BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Behov for mere sammenhængende og

fleksible ungdomsuddannelser

Indhold

Behov for mere sammenhængende og fleksible ungdomsuddannelser ........................................ 1

Behov for at få overblik over udfordringerne, før vi skitserer løsninger ............................................... 1

De pressede unge og valget af ungdomsuddannelse ....................................................................... 3

Mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse ................................................. 4

Mange studenter med lave karakterer kommer aldrig videre .............................................................. 5

Uddannelse for unge og unge voksne ................................................................................................. 6

Den demografiske udvikling ................................................................................................................ 7

Mange reformer, men udfordringerne består ..................................................................................... 8

Behov for en ekspertgruppe, der skal formulere bud på fleksible og sammenhængende udbud

af ungdomsuddannelser ...................................................................................................................... 9

Referencer ........................................................................................................................................... 10

Tænketanken DEA

Fiolstræde 44

1171 København K

www.dea.nu

Februar 2020

Udarbejdet af:

Stina Vrang Elias, adm. direktør

Sidse Frich Thygesen, programleder

Sebastien Bigandt, seniorkonsulent

Signe Koch, økonom

Ole Larsen, kommunikations- og pressechef

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Behov for mere sammenhængende og fleksible

ungdomsuddannelser

Fra politisk side har der været stor opmærksomhed på udfordringerne på ungdomsuddannelserne, og

siden 2001 har der således været mere end 20 reformer og politiske tiltag inden for ungdomsuddan-

nelsesområdet og tilgrænsende områder, som fx udskolingen. Det gælder bl.a. folkeskolereform, er-

hvervsuddannelsesreform, etablering af den forberedende grunduddannelse og gymnasiereformen fra

2016. Initiativerne har haft til formål at løse mange forskellige udfordringer. Alligevel må det konstate-

res, at Danmark i dag står med tre centrale udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet, som for-

drer politisk handling:

De pressede unge og valget af ungdomsuddannelse

De unge føler sig pressede over at skulle vælge ungdomsuddannelse, som de anser for at være et ud-

fordrende og skelsættende valg, og mange er ikke klar til at vælge et erhverv lige efter grundskolen.

Det er nogle af grundene til, at mere end 70 pct. af de unge vælger at fortsætte på en gymnasial ud-

dannelse efter grundskolen, da de oplever, at det åbner flest døre.

Der er derfor behov for at skabe mere fleksibilitet og bedre overgange til og imellem gymnasiet og er-

hvervsuddannelserne, så valget af ungdomsuddannelse afdramatiseres.

Mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse

Knap hver tredje ung, som har gennemført gymnasiet med de laveste karakterer, får ikke efterføl-

gende en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig er 70.000 16-24årige ikke i uddannelse

eller job (DST 2019), og 29 pct. af de 25-årige havde i 2017 ikke fuldført en ungdomsuddannelse

(DST 2017).

Der er behov for politisk stillingtagen til, hvordan vi sikrer,

at så mange unge som muligt får en rele-

vant erhvervskompetencegivende uddannelse.

Den demografiske udvikling

I 2030 vil der være markant færre unge, særligt i landdistrikterne, og flere ungdomsuddannelser vil

være truet af lukning – særligt mindre uddannelser og de tyndtbefolkede områder er sårbare overfor

demografiske udsving.

Der er behov for et politisk arbejde med at sikre unge i hele Danmark adgang til ungdomsuddannelser

af høj kvalitet.

Behov for at få overblik over udfordringerne, før vi skitserer løsninger

Den seneste tid har der været udspil fra en lang række aktører til, hvordan

et nyt ungdomsuddannel-

sessystem kan se ud, herunder

Danske Gymnasier,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,

Danske

Regioner og Kommunernes Landsforening. Der er i nogle forslag særligt fokus på fælles indgange og

grundforløb,

men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt

at tale om løsningerne, før vi har et

samlet overblik over de udfordringer, som skal løses.

Løsningerne skal findes i en samlet analyse af udbuddet af ungdomsuddannelserne, hvor de nuvæ-

rende kvaliteter bevares og styrkes. Der er mange elementer, som bør bibeholdes, som fx vekselud-

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

dannelse og lavt frafald på de gymnasiale uddannelser. Styrkerne er et helt centralt afsæt for at identi-

ficere de nødvendige justeringer af det nuværende system. Det er således en selvstændig pointe at

simple løsninger, hvor vi blot lægger forskellige elementer sammen, ikke vil løse de udfordringer, som

vi står overfor.

