Taxameterforskelle mellem de treårige gymnasiale uddannelser
Taxametrene for de tre treårige gymnasieuddannelser hhx, htx og stx er forskellige, og debatten om
taxameterforskellene dukker med mellemrum op, senest her i januar 2020.
GL mener
, at taxameteret skal understøtte kvaliteten og dække de faktiske omkostninger ved den
enkelte uddannelse. Se
GL’s politik for taxameter her.
I 2020
er der ingen
–
eller marginal
–
forskel på undervisningstaxametrene, som ikke skyldes forskel-
le på uddannelserne. Htx har et højere antal lektioner end stx og hhx, og htx har mange naturviden-
skabelige fag, som er dyrere at gennemføre, som hhx ikke har. Stx har også de naturvidenskabelige
fag.
2020-niveau
Undervisningstakst (pr. årselev)
Færdiggørelsestakst (pr. færdig elev)
Fællesudgiftstakst (pr. årselev)
Bygningstakst (pr. årselev)
I alt pr. årselev (færdiggørelse vægtet 1/3)
A-niveau-fag omregnet pr. årselev
Tilskud til undervisningen ift. hhx
Hhx
51.080
14.020
5.340
4.990
66.083
.
Stx
52.620
13.500
6.450
7.650
71.220
1.200
*)
+ .
Htx
58.500
20.570
7.520
9.370
82.247
+9. 0
Kilde: Takstkatalog for finanslov 2020.
*)
Beregnet: Der gives ca. 10.500 kr. pr. elev, der færdiggør en række A-nivea-fag på stx. Ca. 1/3 af studenterne færdiggør de
udløsende A-niveau i løbet af de 3 år. Hvis beløbet indgik i det samlede undervisningstaxameter, ville det give 1.200 pr. års-
elev.
Der er 2.567 kr. i forskel på undervisningstaxameteret mellem stx og hhx, hvis man indregner det
særlige A-fags-taxameter til stx.
Forskellen kan primært begrundes med:
Naturvidenskabelige fag: 1.600-3.200 kr. pr. årselev skyldes ifølge en undersøgelse fra Un-
dervisningsministeriet øgede omkostninger ved at gennemføre undervisning i naturviden-
skabelige fag (2020-niveau).
300-400 kr. pr. årselev skyldes ifølge GL-beregninger forskel i overenskomster.
Der er ligeledes forskel på bygnings- (2.660 kr. pr. årselev) og fællesomkostningstaxametret (1.110 kr.
pr. årselev) mellem stx og hhx. Undervisningsministeriet har 20. oktober 2014 forklaret, at dette bl.a.
skyldes forskelle i grundvilkårene for, hvordan skolerne har erhvervet deres bygninger, samt at er-
hvervsskolerne har en bredere vifte af uddannelser.
Samlet kan man konkludere, at der ikke synes at være ubegrundede forskelle mellem undervisnings-
taksterne. Hvordan skolerne vælger at prioritere ressourcerne, er en helt anden sag. Da der (desvær-
re) ikke er krav om, at undervisningstaxametrene skal anvendes til undervisningen, er der store for-
skelle på ressourceanvendelsen mellem skoleformer og skoler. Bl.a. er der en række erhvervsgymna-
sier, som ikke udmønter den lokalløn, de burde, og en del anvender ikke alle undervisningsindtæg-
terne til undervisningen.