Det bliver lettere at gennemføre gymnasiet med SF’s forslag til nyt
karaktersystem
Lad mig komme med et enkelt eksempel, hvor man kun skal til to eksamener i gymnasiet,
som kunne være matematik og dansk.
Den gamle 13-skala så således ud: 00, 03, 05, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13. Man skulle have
karakteren 6 for at bestå. Hvis en elev var rigtig dårlig til matematik og fik
bundkarakteren 00, så skulle eleven have topkarakteren 13 i dansk for at snittet blev over
6, og man samlet set kunne gennemføre gymnasiet.
Sidenhen har man indført 7-trinsskalaen, som ser således ud: -3, 00, 02, 4, 7, 10, 12.
Man skal have karakteren 02 for at bestå. Hvis en elev er rigtig dårlig til matematik og får
bundkarakteren -3, så skal eleven have karakteren 7 i dansk for at snittet bliver 02, og
man samlet set gennemfører gymnasiet.
Med SF’s nye forslag vil karakterskalaen se således ud: 00, 02, 4, 6, 8, 10, 12. Man skal
have karakteren 02 for at bestå. Hvis en elev er rigtig dårlig til matematik og får
bundkarakteren 00, så skal eleven kun have karakteren 4 i dansk for at snittet bliver over
02, og man samlet set består gymnasiet.
Det bliver lettere for de fagligt svageste elever at gennemføre gymnasiet med SF’s forslag
til nyt karaktersystem.