En gentænkning af udbuddet af ungdomsuddannelserne er kompleks og indeholder betydelige institu-

tions- og organisationspolitiske interesser. Tænketanken DEA foreslår derfor, at der nedsættes en uaf-

hængig ekspertgruppe, som kan tilvejebringe det nødvendige grundlag for politisk beslutningstagning.

Som en del af processen mod en ekspertgruppe, kan der med fordel indkaldes til en høring med hen-

blik på at drøfte behovet for et fleksibelt og sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser med

oplæg fra centrale aktører inden for området.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

De pressede unge og valget af ungdomsuddannelse

Næsten halvdelen af de unge føler sig presset af at skulle vælge ungdomsuddannelse, og næsten

hver tredje oplever ikke, at de får hjælp nok i valgprocessen (DEA 2018a, EVA 2017) Gymnasiet ople-

ves som det velkendte og sikre valg af mange unge (CEFU 2016). Det er bl.a. fordi, gymnasiet bygger

videre på grundskolens fag og undervisning, og dermed bliver en naturlig, lineær fortsættelse. Det er

ikke nødvendigvis, fordi de ønsker en teoretisk, videregående uddannelse, men fordi de unge har en

oplevelse af, at de gymnasiale uddannelser giver flest muligheder, holder alle døre åbne og udskyder

en beslutning, der opfattes som identitetsskabende.

(…) Prøv at tænke sig, at vi var, hvad er man, når man går i 9. klasse, 15 år gamle? Og skal vælge

hvilken uddannelse, der ligesom skal

have betydning for resten af ens liv, det var helt vildt at

tænke på.

Vi følte overhovedet ikke, at vi var gamle nok til at træffe den beslutning.

Sofia, hhx-elev (DEA 2018b)

Omvendt opleves valget af en erhvervsuddannelse som en meget stor beslutning, der afgør, hvad

man skal arbejde med, og hvad man har af muligheder resten af sit liv. Det er ikke et valg, som mange

unge føler sig klar til at træffe allerede i 9. klasse (DEA 2018d; EVA 2018). Samtidig oplever både

unge og deres forældre, at uddannelsessystemet er kompliceret, og mange har en grundlæggende

bekymring for, om man kan risikere at fare vild i systemet eller møde begrænsninger og blindgyder,

der vil afskære muligheder – både i forbindelse med skift mellem ungdomsuddannelser og i forbin-

delse med overgangen til videregående uddannelser (EVA 2018).

Når de unge stilles over for valget mellem en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, væl-

ger 71 pct. en gymnasial uddannelse, og af disse vælger 42 pct. en stx. Udviklingen har været nogen-

lunde stabil siden 2009, hvor 68 pct. valgte en gymnasial uddannelse, heraf 43 pct. stx, mens andelen

der vælger eud er faldet fra 25,7 pct. i 2009 til 20,1 pct. i 2019.

Figur 1: Unges uddannelsesvalg efter grundskolen

50 %

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

2009

2010

2011

2012

2013

stx

2014

2015

hhx

2016

htx

2017

2018

Øvrige

2019

Erhvervsuddannelse

Kilde: Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse

Når 71 pct. vælger en gymnasial uddannelse, betyder det også, at elevprofilerne på gymnasierne æn-

drer sig. I 2003 valgte ca. 12 pct. af grundskoleeleverne med de laveste karakter gymnasiet, mens

næsten 30 pct. af grundskoleeleverne med de laveste karakterer fortsatte på gymnasiet i 2017.

Figur 2: Andel af de 20 pct. med laveste karakterer i grundskolen, der starter i gymnasiet,

fordelt på afgangsår fra folkeskolen

30%

25%

20%

15%

10%

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Anm.:Karaktergennemsnittet for andelen af de 20 pct. med de laveste karakterer varierer en smule fra år til år. Fx ligger gennem-

snittet i 2003 mellem -3 og 4,0, mens det i 2017 er mellem -3 og 4,3.

