ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 126
Offentligt

GRUND-

NÆRHEDSNOTAT

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

TIL

8. januar 2020

19/08699-7

Ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen (Europa-Kommissio-

nens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 654/2014 om udøvelse af Unionens rettigheder for så vidt an-

går anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler

(KOM (2019) 623))

Resume

Europa-Kommissionen (Kommissionen) fremsendte den 12. december 2019

et ændringsforslag til den nuværende forordning om udøvelse af Unionens

rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale

handelsregler (håndhævelsesforordningen).

Ændringsforslaget skal primært ses i lyset af lammelsen af WTO’s tvistbilæg-

gelsessystem, hvor dets appelorgan siden 11. december 2019 ikke har været

i stand til at behandle nye sager. Lammelsen af appelorganet skyldes, at der

er blevet blokeret for udnævnelse af nye medlemmer. Denne aktuelle situation

udfordrer EU’s muligheder

for at håndhæve sine handelsrettigheder under

internationale handelsaftaler. Den eksisterende håndhævelsesforordning,

der ellers skal sikre en effektiv og rettidig håndhævelse, er bygget op om et

funktionsdygtigt tvistbilæggelsessystem, hvorfor forordningens bestemmelser

i visse situationer kun kan bringes i anvendelse på baggrund af en bindende

tvistbilæggelsesafgørelse. WTO-medlemmer kan imidlertid undgå bindende

afgørelser ved at appellere til det ikke-fungerende appelorgan, hvormed tvi-

sten vil befinde sig i et uforløst tomrum. Herudover tager den gældende for-

ordning ikke højde for de situationer, hvor et tredjeland blokerer for en tvist-

bilæggelsesprocedure under en regional eller bilateral aftale, der dermed

heller ikke vil udmønte sig i en bindende afgørelse. Ændringsforslaget udvi-

der den eksisterende forordnings anvendelsesområde, således at der tages

højde for disse situationer. Dermed sikres det, at EU fortsat kan håndhæve

sine handelsrettigheder

i de førnævnte situationer, og at EU’s erhvervsliv kan

konkurrere på lige og fair konkurrencevilkår på det globale marked.

Ændringsforslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Regeringen støtter intentionerne i ændringsforslaget, idet

det anses for vigtigt, at EU fortsat har de nødvendige redskaber til at hånd-

hæve Unionens handelsrettigheder. Set i lyset af den aktuelle situation med

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

2/10

lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem, anser regeringen

det for vigtigt

at holde ændringsforslagene til de mest nødvendige. Regeringen støtter dog,

at der på et senere tidspunkt foretages en overordnet revision af forordnin-

gen, der tager bestik af nye udviklinger siden forordningens tilblivelse i 2014.

Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2019 fremlagt et ændringsforslag til

forordningen om udøvelse af Unionens rettigheder for så vidt angår anven-

delsen og håndhævelsen af internationale handelsregler. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 12. december 2019 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 207, TEUF, om den fælles handelspolitik og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294,

TEUF. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ændringsforslaget

præsenteres primært på baggrund af, at WTO’s tvistbilæg-

gelsessystem i mere end to år ikke har været i stand til at besætte ledige stil-

linger i dets appelorgan, da der har været blokeret for udnævnelser fra ameri-

kansk side. Appelorganet har derfor pr. 11. december 2019 kun bestået af ét

medlem. Dermed er appelorganet, der er et centralt element i WTO’s mulig-

hed for at håndhæve indgåede aftaler, ikke længere i stand til at behandle nye

sager. Lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem har betydning for EU’s

muligheder for at håndhæve sine handelsrettigheder gennem håndhævelses-

forordningen, da denne i vidt omfang er bygget op omkring et funktionsdyg-

tigt tvistbilæggelsessystem.

Den eksisterende håndhævelsesforordning, der blev vedtaget den 15. maj

2014, giver Kommissionen beføjelser til at vedtage modforanstaltninger ved

hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291, TEUF

om gennemførelsesretsakter, i tre specifikke situationer:

1) hvor et tredjeland krænker

EU’s handelsrettigheder,

og hvor EU i en

bindende tvistbilæggelsesafgørelse i henhold til en international han-

delsaftale har fået ret til at gengælde, dvs. at retaliere;

2) hvor et tredjeland anvender beskyttelsesforanstaltninger uden at have

opnået aftale med EU om, hvad kompensation skal være; eller

3) hvor et WTO-medlem forringer sine indrømmelser under WTO-afta-

len for varer, der omfatter niveauet af told og kvoter, uden at have

opnået aftale med EU om kompensation.

De konkrete reaktionsmuligheder

–

de såkaldte modforanstaltninger - som

EU kan vedtage i de tre ovenstående situationer, omfatter:

a) suspension af toldindrømmelser og indførelse af ny eller forhøjet

told,

b) indførelse eller forøgelse af kvantitative restriktioner ved import

og eksport af varer,

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

3/10

c) suspension af indrømmelser på området for offentlige udbud gen-

nem udelukkelse af bud eller indførelse af pristillæg på bud.

I førstnævnte situation kan håndhævelsesforordningens bestemmelser kun

bringes i anvendelse, efter der er opnået en endelig, bindende tvistbilæggel-

sesafgørelse, der giver EU ret til at indføre modforanstaltninger. Lammelsen

af WTO’s tvistbilæggelsessystem

gør imidlertid, at WTO-medlemmer kan

undgå endelige, bindende afgørelser ved at appellere en panelrapport opnået

under første instans til det ikke-fungerende appelorgan. Dette vil reelt resul-

tere i blokering af tvistbilæggelsesproceduren, da tvisten dermed vil befinde

sig i et uforløst tomrum. Derudover tager den eksisterende forordning heller

ikke højde for situationer, hvor det ikke er muligt at påbegynde en tvistbilæg-

gelsesprocedure, der kan udmønte sig i en endelig, bindende afgørelse. Dette

kan blandt andet ske, hvis et tredjeland blokerer for nedsættelsen af et vold-

giftspanel under regionale eller bilaterale aftaler.

Forordningen omfatter ikke direkte modforanstaltninger for tjenesteydelser

eller intellektuelle ejendomsrettigheder, da det på vedtagelsestidspunktet ikke

var muligt at identificere, hvilke effektive modforanstaltninger der kunne

iværksættes på disse områder. Hvis der opstår brud på Unionens rettigheder

med hensyn til disse områder, kan EU derimod indføre modforanstaltninger

gennem vareområdet ved hjælp af kryds-retaliering. I praksis vil det betyde,

at hvis et tredjeland indfører restriktioner på EU’s eksport af tjenesteydelser,

der vil krænke EU’s handelsrettigheder, kan EU’s modsvar eksempelvis være

indførsel af ny eller forhøjet told på varer.

I den eksisterende håndhævelsesforordning har Kommissionen været forplig-

tet til at tage forordningens anvendelsesområde op til revision ad to omgange.

Første undersøgelse fandt sted i juli 2017 og centrerede sig om muligheden

for at udvide beføjelserne til at omfatte direkte modforanstaltninger på tjene-

steydelsesområdet. Kommissionen vurderede, at der ikke var grundlag for et

ændringsforslag, da der siden forordningens ikrafttrædelse fortsat manglede

erfaringer med indførelse af konkrete modforanstaltninger på dette område,

og at det yderligere ikke var muligt at identificere effektive metoder hertil.

Den anden undersøgelse blev indledt i juli 2019 og omfattede hele forordnin-

gens anvendelsesområde. Det er denne undersøgelse, der nu ligger til grund

for ændringsforslaget. Kommissionen fandt i forbindelse hermed, at forord-

ningens nuværende udformning udfordrer EU’s muligheder for at reagere ef-

fektivt og rettidigt på ulovlige foranstaltninger fra tredjelande, særligt på

grund af den aktuelle tilstand

af WTO’s tvistbilæggelsessystem.

Som opfølgning på situationen i WTO opfordrede Det Europæiske Råd i kon-

klusionerne fra december 2019 både Europa-Parlamentet og Rådet til snarest

muligt at gennemgå Kommissionens fremlagte ændringsforslag for at tilpasse

den nuværende håndhævelsesforordning i forhold til den nye situation.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

4/10

Formål og indhold

Ændringsforslaget har til formål at udvide forordningens anvendelsesområde

og dermed gøre EU i stand til at adressere de situationer, hvor et tredjeland,

der har indført foranstaltninger i modstrid med internationale aftaler, blokerer

for adgangen til en tvistbilæggelsesprocedure. Dette er for at sikre, at EU fort-

sat kan håndhæve sine handelsrettigheder, og at EU’s erhvervsliv kan kon-

kurrere under lige og fair konkurrencevilkår på de globale markeder.

