BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 97
Offentligt

Børnenes årti

En ny retning for børnepolitikken

starter i 2020

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

Børnenes årti

Danmark skal være verdens bedste land at

være barn i. Vi skal være et samfund, der

står på børnenes og de unges side. Det er

regeringens ambition – og det er i høj grad

pædagogernes ambition.

Pædagoger i BUPL arbejder hver dag for et

godt børneliv for alle børn – i daginstitutioner,

skoler, fritidsinstitutioner og klubber. Vi ved,

hvor skoen trykker, og vi ved, hvad der skal

til for, at flere børn og unge bliver en del af

fællesskabet, trives og er i god udvikling.

Derfor nøjes vi ikke med at pege på det, der

ikke virker, men kommer med konstruktive

forslag til, hvad der mere kan gøres for at

skabe social bæredygtighed.

En ny retning for børnepolitikken starter i 2020

Danmark bør gå foran med en ambitiøs

børnepolitik, der favner hele barndommen,

indtil man juridisk set er voksen som 18-årig.

Det kræver en ny vej, hvor vi tager barnets

og den unges perspektiv og sikrer lovfæstede

rettigheder.

Vi håber, at politikere og andre beslutnings-

tagere vil lade sig inspirere af BUPL’s forslag

til en ny retning for børnepolitikken.

Alle børn skal med – alle børn har ret til

et godt børneliv. Sådan starter Børnenes

Årti 2020.

Elisa Rimpler

Formand BUPL

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

FN’s

Børnekonvention

i udklip

Deltagerstaterne

anerkender

barnets ret til

hvile og fritid,

til at lege

og dyrke fritidsinteresser,

som er passende for

barnets alder, og til frit

at deltage i det kulturelle

og kunstneriske liv.

Deltagerstaterne skal

respektere og

fremme

barnets ret

til fuld

deltagelse i det kulturelle

og kunstneriske liv og skal

opmuntre til, at der stilles

passende og lige mulighe-

der til rådighed for kulturel,

kunstnerisk, fritidspræget

rekreativ udfoldelse.

FN’s Børnekonvention, artikel 31

Deltagerstaterne

anerkender ethvert barns

ret til den levestandard,

der kræves for barnets

fysiske, psykiske,

åndelige, moralske og

sociale udvikling.

FN’s Børnekonvention, artikel 27

I alle foranstaltninger

vedrørende børn, hvad

enten disse udøves af

offentlige eller private

institutioner for social

velfærd, domstole,

forvaltningsmyndigheder

eller lovgivende organer,

skal barnets tarv

komme i første række.

FN’s Børnekonvention, artikel 3

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

nationale

børnerettigheder

Børn har – fordi de er børn – behov for, at andre beskytter

dem og sikrer dem rettigheder. Derfor foreslår BUPL, at en

ny retning for børnepolitikken starter med, at der vedtages

tre nationale børnerettigheder:

Alle børn har

ret til

dannes og udvikle sig

til frie og lige borgere i

stærke børnefællesskaber med

medbestemmelse, leg og

præstationsfrie rum, som

understøttes af nærværende

og veluddannet pædagogisk

personale

Alle børn har

ret til

en barndom i

tryghed og

trivsel

Alle børn har

ret til

dagtilbud, skole og

fritidsinstitutioner af høj

kvalitet, hvor børneperspektivet

er i centrum, og hvor børnene

mødes med høje forventninger

uanset baggrund

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

3 nationale

rettigheder

0-6-årige børn

For de mindste børn

på 0-6 år betyder de

tre nationale

børnerettigheder:

Børnekonventionen ind i loven

Børnekonventionen stadfæster bl.a. børns ret

til at lege, udvikle sig fysisk, psykisk og socialt

og sige deres mening. Derfor skal leg foregå på

legens præmisser, så fantasi og medbestemmel-

se kan udvikle sig. Ingen skal præstationstestes i

daginstitutionerne, og samarbejdet mellem dag-

institutioner og familier skal bygge på tillid, for-

domsfrihed og samarbejde.

Daginstitutioner af høj kvalitet

Årtiers besparelser kan mærkes. Udviklingen skal

vendes.

Alle børn skal sikres nærværende og veluddan-

nede pædagoger.

Det betyder, at der i Børnenes Årti skal indføres:

• Ambitiøs lov om minimumsnormeringer på

1:3 og 1:6. Løft på mindst 5000 pædagoger.

Målet er den forskningsanbefalede normering.

• Sociale normeringer til børnene i de 1.000

mest belastede daginstitutioner.

