Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Samrådsspørgsmål U
Offentligt
2190976_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
14. maj 2020
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BUU alm. del
Samrådsspørgsmål U
Vuggestuer, børnehaver og folkeskolen har som det vigtigste formål at give hvert enkelt
barn den bedst mulige omsorg, tryghed, læring, uddannelse, dannelse og udvikling. Det
er til gengæld ikke formålet, at danske velfungerende børn skal lide under en fejlslagen
integrationspolitik. Integration er et personligt ansvar, ikke en offentlig opgave. Derfor bør
danske familier have et reelt frit valg til at vælge til – og vælge fra. Allerede nu ser vi, at
børn og unge skal bruges som forsøgskaniner på gymnasieområdet, hvor nogle elever
skal ofres for en forestilling om, at elever med indvandrerbaggrunds faglighed og integra-
tion vil blive forbedret ved at tvangsfordele danske gymnasieelever til at gå på gymnasier
med en høj andel elever med indvandrerbaggrund.
Regeringens ambition på området stopper dog ikke med gymnasiet, for under førstebe-
handlingen af lovforslag nr. L 163 den 30. april 2020 oplyste ministeren følgende i Folke-
tingssalen ”Det kommer ikke til at være sidste gang, vi behandler lovgivning i denne valg-
periode, hvor vi skal tage stilling til fordeling af enten skoleelever, gymnasieelever eller
børnehave og vuggestuebørn”. Vil ministeren på den baggrund præcist redegøre for, hvil-
ke nye initiativer ministeren refererer til, det empiriske belæg for de udfordringer ministe-
ren mener det løser at tvangsfordele hhv. vuggestuebørn, børnehavebørn og folkeskolee-
lever, og mener ministeren, at det er rimeligt, at mange børn og elever vil opleve negative
konsekvenser som følge af ministerens planerne om tvangsfordeling af vuggestue- og
børnehave og elever i folkeskolen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1