BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

De nationale tests samvariation med

karakterer

Delrapport 2: Evalueringen af de nationale test

Peter Rohde Skov og Lasse Hønge Flarup

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

De nationale tests samvariation med karakterer – Delrapport 2:

Evalueringen af de nationale test

e-ISBN: 978-87-7119-741-9

Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Projekt: 301403

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Indhold

Sammenfatning ......................................................................................................... 6

Resultater ........................................................................................................................ 6

Indledning ........................................................................................................ 9

1.1

1.2

Formål ................................................................................................................... 9

Læsevejledning ..................................................................................................... 9

Design og metode .......................................................................................... 10

2.1

2.2

2.3

Rasch-modellen .................................................................................................. 10

Metode ................................................................................................................ 13

Tidligere forskning............................................................................................... 15

Dansk (læsning) ............................................................................................. 17

3.1

3.2

3.3

3.4

Dansk (læsning) i 2. klasse ................................................................................. 17

Dansk (læsning) i 4. klasse ................................................................................. 18

Dansk (læsning) i 6. klasse ................................................................................. 18

Dansk (læsning) i 8. klasse ................................................................................. 19

Matematik ...................................................................................................... 22

4.1

4.2

Matematik i 3. klasse .......................................................................................... 22

Matematik i 6. klasse .......................................................................................... 23

Biologi i 8. klasse ........................................................................................... 25

Fysik/kemi i 8. klasse ..................................................................................... 26

Geografi 8. i klasse ........................................................................................ 27

Engelsk 7. i klasse ......................................................................................... 28

Litteratur.................................................................................................................. 29

Bilag 1

Tabeller uden opdeling ......................................................................... 31

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Forord

Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen af de nationale test. Den første obligatoriske test-

runde blev gennemført i foråret 2010. De nationale test var ét blandt flere elementer i et lov-

forslag fra december 2005 om fornyelse af folkeskolen for at forbedre det faglige niveau blandt

eleverne gennem styrket, løbende evaluering i folkeskolen.

De nationale test tjener to formål: De skal fungere som et pædagogisk redskab til lærerne og

har derudover et styringsformål rettet mod såvel institutioner, kommuner og på nationalt niveau

(Undervisningsministeriet, 2005; 2006).

De nationale test tester eleverne i syv forskellige fag fra 2. til 8. klassetrin, heraf fire obligatori-

ske fag og tre frivillige fag. Samlet bliver det til10 obligatoriske og op til 32 frivillige test i løbet

af et skoleforløb.

Testene er it-baserede og adaptive, hvilket betyder, at de tilpasser sig den enkelte elev i svær-

hedsgrad i testforløbet. Hver test består af tre faglige profilområder og er selvscorende. Der

gives tilbagemelding per profilområde samt en samlet vurdering. En test kan typisk gennemfø-

res på én lektion, svarende til 45 minutter, med mulighed for at forlænge.

De nationale test blev senest evalueret i 2013. Det blev her besluttet, at der efter en femårig

periode igangsættes en ny evaluering. VIVE udarbejder denne nye evaluering af de nationale

test.

Evalueringen har til formål at belyse styrker såvel som svagheder omkring indholdet og brugen

af de nationale test i folkeskolen samt give et vidensgrundlag, der kan danne afsæt for det

fremadrettede arbejde med udvikling og brug af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen

svarer konkret på det følgende, overordnede evalueringsspørgsmål:

Evalueringsspørgsmål

Har de nationale tests indhold og udformning styrket skolernes evalueringskultur og derigennem

elevernes faglige niveau?

Evalueringens underordnede undersøgelsesspørgsmål udmønter sig i seks rapporter og en

bilagsrapport: én tværgående evalueringsrapport og fem delrapporter, der omhandler hvert sit

emne samt en bilagsrapport til delrapport 5.

Tværgående

evaluering

Delrapport 1 -

Tekniske aspekter

af testene

Delrapport 2 -

Samvariation med

karakterer

Delrapport 3 -

Sammenlignelige

test

Delrapport 4 -

Sammenhæng med

fagenes formål

Delrapport 5 -

Anvendelsen af

testene

Hver delrapport besvarer selvstændige undersøgelsesspørgsmål under det overordnede

spørgsmål. De fem delrapporter kan, ligesom den tværgående evaluering, læses selvstændigt.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

De enkelte delrapporteringer besvarer følgende undersøgelsesspørgsmål:

Delrap-

port

Titel

Evaluering af de nationale test –

tværgående rapport

Review af evalueringen af de statisti-

ske aspekter ved de nationale test

De nationale tests samvariation med

karakterer

Kortlægning af sammenlignelige test

De nationale tests sammenhæng

med fagenes formål

Anvendelsen af de nationale test

samt bilagsrapport med resultater fra

spørgeskemaer

Undersøgelsesspørgsmål

Den tværgående rapport samler resultaterne fra de fem del-

rapporter

Har STIL på tilfredsstillende vis besvaret rådgivningsgruppens

evalueringsspørgsmål om de nationale tests statistiske usik-

kerhed, reliabilitet og øvrige måleegenskaber?

Hvad er samvariationen mellem elevers præstationer i testene

og karakterer i 8. og 9. klasses-prøverne?

Hvilke test findes, der i formål, indhold og omfang minder om

de danske nationale test?

I hvilket omfang er der sammenhæng mellem de nationale

test og de centrale dele af faget og fagenes formål jf. Fælles

Mål?

Hvordan opleves de nationale test som evalueringsredskab?

Hvordan bruges de nationale test i dialogen og opfølgningen

på tværs af lokale politikere, forvaltning, skoleledere, lærere,

elever og forældre?

Denne rapport er Delrapport 2 og omhandler sammenhængen mellem resultater i de nationale

test og folkeskolens 8. og 9. klasses-prøver. Rapporten viser, hvor stærk sammenhængen er

mellem elevernes resultater i de nationale test og i folkeskolens 8. og 9. klasses-prøver. Rap-

porten skal ses i sammenhæng med Delrapport 1: Review af evalueringen af de statistiske

aspekter ved de nationale test, der kritisk gennemgår de nationale test og vurderer testenes

validitet og reliabilitet samt forslag til at forbedre disse; Delrapport 4, der ser på sammenhæn-

gen mellem opgaverne i de nationale test og målene for de konkrete fag, samt Delrapport 5,

der behandler anvendelsen af resultaterne på både individ- og aggregeret niveau.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Sammenfatning

De nationale test har til formål at teste eleverne i centrale dele af fagene. Det vil sige, at de

nationale test ikke tester eleverne i alt indhold i et fag, men kun områder af et fag. For at den

viden, der skabes af de nationale test, bliver anvendt, kræves det, at testene opfattes som

relevante i forhold til faget (Preskill & Boyle, 2008). Det skyldes, at eksempelvis lærere og

skoleledere vil være mere tilbøjelige til at anvende de nationale test, hvis de kan se en umid-

delbar fordel heri (Cousins & Shulha, 2006; Greene, 1988; Preskill, Zuckerman & Matthews,

2003).

Som en del af evalueringen af de nationale test har denne delrapport til formål at undersøge, i

hvilket omfang der er sammenhæng mellem det faglige indhold, der testes på i de nationale

test, og karakterer ved udskolingen. Dette gøres ved at gennemføre en empirisk analyse af

samvariationen i elevers præstationer i de nationale test og karakterer i folkeskolens 8. og 9.

klasses-prøver.

Konkret bekriver denne delrapport følgende:

Undersøgelsesspørgsmål

Hvad er sammenhængen mellem elevers præstationer i testene og karakterer?

Formålet med analysen er således at undersøge, hvorvidt de nationale test måler fagligt rele-

vant – og dermed, hvor valide de nationale test er. Dette gøres ved at sammenholde elevernes

resultater ved de nationale test med karakterer i 8. og 9. klasse. Delrapporten undersøger

udelukkende de nationale tests kriterievaliditet, hvilket betyder, om de nationale test måler no-

get, der er relevant i forhold elevernes faglige præstationer inden for det givne fag. Det vil sige,

at undersøgelsen kun forholder sig til testenes eksterne validitet. For en undersøgelse af de

nationale tests pålidelighed eller reliabilitet henvises til Delrapport 1.

Resultater

Herunder præsenteres resultaterne af analysen af de nationale tests sammenhæng med ka-

rakterer.

Der er sammenhæng mellem resultater i de nationale test og 8. og 9. klasses-prøverne

Denne undersøgelse viser i lighed med andre, tidligere undersøgelser, at der er sammenhæng

mellem de nationale test og senere karakterer i 8. klasses standpunktskarakterer eller folke-

skolens 9. klasses-prøver. Sammenhængen mellem resultater i de nationale test og karakterer

varierer mellem fagene, men er på niveau med sammenhænge mellem test og karakterer i

andre lande.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Genberegning af de nationale tests sværhedsgrader giver ændringer i sammenhæn-

gene

Denne delrapport ser også på, hvorvidt de nationale test har mere eller mindre sammenhæng

med folkeskolens 9. klasses-prøver, når der deles op på før og efter genberegningen af de

nationale tests sværhedsgrader.

Disse genberegninger blev foretaget før skoleåret 2014/2015 for fagene, dansk (læsning), ma-

tematik, engelsk og biologi. I 2015/2016 blev de nationale tests sværhedsgrader genberegnet

i fagene geografi og fysik/kemi. Generelt finder denne analyse, at ændringen har haft betydning

for sammenhængene, men der er stor forskel mellem fag og inden for fag mellem fagets pro-

filområder.

Der er stærke sammenhænge i dansk (læsning) og matematik og mindre stærke sam-

menhænge i fysik/kemi

Analyser viser, at særligt de nationale test i fysik/kemi samvarierer i mindre grad end øvrige

fag med karakter i 9. klasse i samme fag. Omvendt viser analyserne, at de stærkeste sammen-

hænge findes i fagene dansk (læsning) i 8. klasse og matematik i 6. klasse for de nationale

test og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver.

For fysik/kemi kan en medvirkende forklaring være, at fysik/kemi er et treårigt fag fra 7.-9.

klasse, hvor læreren planlægger undervisningen af pensum på tværs af alle årene, men hvor

den nationale test finder sted i 8. klasse. Det vil sige, at de nationale test potentielt indeholder

emner, som eleverne ikke har gennemgået på testtidspunktet. Læs mere i Delrapport 4 om

sammenhængen mellem opgaverne i testen og fagets mål.

Sammenhængen er på niveau med test i andre lande

Sammenlignet med andre analyser af standardiserede test og karakterer er de fundne sam-

menhænge på niveau med andre sammenlignelige analyser af standardiserede test. Og ud fra

den betragtning er de nationale test på et forventeligt niveau. I denne undersøgelse af de dan-

ske nationale test og karakterer findes korrelationskoefficienter mellem 0,47 (fysik/kemi) og

0,74 (matematik). I amerikanske studier findes eksempler på korrelationskoefficienter på 0,31-

0,66 mellem standardiserede test og karakterer. Og i et eksempel fra Sverige er korrelations-

koefficienten fundet til at være 0,66-0,89 for sammenhænge mellem de svenske nationale test

og matematikkarakterer.

Samling af profilområderne vil øge præcisionen i målingerne

Analyserne viser, at et samlet mål for elevernes faglige præstationer for hver af de nationale

test har større samvariation med karakterne i folkeskolens 9. klasses-prøver i tilsvarende fag.

Det vil sige, at mens resultater fra de enkelte profilområder har lavere præcision med hensyn

til at forudsige elevernes præstationer i 9. klasse, så kan et samlet mål for hver national test

være mere præcist med hensyn til at afdække elevernes faglige niveau.

Sammenhængen stiger med øget samtidighed

Generelt er sammenhængen støt stigende, jo tættere klassetrinet, hvor de nationale test tages,

og karakterer i 9. klasse gives. Det vil sige, at øget samtidighed og sammenhæng korrelerer.

Dette understøttes også af et yderligere fund, der viser sammenhængen mellem test taget i 8.

klasse og standpunktskarakterer i 8. klasse, der er ligeså stærke eller stærkere end sammen-

hængene mellem test taget i 8. klasse og karakterer i 9. klasse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Faglige resultater hænger ved

Analysen finder også, at elever, der havde lave resultater på de nationale test i tidligere klas-

setrin, også har lave karakterer i de samme fag ved folkeskolens 9. klasses-prøver. Tilsvarende

viser analysen, at elever, der klarede sig godt på de nationale test på tidligere klassetrin, også

får højere karakterer end de elever, der klarede sig mindre godt.

Undersøgelsen indikerer samlet, at der er en god sammenhæng mellem de nationale test og

karakterer. Den indikerer endvidere, at de nationale test har en god ekstern validitet, om end

de kun måler det, som er indeholdt i testen, og kun en andel af det, der undervises i.

Datagrundlag

Analysen er kvantitativ og baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik og STILs registre for

de nationale test. Sammenhænge er undersøgt gennem korrelationer mellem elevernes faglige

præstationer i de nationale test med karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver for de samme ele-

ver, der har taget de nationale test i dansk (2., 4., 6. og 8. klassetrin), engelsk (7. klassetrin), mate-

matik (3. og 6. klassetrin), fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse, samt standpunktskarakterer i 8.

klasse for fagene dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Oplysninger om de nationale test stam-

mer fra skoleårene 2009/2010 til 2017/2018. Oplysninger om elevernes karakterer stammer fra sko-

leårene 2010/2011 til 2017/2018.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning

Indførelsen af de nationale test i folkeskolen blev vedtaget af Folketinget i 2006 som led i en

ændring i folkeskoleloven. De nationale test har til hensigt at styrke evalueringskulturen i fol-

keskolen og sikre en ensartet evaluering af elevernes faglige niveau på tværs af landet med

det formål at forbedre det faglige niveau blandt eleverne (Børne- og Undervisningsministeriet,

2019).

Baggrunden for og indholdet af de nationale test beskrives i større deltalje i den tværgående

evalueringsrapport af de nationale test (Flarup, 2020).

1.1

Formål

Formålet med denne delrapport i evalueringen af de nationale test er at undersøge, i hvilket

omfang der er sammenhæng mellem det faglige indhold, der testes på i de nationale test, og

andre aspekter af fagenes formål, målt ved karakterer. Dette gøres ved at gennemføre en

empirisk analyse af samvariationen i elevers præstationer i de nationale test og karakterer fra

8. og 9. klasses standpunktskarakterer og karakterer fra folkeskolens 9. klasses-prøver. Kon-

kret bekriver denne delrapport følgende:

Undersøgelsesspørgsmål

Hvad er sammenhængen mellem elevers præstationer i testene og karakterer?

Rapporten undersøger dermed de nationale tests eksterne validitet. Validiteten er i denne sam-

menhæng beregnet som en kriterievaliditet, hvor det undersøges, om de nationale test måler

noget, der er relevant i forhold elevernes faglige præstationer.

Korrelationerne mellem de nationale test og karaktererne analyseres, mens de kausale sam-

menhænge mellem de nationale test og karakterer ikke undersøges. I stedet gives en deskrip-

tiv analyse af samvariationen mellem de nationale test og karakterer fra 8. og 9. klasses stand-

punktskarakterer og karakterer fra folkeskolens 9. klasses-prøver.

1.2

Læsevejledning

Rapporten indledes med et kapitel om design og metode vedrørende de nationale test og må-

leforhold samt tidligere forskning på området. Dernæst gennemgås fagene enkeltvis i følgende

rækkefølge: Dansk (læsning), Matematik, Biologi, Fysik/kemi, Geografi og Engelsk.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Design og metode

I det følgende beskrives design og metode til samvariationsanalysen mellem de nationale test

og karakterer. Samvariationsanalysen undersøger de nationale tests prædikative egenskaber.

Det vil sige, at det undersøges, hvorvidt der er sammenhæng mellem de nationale test på

tidligere klassetrin og 9. klasses-prøverne samt 8. klasses standpunktskarakterer.

Analyserne i denne rapport beskæftiger sig udelukkende med de nationale tests kriterievalidi-

tet. Det vil sige, hvordan de nationale test relaterer sig til andre test, men ikke, hvordan de

enkelte dele af testen relaterer sig til sig selv (Pett, Lackey & Sullivan, 2003). Denne analyse

forholder sig dermed ikke til den indre validitet af de nationale test, men derimod til den eks-

terne validitet af de nationale test, og om testene generelt måler noget, der kan relateres til

elevernes faglige præstationer. Dette gøres ved at sammenligne de nationale test med karak-

terer i slutningen af folkeskolen. Som med en test-retest må det forventes, at jo mere samtidige

test er, i dette tilfælde karakterer og de nationale test, jo større sammenhæng vil der være. Det

betyder, at det forventes, at der er større sammenhænge mellem de nationale test i 8. klasse-

trin og 9. klasses karakterer, end der er mellem de nationale test i 2. eller 3. klasse.

En tests måleegenskaber deles op i to hovedkategorier: validitet og reliabilitet. Reliabiliteten er

et mål for, hvor præcist en test måler det, der skal måles. Reliabilitet dækker bl.a. over to

centrale aspekter ved en tests pålidelighed:



Det første aspekt er den indre konsistens i en test. Det vil sige, hvor stærk sammenhængen

er mellem de items, der skal måle en underliggende faktor såsom elevens evne til at læse.

Det andet aspekt er stabilitet. En tests stabilitet måles ved en såkaldt test-retest. Dette er

et mål for, om det blot er tilfældigheder, testen indfanger, eller om der er tale om systema-

tik. Den underliggende antagelse er her, at personen, der vurderes med testen, ikke æn-

drer sin adfærd over tid. Det vil sige, at testen gives til de samme personer to eller flere

gange, hvor der har været tid mellem målingerne.



Disse aspekter er klarlagt i både Bundsgaard & Kreiner (2019) og ministeriets egne afrappor-

teringer (Undervisningsministeriet, 2015).

I delrapportens analyser anvendes data fra skoleårene 2009/2010 til 2017/2018 fra de natio-

nale test, og data fra skoleårene 2010/2011 til 2017/2018 med oplysninger om elevernes ka-

rakterer. I forhold til at anvende standpunktskaraktererne fra 8. klasse er der data for skoleåret

2017/2018, hvorfor der kun indgår en enkelt årgang i denne analyse, men flere i de øvrige

analyser. Standpunktskaraktererne i 8. klasse dækker i data over følgende fag: dansk, mate-

matik, engelsk og fysik/kemi. Data stammer fra Danmarks Statistiks registre over 9. klasses-

prøver i folkeskolen og STILs registre over resultater i de nationale test.

2.1

Rasch-modellen

Den bagvedliggende algoritme i de nationale test er baseret på en psykometrisk model kaldet

Rasch-modellen.

Rasch-modellen er en statistisk model, der oprindelig er udviklet til læseprøver og intelligens-

test. I modellen bliver elevens dygtighed og opgavens sværhedsgrad målt på én og samme

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

skala. Elevens resultat (dygtighed) er defineret som sværhedsgraden på den opgave, hvor

eleven har lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt og forkert. Selve testen handler altså om

at finde ud af, hvor svære opgaverne skal være, for at eleven har 50 % sandsynlighed for at

svare rigtigt. Lidt forenklet kan man sige, at jo sværere en opgave er, desto færre elever kan

svare på den – og omvendt. Man finder opgavernes sværhedsgrad ved at afprøve opgaverne

empirisk. Rasch-modellens styrke er, at den testmetodisk sikrer test, hvor resultatet er et godt

udtryk for elevernes samlede resultat, mens en ulempe er, at opgaverne tester et forholdsvis

snævert fagligt område (Undervisningsministeriet, 2018).

Modellen har statistiske egenskaber, der gør det muligt at rangordne individer efter deres fag-

lige niveau. Rangeringen af individer (i dette tilfælde elever) er baseret på en logit-skala, der

kan være ± uendelig, men i realiteten falder mellem -7 og 7. Eleven starter med en opgave

med en sværhedsgrad midt i opgavebanken i hvert profilområde, og ændringerne i opgave-

sværhedsgrader er kun ± 0,5 logit (tidligere ± 1 logit) og kun ± 0,25 logit i enkelte profilområder.

I det følgende anvendes logit-skalaen fra Rasch-modellen til at analysere sammenhængen

mellem de nationale test og karakterer ved 9. klasses-prøver. Logit-skalaen anvendes, da dette

er den nemmest tolkelige del af skalaen for de nationale test. Det skyldes, at 1 logit er den

samme, uanset hvor på logit-skalaen, man ser, mens de øvrige skalaer – norm- og kriterieba-

serede skalaer – ikke på samme måde har samme tolkning. Til at sammenligne testene følges

metoden beskrevet i Beuchert & Nandrup (2018), hvor hvert profilområde først standardiseres,

så der er en middelværdi på 0 og en standardafvigelse på 1. Dette gøres for hvert fag, profil-

område og år. Det sikrer, at der kan sammenlignes på tværs af fag og profilområder.

Dernæst tages gennemsnittet for hver enkelt elev af de tre profilområder, som et fag udgøres

af. Dette gennemsnit bliver også standardiseret for hvert fag og år, så der er en middelværdi

på 0 og en standardafvigelse på 1. Det gør det muligt at sammenligne resultaterne som stan-

dardafvigelser og letter dermed tolkningen af resultaterne.

Der anvendes udelukkende resultater fra de obligatoriske nationale test. Der er mål for hver af

de tre profilområder under hvert fag, hvilket også samles til ét mål for hver af de nationale test.

Dette giver en mere jævn fordeling og giver et samlet billede af elevernes faglige præstationer

inden for det specifikke fag. I matematik i 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse”

siden 2014 blevet udskiftet med profilområdet ”Statistik og sandsynlighed”. Tilsvarende æn-

dring blev i 2017 foretaget i matematik i 6. klasse. Dette tages der højde for i analyserne ved,

at der ses på korrelationer før og efter ændring af fagenes sværhedsgrad, som ligger på hver

sin side af denne ændring i profilområdet, og ved standardiseringen over år og profilområder.

Som afhængig variabel anvendes karakterer ved folkeskolens 9. klasses-prøve. Der anvendes

danskkarakterer i læsning, skriftlig fremstilling, retskrivning og mundtlig eksamen – både hver

for sig og i gennemsnit. Der bruges også karakterer i matematik (med og uden hjælpemidler),

engelsk (mundtlig), biologi, fysik/kemi, biologi og geografi. En ændring i eksamensformen i

fagene fysik/kemi, biologi og geografi betyder, at disse fag ikke anvendes som udfaldsmål fra

skoleåret 2016/2017, da de er blevet samlet i en fælles prøve. Det gør det vanskeligt at adskille

den reelle sammenhæng mellem de nationale test i faget og karaktererne i folkeskolens 9.

klasses-prøve for disse tre fag.

For nogle fag gør det sig gældende, at sværhedsgraderne er blevet genberegnet i skoleåret

2014/2015. Det vil sige, at resultater fra de nationale test ikke er direkte sammenlignelige fra

skoleårene før 2014/2015. Denne ændring gør sig gældende for fagene dansk, matematik,

engelsk og biologi. For fagene fysik/kemi og geografi blev sværhedsgraderne genberegnet i

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

skoleåret 2015/2016. For fysik/kemi og geografi er det derfor ikke direkte muligt at sammen-

ligne resultater før skoleåret 2015/2016 med resultater efter denne genberegning af sværheds-

grader. Oplysningerne om disse ændringer er fundet i ”National præstationsprofil – de natio-

nale test”

1,2

I Tabel 2.1 fremgår de mulige koblinger mellem de nationale test og karakterer i 9. klasse. Som

det fremgår af tabellen, er der forskel på, hvornår de nationale test er aflagt, og hvornår eleven

tager afgangsprøve i 9. klasse. Tabellen viser, at der går 7 år, fra prøven i de nationale test i

dansk (læsning) 2. klasse er aflagt, til det er muligt at se på sammenhængen mellem denne og

karaktererne for folkeskolens 9. klasses-prøve. Derfor er der kun 2 år, hvor sammenhængen

mellem dansk i 9. klasse og de nationale test i 2. klasse kan ses. Tilsvarende gør sig gældende

for de øvrige fag. Fagene i 8. klasse er dog kun forsinket med et enkelt år i forhold til karakte-

rerne i tilsvarende fag.

Fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår i en samlet fællesprøve fra skoleåret 2016/2017

i 9. klasse. Det kan dermed være vanskeligt at udlede, hvilke fag der er testet og fylder mest i

denne sammenligning. Derfor undersøges sammenhængen mellem de nationale test i disse

fag og de tilsvarende fag frem til og med skoleåret 2015/2016. For både biologi og geografi gør

det sig gældende, at de er udtræksfag i folkeskolens 9. klasses-prøve. Det betyder, at færre

elever har aflagt prøve i disse fag end i eksempelvis dansk og matematik, hvilket kan betyde,

at der er større usikkerhed om sammenhængen mellem disse fag.

Tabel 2.1

Tabel over undersøgte sammenhænge mellem 9. klasses karakterer og de nati-

onale test i de enkelte fag, delt på skoleår.

År for karakter i folkeskolens 9. klasseprøve

Fag i nationale test

Dansk (læsning) 2. klasse

Dansk (læsning) 4. klasse

Dansk (læsning) 6. klasse

Dansk (læsning) 8. klasse

Matematik 3. klasse

Matematik 6. klasse

Engelsk 7. klasse

Fysik/kemi 8. klasse

Biologi 8. klasse (udtræksfag

i 9. klasse)

Geografi 8. klasse (udtræks-

fag i 9. klasse)

Anm.:

2009/

2010

2010/

2011

2011/

2012

2012/

2013

2013/

2014

2014/

2015

2015/

2016

2016/

2017

2017/

2018

(x)

Note:

x angiver, at der er muligt at se på sammenhængen mellem faget, som de nationale test undersøger, og et tilsvarende

fag ved folkeskolens 9. klasses-prøve.

(x) angiver, at faget ikke er fuldt sammenligneligt med senere år, da 9. klasses-eksamen er blevet ændret.

Fra skoleåret 2016/2017 er fysik/kemi, biologi og geografi samlet i en fællesprøve i folkeskolens 9. klasses-prøve.

https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/karakterer-og-test/nationale-test/national-praestationsprofil tilgået 29/10-2019.

Der er endvidere testet, om der er statistiske forskelle på, hvorvidt opdelingen før og efter dette databrud har betydning i

forhold til at undersøge disse forhold uden denne opdeling. I brede træk er der statistiske forskelle, uden disse er sub-

stantielt større end de opdelinger, der her er foretaget. Disse opdelinger beholdes, da STIL i deres dokumentation også

gør opmærksom på, at resultater før og efter denne opdeling ikke er sammenlignelige. Tilsvarende viser Bundsgaard &

Kreiner (2019), at der for dansk (læsning) i 8. klasse kan være vanskeligheder med at sammenligne de nationale test før

og efter ændringen af sværhedsgraderne i de nationale test.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

2.1.1

Ændring af de nationale test

I 2014 foretog Undervisningsministeriet en genberegning af sværhedsgraderne af opgaverne i

de nationale tests opgavebanker (Bundsgaard & Kreiner, 2019). Tilsvarende blev der foretaget

ændringer i algoritmen, så der for de nationale test fra 2014/2015 og fremefter var tale om, at

testen havde tre opgaver til at finde den rette sværhedsgrad.

Ændringerne i algoritmen blev foretaget forud for de frivillige test i efteråret 2014. Ændringerne

bestod i, at run-in-perioden, hvor de nationale test søger at beregne et udgangspunkt for elev-

dygtigheden, afkortes fra fem til tre opgaver. Endvidere bestod denne ændring i, at eleven

starter med en opgave med en sværhedsgrad midt i opgavebanken i hvert profilområde, og at

ændringerne i opgavers sværhedsgrader kun er ± 0,5 logit (tidligere ± 1 logit) og kun ± 0,25

logit i enkelte profilområder. Denne ændring i algoritmen bag de nationale test omfattede alle

test på samme tidspunkt (Undervisningsministeriet, 2015). Ændringen af sværhedsgrader be-

tyder, at der kan være statistisk støj, som kan påvirke sammenhængen mellem de nationale

test og karaktererne fra folkeskolens 9. klasses-prøve.

