Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 135
Offentligt
2137431_0001.png
NOTAT
Evaluering af Lov om betalingskonti
Baggrund
Lov om betalingskonti trådte i kraft den 1. juli 2016. Dog trådte en række
af de centrale bestemmelser først i kraft den 31. oktober 2018, idet den
nødvendige uddybende EU-reglering blev afventet. Med lovens ikrafttræ-
den blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlignelighed
af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og
adgang til betalingskonti med basale funktioner (PAD-direktivet) imple-
menteret i dansk ret.
Formålet med loven er at sikre, at alle forbrugere får adgang til en basal
betalingskonto, som har de funktioner, der er nødvendige i dagens sam-
fund, samt at sikre øget gennemsigtighed og åbenhed omkring gebyrer til-
knyttet en basal betalingskonto.
En basal betalingskonto giver en kunde mulighed for at indsætte og hæve
kontanter, gennemføre betalingstransaktioner med et debetkort med saldo-
kontrol, og mulighed for indgående kredittransaktioner. Ligeledes har kun-
den mulighed for at få et dankort og en netbankløsning. Et pengeinstitut
skal tilbyde en basal betalingskonto mod et rimeligt gebyr.
Loven supplerer det nationale krav om adgang til en basal indlånskonto i
henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (bkg.
nr. 330 af 7. april 2016), hvor kunden har ret til en konto, hvor der er mu-
lighed for at indsætte og hæve kontanter, gennemføre betalingstransaktio-
ner med et debetkort med saldokontrol, og mulighed for indgående kredit-
transaktioner.
Med en basal betalingskonto får kunden altså yderligere mulighed for at få
et dankort og en netbankløsning sammenlignet med en basal indlånskonto.
I forbindelse med Folketingets behandling af lov om betalingskonti, tilken-
degav daværende erhvervsminister, at der ville blive gennemført en evalu-
ering af lovens regler, herunder særligt pengeinstitutternes anvendelse af
reglerne om fastsættelse af gebyr for oprettelse af en betalingskonto.
Nærværende evaluering vedrerører kun lov om betalingskonti og den ba-
sale betalingskonto.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Evaluering af Lov om betalingskonti, fra erhvervsministeren
2137431_0002.png
2/7
Gebyrer for en basal betalingskonto
Ifølge lov om betalingskonti skal en basal betalingskonto tilbydes enten
vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. Ved fastlæggelsen af
et rimeligt gebyr, skal der tages hensyn til indkomstniveauet i Danmark, de
gennemsnitlige gebyrer, der opkræves af pengeinstitutter i Danmark for tje-
nesteydelser i forbindelse med betalingskonti og pengeinstituttets omkost-
ninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde en basal betalingskonto til
forbrugere.
For at øge gennemsigtigheden for forbrugerne og dermed gøre det lettere
at træffe beslutning om valg af udbyder af basal betalingskonto, er der, i
overensstemmelse med PAD-direktivet, i regi af Finans Danmark oprettet
portalen
www.basalbetalingskonti.dk,
hvor i alt 53 pengeinstitutters gebyr-
oplysninger for en basal betalingskonto er offentligt tilgængelige.
Ved en gennemgang af de i alt 53 pengeinstitutter, som er tilmeldt portalen,
ses det, at den årlige pris for at have en basal betalingskonto varierer mel-
lem 0 kr. og 1.000 kr. Den årlige pris for et debetkort variere mellem 0 kr.
og 400 kr.
Herudover
tilkommer gebyrposten ”drift af en konto”, som er det årlige
gebyr instituttet tager for driften af kontoen. Dette varierer mellem 0 kr. og
700 kr.
Nedenstående tabel viser gebyrstørrelsen for en basal betalingskonto, som
oplyst på portalen, for de 53 pengeinstitutter.
”Årlig pris”
0 kr.
23
0-150 kr.
21
150-180 kr.
4
Over 180 kr.
5
”Årlig pris” og ”Drift af konto”
sammenlagt
0 kr.
0-250 kr.
250-500 kr. 500-750 kr.
5
16
22
9
750-1.000 kr.
