Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 75
Offentligt
2144209_0001.png
Forebyggelsespakke
Mental
sundhed
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0002.png
Indhold
Fakta
Forekomst
Tabteleveårsomfølgeafdårligmentalsundhed
Brug af sundhedsvæsenet relateret til dårlig
mentalsundhed
Talpåsundhedikommunen
Kommunaleudgifterrelaterettilmentalsundhed
Lovgivningpåområdet
Vidensgrundlagforanbefalinger
Anbefalinger
Rammer
Tilbud
Informationogundervisning
Tidligopsporing
Implementeringogopfølgning
Kompetencer
Samarbejdeogpartnerskaber
Monitoreringogindikatorer
Litteraturoghenvisninger
4
7
9
9
10
11
12
14
16
17
19
25
26
29
29
30
32
34
2
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0003.png
Fakta
Formålet med forebyggelsespakken om mental sundhed er at understøtte
kommunens arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed – i daglig
tale borgernes trivsel – og styrke den kommunale indsats for at forebygge
udvikling af dårlig mental sundhed.
Mental sundhed er ofte uafhængig af sygdom. Det er derfor relevant at have
fokus på at fremme mental sundhed blandt både raske og syge og både ved
fysisk og psykisk sygdom. En borger kan fx have en høj grad af mental sund­
hed,selvompersonenliderafskizofreni,blotsygdommenervelbehandlet.
Mensamtidigskalmanværeopmærksompå,atderkanværeenårsagssam­
menhængmellemdårligmentalsundhedogudviklingafpsykisksygdom,fx
i forhold til angst og depression.
Borgere med langvarig dårlig mental sundhed har en højere risiko for udvikling
afsygdom(specielthjerte­kar­sygdom,depressionogangst)ogforatdøtid­
ligere end borgere med høj grad af mental sundhed
3, 4, 5
. Samtidig har denne
gruppeborgereogsåøgetbrugafsundhedsydelser,lavereuddannelses iveau
n
og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Langvarig dårlig mental sundhed
har altså både samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for den
enkelte borgers sundhed og muligheder for at leve et godt liv. Dårlig mental
sundhed er hermed en alvorlig og selvstændig risikofaktor
6
.Omvendtkanen
højgradafmentalsundhedligeledeshavepositivindflydelsepåforebyggelse
afsygdomogpåevnentilattilegnesignyvidenogfærdigheder,ligesomen
høj grad af mental sundhed kan mindske frafaldet på ungdomsuddannelser og
styrke borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Denmentalesundhedskabespåtværsafforvaltningsområder,daderammer
ogbetingelser,derpåvirkerdenmentalesundhedfordelersigpåmangefor­
skellige kommunale forvaltningsområder. Derfor skal indsatser til fremme af
borgernes mentale sundhed og forebyggelse af dårlig mental sundhed også
involvereflereforskelligeforvaltningsområder
7
.
Hvad er mental sundhed?
Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisa­
tionenWHO’sdefinitionafmentalsundhedsomentilstandafvelbefin­
dende,hvorindividetkanudfoldesineevner,håndteredagligdagsud­
fordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker
1, 2
.
Mentalsundhedrummertodimensioner,henholdsvisenoplevelses­
dimensionogenfunktionsdimension.Atopleveathavedetgodt,at
væreovervejendeglad,igodthumørogtilfredsmedlivetsamtat
kunneklaredagligdagsgøremål,somfxatkøbeind,lavemad,gåpå
arbejdeelleriskole,indgåisocialerelationerogatkunnehåndtere
dagligdagens forskellige udfordringer.
I denne pakke benyttes begreberne mental sundhed og trivsel syno­
nymt.Dårligmentalsundhedogdårligtrivseldækkerover,nårmanfx
opleverikkeatværeovervejendeglad,ikkekangennemføredaglig­
dags gøremål eller indgå i sociale relationer.
Forebyggelsespakken er rettet mod generel fremme af mental sundhed. Den
erikkeskræddersyettilspecifikforebyggelseafpsykiskesygdomme,som
fxdepression,angst,posttraumatiskbelastningsreaktion(PTSD),ADHDog
spiseforstyrrelser. En lang række af pakkens anbefalinger forventes ikke desto
mindreathaveforebyggendeeffektpådissesygdommeelleratkunnebidrage
til,atmenneskermedsådannesygdommetrivesbedre.
4
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0004.png
Faktorer, der påvirker den mentale sundhed
Derfindesenrækkebeskyttendefaktorerogrisikofaktorerderpåvirker
den mentale sundhed
8, 9, 10
.
Beskyttende faktorer
Individuelt
niveau
− Positivselvopfattelse
−
Gode evner til at håndtere
stress og udfordringer
− Self­efficacy(tropåegen
formåen)
−
Følelse af mening
og sammenhæng i
hverdagslivet
−
Følelse af socialt
tilhørsforhold og evne til
at etablere relationer
−
God fysisk sundhed
−
God nattesøvn
− Omsorgsfuldeforældre/
gode familiebånd
−
Tilhørsforhold til
omgivelser
−
Støttende sociale
relationer
−
Deltagelse i positive
fællesskaber
− Socialanseelse,fxi
skoleklasse eller blandt
venner
− Positiveerfaringermed
uddannelse og arbejdsliv
Risikofaktorer
−
Dårligt selvvurderet
helbred
−
Lav grad af læring i
dagtilbud/skoler
−
Forringet fysisk helbred
langvarige smerter eller
langvarigsygdom,fx
kræft,diabeteseller
hjerte­kar­sygdom
− Risikoadfærd,fxalkohol­
ogstofmisbrug,dårlig
søvn,rygningogfysisk
inaktivitet
−
Fysisk og psykisk vold og
seksueltmisbrug,isæri
barndommen
−
Usikker tilknytning til
forældre eller anden
omsorgsperson
−
Forældre med alkohol­ og
stofmisbrug eller psykisk
sygdom
−
Manglende omsorg
−
Svage sociale tilhørs­
forhold/ensomhed
−
Langvarige
stressbelastninger,fxi
nære relationer og familie
− Mobning,diskrimination
og andre krænkende
hændelser
−
Lav socioøkonomisk
status,herunder
uafsluttet grundskole og
ungdomsuddannelse
−
Fattigdom
−
Sygefravær og
arbejdsløshed
− Psykiskogfysisk
belastende arbejdsmiljø
− Lavsocialanseelse,derer
påvirket af at bo i socialt
belastet boligområde
De beskyttende faktorer og risikofaktorer forandrer sig gennem livet.
Særligtforsmåbørnkanalkoholmisbrug,psykisksygdom,fødselsde­
pression eller andre alvorlige belastninger hos en eller begge forældre
samtalvorligeforstyrrelserhosbarnet(fxatværesværattrøsteeller
spise­ogsøvnproblemer),værerisikofaktorerforudviklingafdårlig
trivselhosbarnet.Forunge,voksneogældresestilsvarendeklaresam­
menhængemellemeksempelvisuhensigtsmæssigsundhedsadfærd,
fxrygning,højtalkoholforbrug,fysiskinaktivitet,usundekostvaner,og
dårlig mental sundhed
Forekomst
Børn og unge
− Defleste11­15­årigerapportererathaveenhøjgradafmentalsundhed,
menendelbørnopleverfølelsesmæssigeforstyrrelser,lavlivstilfredshed,at
dereskroperforkert,ensomhedogmanglendetropåegnekompetencer
11
.
−
24 procent af piger og 9 procent af drenge i gymnasiet har dårlig mental
sundhed,mensdetforerhvervsskolerneer27procentafpigerneog11
procent af drengene
12
.
−
Der ses en sammenhæng mellem mental sundhed blandt unge i grund­
skolen,gymnasietogpåerhvervsuddannelser,ogfaktorersomfxhvortæt
kontaktogfortroligheddeharmedderesforældre,omdehartættevenner,
dekantalemed,omdetrivespåderesskole,ogomdesovergodtsamt
forældres økonomiske situation
12, 13
.
− Mellem70.000og130.000ungeunder30årerhverkeniuddannelseelleri
job. Denne gruppe oplever dårligere mental sundhed end unge i uddannelse
ellerjobsamtidigmed,atgruppenbl.a.erkendetegnetved,atderesfor ldre
æ
harkortereuddannelseendgennemsnittet,deoplevermanglendefor ldre­
æ
opbakning,ligesomdererenhøjereforekomstafpsykiskesygdommeog
misbrugsproblematikker
14
.
− Børnfrasårbarefamilier,dvs.familiermedfxalkoholproblemerellerpsykisk
sygdom,ersærligtudsatteforsocialeogpsykiskeproblemersenereilivet.
Cirka12procentafbørnvokseropienfamiliemedetalkoholproblem,mens
cirka8procentafbørnunder15årvokseropifamiliermedpsykisksygdom.
10­14procentafallemødrefårenfødselsdepression,menstalletercirka7
procent for fædre
15
.
Socialt
niveau
Strukturelt
niveau
−
−
−
−
−
Trygge omgivelser
Gode boligforhold
Økonomisk sikkerhed
Adgangtiluddannelse
Et støttende og trygt
uddannelses­ og
arbejdsmiljø
−
Mulighed for
beskæftigelse.
− Adgangtilsociale
støttefunktioner
6
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
−
Børn og unge med dårlig mental sundhed har oftere indlæringsproblemer
ogsværerevedatgennemføreskolegangoguddannelsesforløb.Psykiske
og personlige problemer hos unge vurderes som den primære årsag til
frafald på erhvervsuddannelser
16
.
− Cirka15procentafallebørnharværetibehandlingforenpsykisksygdom,
somfxADHD,angstellerdepression,indendefylder18år
17
. Samlet set
udgør denne type psykiske sygdomme den største sygdomsbyrde blandt
børnogunge(fra1­24år)
18
.