Når flere unge med lave karakterer fra grundskolen vælger en gymnasial uddannelse, stiller det høje

krav til uddannelserne, som skal rumme en stor andel af årgangene. Årgangene udgøres af unge på

forskellige faglige niveauer, imens det faglige indhold på treårige gymnasiale uddannelser er fokuseret

på akademisk tænkning og målrettet optag på en videregående uddannelse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Mange studenter med lave karakterer kommer aldrig videre

Når elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser ændrer sig, ændrer det også på, hvad en

gymnasial uddannelse leder til. For de 20 pct. af studenterne der går ud af gymnasiet med de laveste

karakterer har kun 51 pct. gennemført en videregående uddannelse, 17 pct. har gennemført en er-

hvervsuddannelse, og 29 pct. har endnu ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse

otte år senere. Dermed er det kun cirka halvdelen af de 20 pct., der opnår en studentereksamen med

de laveste karakterer, som efterfølgende bruger deres studentereksamen til en videregående uddan-

nelse. Til sammenligning er det for de 20 pct. af studenterne med de højeste karakterer 86 pct., som

tager en videregående uddannelse.

Figur 3: Højeste fuldførte uddannelse for studenterne med de laveste gymnasiekarakterer

Lang videregående

Mellemlang videregående

De 20 pct. af studenterne med

de laveste karakterer fra en

gymnasial uddannelse (2 til

4,4 i gennemsnit)

Kort videregående

Erhvervsuddannelse

Gymnasial uddannelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Uddannelse for unge og unge voksne

Der er behov for at sondre mellem på den ene side de helt unge, som har behov for et mere fleksibelt

og sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser og på den anden side et arbejdsmarked, som

har et udækket behov for faglært arbejdskraft.

De unge har brug for såvel et praksisrettet som et teoretisk udbud. Men sideløbende hermed må der

arbejdes på en 18+-strategi, fordi der sandsynligvis her er en stor gruppe af lidt ældre unge, som vil

være motiverede for en erhvervsuddannelse, hvis vejen er klar og tydelig.

Allerede i dag er mere end halvdelen af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse ældre end 18

år. Samtidig er der 70.000 16-24årige, der hverken er i uddannelse eller job (DST 2019) og 29 pct. af

de 25årige, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse (DST 2017). De lidt ældre unge er en egen

selvstændig målgruppe, som skal medtænkes i uddannelsesudbuddet.

Figur 4: Tilgang til erhvervsuddannelsernes GF1 og GF2 i 2018 fordelt på alder og køn

40%

30%

20%

10%

15-18-årige

19-24-årige

Mænd

Kilde: UDDAKT34, Statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

Anm.: Figuren viser tilgangen til alle erhvervsuddannelser (inkl. Grundforløb 1 og 2) i 2018 fordelt efter alder og køn. De tre søjler

summer dermed til 100 pct.

25+

Kvinder

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Den demografiske udvikling

I 2030 vil der være 10 procent færre unge mellem 16 og 19 år sammenlignet med i dag (DR 2017).

Det svarer til 900 færre gymnasieklasser og understreger behovet for at finde gode svar på, hvordan

landskabet af ungdomsuddannelser, som er tilgængeligt og relevant for unge i hele Danmark, indret-

tes. I forvejen har unge i dag længere til en erhvervsuddannelse (13-15 km.) end til en gymnasial ud-

dannelse (5-6 km.) beregnet fra deres grundskole til ungdomsuddannelsesinstitutionen (DEA 2019).

De faldende årgange er særligt koncentreret i Vestjylland, Nordjylland, Sønderjylland samt Sjælland

uden for hovedstadsområdet, altså områder relativt langt fra de største danske byer. En række uddan-

nelsesinstitutioner kan derfor blive så pressede af de mindre årgange, at det i yderste konsekvens fø-

rer til lukninger. Selvejet kan risikere at forstærke denne proces. I yderligt liggende områder, hvor

presset med faldende ungdomsårgange altså er størst, vil dette alt andet lige føre til, at de unges mu-

ligheder for at vælge på tværs af ungdomsuddannelser kan blive negativt påvirket.

Figur 5: Den procentvise forskel i antallet af 15-årige i 2019 og det forventede antal i 2030

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Mange reformer, men udfordringerne består

Fra politisk side har der været en stor opmærksomhed på udfordringerne på ungdomsuddannelses-

området. Siden 2001 har der været mere end 20 reformer og politiske tiltag inden for ungdomsuddan-

nelsesområdet og tilgrænsende områder, som fx udskolingen (DEA 2018c). Det gælder bl.a. folkesko-

lereform, erhvervsuddannelsesreform, etablering af den forberedende grunduddannelse og gymnasie-

reformen.

Udvalgte reformer og aftaler på ungdomsuddannelsesområdet

2010:

Aftale om overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne – den såkaldte 20/20- ordning.

