Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Uddannelses- og forskningsministeren
12. august 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Spørgsmål 427
Som følge af covid-19 har der på IB-uddannelserne ikke været afholdt eksamener i år,
og afgangseleverne har på den baggrund fået beregnet deres afsluttende karakterer ved
hjælp af en algoritme. IB-organisationen har ikke offentliggjort algoritmen, hvor noget
tyder på, at effekten af den valgte algoritme er, at nogle elever har fået karakterer, som
ligger under, hvad de og deres lærere havde forventet, hvorfor disse IB-studenter har
problemer med at søge videre i uddannelsessystemet. Vil ministeren oplyse, om hun
er bekendt med problemstillingen, hvad ministerens holdning er til problemstillingen, og
hvorvidt ministeren agter at reagere ved f.eks. at rette henvendelse til IB for at få fremlagt
algoritmen, og vil ministeren videre oplyse, om regeringen agter at tage hånd om de
danske IB-studenter, som potentielt afskæres fra at blive optaget på uddannelser, som de
ellers havde de faglige forudsætninger for at komme ind på?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Sophie Callesen (RV).
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1