Tabte leveår som følge af
dårlig mental sundhed
− Dererårligt2400ekstradødsfaldblandtpersonermeddårligmental
sundhed i forhold til personer uden dårlig mental sundhed
78
− Dererårligt4100tabteleveårblandtmændog1900blandtkvinder
78
− Dererettabibefolkningensmiddellevetidpåfiremånederformænd
og seks måneder for kvinder med dårlig mental sundhed
78
.
Voksne og ældre
− Blandtvoksneover16årangiver29procentafkvinderneog21procent
afmændeneathaveethøjtstressniveau,ogdersesenkoncentration
afborgeremeddårligmentalsundhedblandtyngrekvinder(særligt
16­24­årige),ogblandtborgereudenforarbejdsmarkedet
19
.
− Derersocialulighedifordelingenafdårligmentalsundhed:Andelenmed
dårlig mental sundhed er højest i gruppen med grundskole som højeste gen­
nemførteuddannelsesniveau(17,2procent)oglavestigruppenmedenlang
videregåendeuddannelse(9,9procent)
19
.
− Borgeremedsygdom,herunderlangvarigsygdom,diabetes,kronisklunge­
sygdom,astmaogslidgigt,hardårligerementalsundhedendborgere,der
ikke er syge
19
.
− Ældre,deropleversygdom,funktionstab,samttabafsocialerelationer(kolle­
ger,ægte ælleogvenner),ellerældre,somtagersigafsygeogsvæk ede
f
k
pårørendesamtældremedgodthelbred,derovergårfraetgodtarbejdsiv
l
tilpensionisttilværelse,ersærligtsårbareforudviklingafdårligmentalsund­
hed
20
.Blandtældreover75årangiver8,1procentafkvinderneog5,7procent
afmændene,atdeofteeruønsketalene.
19
− Personer,derfølersigensomme,harenøgetrisikoforbl.a.forhøjetblodtryk,
hjerte­kar­sygdomogmetabolisksyndrom,mensstærkesocialerelationer
mindsker risikoen for udvikling af psykiske sygdomme og for at dø for
tidligt
19
.
− Psykiskeproblemererårsagtil50procentafallelangtidssygemeldinger
og48procentafalleførtidspensioner.Derharsiden2001væretenstigning
i andelen af førtidspensioner som følge af nervøse og stressrelaterede
tilstande,somfxdepressionogangst
21, 22
.
Brug af sundhedsvæsenet relateret
til dårlig mental sundhed
− Dererårligt45.000ekstrasomatiskeindlæggelserog6.500ekstra
psykiatriske indlæggelser blandt personer med dårlig mental sundhed
i forhold til personer uden dårlig mental sundhed
78
− Derer200.000ekstrasomatiskeambulantehospitalsbesøgog460.000
ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
78
− Derer1,1mio.ekstralægekontakter
78
− Derer2,1mio.ekstradagemedlangvarigtsygefravær
78
.
8
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
9
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0006.png
Tal på sundhed
i kommunen
I en gennemsnitskommune med 59.000 borgere, hvoraf 48.000 indbyggere
er 16 år eller derover, vil der i denne gruppe være ca.:
Kommunale udgifter relateret
til mental sundhed
Forsamfundetmedførerdårligmentalsundhed,psykiskbelastendearbejds­
miljø og ensomhed store udgifter til behandling og pleje. Der er desuden
produktionstabrelaterettilfraværfraarbejdsmarkedetvedetøgetsygefravær,
fleretilfældeafførtidspensionsamttidligdød.
I praksis er det forbundet med udfordringer at opgøre alle omkostninger rela­
terettilenrisikofaktor,bådeiforholdtilatafgrænse,hvadderskalinkluderes,
menogsåiforholdtil,hvordandetpågældendeområdeværdifastsættes.
Endelafomkostningernevedrisikofaktorerneafholdesafkommunen,fx
udgiftertildenkommunaleaktivitetsbestemtemedfinansieringafsundheds­
væsenet,udgiftertilgenoptræningogrehabilitering,plejeogomsorg,samt
udgifter til overførselsindkomster.
Irapporten”SygdomsbyrdeniDanmark.Risikofaktorer”fra2016blevdesam­
fundsmæssige omkostninger forbundet med udvalgte risikofaktorer opgjort.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af rapportens resultater fået beregnet de
kommunaleudgiftersamletsetogforengennemsnitskommunei2017­priser
ogmedbefolkningstalfra2017
23
.
− Denkommunalemedfinansiering,derknyttersigtildårligmentalsundhed,
udgørsamletset3,5mia.kr.årligt.Forengennemsnitskommunepå59.000
borgerevildetbetydeekstranettoomkostningerpå35mio.kr.årligt.Hertil
kommerkommunaleudgiftertilførtidspensioner,derknyttersigtildårlig
mentalsundhed.Deudgørårligt59mio.kr.iengennemsnitskommune.
− Denkommunalemedfinansiering,derknyttersigtilpsykiskbelastende
arbejdsmiljø,udgørsamlet65mio.kr.årligt.Forengennemsnitskommune
på59.000borgeresvarerdettil0,7mio.kr.årligt.Hertilkommerkommunale
udgiftertilførtidspensioner,derknyttersigtilpsykiskbelastende
arbejdsmiljø.Deudgør2,6mio.kr.årligtforengennemsnitskommune.
− Denkommunalemedfinansiering,derknyttersigtilensomhed,udgør
samletset981mia.kr.årligt.Forengennemsnitskommunepå59.000
borgerevildetbetydeekstranettoomkostningerpå10mio.kr.årligt.
Hertilkommerkommunaleudgiftertilførtidspensioner,derknyttersigtil
ensomhed.Deudgørårligt17mio.kr.iengennemsnitskommune.
Andreundersøgelserpegerpå,atfremmeafmentalsundhederomkost­
ningseffektivtbådepåkortereoglængeresigtmedstigendeeffekt,hvis
forholdudenforsundhedssektorentagesmediberegningen,fxuddannelse
og beskæftigelse
24, 25, 26
.Dettyderforeksempelpå,atdererøkonomiskpo­
tentiale i at forbedre opvækstvilkår for udsatte børn
27
,fxvedtidligeintensive
hjemmebesøgoggennemførelseafforældreuddannelse,sundhedsfremmen­
deindsatserpåarbejdspladsen,samtindsatsertilfremmeafmentalsundhed
blandt ældre
25
.
3.000
borgere over 16 år, der er ofte uønsket alene, og ca. 12.000 over 16 år,
der har et højt stressniveau
375
børn i alderen 11-15 år, der angiver, at de har lav livstilfredshed
1.200
børn og unge under 18 år, der vokser op i en familie med et alkoholproblem,
hvilket er en risikofaktor for dårlig mental sundhed
715
børn under 15 år, der vokser op i familier med psykisk sygdom, hvilket er en
risikofaktor for dårlig mental sundhed
60-70
kvinder og 40-50 mænd med en fødselsdepression
350
ældre (+75 år), der ofte er uønsket alene, og ca. 400 ældre, der angiver,
at de sjældent eller aldrig træffer familie
1.350
borgere over 16 år, som har depression, og cirka 1.250 personer over 16 år,
som har angst. Dårlig mental sundhed er en risikofaktor for udvikling af bl.a.
angst og depression.
Tallene er minimumsestimater, da data kun vedrører nogle af aspekterne af
mental sundhed, fx ensomhed og stress, og altså ikke er fuldt dækkende, samt
at personer med dårlig mental sundhed vil være mindre tilbøjelige til at besvare
undersøgelser. Tallene for borgere med depression og angst er formodentlig
større, da ikke alle depressions- og angstramte bliver diagnosticerede.
10
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
11
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
Lovgivning på området
Arbejdetmedmentalsundhedbørindgåikommunensforebyggelsesindsats,
somerbeskrevetiSundhedslovens§119.Derudovererderenrækkelove
ogbekendtgørelser,somogsåharvæsentligbetydning.Detdrejersigom
følgende:
Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge(BEK
nr.1344af03/12/2010)§8og§10omsundhedsplejenshjemmebesøgtilalle
familiermedbørnunder1år.Ogomgenerelogtidligstøtteviaskolesund­
hedstjenesten,herunderoplysningogvejledningtilbørnogforældremeddet
formålatfremmebørnenesfysiskeogpsykiskesundhedogtrivsel.§12og
§15omdifferentieretindsatsoverforsocialtogpsykisksårbarefamiliermed
henblikpåfremmeafdenenkeltesudvikling,sundhedogtrivsel.
Dagtilbudsloven(LBKnr.748af20/06/2016)omfremmeafbørnogunges
trivsel,udviklingoglæringgennemdagtilbudsamtforebyggelseafnegativ
social arv og eksklusion gennem forebyggende og støttende indsats over for
børn og unge med behov for en særlig indsats.
Serviceloven(LBKnr.102af29/01/2018)§11omsammenhængmellemkom­
munens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over
forbørnogungemedbehovforsærligstøtte.§19omsammenhængende
børnepolitik.§152og153omskærpetunderretningspligttilkommunen,når
børn og unge mistrives. § 49 om udveksling af oplysninger i det tidlige eller
forebyggendesamarbejdemellembl.a.skole,sundhedsplejersker,dagtilbud,
lægerogmyndigheder,derløseropgaverindenforområdetforudsattebørn
ogunge.§81helhedsorienteretindsatstildenenkeltessærligebehovher­
underforbedredenenkeltessocialefunktion,styrketilbudomsamvær,aktivi­
tetogomsorgsamtforebyggeforværringafproblemer.§79omforebyggende
hjemme esøgtilalleældreborgereover80årogefterbehovtilborgereni
b
alderen65årtil79år.
Folkeskoleloven(LBKnr.1510af14/12/2017)§18omhvordandetpåhviler
skolelederenatsikre,atundervisereplanlæggerogtilrettelæggerundervis­
ningen,såalleeleverudviklersigfagligtogalsidigt,herundersocialt,
og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Undervisningsmiljøloven(LBKnr.316af05/04/2017)omhvordanalleskoler
skalhaveetværdisætogenantimobbestrategi,herunderenstrategimoddigi­
talmobning.Ogomhvordandetpåhvileruddannelsesstedetatudarbejdeen
undervisningsmiljøvurderingafblandtandetsundhedsforhold,herunderdet
psykiske miljø på uddannelsesstedet..
Erhvervsuddannelsesloven(LBKnr.271af24/03/2017):omhvordanskolen
hvertårskalgennemføreentrivselsmålingfordeelever,dermodtagerskole­
undervisningsamtentilfredshedsmålingafpraktikvirksomheder,derhar
aktiveuddannelsesaftaleritidsrummetfordennemåling.Påbaggrundaf
målingsresultaterne skal skolen udarbejde en opfølgningsplan med bl.a.
behov for ændringer.
Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser(BEKnr.497af18/05/2017)
§63omhvordandetpåhvilerdegymnasialeuddannelseratgennemføre
årligemålingafelevernestrivsel,såalleeleverudviklersigfagligtogalsidigt,
herundersocialt,ogtrivesiuddannelsensfagligeogsocialefællesskaber.
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats(LBKnr.1342af
21/11/2016)§68omhvordanledigeborgereunder40årtilbydesensammen­
hængende,tværgåendeoghelhedsorienteretindsatsmeddetmålatbringe
demibeskæftigelse.Indsatsenermålrettetledigemedkomplekseproblemer,
somharbehovforindsatserpåbådesocial­,sundheds­ogbeskæftigelses­
området.
Arbejdsmiljøloven(LBKnr.1084af19/09/2017)omhvordanarbejdsgiveren
skalsørgeforreduktionafbl.a.stresspåarbejdspladsenved,atderudarbej­
des en arbejdspladsvurdering af sundhedsforholdene på arbejdspladsen. Det
skalsikres,atarbejdetikkemedførerrisikoforfxpsykiskhelbredsforringelse
somfølgeafmobningsamtkravtilatarbejdetskalplanlægges,tilrettelægges
og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
(LBKnr.934af27/06/2017)om
hvordan grønne områder skal give befolkningen adgang til at færdes og op­
holde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Samtligelovekanfindespåwww.retsinformation.dk
12
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
13
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
Vidensgrundlag for anbefalinger
Størstedelen af anbefalingerne i denne forebyggelsespakke baserer sig på
systematisklitteratursøgning,somsammenfatterogvurdererresultaterpå
tværsafstudier,somerpubliceretividenskabeligetidsskrifterogunderlagt
fagfællevurdering.
Fordiderpånogleområderkunersparsomforskning,indeholderforebyggel­
sespakkendesudenanbefalinger,somerbaseretpåvidenomgodpraksisog
erfaringerfrakommunerne.Sundhedsstyrelsenvurderer,atanbefalingerneer
hensigtsmæssige i en samlet kommunal forebyggelsesindsats på området for
mentalsundhed.Fraværafvidenskabelig(positivellernegativ)dokumentation
itraditionelforstandersåledesikkenødvendigvisetudtrykfor,atengivenind­
satsereffektivellerineffektiv,menblotatdenikkeertilstrækkeligtundersøgt.
Baseret på den foreliggende viden bygger enkelte punkter om udvikling af
politik og videreudvikling af eksisterende indsatser på ekspertskøn. Desuden
er anbefalingerne også blevet udvalgt på baggrund af resultater fra nationale
undersøgelseraf,hvorbehovetvurderesatværestørst.
Genereltvildenstørsteeffektafdetsundhedsfremmendeogforebyggende
arbejdeopnåsmedenflerstrengetindsats,dvs.nårdersamtidigtarbejdespå
tværs af forvaltninger og sektorer med forskellige metoder og forebyggelses­
indsatser,herundermedkoblingtilnationaleogregionaletiltag.
Teoretisk baserede indsatser
Teoretiskbaseredeindsatser,dergennemføressomplanlagt,harvistbedre
effektendindsatser,derikkebaserersigpåetsærligtteoretiskgrundlagog
somændrersigitaktmed,atindsatsenudviklersig.Samtidigskaldeteoretisk
baseredeindsatserindenimplementeringtilpassesdenkonkretekontekst(fx
skole,arbejdsplads,familieliv,boligområde)ogmålgruppensbehovogres­
sourcerforatværeeffektive
29
.
Udvikling af medarbejderkompetencer
Deterhensigtsmæssigt,atindsatsergennemføresafmedarbejderederhar
jævnligkontaktmedmålgruppen,ogatdissemedarbejdereharerfaringmed
og viden om fremme af mental sundhed
29
.
Kombination af generelle og målrettede indsatser
Indsatser målrettet den brede befolkning bør kombineres med indsatser til
specifikkemålgrupper,derharbrugformerestøtte.Herkanensåkaldttrinvis
tilgang(steppedcareapproach)værehensigtsmæssig,hvorindsatsensinten­
sitet og indhold tilpasses den enkelte borgers behov
29
.
Metoder og indsatser med god dokumentation
forpositiveffekt
Tidlig indsats
Atarbejdemedfremmeafmentalsundhedidetidligeårerafafgørendebetyd­
ning,damentalsundhedhergrundlæggesisamspilletmellembarnetogdets
forældre,hvorbl.a.barnetstilknytningsmønstergrundlægges
28, 29
.
Helskoleindsats på uddannelsesinstitutioner
Derforeliggergoddokumentationforpositiveffektafensåkaldthelskoleind­
sats(wholeschoolapproach),derinvolvererheleuddannelsesinstitutionen,
herunderinddrageralleelever,lærere,forældre,ledelseogandrepersonale­
grupperpåskolen,oghvorskolensmulighederogressourcertænkesindi
projektet. Målet med en helskoleindsats er at igangsætte en indsats på mange
fronterogniveauersamtidig,såderbådeiskolensundervisning,socialeog
fysiskemiljø,ledelseogeksternerelationerarbejdesmedfremmeafmental
sundhed.Enhelskoleindsatsereffektivbådeigrundskole,påungdomsuddan­
nelser og produktionsskoler
29, 30
.
14
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
15
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0009.png
Anbefalinger
Rammer
Deanbefaledeindsatsererbeskrevetigrundniveau(G)ogudviklingsniveau(U).
Indsatser på grundniveau kan oftest implementeres inden for den eksisterende
kommunaleopgaveløsning.Oftevilkommunenhavenaturligadgangtilmål­
gruppenogarenaeriindsatserpågrundniveau.Omvendtharkommunentypisk
færreerfaringermedindsatserpåudviklingsniveau,ogderviltypiskværebrug
for udvikling af nye kompetencer eller indgåelse af partnerskaber for at løfte
anbefalingerne.
Anbefalingernekanudføresmedstorforskelikvalitet,hvilketharindflydelse
påeffekten.Deterderforikkealenevigtigtatgennemføredeindsatser,derer
underdeenkelteanbefalinger,menogsåathavefokuspå,hvordanopgaven
løftes.
Somudgangspunktopnåsdenbedsteeffekt,nåralleanbefalingeriværksæt­
tes.Ermanafressourcemæssigehensynnødttilatprioritere,erdecentrale
anbefalinger,somkommunenbørhaveekstrafokuspå:
−
Udarbejde handleplan med målsætninger og indsatser
til fremme af mental sundhed i dagtilbud og skoler
−
Styrke børns trivsel i dagtilbud
−
Fremme elevers trivsel i skolen
− Adgangtilåbnelavtærskelstilbudforunge.
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Fokus på mental sundhed i den sammenhængende børne- og ungepolitik
Kommunen sikrer indsatser til fremme af børn og unges mentale sundhed i
forbindelse med udarbejdelse af en børne­ og ungepolitik. Det kan fx være
medfokuspåbørnogungesfamilieliv,socialeogfagligeudvikling(herunder
forebyggelseafmobning),sundhedsfremmendeogforebyggendestøtteog
ettrygtnærmiljø.Deterlovkrav,atkommunerudarbejderogpolitiskvedtager
ensammenhængendebørne­ogungepolitikikommunen,ogdetanbefales,
at den sammenhængende børne­ og ungepolitik indeholder et stærkt tvær­
sektorielt samarbejde.
Udarbejde handleplan til fremme af mental sundhed i dagtilbud og skoler
Dagtilbudogskolerudarbejderenhandleplan,derbeskrivermålsætninger
og indsatser til at fremme mental sundhed i det enkelte dagtilbud eller skole.
Handleplanenskalunderstøtteensammenhængendeindsats,derinvolverer
barnets hverdag i dagtilbuddet og på skolen og samarbejdet mellem dagtil­
bud/skole,forældreogsundhedsplejersken.Handleplanenskalividestmuligt
omfangudarbejdessomensammenhængendehandleplan,derogsåomfatter
indsats mod mobning og desuden har fokus på bl.a. forebyggelse af rygning
og alkohol.
Inspiration til handling:
”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og
unge. Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser”
29
.
Udarbejde politikker til fremme af mental sundhed
på kommunale arbejdspladser
Allekommunensarbejdspladsertageraktivtdeliudarbejdelseoggennem­
førelse af politikker med fokus på fremme af trivsel og forebyggelse af dårligt
psykiskarbejdsmiljø.Politikkernekanmedfordelstyrkebeskyttendefaktorer,
derfremmertrivslenpåarbejdspladsen,somfxetstøttendeogtrygtarbejds­
miljøsamtforebyggelseafstress,samtidigmed,atdeindeholderhandle laner
p
forhåndteringaffxmobning,diskriminationogstress.Politikkerneskalmål­
rettes hhv. medarbejdere og brugere/beboere samt fokusere på både at fast­
holdemedarbejdere,samtgivemulighedforenskånsomogfleksibeltilbage­
venden til arbejdet efter fx sygemelding.