• Maximum for gruppestørrelser.

• Mål for pædagogandel stigende til mindst

80 pct.

• Fuld uddannelsesdækning blandt det

faste personale.

Afskaffelse af børnefattigdom

Alle børn skal kunne deltage i børnefællesskaber-

ne. Derfor skal kontanthjælpsloft og integrations-

ydelser fjernes. Børn på asylcentre skal have ret

til at gå i en almindelig daginstitution.

• Pædagogfaglig ledelse tæt på. Loft over

ledelsesspændet.

Børneombud mere vidtgående

I dag findes Ombudsmandens Børnekontor, hvor

børn kan rejse en sag. Men børneombuddet skal

gøres mere vidtgående,kollektivt og forebyggen-

de ved at sikre, at al lovgivning, der direkte el-

ler indirekte berører børn, skal vurderes ud fra et

børneperspektiv.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

Forebyggende opskrivning i vuggestue

Ikke alle forældre formår at skabe de bedste ram-

mer for de allermindste børns udvikling. For dis-

se børn skal fagprofessionelle i form af udgående

sundhedsplejersker og familiepædagoger kunne

visitere til, at barnet bliver skrevet op til tidlig start

i vuggestue.

Fremskudt indsats skal forebygge

omsorgssvigt

Vi kan gøre mere for at undgå, at børn omsorgs-

svigtes. Med en forebyggende og fremskudt

indsats kan familiepædagoger vejlede og støtte

familierne i forældrerollen. Det kræver tættere og

bedre tværprofessionelt samarbejde med sund-

hedsplejersker, socialrådgivere og psykologer.

Kommunerne skal forpligtes til kurser og vejled-

ning i underretninger, og pædagogers underret-

ninger skal føre til hurtigere og konkret handling,

hvor pædagogerne inddrages i, hvordan der

støttes op om børnene, mens sagsbehandlingen

pågår.

Børn i udsatte positioner visiteres

til ressourceinstitutioner

Ressourceinstitutioner, hvor der er udgående

familiepædagoger, som koordinerer tværprofes-

sionelt og sparrer med familierne, 100% pæda-

gogandel, høj grad af efter- og videreuddannel-

se, særlig god normering og udvidet åbningstid,

sikrer, at familier og børn i udsatte positioner får

den hjælp, de har brug for. Eksperimental Insti-

tutionen på Amager er forbillede. Alle kommuner

skal have sådanne daginstitutioner, som børn i

udsatte positioner kan visiteres til.

Vuggestuebarn indtil 3 år

Alle børn skal have et alderssvarende daginstitu-

tionstilbud. Derfor skal alle børn ressourcemæs-

sigt tælle som vuggestuebørn frem til, at de fylder

3 år.

Helt små børn kræver yderligere ressourcer.

Anbragte børn har ret til godt børneliv

Anbragte børn skal have en tryg og stabil hver-

dag med stærke børnefællesskaber, venner og

faste pædagoger – ligesom alle andre børn.

De skal ikke opleve sig som en social sag, og

deres børneperspektiv skal inddrages forud for

eventuelle skift i daginstitution eller plejefamilie.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

3 nationale

rettigheder

6-18-årige børn

For de større børn

og unge på 6-18 år

betyder de tre

nationale

børnerettigheder:

Mulighed for udskudt skolestart

Skolestarten bliver bedre, når børnene er parate

til den. Det skal være op til forældre og pædago-

ger sammen at vurdere, hvornår et barn er klar

til at starte i skole. Kommuneøkonomien må ikke

være styrende.

Bedre inklusion i skolen

Man er først og fremmest et barn – og aldrig en

diagnose. Børn med særlige behov skal også

kunne indgå i det almene børnefællesskab, og

kommunerne skal sikre, at ingen børn får en diag-

nose eller et specialtilbud alene fordi, at ressour-

cerne i skolen – eller i daginstitutionen – ikke slår

til. Alle klasser skal have tilknyttet pædagoger

med inklusionsvejlederuddannelse med øremær-

ket tid til det tværprofessionelle samarbejde med

lærer, socialrådgivere og psykologer.

Fællesskaber i fritidsinstitutioner

til alle børn

Mistrivsel og ensomhed er udbredt og stiger med

børnenes alder. Alle børn skal efter skole have

adgang til gode fritidsinstitutioner, hvor venskab,

fællesskab og deltagelsesmuligheder er centralt.

Fritidspædagogikken har netop det fokus, og pæ-

dagoger er ofte de betydningsfulde voksne, der

støtter børnene i deres identitetsarbejde.