Det er ikke formålet med ændringsforslaget at ændre på princippet om, at

EU’s håndhævelse af sine handelsrettigheder i henhold til internationale afta-

ler i videst muligt omfang bør ske gennem uafhængige tvistbilæggelsesafgø-

relser. Såfremt det ikke er muligt at opnå en sådan afgørelse, fordi et tredje-

land forhindrer denne proces, vil den foreslåede ændring alligevel gøre det

muligt for EU at indføre modforanstaltninger. I relation til tvister under

WTO-overenskomsten er det dog en forudsætning for iværksættelse af mod-

foranstaltninger fra EU’s side, at der foreligger en afgørelse fra WTO-tvistbi-

læggelsessystemets

første instans, der bekræfter EU’s ret hertil. Det er yder-

ligere en forudsætning, at der ikke er indgået aftale med det pågældende tred-

jeland om en midlertidig ordning om appel for voldgiftssager.

Det præciseres i ændringsforslaget, at såfremt EU gør brug af den nye mulig-

hed for iværksættelse af modforanstaltninger, der indføres med forslaget, skal

EU’s reaktion

stå i rimeligt forhold til den skade, som er blevet forårsaget af

det pågældende tredjelands ulovlige foranstaltninger.

Kommissionen har ikke fremlagt yderligere ændringsforslag til forordningen

med den begrundelse, at den aktuelle situation kræver en hurtig vedtagelse

fra Europa-Parlamentet

og Rådets side for at beskytte EU’s rettigheder. Der-

udover vurderer Kommissionen, at den indledende undersøgelse vedrørende

udvidelse af beføjelserne til tjenesteydelsesområdet fortsat er valid, da der

ikke er observeret nyt på dette område. Ændringsforslaget ændrer dog ikke

på, at EU fortsat kan gengælde imod brud på EU’s handelsrettigheder på om-

rådet for tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder gennem mod-

foranstaltninger på vareområdet.

Kommission skal efter forslaget senest den 25. marts 2025 foretage en revi-

sion af forordningens anvendelsesområde med særligt fokus på de seneste

ændringer i forordningen herunder overveje om tjenesteydelser skal omfattes

af anvendelsesområdet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men Europa-Parlamentets

udvalg for international handel (INTA) skal behandle forslaget.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

5/10

Nærhedsprincippet

Det foreliggende ændringsforslag til forordningen har til formål at sikre fort-

sat håndhævelse

af EU’s rettigheder, der er opnået i multilaterale, plurilate-

rale, regionale og bilaterale handelsforhandlinger. Disse er i henhold til artikel

207, stk. 2, TEUF vedr. den fælles handelspolitik,

forhandlet på EU’s vegne

af Kommissionen, hvorfor elementerne i ændringsforslaget henhører under

EU-enekompetence, og nærhedsprincippet dermed ikke er relevant.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Kommissionen har i lyset af sagens presserende karakter ikke fremlagt en

konsekvensvurdering af ændringsforslaget.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringsforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Bestemmelserne om restriktion af adgangen til eller indførelse af pristillæg

på bud i offentlige udbud vil i enkelte tilfælde kunne få økonomiske kon-

sekvenser for de ordregivende offentlige myndigheder. Samtidig vil straf-

told på danske importvarer kunne resultere i prisstigninger og lavere udbud

for forbrugerne. I begge tilfælde blev det dog vurderet ved indførelse af den

gældende forordning, at der var tale om et begrænset omfang, da vurderin-

gen samtidig var, at EU kun undtagelsesvist ville være nødsaget til at ind-

føre modforanstaltninger i medfør af forordningens bestemmelser.

