Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2139752_0001.png
Følgeforskningen om
bevægelse i skoledagen
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0002.png
Bevægelse er indført med folkeskolereformen
•
Krav: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i
genms. 45 minutter om dagen (§15 folkeskoleloven)
•
I den politiske aftale om reformen var argumenterne for at indføre krav om 45
minutters bevægelse:
•
Bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge
•
Bevægelse skal understøtte motivation og læring i skolens fag
2
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0003.png
Andel af skoleledere, som i høj grad vurderer,
at der er implementeret reformelementer
•
Implementering af bevægelse er ifølge skolelederne stagneret
Kilde: Jensen et al. 2020
3
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0004.png
Hvor ofte lærere bruger bevægelse i
undervisningen?
•
Motion og bevægelse foregår oftere i indskolingen end på de to øvrige klassetrin.
•
I 2018: 65 pct. af lærerne i indskolingen anvender motion og bevægelse mindst 2
gange om ugen, mens det samme gælder for 23 pct. af lærerne i udskolingen.
•
For indskolingen er der ikke nogen udvikling i brugen af motion og bevægelse siden
2014.
•
For mellemtrinnet og udskolingen har der siden 2015/16 og frem til 2018 været en
nedadgående tendens. For disse to klassetrin foregår motion og bevægelse dog fortsat
oftere i 2018, end det gjorde i 2014.
•
I interviews påpeger lærerne, at de er overladt med et stort ansvar for
implementering af bevægelse.
4
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0005.png
Andel
elever
som er fysisk aktive i 45 min
eller mere i løbet af skoledagen
•
Det er især vanskeligt med bevægelse blandt de ældre elever
*Data er baseret på elevernes egne oplevelser - Kilde: Jensen et al. 2020
5
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0006.png
Bevægelses betydning for faglige resultater
•
Få tegn på, at bevægelse i løbet af skoledagen har betydning for elevers faglige
resultater:
•
Stort set ingen statistisk sammenhæng mellem bevægelse og faglige resultater (kvantitativ
analyse)
•
Fra 2016 til 2018 stigning i andelen af lærere og pædagoger, som vurderer, at bevægelse
fremmer elevers læring. (kvalitativ analyse)
•
En stor del af lærerne og særligt pædagogerne oplever, at bevægelse er gavnlig for elevers
indlæring
–
særligt i ydertimerne.
•
Nogle udskolingslærere er skeptiske => de oplever, at bevægelse er tidskrævende, tager tid
fra faget.
•
I modsætning til tidligere studier indikerer følgeforskningens analyser begrænset betydning
af bevægelse for elevernes faglige resultater. Dette kan ifølge forskerne skyldes, at
følgeforskningsdata ikke kommer tæt nok på en præcis evaluering af
bevægelsesaktiviteter i
skolen.
Xx
6
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0007.png
Bevægelses betydning for elevernes trivsel
•
Bevægelse kan have en positiv betydning for elevers trivsel, særligt på
mellemtrinnet. Dette kan skyldes, at bevægelse kan styrke elevers fællesskaber og
koncentration.
•
Bevægelse kan også potentielt skabe uro, fordi det tager tid og forstyrrer. Ifølge
lærerne er det derfor vigtigt, at bevægelsesaktiviteter ikke skemalægges, men
tilpasses elevernes behov
•
For elever i specialundervisningstilbud
ses ingen betydning af bevægelse for
elevernes faglige resultater. De trives dog bedre fagligt og oplever mere støtte og
inspiration, når motion og bevægelse fylder mere.
1
xx
23. januar 2020
7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0008.png
Organisering af bevægelse i skoledagen
•
På størstedelen af skolerne (ca. 75 procent) gennemføres bevægelse primært som
en del af fagundervisningen.
•
Ca. 20 procent af skolerne angiver, at motion og bevægelse primært er placeret som
et selvstændigt element på skoleskemaet.
•
Jo højere klassetrin desto hyppigere varetages undervisning med motion og
bevægelse af lærere frem for af pædagoger og af lærere og pædagoger i fællesskab
8
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0009.png
Opsamling
–
følgeforskning om bevægelse
•
Årsager til stilstanden i bevægelse i skoledagen kan ifølge følgeforskningen og
ministeriets læringskonsulenter være:
•
Implementering tager tid og kræver fokus på flere reformelementer
•
Bevægelse i undervisningen kræver kulturforandring
•
Manglende retningslinjer og uhensigtsmæssig organisering
•
Mangel på tid i løbet af skoledagen
•
Behov for viden og kompetencer
–
blandt de fagprofessionelle
•
Udfordringer med at gøre bevægelse meningsfuldt i udskolingen
•
Følgeforskningen indikerer behov for
•
erfaringsudveksling blandt lærerne
•
vedvarende ledelsesmæssigt fokus og klare retningslinjer for implementering
9
23. januar 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Program og oplæg fra høringen i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringer med implementering af lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters motion i løbet af skoledagen 23. jan. 2020
2139752_0010.png
Kilder
•
Epinion (2019): Kortlægning af skoledagens længde. Rapport.
•
Jacobsen, R.H., B. Bjørnholt, K.F. Krassel, E. Nørgaard, S.T. Jakobsen, L.H. Flarup, L. Munch, T. Møller-Hastrup, M.H. Nielsen & H. Nygaard
(2017): En længere og mere varieret skoledag. Implementerings- og effektundersøgelse. Rapport. København: KORA
–
Det Nationale
Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
•
Jensen, V.M., P.R. Skov & E. Thranholm (2018): Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag. Fjerde
dataindsamling efter reformen. Rapport. København: VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
•
Jensen, V.M. & Nielsen, C.P. (2019): Viden om Folkeskolereformen
–
Opsamling af resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018.
Rapport. København: VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
•
Jensen, V.M., Bjørnholt, B., Mikkelsen, M.F., Nielsen, C.P., & Ladekjær, E. (2020): Den længere og mere varierede skoledag
–
En analyse af
reformens elementer. Rapport. København: VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
10
23. januar 2020