2010:

Aftale om flere praktikpladser i 2011

2013:

Folkeskolereformen: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

2014:

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, herunder karakterkrav og udbud af 10.

klasse på erhvervsskolerne

2014:

Kontanthjælpsreform med uddannelsespålæg for unge under 30 år

2015:

Erhvervsuddannelsesreformen træder i kraft

2016:

Trepartsaftale med fordelsuddannelser

2016:

Aftale om gymnasiereform, karakterkrav på 5 og et nyt hf med fagpakker

2016:

Finanslov med omprioriteringsbidrag

2017:

Gymnasiereformen træder i kraft

2018:

Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

2018:

Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden

2019:

Karakterkrav til gymnasiet træder i kraft

Reformerne er blevet gennemført med de bedste politiske intentioner, men understøtter ikke hinanden

fuldt ud, og mangler et mere overordnet blik på, hvad vi samlet vil med ungdomsuddannelserne. Men

mest centralt, så er udfordringerne ikke blevet løst. Formodentligt fordi reformerne har haft fokus på

forskellige dele af uddannelsessystemet hver for sig - grundskole, erhvervsuddannelse, gymnasier og

forskellige former for videregående uddannelser - men ikke har haft tilstrækkeligt blik for helheden.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Behov for en ekspertgruppe, der skal formulere bud på fleksible og

sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser

Der er mange velfungerende elementer i vores nuværende udbud af ungdomsuddannelser – men

også tendenser, som ikke ser ud til at være adresseret gennem reformerne. Så der er stadig udfor-

dringer at tage fat på. Der er brug for at se på ungdomsuddannelserne som en helhed og fra de unges

perspektiv, ikke et institutionsperspektiv, og det er nødvendigt, at vi diskuterer ungdomsuddannelser-

nes formål. Hvad skal de unge mestre, hvilken fremtid skal de uddannes til - og ikke mindst, hvordan?

Og hvordan bevarer og styrker vi kvaliteten og relevansen i ungdomsuddannelserne? Disse diskussio-

ner skal foretages ud fra et tværsektorielt perspektiv, da ungdomsuddannelserne har grænseflader

mod både grundskolen, de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet.

Derfor bør der nedsættes en ekspertgruppe, der skal formulere nye bud på sammenhængende og

fleksible ungdomsuddannelser, som baserer sig på høj faglighed, fleksibilitet og sammenhæng. Ek-

spertgruppen bør nedsættes snarest og være hurtigarbejdende, for udfordringerne med det nuvæ-

rende system er presserende.

Ekspertgruppen skal formulere formål, principper og løsningsmodeller for et fremtidssikret og

fleksibelt ungdomsuddannelsesudbud, der med udgangspunkt i danske uddannelsestraditio-

ner og idealer om dannelse og uddannelse:

a) bidrager til, at overgangen mellem grunduddannelse og ungdomsuddannelse kan ske uden, at den

unge skal træffe så afgørende valg, som det opleves i dag

b) kvalificerer og danner de unge til et godt liv på og uden for arbejdsmarkedet ved at styrke og afklare

de unges valg af erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse og dermed bidrager til at sikre

offentlige og private aftagere adgang til kompetencer af høj kvalitet og relevans

c) forbereder de unge på livslang uddannelse samtidig med, at ungdomsuddannelserne giver de unge

afsæt for løbende at bygge på deres kompetencer

d) giver de unge adgang til erhvervs- såvel som studiekompetencegivende ungdomsuddannelse af høj

kvalitet i rimelig nærhed af deres bopæl

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Material til DEA's foretræde den 20. februar 2020

Referencer

CEFU (Center for Ungdomsforskning) 2016:

Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et unge-

perspektiv

DR (Danske Regioner) 2017:

Fremtidens Ungdomsuddannelser – Færre unge og øget konkurrence

DST (Danmarks Statistik) 2017:

Nyt højdepunkt i fuldførte Ungdomsuddannelser

DST (Danmarks Statistik) 2019:

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

DEA 2018a:

Mellem forventningens glæde og det svære valg

DEA 2018b:

Valg for livet

DEA 2018c:

Status, styring og reformer på erhvervsuddannelserne

DEA 2018d:

Opsamlingsrapport – hvad driver unges uddannelsesvalg?

DEA 2019:

Sammenhæng mellem afstand og unges valg og gennemførsel af ungdomsuddannelser

EVA 2017:

Unge føler tidligt pres over valg af uddannelse

EVA 2018:

Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet - Formelt, oplevet og praktiseret