Styrk integration – afskaf stopprøve

i børnehaveklassen

Børn skal ikke kunne dumpe børnehaveklassen.

I børnehaveklasser, hvor der er børn med sprog-

eller integrationsvanskeligheder, skal der fra sko-

leårets start tilknyttes pædagoger eller lærere

med speciale i dansk som andetsprog, som kan

undervise i små grupper og lave opsøgende ar-

bejde i familierne.

Mere elevinddragelse og færre

test i skolen

Motivation, nysgerrighed og lyst til at prøve nyt

stiger, jo mere aktive og involverede eleverne er i

skoledagen.

Det skal være et krav, at især den understøtten-

de undervisning har elevinddragelse som fokus.

Samtidig står værdien af de nationale test ikke

mål med det præstationspres og fokus på teach-

to-the-test, de skaber. De bør derfor afskaffes.

I første omgang i indskoling og mellemtrin.

Hurtig handleplan til børn

med skolevægring

Børn med skolevægring skal have hurtig hjælp,

så deres vanskeligheder ikke udvikler sig.

Pædagoger med opsøgende og forebyggende

opgaver i skole og fritid skal kontakte familien, så

snart skolevægring konstateres, og der skal laves

en handleplan i samarbejde med bl.a. PPR.

Pædagogernes og lærernes viden om barnet og

familien kan bidrage til de løsninger, der vælges.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

Trivsel i den understøttende

undervisning

Mobning skal bekæmpes effektivt, og alle børn

skal opleve sig som betydningsfulde i klassefæl-

lesskabet. Derfor skal trivsel indgå i formålet for

den understøttende undervisning. Det skal un-

derstøttes af to-voksen-ordninger og fælles plan-

lægningstid til pædagoger og lærere.

Forebyggende og opsøgende

fritidspædagoger

Der er færre og færre børn og unge i udsatte

positioner, der går i SFO eller klub. Samtidig er

mistrivsel og ensomhed blandt unge steget. Der-

for bør pædagoger i skole og fritid få forebyggen-

de og opsøgende opgaver, der sikrer, at børnene

kan deltage i fritidsinstitutionens fællesskaber og

understøtte dem i at deltage i andre fritidsaktivi-

teter, fx gennem fritidspas.

Pædagoger til anbragte børn

Anbragte børn har brug for en tryg skolegang

og for at blive mødt med høje forventninger fra

lærere og pædagoger. Pædagoger i skolen skal

fungere som mentorer for de anbragte børn, der

har behov for støtte til at komme med i de almene

fællesskaber, samt stå for tværprofessionel koor-

dinering omkring skolegangen.

Samme pædagoger skal hjælpe de unge med

praktiksted, fritidsjob og overgang til ungdoms-

uddannelse.

Klubber i alle kommuner

Klubber er et socialt og lærerigt rum, der styrker

alle børn og unges alsidige udvikling på tværs af

årgange og skaber sammenhæng i lokalsamfun-

det. Klubber arbejder kriminalitetsforebyggende

og er et vigtigt sparringsrum for unge, der er i tvivl

om ungdomsuddannelse eller fritidsjob.

Desværre nedlægger flere kommuner klubtilbud-

dene. Klublovgivningens formål bør revideres, og

der bør stilles krav om klubtilbud i alle kommuner.

National handleplan for kvalitet i

fritidsinstitutioner

Gode fritidsinstitutioner og klubber med inspire-

rende aktiviteter styrker børn og unges fælles-

skaber og kreativitet.

Men ikke alle børn har adgang til fritidsinstitu-

tioner af høj kvalitet, og dyr SFO-forældrebeta-

ling står i vejen. Derfor bør der slås ring om fri-

tidsinstitutionerne med et besparelsesstop, og

kvaliteten, normeringerne og dækningsgraden

skal genoprettes med en national handleplan for

fritidsinstitutionerne, som også prioriterer pæda-

gogfaglige ledere tæt på. På sigt bør fritidsinstitu-

tioner som folkeskoler blive et gratis og ligheds-

fremmende tilbud til alle børn.

Sociale normeringer i fritidsinstitutioner

Børn i udsatte positioner har særligt behov for

pædagogisk støtte. Derfor bør der indføres so-

ciale normeringer i fritidsinstitutioner i områder

med mange socialt udsatte familier.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

Styrket faglighed

og bedre

fysiske rammer

På tværs af 0-18 års

området betyder

de tre nationale

børnerettigheder:

Forebyg pædagogmangel – ret til fuld tid

og uddannelse af flere pædagoger

Tiden med ufaglærte er forbi. Ved at give de pædagoger,

der i dag er ufrivilligt på deltid, ret til fuld tid, kan der fin-

des, hvad der svarer til 3.000 nye pædagogårsværk.

