Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser
(Frie skolers inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning)
§1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019,
som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages føl-
gende ændringer:
1.
Efter
§ 4
indsættes i
kapitel 1:
Ȥ 4 a.
Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at ele-
ven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter ele-
vens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven eller på anden måde, der ved
inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Eleven kan ved samtaler med skolen, jf. 2. pkt.,
lade sig bistå af en eller flere bisiddere.
Stk. 2.
Forpligtelsen til at inddrage eleven ved samtaler efter stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis det
må antages at være til skade for eleven, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens om-
stændigheder.
Stk. 3.
Skolen skal sikre dokumentation for inddragelse efter stk. 1 og for grundlaget for even-
tuel undladelse efter stk. 2.«
2.
I
§ 21, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »jf. § 7« til: »jf. § 7, stk. 1«.
§2
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter
§ 4
indsættes:
Ȥ 4 a.
Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at ele-
ven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter ele-
vens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven eller på anden måde, der ved
inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Eleven kan ved samtaler med skolen, jf. 2. pkt.,
lade sig bistå af en eller flere bisiddere.
Stk. 2.
Forpligtelsen til at inddrage eleven ved samtaler efter stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis det
må antages at være til skade for eleven, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens om-
stændigheder.
1
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Stk. 3.
Skolen skal sikre dokumentation for inddragelse efter stk. 1 og for grundlaget for even-
tuel undladelse efter stk. 2.«
2.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »jf. § 9« til: »jf. § 9, stk. 1«.
3.
I
§ 51, 1. pkt.,
ændres »§§ 11-17« til: »§ 11 og §§ 12-17«.
§3
I lov om lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af
14. august 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 indsættes i
kapitel 2:
Ȥ 7 a.
Skolen eller kurset skal, inden skolen eller kurset træffer en beslutning om udskrivning
af en elev, sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme
til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven eller på an-
den måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Eleven kan ved samtaler med
skolen eller kurset, jf. 2. pkt., lade sig bistå af en eller flere bisiddere.
Stk. 2.
Forpligtelsen til at inddrage eleven ved samtaler efter stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis det
må antages at være til skade for eleven, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens om-
stændigheder.
Stk. 3.
Skolen eller kurset skal sikre dokumentation for inddragelse efter stk. 1 og for grundlaget
for eventuel undladelse efter stk. 2.«
§4
Loven træder i kraft den 1. august 2020.
2
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning på frie skoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) blev i november 2019 enige med Det Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at gennemføre lovgivning, som skal sikre børns
ret til at blive hørt, inden en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller et privat gymnasium be-
slutter at udskrive eleven af skolen.
Baggrunden for aftalen er, at efter artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af 20. november 1989 om
Barnets Rettigheder (børnekonventionen), skal et barn, der er i stand til at udforme sine egne
synspunkter, sikres retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet.
Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og moden-
hed.
Endvidere følger det af § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsman-
dens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver
umiddelbart i forhold til børn. I det omfang institutioner uden for den offentlige forvaltning vare-
tager opgaver i forhold til børn, vil institutionerne i den sammenhæng derfor være omfattet af
ombudsmandens kompetence, uanset om de pågældende institutioner ikke er den del af den of-
fentlige forvaltning.
Idet der i gældende lovgivning ikke er bindende regler om de frie skolers inddragelse af eleverne i
forbindelse med en skoles beslutning om udskrivning af en elev, har Folketingets Ombudsmand i
dag ikke mulighed for at anvende sine almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af kla-
ger over beslutninger om udskrivning fra de frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
3
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Folketingets Ombudsmand har modtaget en række henvendelser fra forældre til elever på frie
grundskoler og efterskoler, der er blevet udskrevet uden inddragelse. På den baggrund har om-
budsmanden over for Børne- og Undervisningsministeriet fremsat ønske om, at denne ret til ind-
dragelse skrives ind i dansk lovgivning, da dette vil give ombudsmanden mulighed for at behandle
klager over udskrivning på skolerne, selvom de ikke er inden for den offentlige forvaltning.
Med lovforslaget foreslås det, at frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier,
inden skolen træffer beslutning om udskrivning af en elev, skal sikre, at eleven inddrages, så ele-
vens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og moden-
hed. Det skal ske ved samtaler eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens
perspektiv. Eleven kan ved samtaler med skolen lade sig bistå af en eller flere bisiddere.
Det foreslås også, at skolens pligt til at inddrage eleven ved samtaler ikke gælder, hvis det må an-
tages at være til skade for eleven, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændig-
heder.
Endvidere foreslås det, at det vil være et krav, at skolen sikrer dokumentation for inddragelse af
eleven og for grundlaget for eventuel undladelse af at inddrage eleven før skolens beslutning om
udskrivning.
Med lovforslaget sikres en harmonisering mellem de forskellige frie skoleformer, idet det af Fol-
ketingets Ombudsmands fremsatte ønske om lovgivning om inddragelse af elever ved udskriv-
ning fra frie skoler kun omfattede frie grundskoler og efterskoler. Frie fagskoler og private gym-
nasier omfattes således også af lovforslaget.
Herudover indeholder lovforslagets §§ 1 og 2 enkelte konsekvensændringer af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.
2. Lovforslagets indhold
2. 1. Inddragelse af elever forud for udskrivninger på frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private gymna-
sier
2. 1. 1. Gældende ret
Det følger af artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen), at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres
retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunk-
ter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Danmark har
ratificeret konventionen, jf. bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 af FN-konvention af 20. no-
vember 1989 om Barnets Rettigheder.
Det følger endvidere af § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsman-
dens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver
umiddelbart i forhold til børn. I det omfang institutioner uden for den offentlige forvaltning vare-
tager opgaver i forhold til børn, vil institutionerne i den sammenhæng derfor være omfattet af
4
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
ombudsmandens kompetence, uanset om de pågældende institutioner ikke er den del af den of-
fentlige forvaltning.
Idet der i gældende lovgivning om frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler ikke er bindende
regler om skolernes inddragelse af eleverne i forbindelse med en skoles beslutning om udskriv-
ning af en elev, har Folketingets Ombudsmand i dag ikke mulighed for at anvende ombudsman-
dens almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutninger om
udskrivning fra frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at friskoler og private
grundskoler (frie grundskoler) inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt kan give
undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i
overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit,
hvilke elever de vil have på skolerne.
Det er hermed op til den enkelte frie grundskole at træffe beslutning om, hvilke elever der må gå
på skolen. Det omfatter efter praksis også beslutninger om udskrivning af allerede indskrevne ele-
ver.
Efter den gældende lovgivning for frie grundskoler er der ikke regler om, at skolen skal inddrage
eleven, forinden der på skolens foranledning træffes en beslutning om udskrivning af en elev, så
elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Efter den gældende lovgivning for efterskoler og frie fagskoler er der ikke regler om, at skolen
skal inddrage eleven, forinden der på skolens foranledning træffes en beslutning om udskrivning
af en elev, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Der er i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke eksplicitte regler om, at skolerne inden for lo-
vens rammer selv afgør, hvilke elever de vil have på skolerne.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at den overordnede ledelse
af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministe-
ren og over for skolekreds eller repræsentantskab. Endvidere følger det af lovens § 7, stk. 6, at
den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.
Det er således op til ledelsen på den enkelte efterskole eller frie fagskole at træffe beslutning om,
hvilke elever der må gå på skolen. Det omfatter efter praksis også beslutning om udskrivning af
allerede indskrevne elever. Der er ikke fastsat nærmere regler for proceduren for udskrivning af
elever.
Efter den gældende lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er der ikke regler om,
at institutionen skal inddrage eleven eller kursisten, forinden der på institutionens foranledning
træffes en beslutning om udskrivning af en elev, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter
kan komme til udtryk. De private institutioner for gymnasiale uddannelser er ikke en del af den
offentlige forvaltning, hvorfor de ikke er omfattet af forvaltningsloven, medmindre det er fastsat i
lovgivningen. Det følger af § 4, stk. 5, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
5
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
at bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
gælder for bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved skolen eller kurset.
Det er i bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gym-
nasiale uddannelser fastsat, at når institutionen træffer en afgørelse om iværksættelse af en sank-
tion i medfør af institutionens studie- og ordensregler, gælder, uanset om institutionen ikke er en
del af den offentlige forvaltning, bl.a. bestemmelserne i forvaltningsloven, herunder bestemmel-
serne om habilitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det er videre fastsat, at for ele-
ver, der er undergivet forældremyndighed, inddrager, informerer og partshører institutionen for-
ældremyndighedens indehaver særskilt ved sagens indledning, behandling og afgørelse. Efter be-
kendtgørelsen kan en sanktion efter institutionens studie- og ordensregler bl.a. være bortvisning
fra institutionen eller en afdeling af institutionen og overflytning til en anden institution eller en
afdeling af institutionen med henblik på, at eleven gennemfører sin uddannelse der, eller bortvis-
ning (udskrivning) fra uddannelsen.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der foreslås indføjet et nyt eksplicit krav i lov om friskoler og private grundskoler m.v. om, at
skolen, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, skal sikre, at eleven inddra-
ges, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder
og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse
af eleven belyser elevens perspektiv. Eleven kan ved samtaler med skolen lade sig bistå af en eller
flere bisiddere.
Baggrunden for det foreslåede er, at frie grundskoler ikke er inden for den offentlige forvaltning
og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven bortset fra bestemmelserne i forvaltningslovens
kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v., der gælder for bestyrelsen, lederen og
andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, jf. § 5, stk. 10, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at skolerne inddrager elevens perspektiv,
inden skolen træffer beslutning om udskrivning af eleven.
Formålet med forslaget er også at imødegå risikoen for, at elever på frie grundskoler udskrives af
skolen på skolens foranledning, uden at eleven er blevet inddraget, så elevens perspektiv og even-
tuelle synspunkter kan komme til udtryk, før skolen træffer beslutning om udskrivning.
Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Ombudsmand får mulighed for at
anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutnin-
ger om udskrivning af elever fra efterskoler og frie fagskoler.
Forslaget vil indebære, at elevens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det vil kunne ske
ved samtaler med eleven eller på anden måde. Det afgørende vil være, at elevens perspektiv altid
kommer frem, inden skolen træffer en beslutning. Forslaget vil indebære, at eleven vil skulle ind-
drages direkte i form af samtaler, men den daglige og løbende dialog med eleven kan også indgå i
vurderingen af elevens perspektiv. Endvidere vil forældrenes oplysninger om eleven også kunne
være en væsentlig kilde til at få elevens perspektiv belyst.
6
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Forslaget vil medføre, at eleven uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med udskrivning på
skolens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven vil deltage. Forslaget vil indebære, at
det vil være en forpligtelse for skolen og et tilbud for eleven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at ele-
vens perspektiv søges fremdraget, før skolen træffer en beslutning om udskrivning, herunder som
følge af bortvisning. Dette kan ikke fragås ved aftale mellem skolen og forældre og/eller eleven.
Forslaget vil også indebære, at eleven vil kunne have en bisidder med til en samtale med skolen
om udskrivning. En bisidder vil f.eks. kunne være elevens forældre, men bisidderen vil også
kunne være en anden person efter elevens ønske. Forslaget vil også betyde, at i situationer, hvor
en skole vil bringe en elevs optagelse på skolen til ophør begrundet i uenigheder mellem skolen
og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med skolen om
egenbetaling, vil det efter omstændighederne skulle indgå i skolens overvejelser om rammerne og
forløbet af en sådan samtale, så det sikres, at elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk, uanset om eleven har sine forældre med som bisiddere ved samtalen.
Skolens forpligtelse til at inddrage eleven før skolens beslutning om udskrivning af eleven gælder
også, selvom den ikke fremgår af skolens skriftlige optagelse af eleven, f.eks. som en del af en
skriftlig aftale, som skolens indgår med forældrene. Det kan ligeledes ikke, f.eks. ved optagelsen
af eleven, aftales mellem skolen og forældrene og/eller eleven, at der ikke skal ske inddragelse
med den virkning, at skolens forpligtelser efter den foreslåede § 4 a til at inddrage eleven ikke
gælder, hvis skolen senere påtænker at udskrive eleven.
Forslaget vil samlet set betyde, at hvis skolen træffer beslutning om udskrivning af en elev, uden
at eleven er blevet inddraget, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter er kommet til ud-
tryk, vil det være i modstrid med det foreslåede § 4 a, stk. 1, jf. dog det foreslåede § 4 a, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at forpligtelsen til at inddrage en elev ved samtale ikke gælder, hvis eleven
må antages at lide skade derved. Udskrivning af en elev uden inddragelse af eleven ved en samtale
er indgribende for den enkelte elev og dennes forståelse af baggrunden for skolens beslutning.
Det er således vigtigt, at elevens skoleforløb får en ordentlig afslutning på en måde, så elevens
tarv kommer i første række. Det er på den anden side vigtigt at understrege, at inddragelse af ele-
ven ikke må ske på en måde, der efter en faglig vurdering må vurderes at være til skade for eleven
og altså ikke kan siges at være i elevens tarv. Det kunne f. eks. være i tilfælde af alvorlig sygdom
hos eleven eller væsentlig påvirkning af eleven som følge af et langstrakt forløb før beslutning om
udskrivning. Om det må antages at være til skade for eleven at inddrage eleven ved samtale vil
f.eks. kunne dokumenteres ved udtalelser fra psykolog, læge eller i øvrigt være tydeligt på bag-
grund af skolens hidtidige erfaringer med eleven. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at
skolen tilstræber, at elevens afsked med skolen sker på en ordentlig og hensynsfuld måde over for
eleven.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor en skole vil bringe en elevs optagelse på skolen til op-
hør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes
misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil skolen skulle inddrage eleven med
henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, herunder f.eks. om-
kring tilrettelæggelse af afslutningen af elevens skolegang på skolen. Selvom forældrene har mis-
ligholdt en aftale om egenbetaling, vil inddragelse af eleven stadig være relevant for både skolen
og eleven med henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, her-
under f.eks. tilrettelæggelse af elevens udskrivning af og afsked med skolen. Det vil dog efter sa-
gens omstændigheder kunne være unødvendigt at inddrage eleven, hvis der opnås enighed mel-
lem forældrene og skolen herom, og forældrene i medfør af deres forældremyndighed udskriver
eleven af skolen.
7
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Herudover foreslås det, at skolen skal sikre dokumentation for inddragelse af eleven eller for
grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse. Skolen vil således, særligt hvor skolen ikke
har inddraget eleven ved en samtale, fordi det antages, at eleven lider skade derved, skulle doku-
mentere den løbende dialog om og med eleven, som eventuelt har dannet baggrund for skolens
beslutning om udskrivning af eleven.
Skolens dokumentation kan f.eks. sikres i form af referater af samtaler med eleven og forældrene.
I tilfælde hvor eleven og forældrene ikke har ønsket samtaler, eller gennemførelse af en samtale
med eleven har været vurderet til skade for eleven, kan dokumentation f.eks. sikres ved skolens
notater og lign. omhandlende skolens løbende dialog med forældrene. Dokumentation kan også
sikres ved, at skolen har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene og eleven med hen-
blik på, at de inden for en kortere frist kan reagere over for skolen, hvis de har bemærkninger.
Forslaget vil indebære, at skolernes inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om ud-
skrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige tilsyn med skolerne. Det er
Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der findes anledning til at iværksætte et til-
syn med forhold på en fri grundskole.
De frie grundskoler er selvejende institutioner, og der kan således ikke klages til Børne- og Un-
dervisningsministeriet over forhold på en fri grundskole, medmindre der er fastsat regler derom.
Uenigheder om elevens indskrivning på skolen mellem skolen og forældrene og eleven kan såle-
des i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres ikke herved med den foreslåede ordning om
inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om udskrivning, hvorfor den ikke indebærer,
at konkrete tvister derom kan indbringes for ministeriet med henblik på stillingtagen dertil eller
en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind i konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret skole fore-
kommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever
forud for skolens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistle blower-ordning i hen-
hold til § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v., kan dette danne grundlag for, at mi-
nisteriet igangsætter et generelt tilsyn med skolens håndtering af inddragelse af elever ved ud-
skrivning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der foreslås indføjet et nyt eksplicit krav i lov om efterskoler og frie fagskoler om, at skolen, in-
den skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, skal sikre, at eleven inddrages, så ele-
vens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og moden-
hed. Dette skal ske ved samtaler med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven
belyser elevens perspektiv. Eleven kan ved samtaler med skolen lade sig bistå af en eller flere bi-
siddere.
Baggrunden for det foreslåede er, at efterskoler og frie fagskoler ikke er inden for den offentlige
forvaltning og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven bortset fra bestemmelserne i forvalt-
ningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v., der gælder for bestyrel-
sen, forstanderen og andre ansatte ved skolen, jf. § 7, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at skolerne inddrager elevens perspektiv,
inden skolen træffer beslutning om udskrivning af eleven.
8
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Formålet med forslaget er også at imødegå risikoen for, at elever på efterskoler og frie fagskoler
udskrives af skolen på skolens foranledning, uden at eleven er blevet inddraget, så elevens per-
spektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, før skolen træffer beslutning om ud-
skrivning.
Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Ombudsmand får mulighed for at
anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutnin-
ger om udskrivning af elever fra efterskoler og frie fagskoler.
Forslaget vil indebære, at elevens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det vil kunne ske
ved samtaler med eleven eller på anden måde. Det afgørende vil være, at elevens perspektiv altid
kommer frem, inden skolen træffer en beslutning. Forslaget vil indebære, at eleven vil skulle ind-
drages direkte i form af samtaler, men den daglige og løbende dialog med eleven kan også indgå i
vurderingen af elevens perspektiv. Endvidere vil forældrenes oplysninger om eleven også kunne
være en væsentlig kilde til at få elevens perspektiv belyst.
Forslaget vil medføre, at eleven uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med udskrivning på
skolens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven vil deltage. Forslaget vil indebære, at
det vil være en forpligtelse for skolen og et tilbud for eleven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at ele-
vens perspektiv søges fremdraget, før skolen træffer en beslutning om udskrivning, herunder som
følge af bortvisning. Dette kan ikke fragås ved aftale mellem skolen og forældre og/eller eleven.
Forslaget vil også indebære, at eleven kan have en bisidder med til en samtale med skolen om ud-
skrivning. En bisidder vil f.eks. kunne være elevens forældre, men bisidderen vil også kunne være
en anden person efter elevens ønske. Forslaget vil også betyde, at i situationer, hvor en skole vil
bringe en elevs optagelse på skolen til ophør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene
eller f.eks. som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil
det efter omstændighederne skulle indgå i skolens overvejelser om rammerne og forløbet af en
sådan samtale, så det sikres, at elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til ud-
tryk, uanset om eleven har sine forældre med som bisiddere ved samtalen.
Skolens forpligtelse til at inddrage eleven før skolens beslutning om udskrivning af eleven gælder
også, selvom den ikke fremgår skolens skriftlige optagelse af eleven, f.eks. som en del af en skrift-
lig aftale, som skolens indgår med forældrene. Det kan ligeledes ikke, f.eks. ved optagelsen af ele-
ven, aftales mellem skolen og forældrene og/eller eleven, at der ikke skal ske inddragelse med den
virkning, at skolens forpligtelse efter den foreslåede § 4 a til at inddrage eleven ikke gælder, hvis
skolen senere påtænker at udskrive eleven.
