løst i den tidlige konsultationsfase, og som EU senere får

medhold i via nedsatte WTO-paneler, vil med stor sandsynlighed ende i et

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

9/27

”juridisk tomrum” uden mulighed for at håndhæve panelafgørelserne. Der-

udover er det vigtigt, at EU effektivt kan forfølge de handelsmæssige ret-

tigheder, som Unionen har forhandlet sig frem til i bilaterale og regionale

handelsaftaler.

Danske Rederier

er enige i Kommissionens betragtninger om vigtigheden

af at beskytte Unionens økonomiske interesser i henhold til internationale

handelsaftaler i situationer, hvor tredjelande vedtager ulovlige foranstalt-

ninger og samtidig blokerer for en tvistbilæggelsesprocedure. Danske Re-

derier støtter derfor op om ændringen til forordningen, der også vil kunne

styrke EU’s håndhævelse af tvistbilæggelse i regionale eller bilaterale han-

delsaftaler. Dette flugter med Kommissionens prioriteter på dette område,

hvilket Danske Rederier er enige i.

Danske Rederier

ser med den nuværende situation, hvor USA blokerer for

udnævnelse til WTO’s appelinstans er ekstraordinær –

og sætter derved ap-

pelinstansen ud af spil - al mulig grund til, at EU agerer til fordel for euro-

pæisk vækst og beskæftigelse

–

og beskyttelsen af denne.

Danske Rederier

understreger vigtigheden af, at en evt. midlertidig appel-

ordning ikke bliver en bagdør for potentiel europæisk protektionisme. Det

vil sige, at inkorporeringen af en sådan midlertidig ordning, skal baseres på

eksisterende internationale rammebetingelser

–

hvilket også fremlægges

som værende intentionen

–

da en evt. ordning skal baseres på artikel 25 i

WTO's tvistbilæggelsesforståelse. I lyset af dette, bør der desuden fra dansk

side arbejdes på en fremtidig genoptagelse af en appelinstans i WTO-regi,

da dette må betragtes som den primære løsning.

Fagbevægelsens Hovedorganisationer

finder forslaget fornuftigt set i ly-

set af den situation, som er opstået i og med,

at WTO’s appelorgan de facto

er sat ud af kraft siden den 11. december 2019.

Foreningen for Dansk Internet Handel

ser det påtænkte EU-initiativ som

nødvendigt på baggrund af den beklagelige udvikling med WTO’s appel-

domstolen.

Forbrugerrådet Tænk (FT)

er enig i, at EU bør tage skridt til beskyttelse

af europæiske interesser i internationale handelsaftaler i situationer, hvor

tredjelande vedtager ulovlige foranstaltninger og samtidig blokerer for

tvistløsning som aftalt, sådan som det aktuelt sker i WTO.

finder ikke, at forslaget direkte vedrører forbrugerforhold. Efter drøf-

telse med den europæiske organisation, BEUC, vil Forbrugerrådet Tænk

imidlertid pege på, at når EU i internationale handelsforhold pålægger af-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

10/27

gifter på importerede varer, bliver forbrugerne ramt af krydsilden. Pålæg-

ning af afgifter fører til øgede priser og mindre udvalg. Forbrugerrådet

Tænk finder derfor, at det er vigtigt at minde Kommissionen om betydnin-

gen af, hvilke produkter der skal pålægges afgifter, så man i videst muligt

omfang undgår skadevirkninger for forbrugerne.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

støtter forslaget, i lyset af både den aktu-

elle begrænsning af WTO-appelorganets

handlemuligheder og EU’s sti-

gende fokus på håndhævelse af handelsaftaleforpligtelser.

L&F

anfører, at EU skal kunne håndhæve sine rettigheder i internationale

handelsaftaler, ikke mindst for at sikre det danske og europæiske erhvervs

handelsmuligheder og den generelle økonomiske vækst i øvrigt. Denne ret

til at iværksætte handelspolitiske foranstaltninger bør netop også gælde i

tilfælde, hvor et tredjeland vedtager ulovlige foranstaltninger og samtidig

forhindrer en tvistbilæggelsesprocedure.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen for handelsspørgsmål.

Der

umiddelbart

bred opbakning blandt EU’s medlemsstater

til ændringsforsla-

get, således at det sikres, at EU fortsat kan håndhæve og beskytte sine han-

delsrettigheder, til trods for at WTO’s tvistbilæggelsessystem er lammet.

Der

pågår

imidlertid en drøftelse af, hvorvidt tiden er moden til en større re-

vision af håndhævelsesforordningen.

En håndfuld medlemsstater ønsker

udvidelse af anvendelsesområdet,

således at EU’s reaktionsmuligheder også

kan

omfatte

direkte modforanstaltninger inden for områderne

tjenesteydel-

ser og intellektuelle ejendomsrettigheder. Denne efterspørgsel blev også rejst

i forbindelse med vedtagelsen af den eksisterende forordning, hvor der dog

var modstand fra et markant flertal af EU’s medlemsstater.

Afhængig af hvor

stærk denne efterspørgsel viser sig at være, kan behandlingen af forslaget i

Rådet trække ud, dels fordi en række medlemsstater fortsat er imod denne

udvidelse, men dels fordi en udvidelse sandsynligvis også kan indebære, at

der udarbejdes en konsekvensanalyse for sådan et ændringsforslag.