Pædagoguddannelsen skal gøres mere attraktiv, og op-

taget skal øges.

Praktikken skal SU-finansieres og forbedres gennem ob-

ligatorisk praktikvejlederuddannelse, stærkere netværk

og mentorer for nyuddannede.

Der skal laves en handleplan for uddannelsesstillinger,

hvor erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter

videreuddanner sig til meritpædagog.

Plads til faglig udvikling

Pædagogisk arbejde af høj kvalitet forudsætter pædago-

ger med høj faglighed. Derfor skal alle pædagoger kunne

få efteruddannelse med vikardækning. Samtidig er det

nødvendigt med fælles faglig refleksion, så det pædago-

giske arbejde til stadighed udvikles.

Nærhedsreformen bør sikre pædagoger faglig dømme-

kraft og mere tid til det direkte og nære arbejde med børn

og unge. Derfor skal kommunernes brug af koncepter

under lup.

Bedre fysiske rammer i institutionerne

Børn og unges fysiske hverdagsmiljø er afgørende for de-

res trivsel og udvikling.

Mange daginstitutioner, SFO’er, fritidshjem og klubber er

nedslidte eller kæmper med støj og dårlig ventilation.

Der bør laves en handleplan for at sikre, at de fysiske

rammer tilgodeser børn og unges behov for udfoldelse

og udfordringer.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

BUPL’s udspil om børn og

unge og pædagoger

Læs mere om BUPL’s øvrige forslag og udspil her:

Ret til en god start

BUPL’s udspil om tidlig indsats

Alle børn og unge skal med i fællesskabet

BUPL’s udspil om sårbare børn og unge

Styrk børn og unge – skab bedre

fritidsinstitutioner

BUPL’s fritidsudspil

Unge – vores fælles fremtid

BUPL’s ungeudspil

Sådan forebygger vi pædagogmangel

BUPL’s rekrutteringsudspil

Styrk pædagoguddannelsen

BUPL’s uddannelsesudspil

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 97: Materiale til BUPL's foretræde den 20. februar 2020

Børnenes årti

En ny retning for børnepolitikken starter i 2020

BUPL foreslår:

nationale

børnerettigheder

Alle børn har

ret til

en barndom

i tryghed og

trivsel

Alle børn har

ret til

dannes og udvikle sig til

frie og lige borgere i stærke

børnefællesskaber med

medbestemmelse, leg og

præstationsfrie rum, som

understøttes af nærværende

og veluddannet pædagogisk

personale

Alle børn har

ret til

dagtilbud, skole og

fritidsinstitutioner af høj

kvalitet, hvor børnepers-

pektivet er i centrum,

og hvor børnene mødes

med høje forventninger

uanset baggrund

konkrete initiativer

for de 0-6 årige børn

konkrete initiativer for de

6-18 årige børn og unge

1. Børnekonventionen ind i loven

2. Afskaffelse af børnefattigdom

3. Børneombud mere vidtgående

4. Daginstitutioner af høj kvalitet

5. Forebyggende opskrivning i

vuggestue

6. Fremskudt indsats skal

forebygge omsorgssvigt

7. Anbragte børn har ret til godt

børneliv

8. Børn i udsatte positioner

visiteres til ressourceinstitutioner

9. Vuggestuebarn frem til 3 år

1. Mulighed for udskudt skolestart

2. Fællesskab i fritidsinstitutioner

til alle børn

3. Mere elevinddragelse og færre

test i skolen

4. Bedre inklusion i skolen

5. Styrk integration – afskaf

stopprøve i børnehaveklassen

6. Hurtig handleplan til børn med

skolevægring

7. Trivselsspor i den understøttende

undervisning

8. Pædagogmentorer til

anbragte børn

9. National handleplan for styrket

kvalitet i fritidsinstitutioner

10. Sociale normeringer i

fritidsinstitutioner

11. Forebyggende og opsøgende

fritidspædagoger

12. Klubber i alle kommuner

konkrete initiativer

for styrket faglighed

og bedre fysiske rammer

1. Forebyg pædagogmangel

– ret til fuld tid og uddannel-

se af flere pædagoger

2. Plads til faglig udvikling

3. Bedre fysiske rammer i

institutionerne