Forslaget vil samlet set betyde, at hvis skolen træffer beslutning om udskrivning af en elev, uden
at eleven er blevet inddraget, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter er kommet til ud-
tryk, vil det være i modstrid med det foreslåede § 4 a, stk. 1, jf. dog det foreslåede § 4 a, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at forpligtelsen til at inddrage en elev ved samtale ikke gælder, hvis eleven
må antages at lide skade derved. Udskrivning af en elev uden inddragelse af eleven ved en samtale
er indgribende for den enkelte elev og dennes forståelse af baggrunden for skolens beslutning.
Det er således vigtigt, at elevens skoleforløb får en ordentlig afslutning på en måde, så elevens
tarv kommer i første række. Det er på den anden side vigtigt at understrege, at inddragelse af ele-
ven ikke må ske på en måde, der efter en faglig vurdering må vurderes at være til skade for eleven
og altså ikke kan siges at være i elevens tarv. Det kunne f. eks. være i tilfælde af alvorlig sygdom
hos eleven eller væsentlig påvirkning af eleven som følge af et langstrakt forløb før beslutning om
9
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
udskrivning. Om det må antages at være til skade for eleven at inddrage eleven ved samtale vil
f.eks. kunne dokumenteres ved udtalelser fra psykolog, læge eller i øvrigt være tydeligt på bag-
grund af skolens hidtidige erfaringer med eleven. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at
skolen tilstræber, at elevens afsked med skolen sker på en ordentlig og hensynsfuld måde over for
eleven.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor en skole vil bringe en elevs optagelse på skolen til op-
hør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes
misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil skolen skulle inddrage eleven med
henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, herunder f.eks. om-
kring tilrettelæggelse af afslutningen af elevens skolegang på skolen. Selvom forældrene har mis-
ligholdt en aftale om egenbetaling, vil inddragelse af eleven stadig være relevant for både skolen
og eleven med henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, her-
under f.eks. tilrettelæggelse af elevens udskrivning af og afsked med skolen. Det vil dog efter sa-
gens omstændigheder kunne være unødvendigt at inddrage eleven, hvis der opnås enighed mel-
lem forældrene og skolen herom, og forældrene i medfør af deres forældremyndighed udskriver
eleven af skolen.
Herudover foreslås det, at skolen skal sikre dokumentation for inddragelse af eleven eller for
grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse. Skolen vil således, særligt hvor skolen ikke
har inddraget eleven ved en samtale, fordi det antages, at eleven lider skade derved, skulle doku-
mentere den løbende dialog om og med eleven, som eventuelt har dannet baggrund for skolens
beslutning.
Skolens dokumentation kan f.eks. sikres i form af referater af samtaler med eleven og forældrene.
I tilfælde hvor eleven og forældrene ikke har ønsket samtaler, eller gennemførelse af en samtale
med eleven har været vurderet til skade for eleven, kan dokumentation f.eks. sikres ved skolens
notater og lign. omhandlende skolens løbende dialog med forældrene. Dokumentation kan også
sikres ved, at skolen har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene og eleven med hen-
blik på, at de inden for en kortere frist kan reagere over for skolen, hvis de har bemærkninger.
Forslaget vil indebære, at skolernes inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om ud-
skrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige tilsyn med skolerne. Det er
Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der findes anledning til at iværksætte et til-
syn med forhold på en efterskole eller fri fagskole.
Skolerne er selvejende institutioner, og der kan således ikke klages til Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet over forhold på en efterskole eller en fri fagskole, medmindre der er fastsat regler derom.
Uenigheder om elevens indskrivning på skolen mellem skolen og forældrene og eleven kan såle-
des i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres ikke herved med den foreslåede ordning om
inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om udskrivning, hvorfor den ikke indebærer,
at konkrete tvister derom kan indbringes for ministeriet med henblik på stillingtagen dertil eller
en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind i konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret skole fore-
kommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever
forud for skolens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistle blower-ordning i hen-
hold til § 52 c i lov om efterskoler og frie fagskoler, kan dette danne grundlag for, at Børne- og
Undervisningsministeriet igangsætter et generelt tilsyn med skolens håndtering af inddragelse af
elever ved udskrivning.
10
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der foreslås indføjet et nyt eksplicit krav i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser om, at institutionen, inden institutionen træffer en beslutning om udskrivning af en elev eller
kursist, skal sikre, at eleven eller kursisten inddrages, så elevens eller kursistens perspektiv og
eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens eller kursistens alder og modenhed.
Dette skal ske ved samtaler med eleven eller kursisten eller på anden måde, der ved inddragelse af
eleven eller kursisten belyser elevens perspektiv. Eleven eller kursisten kan ved samtaler med in-
stitutionen lade sig bistå af en eller flere bisiddere.
Baggrunden for det foreslåede er, at private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke er inden
for den offentlige forvaltning og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven, medmindre det er
fastsat i lovgivningen. Det følger af § 4, stk. 5, i lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser, at bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavs-
hedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved institutionen eller kurset.
Det er i bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gym-
nasiale uddannelser fastsat, at når institutionen træffer en beslutning om iværksættelse af en sank-
tion i medfør af institutionens studie- og ordensregler, gælder, uanset om institutionen ikke er en
del af den offentlige forvaltning, bl.a. bestemmelserne i forvaltningsloven, herunder bestemmel-
serne om habilitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det er videre fastsat, at for ele-
ver, der er undergivet forældremyndighed, inddrager, informerer og partshører institutionen for-
ældremyndighedens indehaver særskilt ved sagens indledning, behandling og beslutning. Efter be-
kendtgørelsen kan en sanktion efter institutionens studie- og ordensregler bl.a. være bortvisning
fra institutionen eller en afdeling af institutionen og overflytning til en anden institution eller en
afdeling af institutionen med henblik på, at eleven gennemfører sin uddannelse der, eller bortvis-
ning (udskrivning) fra uddannelsen.
Der er således alene ved afgørelse om iværksættelse af en sanktion i medfør af institutionens stu-
die- og ordensregler over for elever på uddannelse omfattet at lov om de gymnasiale uddannelser
i dag bestemmelser om inddragelse af eleven ved partshøring. Hvis et privat gymnasium træffer
en beslutning om udskrivning af en elev, der ikke er begrundet i overtrædelse af institutionens
studie- og ordensregler for gymnasiale uddannelse, er der således ikke i dag bestemmelser om
inddragelse af eleven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at institutionerne inddrager elevens eller
kursistens perspektiv, inden institutionen træffer beslutning om udskrivning af eleven eller kursi-
sten.
Formålet med forslaget er også at imødegå risikoen for, at elever eller kursister på private institu-
tioner for gymnasiale uddannelser udskrives af institutionen på institutionens foranledning, uden
at eleven eller kursisten er blevet inddraget, så elevens eller kursistens perspektiv og eventuelle
synspunkter kan komme til udtryk, før institutionen træffer beslutning om udskrivning.
Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Ombudsmand får mulighed for at
anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over institutionernes be-
slutninger om udskrivning af elever fra private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Forslaget vil indebære, at elevens eller kursistens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det
vil kunne ske ved samtaler med eleven eller kursisten eller på anden måde. Det afgørende vil
11
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
være, at elevens eller kursistens perspektiv altid kommer frem, inden institutionen træffer en be-
slutning. Forslaget vil indebære, at eleven eller kursisten vil skulle inddrages direkte i form af sam-
taler, men den daglige og løbende dialog med eleven eller kursisten kan også indgå i vurderingen
af elevens eller kursistens perspektiv. Endvidere vil forældrenes oplysninger om eleven eller kursi-
sten også kunne være en væsentlig kilde til at få elevens eller kursistens perspektiv belyst.
Forslaget vil medføre, at eleven eller kursisten uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med
udskrivning på institutionens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven eller kursisten vil
deltage. Forslaget vil indebære, at det vil være en forpligtelse for institutionen og et tilbud for ele-
ven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at elevens eller kursistens perspektiv søges fremdraget, før in-
stitutionen træffer en beslutning om udskrivning, herunder som følge af bortvisning.
Forslaget vil også indebære, at eleven eller kursisten vil kunne have en bisidder med til en samtale
med institutionen om udskrivning. En bisidder vil f. eks. kunne være elevens forældre, men bisid-
deren vil også kunne være en anden person efter elevens eller kursistens ønske. Forslaget vil også
betyde, at i situationer, hvor en institution vil bringe en elevs optagelse på institutionen til ophør
begrundet i uenigheder mellem institutionen og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes
misligholdelse af en aftale med institutionen om egenbetaling, vil det efter omstændighederne
skulle indgå i institutionens overvejelser om rammerne og forløbet af en sådan samtale, så det sik-
res, at elevens eller kursistens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, uanset
om eleven eller kursisten har sine forældre med som bisiddere ved samtalen.
Institutionens forpligtelse til at inddrage eleven eller kursisten før institutionens beslutning om
udskrivning af eleven eller kursisten gælder også, selvom den ikke fremgår af institutionens skrift-
lige optagelse af eleven eller kursisten, f.eks. som en del af en skriftlig aftale, som institutionen
indgår med forældrene og/eller eleven eller kursisten. Det kan ligeledes ikke, f.eks. ved optagelsen
af eleven eller kursisten, aftales mellem institutionen og forældrene og/eller eleven eller kursisten
at der ikke skal ske inddragelse med den virkning, at institutionens forpligtelser efter den foreslå-
ede § 7a ikke gælder, hvis institutionen senere påtænker at udskrive eleven eller kursisten.