Siden ikrafttrædelsen i 2014 er forordningen blevet anvendt én gang. Det

skete i forbindelse

med EU’s modsvar

den 22. juni 2018 til den amerikan-

ske straftold på stål og aluminium importeret fra EU af 1. juni 2018. Her-

udover er forordningen også i spil i forhold til et potentielt modsvar fra EU

i forbindelse med sagen om amerikansk statsstøtte til Boeing. I lyset af

lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem samt EU’s opprioriterede fo-

kus på håndhævelse af sine rettigheder i henhold til internationale aftaler

kan det ikke udelukkes, at EU fremover i højere grad vil blive nødsaget til

at gøre brug af forordningens bestemmelser.

Ændringsforslaget forventes ikke at have andre eller yderligere statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, end

hvad der tidligere er blevet identificeret i forbindelse med vedtagelsen af

den eksisterende forordning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

6/10

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ændringsforslaget vil ikke have andre konsekvenser, herunder administrative

konsekvenser for erhvervslivet, eller berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Ændringsforslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrence-

evne, vækst og forbrugerspørgsmål den 13. december 2019 med frist for bi-

drag den 18. december 2019 samt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg

den 17. december 2019 med frist den 18. december. Der er modtaget hørings-

svar fra Axelfuture, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Maritime, Danske Rederier, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen

for Dansk Internet Handel, Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer.

Axelfuture

er efter omstændighederne enig i, at EU, stillet over for stigende

international handelskonkurrence, bør udstyres med effektive midler til at va-

retage sine handelsinteresser til gavn for vækst og beskæftigelse i medlems-

landene og bekæmpelse af ulig og urimelig konkurrence i strid med indgåede

aftaleforpligtelser.

Axelfuture

bemærker, at instrumentet bør være en undtagelse skabt af en

usædvanlig situation, hvor en vigtig partner bevidst ønsker at forhindre WTO

i en effektiv udøvelse af sit mandat til løsning af tvister mellem medlemslan-

dene. Instrumentets anvendelse bør derfor begrænses til perioden, indtil

WTO’s

tvistbilæggelsessystem igen fungerer som tilsigtet.

Axelfuture

fremhæver, at

EU’s modforanstaltninger bør være midlertidige

og proportionale i forhold handelstvistens omfang og ikke bruges til skjult

protektionisme.

EU’s medlemslande bør inddrages og

bør kunne udøve be-

stemmende indflydelse på beslutninger om iværksættelse af instrumentets an-

vendelse i konkrete tvister.

Axelfuture

bemærker yderligere, at Danmark bør som hovedmål fortsat ar-

bejde aktivt for at genoprette WTO-systemets effektive funktion til beskyt-

telse af EU’s interesser indenfor rammerne af det multilaterale handelssy-

stem, og dermed gøre instrumentets anvendelse overflødig.

Dansk Byggeri

er bekymrede over udviklingen i WTO og støtter derfor

Kommissionens ændringsforslag,

således at EU’s

handelspolitiske interesser

beskyttes bedst muligt, og at Unionens rettigheder i henhold til internationale

handelsaftaler fortsat kan håndhæves effektivt. Dansk Byggeri mener, at det

er væsentligt, at Kommissionens beføjelser udvides på dette område.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

7/10

Dansk Industri (DI)

fremhæver, at danske virksomheder er dybt afhængige

af åbne, globale markeder, og at alle former for protektionisme således er med

til at begrænse virksomhedernes globale afsætningsmuligheder. 825.000 dan-

ske arbejdspladser er bundet op på danske virksomheders eksport, og den sti-

gende globale protektionisme går derfor direkte ud over virksomhedernes

muligheder for at understøtte danske arbejdspladser, hvilket dermed også

svækker mulighederne for at understøtte dansk velfærd.

finder det derfor

også dybt beklageligt, at WTO’s Appelinstans fra og med

11. december 2019 ikke længere er funktionsdygtigt, hvorefter internationale

handelstvister ikke vil kunne finde en autoritativ afgørelse. I mangel heraf vil

WTO’s medlemslande uhindret

have mulighed for iværksætte mere eller min-

dre kreative protektionistiske tiltag. Det er derfor på sin plads, at EU tager sin

forholdsregler i tilfælde, hvor tredjelande vedtager ulovlige foranstaltninger

og samtidig blokerer for en tvistbilæggelsesprocedure. DI kan med andre ord

støtte forslaget, selvsagt under skyldig hensyntagen til, at EU’s modsvar i de

konkrete sager er proportionelt med det ulovlige tiltag, som pågældende tred-

jeland har taget.