2.2

Metode

Analysen fokuserer på sammenhængen mellem de nationale test og karakterer i det tilsva-

rende fag i 8. klasses standpunktskarakterer og 9. klasses-prøven med udgangspunkt i lineære

sammenhænge. Det vil sige, at eksempelvis sammenhængen mellem de nationale test i dansk

(læsning) og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk kan beskrives sådan, at for

hver gang præstationen i den nationale test stiger med én enhed (logit eller standardafvigelse),

så er betydningen den samme på karaktererne, uanset hvor i fordelingen af de nationale test

eller karakterer eleven befinder sig.

Der anvendes korrelationer til at undersøge sammenhængen mellem de nationale test og ka-

rakterer. Korrelationer er den simple sammenhæng mellem to variable, som i denne sammen-

hæng er resultater i de nationale test og det tilsvarende fag ved folkeskolens 9. klasses-prøve.

I forhold til korrelationer, så kan de falde mellem -1 og +1 og er udtryk for den sammenhæng,

der – i dette tilfælde – er mellem to test.

I det følgende anvendes to typer af analyser, korrelationer og gennemsnit opdelt på elevers

præstationer på de nationale test.

Først anvendes korrelationerne imellem de nationale test og karakterer. Disse korrelationer

viser de lineære sammenhænge imellem de nationale test og karakterer. Analyserne viser ikke,

hvordan grupper af elever, der eksempelvis klarer sig meget dårligt eller godt på de nationale

test, sidenhen opnår karakterer ved folkeskolens 9. klasses-prøver.

Dernæst opdeles eleverne i grupper, der baserer sig på elevernes præstationer ved de natio-

nale test, for at give en analyse af gruppesammenhænge mellem elevernes resultater på de

nationale test og karakterer. Grupperne er eksempelvis defineret ved de 0-10 % lavest sco-

rende ved de nationale test i et givet år. Tilsvarende inddeling laves for de elever, der var blandt

de 11-20 % lavest scorende ved de nationale test, de 21-30 % lavest scorende osv. op til de

90-100 % højest scorende elever på de nationale test et givet år. For alle disse grupper af

elever beregnes gennemsnit af karakterer i det fag, som de nationale test sammenholdes med.

Gennemsnittet indsættes i en figur, hvor der er opdelt i perioder, før og efter de nationale tests

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

sværhedsgrader er blevet genberegnet, hvis det muligt for den pågældende test. I STILs do-

kumentation af de nationale tests reliabilitet fremgår der også sammenhænge imellem de na-

tionale test målt ved de forskellige afrapporteringsformer (på henholdsvis normbaseret og kri-

teriebaseret skala), og her er der lineær sammenhæng mellem de nationale test i dansk (læs-

ning) og karakter ved afgangsprøven i 9. klasse. Tilsvarende findes for matematik (Ministeriet

for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b). Den lineære sammenhæng er her, at elever, der

klarede sig mindre godt på de nationale test i 8. klasse, også havde lavere karakterer i det

tilsvarende fag i 9. klasse. Da analysen i denne rapport anvender data fra samme kilde, for-

ventes det også, at der er tilsvarende sammenhænge.

Korrelationerne, der anvendes i analyserne, er baseret på Spearman’s Rank Order-korrelation,

der er mindre følsom over for ekstreme observationer som eksempelvis elever, der har scoret

meget højt eller meget lavt på de nationale test end den normalt brugte Pearson-korrelation

I forbindelse med analyserne har Fisher’s z-transformation også været anvendt til at give en

vurdering af usikkerheden af korrelationerne. På grund af de store antal af observationer giver

Fisher’s z-transformation nogle meget snævre konfidensbånd, der ligger meget tæt på Pear-

son-korrelationerne. Da disse konfidensbånd ikke har givet yderligere information, end hvad

der kunne opnås igennem Pearson-korrelationer, er de derfor udeladt af denne delrapport.

Til at teste om der er forskelle mellem de korrelationer, der er før og efter en genberegning af

de nationale tests sværhedsgrader, anvendes Jennrich’s (1970) Wald test, som tester, om kor-

relationskoefficienterne fra to test er lige. Forventningen er, at hvis der er betydelige forskelle

som følge af genberegningen af de nationale tests sværhedsgrader, så vil dette komme til

udtryk i de sammenhænge, der er mellem de nationale test og karakterer før og efter denne

ændring. Hvis ændringen er af stor betydning, så vil der være markante ændringer i sammen-

hængene.

Der er foretaget regressionsanalyser, som tager højde for elevernes sociale baggrundsforhold

og for at skabe en mere sammenlignelig gruppe af elever før og efter genberegningen af svær-

hedsgrader. Disse analyser viser i det store hele det samme som det, der findes ved de simple

korrelationsanalyser præsenteret i denne rapport. Da disse analyser ikke bringer yderligere

information, er de ikke præsenteret i denne rapport.

De rapporterede resultater er statistisk signifikante på mindst et 5 %-niveau. Det vil sige, at

man betragter det som usandsynligt, at sammenhænge mellem elevernes faglige præstationer

i de nationale test og karakterer i 9. klasses afgangsprøve fremkommer på grund af statistiske

tilfældigheder, idet sandsynligheden herfor er på under 5 %.

I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, at selvom det er statistisk signifikante forskelle,

så er det ikke ensbetydende med, at forskellen nødvendigvis har substantiel betydning. At et

resultat er statistisk signifikant, betyder ikke i sig selv, at det er interessant eller relevant i prak-

sis. I det følgende gennemgås resultaterne for sammenhængene mellem de nationale test og

karakterer.

Korrelationerne er denne forbindelse også beregnet som Pearson-korrelationer, og resultaterne fra disse analyser er me-

get lig dem, der bliver præsenteret i denne rapport.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

2.3

Tidligere forskning

Forskning har vist, at de nationale test kan bruges til at forudsige senere placeringer på de

nationale test. For eksempel viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at en

elevs resultat ved de nationale test i dansk (læsning) i 2. klasse kan bruges til at forudsige

elevens resultat ved 8. klasses nationale test i dansk (læsning) (ROCKWOOL Fonden, 2019).

I et andet studie har forskere vist, at der er sammenhæng mellem tidligere tagne test og resul-

tater på senere test (Calmar Andersen & Nielsen, 2019). I en gennemgang af de nationale test

viser forskere, at der er forskel på test, der er taget før og efter en ændring af de nationale tests

sværhedsgrader i 2014 (Bundsgaard & Kreiner, 2019).

Den tidligere forskning i sammenhængen mellem de nationale test og andre test, herunder

karakterer, har fundet, at der er sammenhæng mellem de nationale test og andre test. Forskere

har således set på den prædiktive validitet af de nationale test på karakterer fra folkeskolens

9. klasses-prøver. Resultaterne fra disse har vist, at de nationale test i dansk er højt associeret

med 9. klasses-prøver i både dansk, matematik og fysik/kemi. Størst sammenhæng er der dog

for de fag, som de nationale test ligger inden for, hvilket eksempelvis vil sige, at sammenhæn-

gen er størst mellem de nationale test i fysik/kemi og afgangsprøve i fysik/kemi og tilsvarende

for engelsk, dansk og matematik (Beuchert & Nandrup, 2018). Børne- og Undervisningsmini-

steriet har i forbindelse med dokumentationen af de nationale test også undersøgt sammen-

hængen mellem de nationale test og karakter i folkeskolens 9. klasses-prøver. Disse analyser

begrænser sig til et enkelt år og samt til dansk (læsning) i 8. klasse og matematik i 6. klasse

(Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a).

Trods sammenhæng er det centralt at pointere, at karakterer og nationale test ikke forventes

at måle præcis det samme, hvorfor der ikke forventes perfekte sammenhænge (dvs. korrelati-

onskoefficienter på 1), når disse sammenlignes. Typisk anses en sammenhæng på korrelati-

onskoefficient på 0,7 som udtryk for en høj sammenhæng mellem to test, da det betyder, at

ca. 50 % af variationen af den ene test kan forklares med den anden (se eksempelvis Nunnally

& Bernstein, 1994; Pett, Lackey & Sullivan, 2003). I forhold til lignende test i Sverige er der en

sammenhæng mellem nationale test og karakterer i slutningen af grundskolen på 0,66 til 0,89

for matematik i Sverige (Wiberg, 2019), hvor de mest samtidige test og karakterer har de hø-

jeste sammenhænge. Hvis man ser mere generelt på sammenhængen imellem standardise-

rede test, som de nationale test, og karakterer, så viser et review af karakterer og standardi-

serede test, at man typisk finder sammenhænge på 0,31 til 0,66 (Brookhart et al., 2016). I

denne forstand er det ikke forventeligt at finde korrelationer, der er over 0,7. Der tages derfor

udgangspunkt i, at de forventede sammenhænge mellem de nationale test og karakterer skal

være mellem 0,3 og 0,7. En korrelationskoefficient betragtes dermed som god, jo tættere den

er på 0,7 – og gerne over 0,7.