Forslaget vil samlet set betyde, at hvis institutionen træffer beslutning om udskrivning af en elev
eller kursist, uden at eleven eller kursisten er blevet inddraget, så elevens eller kursistens perspek-
tiv og eventuelle synspunkter er kommet til udtryk, vil det være i modstrid med det foreslåede § 7
a, stk. 1, jf. dog det foreslåede § 7 a, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at forpligtelsen til at inddrage en elev eller kursist ved samtale ikke gælder,
hvis eleven eller kursisten må antages at lide skade derved. Udskrivning af en elev eller kursist
uden inddragelse af eleven eller kursisten ved en samtale er indgribende for den enkelte elev eller
kursist og dennes forståelse af baggrunden for skolens beslutning. Det er således vigtigt, at ele-
vens eller kursistens skoleforløb får en ordentlig afslutning på en måde, så elevens eller kursistens
tarv kommer i første række. Det er på den anden side vigtigt at understrege, at inddragelse af ele-
ven eller kursisten ikke må ske på en måde, der efter en faglig vurdering må vurderes at være til
skade for eleven eller kursisten og altså ikke kan siges at være i elevens eller kursistens tarv. Det
kunne f. eks. være i tilfælde af alvorlig sygdom hos eleven eller væsentlig påvirkning af eleven eller
kursisten som følge af et langstrakt forløb før beslutning om udskrivning. Om det må antages at
være til skade for eleven eller kursisten at inddrage eleven eller kursisten ved samtale vil f.eks.
kunne dokumenteres ved udtalelser fra psykolog, læge eller i øvrigt være tydeligt på baggrund af
skolens hidtidige erfaringer med eleven eller kursisten. Det er under alle omstændigheder vigtigt,
at skolen tilstræber, at elevens eller kursistens afsked med skolen sker på en ordentlig og hensyns-
fuld måde over for eleven eller kursisten.
12
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor en institution vil bringe en elevs eller kursists optagelse
på institutionen til ophør begrundet i uenigheder mellem institutionen og forældrene eller f.eks.
som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med institutionen om egenbetaling, vil institu-
tionen skulle inddrage eleven med henblik på, at elevens eller kursistens synspunkter kan indgå i
institutionens endelige stillingtagen, herunder f.eks. omkring tilrettelæggelse af afslutningen af ele-
vens undervisning på institutionen. Selvom forældrene har misligholdt en aftale om egenbetaling,
vil inddragelse af eleven eller kursisten stadig være relevant for både institutionen og eleven eller
kursisten med henblik på, at elevens eller kursistens synspunkter kan indgå i institutionens ende-
lige stillingtagen, herunder f.eks. tilrettelæggelse af elevens eller kursistens udskrivning af og af-
sked med institutionen. Det vil dog efter sagens omstændigheder kunne være unødvendigt at ind-
drage eleven eller kursisten, hvis der opnås enighed mellem forældrene og institutionen herom,
og forældrene i medfør af deres forældremyndighed udskriver eleven eller kursisten af institutio-
nen.
Herudover foreslås det, at institutionen skal sikre dokumentation for inddragelse af eleven eller
for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse. Institutionen vil således, særligt hvor in-
stitutionen ikke har inddraget eleven eller kursisten ved en samtale, fordi det antages, at eleven
eller kursisten lider skade derved, skulle dokumentere den løbende dialog om og med eleven eller
kursisen, som eventuelt har dannet baggrund for institutionens beslutning.
Institutionens dokumentation kan f.eks. sikres i form af referater af samtaler med eleven eller
kursisten og forældrene. I tilfælde hvor eleven og forældrene ikke har ønsket samtaler, eller gen-
nemførelse af en samtale med eleven eller kursisten har været vurderet til skade for eleven eller
kursisten, kan dokumentation f.eks. sikres ved institutionens notater og lign. omhandlende insti-
tutionens løbende dialog med forældrene. Dokumentation kan også sikres ved, at institutionen
har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene og eleven med henblik på, at de inden
for en kortere frist kan reagere over for institutionen, hvis de har bemærkninger.
Forslaget vil indebære, at skolernes eller institutionens inddragelse af eleverne forud institutio-
nens beslutning om udskrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige tilsyn
med institutionerne. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der findes an-
ledning til at iværksætte et tilsyn med forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser.
Institutionerne er selvejende institutioner, og der kan således ikke klages til Børne- og Under-
visningsministeriet over forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser, medmindre
der er fastsat regler derom. Uenigheder om elevens indskrivning på institutionen mellem instituti-
onen og forældrene og eleven kan således i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres ikke her-
ved med den foreslåede ordning om inddragelse af eleverne forud for institutionens beslutning
om udskrivning, hvorfor den ikke indebærer, at konkrete tvister derom kan indbringes for mini-
steriet med henblik på stillingtagen dertil eller en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind i
konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret institution
forekommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever
forud for institutionens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistle blower-ordning
i henhold til § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan dette danne
grundlag for, at ministeriet igangsætter et generelt tilsyn med institutionens håndtering af inddra-
gelse af elever ved udskrivning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
13
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for de it-systemer, som Styrelsen for It og Læring admini-
strerer.
I forlængelse heraf vurderes det, at ingen af principperne for digitaliseringsklar lovgivning er rele-
vante, idet lovforslaget hverken kan eller skal it-understøttes.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden 19. december 2019 til 22. januar 2020 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), BUPL
Lederforeningen, Børnerådet, Børns
Vilkår, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler
grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Friskoleforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Gymnasieele-
vers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Revisorer - FSR, Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatil-
synet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efter-
skoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte
(FOA), Foreningen af Katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervis-
ning, Kostskoler.dk, Landssamråd for PPR-chefer, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minorite-
ter, Rådet for Socialt Udsatte, Samrådet for Specialskoleledere, Skole og Forældre, Skolelederfor-
eningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet og UU
Danmark.
14
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
2128947_0015.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser og implemen-
teringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige konse-
kvenser for borgerne
Forholdet til EU-ret-
ten
Er i strid med de fem
principper af er-
hvervsrettet EU-regu-
lering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Negative
konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
15
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen er ny.
Efter den gældende lovgivning for frie grundskoler er der ikke regler om, at skolen skal inddrage
eleven, forinden der på skolens foranledning træffes en beslutning om udskrivning af en elev, så
elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Det følger af artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen), at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres
retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunk-
ter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
Det følger endvidere af § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsman-
dens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver
umiddelbart i forhold til børn. I det omfang institutioner uden for den offentlige forvaltning vare-
tager opgaver i forhold til børn, vil institutionerne i den sammenhæng derfor være omfattet af
ombudsmandens kompetence, uanset om de pågældende institutioner ikke er den del af den of-
fentlige forvaltning.
Idet der i gældende lovgivning om frie grundskoler ikke er bindende regler om skolernes inddra-
gelse af eleverne i forbindelse med en skoles beslutning om udskrivning af en elev, har Folketin-
gets Ombudsmand i dag ikke mulighed for at anvende ombudsmandens almindelige reaktions-
muligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutninger om udskrivning fra eftersko-
ler og frie fagskoler.
For uddannelsessteder, der er inden for den offentlig forvaltning, vil inddragelse af eleverne ved
væsentlige beslutninger om den enkelte elev typisk ske ved gennemførelse af en partshøring efter
forvaltningslovens bestemmelser. Der kan dog være tvivl om, hvorvidt det altid vil indebære, at
eleven bliver inddraget, eller om partsbeføjelserne udøves af forældremyndighedens indehaver.
Der vil i særlovgivningen som f.eks. folkeskoleloven kunne være bestemmelser, der fastsætter, at
der skal ske inddragelse af elever, før der træffes beslutning om iværksættelse af sanktioner. Hvor
der er gennemført en partshøring af eleven efter forvaltningslovens bestemmelser eller efter sær-
lovgivningens bestemmelser om inddragelse, vil forpligtelsen til inddragelse være opfyldt. Folke-
tingets Ombudsmand vil kunne behandle klager over offentlige uddannelsessteders manglende
inddragelse i overensstemmelse med forvaltningsloven eller efter særlovgivningen.
Det foreslås, at der i lov om friskoler og private grundskoler m.v. indsættes en ny
§ 4 a.
Formålet
med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at skolerne inddrager elevens perspektiv, inden sko-
len træffer beslutning om udskrivning af eleven.
Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Ombudsmand får mulighed for at
anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutnin-
ger om udskrivning af elever fra frie grundskoler.
Baggrunden for det foreslåede er, at frie grundskoler ikke er inden for den offentlige forvaltning
og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven bortset fra bestemmelserne i forvaltningslovens
16
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v., der gælder for bestyrelsen, lederen og
andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, jf. § 5, stk. 10, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
Den foreslåede bestemmelse § 4 a vil generelt indebære, at der stilles et nyt eksplicit krav om ind-
dragelse af elever, før der på skolens foranledning træffes beslutning om udskrivning af en elev.
Det foreslås i et nyt
§ 4 a stk. 1,
at skolen, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af
en elev, skal sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven el-
ler på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at elever på frie grundskoler udskrives af sko-
len på skolens foranledning, uden at eleven er blevet inddraget, så elevens perspektiv og eventu-
elle synspunkter kan komme til udtryk, før skolen træffer beslutning om udskrivning.
Ved
”udskrivning”
forstås en skoles ensidige beslutning om, at en elevs indskrivning på skolen
bringes til ophør uanset årsagen hertil. Det omfatter udskrivninger, der besluttes af skolen, uanset
om udskrivningen er begrundet i elevens, forældrenes eller skolens forhold, og uanset om ud-
skrivningen sker med et varsel eller med øjeblikkelig virkning (bortvisning). Forældrenes beslut-
ning om at udskrive et barn fra en skole vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede bestem-
melse. Det gælder, også selvom forældrenes beslutning træffes på baggrund af, at skolen har rettet
henvendelse til dem om forhold i forbindelse med en elevs skolegang. Det vil være skolen, der
skal dokumentere, at forældrene selv har udskrevet deres barn fra skolen. Forældrenes manglende
betaling af evt. egenbetaling kan i sig selv ikke betragtes som en henvendelse til skolen om at ud-
skrive en elev.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at skolen for at sikre inddragelse af elevens perspektiv, inden
skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, vil skulle inddrage eleven, så elevens per-
spektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette vil skulle ske ved samtaler med
eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Det afgø-
rende er, at elevens perspektiv altid kommer frem, inden skolen træffer en beslutning.
