BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 61
Offentligt

VHF (visiteret hf)

- et kort oprids

• Unge med andre diagnoser end Aspergers Syndrom bør have et ungdoms-

uddannelsestilbud, der kompenserer for deres handicap og dermed øger mulig-

heden for en fremtid uden offentlig forsørgelse.

• Vi har gennem otte år vist, at det er muligt at have fokus på støttebehov frem for

diagnose, men mangler midler til at fortsætte.

• Der er brug for en økonomisk ordning, så vi kan hjælpe handicappede unge til at

få en uddannelse.

•

Finansiering bør ske via Undervisningsministeriet.

• Evalueringsrapporten udarbejdet af EVA i 2015 konkluderer:

- flotte fastholdelsestal

- flotte karaktergennemsnit

- velfungerende fysiske rammer og pædagogiske tiltag

- god social trivsel i klassen

• Vores vhf-studenter er nu ved at videreuddanne sig inden for jura, psykologi,

pædagogik, sprog, it, sociologi, erhvervsøkonomi, sygeplejerske osv.

Vedlagt

Voxpop: Hvad har vhf betyder for dig?

Kronik: ”Giv unge med diagnoser mulighed for at uddanne sig”, bragt i Kristeligt Dagblad

d. 9/5 2018

3. Danske Gymnasiers forslag om mulighed for treårig hf, 15/11 2019.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser

Hvad har vhf betydet for dig?

- Vhf har været min chance for at få en gymnasial uddannelse. Først og frem-

mest har jeg fået en større forståelse af mig selv, og jeg har fået redskaber til

at forbedre mine svagheder. Blandt andet er jeg blevet bedre til at samarbej-

de med andre, og jeg har fået mere selvtillid. På den måde har vhf klædt mig

på – både fagligt og socialt – til at tage en lang videregående uddannelse.

Christina Glargaard, vhf-student 2015

- Jeg har fået større selvtillid og selvværd, og jeg ser ikke længere mine diag-

noser som en forhindring. For første gang har jeg fx oplevet, at man sagtens

kan have veninder, selvom man har en diagnose. På den måde har vhf givet

mig mulighed for at leve mit liv som andre på min alder og tage en videre-

gående uddannelse. Efter studentereksamen vil jeg læse til pædagog - min

drøm er at specialisere mig inden for social- og specialpædagogik.

Christine Elene Jespersgaard, vhf-student 2016

- Jeg har rykket mig ekstremt meget både fagligt og personligt. Jeg kan slet

ikke huske, hvordan jeg var før, men jeg ved bare, at jeg ikke var sådan her.

Jeg er blevet meget mere udadvendt, jeg har haft valgfag i andre klasser, og

jeg dansede endda lanciers til gallafesten. Dét ville jeg aldrig have gjort, hvis

jeg ikke havde gået på vhf.

Sarah Svendsen, vhf-student 2017

- På vhf møder du rummelighed og gensidig respekt blandt elever og lærere.

Der er plads til forskelligheder og plads til den enkelte. Og så er der troen

på den enkelte. Både personligt og fagligt har jeg fundet troen på mig selv,

og jeg er blevet mere moden. Jeg har altid haft svært ved at acceptere, at

jeg var lidt anderledes, men nu er jeg faktisk stolt af mig selv. Desuden har

vhf givet mig lysten til at læse og lære. Min drøm er at blive folkeskolelærer.

Cathrine Nymann Sørensen, vhf-student 2018

- Vhf har været den rigtige uddannelse for mig, fordi jeg har kunnet få den

støtte, jeg har brug for. Uden den hjælp havde jeg aldrig fået studenterhuen.

Igennem gymnasietiden har jeg lært mine svagheder og grænser at kende,

og jeg er blevet bedre til at strukturere og til at spørge om hjælp. Det er et

stort plus, jeg tager med herfra. Og så har jeg fået rigtig mange nye venskab-

er – både venner i vhf-klassen og fra de andre klasser.

Natalie Rose Smallwood, vhf-student 2019

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser

Kristeligt Dagblad d. 9/5 2018

kronik

Kan det virkelig passe, at unge ikke kan få en gymnasial ungdomsuddannelse, fordi de har den forkerte diagnose?

Flere unge har mange forskellige diagnoser end nogensinde, men der er ikke plads til dem i skolesystemet, skriver dagens kronikører

Giv unge med diagnoser mulighed for at uddanne sig

KRISTELIGT

DAGBLADS

KRONIK

9. MAJ 2018

JETTE ENGELBRETH

Rektor for

Mariagerfjord

Gymnasium

MORTEN LASSEN

Bestyrelsesformand

for Mariagerfjord

Gymnasium

PETER MØLLER

RASMUSSEN

Direktør ved

Mariagerfjord

Kommune og

bestyrelsesmedlem

for Mariagerfjord

Gymnasium

KAN DET VIRKELIG PASSE, at unge ikke

kan få en gymnasial ungdomsuddannel-

se, blot fordi de har den forkerte diagno-

se? Spørgsmålet blev stillet af Trine Lin-

denberg Østergaard til de politiske ud-

dannelsesordførere ved et møde i Folke-

tingets Undervisningsudvalg den 14.

november 2017. Hvordan svaret lød, vil

vi vende tilbage til om lidt.

Egentlig er det et retorisk spørgsmål,

for 23-årige Trine ved om nogen, at ud-

sigten til en studenterhue er håbløs,

hvis man har flere diagnoser med i baga-

gen. Trine lider selv af angst, Tourettes

syndrom og GUA-NLD (Gennemgribende

Udviklingsforstyrrelse, Anden – Nonver-

bal Learning Disorder). Diagnoserne be-

tyder, at hun ikke kunne fungere i en al-

mindelig gymnasieklasse. Derfor søgte

hun om optagelse på Midtfyns Gymnasi-

um og Paderup Gymnasium, som er to

af de i alt ni steder i Danmark, der har

fået statens godkendelse og finansielle

støtte til at oprette specialklasser for un-

ge med autismespektrumtilstande. Trine

fik dog afslag begge steder – ikke fordi

hendes karakterer var dårlige, men fordi

hun havde den forkerte diagnose. Hen-

des eneste mulighed for at få den stu-

denterhue, hun altid havde drømt om,

var på Mariagerfjord Gymnasium i

Hobro, og derfor måtte Trine flytte fra

Frøstrup i Sønderjylland.

Siden 2012 har Mariagerfjord Gymna-

sium udbudt VHF – også kaldet visiteret

hf – for at imødekomme et stigende

antal unge med forskellige diagnoser og

særlige behov. Ungdomsuddannelsen

henvender sig til en bredere gruppe

af unge med psykiske diagnoser som

Nogle

undrer sig

måske over,

at vi ikke

bare kaster

håndklædet

i ringen, når

det er så

svært at

råbe politi-

kerne op.

Selvom det

indimellem

er fristende,

har vi indtil

nu kæmpet

videre, fordi

vi føler et

stort ansvar

over for

de sårbare

unge.

adhd, Aspergers syndrom, angst og

autisme. Det er altså ikke den enkelte

diagnose, der har betydning for, om

man kan optages i klassen, men der-

imod et spørgsmål om, hvorvidt man

passer ind i den samlede gruppe.

Den særlige uddannelse kan tilrette-

lægges på enten to eller tre år for de un-

ge, der har behov for det. Klassestørrel-

sen er cirka 12 elever, og de har deres

eget klasselokale med faste pladser ved

enmandsborde, personlige skabe og

særskilte rum. De fælles fag afvikles i

klassen, mens valgfagene foregår på

valgfagshold sammen med skolens

øvrige elever, når eleverne er parate.

Derudover har alle lærerne fået efter-

uddannelse, der har udstyret dem med

pædagogiske og didaktiske redskaber til

at kunne tackle elevernes forskellige

diagnoser og imødekomme deres behov

for ro, struktur og forudsigelighed.

MÅLET ER AT RUSTE eleverne til at kun-

ne fortsætte på en videregående uddan-

nelse, og dét lykkes. I efteråret 2015 fast-

slog en evalueringsrapport, at eleverne

klarer sig særdeles godt. Danmarks Eva-

lueringsinstitut stod bag rapporten, og

konklusionen var blandt andet, at unge

med forskellige diagnoser får større mu-

lighed for en ungdomsuddannelse. Fast-

holdelsesprocenten er høj, og elevernes

faglige præstationer er særdeles fine.

Problemet er, at uddannelsen er en

underskudsbutik! Vi har forsøgt at få

uddannelsen permanentgjort hver gang,

der har været en udbudsrunde, men lov-

givningen har vist sig at være en sten i

skoen, fordi VHF rummer mange for-

skellige diagnoser og ikke kun er målret-

tet unge med Aspergers syndrom. Vi stø-

der panden mod muren, fordi lovgivnin-

gen indikerer en skelnen mellem rigtige

og forkerte diagnoser. Derfor har gym-

nasiet selv måttet finansiere den res-

sourcekrævende uddannelse via taxa-

metertilskud kombineret med fondsstøt-

te, men det er en uholdbar løsning. Kon-

sekvensen er, at kassen snart er tom, og

fremtiden for uddannelsen er uvis.