1
Forbrugerhenvendelser til Finanstilsynet om basal betalingskonto
Det følger af lov om betalingskonti § 11, at pengeinstitutter skal tilbyde en
forbruger en basal betalingskonto, medmindre åbning af en sådan konto vil
føre til en overtrædelse af hvidvaskloven.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Evaluering af Lov om betalingskonti, fra erhvervsministeren
3/7
Bestemmelsen er gældende for forbrugere med lovligt ophold i et land in-
den for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, og forbrugere, som ikke har fået op-
holdstilladelse, men som ikke kan udsendes. Dog kan pengeinstitutter afslå,
at åbne en basal betalingskonto, såfremt forbrugeren allerede har en basal
betalingskonto, eller forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne
sådan en konto. Ligeledes kan et pengeinstitut afvise åbningen af en basal
betalingskonto, hvis forbrugeren har udøvet strafbare handlinger mod pen-
geinstituttet, eller forbrugeren har optrådt anstødeligt eller til gene for ban-
kens øvrige kunder eller ansatte.
Finanstilsynet har siden lovens ikrafttræden modtaget i alt 26 henvendelser
fra forbrugere vedrørende basal betalingskonto.
Tyve ud af de 26 henvendelser har omhandlet adgangen til en basal beta-
lingskonto. F.eks. er to forbrugere blevet nægtet oprettelse af en basal be-
talingskonto, fordi de var registreret i RKI. Andre er blevet afvist, fordi de
ikke havde fast arbejde, eller med en begrundelse om, at banken ikke kunne
tjene penge på dem. Én forbruger blevet afvist oprettelse af en basal beta-
lingskonto, fordi han ikke talte ordentligt til bankens ansatte.
Fire af de 26 henvendelser har drejet sig om spørgsmål vedrørende gebyrer
for en basal betalingskonto.
De sidste to henvendelser vedrørte spørgsmål om en forenings adgang til
en betalingskonto og en forbruger der var utilfreds med at hans bank ind-
hentede oplysninger fra skattemyndighederne.
Ud af de 26 henvendelser, har ni omhandlet udlændinges adgang til en ba-
sal betalingskonto. Syv af disse henvendelser har været fra udlændinge,
som har opholdt sig i Danmark i forbindelse med et tidsbegrænset arbejde,
hvor de for at kunne modtage løn fra sin arbejdsgiver, har skulle have en
basal betalingskonto. De resterende to har været fra asylansøgere, som ikke
kunne få en basal betalingskonto.
Ud af de 26 henvendelser til Finanstilsynet, har to af henvendelserne været
fra hjemløse danske statsborgere, som på grund af, at de ingen fast bopæls-
adresse havde, ikke kunne få en basal betalingskonto eller en basal indlåns-
konto. I slutningen af november 2017 indgik Finans Danmark og Kommu-
nernes Landsforening en aftale, som skal gøre det lettere for hjemløse at få
en bankkonto med et hævekort, hvor de kan f.eks. kan få udbetalt kontant-
hjælp.
Endvidere er adressekravet i forbindelse med legitimation af forbrugere
blevet fjernet med ændringerne af Hvidvaskloven (lov om forebyggende
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Evaluering af Lov om betalingskonti, fra erhvervsministeren
4/7
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, lov nr. 651 af
8. juni 2017). Der er således ikke længere noget lovmæssigt krav om, at
forbrugere skal have en fast bopælsadresse for, at legitimationskravene ef-
ter hvidvaskloven er opfyldt.
I de henvendelser, hvor en forbruger har fået afvist oprettelse af en basal
betalingskonto, har Finanstilsynet oplyst forbrugeren om den lovmæssige
ret for forbrugere til en basal betalingskonto, og vejledt forbrugerne til i
første omgang at henvende sig til den klageansvarlige i det pågældende
pengeinstitut, som henvendelsen drejer sig om, og dernæst Pengeinstitut-
ankenævnet, hvis deres henvendelse til den klageansvarlige ikke gav en til-
fredsstillende løsning.
Ifølge oplysninger fra Pengeinstitutankenævnet har de i perioden fra lovens
ikrafttrædelse og frem til ultimo marts 2019 truffet afgørelse i fire klager
fra forbrugere, hvor klagen har drejet sig om adgang til basal betalings-
konto, opsigelse eller gebyr for en sådan konto. Ifølge Pengeinstitutanke-
nævnet fik ingen af forbrugerne i disse fire sager medhold i deres klager.
I to af sagerne fik forbrugeren ikke medhold, da forbrugerne hhv. ønskede
at have mere en én basal betalingskonto og en basal betalingskonto uden
tilskrivning af gebyr. Der er efter loven kun krav om oprettelse af en basal
betalingskonto, ligesom det efter loven er tilladt at tage gebyr for en sådan
konto. I den tredje sag blev forbrugerens basale betalingskonto opsagt, da
denne benyttede kontoen til erhvervsmæssige formål, hvilket banken ikke
har pligt til at acceptere. I den sidste klagesag havde banken opsagt forbru-
gerens basale betalingskonto grundet forbrugerens flytning til Iran. Forbru-
geren fik ikke medhold, da nævnet anså bankens begrundelse om, at Iran lå
uden for bankens forretningsområde, var en saglig grund til at opsige afta-
len.
Finanstilsynets afdækning af Forbrugerrådet Tænks ogFinans Dan-
marks erfaringer med loven
Finanstilsynet har afholdt møde med Forbrugerrådet Tænk og Finans Dan-
mark for at drøfte loven og dens anvendelsesområde.
Forbrugerrådet Tænk oplyste, at der siden lovens ikrafttræden i Forbruger-
rådet Tænks gældsrådgivning har været en række henvendelse fra forbru-
gere, som ikke har kunne få en basal betalingskonto. Ud af disse er Gælds-
rådgivningen gået aktivt ind i mindst fem af henvendelserne, hvor Gælds-
rådgivningen på vegne af forbrugerne har rette henvendelse til de klagean-
svarlige i de pengeinstitutter, der har nægtet forbrugerne en basal betalings-
konto. Gældsrådgivningens henvendelser førte til, at forbrugerne efterføl-
gende fik adgang til en basal betalingskonto.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Evaluering af Lov om betalingskonti, fra erhvervsministeren
5/7
Det er Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at forbrugerne generelt ikke ved,
at de har en lovgivningsmæssig ret til en basal betalingskonto. Det samme
gør sig gældende for basal indlånskonto. Ligeledes er forbrugerne ofte ikke
klar over, at de kan klage til et pengeinstituts klageansvarlige, hvis de er
blevet afvist i forbindelse med en forespørgsel på oprettelse af en basal be-
talingskonto og/eller en basal indlånskonto.
Forbrugerrådet Tænk udtrykte ønske om, at pengeinstitutterne generelt bli-
ver mere bevidste om deres rådgivningspligt, så en forbruger i de tilfælde,
hvor vedkommende ikke kan tilbydes et af pengeinstitutternes standardpro-
dukter, får rådgivning om den lovmæssige adgang til henholdsvis en basal
betalingskonto og basal indlånskonto.
Finans Danmark oplyste, at de er enig i, at pengeinstitutterne skal rådgive
forbrugere om deres rettigheder i forhold til adgangen til en basal indlåns-
konto og en basal betalingskonto.
Finans Danmark finder, at der med bestemmelsen i lovens § 12, stk. 4, er
foretaget en overimplementering i dansk lovgivning. Lovens § 12, stk. 4,
fastlægger, at et gebyr for en basal betalingskonto ikke må være afhængig
af antallet af gennemførte tjenesteydelser.
Hensigten med den bagvedliggende bestemmelse i direktivets artikel 17,
stk. 5 og 6, er at sikre, at de gebyrer, der opkræves ved brug af en basal
betalingskonto, er fair og rimelige. Direktivet forpligter derfor ikke med-
lemsstaterne til at fastsætte, at gebyrerne for en række tjenesteydelser,
f.eks. hævning af kontanter i udlandet ved brug af debetkort skal være in-
kluderet i en samlet pris for kontoen. Det følger alene af direktivet, at f.eks.
et gebyr for kontanthævninger skal være rimeligt, uanset hvor mange gange
man foretager kontanthævninger med debetkort.
Både Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark oplyste, at begge organisa-
tioner anbefaler, at en forbruger med betalingsproblemer benytter en basal
betalingskonto som en budgetkonto, og en basal indlånskonto som en al-
mindelig driftskonto.