Det kroatiske formandskab lægger op til en hurtig behandling af forslaget

med henblik på vedtagelse af en aftale så tidligt som april 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er som udgangspunkt et handelsliberalt land, der værner om fri-

handel og et regelbaseret internationalt samarbejde. Regeringen bakker op

om de muligheder, der er inden for rammerne af det multilaterale handelssy-

stem til at respondere på ulovlige handelshindringer. Derfor støtter regeringen

også forslagets formål, idet det anses for vigtigt, at EU fortsat har effektive

og rettidige redskaber til at håndhæve Unionens handelsrettigheder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

11/27

Set i lyset af den aktuelle situation, hvor lammelsen af WTO’s tvistbilæggel-

sessystem efterlader alvorlige huller

i EU’s muligheder for at adressere ulov-

lige handelsforanstaltninger, anser regeringen det for nødvendigt at holde æn-

dringerne af forordningen til de mest nødvendige, således at EU hurtigst mu-

ligt sikres den fortsatte mulighed for at håndhæve Unionens handelsrettighe-

der gennem vedtagelse af fremlagte ændringsforslag.

Regeringen er dog ikke principielt imod en overordnet revision af forordnin-

gen, blandt andet med inddragelse af

yderligere relevante

områder i anven-

delsesområdet, da det

generelt

anses for hensigtsmæssigt, at EU kan indføre

modforanstaltninger på samme område, hvor Unionens rettigheder måtte

være krænket.

Regeringen deler på samme tid Kommissionens vurdering af, at der mangler

erfaring med

yderligere

områder

forhold

til

at identificere effektive modfor-

anstaltninger. Derfor støtter regeringen forslaget om, at en overordnet revi-

sion af forordningen, der tager bestik af nye udviklinger, sker på et senere

tidspunkt, således at yderligere

eventuelle

udvidelser sker på et tilstrækkeligt

oplyst grundlag. Det er dog vigtigt, at potentielle ændringer er i overensstem-

melse med WTO-reglerne og ikke giver mulighed for at iværksætte modfor-

anstaltninger, der ikke er nødvendige eller proportionelle, samt at disse ikke

anvendes til at

beskytte EU’s egne

producenter mod legitim konkurrence

fra tredjelande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 8. januar 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

12/27

5. Overgangen til en klimaneutral og cirkulær industri

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

På rådsmødet forventes en præsentation af henholdsvis den europæiske

grønne pagt og helhedsplanen fra højniveaugruppen for energiintensive

industrier. Præsentationerne forventes at anspore en politisk drøftelse af,

hvordan EU’s industripolitik kan understøtte den grønne omstilling og am-

bitionerne i EU’s grønne pagt. Derudover forventes drøftelsen koblet til

EU’s

kommende industripolitiske strategi og handlingsplan for cirkulær

økonomi og navnlig at fokusere på industriens rolle i den grønne omstilling

samt på digitalisering. Endelig forventes drøftelsen koblet til den europæ-

iske pagts investeringsplan og mekanismen for en retfærdig omstilling.

Regeringen hilser EU’s grønne pagt

velkommen og erklærer sig enige i

behovet for ambitiøse handlinger for at håndtere de globale klima- og mil-

jøudfordringer. Regeringen ser i den sammenhæng frem til den kommende

industripolitiske strategi og handlingsplan for cirkulær økonomi. Udviklin-

gen mod et klimaneutralt samfund bør gå hånd i hånd med en konkurren-

cedygtig økonomi, der understøtter grønne løsninger som en europæisk

styrkeposition og kan være med til at bane vejen for et grønt erhvervseven-

tyr for danske virksomheder. Regeringen lægger vægt på, at industripoli-

tikken fortsat bygges op omkring et fair og konkurrencepræget indre mar-

ked, der tilskynder til innovation og konkurrencedygtige virksomheder. Re-

geringen er positive over for arbejdet med udvalgte strategiske værdikæ-

der, men arbejder for at dette gøres mere gennemsigtigt og i højere grad

fokuserer på målrettede tværgående nøgleteknologier, der bidrager til at

understøtte den grønne omstilling og derigennem EU’s klima-

og miljømål-

sætninger.

2. Baggrund

Drøftelsen forventes at tage afsæt i den europæiske grønne pagt fra den 11.

december 2019 samt helhedsplanen fra højniveaugruppen for energiinten-

sive industrier, der blev offentliggjort den 28. november 2019. Særligt den

grønne pagt forventes at være et kerneelement i den nye Kommissions ar-

bejde. Dette gælder også inden for industripolitikken, hvor den grønne pagt

må forventes at være rettesnoren for

EU’s

kommende industripolitiske stra-

tegi, der skal søge at balancere et fokus på den grønne omstilling med hen-

synet til EU’s konkurrenceevne bl.a. ved at bygge videre på arbejdet i høj-

niveaugruppen for energiintensive industrier samt arbejdet med at under-

støtte udvalgte såkaldte strategiske værdikæder, der via en fælles og koor-

dineret offentlig-privat indsats kan bidrage til at styrke europæiske konkur-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

13/27

renceevne og løse store samfundsmæssige udfordringer. Den industripoli-

tiske strategi og handlingsplanen for cirkulær økonomi forventes offentlig-

gjort i foråret 2020.

Senest har Kommissionen den 14. januar 2020 offentliggjort den europæi-

ske pagts investeringsplan og mekanismen for en retfærdig omstilling, der

anviser, hvorledes Kommissionen vil finansiere den europæiske grønne

pagt og samtidig yde støtte til regioner, der vil blive særligt berørt og gen-

nemgå store økonomiske og sociale omstillinger under implementeringen

af den grønne pagt.