Behovet for den særlige uddannelse er

større end nogensinde før. For nylig of-

fentliggjorde Kommunernes Landsfor-

ening (KL) en undersøgelse, som peger

på, at der er sket mere end en fordobling

i andelen, der får en diagnose som

adhd, autisme eller angst på bare syv

år. Det vil sige, at sidste år var det ni pro-

cent af alle børn og unge, der havde fået

en psykiatrisk diagnose – mod fire pro-

cent i 2010. Og dét kan mærkes.

Gymnasier over hele landet oplever at

skulle rumme det stigende antal elever

med forskellige diagnoser og særlige

behov. På Mariagerfjord Gymnasium op-

tager vi – ud over VHF-eleverne – også

elever med forskellige diagnoser på nor-

male vilkår, hvilket betyder, at de inte-

greres i normale gymnasieklasser med

særlig støtte. Det er dog ikke en mulig-

hed for VHF-eleverne, der umuligt vil

kunne indgå i en almindelig klasse. Igen

og igen hører vi fra elevernes forældre,

at de ikke aner, hvad de skulle have

gjort, hvis deres børn ikke havde fået til-

buddet om at starte i den særlige klasse.

Højst sandsynligt havde de ikke gen-

nemført en ungdomsuddannelse, men

var droppet ud og havde lidt et neder-

lag, som kunne forværre deres tilstand,

så de ville blive endnu sværere at hjælpe

videre. Ud over de personlige omkost-

ninger, ville de sandsynligvis også blive

en udgift for kommunerne på sigt.

I 2016 fremsatte regeringen ”10 nye

mål for social mobilitet” med en mål-

sætning om, at flere udsatte unge skal

gennemføre en ungdomsuddannelse, så

færre ender som socialt udsatte, og flere

bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Vi gør netop en særlig indsats for sår-

bare unge, og effekten er veldokumente-

ret. Vi har bevist, at diagnoser ikke be-

høver at spænde ben for en studenter-

hue, men at det blot er et spørgsmål

om at tilføre de nødvendige ressourcer.

Det er på tide at sætte handling bag de

flotte visioner.

Dermed er vi tilbage til mødet i Folke-

tingets Undervisningsudvalg, hvor vi fik

mulighed for at fortælle om vores særli-

ge hf-klasse. De politiske uddannelses-

ordførere var særdeles lydhøre og forstå-

ende over for den økonomiske problem-

stilling i forhold til at bevare tilbuddet.

Efterfølgende sendte udvalget to spørgs-

mål til undervisningsminister Merete

Riisager (LA) for at få historikken uddy-

bet og få svar på, hvorfor tilbuddet ikke

kan blive permanentgjort. Svaret fra mi-

nisteren var nedslående, da hun ikke ta-

ger ansvar, men blot skitserer forskellige

muligheder, vi allerede har afprøvet.

Gymnasiet har været omkring alle varia-

tioner af eksterne og midlertidige til-

skud fra kommune, region og fonde. Vi

har afsøgt alle hjørner og må konstatere,

at der ingen steder ydes tilskud til drift

af den særlige uddannelse. Og med den

pålagte årlige besparelse på to procent

er det urealistisk at forestille sig VHF vi-

dereført.

Vi mener, at gymnasiet løfter en vigtig

samfundsopgave, der bliver mere og me-

re presserende. Så måske er det på tide,

at Merete Riisager vågner op og begyn-

der at tage ansvar for de kommende ge-

nerationer af sårbare unge – ikke kun til

gavn for vores gymnasium, men for ung-

domsuddannelser i hele Danmark.

Vi ønsker, at ministeren vil overveje

en ny udbudsrunde, hvor der bliver åb-

net for en bredere elevgruppe med flere

forskellige diagnoser end tidligere – en

udbudsrunde, hvor der ikke skelnes

mellem rigtige og forkerte diagnoser. Al-

ternativt håber vi, at ministeriet vil etab-

lere en forsøgsrunde, der giver mulig-

hed for at skabe yderligere dokumenta-

tion af vores gode resultater for netop

denne udvidede målgruppe. På den må-

de kan vores succesfulde pionerarbejde

nemlig udbredes, og vi kan dele ud af

vores erfaringer til andre gymnasier.

Nogle undrer sig måske over, at vi ikke

bare kaster håndklædet i ringen, når det

er så svært at råbe politikerne op. Selv-

om det indimellem er fristende, har vi

indtil nu kæmpet videre, fordi vi føler et

stort ansvar over for de sårbare unge.

Desuden er det enormt livsbekræftende

at følge eleverne fra første skoledag til

dimissionen, hvor de får overrakt deres

eksamensbevis. Vi er omgivet af stærke,

personlige succeshistorier med unge,

der var opgivet af uddannelsessystemet,

men nu er i fuld gang med at forfølge de-

res drøm om uddannelse og job – om en

fremtid.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 61: Mariagerfjord Gymnasium VHF (visiteret hf) et kort opridsstøtte til unge med forskellige diagnoser i VHF-klasser