Konklusion
Evalueringen viser, at prisen på en basal betalingskonto ligger mellem 0 kr.
og 1.000 kr. Finanstilsynet har derudover konstateret, at størstedelen af
pengeinstitutter opkræver et årligt gebyr på mellem 250 og 500 kr. Finans-
tilsynet har endvidere lagt vægt på, at det højeste gebyr udgør under 85 kr.
om måneden.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Evaluering af Lov om betalingskonti, fra erhvervsministeren
6/7
Det er dermed muligt at oprette en billig eller gratis basal betalingskonto.
En forbruger, der i dag har en basal betalingskonto i den dyre ende af pris-
spændet, har således mulighed for at skifte bank og herved få en billigere
konto.
Det er Finanstilsynets vurdering, at et årligt gebyr på op til 1.000 kr. for en
basal betalingskonto ligger indenfor, hvad der må anses for rimeligt, jf. §
12, stk. 1, jf. stk. 3, i lov om betalingskonti.
Såfremt et pengeinstitut måtte opkræve et årligt gebyr, der overskrider
1.000 kr., vil Finanstilsynet anmode instituttet om en nærmere redegørelse
for gebyrets størrelse med henblik på at vurdere om det ligger inden for
lovgivningens rammer.
Evalueringen har endvidere givet Finanstilsynet anledning til at indskærpe
bankernes rådgivningspligt mhp. at sikre, at forbrugerne oplyses om deres
rettigheder.
Det følger af § 8, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder, at en finansiel virksomhed af egen drift skal yde rådgivning,
hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med ”kend-din-kunde-princip-
pet” i §§ 9 og 10, hvorefter finansielle virksomheder skal foretage en
un-
dersøgelse af kundens forhold forud for, at der ydes rådgivning, således at
den finansielle virksomhed kan tage udgangspunkt i kundens individuelle
forhold.
I de tilfælde, hvor en forbruger får afvist et standard indlånsprodukt i et
pengeinstitut, så skal pengeinstituttet rådgive forbrugeren om muligheden
for, at få en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto.
Finanstilsynet har på den baggrund anmodet Finans Danmark om at med-
dele sine medlemmer dette. Finans Danmark har oplyst, at problemstillin-
gen vil blive drøfte på et møde i deres juridiske udvalg.
Endvidere har evalueringen givet anledning til, at der vil blive set nærmere
på reglen i lovens § 12, stk. 4, og den deraf følgende implementering af
direktivets artikel 17, stk. 5 og 6.
Det følger af direktivets art. 17, stk. 5, at et kreditinstitut kun må pålægge
rimelige gebyrer for visse transaktioner, f.eks. betalinger med betalingskort
bortset fra kreditkort. Kravet om, at disse enkeltstående gebyrer skal være
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 135: Evaluering af Lov om betalingskonti, fra erhvervsministeren
7/7
rimelige, gælder uanset antallet af transaktioner. Bestemmelsen stiller der-
imod ikke krav om, at der skal gælde et fast gebyr uanset antallet af disse
transaktioner.
Derimod følger det af artikel 17, stk. 6, at medlemsstaterne for betalings-
transaktioner med kreditkort, direkte debiteringer og kredittransaktioner
kan fastsætte et minimumsantal af transaktioner, som kreditinstitutter kun
kan pålægge eventuelle rimelige gebyrer. Hvis antallet af transaktioner
overstiger dette minimumsantal, finder kravet om et rimeligt gebyr ikke
anvendelse. Gebyrer, der pålægges for transaktioner over dette minimums-
antal, må dog ikke overstige gebyrer efter kreditinstituttets almindelige
prispolitik.
Bestemmelsen i lovens § 12, stk. 4, medfører, at et gebyr ikke må være
afhængigt af antallet af gennemførte tjenesteydelser vedrørende indsættelse
og hævning af kontanter, samt betalingstransaktioner med betalingskort,
der ikke er et kreditkort. Den gældende bestemmelse medfører derfor, at
forbrugere, som kun anvender få tjenesteydelser eller anvender disse i me-
get begrænset omfang, betaler mere end, hvad der svarer til deres forbrug.
Tilsvarende kommer forbrugere, der bruger mange tjenesteydelser til at be-
tale mindre end, hvad der svarer til deres forbrug.
På den baggrund vil der blive igangsat et arbejde, under inddragelse af sek-
toren og Forbrugerrådet Tænk, der skal undersøge nærmere, om bestem-
melsen i direktivets artikel 17 kan implementeres på en mere hensigtsmæs-
sig måde i lovens § 12, stk. 4.