Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2138742_0001.png
Til Børne & Undervisningsudvalget
Kbh. den 21.01.2020
Tak fordi Glad Fonden, på foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 16. januar 2020, fik
mulighed for at præsentere vores gode erfaringer med erhvervskompetencegivende uddannelse -
Flexuddannelsen.
De spørgsmål, der ikke var tid til at besvare på mødet, forsøger vi at besvare kort nedenfor:
Hvordan kan uddannelsen organiseres, så den bliver et tilbud på landsplan?
Flexuddannelsen er 100 % virksomhedsforlagt med en fast faglærer, en tilknyttet vejleder og et hold
på 7 elever hvor både praksis- og teoriundervisning gennemføres på uddannelsesvirksomheden.
Den faglige koordinering og udvikling igennem forsøgsuddannelsesperioden sikres gennem afde-
lingskontorer med en uddannelsesleder i henholdsvis Aarhus, Esbjerg og København. En lands-
dækkende organisering kunne på samme vis være forankret i 5-6- regionale enheder, der i forvejen
udbyder STU etc, med en tværgående koordinering.
Dækker forsøgsuddannelsen kun en gren af uddannelsesbehovet for unge efter STU?
Den igangværende forsøgsuddannelse er rettet mod den 1/3 af de unge, der afslutter en STU og
derefter visiteres til jobcentre/ungeenheden, hvor de kategoriseres som ’aktivitetsparate’ og får et
’uddannelsespålæg’, hvilket indebærer, at de skal indgå i aktiviteter, der gør den klar til uddannelse
eller beskæftigelse. For de fleste unge, der afslutter en STU, er der ikke i dag et relevant erhvervs-
uddannelsestilbud pga. adgangskrav og fordi de eksisterende uddannelser ikke rummer unge med
kognitive handicap.
Den del af de unge, der under eller ved afslutning af en STU tildeles en førtidspension kan enten til-
bydes beskyttet beskæftigelse eller skånejob, og en del af de unge fra denne gruppe kan derfor
også have brug for især fag-faglig kompetenceudvikling, evt. i form af kurser e.lign, der kan kvalifi-
cere den unge til fx. et skånejob. Glad Fonden vil meget gerne også indgå i udvikling til denne mål-
gruppe, men pga. begrænsede ressourcer valgte Glad Fonden i første omgang at fokusere på den
gruppe unge, der ender i Jobcentret og vurderes at kunne profitere af yderligere uddannelse efter
STU og som også kom i klemme pga. pensionslovgivningen fra 2013.
Har Glad Fonden kendskab til andre forsøg med overbygningsuddannelse?
Glad Fonden har kendskab til at STU udbydere pga. manglende uddannelsestilbud, efter afsluttet
STU, tilbyder beskæftigelsestilbud under lab-loven i form af værkstedsaktiviteter i samme beskyt-
tede miljøer som STUen oftest foregår i. Vi har ikke kendskab til at andre er i gang med 2-årige
Glad Fonden - Rentemestervej 45-47 - 2400 NV
Tel: +45 38 12 01 00 - gladfonden.dk
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Opfølgning fra Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
2138742_0002.png
kompetencebeskrevne erhvervsrettede uddannelse i samarbejde med virksomheder og erhvervs-
skoler.
STU-Alliancen anbefaler i vedhæftede policy- papir, at der politisk handles på de gode erfaringer
med Glad Fondens forsøgsuddannelse.
Temamøde/besøg
Glad Fonden vil som sagt meget gerne invitere til et temamøde/besøg eller lign. hvor udvalget både
får mulighed for at møde unge, ansatte på uddannelsesvirksomheder, virksomhedsledere og kom-
munale samarbejdspartnere og vi fremsender forslag til program.
Links:
Link til en 6 min film, hvor I på 6 min kan møde 3 elever fra forsøgsuddannelsen: Verdensmål 4
Kvalitetsuddannelse til alle:
https://www.youtube.com/watch?v=s-7Va1f0WxA&feature=youtu.be
Link til artikel fra Folkeskolen.dk den 15. januar 2020:
https://www.folkeskolen.dk/1502787/fond-
presser-paa-for-at-faa-erhvervsrettet-overbygning-til-stu-gjort-permanent
Bilag:
STU-Alliancens Hovedbudskaber efterår 2019.pdf
Mange hilsner
Mikkel Holmbäck
Adm. direktør
Glad Fonden
PS:
DR-dokumenter har netop sendt en dokumentar
”Ingen er perfekt”
i fire afsnit á 45 min. på DR1,
hvor man følger en række ansatte og elever fra Glad, herunder Andreas fra Flexuddannelsen:
https://www.dr.dk/drtv/serie/ingen-er-perfekt_150664
2