Inspiration til handling:www.sammenommentalsundhed.dk
16
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
17
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0010.png
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Tilbud
Udarbejde personalepolitik med fokus på forebyggelse af stress
på kommunale arbejdspladser
Kommunale arbejdspladser udarbejder lokale politikker for reduktion og hånd­
tering af stress
31
.Ensamletindsatstilreduktionafstressskalværeflerstrenget
ogbl.a.havefokuspåarbejdetstilrettelæggelseogorganisering(herunder
hensynettilbalancemellemprivat­ogarbejdsliv),atstyrkemedarbejderog
arbejdspladsen i at håndtere udfordringer på arbejdet. Der bør desuden være
fokuspåledelsensrolleiforbindelsemedforebyggelseafstress,herunder
ledelsens holdning og adfærd
32, 33, 34
.
Inspiration til handling:www.sammenommentalsundhed.dk,
www.arbejdsmiljoforskning.dk,www.arbejdsmiljoviden.dkogwww.cabiweb.dk
Tilsyn med barnets sundhed i første leveår ved hjemmebesøg
af sundhedsplejerske
Kommunen tilbyder minimum fem sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg af sundhedsplejerske i barnets første leveår til alle familier
Påhjemmebesøgeneførestilsynmeddetenkeltebarnsfysiskeogpsykiske
tilstand og for at støtte barnets generelle trivsel og udvikling samt den tidlige
tilknytning mellem barn og forældre. Familier og børn med særlige behov for
støttetilbydesensærligindsats,herunderøgetrådgivningogbistand
15
. Der
sespositiveeffekteraftidligeintensivehjemmebesøg.Effekternesesbl.a.
iforholdtilforælder­barnrelationen,herunderforældresevnetilatfortolke
og forstå barnets adfærd og handle hensigtsmæssigt
38, 39
.
Bruge naturen som mental sundhedsfremmende arena
Kommunen anvender naturen som arena for det mentalt sundhedsfremmen­
de arbejde. Fx ved indsatser i naturen med fokus på involverende deltagelse
og etablering af sociale relationer og fællesskaber mellem borgere. Mental
sundhedkanogsåværeetfokuspunktibyplanlægningen,såparkerogby­
rum planlægges og udvikles med henblik på let adgang til indbydende natur
og grønne områder og med særlig fokus på udsatte områder. Der kan tages
udgangspunktidenaktuellevidenom,hvordanopholdinaturoguderum
påvirkerdenmentalesundhedsamthvilkekrav,detstillertilkarakteristikaog
kvaliteten af uderum
35, 36
.
Inspiration til handling:
”Naturens rige: Naturen som arena for mental sund­
hedsfremme på tværs i kommunerne”
37
.
Tilbud om forældreuddannelse til førstegangsfødende
Kommunen tilbyder alle førstegangsfødende forældreuddannelse for at styrke
deresviden,tropåegenformåenogfærdighedersomforældreforbarnets
fysiske og mentale udvikling og hele familiens sundhed og trivsel. Tilbuddet
kanmedfordelhavefokuspåemnersomtilknytningtilspædbarnet,spæd­
barnetskompetencer,positivopdragelse,samværogforældressamspilsamt
kommunikation i parforholdet
40
. Kommunen bør specielt have opmærksomhed
påsærligetilbudtilsårbareogsocialtudsattefamilier,derkanhavefordelafat
indgå i mindre grupper
41
.
Inspiration til handling:
”Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sund­
hedsrisici – tværgående evaluering”
42
,”Erfaringerfrasatspuljenombørnstrivsel.
Hvadlærtevi?”
43
,”ResultatopfølgningafforældreprogrammetRegisterbaseret
effektanalyseaf”Engodstart­sammen”
44
.
Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier
Kommunentilrettelæggerenmålrettetindsats,fxfrasundhedsplejersken,for
atstøttesårbareogsocialtudsattefamiliermedfokuspåentidlig,familie­
orienteretindsatsforatsikrefamiliensogdermedbarnetssundhed,udvikling
ogtrivsel.Detkanfxværefamilier,dererramtafpsykisksygdom,svære
psykosocialeproblemer,misbrugsproblemer,vold,langvarigarbejdsløshed,
livstruendeellerkronisksygdom,ellerfamiliermedsværeboligforhold.
Inspiration til handling:
”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling – om
at inddrage partner og børn”
45
,”Indsatseroverforudsatte0­3­årigeogderes
forældre – en systematisk forskningsoversigt”
38
,”tidligopsporingafbørnien
socialt udsat position”
46
.
18
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
19
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0011.png
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Styrke børns trivsel i dagtilbud
Dagtilbudarbejdermålrettetmedatfremmekognitiv,følelsesmæssigogsocial
udviklinghosallebørn.Detdrejersigomatskabepositivefællesskaber,hvor
allebørnharettilhørsforhold,adgangtilfortroligevoksne,udviklingsmulig­
heder,oghvorderikkeforegårmobning.Detkanogsåinvolveresærligstøtte
tilfamiliermedøkonomiske,socialeogpsykiskeproblemer,fxgennemind­
dragelseafsundhedsplejersken,bådeiformafdenlovbestemtekonsulent­
funktion og som individuelle indsatser
48
.
Inspiration til handling:
”Tværgående afrapportering. Børns trivsel i familier
med overvægt eller andre sundhedsrisici”
42
,”Erfaringerfrasatspuljenombørns
trivsel.Hvadlærtevi?”
43
,www.dcum.dk(DanskCenterforUndervisningsmiljø)
under”børnemiljø”,”Slutevalueringaffamilierettedeogforebyggendeindsat­
seri”TidligIndsats–LivslangEffekt”
47
samtwww.socialstyrelsen.dk
Understøtte indsatser til opsporing af dårlig mental sundhed
og forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser
Kommunen understøtter indsatser til opsporing af unge med dårlig mental
sundhed,herunderfrafaldstruedeunge.Støtteogvejledningbørindgåiden
samledeindsats,hvorogsåinddragelseafforældreogtydeliginformationom
relevante kommunale tilbud er vigtigt.
Tilbuddetkansuppleresafpsykologhjælp,hvordenungehenvisesfrauddan­
nelsensstudievejledning.Psykologordningerkanogsåetablerespådeenkelte
uddannelsesinstitutioner,ligesomsundhedsplejerskenkaninddragesitilbud­
det. Desuden anbefales kommunale tilbud om kursus i mestring og eventuel
symptomhåndtering.
Inspiration til handling:”Trivsel,Fællesskab&Faglighedpåerhvervsskoler”
51
,
www.psykiatrifonden.dk­søgpå”trivselsmiley”,”Vejenmodde95%”
52
,”Jeg
kommer heller ikke i dag”
53
og ”Støtte til sårbare elever”
54
.
Fremme elevers trivsel i skolen
Iskolerkaneleverstrivselstyrkesvedopbygningafsociale,inkluderendeog
positive fællesskaber samt forebyggelse af mobning
49
. Indsatserne skal bl.a.
omfatteundervisning,klassetrivsel,samarbejdemedforældreogsamarbejde
med sundhedsplejersker. De obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen giver
et godt datagrundlag for at arbejde med fremme af elevers trivsel. Ved be­
kymrende skolefravær kan sundhedsplejersken involveres som kontaktperson
til familien med henblik på at iværksætte den fornødne hjælp.
Inspiration til handling:
”Skolesundhedsarbejde ­ håndbog til sundheds­
personale”
50
,”Indsatserderfremmermentalsundhedhosbørnogunge.
Et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser”
29
,
www.via.dk–søgpå”PositivAdfærdiLæringogSamspil”.
Styrkeflerebørnogungesdeltagelseifritidsaktiviteter
Kommunenarbejderfor,atdeflestebørnogungedeltagerifritidsaktiviteter
med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget trivsel. Der bør være
særligopmærksomhedpåatsikredeltagelseafbørnogunge,somersårbare
ellersomikkeerforeningsvante,herunderfxbørnogungemedandenetnisk
baggrundenddansk.Kommunernesamarbejdermedfrivilligeorganisationer,
etablerer fritidsvejledning og kan kombinere vejledningen med muligheder
for økonomisk støtte til børnenes deltagelse i og gennemførelse af aktiviteter.
Ligeledes kan der etableres et samarbejde mellem foreningslivet og skolerne
i kommunen med henblik på at inddrage foreningerne i den understøttende
undervisning.
Inspiration til handling:
”Kom godt i gang med en fritidspas ordning”
55
,
www.psykiatrifonden.dksøgpå”Boosttrivslen”.
20
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
21
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0012.png
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Sikre særlig indsats til unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde
Kommunensikrerensamordnetindsatsforungeunder30år,somhverkeneri
uddannelseellerarbejde.Indsatsenertilungeunder30år,dereristandtilat
gennemføreuddannelseellertagearbejde,ogindsatsenforudsætterbl.a.et
samarbejdemellemdenForberedendeUngdomsuddannelse,jobcentreog
evt. støtteindsatser.
Inspiration til handling:
”Den gode ungeindsats i jobcentrene”
56
,
www.bmhandicap.dk(ift.eventuellebehovforstøttefunktioner),
www.cabiweb.dk(CenterforAktivBeskæftigelsesindsats).
Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre
Kommunen understøtter forenings­ og fællesskabsaktiviteter med fokus på
samvær og netværk for ældre. Der skal være særlig opmærksomhed på at sik­
rerekrutteringblandtældreborgeremedrisikoforensomhedogisolation(fx
efterdødsfaldafpartner)ellerenligeældre.Derkanligeledesværefokuspåat
invitereyngreældretildeltagelseiforeningsaktiviteter,sådekanopbyggeog
fastholdeetnetværkiforbindelsemed,atdetrædertilbagefraarbejdsmarke­
det. Centrale samarbejdspartnere uden for kommunen er fx foreningslivet.
Inspiration til handling:
”Forebyggelse på ældreområdet”
58
,”Håndbogirehabi­
literingsforløb på ældreområdet”
59
,”Styrketindsatsmodensomhedhosældre
mennesker med meget hjemmehjælp”
60
samt ”Indsatser der fremmer ældres
mentale sundhed”
61
.
Adgang til åbne lavtærskelstilbud for unge
Kommunensikrer,atunge,somopleverdårligmentalsundhed,mensom
endnuikkeharellervisersymptomerpåpsykisksygdom,haradgangtilet
lettilgængeligtåbenttilbud,hvordeudenvisitationkanmodtagerådgivning
og evt. tale med andre unge om deres problemstillinger samt indgå i positive
fællesskaber.Indsatsenkansammentænkesmedandreåbne,frivilligetilbud.
Inspiration til handling:www.headspace.dk,www.insp.dk
Etablere beboerkonferencer for ældre med demens på plejecentre
Kommunale plejecentre etablerer beboerkonferencer med fokus på fremme af
mental sundhed hos demensramte med udgangspunkt i den enkelte beboers
behov. Beboerkonferencen er et centralt element ift. at forebygge udadrea­
gerendeadfærd,menkanogsåanvendestilforebyggelseafandenformfor
dårlig mental sundhed. Konferencer kan både afholdes regelmæssigt og ved
akut opståede situationer.
Inspiration til handling:www.sst.dk­søgpå”beboerkonference”.
Tilbud til sygemeldte borgere med stress
I kommunalt regi tilbydes stressramte borgere hjælp med fokus på stress­
håndtering og mestringsstrategier. Tilbuddene skal baseres på dokumentere­
demetoder,eksempelviskognitivadfærdsterapi,træningog/ellermeditation
med udgangspunkt i den enkeltes behov og præferencer.
Inspiration til handling:www.mindfulness.au.dk(MBSR)ogwww.åbenogrolig.dk
Etablere tilbud til at håndtere angst og depression
Kommunentilbyderkursusihåndteringafangstogdepressiontilborgere,
som har eller er på vej til at udvikle angst og/eller depression. Kurset kan bl.a.
fokusere på mestring af dagligdagen og sociale relationer. Kurset er ikke et
behandlingstilbud og kan derfor ikke erstatte udredning og behandling.
Inspiration til handling:www.patientuddannelse.info(kursus”lærattackle
angstogdepression”),”Evalueringafsatspuljeprojektet:lærattackleangstog
depression ­ en randomiseret kontrolleret undersøgelse”
57
.
Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere
Kommunen etablerer opsøgende indsatser til støtte og fremme af mental
sundhedhossårbareogsocialtudsatteborgere,somoftereharpsykiske
sygdommeoglivsstilssygdomme.Forsårbareogsocialtudsatte,derikkeer
brugereafsocialetilbud,erdetnødvendigtmedenopsøgende,tværfaglig
indsats,somfungererpådesårbareogsocialtudsatteborgerespræmisser
(fxteamsmedgade­ellersocialsygeplejerskersamtordningermedstøtte­
ogkontaktpersoner).
Inspiration til handling:
”Et sundt liv for udsatte borgere”
62
og ”Social ulighed
isundhed–hvadkankommunengøre?”
39
.
22
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
23
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0013.png
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Information og undervisning
Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere
Kommunenunderstøtter,atderertilbudtilsårbareborgeremedfxpsykiske
sygdomme,somharsværtvedatdeltageidetetableredefritids­ogfor­
eningsliv. Tilbuddet skal med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer
understøtte muligheden for at indgå i sociale sammenhænge og føle sig som
en del af et positivt fællesskab. Der kan fx etableres særlige idrætsforeninger
eller samværs­ og aktivitetstibud for denne målgruppe. Samarbejde med
eksisterende foreningsliv med henblik på at inkludere denne gruppe borgere
er også en mulighed.
Inspiration til handling:www.idvi.dk(Sportforlivet–deudsattesidræts­
fællesskab),www.dai­sport.dk(informationomidrætsforeningerogaktiviteter
formenneskermedpsykisksygdom).
Undervise i trivsel i folkeskolen
Kommunale skoler underviser elever i trivsel som en integreret del af den øvrige
undervisning,herunderisærliggradiforbindelsemedsundheds­ogseksual­
undervisning og familiekundskab. Undervisningen kan med fordel fokusere på
trivselietklassemiljø,positivefællesskaber,styrkelseafeleverneshandlekom­
petence og forebyggelse af mobning. Undervisningen skal gennemføres på
alleklassetrin,gerneisamarbejdemedskolenssundhedsplejerske.
Inspiration til handling:Forslagtilundervisningsforløbogmetoderkanfindes
påwww.emu.dk(Danmarkslæringsportal)ogwww.dcum.dk(DanskCenterfor
Undervisningsmiljø).
Styrke mental sundhed hos mennesker med kronisk sygdom
Kommunentilbyderindsatsertilborgeremedkronisksygdom,hvorindsatsen
fokusererpåatfremmementalsundhed,håndteresymptomer,etablereen
velfungerende dagligdag og styrke sociale relationer. Indsatsen kan med for­
del foregå i samarbejde med andre kommuner eller regionen. Indsatsen kan
ikke erstatte udredning og behandling.
Inspiration til handling:www.sst.dk­søgpå”patientuddannelsefor
kronisksyge”og”Forstærketindsatsforpatientermedkronisksygdom”,
www.patientuddannelse.info­søgpå”Lærattacklekronisksygdom”
og ”Læring og mestring – patientuddannelse på deltagernes præmisser”
63
,
www.steno.dk­søgpå”patientuddannelse”
64, 65, 66
.
Formidle information om rådgivningstjenester
Kommunen skal formidle viden om egne og andre relevante tilbud om rådgiv­
ning til børn og unge på skoler og ungdomsuddannelser samt deres forældre.
Inspiration til handling:www.psykiatrifonden.dk,www.headspace.dk,
www.mindhelper.dkellerwww.livslinien.dk
Understøtte nationale partnerskaber og landsindsatser
Kommunen støtter op om nationale og regionale indsatser til fremme af
mental sundhed i befolkningen generelt og målrettet udsatte og sårbare
mål rupper,fxmenneskerderliderafpsykiskesygdomme.Eksempelvisved
g
at etablere samarbejde mellem kommune og regional/national indsats eller
følgedeangivnerådtil,hvadmansomkommunekangøreift.denkonkrete
problemstilling.
Inspiration til handling:www.abcmentalsundhed.dk,derarbejderforatfrem­
mebefolkningensmentalesundhedogwww.en­af­os.dk,derhartilformålat
afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.
Sikre tilbud til pårørende
Kommunensikrer,atderertilbudtilpårørende(fxbørnogpartnere)tilborgere,
der har psykiske eller livstruende sygdomme. Tilbuddet kan bestå af en kom­
binationafrådgivning,gruppesamtalerogindividuellesamtaler.Tilbuddetskal
forebygge,atpårørendeudviklerdårligmentalsundhedogpsykiskesygdom­
me. Kommunen informerer om evt. regionale tilbud.
Inspiration til handling:www.patientuddannelse.infosøgpå”lærattackle
hver agensompårørende”,www.bedrepsykiatri.dk(Landsforeningenfor
d
Pårørende),www.sind.dkogwww.psykiatrifonden.dk
24
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
25
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0014.png
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Tidlig opsporing
Gennemføre undersøgelse for fødselsdepression hos begge forældre
under graviditeten
Sundhedsplejersker tilbyder undersøgelse med både Gotland
79
­ og Edinburgh­
skalaen
67
,forfødselsdepressionhosbeggeforældreigraviditetensandeteller
tredje trimester. Undersøgelsen indgår som en del af sundhedsplejerskens gra­
viditetsbesøgialledefamilier,dertagerimodgraviditetsbesøgigraviditeten.
Såfremtundersøgelsenvisertegnpåfødselsdepression,henvisersundheds­
plejersken til alment praktiserende læge for udredning. Kommunen tilbyder
herefterrelevantindsats,fxiformafpsykologsamtaler,individuellesamtaler
eller gruppetilbud.
Inspiration til handling:”Almenpraksiskanopdagefødselsdepressionallerede
under graviditet”
25, 68
.
Gennemføre tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos spædbørn
i første leveår
Sundhedsplejersker gennemfører systematisk opsporing af dårlig mental
sundhedhosspæd­ogsmåbørnialderen0­12måneder.Opsporingenindgår
som en del af sundhedsplejerskens undersøgelse af barnet i barnets hjem.
Kommunen tilbyder i den forbindelse opfølgende besøg samt rådgivning
og vejledning til forældre til børn med dårlig mental sundhed. Ved fortsatte
vanskeligheder iværksætter kommunen yderligere udredende og/eller inter­
venerende indsats til barn og familie med involvering af praktiserende læge
eller socialforvaltningen.
Inspiration til handling:www.psy.ku.dk(søgpåADBB­AlarmDistressBaby
Scale.PUFprogrammet).SundhedsplejerskerundersøgerviaADBBmetoden
spæd­ og småbørns sociale samspil og opsporer tidlig psykiske udviklings­
forstyrrelser eller helbredsproblemer
69, 70
.