Danske Maritime

støtter Kommissionens forslag til ændring af forordning

(EU) nr. 654/2014, således at EU’s handelspolitiske interesser beskyttes

bedst muligt, og at Unionens rettigheder i henhold til internationale han-

delsaftaler fortsat kan håndhæves effektivt. Forslaget er især vigtigt, fordi

WTO’s appelorgan ikke længere fungerer, og fordi det multilaterale tvist-

bilæggelsessystem derfor reelt er lammet. De tvistbilæggelsessager, som

EU ikke kan få løst i den tidlige konsultationsfase, og som EU senere får

medhold i via nedsatte WTO-paneler, vil med stor sandsynlighed ende i et

”juridisk tomrum” uden mulighed for at håndhæve panelafgørelserne. Der-

udover er det vigtigt, at EU effektivt kan forfølge de handelsmæssige ret-

tigheder, som Unionen har forhandlet sig frem til i bilaterale og regionale

handelsaftaler.

Danske Rederier

er enige i Kommissionens betragtninger om vigtigheden

af, at beskytte Unionens økonomiske interesser i henhold til internationale

handelsaftaler i situationer, hvor tredjelande vedtager ulovlige foranstalt-

ninger og samtidig blokerer for en tvistbilæggelsesprocedure. Danske Re-

derier støtter derfor op om ændringen til forordningen, der også vil kunne

styrke EU’s håndhævelse af tvistbilæggelse i regionale eller bilaterale han-

delsaftaler. Dette flugter med Kommissionens prioriteter på dette område,

hvilket Danske Rederier er enige i.

Danske Rederi

ser med den nuværende situation, hvor USA blokerer for

udnævnelse til WTO’s appelinstans er ekstraordinær –

og sætter derved ap-

pelinstansen ud af spil - al mulig grund til, at EU agerer til fordel for euro-

pæisk vækst og beskæftigelse

–

og beskyttelsen af denne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

8/10

Danske Rederier

understreger vigtigheden af, at en evt. midlertidig appel-

ordning ikke bliver en bagdør for potentiel europæisk protektionisme. Det

vil sige, at inkorporeringen af en sådan midlertidig ordning, skal baseres på

eksisterende internationale rammebetingelser

–

hvilket også fremlægges

som værende intentionen

–

da en evt. ordning skal baseres på artikel 25 i

WTO's tvistbilæggelsesforståelse. I lyset af dette, bør der desuden fra dansk

side arbejdes på en fremtidig genoptagelse af en appelinstans i WTO-regi,

da dette må betragtes som den primære løsning.

Fagbevægelsens Hovedorganisationer

finder forslaget fornuftigt set i ly-

set af den situation, som er opstået i og med,

at WTO’s appelorgan de facto

er sat ud af kraft siden den 11. december 2019.

Foreningen for Dansk Internet Handel

ser det påtænkte EU-initiativ som

nødvendigt på baggrund af den beklagelige udvikling med WTO’s appel-

domstolen.

Forbrugerrådet Tænk (FT)

er enig i, at EU bør tage skridt til beskyttelse

af europæiske interesser i internationale handelsaftaler i situationer, hvor

tredjelande vedtager ulovlige foranstaltninger og samtidig blokerer for

tvistløsning som aftalt, sådan som det aktuelt sker i WTO.

finder ikke, at forslaget direkte vedrører forbrugerforhold. Efter drøf-

telse med den europæiske organisation, BEUC, vil Forbrugerrådet Tænk

imidlertid pege på, at når EU i internationale handelsforhold pålægger af-

gifter på importerede varer, bliver forbrugerne ramt af krydsilden. Pålæg-

ning af afgifter fører til øgede priser og mindre udvalg. Forbrugerrådet

Tænk finder derfor, at det er vigtigt at minde Kommissionen om betydnin-

gen af, hvilke produkter der skal pålægges afgifter, så man i videst muligt

omfang undgår skadevirkninger for forbrugerne.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

støtter forslaget, i lyset af både den aktu-

elle begrænsning af WTO-appelorganets

handlemuligheder og EU’s sti-

gende fokus på håndhævelse af handelsaftaleforpligtelser.