3. Formål og indhold

Der er lagt op til en præsentation af den grønne pagt og helhedsplanen fra

højniveaugruppen for energiintensive industrier med en efterfølgende po-

litiske drøftelse.

a) Den europæiske grønne pagt

Den grønne pagt udgør køreplanen for den nye Kommissions ambitioner

inden for klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og re-

gulering, der skal levere på de øgede ambitioner. Pagten indeholder en ny

vækststrategi, der sigter mod en retfærdig omstilling af EU til en moderne,

ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Til at understøtte en ret-

færdig omstilling har Kommissionen forslået en

Just Transition Fund,

som

særligt vil støtte de områder og sektorer der berøres mest af omstillingen,

herunder særligt områder afhængige af fossile brændstoffer eller kul-inten-

sive processer. Ambitionen er, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

Fra et industrielt perspektiv trækker den grønne pagt tråde til

EU’s

kom-

mende industripolitiske strategi, der bl.a. varsler en revision af statsstøtte-

reglerne, idet de nuværende udløber i 2022. Strategien forventes at bygge

videre på det igangværende arbejde med at fremme strategiske værdikæder

i Europa inden for nøgleteknologier og sektorer. Der forventes konkrete

initiativer, som skal fremme bæredygtige batterier og cirkulær brug af disse

til understøttelse af udrulningen af elektriske køretøjer samt initiativer til at

fremme en grønnere produktion inden for tungindustrien (stål- cement og

kemikalieproduktion). Endelig forventes et intensiveret fokus på bedre an-

vendelse af hydrogenteknologi. Derudover ventes den industripolitiske

strategi at sætte fokus på den digitale infrastruktur ved at frembringe tiltag

til udviklingen og anvendelse af digitale teknologier som kunstig intelli-

gens, 5G, skytjenester, tingenes internet (IoT) og kvantecomputere, der

skal understøtte klimaneutrale og cirkulære løsninger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

14/27

Endelig forventes strategien at behandle spørgsmålet om EU’s eksterne

konkurrenceevne og behovet for, at EU som global leder må bruge sin ind-

flydelse, ekspertise og finansiering til at håndtere klima- og miljøudfordrin-

gerne globalt.

Derudover trækker den grønne pagt tråde til den kommende handlingsplan

for cirkulær økonomi, der ligesom

EU’s kommende industripolitiske

stra-

tegi forventes præsenteret til marts. Den ventes at indeholde forslag vedr.

reformer af 1) affaldslovgivningen, 2) forslag til en bæredygtig produktpo-

litik, som bl.a. understøtter cirkulært produktdesign og forretningsmodel-

ler, 3) et øget fokus på ressourceintensive sektorer som tekstiler, bygninger,

elektronik og plastik samt 4) et forsøg på at fremme genbrugelige, hold-

bare, reparerbare produkter og undgåelse af planlagt forældelse af især

elektronik. Handlingsplanen ventes at have fokus på koblingen mellem

grøn og digital omstilling.

Kommissionen har med sin grønne pagt også lagt op til at inkludere den

maritime sektor i EU’s kvotehandelssystem

(EU ETS) samt tænke søfarten

ind i et bæredygtigt og integreret transportsystem i EU.

b) Helhedsplanen fra højniveaugruppen for energiintensive industrier

Ud over den grønne pagt forventes Kommissionen også at præsentere

’Hel-

hedsplanen’ (masterplan).

Planen er udarbejdet af højniveaugruppen for

energiintensive industrier og indeholder en række anbefalinger. Gruppen

repræsenterer 11 energiintensive industrier inden for bl.a. cement, papir,

stål, gødning, glas, kemikalier. Rapporten sætter fokus på tre hovedemner.

For det første hvordan både udbud og efterspørgsel efter klimaneutrale og

cirkulære produkter kan styrkes. Det kan dels ske gennem oprettelse af

markeder for klimaneutrale og cirkulære produkter baseret på en mere stra-

tegisk brug af offentlige indkøb. Det kan også ske gennem initiativer, der

understøtter en aktiv forbrugeradfærd og derigennem styrker efterspørg-

selssiden og virker som drivkraft for virksomhedernes grønne omstilling.

Rapporten påpeger i den henseende, at produktinformation og produkt-

mærkning kan være gode værktøjer til at styrke forbrugernes handlekraft

og til at øge forbrugernes villighed til at betale mere for produkter med

mindre klimabelastning.

For det andet

hvordan man fra EU’s side kan understøtte udviklingen af

store pilotprojekter med klimaneutral teknologi, der har til hensigt at bringe

ny teknologi tættere på markedet. Dette skal ske ved at sikre mere koordi-

nation af nationale projekter, at sammentænke rammerne for støtte og ved

at lette adgangen til privat finansiering. Konkret foreslås det, at kriterierne

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

15/27

for at søge EU-midler

under Horizon Europe, EU’s innovationsfond og In-

vestEU i højere grad harmoniseres for at sikre synergier mellem de forskel-

lige finansieringsinstrumenter, der er til rådighed i EU.

For det tredje sætter helhedsplanen fokus på overgangen til alternative kli-

maneutrale energikilder- og råstoffer ved at sikre adgang og tilgængelighed

af sådanne kilder til globalt konkurrencedygtige priser og ved at fremme

princippet om 'energieffektivitet først'. Dette skal bl.a. ske ved at omlægge

og på sigt stoppe direkte og indirekte støtte til fossile brændsler og i stedet

fokusere på nye klimaneutrale energikilder som eksempelvis hydrogentek-

nologi

Rapporten og dens anbefalinger forventes at udgøre et væsentligt bidrag til

EU’s kommende industripolitiske

strategi. I den sammenhæng er højni-

veaugruppens mandat foreløbigt blevet forlænget til udgangen af 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, er-

hvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der har ikke været foretaget høringer forud for drøftelsen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den grønne pagt og helhedsplanen for energiintensive industrier har ikke tid-

ligere været drøftet i regi af konkurrenceevnerådet. Det Europæiske Råd har

i december 2019 noteret sig Kommissionens meddelelse om den europæiske

grønne pagt og anmodede i den forbindelse Rådet om at gå videre med arbej-

det med at opnå et klimaneutralt EU i 2050. På den baggrund forventes der at

være bred opbakning til de overordnede linjer i henholdsvis EU’s grønne pagt

og helhedsplanen fra højniveaugruppen for energiintensive industrier.

