Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 55
Offentligt
2131714_0001.png
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Invitation til Sorø-møde, februar 2020
Kære medlem
Siden 1983 har den siddende undervisningsminister inviteret eksperter,
lærere, pædagoger og andre relevante medarbejdergrupper samt politi-
kere til det årlige Sorø-møde for at have en åben og fordomsfri debat om
et aktuelt undervisningspolitisk emne.
Som børne- og undervisningsminister vil jeg gerne bære traditionen vi-
dere. Du inviteres derfor til et møde i Sorø lørdag den 22. februar 2020.
Temaet for mødet vil være inklusion i folkeskolen. I regeringen er vi op-
taget af, at folkeskolen giver eleverne et fundament af kundskaber og
færdigheder, som forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst
til at lære mere. Det gælder også børn, som har det svært.
Men hvad er de centrale udfordringer i skolens arbejde med disse børn
og unges faglige udvikling og trivsel? Og hvordan kan vi løse de udfor-
dringer? Det vil vi gerne invitere dig med til at reflektere over.
Sorø-mødet vil denne gang være afgrænset til en enkelt dag, lørdag den
22. februar 2020. Programmet vil forventeligt starte lørdag formiddag og
slutte med en fælles middag om aftenen.
Tilmelding sker via dette link
https://www.tilmeld.dk/soroe2020
senest
onsdag den 15. januar 2020. Du bedes oplyse om eventuelle allergier eller
lignende i forbindelse med tilmelding.
Du vil få tilsendt program og deltagerliste for Sorø-mødet februar 2020,
når vi nærmer os. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive
til
[email protected].
Jeg glæder mig til at se dig til en god dag på Sorø-mødet.
20. december 2019
Sagsnr.: 19/17838
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil