Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2084197_0001.png
REDEGØRELSE OM ERHVERVS-
FREMME OG STØTTE 2019
1. SAMMENFATNING
I Redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et overblik over den danske erhvervs-
fremme og støtte.
1
Erhvervsfremme og støtte ydes primært for at bidrage til en række bredere samfundsbe-
grundede formål. Der kan bl.a. være situationer, hvor markedskræfterne ikke fører til den
bedste samfundsmæssige anvendelse af ressourcerne, dvs. såkaldte eksternaliteter.
I 2019 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at udgøre ca. 35,2 mia. kr.
2
Den
største post i den statslige erhvervsfremme og støtte er ordninger med fokus på grøn
omstilling og vedvarende energi. Omtrent en tredjedel af den samlede statslige erhvervs-
fremme og støtte går hertil, se figur 1. Andre formål er innovation og iværksætteri mv.,
almennyttige og kulturelle erhvervsformål samt global markedsføring og internationale
rammevilkår mv. Den øvrige erhvervsstøtte går til blandt andet bestemte virksomheder
og enkelte erhverv og udgør ca. 25 pct. af den samlede udgift til erhvervsfremme og
støtte.
Figur 1. Statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2019
Grøn omstilling
Innovation og iværksætteri
mv.
Almennyttige og kulturelle
erhvervsformål
Global markedsføring og
internationale rammevilkår
mv.
Partnerskabsinstrumenter
under udviklingssamarbejde
Øvrige
8,8 mia. kr.
25 pct.
0,6 mia. kr.
2 pct.
4,9 mia. kr.
14 pct.
4,3 mia. kr.
12 pct.
10,6 mia. kr.
30 pct.
6,0 mia. kr.
17 pct.
Anm.:
”Partnerskabsinstrumenter
under udviklingssamarbejde”
dækker
Danida Business Finance og dele af Partnerskaber for mar-
kedsdrevet vækst (støtten til 3GF og FN's Global Compact fraregnes). De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbej-
det, Danida, har som formål at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande, herunder gennem mobilisering
af dansk viden, teknologi og kapital, se strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden 2030.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen og egne beregninger.
Udgifter til erhvervsfremme og støtte via finansloven udgør 10,8 mia. kr., mens skatteud-
gifter, der er støtte via skattesystemet, skønnes at udgøre ca. 21,9 mia. kr.
3
, se figur 2.
1
2
Redaktionen af
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019
er afsluttet den 23. september 2019.
Alle statslige erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag, som er offentliggjort på
www.em.dk.
3
Skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd.
1
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0002.png
Hertil kommer støtten til vedvarende energi, der finansieres af elforbrugerne via PSO-
tilskuddene.
4
Den forventes at udgøre 2,5 mia. kr. i 2019.
Figur 2. Statslig erhvervsfremme og støtte, 2019
2,5 mia. kr.
7 pct.
10,8 mia. kr.
31 pct.
21,9 mia. kr.
62 pct.
Via skattesystem
Via finanslov
Via PSO-tilskud finansieret af elforbrugere
Anm.: Se fodnote 4 om PSO-omkostninger.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen samt egne beregninger.
I 2019 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at blive omkring 1,9 mia. kr. hø-
jere end i 2018 (målt i 2019-priser). Det skyldes blandt andet en omlægning af den regio-
nale erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar 2019, hvor erhvervsfremmemidler på
0,6 mia. kr. årligt er overført fra regionerne. Heraf overføres årligt 0,45 mia. kr. til hhv.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i Silkeborg og til statslig videreførelse af regionale
erhvervsfremmeinitiativer under Erhvervsministeriet. Med omlægningen skete der en be-
sparelse på støtten til erhvervsfremme på 0,15 mia. kr. årligt. Herudover forventes PSO-
tilskuddene at stige med ca. 0,5 mia. kr. i 2019, blandt andet fordi havvindmølleparken
Horns Rev 3 sættes i drift, hvilket betyder øgede tilskud til havvind. Endelig forventes en
stigning på omkring 0,5 mia. kr. i skatteudgifterne i 2019.
Skatteministeriet har foretaget en omfattende gennemgang af skattelovgivningen og
identificeret samt genberegnet samtlige skatteudgifter, se boks 1 på side 8. Gennemgan-
gen betyder, at opgørelsen nu er mere retvisende for hhv. omfanget af person- og er-
hvervsrettede skatteudgifter. Der er blandt andet foretaget en mere præcis opdeling af,
hvilke skatteudgifter der formålsmæssigt er rettet mod personer eller erhverv eller i nogle
tilfælde begge dele. Fx vurderes BoligJobordningen nu at være en personrettet skatteud-
gift, mens fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedsudstyr er vurderet til både at være
person- og erhvervsrettet.
Genberegning af samtlige skatteudgifter for 2017 blev offentliggjort i juni 2018 i Skatte-
økonomisk Redegørelse 2018. Heri er en nærmere gennemgang af beregningsmetoden
mv. Skatteudgifterne er siden opdateret med tal for 2018 og 2019.
5
Der er identificeret
54 erhvervsrettede skatteudgifter og de samlede skatteudgifter herved udgør i 2019 ca.
4
Opgørelsen af PSO-tilskuddene bygger på Energistyrelsens PSO-fremskrivning, september 2018. I redegørelsen
medtages den støtte, der gives til producenter af miljøvenlig el, biogas mv. i form af pristillæg, mens udgifter til fx
Grøn ordning, nettab og nettilslutning ikke medtages. Det bemærkes i forlængelse heraf, at den generelle finan-
siering via finansloven (som følger af hhv. Aftale om en vækstpakke 2014 og Aftale om afskaffelse af PSO) ind-
regnes med det fulde beløb, selvom midlerne medfinansierer de samlede PSO-omkostninger.
5
Læs mere om skatteudgifter på
www.skm.dk/skatteudgifter.
2
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0003.png
21,9 mia. kr. i umiddelbar virkning. Det bemærkes, at alle EU-lande skal offentliggøre en
oversigt over samtlige skatteudgifter og deres budgetmæssige virkning.
6
De samlede udgifter til erhvervsfremme og støtte via skattesystemet (skatteudgifter) op-
gøres udelukkende som det umiddelbare mindreprovenu som følge af skattebegunstigel-
sen. Dermed svarer summen af de opgjorte skatteudgifter ikke til skatteudgifternes sam-
lede virkning på de offentlige finanser, idet der ikke er korrigeret for afgiftsmæssigt tilba-
geløb og adfærd. Det umiddelbare mindreprovenu til erhvervsfremme og støtte via skat-
tesystemet er dermed typisk, men ikke altid, større end det provenu, som alternativt ville
kunne anvendes til andre tiltag, hvis ordningen blev afskaffet.
Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000 betalt PSO-afgift på elforbrug.
Med
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016
bliver PSO-udgifterne
til vedvarende energi gradvist, i perioden 2017-2021, flyttet over på finansloven, således
at PSO-systemet er fuldt afviklet den 1. januar 2022, se afsnit 5. Ændringen indebærer
samfundsøkonomiske gevinster, da finansieringen via bundskatten er mindre forvridende
end PSO-afgiften. Der ydes stadig tilskud til vindmølleelektricitet, vedvarende energi-an-
læg (VE-anlæg) mv.
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse
på via finansloven, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder kommuner og
EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte. I 2019 ligger de kommunale udgifter til er-
hvervsfremme og støtte på 1,1 mia. kr., hvilket er det samme niveau som i 2018.
EU-
støtten til Danmark udgjorde 10,9 mia. kr. i 2017. Efter omlægningen af erhvervsfremme-
systemet, som trådte i kraft 1. januar 2019, har regionerne ikke længere egne midler til
erhvervsfremme, herunder turisme.
2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE
Den statslige erhvervsfremme og støtte målt i pct. af BNP forventes at være en anelse
højere i 2019 i forhold til 2018, men på niveau med 2017. I 2019 forventes statslig er-
hvervsfremme og støtte at udgøre godt 1,5 pct. af BNP sammenlignet med 1,4 pct. af
BNP i 2018, se figur 3.
Figur 3. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte, 2017-2019
Pct. af BNP
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2017
Via skattesystemet
2018
2019
Via finansloven
Via PSO-systemet finansieret af elforbrugere
Pct. af BNP
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Fra 2015
finansieres en del af PSO-tilskuddene via finansloven.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen samt egne beregninger.
Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte er ca. 1,9 mia. kr. højere i 2019 end i
6
I henhold til EU-direktiv (2011/85/EU).
3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0004.png
2018 (målt i 2019-priser). Stigningen drives af øgede bevillinger til erhvervsfremme og
støtte via finansloven, som blandt andet stammer fra erhvervsfremmereformen, og en
ændring i finansieringen af PSO-støtten til vedvarende energi. Støtten har igennem
mange år været betalt af el-forbrugerne i form af PSO-afgiften. Tilskuddene finansieres
nu i stigende grad og fra 2022 fuldt ud via finansloven. Stigningen i bevillinger via finans-
loven skyldes således hovedsageligt denne finansieringsomlægning og i mindre grad
PSO-tilskuddene, som samlet set forventes at stige 0,5 mia. kr. fra 2018 til 2019.
Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte via finanslov, skattesystem samt PSO-
system er i tabel 1 opdelt på seks områder, der angiver ordningernes formål.
Sammensætningen af formålene afspejler politiske prioriteringer gennem årene. Det
gælder blandt andet områder som grøn omstilling, innovation og iværksætteri, ligesom
der er ordninger, som bidrager til, at Danmark lever op til sine målsætninger på blandt
andet klima- og forskningsområdet. Eksempelvis er virksomheders straksfradrag for ud-
gifter til forskning og udvikling (F&U-fradrag) en prioritering inden for innovation og
iværksætteri.
Dansk erhvervslivs adgang til de internationale markeder understøttes endvidere af en
række ordninger rettet mod global markedsføring og internationale rammevilkår mv. Det
er ordninger, som fx fremmer eksport og turisme samt ordninger, som er begrundet i at
sikre, at virksomheder i Danmark har samme rammevilkår som i udlandet. Det gælder
eksempelvis ordningen vedr. Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-ordningen), hvor
danske og udenlandske søfolk fritages for at betale skat af den indkomst, som er erhver-
vet ved at arbejde ombord på et dansk skib, som er registreret i DIS.
Almennyttige og kulturelle erhvervsformål vedrører støtte til blandt andet medier og al-
mennyttige fonde. Heri indgår blandt andet fradrag for fondes bevillinger og hensættelser
til almennyttige formål.
Udviklingssamarbejdet bidrager til at opfylde, at Danmark lever op til FN’s målsætning
om at give 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Øvrig erhvervsstøtte er blandt andet støtte-
ordninger rettet mod bestemte virksomheder og enkelte erhverv, herunder lempelig be-
skatning af landbrugets produktionsjord og momsfritaget persontransport.
Over tid ændrer sammensætningen af den samlede erhvervsfremme og støtte sig. Fra
2017 til 2019 er andelen til grøn omstilling faldet fra 35 pct. til 30 pct., som primært skyl-
des et fald i PSO-tilskuddene. Årsagen hertil er primært udviklingen i markedsprisen på
el samt grundbeløbets bortfald
7
, se afsnit 5. Grøn omstilling er dog stadig det område,
der modtager mest støtte i 2019.
Andelen til øvrige støtteordninger er steget fra 23 pct. i 2017 til 25 pct. i 2019. Det kan
blandt andet tilskrives nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervs-
virksomhed. Regeringen ønsker at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften for virk-
somhedsarvinger. Hvis bo- og gaveafgiften tilbagerulles, skønnes det at reducere skatte-
udgifterne med ca. 1 mia. kr. fra 2020 efter tilbageløb og adfærd.
7
Grundbeløbet er en støtteordning til elproduktion på decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, som blev ind-
ført i 2004. Hovedparten af støtten ophørte med udgangen af 2018.
4
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0005.png
Tabel 1. Samlede udgifter til erhvervsfremme og støtte fordelt på områder,
2017 og 2019
2017
Pct.
Grøn omstilling
Ordninger rettet mod miljø, klima og natur. Fx ordninger under
energiaftalen fra 2018 (herunder ny havvindmøllepark og geo-
termi), økologisk arealtilskud, tilskud til miljøvenlig el-produk-
tion samt afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse.
Innovation og iværksætteri mv.
Ordninger med fokus på at styrke forskning, innovation samt
iværksætteri, blandt andet gennem uddannelse, herunder
ordninger på forskningsrammen (fx Danmarks Innovations-
fond).
Almennyttige og kulturelle erhvervsformål
Ordninger målrettet almennyttige fonde, fx fradrag for fondes
almennyttige bevillinger og hensættelser, samt ordninger på
kulturområdet med et kommercielt sigte, fx filmtilskud, tilskud
til udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser og
blade.
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Ordninger målrettet global markedsføring, fx eksportfremme
og turisme, Visit Denmark, samt ordninger begrundet i ensar-
tet behandling af virksomheder i Danmark og virksomheder i
udlandet, fx DIS-ordningen.
Partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejde
Erhvervsrettede ordninger på udlandsrammen, fx Danida
Business Finance.
Øvrig erhvervsstøtte
Andre erhvervsrettede støtteordninger rettet mod enkelte
brancher. Fx lempelig beskatning af landbrugets produktions-
jord.
I alt
34,5
Pct.
30,0
2019
Mia. kr.
10,6
16,2
17,1
6,0
11,8
12,2
4,3
13,2
13,9
4,9
0,9
1,7
0,6
23,2
25,1
8,8
100
100
35,2
Anm.: Opgørelsen opfatter udgifter til erhvervsstøtte på finansloven, tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter) og
erhvervsstøtte gennem skattesystemet (skatteudgifter). Fordelingen på de forskellige formål er baseret på en konkret vurde-
ring af hver enkel skatteudgift foretaget af Erhvervsministeriet og Skatteministeriet. Ordningerne optræder kun under ét for-
mål, selvom flere af ordningerne dækker flere formål.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet/Energistyrelsen samt egne beregninger.
Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag.
8
3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN
Ordninger via finansloven dækker bevillinger i 2019 til ordninger, som fremgår direkte på
finansloven.
Erhvervsfremme og støtte via finansloven forventes at udgøre 10,8 mia. kr. i 2019. For-
deles udgifterne på ministerområder, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der
har det højeste niveau for udgifter til erhvervsfremme og støtte i 2019 på godt 5,3 mia.
kr., se figur 4. Ordningerne er steget kraftigt i de seneste år som følge af, at en større an-
del af PSO-tilskuddene finansieres over finansloven og en generel prioritering af ordnin-
ger vedr. grøn omstilling. Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til forskning
og uddannelse mv. udgør det næsthøjeste niveau for udgifter til erhvervsfremme og
støtte på 1,3 mia. kr. i 2019. Det er lavere end niveauet for udgifterne i 2015 og 2017, se
figur 4.
8
Beskrivelser af erhvervsfremme- og støtteordninger i 2019 er offentliggjort på www.em.dk.
5
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0006.png
Erhvervsfremme og støtte på Miljø- og Fødevareministeriets område udgør de tredje-
største udgifter i 2019. Her er udgifterne steget i forhold til 2017, men lavere end i 2015.
På Udenrigsministeriets område er støtten steget siden 2015. Det skyldes især en stig-
ning i udgifterne under ordningen Danida Business Finance, der er steget med godt 400
mio. kr. fra 2015 til 2019. Udgifterne til Kulturministeriets ordninger har ligget forholdsvist
stabilt siden 2015.
På Erhvervsministeriets område er støtten steget fra 2017 til 2019 blandt andet som
følge af omlægningen af erhvervsfremmesystemet, der trådte i kraft 1. januar 2019 og
som betyder, at regionerne ikke længere har egne midler til erhvervsfremme, herunder
turisme. Omlægningen medfører, at erhvervsfremmemidler på ca. 0,6 mia. kr. årligt er
overført fra regionerne og en årlig besparelse på 0,15 mia. kr. De resterende 0,45 mia.
kr. overføres årligt til Erhvervsministeriet, heraf udmøntes 0,35 mia. kr. årligt af den nye
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i Silkeborg Bestyrelsen erstatter de regionale
vækstfora og Danmarks Vækstråd og skal sikre en sammenhængende, efterspørgsels-
drevet og lokalt forankret erhvervsfremmeindsats på tværs af landet.
I bilag 1 er en oversigt over hvert ministeriums erhvervsfremme- og støtteordninger.
9
Der
ses udelukkende på de statslige udgifter uden EU-medfinansiering.
Figur 4. Erhvervsfremme og støtte via finansloven fordelt på ministerier
Mia. kr. (faste 2019-priser)
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
KEFM
UFM
MFVM
2015
UM
2017
KUM
2019
EM
BM
Mia. kr. (faste 2019-priser)
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Anm.: KEFM er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, MFVM er Miljø- og
Fødevareministeriet, UM er Udenrigsministeriet, KUM er Kulturministeriet, EM er Erhvervsministeriet, og BM er Beskæfti-
gelsesministeriet. Figuren medtager ikke ordninger under hhv. Social- og Indenrigsministeriet (SIM), Sundheds- og Ældre-
ministeriet (SUM) og Transport- og Boligministeriet (TRM). PSO-tilskud finansieret af elforbrugere og skatteudgifter indgår
ikke i figuren. Nettoudgifter omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet (Finansministeriets generelle pris- og lønin-
deks).
Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger.
Blandt de største ordninger via finansloven er ordninger målrettet vedvarende energi,
forskning og udvikling, udviklingssamarbejdet samt mediestøtte, se tabel 2.
9
Bilag til erhvervsfremme- og støtteordninger i 2019 er offentliggjort på www.em.dk.
6
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0007.png
Tabel 2. Statslig erhvervsfremme og støtte via finansloven, 2018 og 2019,
årets priser
2018
Mio. kr.
Udgifter til el-PSO
Tilskud til opgradering eller rensning af biogas (gas-PSO i
2013 og 2014)
Danmarks Innovationsfond
–
Teknologiudvikling og Innova-
tion
Danida Business Finance
Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling
Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier
(mediestøtte)
Tilskud til udvikling, produktion og formidling af film mv.
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Eksport- og investeringsfremme mv.
Apotekstilskud
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse - erhvervsfremme
Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg
Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler)
Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresekto-
ren, GUDP
Økologisk arealtilskud
Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for el-intensive virk-
somheder
VisitDenmark
Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram,
MUDP
Innovationsnetværk Danmark
Målrettede efterafgrøder
Matchfinansiering (Vækstfonden)
2)
Biogas (til transport og proces)
Pleje af græs- og naturarealer
Medfinansiering af innovationsmiljøer
Vandløbsrestaureringer
Sygeforsikring for selvstændige
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
–
lokale og tværgå-
ende turismeprojekter
1)
I alt via finansloven
Anm.:
2)
1)
2019
Mio. kr.
3.035
1.140
766
500
430
394
364
310
292
285
271
245
233
225
208
179
132
92
88
87
86
80
63
62
61
61
58
56
50
13.284
2.543
926
660
325
376
390
-
327
234
232
-
265
445
215
78
158
123
90
0
64
76
99
-
33
55
212
10
52
-
11.620
Tabellen opgør alene ordninger via finansloven på minimum 50 mio. kr. "I alt" dækker over de samlede udgifter
via finansloven (herunder den del af PSO-tilskuddene, der betales af el-forbrugerne) og er altså ikke summen af
de ordninger, som er nævnt.
1) Med omlægningen af erhvervsfremmesystemet er 600 mio. kr. årligt overført fra regionerne, og der er sket en
besparelse på 150 mio. kr., mens 450 mio. kr. er omlagt på flg. måde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud-
mønter hhv. 271 mio. kr. til erhvervsfremme (hvoraf 20 mio. kr. stammer fra nedlæggelsen af Innovationsagent-
ordningen) og 50 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter. I 2019 støttes Copenhagen Capacity med 25
mio. kr.
–
disse midler vil fremover indgå i erhvervsfremmepuljen. Hertil kommer udgifter på 37 mio. kr. til admini-
strationen bag Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derudover videreføres statslige turismeindsatser for 64
mio. kr. og investeringsfremme i Udenrigsministeriet for 23 mio. kr.
2) Som led i omlægningen af erhvervsfremmesystemet skal Vækstfonden sikre den tidlige indsats for vidensbase-
rede iværksættere gennem matchfinansieringsordninger, hvor privat kapital understøttes af den statslige indsats.
Denne indsats finansieres bl.a. gennem udfasning af de statslige midler i innovationsmiljøerne i løbet af 2019.
Finansministeriet.
Kilde:
7
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
4. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET
Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet (skatteudgifter) indebærer, at nogle virk-
somheder eller aktiviteter opnår en lempeligere beskatning pga. en begunstigende afvi-
gelse fra de generelle skatte- og afgiftsregler. Det kan fx være i form af særligt lave
skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktiviteter, fordelagtige af-
skrivningsregler, eller fordi virksomhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er be-
regnede størrelser.
Skatteministeriet har i 2017-2018 foretaget en omfattende gennemgang af skattelovgiv-
ningen og genberegnet samtlige skatteudgifter, se boks 1. Gennemgangen er offentlig-
gjort i
Skatteøkonomisk Redegørelse
2018 og betyder, at opgørelsen nu er mere retvi-
sende for omfanget af erhvervsrettede skatteudgifter og har medført, at det samlede ni-
veau for erhvervsrettede skatteudgifter er blevet opjusteret. Det skyldes bl.a., at der ind-
går flere erhvervsrettede skatteudgifter end tidligere vurderet.
8
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0009.png
Boks 1. Tidligere og ny opgørelse af erhvervsrettede skatteudgifter
Skatteministeriet har i 2017-2018 foretaget en omfattende gennemgang af skat-
telovgivningen og identificeret samt genberegnet samtlige skatteudgifter. Gen-
nemgangen betyder, at opgørelsen nu er mere retvisende for omfanget af per-
son- og erhvervsrettede skatteudgifter. Der er blandt andet foretaget en mere
præcis opdeling af, hvilke skatteudgifter der formålsmæssigt er rettet mod perso-
ner eller erhverv eller i nogle tilfælde begge dele.
I
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017
var de samlede erhvervsret-
tede skatteudgifter opgjort til ca. 12,3 mia. kr. i 2017 (det umiddelbare mindrepro-
venu herved).
Den nævnte, omfattende genberegning af samtlige skatteudgifter er offentliggjort
i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.
Heri findes en nærmere gennemgang af
beregningsmetoden mv. Genberegningen indebærer, at de erhvervsrettede skat-
teudgifter isoleret set er opjusterede med ca. 6,2 mia. kr. for 2017.
Endvidere er visse skatteudgifter omkategoriseret til at være helt eller delvist per-
sonrettede frem for helt erhvervsrettede, og flere skatteordninger indgår nu i op-
gørelsen af erhvervsrettede skatteudgifter. Det øger isoleret set omfanget af er-
hvervsrettede skatteudgifter med ca. 0,6 mia. kr.
Efter genberegningen blev de samlede erhvervsrettede skatteudgifter således
opgjort til ca. 19,1 mia. kr. i 2017 (det umiddelbare mindreprovenu herved),
jf.
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.
Skatteudgifterne er siden opdateret i en
2019-opgørelse med reviderede tal for 2017 og nye tal for 2018-2020. Læs mere
om skatteudgifter på
www.skm.dk/skatteudgifter.
Sammenligning af opgørelserne over erhvervsrettede skatteudgifter i 2017 i Redegørelse om er-
hvervsfremme og støtte 2017 og Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
2017-niveau
Erhvervsrettede skatteudgifter i
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017
Ændringer:
Genberegning af skatteudgifter i
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017
Omkategorisering mellem erhvervsrettede og personrettede skatteudgifter samt skatte-
udgifter ikke tidligere medtaget i opgørelsen
1,2
Erhvervsrettede skatteudgifter i 2017 i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
Opdatering af 2017-niveau i 2019-opgørelsen
3
Erhvervsrettede skatteudgifter i 2017 (2019-opgørelse), i alt
+6,2
+0,6
19,1
+0,7
19,8
Mia. kr.
12,3
Anm.: 1) Fx er BoligJobordningen og momsfritagelse for personbefordring blevet omkategoriseret fra at være erhvervs-
rettede til at være personrettede skatteudgifter. 2) Fx er forlængede momskreditter for små og mellemstore virksomhe-
der og lavere dieselafgift for lastbiler, busser og traktorer ikke tidligere fremgået af opgørelsen over erhvervsrettede
skatteudgifter. Enkelte skatteudgifter er også udgået. 3) Der er navnlig tale om opjustering af skatteudgiften vedr. fra-
drag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser.
Kilde: Skatteministeriet.
Skatteministeriet har for 2019 beregnet det umiddelbare mindreprovenu ved skatteudgif-
terne til 21,9 mia. kr.
Skatteministeriet foretager beregningerne efter mindreprovenumetoden, som indebærer
en opgørelse af de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis
skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager ikke hensyn til afledte virkninger på andre
skatter eller afgifter (tilbageløb) eller, at virksomheder eller personer vil ændre adfærd,
hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres. For størstedelen
af skatteudgifterne er det sådan, at provenuet ved at afskaffe skatteudgifter er mindre,
når der tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på det
umiddelbare provenu ved skatteudgiften.
9
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0010.png
Den beregnede skatteudgift for de enkelte ordninger fremstår derfor som hovedregel
større end det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteud-
giften fjernes. I boks 2 illustreres dette med forskerskatteordningen som eksempel.
Boks 2. Beregningseksempel: Skatteudgiften ved forskerskatteordningen
Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet skønnes i 2019 at indebære et
umiddelbart mindreprovenu på 21,9 mia. kr.
Merprovenuet ved at afskaffe en skattebegunstigelse er typisk mindre, hvis der
tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på det
umiddelbare provenu ved skatteudgiften. Det betyder, at det provenu, som sta-
ten kan anvende til andre formål, hvis en skatteudgift fjernes, som hovedregel
er mindre end de beløb, der indgår i Redegørelse om erhvervsfremme og
støtte.
Den lempelige beskatning af forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteord-
ningen) medfører, at danske virksomheder har lettere ved at tiltrække højt kva-
lificeret udenlandsk arbejdskraft, idet ordningen gør det muligt at tilbyde en at-
traktiv indkomstbeskatning sammenlignet med de almindelige danske skatte-
regler.
Skatteudgiften ved forskerskatteordningen skønnes i 2019 at udgøre et umid-
delbart mindreprovenu på ca. 1.150 mio. kr. Når der tages højde for afledte
virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb) og ændret adfærd (færre
udenlandske højtkvalificerede i Danmark), skønnes mindreprovenuet til ca.
195 mio. kr. i 2019. Den relativt høje selvfinansieringsgrad er udtryk for, at ord-
ningen tiltrækker højtlønnede personer til Danmark, der ikke ellers var kommet.
Det er mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd, som staten alternativt kan
anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften afskaffes.
Mio. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Selvfinansieringsgrad, pct.
2019
1.150
980
195
80
Anm.: Da forskerskatteordningen primært omfatter udlændinge, som har et lavere afgiftspligtigt forbrug i Danmark end
danskere, er tilbageløbsfaktoren sat lavere end de sædvanlige 23 pct. Der er således beregningsteknisk forudsat en
tilbageløbsprocent på 15 pct. Der er betydelige usikkerheder om de afledte effekter ved ændringer i ordningen. Der er
anvendt samme selvfinansieringsgrad som i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 (selvfinansieringsgrad på 80 pct.) Den
anvendte selvfinansieringsgrad er baseret på en undersøgelse på danske data, der tyder på, at der ved marginale skat-
teændringer er relative store virkninger på medarbejdermobiliteten blandt højtkvalificeret arbejdskraft. Selvfinansierings-
graden ved en fuld afskaffelse af ordningen må derfor forventes at være lavere end de 80 pct. Ovenstående tal er afrun-
det til nærmeste 5 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet.
Et andet eksempel på en skatteudgift er ordningen ”straksafskrivning
af software”,
som
giver virksomhederne mulighed for at straksafskrive udgifter til anskaffelse af software.
Ellers ville disse udgifter (ud over bagatelgrænsen på 13.800 kr.
10
) skulle saldoafskrives
med maksimalt 25 pct. årligt. De gunstige regler understøtter isoleret set virksomheder-
nes investeringer i ny teknologi, forskning og udvikling.
Knap 8 pct. af erhvervsfremme og støtte via skattesystemet er målrettet grøn omstilling
og ca. 16 pct. til almennyttige og kulturelle erhvervsformål. Omtrent 19 pct. rettes mod
innovation og iværksætteri, og ca. 19 pct. går til global markedsføring og internationale
rammevilkår mv. Endelig går knap 38 pct. til øvrig erhvervsstøtte, se figur 5.
10
For indkomståret 2019.
10
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0011.png
Figur 5. Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet, fordelt på områder,
2019
Grøn omstilling
Innovation og iværksætteri mv.
Almennyttige og kulturelle
erhvervsformål
Global markedsføring og
internationale rammevilkår mv.
Partnerskabsinstrumenter under
udviklingssamarbejdet
Øvrige
Anm.: På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.
Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger.
1,8 mia. kr.
8 pct.
8,3 mia. kr.
38 pct.
4,2 mia. kr.
19 pct.
3,4 mia. kr.
15 pct.
4,3 mia. kr.
20 pct.
Blandt de største ordninger via skattesystemet er ordninger målrettet almennyttige og
kulturelle bevillinger samt forskning og udvikling, se tabel 3.
11
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0012.png
Tabel 3. Statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet, 2019
Mio. kr.
Fradrag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser
Straksfradrag for udgifter til forskning og udvikling (F&U-fradrag)
Lavere dieselafgift for lastbiler, busser mv.
Fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedsudstyr
Lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget mv. og diverse processer
Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bondegårdsreglen)
Lempeligere beskatning af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere (for-
skerskatteordningen)
Afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse
Nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomhed
Afgiftsfritagelse for brændsler til skibe, færger og fiskere
Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe registreret i DIS (DIS-ord-
ning)
Skattefritagelse for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier
Forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder
Lempeligere beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatten)
Straksafskrivning af udgifter til software og driftsmidler til forskning og forsøg
Afgiftsfritagelse for brændsler og el til toge
Nulmoms på trykte aviser modregnet lønsumsafgift
Særligt fradrag for renter på hybrid kernekapital
Udbetaling af skatteværdien af underskud fra forsøgs- og forskningsudgifter
(skattekreditter)
Investeringsvindue for kulbrinteindvindingsvirksomhed i perioden 2017-2025
Særligt fradrag for dagplejere (dagplejerfradrag)
Fradrag for selvstændiges udgifter til syge- og arbejdsskadeforsikringer
Lempeligere beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom
Investorfradrag
Nedslag i udbytteskatten af selskabers unoterede porteføljeaktier
Særlige fradrag for fondsbeskattede foreninger
Afgiftsfritagelse for brændsler til fly
Konsolideringsfradrag til fondes almennyttige uddelinger
Skatteudskydelse gennem andelsselskaber
Momsfritagelse for bedemandsvirksomhed
Straksafskrivning af udgifter til små aktiver og aktiver med kort levetid
Bundfradrag i CO2-afgiften
Fradrag for virksomheders pengegaver til kulturinstitutioner mv.
Skattefritagelse af gratis betalingsrettigheder og kvoter
Fremrykket fradrag for potentielle erhvervsdrivende (Etablerings- og iværksæt-
terkontoordningen)
I alt via skattesystemet
Anm.:
Tabellen opgør alene ordninger via skattesystemet på minimum 50 mio. kr. "I alt" dækker over
de samlede udgifter via skattesystemet og omfatter ud over de viste ordninger også 16 mindre
skatteudgifter, der samlet set beløber sig til 255 mio. kr. Desuden er der 3 ordninger med en ne-
gativ nettovirkning (skattesanktion) på 695 mio. kr. samlet set. På
www.skm.dk/skatteudgifter
fin-
des tal for 2017-2020.
Skatteministeriet.
2.670
1.660
1.450
1.285
1.250
1.200
1.150
1.140
1.125
1.100
1.050
975
900
900
675
650
475
460
425
270
220
215
120
120
115
115
110
90
80
75
70
65
60
55
55
21.935
Kilde:
12
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0013.png
5. PSO-TILSKUD
Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000 betalt PSO-afgift på elforbrug.
Afgiften har finansieret tilskud til vedvarende energi som vindmølleelektricitet, VE-anlæg,
decentrale kraftvarmeværker mv.
Men med to aftaler fra hhv. 2014 og 2016
11
blev det aftalt dels at lempe PSO-afgiften,
dels gradvist at afskaffe PSO-afgiften over perioden 2017-2021. PSO-afgiften er fuldt af-
viklet den 1. januar 2022. PSO-udgifterne til vedvarende energi flyttes i stedet gradvist
over på finansloven. I 2019 udgør indfasningen på finansloven nu ca. 65 pct., se figur 6.
Tilskuddene til vedvarende energi forventes i 2019 at udgøre ca. 7 mia. kr., hvoraf 4,5
mia. kr. finansieres via finansloven.
Afskaffelsen af PSO-afgiften reducerer virksomhedernes udgifter til elektricitet og forbed-
rer dermed erhvervslivets konkurrencevilkår. Det er særligt vigtigt for internationalt kon-
kurrenceudsatte virksomheder. Det vurderes, at danske virksomheder har haft en samlet
besparelse på deres elregning på 3,7 mia. kr. i perioden 2015-2018 som følge af udfas-
ningen af PSO-afgiften.
Dertil kommer, at ændringen indebærer samfundsøkonomiske gevinster, da finansierin-
gen via bundskatten er mindre forvridende end PSO-afgiften. Det skyldes, at PSO-afgif-
ten forvrider både elmarkedet og arbejdsmarkedet, mens personskatterne hovedsageligt
forvrider arbejdsmarkedet. Forvridninger betyder, at husholdninger og virksomheder på
grund af beskatningen vælger en anden sammensætning af forbrug og produktion, end
de ellers ville have gjort. Med PSO-afgiften består adfærdsvirkningerne i, at der bruges
mindre el i husholdninger og virksomheder end, hvis der ikke havde været en PSO-afgift.
Sideløbende med afskaffelsen af PSO-afgiften udfases et særligt kompensationstilskud
til el-intensive virksomheder på godt 180 mio. kr. over en kortere årrække. Herudover in-
deholder 2016-aftalen en besparelse på andre udgifter til vedvarende energi, fx annulle-
res den resterende del af puljen til kystnære forsøgsmøller.
I perioden 2012-2019 er PSO-tilskuddene steget til det dobbelte
af, hvad de var i 00’erne
målt i faste priser, se figur 6. Stigningen skyldes udviklingen i markedsprisen på el, hvor
lave el-markedspriser indebærer højere PSO-tilskud, idet der er aftalt en fast afregnings-
pris med havvindmølleparker og solceller, ligesom støtten til elproduktion på decentrale
naturgasfyrede kraftvarmeværker afhænger af elprisen (de såkaldte grundbeløbsvær-
ker). Stigningen skyldes også udbygningen af den vedvarende energi, herunder store
vindmølleparker.
Faldet fra 2017 til 2018 skyldes høje markedspriser på elektricitet sammenlignet med de
forrige år på grund af den tørre sommer på tværs af kontinentet. Tørken betød blandt an-
det lavere vandbeholdninger i de nordiske vandmagasiner end normalt samt lavere pro-
duktion fra vindenergi. Det medførte en øget kulfyret elproduktion, som sammen med
højere priser på CO
2
-kvoter gav højere elpriser end normalt.
I 2019 forventes elmarkedspriserne at ligge på et lavere niveau end i 2018. I august
2019 blev havvindmølleparken Horns Rev 3 desuden sat i drift, hvilket betyder øgede til-
skud til havvind. Omvendt betyder udfasningen af grundbeløbet til decentrale kraftvarme-
værker, at udbetalingen hertil forventes at falde til ca. 190 mio. kr. i 2019 mod 900 mio.
kr. i 2018. Alt i alt betyder det, at det forventes, at der skal udbetales relativt lave tilskud i
2019 sammenlignet med 2015-2017, omend højere end i 2018.
11
Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014 og Aftale om afskaffelse af PSO-afgif-
ten af 17. november 2016.