En række primært østeuropæiske lande må forventes at italesætte behovet for

en retfærdig omstilling med henvisning til behovet for særlig støtte til de mest

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

16/27

udsatte regioner, og at omstillingen skal tage højde for de forskellige natio-

nale udgangspunkter. Dette må forventes at blive koblet til spørgsmålet om at

styrke Europas konkurrenceevne, hvor en række primært klassiske industri-

tunge lande ventes at betone, at den grønne omstilling kan være en udfordring

for den europæiske produktionsindustri, og at tiltag i den grønne omstilling

ikke blot må føre til, at denne produktion flytter ud af Europa. Modsat ventes

en række primært nord- og vest europæiske lande at fremhæve de muligheder,

der kommer med den grønne omstilling såfremt den europæiske industri for-

mår at være verdensførende i udviklingen af nye klimaneutrale produkter og

teknologier. Spørgsmålet om at sikre Europas konkurrenceevne må endvidere

forventes at blive sat i forbindelse med den kommende industripolitiske stra-

tegi. Landene ventes i varierende grad at betone behovet for at styrke indu-

striens konkurrenceevne gennem en horisontal tilgang, med fokus på de ge-

nerelle rammevilkår for alle virksomheder over for behovet for mere sektor-

specifikke tiltag for udvalgte sektorer, herunder øget brug af offentlig støtte.

Der forventes generelt skepsis fra de fleste lande i forhold til at inkludere

søfarten i EU ETS (bl.a. Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Belgien, , Sve-

rige og Italien) og endda en mindre gruppe lande, som vil være direkte imod

(Grækenland, Cypern og Malta).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at hånd-

tere de store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at

EU skal omstilles til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig

økonomi. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissions europæiske

grønne pagt velkommen. Kommissionens prioriteter hænger godt sammen

med regeringens egen dagsorden inden for klima, natur og miljø, herunder

målet om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Derudover ser rege-

ringen frem til den kommende industripolitiske strategi og handlingsplan for

cirkulær økonomi, der begge bør understøtte den grønne omstilling.

For regeringen er det en hovedprioritet, at fremtidens europæiske industri-

politik får et bæredygtigt og grønt sigte, og at digitalisering anvendes til at

understøtte den grønne omstilling. Udviklingen mod et klimaneutralt sam-

fund senest i 2050 bør gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi,

der understøtter grønne løsninger som en europæisk styrkeposition og kan

være med til at bane vejen for et grønt erhvervseventyr for danske virksom-

heder. Det er vigtigt for regeringen, at innovative grønne teknologier, pro-

dukter og services bliver konkurrencedygtige, efterspurgt på markedet, og

opnår udbredelse i stor skala både i Danmark og globalt. Regeringen vil

understøtte markedsåbning- og modning af nye markeder for udvalgte

grønne løsninger på vej mod selvbærende og skalerbare markeder ved at

udvikle og implementere løsninger med blik for relevante aktører og deres

værdikæder, mulige forhindringer i forhold til regulering og finansiering

samt potentialer ved partnerskaber.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

17/27

Regeringen lægger vægt på, at industripolitikken fortsat bygges op om-

kring et fair og konkurrencepræget indre marked, der sikrer gode ramme-

vilkår og tilskynder til innovation og konkurrencedygtige virksomheder.

Regeringen støtter arbejdet med strategiske værdikæder, men lægger vægt

på, at Kommissionens arbejde med udvælgelse af og arbejde med strategi-

ske værdikæder gøres mere gennemsigtigt og i højere grad bidrager til at

understøtte den grønne omstilling og derigennem EU’s klima-

og miljø-

målsætninger.

Regeringen er positiv over for at skabe bedre muligheder for, at forbrugerne

kan handle klimabevidst, eksempelvis gennem bedre produktinformation,

da aktive forbrugere er en væsentlig faktor på efterspørgselssiden. Tilsva-

rende er regeringen positiv over for, at offentlige indkøb kan anvendes til

at udvikle og fremme grønne værdikæder når dette går hånd i hånd med et

effektivt offentligt indkøb.

For så vidt angår statsstøttereglerne ønsker man fra dansk side ikke gene-

relle lempelser. Regeringen er dog åbne for at undersøge behovet for at

tilpasse eksisterende regler til bedre at understøtte den grønne omstillingen.

Danmark kan desuden støtte en udfasning af statsstøtte til fossil brændsel.

I forhold til klimaregulering af søfartens udledninger, er det vigtigt, at EU

fortsat arbejder aktivt for og prioriterer, at der vedtages en ambitiøs global

løsning i IMO. En regional løsning medfører stor risiko for udflagning af

skibe fra Europa, kulstoflækage samt ulige konkurrence. Derfor bør even-

tuelle EU-tiltag, herunder regulering, efterleve principperne om flagneutra-

litet (hvor alle skibe behandles ens uanset flag), undgåelse af kulstoflækage

samt, at EU-tiltag ikke er til hinder for en global løsning i regi af IMO.

Fsva. Kommissionens forslag om en

Just Transition Fund

lægger regerin-

gen vægt på, at midlerne findes ved omprioritering af eksisterende midler i

Samhørighedspolitikken, samt fokuserer investeringer til de mest berørte

geografiske områder og sektorer og ikke skaber yderligere bindinger på an-

vendelse af EU’s strukturfonde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Det kan bemærkes, at grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens

meddelelse om den europæiske grønne pagt er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 8. januar 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

18/27

6. Rådskonklusioner om

Bedre regulering: ”Sikre konkurrenceevne

og bæredygtig og inkluderende vækst”

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om Bedre regule-

ring. Konklusionerne ventes drøftet med henblik på vedtagelse på rådsmødet.