Forslaget vil medføre, at eleven uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med udskrivning på
skolens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven vil deltage. Forslaget vil indebære, at
det vil være en forpligtelse for skolen og et tilbud for eleven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at ele-
vens perspektiv søges fremdraget, før skolen træffer en beslutning om udskrivning, herunder som
følge af bortvisning. Dette kan ikke fragås ved aftale mellem skolen og forældrene og/eller ele-
ven.
Forslaget vil indebære, at elevens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det vil kunne ske
ved samtaler med eleven eller på anden måde. Det afgørende vil være, at elevens perspektiv altid
kommer frem, inden skolen træffer en beslutning.
Forslaget vil også indebære, at eleven vil skulle inddrages direkte i form af samtaler, men den dag-
lige og løbende dialog med eleven kan også indgå i vurderingen af elevens perspektiv. Endvidere
vil forældrenes oplysninger om eleven også kunne være en væsentlig kilde til at få elevens per-
spektiv belyst. I takt med, at eleven bliver ældre og har mulighed for at formulere sine synspunk-
ter, vil eleven skulle inddrages direkte i form af samtaler.
17
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
For de mindre elever i alderen op til 7 år vil det ofte være svært at få elevens perspektiv frem ved
en egentlig samtale med eleven. Elevens perspektiv må for disse elevers vedkommende ofte søges
tilvejebragt på anden måde, f.eks. på baggrund af den daglige dialog med eleven i forbindelse med
undervisning m.v.
Inddragelse af elever i form af egentlige samtaler afhænger som nævnt af den enkelte elevs mo-
denhed, men det vil formentlig for de fleste ca. 7-årige elever være muligt at gennemføre en sam-
tale i lighed med, hvad der vurderes med hensyn til inddragelse af børn i sager om forældremyn-
dighed.
Forslaget vil også indebære, at eleven kan have en bisidder med til en samtale med skolen om ud-
skrivning. En bisidder vil f.eks. kunne være elevens forældre, men bisidderen vil også kunne være
en anden person efter elevens ønske. Forslaget vil også betyde, at i situationer, hvor en skole vil
bringe en elevs optagelse på skolen til ophør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene
eller f.eks. som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil
det efter omstændighederne skulle indgå i skolens overvejelser om rammerne og forløbet af en
sådan samtale, så det sikres, at elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til ud-
tryk, uanset om eleven har sine forældre med som bisiddere ved samtalen.
Skolens forpligtelse til at inddrage eleven før skolens beslutning om udskrivning af eleven gælder
også, selvom den ikke fremgår skolens skriftlige optagelse af eleven, f.eks. som en del af en skrift-
lig aftale, som skolens indgår med forældrene. Det vil ligeledes ikke f.eks. ved optagelsen af ele-
ven kunne aftales mellem skolen og forældrene og/eller eleven, at der ikke skal ske inddragelse
med den virkning, at skolens forpligtelse til at inddrage eleven efter den foreslåede § 4 a ikke gæl-
der, hvis skolen senere påtænker at udskrive eleven.
Forslaget vil samlet set betyde, at hvis skolen træffer beslutning om udskrivning af en elev, uden
at eleven er blevet inddraget, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter er kommet til ud-
tryk, vil det være i modstrid med § 4 a, stk. 1, jf. dog det foreslåede § 4 a, stk. 2.
Det foreslås med
stk. 2,
at forpligtelsen til at inddrage en elev ved samtale ikke gælder, hvis det
må antages at være til skade for eleven, eller det må anses for unødvendigt efter sagens omstæn-
digheder.
Udskrivning af en elev uden inddragelse af eleven ved en samtale er indgribende for den enkelte
elev og dennes forståelse af baggrunden for skolens beslutning. Det er således vigtigt, at elevens
skoleforløb får en ordentlig afslutning på en måde, så elevens tarv kommer i første række. Det er
på den anden side vigtigt at understrege, at inddragelse af eleven ikke må ske på en måde, der ef-
ter en faglig vurdering må vurderes at være til skade for eleven og altså ikke kan siges at være i
elevens tarv. Det kunne f. eks. være i tilfælde af alvorlig sygdom hos eleven eller væsentlig påvirk-
ning af eleven som følge af et langstrakt forløb før beslutning om udskrivning. Om det må anta-
ges at være til skade for eleven at inddrage eleven ved samtale vil f.eks. kunne dokumenteres ved
udtalelser fra psykolog, læge eller i øvrigt være tydeligt på baggrund af skolens hidtidige erfaringer
med eleven. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at skolen tilstræber, at elevens afsked med
skolen sker på en ordentlig og hensynsfuld måde over for eleven.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor en skole vil bringe en elevs optagelse på skolen til op-
hør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes
misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil skolen skulle inddrage eleven med
henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, herunder f.eks. om-
18
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
kring tilrettelæggelse af afslutningen af elevens skolegang på skolen. Selvom forældrene har mis-
ligholdt en aftale om egenbetaling, vil inddragelse af eleven stadig være relevant for både skolen
og eleven med henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, her-
under f.eks. tilrettelæggelse af elevens udskrivning af og afsked med skolen. Det vil dog efter sa-
gens omstændigheder kunne være unødvendigt at inddrage eleven, hvis der opnås enighed mel-
lem forældrene og skolen herom, og forældrene i medfør af deres forældremyndighed udskriver
eleven af skolen.
Forslaget vil ikke indebære, at forældrenes tilkendegivelse af, at de ikke ønsker, at eleven inddra-
ges af skolen, før skolen træffer beslutning om udskrivning af eleven, i sig selv vil afskære skolen
fra at inddrage elevens perspektiv. Skolen vil dog kunne inddrage det i sine overvejelser omkring
gennemførelse af en egentlig samtale, hvis det må antages at være til skade for eleven ved at
kunne skabe en konflikt mellem elev og forældre. Det vil særligt være relevant, jo yngre eleven er.
Med den foreslåede
stk. 3
vil skolen skulle sikre dokumentation for inddragelse af eleven efter stk.
1 eller for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse efter stk. 2. Skolen vil således, sær-
ligt hvor skolen ikke har inddraget eleven ved en samtale, fordi det antages, at eleven lider skade
derved, jf. det foreslåede stk. 2, skulle dokumentere den løbende dialog om og med eleven, som
eventuelt har dannet baggrund for skolens beslutning om udskrivning af eleven.
Skolens dokumentation vil f.eks. kunne sikres i form af referater af samtaler med eleven og foræl-
drene. I tilfælde hvor eleven og forældrene ikke har ønsket samtaler, eller gennemførelse af en
samtale med eleven har været vurderet til skade for eleven, kan dokumentation f.eks. sikres ved
skolens notater og lign. omhandlende skolens løbende dialog med forældrene. Dokumentation
kan også sikres ved, at skolen har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene og eleven
med henblik på, at de inden for en kortere frist kan reagere over for skolen, hvis de har bemærk-
ninger.
Forslaget vil indebære, at skolernes inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om ud-
skrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige tilsyn med skolerne. Det er
Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der findes anledning til at iværksætte et til-
syn med forhold på en fri grundskole.
De frie grundskoler er selvejende institutioner, og der kan således ikke klages til Børne- og Un-
dervisningsministeriet over forhold på en fri grundskole, medmindre der er fastsat regler derom.
Uenigheder om elevens indskrivning på skolen mellem skolen og forældrene og eleven kan såle-
des i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres ikke herved med den foreslåede ordning om
inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om udskrivning, hvorfor den ikke indebærer,
at konkrete tvister derom kan indbringes for ministeriet med henblik på stillingtagen dertil eller
en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind i konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret skole fore-
kommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever
forud for skolens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistle blower-ordning i hen-
hold til § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v., kan dette danne grundlag for, at mi-
nisteriet igangsætter et generelt tilsyn med skolens håndtering af inddragelse af elever ved ud-
skrivning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
19
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Til nr. 2
Der foreslås en ændring af
§ 21, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
hvorefter henvisningen i § 21, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler til lovens § 7 æn-
dres til lovens § 7, stk. 2.
Det følger af § 21, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren for skoler, der ikke følger
bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. lovens § 7, der er fastsat eller indgået i hen-
hold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. lovens § 24 a, kan tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
Det følger endvidere af § 7, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at for ledere,
lærere og børnehaveklasseledere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af skatteministeren aftalte
eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Det følger af § 7, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at skolen kan indgå over-
enskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger
og varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22,
stk. 8-10. Bestemmelsen blev indføjet i lov om friskoler og private grundskoler m.v. med § 8 i lov
nr. 547 af 7. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, jf. lovforslag nr. L 199 som frem-
sat, side 1.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 199
som fremsat, side 1,………”Det foreslåede vil indebære, at en fri grundskole vil kunne indgå en
overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at erhvervsskolen kan
tilbyde undervisning af skolens elever i samme omfang og med samme indhold, som institutio-
nen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en kommunalbesty-
relse om at tilbyde til folkeskoleelever. Afgrænsningen foreslås at henvise til den foretagne af-
grænsning i forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2,
således at der så vidt muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, erhvervsskolen kan indgå
overenskomst om at tilbyde til elever i grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller på
en fri skole.
……..
Det foreslåede har herudover sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 3, hvor det foreslås, at en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en skole om at
tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskole-
lovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
………”
Der er ikke i forarbejderne til § 8 i lov nr. 547 af 7. maj 2019 anført overvejelser eller forslag om
tilskudsmæssige sanktioner i den forbindelse.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i § 21, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v. til lovens § 7 ændres til lovens § 7, stk. 1.
20
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Den foreslåede ændring af § 21, stk. 2, 1. pkt., i lov friskoler og private grundskoler er en konse-
kvens af indføjelsen af stk. 2 i lovens § 7, som skete med lov nr. 547 af 7. maj 2019. Der blev
med denne lov ikke indføjet den nødvendige konsekvensændring i § 21, stk. 2, i lov om friskoler
og private grundskoler m.v.
Forslaget indebærer alene en konsekvensændring af ordensmæssig karakter.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsen er ny.
Efter den gældende lovgivning for efterskoler og frie fagskoler er der ikke regler om, at skolen
skal inddrage eleven, forinden der på skolens foranledning træffes en beslutning om udskrivning
af en elev, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Det følger af artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen), at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres
retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunk-
ter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
Det følger endvidere af § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsman-
dens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver
umiddelbart i forhold til børn. I det omfang institutioner uden for den offentlige forvaltning vare-
tager opgaver i forhold til børn, vil institutionerne i den sammenhæng derfor være omfattet af
ombudsmandens kompetence, uanset om de pågældende institutioner ikke er den del af den of-
fentlige forvaltning.
Idet der i gældende lovgivning om efterskoler og frie fagskoler ikke er bindende regler om skoler-
nes inddragelse af eleverne i forbindelse med en skoles beslutning om udskrivning af en elev, har
Folketingets Ombudsmand i dag ikke mulighed for at anvende ombudsmandens almindelige re-
aktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutninger om udskrivning af ele-
ver fra efterskoler og frie fagskoler.
For uddannelsessteder, der er inden for den offentlig forvaltning, vil inddragelse af eleverne ved
væsentlige beslutninger om den enkelte elev typisk ske ved gennemførelse af en partshøring efter
forvaltningslovens bestemmelser. Der kan dog være tvivl om, hvorvidt det altid vil indebære, at
eleven bliver inddraget, eller om partsbeføjelserne udøves af forældremyndighedens indehaver.
Der vil i særlovgivningen som f.eks. folkeskoleloven kunne være bestemmelser, der fastsætter, at
der skal ske inddragelse af elever, før der træffes beslutning om iværksættelse af sanktioner. Hvor
der er gennemført en partshøring af eleven efter forvaltningslovens bestemmelser eller efter sær-
lovgivningens bestemmelser om inddragelse, vil forpligtelsen til inddragelse være opfyldt. Folke-
tingets Ombudsmand vil kunne behandle klager over offentlige uddannelsessteders manglende
inddragelse i overensstemmelse med forvaltningsloven eller efter særlovgivningen.
21
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Det foreslås, at der i lov om efterskoler og frie fagskoler indsættes en ny
§ 4 a.
Formålet med den
foreslåede bestemmelse er at sikre, at skolerne inddrager elevens perspektiv, inden skolen træffer
beslutning om udskrivning af eleven.
Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Ombudsmand får mulighed for at
anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over skolernes beslutnin-
ger om udskrivning af elever fra efterskoler og frie fagskoler.
Baggrunden for det foreslåede er, at efterskoler og frie fagskoler ikke er inden for den offentlige
forvaltning og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven bortset fra bestemmelserne i forvalt-
ningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v., der gælder for bestyrel-
sen, forstanderen og andre ansatte ved skolen, jf. § 7, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Den foreslåede bestemmelse § 4 a vil generelt indebære, at der stilles et nyt eksplicit krav om ind-
dragelse af elever, før der på skolens foranledning træffes beslutning om udskrivning af en elev.
Det foreslås i et nyt
§ 4 a stk. 1,
at skolen, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af
en elev, skal sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven el-
ler på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at elever på efterskoler og frie fagskoler ud-
skrives af skolen på skolens foranledning, uden at eleven er blevet inddraget, så elevens perspek-
tiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, før skolen træffer beslutning om udskriv-
ning.
Ved
”udskrivning”
forstås en skoles ensidige beslutning om, at en elevs indskrivning på skolen
bringes til ophør uanset årsagen hertil. Det omfatter udskrivninger, der besluttes af skolen, uanset
om udskrivningen er begrundet i elevens, forældrenes eller skolens forhold, og uanset om ud-
skrivningen sker med et varsel eller med øjeblikkelig virkning (bortvisning). Forældrenes beslut-
ning om at udskrive et barn fra en skole vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede bestem-
melse. Det gælder, også selvom forældrenes beslutning træffes på baggrund af, at skolen har rettet
henvendelse til dem om forhold i forbindelse med en elevs skolegang. Det vil være skolen, der
skal dokumentere, at forældrene selv har udskrevet deres barn fra skolen. Forældrenes manglende
betaling af evt. egenbetaling kan i sig selv ikke betragtes som en henvendelse til skolen om at ud-
skrive en elev.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at skolen for at sikre inddragelse af elevens perspektiv, inden
skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, vil skulle inddrage eleven, så elevens per-
spektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette vil skulle ske ved samtaler med
eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Det afgø-
rende er, at elevens perspektiv altid kommer frem, inden skolen træffer en beslutning.
Forslaget vil medføre, at eleven uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med udskrivning på
skolens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven vil deltage. Forslaget vil indebære, at
det vil være en forpligtelse for skolen og et tilbud for eleven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at ele-
vens perspektiv søges fremdraget, før skolen træffer en beslutning om udskrivning, herunder som
følge af bortvisning. Dette kan ikke fragås ved aftale mellem skolen og forældrene og/eller ele-
ven.
22
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Forslaget vil indebære, at elevens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det vil kunne ske
ved samtaler med eleven eller på anden måde. Det afgørende vil være, at elevens perspektiv altid
kommer frem, inden skolen træffer en beslutning. Forslaget vil indebære, at eleven vil skulle ind-
drages direkte i form af samtaler, men den daglige og løbende dialog med eleven kan også indgå i
vurderingen af elevens perspektiv. Endvidere vil forældrenes oplysninger om eleven også kunne
være en væsentlig kilde til at få elevens perspektiv belyst.
Forslaget vil også indebære, at eleven vil kunne have en bisidder med til en samtale med skolen
om udskrivning. En bisidder vil f.eks. kunne være elevens forældre, men bisidderen vil også
kunne være en anden person efter elevens ønske. Forslaget vil også betyde, at i situationer, hvor
en skole vil bringe en elevs optagelse på skolen til ophør begrundet i uenigheder mellem skolen
og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med skolen om
egenbetaling, vil det efter omstændighederne skulle indgå i skolens overvejelser om rammerne og
forløbet af en sådan samtale, så det sikres, at elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk, uanset om eleven har sine forældre med som bisiddere ved samtalen.
Skolens forpligtelse til at inddrage eleven før skolens beslutning om udskrivning af eleven gælder
også, selvom den ikke fremgår skolens skriftlige optagelse af eleven, f.eks. som en del af en skrift-
lig aftale, som skolens indgår med forældrene. Det kan ligeledes ikke f.eks. ved optagelsen af ele-
ven aftales mellem skolen og forældrene og/eller eleven, at der ikke skal ske inddragelse med den
virkning, at skolens forpligtelse efter den foreslåede § 4 a til at inddrage eleven ikke gælder, hvis
skolen senere påtænker at udskrive eleven.
Forslaget vil samlet set betyde, at hvis skolen træffer beslutning om udskrivning af en elev, uden
at eleven er blevet inddraget, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter er kommet til ud-
tryk, vil det være i modstrid med § 4 a, stk. 1, jf. dog det foreslåede § 4 a, stk. 2.
Det foreslås med
stk. 2,
at forpligtelsen til at inddrage en elev ved samtale ikke gælder, hvis det
må antages at være til skade for eleven, eller det må anses for unødvendigt efter sagens omstæn-
digheder.
Udskrivning af en elev uden inddragelse af eleven ved en samtale er indgribende for den enkelte
elev og dennes forståelse af baggrunden for skolens beslutning. Det er således vigtigt, at elevens
skoleforløb får en ordentlig afslutning på en måde, så elevens tarv kommer i første række. Det er
på den anden side vigtigt at understrege, at inddragelse af eleven ikke må ske på en måde, der ef-
ter en faglig vurdering må vurderes at være til skade for eleven og altså ikke kan siges at være i
elevens tarv. Det kunne f. eks. være i tilfælde af alvorlig sygdom hos eleven eller væsentlig påvirk-
ning af eleven som følge af et langstrakt forløb før beslutning om udskrivning. Om det må anta-
ges at være til skade for eleven at inddrage eleven ved samtale vil f.eks. kunne dokumenteres ved
udtalelser fra psykolog, læge eller i øvrigt være tydeligt på baggrund af skolens hidtidige erfaringer
med eleven. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at skolen tilstræber, at elevens afsked med
skolen sker på en ordentlig og hensynsfuld måde over for eleven.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor en skole vil bringe en elevs optagelse på skolen til op-
hør begrundet i uenigheder mellem skolen og forældrene eller f.eks. som følge af forældrenes
misligholdelse af en aftale med skolen om egenbetaling, vil skolen skulle inddrage eleven med
henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, herunder f.eks. om-
kring tilrettelæggelse af afslutningen af elevens skolegang på skolen. Selvom forældrene har mis-
ligholdt en aftale om egenbetaling, vil inddragelse af eleven stadig være relevant for både skolen
og eleven med henblik på, at elevens synspunkter kan indgå i skolens endelige stillingtagen, her-
23
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
under f.eks. tilrettelæggelse af elevens udskrivning af og afsked med skolen. Det vil dog efter sa-
gens omstændigheder kunne være unødvendigt at inddrage eleven, hvis der opnås enighed mel-
lem forældrene og skolen herom, og forældrene i medfør af deres forældremyndighed udskriver
eleven af skolen.
Forslaget vil ikke indebære, at forældrenes tilkendegivelse af, at de ikke ønsker, at eleven inddra-
ges af skolen, før skolen træffer beslutning om udskrivning af eleven, i sig selv vil afskære skolen
fra at inddrage elevens perspektiv. Skolen vil dog kunne inddrage det i sine overvejelser omkring
gennemførelse af en egentlig samtale, hvis det må antages at være til skade for eleven ved at
kunne skabe en konflikt mellem elev og forældre. Det vil særligt være relevant, jo yngre eleven er.