Det forventes endvidere, at sammenhængen mellem de nationale test og karakterer vil være

større, jo mere samtidige testene er. Eksempelvis forventes sammenhængen mellem de nati-

onale test i 8. klassetrin og karakterer i 9. klasse at være større, end den vil være mellem de

nationale test i 2. klassetrin og karakterer i 9. klasse. Sammenhængen mellem de nationale

test i 8. klasse og standpunktskaraktererne i 8. klasse vises i analysen, for at vise den størst

mulige samtidighed i mellem de nationale test og karakterer. Det giver også et udtryk for den

størst muligt forventede korrelation imellem disse.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

2.3.1

Muligheder for målefejl i test

Som ved test generelt er der tale om, at de nationale test har målefejl. Forskning har også vist,

at tidspunktet på dagen, hvor eleverne tager de nationale test, kan have betydning for deres

resultat i testen (Sivertsen, Gino & Piovesan, 2016). Ligeledes viser forskningen, at lærernes

undervisningskompetencer kan påvirke elevernes resultater fra de nationale test (Kristensen

& Skov, 2019). Alt i alt betyder disse forhold, at de nationale test ikke er et fuldstændigt mål for

elevernes færdigheder eller kompetencer. Ligeledes påvirkes elevernes karakterer af forskel-

lige ydre forhold såsom elevsammensætninger og lærernes undervisningskompetencer, lige-

som de også kan være påvirket af indre forhold såsom motivation, kognitive færdigheder og

elevernes sociale baggrund. Dette betyder, at hverken karakterer eller de nationale test er fejl-

frie i den måde, hvorpå elevernes færdigheder måles. Her skal det også bemærkes, at sam-

menhængen mellem de nationale test og karakterer fra folkeskolens 9. klasses-prøver kan

være påvirket af andre ting, fx folkeskolereformen og at eleverne over tid lærer at tage de

nationale test.

Derudover er der en række ting, der gør, at karakterer og resultater fra de nationale test ikke

nødvendigvis måler det samme. Blandt andet indeholder de nationale test elementer, der rela-

terer sig til tre specifikke profilområder, som er relateret til Fælles Mål, mens karakterer også

måler andre elementer, der er relateret til faget. Alt i alt betyder disse forhold, at der ikke for-

ventes et ligeligt forhold mellem de nationale test og karakterer i 9. klasse. Der er dog tilpas

stort overlap mellem de nationale test og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver til, at en

sammenligning af disse er meningsgivende. VIVEs delrapport 4, ”De nationale tests sammen-

hæng med fagenes formål”, fra denne evaluering, uddyber pointen ved en kortlægning og ana-

lyse af sammenhængen mellem indholdet af de nationale test og de enkelte fags Fælles Mål.

Delrapport 4 afdækker overlappet mellem de konkrete opgaver i de nationale test og de opstil-

lede Fælles Mål inden for de fire obligatoriske testfag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.

Delrapporten viser også, at de nationale test i dansk og engelsk måler relativt snævert i forhold

til Fælles Mål, mens de nationale test i matematik og fysik/kemi måler væsentligt bredere. Det

betyder, at man ikke kan sammenligne direkte imellem fag, men kun inden for fagene.

2.3.2

Sammenhængen mellem de nationale test og PISA

Sammenhængen mellem de nationale test og PISA-testene fra 2012 også blevet undersøgt.

Her er der også fundet sammenhænge mellem elevernes PISA-score i læsning og matematik

og de nationale test i dansk (læsning) og matematik (DAMVAD, 2014). Sammenhængen mel-

lem præstationer i de nationale test og PISA gør sig også gældende, når der tages højde for

elevernes socioøkonomiske baggrund, køn og etnicitet. De socioøkonomiske baggrundsvari-

able viser, at elever, der kommer fra mere ressourcestærke hjem, har en højere score i både

de nationale test og PISA-scorer. Resultaterne viser, at de nationale test kan bruges prædiktivt

i den forstand, at en elev, der scorer (lavt) højt på de nationale test i et fag, vil have større

sandsynlighed for at opnå en (lav) høj PISA-score i det tilsvarende fag. Det gør sig gældende

både for sammenhængen mellem de nationale test og PISA-testene, og når der tages højde

for socioøkonomisk baggrund (ibid.).

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk (læsning)

I det følgende vises resultaterne mellem de nationale test i dansk (læsning), de tre profilområ-

der og karaktererne i 9. klasse dansk, herunder læsning, skriftlig fremstilling, retskrivning og

mundtlig eksamen og gennemsnittet af disse karakter.

Gennemgangen af resultaterne i dansk (læsning), indeholder en kort beskrivelse af, hvordan

resultaterne skal læses, mens gennemgangen af de øvrige nationale test kun viser resultaterne

uden yderligere beskrivelse. Gennemgangen af dansk (læsning) skal dermed ses som en

guide til, hvordan de tilsvarende tabeller for de øvrige fag kan læses og tolkes.

3.1

Dansk (læsning) i 2. klasse

For dansk (læsning) i 2. klasse er der endnu ingen, der på nuværende tidspunkt har deltaget i

de nationale test og 9. klasses-prøver, efter sværhedsgraderne i dansk (læsning) er blevet

ændret. Derfor dækker tabellerne kun test taget i perioden før ændringen af de nationale tests

sværhedsgrader i dansk, hvilket vil sige før skoleåret 2014/2015 for dansk (læsning). Tabel 3.1

viser korrelationerne mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 2. klassetrin og karakterer

i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk.

Tabellen viser for det første, at der er statistisk sikre sammenhænge mellem de nationale test

i 2. klasse og karakterer i 9. klasse, og at sammenhængen er størst mellem det samlede mål

for dansk (læsning) i 2. klasse og de samlede karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøve i dansk

(0,594). Det samlede mål for dansk (læsning) i 2. klasse har nemlig lidt højere sammenhæng

med folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk end de enkelte profilområder, der har henholdsvis

0,573; 0,563 og 0,419 for ”Tekstforståelse”, ”Afkodning” og ”Sprogforståelse”.

For det andet ses det, at der er store forskelle mellem profilområderne og de dele af danskfa-

get, som afgangsprøven i 9. klasse består af. Her har profilområderne ”Tekstforståelse” og

”Afkodning” de højeste sammenhænge med karakter i læsning og retskrivning, mens profilom-

rådet ”Sprogforståelse” har lavere korrelationer.

For det tredje ses det, at de skriftlige og mundtlige eksamener i dansk i 9. klasse har de laveste

sammenhænge med de nationale test i 9. klasse. Dette kan hænge sammen med, at den na-

tionale test i dansk (læsning) er en målrettet læsetest, hvilket ikke nødvendigvis giver sig til

udtryk i de skriftlige og mundtlige områder af danskprøverne i 9. klasse.

Tabel 3.1

Korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 2. klassetrin og ka-

rakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk

Dansk (læsning)

0,594***

0,541***

0,361***

0,599***

0,412***

Tekstforståelse

0,573***

0,527***

0,348***

0,573***

0,395***

Afkodning

0,563***

0,489***

0,328***

0,605***

0,394***

Sprogforståelse

0,419***

0,397***

0,273***

0,387***

0,290***

Karakterer

Samlet dansk, 9. klasse

Læsning, 9. klasse

Mundtlig, 9. klasse

Retskrivning, 9. klasse

Skriftlig, 9. klasse

Anm.:

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 96.880.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

3.2

Dansk (læsning) i 4. klasse

I det følgende præsenteres resultaterne for dansk (læsning) i 4. klasse i forhold til folkeskolens

9. klasses-prøve. Af Tabel 3.2 fremgår korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning)

ved 4. klassetrin og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk. Korrelationerne mellem

resultater ved 4. klasses nationale test i dansk (læsning) og karakter ved folkeskolens 9. klas-

ses-prøver er højere end dem fundet ved 2. klasses nationale test. Det er dog ikke overra-

skende, givet at testene rent tidsmæssigt er tættere på hinanden, og dermed er graden af

samtidighed også større. Det bemærkes dog, at profilområdet ”Sprogforståelse” også her ge-

nerelt er lavere end de øvrige profilområder. Her finder analysen, at sammenhængen mellem

de nationale test i dansk (læsning) ved 4. klassetrin og 9. klasses karakterer er større for det

samlede mål for elevernes faglige præstationer ved den nationale test end for de enkelte pro-

filområder.

Tabel 3.2

Korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 4. klassetrin og ka-

rakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk

Dansk (læsning)

0,664***

0,611***

0,404***

0,657***

0,477***

Tekstforståelse

0,608***

0,577***

0,385***

0,569***

0,433***

Afkodning

0,590***

0,520***

0,327***

0,639***

0,429***

Sprogforståelse

0,539***

0,504***

0,346***

0,507***

0,386***

Karakterer

Samlet dansk, 9. klasse

Læsning, 9. klasse

Mundtlig, 9. klasse

Retskrivning, 9. klasse

Skriftlig, 9. klasse

Anm.:

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 187.082.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

3.3

Dansk (læsning) i 6. klasse

For dansk (læsning) i 6. klasse er det muligt at dele beregningen op i perioden før og efter

genberegningen af de nationale test. Tabel 3.3 viser korrelationer mellem de nationale test i

dansk (læsning) ved 6. klassetrin og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk.

Det fremgår af Tabel 3.3, at korrelationerne mellem de nationale test i dansk (læsning) i 6.

klasse og 9. klasses-prøver er højere, end de er for de nationale test i 2. og 4. klasse. Det

betyder, at resultaterne fra 6. klasses nationale test i dansk er lidt bedre til at forudsige karak-

tererne i 9. klasse, end de er for især 2. klasse, og understøtter dermed hypotesen om, at

sammenhængen mellem de nationale test og karakterer bliver større, jo mere samtidige må-

lene er. De samlede mål for dansk (læsning) i 6. klassetrin har den største sammenhæng med

folkeskolens 9. klasses-prøver af alle de sammenhænge, der afrapporteres i tabellen. Dette

gælder både før og efter genberegningen af de nationale test. Tabellen viser dog, at der over-

ordnet set er et fald i korrelationernes størrelse, når man sammenligner før og efter genbereg-

ning af sværhedsgraden for de nationale test i dansk (læsning). Eksempelvis er sammenhæn-

gen mellem profilområdet ”Afkodning” og læsning i 9. klasse gået fra 0,565 til 0,547. Samtidig

er sammenhængen mellem profilområdet ”Tekstforståelse” og læsning i 9. klasse gået fra

0,583 til 0,596. Det betyder, at der er nogle ændrede sammenhænge, som kan medføre både

lidt mindre og lidt større sammenhæng. Overordnet set er der tale om mindre ændringer fra før

ændringen af sværhedsgraderne til efter.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.3

Korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 6. klassetrin og ka-

rakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk. Før og efter genberegning af

sværhedsgrad.

Nationale test før skoleåret 2014/2015

Dansk

(læsning)

Tekstfor-

ståelse

0,627***

0,583***

0,416***

0,571***

0,485***

Afkod-

ning

0,652***

0,565***

0,380***

0,687***

0,514***

Sprogfor-

ståelse

0,532***

0,497***

0,350***

0,490***

0,411***

Nationale test efter skoleåret 2013/2014

Dansk

(læsning)

0,679***

0,626***

0,429***

0,664***

0,461***

Tekstfor-

ståelse

0,626***

0,596***

0,412***

0,581***

0,421***

Afkod-

ning

0,620***

0,547***

0,359***

0,663***

0,432***

Sprogfor-

ståelse

0,497***

0,476***

0,326***

0,464***

0,333***

Karakterer

Samlet dansk,

9. klasse

Læsning,

9. klasse

Mundtlig,

9. klasse

Retskrivning,

9. klasse

Skriftlig,

9. klasse

Anm.:

0,692***

0,629***

0,438***

0,665***

0,540***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 205.268 før skoleåret 2014/2015 og 101.095 efter

skoleåret 2013/2014. Der er statistisk signifikante forskelle på profilområderne og det samlede mål for de nationale

test i dansk (læsning) og karaktererne i dansk i 6. klasse før og efter genberegning af fagets sværhedsgrader. Der

er dog ikke statistisk signifikante forskelle på den samlede danskkarakter og tekstforståelse samt det samlede mål

for de nationale test i dansk (læsning) i 6. klasse samt retskrivning.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

3.4

Dansk (læsning) i 8. klasse

De følgende tabeller viser sammenhængen mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 8.

klassetrin og karaktererne fra folkeskolens 9. klasses-prøve i dansk, opdelt på før og efter

genberegningen af de nationale test samt standpunktskarakterer i 8. klasse.

Tabel 3.4 viser korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 8. klassetrin og

karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk. Denne tabel viser korrelationerne opdelt på

perioden før og efter genberegning af sværhedsgraden af de nationale test i dansk (læsning).

Som det fremgår af tabellen, er sammenhængene mellem 9. klasses karakter i dansk og de

nationale test generelt høje, når der sammenlignes med de sammenhænge, der findes i andre

lande (se tidligere gennemgang). Det bemærkes dog, at korrelationerne mellem profilområ-

derne ”Afkodning” og ”Sprogforståelse” og karaktererne i folkeskolens 9. klasses-prøve er væ-

sentligt lavere efter genberegningen af de nationale test, end de er før. Det betyder overordnet

set, at det for disse profilområder er sværere at forudsige de karakter, som eleverne opnår i 9.

klasse på disse profilområder. De samlede mål for dansk (læsning) i 8. klassetrin har dog større

sammenhæng med folkeskolens 9. klasses-prøver. Dette gælder både før og efter genbereg-

ningen af de nationale test. Tabellen viser også sammenhængen mellem de nationale test i 8.

klasse og standpunktskaraktererne i 8. klasse. Disse sammenhænge er generelt på samme

niveau, som de er for folkeskolens 9. klasses-prøver med den undtagelse, at der for profilom-

rådet ”Afkodning” generelt er større sammenhænge med de nationale test i 8. klasses stand-

punktskarakterer, end der er mellem folkeskolens 9. klasses-prøver og dette profilområde. Det

vil sige, at de nationale test i dansk (læsning) har de samme prognostiske egenskaber, om der

ses på 8. eller 9. klasse. Samtidigheden mellem karakterer og de nationale test i 8. klasse, der

må anses for at være den højest mulige sammenhæng, betyder, at sammenhængen mellem

de nationale test i 8. klasse og karakterer fra 9. klasses-prøver i dansk er på et forventeligt

niveau.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.4

Korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 8. klassetrin og ka-

rakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk. Før og efter genberegning.

Nationale test før skoleåret 2014/2015

Dansk

(læsning)

Tekstfor-

ståelse

0,668***

0,620***

0,463***

0,606***

0,541***

Afkod-

ning

0,619***

0,536***

0,369***

0,650***

0,500***

Sprogfor-

ståelse

0,526***

0,500***

0,358***

0,485***

0,420***

Nationale test efter skoleåret 2013/2014

Dansk

(læsning)

0,691***

0,612***

0,453***

0,670***

0,500***

0,676***

0,638***

0,506***

0,638***

0,550***

Tekstfor-

ståelse

0,670***

0,616***

0,459***

0,607***

0,478***

0,650***

0,618***

0,510***

0,575***

0,536***

Afkod-

ning

0,488***

0,397***

0,291***

0,531***

0,368***

0,629***

0,567***

0,452***

0,633***

0,521***

Sprogfor-

ståelse

0,398***

0,357***

0,257***

0,388***

0,292***

0,392***

0,391***

0,298***

0,365***

0,308***

Karakterer

Samlet dansk,

9. klasse

Læsning,

9. klasse

Mundtlig,

9. klasse

Retskrivning,

9. klasse

Skriftlig,

9. klasse

Samlet dansk,

8. klasse

Læsning,

8. klasse

Mundtlig,

8. klasse

Retskrivning,

8. klasse

Skriftlig,

8. klasse

Anm.:

0,706***

0,647***

0,465***

0,681***

0,571***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 192.746 før skoleåret 2014/2015 og 193.716 efter

skoleåret 2013/2014. For sammenhænge med standpunktskarakterer i 8. klasse er antallet af observationer 48.942.

Der er statistisk signifikante forskelle på profilområderne og de samlede mål for de nationale test i dansk (læsning)

og karaktererne i dansk i 9. klasse før og efter genberegning af fagets sværhedsgrader. Der er dog ikke statistisk

signifikante forskelle på den samlede danskkarakter og tekstforståelse og mundtlig eksamen i 9. klasse og profilom-

rådet ”Tekstforståelse” samt det samlede mål for de nationale test i dansk (læsning) i 9. klasse og retskrivning.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Sammenligner man resultaterne med resultaterne i Tabel 3.3 (for 6. klassetrin), så fremgår det,

at der overordnet set er lidt større sammenhæng mellem resultaterne i 8. klasses nationale test

i dansk og karakterer for folkeskolens 9. klasses-prøve, end der er for 6. klasses nationale test

i dansk. Dette er også forventeligt, da 8. klasse kun er ét år før 9. klasse, og dermed er der

færre år og færre usikre parametre, der kan spille ind på sammenhængen mellem karaktererne

i 9. klasse og resultaterne fra de nationale test i 8. klasse.

Af Figur 3.1 fremgår sammenhængen mellem samlet dansk karakter i folkeskolens 9. klasses-

prøve, samlede profilområder i nationale test i dansk (læsning) i 8. klasse samt profilområder.

Som det fremgår af figuren, er der tale om meget lineære sammenhænge mellem karaktererne

i dansk og de nationale test i 8. klasse. Dette fremgår på alle profilområder. Figuren viser, at

en elev, der eksempelvis scorede blandt de 20-29 % nederste i de nationale test i dansk (læs-

ning), i gennemsnit opnåede en karakter i dansk på godt 6, når man ser på profilområdet ”Af-

kodning” efter genberegningen af sværhedsgraderne i dansk (læsning). Tilsvarende fik elever

i gennemsnit en karakter på godt 9, hvis de scorede blandt de 90-100 % højeste på de natio-

nale test for samme profilområde efter genberegning af sværhedsgraderne i dansk (læsning).

Figuren viser endvidere, at der er forskelle på sammenhængen mellem karakterer i folkesko-

lens 9. klasses-prøver i dansk og de nationale test før og efter genberegningen af de nationale

tests sværhedsgrad. Forskellene er dog små, men statistisk signifikante for alle opdelinger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.1

Sammenhæng mellem samlet dansk karakter i folkeskolens 9. klasses-prøve,

samlede profilområder i nationale test i dansk (læsning) i 8. klasse samt profil-

områder. Opdelt på før og efter genberegning af de nationale tests sværheds-

grad. Percentiler baseret på logit-scorer fra de nationale test.

Kilde:

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

I Bilag 1 fremgår sammenhænge mellem de nationale test og karakterer fra folkeskolens 9.

klasses-prøve uden opdelinger i beregninger før og efter genberegninger af sværhedsgrader.

Dette er for alle nationale test, der findes opdelinger for. Som det fremgår af disse tabeller, så

ligger de på nogenlunde samme niveau som ved opdelingerne, hvilket indikerer, at ændrin-

gerne i de nationale tests sværhedsgrader ikke har substantiel betydning.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Matematik

I det følgende vises resultaterne af sammenhængen mellem henholdsvis matematik på 3. klas-

setrin (Tabel 4.1), 6. klassetrin (Tabel 4.2) og de samlede karakterer i matematik i 9. klasse,

dvs. gennemsnittet af karakterer fra matematikprøver med og uden hjælpemidler og karakterer

fra matematikprøver med og uden hjælpemidler.