Rådskonklusionerne udlægger Rådets prioriteter for det videre arbejde med

bedre reguleringsdagsordenen. Konklusionerne fremhæver overordnet set,

at bedre reguleringsdagsordenen er afgørende for at fremme bæredygtig

og inkluderende vækst, jobskabelse samt transparens. Rådskonklusionerne

fokuserer på at styrke en bred række bedre reguleringsprincipper og -værk-

tøjer.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner herunder videreudvikling af

de eksisterende bedre reguleringsværktøjer med fokus på bæredygtig og in-

kluderende vækst samt styrkelse af interessentinddragelse og konkrete re-

gelforenklinger. Regeringen arbejder for, at Kommissionen udvikler en

model for implementering af ”One in, One out”-princippet,

der fremmer

en mere enkel, effektiv og fremtidssikker regulering og samtidig understøt-

ter de politiske mål, såsom grøn omstilling, beskyttelse af forbrugere, sund-

hed, miljø og arbejdstagere.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af den nytiltrådte Europa-Kommissions

udmeldinger i efteråret 2019 om en styrket bedre reguleringsdagsorden

bl.a. med indførelse af et ”One in, One out”-princip

for lovgivningsmæs-

sige byrder på europæisk niveau.

Rådskonklusionerne skal yderligere ses i lyset af Kommissionens meddelelse

af den

15. april 2019 ”Bedre

regulering: Vi gør status og fastholder engage-

mentet”

(KOM (2019) 178), som sammenfatter resultater fra den offentlige

høring af styrker og svagheder ved Kommissionens arbejde med bedre regu-

lering. Høringen resulterede i en række forbedringsmuligheder for at styrke

de eksisterende bedre reguleringsværktøjer og -principper.

Dagsordenen for bedre regulering har siden 2015 fået øget opmærksomhed

og er blevet implementeret gennem konkrete tiltag, begyndende med en

større reformpakke vedr. bedre regulering, som Kommissionen offentlig-

gjorde den 19. maj 2015 (KOM (2015) 215).

3. Baggrund og indhold

Rådskonklusionerne indeholder Rådets prioriteter for Kommissionen og

Rådets videre arbejde med bedre reguleringsdagsordenen. Konklusionerne

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

19/27

fremhæver, at bedre reguleringsdagsordenen er afgørende for at fremme

bæredygtig og inkluderende vækst, jobskabelse samt transparens. Desuden

fremhæves behovet for at sikre, at europæisk regulering minimerer omkost-

ninger, er enkel, transparent og sikrer beskyttelse af forbrugere, sundhed,

miljø og arbejdstagere.

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på at styrke en bred række bedre

reguleringsprincipper og -værktøjer, herunder kan fremhæves, at:



Kommissionens ”One in One out”-princip

for lovgivningsmæssige byr-

der (hvor indførelsen af en lovgivningsmæssig byrde skal kompenseres

ved lettelsen af en anden) bydes velkommen som en rammesættende

forenklingsmekanisme.



Udarbejdelsen af og kvaliteten i konsekvensvurderinger af forslag til re-

gulering i Kommissionen og i Rådet bør styrkes.



Digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering bør fremmes.



Udvalget for Forskriftskontrol, som rådgiver Kommissionen og kvalitets-

sikrer konsekvensanalyser og evalueringer, bør styrkes.



Der bør konsekvent tages højde for SMV’er og mikrovirksomheder

i for-

slag til ny regulering.



Der bør foretages en evaluering af eksisterende regulering samt REFIT-

platformens rolle i forhold til at identificere konkrete regelforenklingsfor-

slag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, er-

hvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Et udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialud-

valget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for be-

mærkninger den 24. januar 2020. Der er indkommet høringssvar fra Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion og Kommunernes Landsforening.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

20/27

Dansk Erhverv (DE)

tog positivt imod den tidligere Kommissions ambi-

tioner om at sikre en både dyb og bred forankring af principperne for bedre

regulering i det lovgivningsmæssige arbejde. Resultaterne af arbejdet har

overordnet været positive pga. det øgede fokus på bedre regulering i sig

selv og den udvidede brug af både evalueringer, køreplaner og konsekvens-

vurderinger (både små og store), som har forsøgt at forbedre den evidens-

base, der bør ligge til grund for ethvert lovgivningstiltag.

ser dog fortsat en lang vej før Kommissionen er i mål, da der er flere

tilfælde, hvor både konsekvensvurderinger, evalueringer, fitnesschecks og

køreplaner ikke reelt lever op til egne krav om faktabaseret politikudvik-

ling, men snarere afspejler politikbaseret fakta-udvikling. Særligt spørge-

skemaer med klar bias, skævvredet brug at resultaterne af offentlige hørin-

ger, manglende afdækning af konsekvenser for en hel gruppe af stakehol-

dere (eksempelvis virksomheder) og lignende skævheder er tilbageven-

dende.

mener, at principper for bedre regulering erstatter ikke politiske beslut-

ninger og skal heller ikke gøre det, men hvis man vil smykke sig med prin-

cipperne, bør de også bruges konsekvent. I situationer hvor rent politiske

hensyn overtrumfer den tilgængelige evidens (eller der mangler tid til at

indsamle den), bør der være fuld åbenhed om dette.

Dansk Industri (DI)

støtter, at Rådet (forsat) lægger vægt på en

evidensbasseret beslutningsproces, herunder Kommissionens fortsatte for-

pligtigelse til altid at gennemføre en konsekvensanalyse ved lovgivnings-

forslag. Specifikt støttes, 1) at Rådet ligger op til en udvidet brug at konse-

kvensvurderinger i de tilfælde hvor substantielle ændringer er lavet siden

fremsættelsen og den konsekvensvurdering der fulgt forslaget på det tids-

punkt, 2) udviklingen og anvendelsen af “one in, one out”

-princippet for

at begrænse den lovgivningsmæssige byrde for borgerne og virksomheder,

især SMV'er og mikrovirksomheder, som i stedet kan bruges på at drive og

udvikle forretningen og 3) et forøget fokus på at der altid skal evalueres

før ny regulering foreslås.

finder det særdeles positivt, at EU-rådsformandskabets rådskonklusio-

ner har høje ambitioner for bedre reguleringsdagsordenen i EU og bakker

op om konklusionerne. Særligt finder DI det positivt, at Rådet betoner sam-

menhængen mellem bedre regulering og opbakningen og tilliden til det po-

litiske system samt at bedre regulering spiller en afgørende rolle i den

grønne omstilling. Dagsordenen skal fortsat have fokus på at fjerne unød-

vendige byrder for europæiske virksomheder, men det er ligeledes vigtigt

at sikre, at lovgivningen understøtter fremtidens innovative, grønne løsnin-

ger og nye forretningsmodeller. Derfor støtter

udbredelsen af princip-

perne for agil regulering, digital-by-default, innovationsprincipperne og

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

21/27

fremtidssikret lovgivning generelt, som grundprincipper i værktøjskassen

for bedre regulering.

I forlængelse af konklusionerne fremhæver

behovet for en effektiv mar-

kedsovervågning- og håndhævelse, hvor enklere regler er afgørende. Hvis

reglerne gøres enklere at forstå, bliver det også simplere for myndighederne

at kontrollere, om reglerne efterleves. Det frigør ressourcer, som kan mål-

rettes til bedre overvågning og håndhævelse. Målet er, at det skal være nemt

at være lovlydig virksomhed i EU og svært at omgå reglerne.

understreger dog, at princippets effekt er afhængig af en række forhold.

Herunder ikke mindst at alle institutioner og niveauer i det europæiske sam-

arbejde tilslutter sig indsatsen, hvor

gerne bidrager til udviklingen og

implementeringen af ”one in, one out”.

Dansk Metal

er helt enige i formålet med rådskonklusionerne om Bedre

Regulering, som er at være ”a key

driver of sustainable, inclusive growth,

fosters competitiveness, innovation and job creation, increases transpa-

rency and ensures public support for EU legislation”.

Skal EU-lovgivning både sikre inkluderende vækst og folkelig opbakning,

er det fra et

DE’s perspektiv afgørende at undgå indblanding i den danske

arbejdsmarkedsmodel.

Dansk Metal

opfordrer således til, at Danmark

–

også i regi af konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål

–

synliggør

vigtigheden af at undgå regulering, ensartning og harmonisering af arbejds-

markedsmodeller, hvor den aktuelle sag om en europæisk minimumsløn i

særlig grad risikerer at blive et skræmmeeksempel, som ikke mindst kan

skade EU-opbakningen fra industriens ansatte i Produktionsdanmark.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

bakker fuldt ud op om at der

skal fastholdes et højt beskyttelsesniveau af forbrugere, sundhed, miljø og

arbejdstagere samtidig med, at EU-regulering gennemføres transparent og

enkelt.

opfordrer ift. forbedret kvantificering af omkostninger for forskellige

EU-tiltag, at man i højere grad også inddrager de positive effekter af regu-

lering i opgørelserne - fx lavere sygefravær og har fokus på omkostnin-

gerne samt de konkurrenceforvridende effekter af manglende implemente-

ring og håndhævelse.

er ikke tilhængere af princippet om ”one in – one out” i forhold til

lovgivning, som er udtryk for en rigid tilgang til lovgivning, der ikke foku-

serer på formålet med indsatsen. Hvis en lov er overflødig eller forældet,

skal den ændres eller afskaffes. Uanset om der kommer ny lovgivning til.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

22/27

På samme måde skal indførelse af ny lovgivning, der fx beskytter forbru-

gere, miljø og arbejdstagere heller ikke være underlagt en betingelse om,

at anden lovgivning afskaffes

–

dette gælder særligt arbejdsmiljøområdet.

opfordrer derfor den danske regering til at tage afstand fra princippet

om ”one in one out”. Princippet er på ingen måde en forudsætning for, at

der kan gennemføres regelforenklinger og fjernes unødige byrder, men fjer-

ner fokus fra, at al lovgivning først og fremmest skal fokusere på de resul-

tater, man ønsker at opnå.

kan støtte, at der ift. REFIT-platformen lægges op til større transparens

i platformens sammensætning. Et problem med REFIT-platformen er den

skæve sammensætning, hvor erhvervsinteresser er markant overrepræsen-

teret, men der kun er én repræsentant for fagbevægelsen. Der bør tilstræbes

en balance mellem erhvervs- og civilsamfundsinteresser. For

er dette

vigtigere end, at balancen er geografisk.

støtter fastholdelsen af de ek-

sisterende eksklusionskriterier i platformen, der blandt andet indebærer, at

platformen ikke skal beskæftige sig med sager, der hører under den sociale

dialog.

