Fra:
Sendt:
16. januar 2020 14:05
Cc:
Emne:
Fakta om taxameterforskelle mellem gymnasiale uddannelser - til Børne- og Undervisningsudvalget
I dagens Altinget citeres en dialog i folketingssalen om taxameterforskelle mellem de gymnasiale
uddannelser. På den baggrund sender vi her et faktaark til Børne- og Undervisningsudvalget om årsagerne
til takstforskellene mellem de gymnasiale uddannelser.
Htx modtager de højeste takster (ca. 81.000 kr.), mens hhx modtager de laveste (ca. 65.000 kr.). Taksten til
stx placerer sig midt imellem (ca. 72.000 kr.). Årsagen til, at det er dyrere at uddanne en stx-elev ift. en hhx-
elev, skyldes primært, at områderne er dækket af to forskellige overenskomster. Lærerlønningerne er som
følge heraf højere på det almengymnasiale område. Derudover undervises der i en række udstyrs- og
lokalekrævende fag på stx, som man ikke har på hhx.
Skiftende undervisningsministre har gennem de seneste ti år fået spørgsmålet om årsagerne til
takstforskellene mellem stx og hhx, og har svaret, at takstforskellene kan begrundes i ovenstående forskelle
i omkostninger ved at drive hhv. stx og hhx.
Vi håber, at dette kan hjælpe med at kaste lys over årsagerne til takstforskellene mellem uddannelserne.
Med venlig hilsen
Louise Bülow
Ansvarlig for public affairs
og kommunikation
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
D +45 3318 8265
M +45 2621 2199
danskegymnasier.dk