For 3. klasse er der ikke nok observationer til, at det er muligt at skelne mellem før og efter

genberegningen af de nationale test i matematik i 3. klasse. Det er muligt for 6. klassetrin, og

resultater for disse sammenhænge vises derfor med sammenhængene før og efter genbereg-

ningen af de nationale test i 2015.

4.1

Matematik i 3. klasse

Korrelationer mellem de nationale test i matematik ved 3. klassetrin samt profil-

områder og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i matematik.

Matematik

0,618***

0,611***

0,563***

Tal og

algebra

0.536***

0,534***

0,486***

Geometri

0,526***

0,513***

0,486***

Matematik

i anvendelse

0,561***

0,558***

0,508***

Tabel 4.1

Karakterer

Samlet matematik i 9. klasse

Prøve uden hjælpemidler

Prøve med hjælpemidler

Anm.:

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 149.850.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

4.2

Matematik i 6. klasse

Korrelationer mellem de nationale test i matematik ved 6. klassetrin, samt profil-

områder, og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i matematik, samt stand-

punktskarakterer i 8. klasse. Før og efter genberegning af sværhedsgrader.

Nationale test før skoleåret 2014/2015

Matematik

Tal og

algebra

Geometri

Matematik

i anven-

delse

Tabel 4.2

Karakterer

Nationale test efter skoleåret 2013/2014

Matematik

Tal og

algebra

Geometri

Matematik

i anven-

delse/Sta-

tistik og

sandsyn-

lighed

Samlet matematik

i 9. klasse

Prøve uden

hjælpemidler

Prøve med

hjælpemidler

Samlet matematik

i 8. klasse

Standpunkts-

karakter uden

hjælpemidler i

8. klasse

Standpunkts-

karakter med

hjælpemidler i

8. klasse

Anm.:

0,714***

0,698***

0,658***

0,602***

0,593***

0,551***

0,575***

0,556***

0,535***

0,635***

0,622***

0,583***

0,735***

0,724***

0,674***

0,715***

0,636***

0,629***

0,580***

0,629***

0,607***

0,592***

0,563***

0,613***

0,654***

0,648***

0,596***

0,637***

0,710***

0,626***

0,606***

0,635***

0,666***

0,585***

0,574***

0,592***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge i mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 203.997 før skoleåret 2014/2015 og 100.488 efter

skoleåret 2013/2014. For sammenhænge med standpunktskarakterer i 8. klasse er antallet af observationer 52.036.

Der er statistisk signifikante forskelle på alle profilområder og de samlede mål for nationale test i matematik før og

efter genberegning af fagets sværhedsgrader.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.1

Sammenhæng mellem samlet matematikkarakter i folkeskolens 9. klasses-

prøve, samlede profilområder i nationale test i matematik i 6. klasse samt profil-

områder. Opdelt på før og efter genberegning af de nationale tests sværheds-

grad. Percentiler baseret på logit-scorer fra de nationale test.

Kilde:

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Biologi i 8. klasse

Biologi er et udtræksfag i 9. klasse, og der er derfor ikke lige så mange elever, som både har

taget de nationale test i biologi og karakterer ved folkeskolens 9. klasses-prøver, som der er

ved øvrige fag. Resultaterne for biologi i 8. klasses nationale test er opdelt i perioden før og

efter genberegning af testen og profilområdernes sværhedsgrad i 2015 – og fremgår af Tabel

5.1.

Tabel 5.1

Korrelationer mellem de nationale test i biologi ved 8. klassetrin og karakterer i

folkeskolens 9. klasses-prøver i biologi. Før og efter genberegning.

Nationale test før skoleåret 2014/2015

Biologi

Den le-

vende or-

ganisme

0,503***

Levende

organis-

mers

samspil

0,534***

Anvendt

biologi

Nationale test efter skoleåret 2013/2014

Biologi

Den le-

vende or-

ganisme

0,518***

Levende

organis-

mers

samspil

0,544***

Anvendt

biologi

Karakterer

Biologi i 9. klasse

Anm.:

0,632***

0,531***

0,660***

0,553***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 77.427 før skoleåret 2014/2015 og 43.142 efter

skoleåret 2013/2014. Der er statistisk signifikante forskelle på alle profilområder og de samlede mål for nationale test

i biologi før og efter genberegning af fagets sværhedsgrader.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Figur 5.1

Sammenhæng mellem karakter i folkeskolens 9. klasses-prøve i biologi, sam-

lede profilområder i nationale test i biologi i 8. klasse samt profilområder. Opdelt

på før og efter genberegning af de nationale tests sværhedsgrad. Percentiler ba-

seret på logit-scorer fra de nationale test.

Kilde:

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Fysik/kemi i 8. klasse

Karaktererne i folkeskolens 9. klasses-prøve er baseret på de bundne prøver i fysik/kemi i 9.

klasse frem til skoleåret 2016/2017. Udtræksprøverne i fysik/kemi er ikke medtaget, da disse

vil kunne skævvride resultaterne, da nogle elever vil have taget mere end én afgangsprøve.

Tabel 6.1

Korrelationer mellem de nationale test i fysik/kemi ved 8. klassetrin, samt profil-

områder, og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i fysik/kemi. Før og efter

genberegning af sværhedsgrader.

Nationale test før skoleåret 2015/2016

Fysik/

kemi

Energi

Fænome-

ner, stof-

fer og ma-

terialer

0,396***

Anvendel-

ser og

perspekti-

ver

0,381***

Nationale test efter skoleåret 2014/2015

Fysik/

kemi

Energi

Fænome-

ner, stof-

fer og ma-

terialer

0,391***

0,485***

Anvendel-

ser og

perspekti-

ver

0,375***

0,462***

Karakterer

Fysik/kemi i

9. klasse

Fysik/kemi i

8. klasse

Anm.:

0,494***

0,406***

0,474***

0,602***

0,403***

0,504***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 231.027 før skoleåret 2015/2016 og 184.329 efter

skoleåret 2014/2015. Antallet af observationer for 8. klasses standpunktskarakterer er 47.570. Der er ikke statistisk

signifikante forskelle for profilområder og de samlede mål for nationale test i biologi og sammenhængen med karak-

terer i folkeskolens 9. klasses-prøver før og efter genberegning af fagets sværhedsgrader.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Figur 6.1

Sammenhæng mellem karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøve i fysik/kemi,

samlede profilområder i nationale test i fysik/kemi i 8. klasse samt profilområder.

Opdelt på før og efter genberegning af de nationale tests sværhedsgrad. Per-

centiler baseret på logit-scorer fra de nationale test.

Kilde:

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Geografi 8. i klasse

Geografi er et udtræksfag i folkeskolens 9. klasses-prøver. Der er derfor ikke lige så mange

elever, som både har taget de nationale test i geografi og aflagt prøver ved folkeskolens 9.

klasses-prøver, som der er ved øvrige fag, hvilket – i lighed med de øvrige udtræksfag – kan

give en usikkerhed i forhold til resultaterne for geografi. Resultaterne for geografi i 8. klasses

nationale test er opdelt i perioden før og efter genberegning af testen i 2015.

Tabel 7.1

Korrelationer mellem de nationale test i geografi ved 8. klassetrin samt profilom-

råder og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i geografi. Før og efter gen-

beregning af sværhedsgrader.

Nationale test før skoleåret 2015/2016

Geografi

Geografi i

9. klasse

Anm.:

Karakterer

Nationale test efter skoleåret 2014/2015

Geografi

Natur-

grundlaget

0,546***

Kultur-

geografi

0,559***

At bruge

geografi

0,566***

Natur-

grundlaget

0,515***

Kultur-

geografi

0,517***

At bruge

geografi

0,546***

0,628***

0,667***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 88.952 før skoleåret 2015/2016 og 28.761 efter

skoleåret 2014/2015. Der er statistisk signifikante forskelle på alle profilområder og det samlede mål for de nationale

test i geografi før og efter genberegning af fagets sværhedsgrader.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Figur 7.1

Sammenhæng mellem karakter i folkeskolens 9. klasses-prøve i geografi, sam-

lede profilområder i nationale test i geografi i 8. klasse samt profilområder. Op-

delt på før og efter genberegning af de nationale tests sværhedsgrad. Percenti-

ler baseret på logit-scorer fra de nationale test.

Kilde:

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Engelsk 7. i klasse

Det følgende viser sammenhængene mellem de nationale test i engelsk, 7. klasse og karak-

terne ved folkeskolens 9. klasses-prøve i mundtlig engelsk. Karakterne i folkeskolens 9. klas-

ses-prøve er baseret på de bundne prøver i engelsk i 9. klasse. Den skriftlige prøve i engelsk

er ikke medtaget, da den vil kunne skævvride resultaterne, fordi nogle elever vil have taget

mere end én afgangsprøve.

Tabel 8.1

Korrelationer mellem de nationale test i engelsk ved 7. klassetrin og karakterer i

folkeskolens 9. klasses-prøver i engelsk. Før og efter genberegning af svær-

hedsgrader.

Nationale test før skoleåret 2014/2015

Engelsk

Engelsk i

9. klasse

Engelsk i

8. klasse

Anm.:

Karakterer

Nationale test efter skoleåret 2013/2014

Engelsk

Læsning

Ordforråd

Sprog og

sprogbrug

0,636***

0,696***

Læsning

Ordforråd

Sprog og

sprogbrug

0,622***

0,666***

0,594***

0,601***

0,670***

0,733***

0,610***

0,680***

0,611***

0,664***

Kilde:

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 190.874 før skoleåret 2014/2015 og 142.631 efter

skoleåret 2013/2014. Antallet af observationer for standpunktskarakterer i 8. klasse er 50.012. Der er ikke statistisk

signifikante forskelle mellem det samlede mål for engelsk før og efter genberegning af sværhedsgrader. For profil-

områderne ”læsning”, ”ordforråd” og ”sprog og sprogbrug” er der statistisk signifikante forskelle.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Figur 8.1

Sammenhæng mellem karakterer i engelsk i folkeskolens 9. klasses-prøve,

samlede profilområder i nationale test i engelsk samt profilområder. Opdelt på

før og efter genberegning af de nationale tests sværhedsgrad. Percentiler base-

ret på logit-scorer fra de nationale test.

Samlet DNT

Læsning

2 4 6 8 10 12

Karakter i Engelsk

2 4 6 8 10 12

90 9

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

Ordforråd

2 4 6 8 10 12

Sprog og sprogbrug

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

90 9

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-8

Før 2014/2015

Efter 2013/2014

Kilde:

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

-1

-8

90 9

-1

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Litteratur

Beuchert, L.V. & Nandrup, A.B. (2018). The Danish National Tests at a Glance.

Nationaløko-

nomisk Tidsskrift, 2018(1),

1-37.

Brookhart, S.M., Guskey, T.R., Bowers, A.J., McMillan, J.H., Smith, J.K., Smith, L.F., Welsh,

M.E. (2016). A Century of Grading Research: Meaning and Value in the Most Common

Educational Measure.

Review of Educational Research, 86(4),

803–848.

Bundsgaard, J. & Kreiner, S. (2019).

Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber.

2. udgave.

København: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Univer-

sitet.

Børne- og Undervisningsministeriet (2019).

Om de nationale test

https://www.uvm.dk/folke-

skolen/elevplaner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprogproever/nationale-test/om-de-

nationale-test, hjemmeside tilgået 2019 10 14

Calmar Andersen, S. & Nielsen, H.S. (2019). Learning from Performance Information.

Journal

of Public Administration Research And Theory, 2009,

1-17.

Cousins, J.B. & Shulha, L.M. (2006). A Comparative Analysis of Evaluation Utilization and its

Cognate Field of Inquiry: Current Issue and Trends. I: Shaw, I.F., Greene, J.C. & Mark,

M.M. (red.)

The Sage Handbook of Evaluation.

London: SAGE.

DAMVAD (2014).

PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test. Delrapport 1 – formid-

ling af resultater.

København: DAMVAD.

Flarup, L.H. (2020).

Evalueringen af de nationale test. Tværgående evalueringsrapport.

Kø-

benhavn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Greene, J.G. (1988), Stakeholder Participation and Utilization in Program Evaluation Evalua-

tion Review, vol. 12, nr. 2, pp. 91-116.

Jennrich, R.I. (1970). An asymptotic

χ2

test for the equality of two correlation matrices.

Jour-

nal of the American Statistical Association, 65(330),

904–912.

Kristensen, Nicolai & Skov, Peter Rohde (2019):

Betydningen af kompetencedækning og læ-

reruddannelsesbaggrund.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecen-

ter for Velfærd.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016).

De nationale tests målegenskaber.

København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016b).

Bilag 2: Undersøgelse af de natio-

nale tests reliabilitet.

København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Nunnally, J.C. & Bernstein, I.H. (1994).

Psychometric Theory.

New York: McGraw-Hill.

Pett, M.A., Lackey, N.R. & Sullivan, J.J. (2003).

Making Sense of Factor Analysis: The Use of

Factor Analysis for Instrument Development in Health Care Research.

California: SAGE.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Preskill, H., Zuckerman, B. & Matthews, B. (2003). An Exploratory Study of Process Use:

Findings and Implications for Future Research.

American Journal of Evaluation, 24(4),

423-442.

Preskill, H. & Boyle, S. (2008). A Multidisciplinary Model of Evaluation Capacity Building.

American Journal of Evaluation, 29(4),

443-459.

ROCKWOOL Fonden (2019).

Børns udvikling af sproglige færdigheder har social slagside.

Nyt fra RFF. København: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Sievertsen, H.H., Gino, F. & Piovesan, M. (2016). Cognitive fatigue influences students’ per-

formance on standardized tests.

Proceedings of the National Academy of Sciences, 113

(10), 2621-2624.

Undervisningsministeriet (2005).

Lov om ændring af lov om folkeskolen L101.

København:

Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet (2006).

Lov om ændring af lov om folkeskolen L170.

København:

Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet (2015).

Den adaptive algoritme i De Nationale Test.

Aarhus: Under-

visningsministeriet.

Undervisningsministeriet (2018).

Vejledning om de nationale test - til skoleledere.

Køben-

havn: Undervisningsministeriet.

Wiberg, M. (2019). The relationship between TIMSS mathematics achievements, grades, and

national test scores.

Education Inquiry, 10(4),

328-343.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1

Tabeller uden opdeling

De følgende tabeller viser korrelationerne mellem de nationale test og karakterer i folkeskolens

9. klasses-prøver. I forbindelse med ændringen af profilområdet ”Matematik i anvendelse” til

”Statistik og sandsynlighed”, så fremgår disse sammenhænge i tabellerne under Matematik.

Det skyldes, at denne ændring i profilområderne er indført samtidig med genberegningerne af

sværhedsgraderne. Tilsvarende fremgår sammenhænge mellem standpunktskarakterer i 8.

klasse og de nationale test også i hovedtabellerne, da oplysninger om standpunktskarakterer

kun er tilgængelige for et enkelt skoleår (2017/2018).

Bilagstabel 1.1

Korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 6. klassetrin

og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk.

Nationale test

Dansk (læsning)

Samlet dansk, 9. klasse

Læsning, 9. klasse

Mundtlig, 9. klasse

Retskrivning, 9. klasse

Skriftlig, 9. klasse

Anm.:

Kilde:

Karakterer

Tekstforståelse

0,627***

0,587***

0,415***

0,574***

0,464***

Afkodning

0,642***

0,559***

0,373***

0,678***

0,490***

Sprogforståelse

0,522***

0,490***

0,344***

0,483***

0,386***

0,688***

0,628***

0,435***

0,665***

0,515***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 481.406.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Bilagstabel 1.2

Korrelationer mellem de nationale test i dansk (læsning) ved 8. klassetrin

og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i dansk.

Nationale test

Dansk (læsning)

Tekstforståelse

0,667***

0,618***

0,460***

0,602***

0,510***

Afkodning

0,432***

0,389***

0,251***

0,446***

0,368***

Sprogforståelse

0,416***

0,402***

0,274***

0,383***

0,337***

Karakterer

Samlet dansk, 9. klasse

Læsning, 9. klasse

Mundtlig, 9. klasse

Retskrivning, 9. klasse

Skriftlig, 9. klasse

Anm.:

Kilde:

0,696***

0,629***

0,457***

0,670***

0,536***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 449.082.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Bilagstabel 1.3

Korrelationer mellem de nationale test i matematik ved 6. klassetrin, samt

profilområder og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøver i matematik.

Nationale test

Matematik

Tal og algebra

0,613***

0,604***

0,560***

Geometri

0,585***

0,567***

0,543***

Karakterer

Samlet matematik i 9. klasse

Prøve uden hjælpemidler

Prøve med hjælpemidler

Anm.:

0,721***

0,706***

0,662***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 481.030.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel 1.4

Korrelationer mellem de nationale test i biologi ved 8. klassetrin og karak-

terer i folkeskolens 9. klasses-prøve i biologi.

Nationale test

Biologi

Den levende

organisme

0,508***

Levende organis-

mers samspil

0,536***

Anvendt biologi

0,539***

Karakterer

Biologi i 9. klasse

Anm.:

Kilde:

0,641***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 338.486.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Bilagstabel 1.5

Korrelationer mellem de nationale test i fysik/kemi ved 8. klassetrin samt

profilområder og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøve i fysik/kemi.

Nationale test

Fysik/kemi

Energi

0,406***

Fænomener, stof-

fer og materialer

0,397***

Anvendelser og

perspektiver

0,381***

Karakterer

Fysik/kemi i 9. klasse

Anm.:

Kilde:

0,493***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 436.923.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Bilagstabel 1.6

Karakterer

Korrelationer mellem de nationale test i geografi ved 8. klassetrin samt

profilområder og karakterer i folkeskolens 9. klasses-prøve i geografi.

Nationale test

Geografi

Naturgrundlaget

0,515***

Kulturgeografi

0,523***

At bruge geografi

0,544***

Geografi i 9. klasse

Anm.:

Kilde:

0,631***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 388.545.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

Bilagstabel 1.7

Korrelationer mellem de nationale test i engelsk ved 7. klassetrin og ka-

rakterer i folkeskolens 9. klasses-prøve i engelsk.

Nationale test

Engelsk

Læsning

0,601***

Ordforråd

0,605***

Sprog og sprog-

brug

0,627***

Karakterer

Engelsk i 9. klasse

Anm.:

Kilde:

0,668***

Signifikansstjerner henviser til statistisk signifikante sammenhænge mellem de nationale test og karakterer.

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001. Antallet af observationer er 333.505.

Data kommer fra STILs registre for nationale test og Danmarks Statistiks registre. Egne beregninger.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Anbefalinger, evaluering og faktaark om nationale test, fra børne- og undervisningsministeren