Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2085140_0001.png
RESUME
Landsdækkende initiativ rettet mod unge og modne virksomheder skal sikre vækst, arbejdspladser, grøn
omstilling og flere kvinder i ledelse og bestyrelser.
Initiativet har et hoved-element og to del-elementer:
1. Strategisk sparring til unge og modne virksomheder indenfor alle brancher og industrier og med
forskelligartede strategiske udfordringer
(hoved-element)
2. Strategisk sparring til unge og modne virksomheder med ønske om eller potentiale for grøn omstilling
(del-element)
3. Kompetenceudvikling og modning af kvinder i ledelse og bestyrelser
(del-element)
HVEM ER CONNECT DENMARK?
CONNECT Denmark er en
privat, landsdækkende, non-profit
forening etableret i Danmark i år 2000. Det er
foreningens mission er at udfordre og inspirere ledere, virksomheder og talenter til at skabe vækst. Vores
stærke netværk af mere end 800 professionelle erhvervsfolk og eksperter fra hele landet, stiller sig til rådighed
med viden, erfaring og kompetencer på CONNECT Denmarks sparringsforløb. Her hjælper vi ambitiøse danske
iværksættere og vækstvirksomheder i stadierne Proof-of-Concept, Proof-of-Business og Proof-of-Scale til at
skabe vækst og arbejdspladser. På den ene side udvikles virksomhederne som modtager sparring af et lokalt
sammensat panel med specifikke kompetencer. På den anden side udvikles paneldeltagerne gennem sparring
med de øvrige paneldeltagere. Det samlede panel træner både sine strategiske kompetencer og sine
bestyrelseskompetencer. Siden år 2000 har CONNECT Denmark gennemført mere end 3.500 sparringsforløb i
form af signaturproduktet “SPRINGBOARD”.
Virksomhederne som modtager sparring betaler ingenting,
mens medlemmerne som øser af deres viden og
kompetencer betaler for at bidrage med både tid og økonomi. Dette bl.a fordi de ønsker at give lidt tilbage til
samfundet og fordi de selv bliver klogere, træner deres egne kompetencer, udvikler deres netværk, holder
fingeren på pulsen og skaber forretning og samarbejdsrelationer indbyrdes med de øvrige paneldeltagere og
virksomheder som får sparring.
Den store og kompetencebrede medlemsskare sikrer, at CONNECT Denmark er i stand til at levere målrettet
og relevant sparring til hver eneste virksomhed. Det betyder også, at alle sparringsaktiviteter er forskellige,
med nye virksomheder, nye strategiske udfordringer og nye paneler ved enhver aktivitet.
CONNECT Denmarks metode for screening, forberedelse, facilitering og opfølgning er gennemprøvet og
medarbejderne i CONNECT Denmark er professionelle facilitatorer, som kan sikre fremdrift og fokus i
sparringen.
NYT FINANSLOVS TILTAG
CONNECT Denmark har fingeren på pulsen og opdager hurtigt, når nye tendenser og problematikker opstår.
Således har foreningen udover generisk forretningsudvikling bl.a. over en årrække leveret særlige
sparringsaktiviteter rettet mod digitalisering/digital omstilling og kapitalfremskaffelse.
I dette initiativ vil CONNECT Denmark fortsætte sine effektfulde sparringsaktiviteter rettet mod en bred vifte
af virksomheder indenfor forskellige brancher og industrier, men ønsker også at sætte særligt fokus på grøn
omstilling og diversitet i ledelse og bestyrelser.
1