Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2123451_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 313 alm. del stillet af udvalget den 15. novem-
ber 2019 efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for gældende regler for virksomheders anvendelse
af cookies, herunder status for arbejdet med bedre regler på EU-niveau?
Der henvises til REU alm. del
svar på spm. 186 (2015-16)
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er Erhvervsstyrelsen, der administrerer cookiereg-
lerne. Jeg har derfor bedt Erhvervsstyrelsen om en udtalelse til brug for
besvarelsen. Erhvervsstyrelsen oplyser følgende:
”De gældende regler for anvendelsen af cookies og lignende teknologier,
findes i bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til informa-
tion og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens
terminaludstyr (cookiebekendtgørelsen). Cookiebekendtgørelsen er en im-
plementering af cookiereglerne i direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelses-
direktivet), som blev revideret i 2009.
De gældende hovedregler er, at ejeren af fx en hjemmeside skal indhente
et samtykke fra dem, der besøger hjemmesiden, inden der må placeres coo-
kies på brugerens computer, tablet eller mobiltelefon. Undtagelsen hertil er
i de tilfælde, hvor der alene anvendes cookies til tekniske nødvendige for-
mål på hjemmesiden. Sådanne ’tekniske’ cookies må således anvendes
uden samtykke fra brugeren. Brugerne skal modtage fyldestgørende infor-
mation om brugen af cookies, før der evt. gives samtykke.
Det bemærkes, at EU-Domstolen den 1. oktober 2019 har truffet afgørelse
i en sag (C-673/17), som bl.a. handler om hvilke krav, der stilles, for at
samtykke til cookies kan anses for at være gyldigt. Erhvervsstyrelsen er i
gang med at analysere det samlede omfang af dommens betydning i forhold
til de danske cookieregler, herunder den nuværende praksis og i gang med
at opdatere sin vejledning om brug af cookies i lyset af dommen.”
Jeg kan i øvrigt oplyse, at siden spørgsmålet blev stillet, er forslaget om
nye regler for e-databeskyttelse, herunder cookies, blevet stemt ned af et
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Kopi af REU alm. del - svar på som. 313 om ministeren kan redegøre for gældende regler for virksomheders anvendelse af cookies, fra erhvervsministeren
2/2
flertal af EU-landene. Forslaget var dermed på rådsmødet (tele) den 3. de-
cember til fremskridtrapport, hvilket jeg orienterede Europaudvalget om
den 29. november 2019. Det er nu uvist, om forhandlingerne om dette for-
slag vil fortsætte, eller om Kommissionen evt. vil fremsætte et nyt. Derfor
kender vi heller ikke tidshorisonten for nye cookie-regler på EU-niveau.
Regeringen vil følge det videre arbejde helt tæt mhp. at sikre en menings-
fuld ansvarlig digitalisering. Her vil vi fra regeringens side have fokus på
at finde løsninger, der kan fungere i praksis og sikrer brugernes krav på
privatlivsbeskyttelse samtidig med at fremme mulighederne for innova-
tion og teknologisk udvikling og hermed fortsat digital vækst.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup