Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Spørgsmål 462
Offentligt
2237010_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
31. august 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Spørgsmål 462
Vil ministeren redegøre for, om Klagenævnet for Specialundervisning har kompetence til
at tage stilling til, om kommunens afgørelse om udelukkelse af eleven fra almenskolen er
saglig og proportionalt ifølge Handicapkonventionens artikel 24, som Institut for Menne-
skerettigheder fremhæver i rapporten ”Handicap: Status 2019”, hvori det fremgår, at ”Be-
skyttelsen efter Handicapkonventionen indebærer (..), at placering i specialtilbud imod
elevens vilje vil være et indgreb i elevens rettigheder, der skal kunne retfærdiggøres som
sagligt og proportionalt”, og hvis ikke, vil ministeren da oplyse, hvilken klageinstans som
har den fornødne kompetence?
Baggrund:
’Det fremgår af rapporten ”Handicap: Status 2019”, udgivet af Institut for Menneskerettig-
heder, at ”Retten til inkluderende uddannelse uden diskrimination betyder, at børn med
handicap ikke må udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handi-
cap og har krav på, at er foretages rimelig tilpasning i forhold til barnets konkrete behov,
medmindre dette vil være unødigt byrdefuldt”.
I forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handi-
cap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn
og i forhold til folkeskolen), er det Social- og Indenrigsministeriets intention at skabe kla-
geadgang til Ligebehandlingsnævnet (og ikke Klagenævnet for Specialundervisning) over
manglende iagttagelse af retten til rimelig individuel tilpasning. Institut for Menneskerettig-
heder skriver i deres høringssvar til lovforslaget, at ”Indførelsen af en pligt til rimelig til-
pasning for offentlige myndigheder vil (…) sikre en effektiv håndhævelse af allerede eksi-
sterende forpligtelser. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen effektiv mulighed for
håndhævelse af pligten til rimelig tilpasning og ingen mulighed for at få anerkendt en
krænkelse.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1