www.gl.org
Finansiering af de gymnasiale uddannelser
Finansieringen er et ud af flere elementer i den samlede styring af de gymnasiale uddannelser. Gymnasier-
nes indhold og kvalitet styres via love og bekendtgørelser, og Undervisningsministeriet fører tilsyn med den
faglige kvalitet, økonomien, institutionelle forhold og regeloverholdelse.
Finansieringen bør sikre, at alle institutioner kan give de unge en gymnasial uddannelse af høj kvalitet og
med en national standard inden for gældende overenskomst, love og bekendtgørelser. Finansieringssyste-
met skal understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger om lige uddannelsesmuligheder til alle.
GL ønsker følgende i forbindelse med en ændring af gymnasiernes finansiering:
•
•
•
•
•
•
•
•
Tilførsel af ekstra ressourcer ved omlægning af finansieringssystemet
Indførelse af klassegrundtilskud der giver omkostningsdækkende og retfærdig finansiering
Kun én tælledag for at få mere stabil økonomi
Prioritering af udbud i provinsen ved styrkelse af udkantstilskud
Fælles socialt taxameter for alle de gymnasiale uddannelser til ekstra indsats for udsatte elever
Fokus på at penge anvendes på undervisning
Grundtilskud og udkantstilskud skal sikres mod udhuling
Bygningsselvejet skaber økonomiske problemer for skolerne – det skal løses
Tilførsel af ekstra ressourcer ved omlægning af finansieringssystemet
Gymnasierne er økonomisk presset. En finansieringsreform, der vil give færre ressourcer til nogle instituti-
oner for at løfte andre, er derfor en uholdbar situation. GL opfordrer derfor til, at ændringer i finansierin-
gen som udgangspunkt implementeres ved at tilføre ressourcer.
Klassegrundtilskud giver omkostningsdækkende og retfærdig finansiering
Finansieringen af uddannelserne bør være så omkostningsdækkende som mulig. I dag får udbydere af gym-
nasial uddannelse udbetalt over 90 pct. af tilskuddet ud fra antal elever. Modsat er over 50 pct. af skolernes
undervisningsomkostninger bundet til den enkelte klasse eller det enkelte hold. Der bør derfor indføres et
klassegrundtilskud på op til 50 pct. af det nuværende undervisningstilskud. Resten af undervisningstilskud-
det fastholdes som elevtaxameter. Færdiggørelsestaxameteret skal være en del af undervisningstaxamete-
ret.
Klassegrundtilskuddet bør gives ud fra det antal klasser, elevoptaget optimalt giver. Klassegrundtilskuddet
fastholdes gennem hele uddannelsesforløbet. For gymnasialt enkeltfag skal tilskuddet gives for antal hold.
Det nuværende tilskudssystem betyder, at der er en tilskudsforskel mellem skolerne på op til 300.000 kr.
pr. klasse, svarende til over 20 pct. af undervisningstilskuddet alene på grund af forskel i antal elever i klas-
sen. Samme tendens gør sig gældende for bygningstaxameteret og fællesudgiftstaxameteret.
De skoler, der vil få højere tilskud ved omlægning til klassegrundtilskud, er typisk:
1. Skoler med mange elever, der er socialt, fagligt og personligt udfordret
2. Skoler med mange henviste elever som følge af elevfordelingen
3.
Mindre gymnasier i provinsen, hvor elevoptaget sjældent giver en klassedannelse på 28 elever
En tælledag giver mere stabil økonomi
I dag udløses elevtaxameteret ved opgørelse af eleverne to gange om året: en gang i efteråret og en gang