13
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0014.png
Figur 6. Tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmevær-
ker mv. (PSO-tilskud)
Mia. kr. (faste 2019-priser)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
00 01
02 03
04 05 06 07 08
Via PSO-systemet
09 10
11 12 13 14 15 16
Via finansloven
17 18 19*
Mia. kr. (faste 2019-priser)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: PSO-tilskud er tilskud til vedvarende energi mv., som er finansieret gennem opkrævning af en særlig afgift hos elforbru-
gerne (Public Service Obligation) og fra 2015 også via finansloven. PSO-systemet indførtes fra 2000 som en del af elrefor-
men fra 1999. Der medtages kun den del af PSO-udgifterne, der gives til producenter af miljøvenlig el og biogas i form af
pristillæg. Omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet.
*Tal for PSO-tilskud i 2019 bygger på Energistyrelsens PSO-fremskrivning, september 2018.
Kilde: Energistyrelsen og Energinet.
Som det fremgår af den historiske udvikling svinger tilskuddene fra år til år
–
hvilket
blandt andet skyldes sammenhængen med markedsprisen på el. Det gør det vanskeligt
at fremskrive udgifterne ved PSO-tilskuddene. Disse udsving forsvinder ikke, når tilskud-
dene finansieres over finansloven, da tilskuddene fremgår af aftaler med private leveran-
dører.
6. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU OG KOMMUNER
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse
på via finanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder kommuner og
EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte.
De kommunale udgifter til blandt andet erhvervsudvikling og turisme forventes at beløbe
sig til ca. 1 mia. kr. i 2019, se figur 7. Der er særligt sket en betydelig stigning i kommu-
nernes udgifter til erhvervsudvikling mv. siden 2008.
14
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0015.png
Figur 7. Kommunale udgifter, 2007-2019
Mio. kr. (faste 2019-priser)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018* 2019*
Kommuner
Anm.: Opgørelse af de kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som
udgør en
del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU. Omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet. For 2019 er der korrigeret i
data fra Danmarks Statistik.
*Tallene for 2018 og 2019 er budgetterede.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Mio. kr. (faste 2019-priser)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale erhvervsliv og udvikling af
yder- og landdistriktsområder. Lidt mere end en femtedel af udgifterne anvendes til at
fremme turisme i kommuner, se figur 8. Det er især budgettet for de kommunale udgifter
til erhvervsudvikling inden for innovation, iværksætteri mv., der er steget i 2019 i forhold
til budgetterne for 2017 og 2018.
Figur 8. Kommunale udgifter til erhvervsudvikling, 2019*
Yder- og
landdistrikts
-områder
8 pct.
Øvrige
4 pct.
Innovation,
iværksætteri
mv.
61 pct.
Turisme
27 pct.
Anm.: Opgørelse af de kommunale budgetter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som udgør en del af hhv.
erhvervsfremme og støtte via EU. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne, da erhvervsfremmeakti-
viteterne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor behæftet med usikkerhed.
Tallene fra 2019 er budgetterede.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
EU-støtten til Danmark udgjorde 10,9 mia. kr. i 2017, se figur 10. Heraf udgjorde støtten
til landbrug, fiskeri og miljø den største del med 7,7 mia. kr., svarende til 71 pct. Land-
brugsstøtten udgør hovedparten heraf.
19 pct. af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer, innovation, iværksætteri mv.,
og 0,8 mia. kr. går til områder via Social- og Regionalfonden, svarende til 5 pct.
Den øvrige del dækker omkostninger til administration samt en række mindre initiativer
inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv.
15
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019, fra erhvervsministeren
2084197_0016.png
Figur 9. Fordeling af EU-støtte til Danmark, 2017
Regional-
udvikling mv.
5 pct.
Øvrige
5 pct.
Vækst og
beskæftigelse -
herunder
forskningspro-
grammer
19 pct.
Landbrug,
fiskeri og miljø
71 pct.
Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.
Kilde: EU Budget 2017 Financial Report.
Ud over de kommunale udgifter på 1,1 mia. kr. til blandt andet erhvervsudvikling og tu-
risme forventes der i 2019 at blive anvendt yderligere 2,6 mia. kr., som finansieres via
EU's strukturfond og regionalfond, landdistriktsprogrammet samt landdistriktspuljen via
finansloven, se figur 10.
Figur 10. Erhvervsfremme og støtte rettet mod lokal erhvervsudvikling, 2019
Mia. kr.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2019
EU's struktur- og regionalfond
Landdistriksprogram og -pulje, herunder LAG og FLAG
Kommuner
1,1 mia. kr.
2,1 mia. kr.
0,5 mia. kr.
Mia. kr.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm.: For kommuner angiver figuren budgettal, og det bemærkes, at der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgif-
terne, da erhvervsfremmeaktiviteterne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. For EU's struktur- og regionalfond angi-
ver figuren finanslovsbevilling og relaterer sig udelukkende til de nationale programmer. Fra 2019 er det Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse, der disponerer alle midlerne. Statslige midler angiver udgiftsbevilling for udvalgte ordninger via finansloven,
som retter sig mod lokal og regional erhvervsudvikling. For disse ordninger er EU medfinansierende. Derfor afviger beløb fra
øvrige opgørelser i redegørelsen (bilag 1), hvor udelukkende den statslige udgift er opgjort.
Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik.
16