L&F

anfører, at EU skal kunne håndhæve sine rettigheder i internationale

handelsaftaler, ikke mindst for at sikre det danske og europæiske erhvervs

handelsmuligheder og den generelle økonomiske vækst i øvrigt. Denne ret

til at iværksætte handelspolitiske foranstaltninger bør netop også gælde i

tilfælde, hvor et tredjeland vedtager ulovlige foranstaltninger og samtidig

forhindrer en tvistbilæggelsesprocedure.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

9/10

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning blandt

EU’s medlemsstater

i forhold til ændrings-

forslaget, således at det sikres, at EU fortsat kan håndhæve og beskytte sine

handelsrettigheder, til trods for at WTO’s tvistbilæggelsessystem er lammet.

Der kan imidlertid forventes en drøftelse af, hvorvidt tiden er moden til en

større revision af håndhævelsesforordningen, herunder en udvidelse af anven-

delsesområdet til at omfatte tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsret-

tigheder. Denne efterspørgsel blev også rejst i forbindelse med vedtagelsen af

den eksisterende forordning, hvor der dog var modstand fra et markant flertal

af EU’s medlemsstater.

Herudover kan det forventes, at visse medlemsstater, som led i drøftelserne

om ændringsforslaget, kan efterspørge et redskab over for de amerikanske

såkaldte sektion 301-undersøgelser, der i forbindelse med den konkrete un-

dersøgelse af den franske digitale skat blandt andet har åbnet op for mulighe-

den for indførelse af gebyrer eller restriktioner på tjenesteydelser fra Frankrig

til USA

. Undersøgelserne kaldes sektion 301-undersøgelser, da de stammer

fra sektion 301 i den amerikanske handelslovgivning fra 1974, og disse un-

dersøgelser giver USA mulighed for at tage alle passende forholdsregler for

at adressere de situationer, hvor amerikanske forpligtelser opnået under en

international handelsaftale krænkes, eller hvor et tredjelands praksis eller lov-

givning er urimelige, ubegrundede eller diskriminerende samt begrænser den

amerikanske handel.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er som udgangspunkt et handelsliberalt land, der værner om fri-

handel og et regelbaseret internationalt samarbejde. Regeringen bakker op

om de muligheder, der er inden for rammerne af det multilaterale handelssy-

stem til at respondere på ulovlige handelshindringer. Derfor støtter regeringen

også forslagets formål, idet det anses for vigtigt, at EU fortsat har effektive

og rettidige redskaber til at håndhæve Unionens handelsrettigheder.

Set i lyset af den aktuelle situation, hvor lammelsen af WTO’s tvistbilæggel-

sessystem efterlader alvorlige

huller i EU’s muligheder for at adressere ulov-

lige handelsforanstaltninger, anser regeringen det for nødvendigt at holde æn-

dringerne af forordningen til de mest nødvendige, således at EU hurtigst mu-

ligt sikres den fortsatte mulighed for at håndhæve Unionens handelsrettighe-

der gennem vedtagelse af fremlagte ændringsforslag.

https://ustr.gov/sites/default/files/Notice_of_Determination_and_Request_for_Com-

ments_Concerning_Action_Pursuant_to_Section_301_France%E2%80%99s_Digi-

tal_Services_Tax.pdf:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen, fra erhvervsministeren

10/10

Regeringen er dog ikke principielt imod en overordnet revision af forordnin-

gen, blandt andet med inddragelse af områderne for tjenesteydelser og intel-

lektuelle ejendomsrettigheder i anvendelsesområdet, da det anses for hen-

sigtsmæssigt, at EU kan indføre modforanstaltninger på samme område, hvor

Unionens rettigheder måtte være krænket.

Regeringen deler på samme tid Kommissionens vurdering af, at der mangler

erfaring med førnævnte områder for at identificere effektive modforanstalt-

ninger. Derfor støtter regeringen forslaget om, at en overordnet revision af

forordningen, der tager bestik af nye udviklinger, sker på et senere tidspunkt,

således at yderligere udvidelser sker på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det

er dog vigtigt, at potentielle ændringer er i overensstemmelse med WTO-reg-

lerne og ikke giver mulighed for at iværksætte modforanstaltninger, der ikke

er nødvendige eller proportionelle, samt at disse ikke anvendes til at beskytte

EU’s egne producenter mod legitim konkurrence fra tredjelande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.