Kommunernes Landsforening (KL)

finder det vigtigt at fortsætte arbej-

det med at skabe bedre regulering på EU-niveau. Konkret ønsker

i EU-

lovgivningsprocessen, at der er: 1) Større anerkendelse og mere inddragelse

af de lokale myndigheder i EU's politikudvikling og lovgivningsproces, 2)

Mere åbenhed og gennemskuelighed i lovgivningsprocessen 3) Mere sim-

pel og klar lovgivning, så det i mindre omfang er nødvendigt for EU-Dom-

stolen at fortolke hensigten bag lovgivningen.

Helt overordnet er det vigtigt for

KL,

at kommunerne har mulighed for at

tilpasse EU-lovgivningen til den lokale virkelighed og at der ikke skabes

unødig administration, restriktioner eller økonomiske byrder.

henviser

ligesom

i øvrigt til anbefalingerne fra Task Forcen for nærheds- og

proportionalitetsprincippet, som blev offentliggjort i 2018. Task Forcen

præsenterede en række anbefalinger til, hvordan EU-lovgivningen kan gø-

res mere effektiv og implementerbar.

opfordrer derfor til, at der henvi-

ses til Task Forcens rapport i rådskonklusionerne.

hilser velkomment, at rådskonklusionerne understreger betydningen af

”tænk småt først”-princippet

og at lovgivningen skal være digitaliserings-

klar. Imidlertid mener

KL,

at hensynet til offentlige myndigheders imple-

mentering af EU-reglerne også skal fremgå af rådskonklusionerne. Ofte

gennemføres der kun beregninger for den private sektor, men det er også

vigtigt for gennemførslen af reglerne, at de økonomiske konsekvenserne

for myndighederne beregnes.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

23/27

vil som

DI og DE

gerne kvittere for, at rådskonklusionerne anbefaler,

at Rådet gennemfører konsekvensvurderinger af ændringer i Rådets be-

handling af forslag fra EU-Kommissionen.

mener, at Rådet i samme

ombæring bør opfordre Parlamentet til at gennemføre konsekvensvurderin-

ger af ændringer foreslået af Parlamentet i lovgivningsprocessen.

bemærker ift. ”one in, one out”-princippet,

at fortolkningen, af hvordan

dette princip skal implementeres, stadig fremstår uklart.

byder velkom-

men, at Rådet understreger, at princippet bør omfatte alle direkte compli-

anceomkostninger. Dog kunne det med fordel fremhæves i rådskonklusio-

nerne, at omkostningerne vedrører både den private og offentlige sektor.

Rådet kunne ligeledes med fordel i rådskonklusionerne efterspørge Kom-

missionens uddybning af, hvordan princippet forventes implementeret, da

det er uhensigtsmæssigt, at der er uklarhed om begrebet. Særligt med tanke

på den store mængde lovgivningsmæssige initiativer, der er forventet inden

for den kommende tid eksempelvis inden for det grønne område, som vars-

let i meddelelsen om en ”green deal”.

Angående rådskonklusionerne om REFIT-platformen bemærker

KL,

at det

er vigtigt, at repræsentanter for lokale myndigheder deltager i platformens

arbejde.

er af den mening, at de politiske beslutninger bør baseres på

viden om faktiske forhold. Derfor mener

KL,

at det er vigtigt, at Kommis-

sionen i deres konsekvensanalyser også gennemfører en territorial analyse,

der kortlægger, hvilke interesser et lovgivningsforslag vil gavne

–

og hvor-

dan fordelingen er på tværs af EU. Derved dannes der grundlag for en mere

kvalificeret drøftelse af, hvorvidt der skal lovgives på europæisk plan. En-

delig bemærker

at det er vigtigt, at kvaliteten af evalueringerne af lov-

givning forbedres og det er

KL’s

opfattelse, at der stadigvæk er udfordrin-

ger med udformningen og objektiviteten i spørgsmålene i evalueringerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred opbakning til indsatsen for bedre regu-

lering, hvorfor der forventes at være tilfredshed med rådskonklusionernes

klare opfordring til at styrke dagsordenen fremadrettet, herunder særligt i

Kommissionen. Mens flere medlemsstater ønsker at byde Kommissionens

kommende ”One in, One out”-princip

velkommen og fremsætte forslag til

den konkrete implementering af princippet, så er en mindre gruppe med-

lemsstater mere skeptiske over for dette.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, herunder videreudvikling

af de eksisterende bedre reguleringsværktøjer med fokus på bæredygtig og

inkluderende vækst samt styrkelse af interessentinddragelse og konkrete re-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

24/27

gelforenklinger. Regeringen arbejder for forbedring af konsekvensvurde-

ringer bl.a. gennem øget kvantificering af byrder, styrkelse af Udvalget for

Forskriftskontrol og bedre kvalitet i evaluering af eksisterende regulering.

[Regeringen arbejder for, at modellen

for implementering af ”One in, One

out”-princippet

giver rum til at opnå politiske prioriteter uden at skulle af-

hjælpe berettigede byrder inden for samme område. Regeringen arbejder

desuden for at modellen fører til fører til reel regelforenkling og ikke blot

et regnskab, hvor ”opsparede byrder” –

og evt. afskaffelse af "unødvendige

byrder"

–

kan bruges som ren kompensation og der lægges låg på reel re-

gelforenkling. Modellen bør bidrage til øget gennemsigtighed og transpa-

rens ved at monitorere udviklingen i byrder for virksomheder. Implemen-

teringen af modellen bør endvidere styrke bedre reguleringsværktøjerne

bredt, ligesom det bør indbygges i modellen, at lettelser kan findes gennem

digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering.]

