SPIFO
–
Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 45 G, 1. sal
2720 Vanløse
-
www.spifo.dk - tlf.: 20417164
Den 7/2-2020
Til medlemmerne af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Hvorfor skal forældrene betale mere for en SFO-plads end for en plads i et Fritidshjem?
På en konference
”Plads og Rum til fritidspædagogik” på Christiansborg
den 3. februar med
deltagelse af politikere, forskere, pædagoger og forældre var der enighed om, at det er vigtigt at
sikre børnenes ret til fri tid, et rum udenfor skolens logik, hvor der er fokus på fritidspædagogikken
og børnenes egen læringslyst. Ikke fordi skolen ikke er vigtig
–
det er den!
–
men fordi børnenes
ret til fri tid og pladsen til at de selv udforsker og lærer, også er vigtig.
Fritidsinstitutioner til de 6-9-årige kan i dag organiseres som enten skolefritidsordninger (SFO), der
drives iht. Skolelovgivningen, og er en integreret del af skolen og under skolens ledelse. Eller som
fritidshjem, der drives iht. Dagtilbudsloven, og er selvstændige institutioner med egen
pædagogfaglig ledelse. Tilsvarende for de ældre børn/unge, hvor institutionerne kan organiseres
som SFO
2 eller som fritidsklubber. Og selvom der heldigvis er eksempler på gode SFO’er, hvor
samarbejdet mellem skole- og SFO-ledelse fungerer som et ligeværdigt samarbejde, var der også
på konferencen enighed om, at den bedste måde at sikre plads og rum til fritidspædagogikken på,
er ved at organisere fritidsinstitutionerne som selvstændige institutioner. Alligevel står den over
100 år gamle danske tradition for selvstændige fritidshjem nu til at uddø.
Det skyldes én ting: Mens kommunerne maksimalt må opkræve 30% i forældrebetaling for en
fritidshjemsplads, er der ikke noget loft over forældrebetalingen i SFO. Dette er baggrunden for, at
Københavns Kommune nu, som en af de sidste kommuner, vil afskaffe fritidshjemmene og
omlægge dem til SFO
–
med mindre der kommer en lovmæssig ligestilling.
Denne urimelige forskelsbehandling truer både fritidspædagogikken og mangfoldigheden i
tilbuddene. Vi vil derfor opfordre politikerne på Christiansborg til at finde en løsning, så vilkårene
for forældrebetaling bliver de samme for SFO og fritidshjem (og klubber). Børne- og
undervisningsministeren har hidtil desværre afvist at indgå i en sådan dialog, men vi har et håb
om, at der kan findes et flertal i Folketinget, der gennem en ganske lille lovændring vil være med
til at sikre fritidspædagogikken og de selvstændige fritidsinstitutioner.
Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune vil trække beslutningen tilbage, hvis der inden
medio marts måned kommer et tilsagn fra et flertal på Christiansborg om at harmonisere
forældrebetalingen for hhv. SFO og Fritidshjem.
Med venlig hilsen
SPIFO
Annette Foltmann
Bestyrelsesmedlem
/
Morten Kyst
seniorkonsulent