Tilbyde undersøgelse af fødselsdepression hos nybagte forældre
Som et led i sundhedsplejens hjemmebesøg tilbyder kommunen alle forældre
under øgelseforfødselsdepression,nårbarneter6­8ugergammel.Forældre,
s
dervedundersøgelsernevisertegnpåfødselsdepression,henvisestilalment
praktiserende læge for udredning og evt. behandling. Kommunen tilbyder sær­
ligstøtteafhængigtafbehov,fxekstrabesøgafsundhedsplejersken,samtale­
grupper eller individuelle samtaler ved kommunal psykolog. Kommunen ud­
arbejder klar instruks for henvisning til alment praktiserende læge og lokale
kom unaletilbud,nårundersøgelsenvisertegnpåfødselsdepression.
m
Inspiration til handling:
”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til
børn og unge”
25, 68
.
Sikre tidlig indsats til børn og unge med sociale og psykiske problemer
KommunensikrerensammenhængendeindsatsviaSSD­samarbejdet(det
tidligetværfagligesamarbejdemellemSocialforvaltning,skole,sundhedspleje
ogdagtilbud)foratstøttebørnogungemedtidligetegnpåsocialeogpsyki­
skeproblemer,fxhyppighoved­ogmavepine,adfærdsproblemeridagtilbud,
højtfravær,rusmiddelbrugellerungemedselvmordsrisiko.
Inspiration til handling:
”Dialog om tidlig indsats”
71
.
Anvende trivselsmålinger til opsporing af dårlig trivsel
De kommunale skoler anvender de årlige trivselsmålinger til at opspore dårlig
trivselpåskolen.Veddårligtrivseliværksætterdenenkelteskole,eventuelt
i samarbejde med sundhedsplejerske og kommunal sundhedsfaglig medar­
bejder,forebyggendeogtidligeindsatser,sominvolvereralleskolenselever,
lærere og forældre.
Inspiration til handling:
”Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og
unge”
29
.
26
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
27
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0015.png
 Grundniveau  
 Udviklingsniveau
Implementering
og opfølgning
Kompetencer
Detervigtigt,atmedarbejdere,somharborgerkontakt,ogbeskæftigersig
med mental sundhed:
−
Er informeret om kommunens politikker på området
− Kanbidragetilatskabeettrivselsfremmendemiljø,derstyrkerpositive
fællesskaber,socialerelationerogdenenkelteborgershandlekompetence
samt forebygger mobning
− Kenderbetydningenafmentalsundhediforholdtiluddannelse,
beskæftigelse og sundhed generelt
−
Kender andre fagpersoners rolle og ansvar på området og kan indgå i
tværfagligt samarbejde om fremme af mental sundhed
− Kenderkommunensindsatserforfremmeafmentalsundhed(fxtilbud,
informationogtidligopsporing)
−
Er informeret om relevante metoder til rekruttering og fastholdelse af
sårbare og socialt udsatte borgere i indsatser
−
Kender til tidlige tegn og reaktioner på sociale og psykiske problemer og
ved,hvorborgerekanhenvisestilforatfårådgivning
− Kenderdenhandlepligtoghandlevej,derfølgerihenholdtillovgivningen,
nårhhv.børn,unge,voksneogældremistrives.
Understøtte tidlig opsporing af dårlig mental sundhed i jobcentre
Kommunen understøtter tidlig opsporing af symptomer på dårlig mental sund­
hed i regi af jobcentre og henviser til relevante kommunale trivselsfremmende
tilbudellernærmereudredningialmenpraksisforlangvarigstressbelastning,
angstog/ellerdepression.DerergodeerfaringermedatanvendeWHO­5på
jobcentre til opsporing af dårlig mental sundhed.
Inspiration til handling:www.sst.dk­søgpå”guidetiltrivselsindekset:WHO­5”
og”Afsluttendeevalueringafstyrketsundhedsindsatsforsocialtudsatteog
sårbare grupper – tidlig opsporing og indsatser i jobcentre”.
Målrette forebyggende hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed
blandt ældre
I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg og i regi af hjemmeplejen
opsporesborgeremedsymptomerpådårligmentalsundhed(fxensomhed)
ogpsykisksygdom(fxdepression,selvmordsrisikoogdemens)ogderhen­
vises til relevante kommunale og frivillige tilbud eller nærmere udredning og
behandling.
Inspiration til handling:”Opsporingafældreisærligrisikofornedsatfunktions­
evne. En guide til forebyggende hjemmebesøg”
72
,”Tidligopsporingafsygdoms­
tegn hos ældre medicinske patienter – værktøjer til hverdagsobservationer”
73
,
”National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens”
74
.
28
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
29
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
Samarbejde og partnerskaber
Ensammenhængende,langsigtetogeffektivindsatskanbedstopnåsved
sam rbejdemellemprivateogoffentligeaktører.Sominspirationerherlistet
a
aktører,dererrelevanteforimplementeringenafanbefalingeriforebyggelses­
pakken.
Kommunale aktører
Andre kommunale forvaltninger
Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og institutioner er af afgø­
rende betydning for en vellykket indsats til fremme af mental sundhed. Eksem­
pelvisvildetværerelevantatsamarbejdepåtværsafsocial­,børne­ogunge­,
skole­,fritids­ogbeskæftigelsesforvaltninger.
Der bør være særligt fokus på at styrke den tværfaglige og tværkommunale
indsatsforsårbarefamilierogunge,herundersocialtudsatteunge,ungeder
mistrives,ungeudenforuddannelsessystemetogungemedpsykiskesyg­
domme.
Etoverblik,fxiformafenlokalkortlægningafdementaltsundhedsfrem­
mendeogforebyggendeindsatser,someksistererikommunen,eretgodt
udgangspunkt for et velfungerende samarbejde på tværs. Der kan hentes
inspiration til samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger i Sundheds­
styrelsens publikation ”Sundhed på tværs”
zz
.
Private aktører
Målgruppen/borgerne
Kommunenskalsikreborgerinddragelse,ogborgerenskalbetragtessomeks­
pertogsomenkildetilvigtigviden.Iforbindelsemedudviklingafpolitikker,
handleplaner og indsatser kan borgere med fordel blive inddraget og/eller
hørt. I forbindelse med tilbud målrettet borgere skal tilbuddet tage udgangs­
punkt i den enkelte borgers behov og situation.
Foreningslivmfl.
Foreninger,musikskoler,spejderbevægelserogandreaktørericivilsamfundet
spillerenvigtigrolleift.attilbydeaktiviteter,socialerelationerogpositivefæl­
lesskaber,somfremmerborgersmentalesundhed.Enrækkekommunerhar
allerede etableret partnerskaber eller samarbejder med frivillige om at skabe
relevantetilbudforfxbørnogunge,pårørendeogældre.
Patient- og interesseorganisationer
En række kommuner har gode erfaringer med at samarbejde med patient­
og interesseorganisationer
75
.Organisationernestillertypisketkonceptog
eventuelt ressourcer til rådighed for udvalgte målgrupper.
Eksempler på relevante samarbejdspartnere ift. at fremme borgers mental
sundhed:
− Psykiatrifondenerenafdeorganisationer,derharudvikletenrækketilbud,
somkommunernekangørebrugaf,fxmedfokuspåbørnsompårørende
til mennesker med psykisk sygdom og forskellige trivselsindsatser på
uddannelsesinstitutioner.
− DetSocialeNetværkharistoredeleaflandetetableretHeadspace­centre
med anonym og gratis rådgivning til børn og unge.
−
Kræftens Bekæmpelse tilbyder sorggrupper til forskellige aldersgrupper.
− ÆldreSagenorganisererbesøgsvennerpåplejecentre,sygehusogieget
hjem.
Andre aktører
Ungdomsuddannelser og produktionsskoler
Ungdomsuddannelser og produktionsskoler er centrale aktører. Både i forhold
tilatstyrkedenmentalesundhedoglæring,forebyggeogopsporeudvikling
af dårlig mental sundhed samt undgå frafald. Samarbejde på tværs af kommu­
negrænsererrelevantidennesammenhæng,dauddannelsesinstitutionerne
ofteharoptagfraflerekommuner.
Regionen
Regionenerenvigtigsamarbejdspartner,fxiregiafsundhedsaftalerne.Ikraft
af regionens rådgivningsforpligtelse på forebyggelsesområdet yder regionen
et stort oplysningsarbejde om dårlig mental sundhed og psykiske sygdomme
viadenregionalePsykInfo.Samarbejdetmellemkommuneogregionkanfx
fokusere på at forbedre den mentale sundhed hos mennesker med psykiske
sygdommeellerhjælpeborgeretilatlæreatlevemedsygdom,medvirketil
at fjerne stigmatisering af borgere med psykiske sygdomme samt på tidlig
opsporing af dårlig mental sundhed og psykisk sygdom
76
.
Almen praksis og praktiserende psykologer
Deterrelevant,atalmenpraksisogpraktiserendepsykologerikommunener
informeretomkommunensindsatserogtilbudomfremmeafmentalsundhed,
så de kan henvise borgerne. I forbindelse med de forebyggende børneunder­
søgelser hos praktiserende læge er der desuden mulighed for at opspore og
støtte sårbare og socialt udsatte familier med særlige behov. Via det kommu­
nalt lægelige udvalg kan kommunen afklare roller og ansvar i forhold til almen
praksis.
30
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
31
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
Monitorering og indikatorer
For at sikre implementeringen af anbefalingerne er monitorering og dokumen­
tationvæsentligt.Fokusskalværepå,omdeanbefalinger,kommunenhar
prioriteretatarbejdemed,erimplementeretmedtilstrækkeliggodkvalitet.