Med den foreslåede
stk. 3
vil skolen skulle sikre dokumentation for inddragelse af eleven efter stk.
1 eller for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse efter stk. 2. Skolen vil således, sær-
ligt hvor skolen ikke har inddraget eleven ved en samtale, fordi det antages, at eleven lider skade
derved, jf. det foreslåede stk. 2, skulle dokumentere den løbende dialog om eleven, som eventuelt
har dannet baggrund for skolens beslutning.
Skolens dokumentation vil f.eks. kunne sikres i form af referater af samtaler med eleven og foræl-
drene. I tilfælde hvor eleven og forældrene ikke har ønsket samtaler, eller gennemførelse af en
samtale med eleven har været vurderet til skade for eleven, kan dokumentation f.eks. sikres ved
skolens notater og lign. omhandlende skolens løbende dialog med forældrene. Dokumentation
kan også sikres ved, at skolen har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene og eleven
med henblik på, at de inden for en kortere frist kan reagere over for skolen, hvis de har bemærk-
ninger.
Forslaget vil indebære, at skolernes inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om ud-
skrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige tilsyn med skolerne. Det er
Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der findes anledning til at iværksætte et til-
syn med forhold på en efterskole eller fri fagskole.
Skolerne er selvejende institutioner, og der kan således ikke klages til Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet over forhold på en efterskole eller en fri fagskole, medmindre der er fastsat regler derom.
Uenigheder om elevens indskrivning på skolen mellem skolen og forældrene og eleven kan såle-
des i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres ikke herved med den foreslåede ordning om
inddragelse af eleverne forud for skolens beslutning om udskrivning, hvorfor den ikke indebærer,
at konkrete tvister derom kan indbringes for ministeriet med henblik på stillingtagen dertil eller
en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind i konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret skole fore-
kommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever
forud for skolens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistle blower-ordning i hen-
hold til § 52 c i lov om efterskoler og frie fagskoler, kan dette danne grundlag for, at Børne- og
Undervisningsministeriet igangsætter et generelt tilsyn med skolens håndtering af inddragelse af
elever ved udskrivning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der foreslås en ændring af
§ 46, stk. 1,
i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorefter henvisnin-
gen i § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler til lovens § 9 ændres til lovens § 9, stk. 1.
24
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Det følger af § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at børne- og undervisningsmini-
steren for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. lovens § 9,
der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf.
lovens § 52, kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvis.
Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at for forstandere, vice-
forstandere og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af skatteministeren aftalte eller fast-
satte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Det følger af § 9, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen kan indgå overenskomst
med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og vareta-
ger undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
Bestemmelsen blev indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler med § 9 i lov nr. 547 af 7. maj
2019, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag nr. L 199 som fremsat, side 1.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 199
som fremsat, side 1,
……..”Det
foreslåede vil indebære, at en efterskole eller fri fagskole vil
kunne indgå en overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at er-
hvervsskolen kan tilbyde undervisning af skolens elever i samme omfang og med samme indhold,
som institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en kom-
munalbestyrelse om at tilbyde til folkeskoleelever. Afgrænsningen foreslås at henvise til den fore-
tagne afgrænsning i forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved lovforslagets §
2, nr. 2, således at der så vidt muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, erhvervsskolen
kan indgå overenskomst om at tilbyde til elever i grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen
eller på en fri skole.
……..
Det foreslåede har herudover sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 3, hvor det foreslås, at en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en skole om at
tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskole-
lovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
……..”
Der er ikke i forarbejderne til § 9 i lov nr. 547 af 7. maj 2019 anført overvejelser eller forslag om
tilskudsmæssige sanktioner i den forbindelse.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler til lovens § 9 ændres til lovens § 9, stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler er en konsekvens af
indføjelsen af stk. 2 i lovens § 9, som skete med lov nr. 547 af 7. maj 2019. Der blev med denne
lov ikke indføjet den nødvendige konsekvensændring i § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie
fagskoler.
25
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Forslaget indebærer alene en konsekvensændring af ordensmæssig karakter.
Til nr. 3
Der foreslås en ændring af
§ 51, 1. pkt.,
i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorefter henvis-
ningen i § 51, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler til lovens 11-17 ændres til lovens § 11
og §§ 12-17.
Det følger af § 51, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fravige lovens bestemmelser i lovens §§ 11-17 for at fremme forsøgs- og udviklingsar-
bejde inden for lovens område. Det følger af § 51, 2. og 3. pkt., at børne- og undervisningsmini-
steren endvidere for skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i medfør af
lovens § 1, stk. 4, og § 26 som led i forsøg kan godkende fravigelse af § 5 a. Forsøg som nævnt i
2. pkt. må højst have en varighed på 5 år.
Det følger af § 11 a i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen ikke må ikke modtage ano-
nyme donationer. Endvidere følger det af bestemmelsen, at skolen inden 30 dage efter modta-
gelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt skal redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-
kravet i lovens § 1, stk. 5, og uafhængighedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Det følger endvidere af § 11 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen ikke må modtage
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juri-
diske personer fra lande uden for EU og EØS, og ikke må indgå aftaler om leje af lokaler, byg-
ninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande
uden for EU og EØS. Det følger endvidere af bestemmelsen, at børne- og undervisningsministe-
ren efter ansøgning kan godkende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklu-
sive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU
og EØS, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, hvis der efter mi-
nisterens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en sådan donation og
ved indgåelse af en sådan aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer opfylder frihed og folke-
styre-kravet i lovens § 1, stk. 5, stå mål med-kravet i lovens § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og uafhængig-
hedskravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
§ 11 a og § 11 b blev indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler med § 2 i lov nr. 563 af 7. maj
2019, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, jf. lovforslag nr. L 218 som fremsat, side 1.
Der er ikke i forarbejderne til § 11 a og § 11 b i lov nr. 563 af 7. maj 2019 anført overvejelser eller
forslag om forsøg eller dispensation. Derimod er der med § 11 b, stk. 3, i lov om efterskoler og
frie fagskoler en særlig godkendelsesordning, så børne- og undervisningsministeren efter ansøg-
ning kan godkende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra el-
ler indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af offentlige myndigheder eller fysi-
ske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, hvis der efter ministerens skøn er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation og ved indgåelse af en aftale
26
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
om leje af lokaler, bygninger eller arealer opfylder lovens frihed og folkestyre-krav, stå mål med-
krav og uafhængighedskrav.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i § 51, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fag-
skoler til lovens §§ 11-17 ændres til lovens § 11 og §§ 12-17.
Den foreslåede ændring af § 51, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler er en konsekvens af
indføjelsen af § 11 a og § 11 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, som skete med lov nr. 563 af
7. maj 2019. Der blev med denne lov ikke indføjet den nødvendige konsekvensændring i § 51, 1.
pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Forslaget indebærer alene en konsekvensændring af ordensmæssig karakter.
Til § 3
Til nr. 1
Bestemmelsen er ny.
Efter den gældende lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser er der ikke regler om,
at private gymnasier skal inddrage eleven, forinden der på institutionens foranledning træffes en
beslutning om udskrivning af en elev, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk. De private institutioner for gymnasiale uddannelser er ikke en del af den of-
fentlige forvaltning, hvorfor de ikke er omfattet af forvaltningsloven, medmindre det er fastsat i
lovgivningen. Det følger af § 4, stk. 5, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
at bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
gælder for bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved skolen eller kurset.
Det er i bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gym-
nasiale uddannelser fastsat, at når institutionen træffer en afgørelse om iværksættelse af en sank-
tion i medfør af institutionens studie- og ordensregler gælder, uanset om institutionen ikke er en
del af den offentlige forvaltning, bl.a. bestemmelserne i forvaltningsloven, herunder bestemmel-
serne om habilitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det er videre fastsat, at for ele-
ver, der er undergivet forældremyndighed, inddrager, informerer og partshører institutionen for-
ældremyndighedens indehaver særskilt ved sagens indledning, behandling og afgørelse. Efter be-
kendtgørelsen kan en sanktion efter institutionens studie- og ordensregler bl.a. være bortvisning
fra institutionen eller en afdeling af institutionen og overflytning til en anden institution eller en
afdeling af institutionen med henblik på, at eleven gennemfører sin uddannelse der, eller bortvis-
ning (udskrivning) fra uddannelsen.
Der er således alene ved afgørelse om iværksættelse af en sanktion i medfør af institutionens stu-
die- og ordensregler over for elever på uddannelse omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser
i dag bestemmelser om inddragelse af eleven ved partshøring. Hvis et privat gymnasium træffer
en beslutning om udskrivning af en elev, der ikke er begrundet i overtrædelse af institutionens
studie- og ordensregler for gymnasial uddannelse, er der således ikke i dag bestemmelser om ind-
dragelse af eleven.
27
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Det følger af artikel 12, stk. 1, i FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen), at et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres
retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunk-
ter skal tillægges vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
Det følger endvidere af § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsman-
dens virksomhed omfatter børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver
umiddelbart i forhold til børn. I det omfang institutioner uden for den offentlige forvaltning vare-
tager opgaver i forhold til børn, vil institutionerne i den sammenhæng derfor være omfattet af
ombudsmandens kompetence, uanset om de pågældende institutioner ikke er den del af den of-
fentlige forvaltning.
Idet der i gældende lovgivning om private institutioner for gymnasiale uddannelser bortset fra be-
slutning om iværksættelse af en sanktion i medfør af institutionens studie- og ordensregler ikke er
bindende regler om institutionernes inddragelse af eleverne eller kursisterne i forbindelse med en
skoles beslutning om udskrivning af en elev eller en kursist, har Folketingets Ombudsmand i dag
ikke altid mulighed for at anvende ombudsmandens almindelige reaktionsmuligheder ved be-
handlingen af klager over skolernes beslutninger om udskrivning fra private institutioner for gym-
nasiale uddannelser.