Regeringen er opmærksom på, at der ligger en væsentlig opgave i at sikre,

at EU-regulering generelt understøtter digitalisering, innovation og nye for-

retningsmodeller. Regeringen arbejder derfor for at fremme digitaliserings-

klar og fremtidssikret lovgivning på EU-plan, så EU-reguleringen svarer til

den digitale virkelighed, muliggør brugervenlige digitale offentlige løsnin-

ger og fremmer innovation og nye forretningsmodeller. Regeringen arbej-

der derfor også for, at REFIT-platformen relanceres for at understøtte digi-

taliseringsklar og fremtidssikret lovgivning på EU-plan. Re-brandingen af

REFIT-platformen

som en ”Fit for the future”-platform

vil være fordelag-

tigt i lyset af dette.

Regeringen arbejder desuden for, at Kommissionen i højere grad indtænker

implementering og håndhævelse gennem hele lovgivningsprocessen, herun-

der også i Kommissionens konsekvensvurderinger og evalueringsrapporter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

25/27

7. Det Europæiske Semester

KOM (2019) 560

1. Resumé

Det kroatiske formandskab har sat ’Det Europæiske Semester 2020’ på

dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020 til po-

litisk drøftelse. Foruden de landespecifikke anbefalinger har Kommissio-

nen som noget nyt desuden udgivet en rapport om udfordringerne på det

indre marked.

Regeringen hilser Kommissionens rapport om det indre marked velkom-

men, herunder særligt understregningen af at øget håndhævelse af indre

markedsreglerne vil

bidrage til at styrke EU’s konkurrenceevne. Regerin-

gen støtter prioriteterne, der omhandler fokus på digitalisering, udvikling

af fælles standarder til at understøtte den grønne omstilling i europæisk

industri samt fortsat integration af de finansielle markeder, herunder med

fokus på de små og mellemstore virksomheder. Regeringen er desuden enig

i at offentlig indkøb kan anvendes mere aktivt til at forfølge strategiske mål

under hensyn til at sikre et effektivt offentligt indkøb.

2. Baggrund

Det kroatiske formandskab

har sat ’Det Europæiske Semester 2020’ på

dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020 til po-

litisk drøftelse.

Grundet en nytiltrådt Kommission den 1. december 2019 har den tidligere

Kommission ikke udgivet sin årlige vækstundersøgelse i efteråret, men den

17. december. I år har denne vækstundersøgelsen som noget nyt også om-

fattet en rapport om udfordringerne på det indre marked.

3. Formål og indhold

Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i Kommissionen rapport ”Single

Market

Performance Report 2019” af 17. december

2019 (KOM(2019)

650), der sammen med resten af vækstundersøgelsen markerer begyndelsen

på det europæiske semester 2020.

Rapporten skitserer de overordnede økonomiske og politiske udfordringer for

det indre marked og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger. Drøftelsen forventes derfor at bære præg af en bredere diskussion af

det indre markeds tilstand.

Rapporten kommer ind på, at til trods for stigende integration mellem EU-

landene er der fortsat potentiale for forbedring i henhold til bl.a. øget over-

holdelse af indre markedsregelsættet fra medlemslandenes side. Samtidig

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

26/27

fremhæver rapporten, at standardisering

har en nøglerolle ift. at indfri EU’s

bæredygtighedsdagsorden. Rapporten fokuserer ligeledes på digitaliserin-

gen af EU’s økonomi herunder udviklingen af den digitale infrastruktur,

kompetencer og øget finansiering, hvor medlemslandene ifølge Kommis-

sionen spiller en afgørende rolle. Rapporten påpeger, at det indre marked

har haft positiv betydning for konkurrencen generelt, men at der fortsat er

brancher

–

særligt i services og netværkssektorer

–

hvor potentialet ved

øget konkurrence ikke er høstet endnu. Det kommer bl.a. til udtryk ved

større markedsandele til de allerstørste virksomheder. Dette uforløste po-

tentiale skyldes bl.a., at der er grundlæggende problemer på visse marke-

der, der hæmmer konkurrencen på tværs af landegrænser. Endelig fremhæ-

ver rapporten behov for videreudvikling af kapitalmarkedsunionen for at

sikre mere diversificerede finansieringskilder, lavere omkostninger såvel

som større investeringsmuligheder i EU, herunder for de små og mellem-

store virksomheder.

Kommissionen vurderer samlet for det indre marked, at øget overholdelse

og forbedret implementering af indre markedslovgivningen vil kunne for-

bedre markedet signifikant, ligesom understøttelse af digitalisering vil ud-

vikle det digitale EU-økosystem. Dette afhænger dog af strukturelle refor-

mer fra medlemsstaternes side, og det bemærkes i den forbindelse, at an-

svaret for et velfungerende indre marked er et delt mellem Kommissionen

og medlemsstaterne. Tilsvarende finder rapporten, at offentligt indkøb i

større omfang kan anvendes til at forfølge strategiske mål, eksempelvis den

grønne omstilling, om end der har været en stigning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, er-

hvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er ikke kendskab til andre landes holdning på nuværende tidspunkt.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Samlenotat for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. februar 2020.

27/27

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens rapport om det indre marked velkom-

men, herunder understregningen af, at øget håndhævelse af indre markeds-

reglerne vil bidrage til at styrke EU’s konkurrenceevne. Regeringen deler

betragtningen om, at det indre marked øger konkurrencen på markedet,

hvilket sikrer forbrugerne bedre og billigere produkter, og støtter derfor

overodnet prioriteterne. Her kan særligt prioriteringen af digitalisering og

udvikling af fælles standarder til at understøtte den grønne omstilling i eu-

ropæisk industri samt øget integration af kapitalmarkederne, herunder

øgede finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder,

fremhæves. Regeringen er enig i at offentligt indkøb kan anvendes mere

aktivt mhp. at forfølge strategiske mål, eksempelvis den grønne omstilling,

når dette samtidig sker under hensyn til at sikre et effektivt offentligt ind-

køb.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.