Indikatorerneskalafspejledenanbefaling,dermonitoreres,herunderhvordan
anbefalingen er omsat i praksis i den enkelte kommune.
Der kan både monitoreres på resultatindikatorer og procesindikatorer afhæn­
gigt af relevansen i den enkelte anbefaling.
Et eksempel på en resultatindikator for anbefalingen ”Målrette forebyggende
hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed blandt ældre” er andelen
afældre,dererblevetopsporetoghenvisttilrelevantetilbudog/ellerudred­
ning og behandling. Et eksempel på en procesindikator for denne anbefaling
erandelenafmedarbejdere,dererblevetopkvalificeretiatanvendeopspo­
ringsværktøjetWHO­5
77
.
Data på kommunalt niveau
UngeprofilundersøgelsenpåBørnUngeLiv(tidligereSkolesundhed.dk)er
enspørgeskemaundersøgelseafungessundhed,trivselogrisikoadfærd,
som deltagerkommuner i BørnUngeLiv kan gennemføre en gang om året.
Unge rofilundersøgelsenindeholdertoundersøgelser:énmålrettet7.,8.
p
og9.klasserogenmålrettetalleungemellem15–30år(10.klasse,ung­
domsuddannelser,ungeudenforuddannelseog/ellerarbejdsmarked).
Ungeprofilundersøgelseneretpraksisnærtværktøjudarbejdetiettætsam­
arbejdemellemkommuner,forskningsinstitutioner,styrelserogministerier.
Undersøgelsen giver de deltagende kommuner mulighed for at monitorere
og tilrettelægge det forebyggende arbejde på børne­ og ungeområdet.
I spørgeskemaet spørges bl.a. til unges trivsel.
Læsmerepåwww.børnungeliv.dk
Data på nationalt niveau
Det anbefales så vidt muligt at benytte validerede måleinstrumenter for trivsel
ogmentalsundhed,eksempelvisvedhjælpafspørgeredskaberneSF12,WHO­
5ogWEMWBS(Warwick­EdinburghMentalWellbeingScale).Værdierforden
enkeltekommunekansammenholdesmedlandsgennemsnittet,ogderkan
udvikles måltal på baggrund af disse data.
DenNationaleSundhedsprofil
19
.Sundhedsprofilengennemføreshvertfjerde
årogindeholderspørgsmål,derdækkermentalsundhedogdårligmental
sundhed.Derudviklesogsåregionaleogkommunalesundhedsprofiler.Data
dækkerborgereover16årogkanfindespåwww.danskernessundhed.dk.
Skolebørnsundersøgelsen
(HBSC)gennemføreshvertfjerdeårogindeholder
blandtandetspørgsmålomlivstilfredshed,ensomhed,selvværd,socialkompe­
tence og psykiske symptomer.
11
Forslag til indikatorer der er væsentlige at få indsamlet
kommunale data for
−
Forældre med fødselsdepression
− BrugafspecialistersomfxPPR­psykologeridagtilbud
−
Behov for og udgifter til specialundervisning
−
Sygefravær på kommunale arbejdspladser
− Antalletafselvhjulpneældre.Datakanmedfordelsuppleresmed
undersøgelse af ældres trivsel.
Nationale trivselsmålinger
for børn og unge i folkeskolen og på erhvervsud­
dannelseroggymnasialeuddannelser.Allefolkeskoler,erhvervsuddannelser
og gymnasiale uddannelser skal ifølge lov gennemføre årlige trivselsmålinger.
Resultaternekanaflæsespåskoleniveaupåfolkeskoleområdet.Deterfortsat
uvist,hvordanresultaternekannedbrydesiforholdtiltrivselsmålingerpågym­
nasier og erhvervsuddannelser.
Resultaterne fra de årlige trivselsmålinger kan læses på undervisningsministe­
rietshjemmesidewww.uvm.dk
Derbørtagesforbeholdfor,atnogleborgereofterevælgerikkeatdeltagei
undersøgelserne,fxborgeremedpsykiskesygdomme.
32
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
33
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
Litteratur og
henvisninger
1
EplovLF.&LauridsenS.Fremme
afmentalsundhed–baggrund,
begreb og determinanter. Sund­
hedsstyrelsen;2008.
2 WHO,2001.TheWorldhealthreport
2001.MentalHealth:NewUnder­
standing,NewHope.
3 BorgV,NexøMA,KolteIV&An­
dersenMF.Hvidbogommentalt
helbred,sygefraværogtilbage­
venden til arbejdet. Det Nationale
ForskningscenterforArbejdsmiljø;
2010.
4 DalgardOS,MathisenKS,Nord
E,OseS,RognerudM&AarøLE.
Psykiskhelse:Helsefremmende
og forebyggende tiltak og anbefa­
linger. Norske folkehelseinstituttet;
2011.
5 MadsenHM,HvenegaardA&
FredslundEK.Opgaveudviklingpå
psykiatriområdet. Dansk Sundheds­
institut;2011.
6
Sundhedsstyrelsen. Betydning af
dårlig mental sundhed for helbred
ogsocialtliv;2017
7
Sundhedsstyrelsen. Sundhed på
tværs;2010.
8 DiderichsenF,AndersenI&Manuel
C. Ulighed i sundhed – årsager og
indsatser.Sundhedsstyrelsen;2011.
11 RasmussenM.etal.(Red).Skole­
børnsundersøgelsen2014.Statens
InstitutforFolkesundhed;2015.
12 ChristensenAI,PisingerV,Larsen
CVL,TolstrupJS.Mentalsundhed
blandt unge. Resultater fra Ung­
domsprofilen2014.StatensInstitut
forFolkesundhed,SyddanskUni­
versitet;2017.
13
Damsgaard MT et al. Close relations
to parents and emotional symptoms
among adolescents – beyond so­
cio­economicimpact?International
JournalofPublicHealth2014,59:
721­6
14 DanmarksStatistik,www.statistik­
banken.dk
15
Sundhedsstyrelsen. Vejledning om
forebyggende sundhedsydelser til
børnogunge;2011.
16 Psykiatrifonden.Psykiskeproblemer
er den primære årsag til frafald på
erhvervsuddannelserne;2011.
9 DalgardOS,MathisenKS,Nord
E,OseS,RognerudM&AarøLE.
Psykiskhelse:Helsefremmende
og forebyggende tiltak og anbefa­
linger. Norske folkehelseinstituttet;
2011.
17
Sundhedsstyrelsen. Udviklingen i
den børne­ og ungdomspsykiatri­
skevirksomhed;2011.
18
Statens Folkhälsoinstitut. Barns och
ungas hälsa. Kunskapsunderlag för
Folkhälsopolitiskrapport2010;2011.
19
Sundhedsstyrelsen. Den Nationale
Sundhedsprofil,Sundhedsstyrelsen;
2017.
20
Sundhedsstyrelsen. Betydning af
fysisk aktivitet for mental sundhed
blandtældre;2010.
21 BorgV,NexøMA,KolteIV&An­
10 BarryMM,JenkinsR.Implementing
MentalHealthPromotion.Churchill
LivingstoneElsevier;2007.
dersenMF.Hvidbogommentalt
helbred,sygefraværogtilbage­
venden til arbejdet. Det Nationale
ForskningscenterforArbejdsmiljø;
2010.
22 DanskeRegioner.Psykisksygdom
ogarbejdsmarkedet;2009.
23
Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyr­
deniDanmark.Risikofaktorer;2016.
24 KnappM,McDaidD&ParsonageM.
Mental health promotion and men­
tal illness prevention: The economic
case,LondonSchoolofEconomics;
2011.
25 McDaidD&ParkA.Investingin
mentalhealthandwell­being:
findingsfromtheDataPrevproject,
HealthPromotionInternational.Vol.
26,No.S1;2011.
26 McDaidD,ZechmeisterI,KilianR.,
MedeirosH,KnappM,Kennelly.
&theMHEENGroup.Makingthe
economic case for the promotion
ofmentalwell­beingandthepre­
ventionofmentalhealthproblems,
MHEENIIPolicyBriefing;2008.
27 CenterforAlternativSamfundsana­
lyse. Investeringer i tidlige sociale
indsatser – samfundsøkonomiske
beregninger af indsatser i forhold til
udsattebørnogunge;2010.
28
Regeringens udvalg om psykiatri.
Enmoderne,åbenoginkluderende
indsats for mennesker med psyki­
ske lidelser. Regeringens udvalg om
psykiatri;2013.
29 NiclasenJ,LundLogObelC.Ind­
satser der fremmer mental sundhed
hos børn og unge. Et systematisk
litteraturstudie af internationale un­
dersøgelser. Center for Sundheds­
samarbejdevedAarhusUniversitet;
2016.
30 NelausenMK,MeilstrupCog
Nielsen L. Indsatser til fremme af
elevers psykiske trivsel. Statens
InstitutforFolkesundhed;2011
31 Arbejdstilsynet.Arbejdsbetinget
stress;2006.
32 AwaWL,PlaumannM,WalterU.
Burnoutprevention:Areviewof
interventionprograms.Patient
Education and Counselling Volume
78,Issue2;2010
33 RobertsonIT,CooperCL,Sarkar
M,CurranT.Resiliencetrainingin
theworkplacefrom2003to2014:A
systematicreview;2015.
34 Kelloway,Barling.Leadership
development as an intervention in
occupational health psychology;
2010.
35
Mygind L et al. Viden om friluftslivs
effekterpåsundhed–resultaterfra
en systematisk forskningsoversigt.
Friluftsrådet;2018
34
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
35
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
36 OttosenJ,LundqvistS&Johnson
L.NaturupplevelseochHälsa–
forskningen visar vägen. Sveriges
Lantbruksuniversitet;2011.
37 SølvhøjIN,FolkerAP.Naturens
rige: Naturen som arena for mental
sundhedsfremme på tværs i
kommunerne. Statens Institut for
Folkesundhed;2017.
38 OldrupHH&VitusK.Indsatser
overforudsatte0­3­årigeog
deres forældre. En systematisk
forskningsoversigt,DetNationale
Forskningscenter for Velfærd. Kø­
benhavn;2011
39
Sundhedsstyrelsen. Social ulighed
i sundhed – hvad kan kommunen
gøre?;2011.
40 BarlovJetal.Health­ledinterventi­
ons in early years to enhance infant
andmaternalhealth:Areviewofre­
views.ChildandAdolescentMental
Health,15(4);2010.
41 PontoppidanM.TheEffectsof
UniversallyOfferedParenting
InterventionsforParentswithInfant.
KøbenhavnsUniversitet;2016.
42
Rambøll. Børns trivsel i familier med
overvægt eller andre sundhedsrisici
– tværgående evaluering. Rambøll;
2015.
43
Sundhedsstyrelsen. Erfaringer fra
satspuljenombørnstrivsel.Hvad
lærtevi?;2015.
44
Sundhedsstyrelsen. Resultatop­
følgning af forældreprogrammet
Registerbasereteffektanalyseaf”En
godstart–sammen;2017.
45
Sundhedsstyrelsen. Metoder i
familieorienteret alkoholbehandling
– om at inddrage partner og børn.
Sundhedsstyrelsen;2009.
46 MehlbyJ,AndersenJ.Tidligop­
sporing af børn i en socialt udsat
position. VIVE ­ Det Nationale
Forsknings­ogAnalysecenterfor
Velfærd(tidligereKORA);2012.
55
Socialstyrelsen. Kom godt i gang
med en fritidspas ordning. Inspirati­
on til implementering. Socialstyrel­
sen;2017
56 StyrelsenforArbejdsmarkedog
64 EngelundG&HansenUM.Det
balancerende menneske. Sundhed­
spædagogisk model for patient­
uddannelse på tværs af diagnoser.
Rapport1omprojektet”Patientud­
dannelse på tværs af diagnoser” i
Region Syddanmark. Steno Center
forSundhedsfremme;2011.
65 EngelundG&HansenUM.Den
sundhedspædagogiske jonglør.
Kompetenceudviklingsmodel for
patientuddannelse på tværs af
diagnoser. Rapport 2 om projektet
”Patientuddannelsepåtværsaf
diagnoser” i Region Syddanmark.
Steno Center for Sundhedsfremme;
2011.
66
Engelund G. I balance med kronisk
47 VIVE&OxfordResearch.Sluteva­
luering af familierettede og fore­
byggende indsatser i ”Tidlig Indsats
–LivslangEffekt”.VIVE&Oxford
Research;2018
48 AndersenJ,AnshøjCB,Guldager
E.Undersøgelseaffaktorer,der
påvirker0­6­årigebørnstrivsel.God
Barndom;2018
Rekruttering. Den gode ungeindsats
ijobcentrene.StyrelsenforArbejds­
markedogRekruttering;2017
57
Sundhedsstyrelsen. Evaluering af
satspuljeprojektet: lær at tackle
angst og depression ­ en rando­
miseret kontrolleret undersøgelse.
Sundhedsstyrelsen;2016.
58
Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse
49 KnoopHH,HolsteinBE,ViskumH,
LindskovJM.Elevernesfællesskab
ogtrivseliskolen.AnalyserafDen
Nationale Trivselsmåling. Randers:
Dansk Center for Undervisningsmil­
jø;2017.
50
Sundhedsstyrelsen. Skolesund­
hedsarbejde ­ håndbog til sund­
hedspersonale. Sundhedsstyrelsen;
2015.
51 AndersenS,SørensenBB,IngholtL.
Trivsel,Fællesskab&Faglighedpå
erhvervsskoler,StatensInstitutfor
Folkesundhed;2017.
52 KatznelsonN,MurningS&PlessM.
Vejenmodde95%–enerfarings­
opsamling for Ungdomsuddannelse
til alle projektet. Kommunernes
Landsforening;2009.
53 ThorsteinssonHG&JensenBM.
”Jegkommerhellerikkeidag”–om
støtte af sårbare unge i uddannelse.
Undervisningsministeriets hånd­
bogsserienr.3;2010.
54 ThorsteinssonHG,DittmannT,
LarsenRHogSachsPL,Støttetil
sårbareelever,Psykiatrifonden;
2012.
på ældreområdet. Sundhedsstyrel­
sen;2016.
59 Sundhedsstyrelsen.Håndbogi
rehabiliteringsforløb på ældreområ­
det.Sundhedsstyrelsen;2016.
60
Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats
mod ensomhed hos ældre men­
nesker med meget hjemmehjælp.
Sundhedsstyrelsen;2016.
61 NiclasenJ,LundL,ObelC&Larsen
L. Indsatser der fremmer ældres
mentale sundhed. Et systematisk
litteraturstudie af internationale un­
dersøgelser. Center for Sundheds­
samarbejdevedAarhusUniversitet;
2016.
62
Sundhedsstyrelsen. Et sundt liv for
udsatte borgere. Sundhedsstyrel­
sen;2012.
63
Knudsen BT et al. Læring og me­
string.Patientuddannelsepådelta­
gernespræmisser.Aarhus:Region
Midtjylland,CFK·Folkesundhedog
Kvalitetsudvikling;2012.
sygdom. Sundhedspædagogisk
værktøjskasse til patientuddannel­
se. Steno Center for Sundhedsfrem­
me;2011.
67 CoxJL,HoldenJM,SagovskyR.
EdinburghPostnatalDepression
Scale.TheBritishJournalofPsychi­
atry.150(6);juni1987.
68 MadsenSA.Almenpraksiskan
opdage fødselsdepression allerede
undergraviditet,Månedsskriftfor
PraktiskLægegerning;2018.
69 AmmitzbøllJ,HolsteinB,WilmsL,
AndersenA,SkovgaardA.ANew
MeasureforInfantMentalHealth
Screening: Development and Initial
Validation.BMCPediatry.16:167;
2016
70 AmmitzbøllJ,ThyesenLC,Holstein
BE,AndersenA,SkovgaardAM.Pre­
dictive validity of a service­setting
based measure to identify infancy
mentalhealthproblems­Apopula­
tion based cohort study. European
Child&AdolescentPsychiatry;2017.
36
Sundhedsstyrelsen 2018
Forebyggelsespakke
Mental sundhed
37
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0020.png
71
Socialstyrelsen. Dialog om tidlig
indsats.Socialstyrelsen;2015.
72 Sundhedsstyrelsen.Opsporing
af ældre i særlig risiko for nedsat
funktionsevne. En guide til forebyg­
gende hjemmebesøg. Sundheds­
styrelsen;2017.
73
Sundhedsstyrelsen. Tidlig opspo­
ring af sygdomstegn hos ældre
medicinske patienter – værktøjer til
hverdagsobservationer. Sundheds­
styrelsen;2013.
74
Sundhedsstyrelsen. National klinisk
retningslinje for udredning og be­
handling af demens. Sundhedssty­
relsen;2013.
75
Sundhedsstyrelsen. Fremme af
mental sundhed i kommunen –
eksempler,mulighederogbarrierer;
2009.
76
Sundhedsstyrelsen. Regionernes
forebyggelsesopgaver – en vejled­
ningtilsundhedslovens§119,stk.3.
Sundhedsstyrelsen;2009.
77 Sundhedsstyrelsen,Guidetiltrivsels­
indekset:WHO­5,www.sst.dk
78
Sundhedsstyrelsen; Sygdoms­
byrdeniDanmark,risikofaktorer;
2016.
79 Rutz,W.,Rihmer,Z.&Dalteg,A.
The Gotland Scale for assessing
maledepression.NordJPsychiatry
2002.56(4):265­71.
Forebyggelsespakke –
Mental sundhed
© Sundhedsstyrelsen, 2018. Udgivelsen kan frit
refereres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Emneord:
mental sundhed, trivsel, forebyggelse,
sundhedsfremme, kommune, viden, beskyttende
faktorer, risikofaktorer, sundhedsprofiler,
sundhedsøkonomi, social ulighed, planlægning,
prioritering, anbefalinger, implementering,
kompetencer, samarbejdspartnere, monitorering
Sprog:
Dansk
Kategori:
Faglig rådgivning
2. udgave
Versionsdato:
13. april 2018
ISBN
– trykt udgave:
978-87-7104-992-3
Elektronisk ISBN:
978-87-7104-979-4
Redaktionel bearbejdning:
Lene Halmø Terkelsen, journalist
Design & layout:
e-Types
Tryk:
Rosendahls A/S
38
Sundhedsstyrelsen 2018
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Oversendelse af SSTs forebyggelsespakke om mental sundheds fra 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144209_0021.png
Sundhedsstyrelsenharudvikletenrækkeforebyggelsespakker,
som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundheds­
fremme og forebyggelse af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne
kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne.
Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer:
Alkohol
Fysisk Aktivitet
Hygiejne
Indeklima i skoler
Mad & måltider
Mental sundhed
Overvægt
Seksuel sundhed
Solbeskyttelse
Stoffer
Tobak
Som en introduktion til arbejdet med forebyggelse har Sundheds­
styrelsen udarbejdet publikationen ”Kommunens arbejde med
forebyggelsespakkerne”.
Påwww.sst.dk/forebyggelsespakkerfindessamtligeforebyggelses­
pakker og anbefalinger fordelt på målgrupper og fagområder.
PublikationernekanbestilleshosSundhedsstyrelsenspublikationer,
c/oRosendahlsLagerogLogistikpåtlf.70262636.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67, 2300 København S Telefon 72 22 74 00 [email protected] www.sst.dk