For uddannelsessteder, der er inden for den offentlig forvaltning, vil inddragelse af eleverne ved
væsentlige afgørelser om den enkelte elev typisk ske ved gennemførelse af en partshøring efter
forvaltningslovens bestemmelser. Der kan dog være tvivl om, hvorvidt det altid vil indebære, at
eleven bliver inddraget, eller om partsbeføjelserne udøves af forældremyndighedens indehaver.
Der vil i særlovgivningen som f. eks. folkeskoleloven eller i bekendtgørelse om studie- og ordens-
regler m.v. i de gymnasiale uddannelser kunne være bestemmelser, der fastsætter, at der skal ske
inddragelse af elever, før der træffes afgørelse om iværksættelse af sanktioner. Hvor der er gen-
nemført en partshøring af eleven efter forvaltningslovens bestemmelser eller efter særlovgivnin-
gens bestemmelser om inddragelse, vil forpligtelsen til inddragelse være opfyldt. Folketingets
Ombudsmand vil kunne behandle klager over offentlige uddannelsessteders manglende inddra-
gelse i overensstemmelse med forvaltningsloven eller efter særlovgivningen. I det omfang der er
en klagemulighed som f.eks. med hensyn til private institutioner for gymnasiale uddannelsers af-
gørelse om iværksættelse af en sanktion i medfør af institutionens studie- og ordensregler, vil om-
budsmanden dog henvise til, at klagemulighederne skal være brugt, før ombudsmanden evt. vil
behandle sagen.
Det foreslås, at der i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indsættes en ny
§ 7
a.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at private institutioner for gymnasiale
uddannelser inddrager elevens perspektiv, inden skolen træffer beslutning om udskrivning af ele-
ven.
Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at Folketingets Ombudsmand generelt får mulighed
for at anvende de almindelige reaktionsmuligheder ved behandlingen af klager over private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelsers beslutninger om udskrivning af elever fra institutionen.
Baggrunden for det foreslåede er, at private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke er inden
for den offentlige forvaltning og dermed ikke er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om
partshøring bortset fra når der træffes beslutning om iværksættelse af en sanktion i medfør af in-
stitutionens studie- og ordensregler over for elever på uddannelse omfattet af lov om de gymnasi-
ale uddannelser.
28
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Den foreslåede bestemmelse § 7 a vil generelt indebære, at der stilles et nyt eksplicit krav om ind-
dragelse af elever, før der på beslutning om iværksættelse af en sanktion i medfør af institutionens
studie- og ordensregler foranledning træffes beslutning om udskrivning af en elev eller kursist.
Det foreslås i et nyt
§ 7 a stk. 1,
at institutionen, inden institutionen træffer en beslutning om ud-
skrivning af en elev eller kursisten, skal sikre, at eleven eller kursisten inddrages, så elevens eller
kursistens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens eller kursi-
stens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtaler med eleven eller kursisten eller på anden
måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens eller kursistens perspektiv.
Formålet med forslaget er at imødegå risikoen for, at elever eller kursister på private institutioner
for gymnasiale uddannelser udskrives af institutionen på institutionens foranledning, uden at ele-
ven eller kursisten er blevet inddraget, så elevens eller kursistens perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk, før institutionen træffer beslutning om udskrivning.
Ved
”udskrivning”
forstås en institutions ensidige beslutning om, at en elevs eller kursists ind-
skrivning på institutionen bringes til ophør uanset årsagen hertil. Det omfatter udskrivninger, der
besluttes af institutionen, uanset om udskrivningen er begrundet i elevens, kursistens, forældrenes
eller institutionens forhold, og uanset om udskrivningen sker med et varsel eller med øjeblikkelig
virkning (bortvisning). Forældrenes beslutning om at udskrive et elev eller kursist under 18 år fra
en institution vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det gælder, også
selvom forældrenes beslutning træffes på baggrund af, at institutionen har rettet henvendelse til
dem om forhold i forbindelse med en elevs eller kursists skolegang. Det vil være institutionen,
der skal dokumentere, at forældrene selv har udskrevet deres barn fra institutionen. Forældrenes
manglende betaling af evt. egenbetaling kan i sig selv ikke betragtes som en henvendelse til insti-
tutionen om at udskrive en elev eller kursist.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at institutionen for at sikre inddragelse af elevens eller kursi-
stens perspektiv, inden institutionen træffer en beslutning om udskrivning af en elev eller kursist,
vil skulle inddrage eleven, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette vil skulle ske ved samtaler med eleven eller kursisten eller på anden måde, der ved inddra-
gelse af eleven eller kursisten belyser elevens eller kursistens perspektiv. Det afgørende er, at ele-
vens eller kursistens perspektiv altid kommer frem, inden institutionen træffer en beslutning.
Forslaget vil medføre, at eleven eller kursisten uanset alder vil skulle inddrages i forbindelse med
udskrivning på institutionens foranledning, men det vil være frivilligt, om eleven eller kursisten vil
deltage. Forslaget vil indebære, at det vil være en forpligtelse for institutionen og et tilbud for ele-
ven. Bestemmelsen vil skulle sikre, at elevens perspektiv søges fremdraget, før institutionen træf-
fer en beslutning om udskrivning, herunder som følge af bortvisning
Forslaget vil indebære, at elevens eller kursistens perspektiv vil kunne belyses på flere måder. Det
vil kunne ske ved samtaler med eleven eller kursisten eller på anden måde. Det afgørende vil
være, at elevens eller kursistens perspektiv altid kommer frem, inden institutionen træffer en be-
slutning. Forslaget vil indebære, at eleven eller kursisten vil skulle inddrages direkte i form af sam-
taler, men den daglige og løbende dialog med eleven eller kursisten kan også indgå i vurderingen
af elevens eller kursistens perspektiv. Endvidere kan forældrenes oplysninger om eleven eller kur-
sisten også kunne være en væsentlig kilde til at få elevens eller kursistens perspektiv belyst.
Forslaget vil også indebære, at eleven eller kursisten vil kunne have en bisidder med til en samtale
med institutionen om udskrivning. En bisidder vil f.eks. kunne være elevens eller kursistens for-
ældre, men bisidderen vil også kunne være en anden person efter elevens eller kursistens ønske.
29
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Forslaget vil også betyde, at i situationer, hvor en institution vil bringe en elevs eller kursists opta-
gelse på institutionen til ophør begrundet i uenigheder mellem institutionen og forældrene eller
f.eks. som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med institutionen om egenbetaling, vil
det efter omstændighederne skulle indgå i institutionens overvejelser om rammerne og forløbet af
en sådan samtale, så det sikres, at elevens eller kursistens perspektiv og eventuelle synspunkter
kan komme til udtryk, uanset om eleven eller kursisten har sine forældre med som bisiddere ved
samtalen.
Institutionens forpligtelse til at inddrage eleven eller kursisten før institutionens beslutning om
udskrivning af eleven eller kursisten gælder, også selvom den ikke fremgår institutionens skriftlige
optagelse af eleven eller kursisten, f.eks. som en del af en skriftlig aftale, som skolens indgår med
forældrene og/eller eleven eller kursisten. Der kan ligeledes ikke f.eks. ved optagelsen af eleven
eller kursisten aftales mellem institutionen og forældrene og/eller eleven eller kursisten, at der
ikke skal ske inddragelse med den virkning, at institutionens forpligtelser efter den foreslåede § 7a
ikke gælder, hvis institutionen senere påtænker at udskrive eleven eller kursisten.
Forslaget vil samlet set betyde, at hvis institutionen træffer beslutning om udskrivning af en elev
eller kursist, uden at eleven eller kursisten er blevet inddraget, så elevens eller kursistens perspek-
tiv og eventuelle synspunkter er kommet til udtryk, vil det være i modstrid med § 7 a, stk. 1, jf.
dog det foreslåede § 7 a, stk. 2.
Det foreslås med
stk. 2,
at forpligtelsen til at inddrage en elev eller kursist ved samtale ikke gæl-
der, hvis det må antages at være til skade for eleven eller kursisten, eller det må anses for unød-
vendigt efter sagens omstændigheder.
Udskrivning af en elev eller kursist uden inddragelse af eleven eller kursisten ved en samtale er
indgribende for den enkelte elev eller kursist og dennes forståelse af baggrunden for skolens be-
slutning. Det er således vigtigt, at elevens eller kursistens skoleforløb får en ordentlig afslutning
på en måde, så elevens eller kursistens tarv kommer i første række. Det er på den anden side vig-
tigt at understrege, at inddragelse af eleven eller kursisten ikke må ske på en måde, der efter en
faglig vurdering må vurderes at være til skade for eleven eller kursisten og altså ikke kan siges at
være i elevens eller kursistens tarv. Det kunne f. eks. være i tilfælde af alvorlig sygdom hos eleven
eller væsentlig påvirkning af eleven eller kursisten som følge af et langstrakt forløb før beslutning
om udskrivning. Om det må antages at være til skade for eleven eller kursisten at inddrage eleven
eller kursisten ved samtale vil f.eks. kunne dokumenteres ved udtalelser fra psykolog, læge eller i
øvrigt være tydeligt på baggrund af skolens hidtidige erfaringer med eleven eller kursisten. Det er
under alle omstændigheder vigtigt, at skolen tilstræber, at elevens eller kursistens afsked med sko-
len sker på en ordentlig og hensynsfuld måde over for eleven eller kursisten.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor en institution vil bringe en elevs eller kursists optagelse
på institutionen til ophør begrundet i uenigheder mellem institutionen og forældrene eller f.eks.
som følge af forældrenes misligholdelse af en aftale med institutionen om egenbetaling, vil institu-
tionen skulle inddrage eleven eller kursisten med henblik på, at elevens eller kursistens synspunk-
ter kan indgå i institutionens endelige stillingtagen, herunder f.eks. omkring tilrettelæggelse af af-
slutningen af elevens eller kursistens skolegang på institutionen. Selvom forældrene har mislig-
holdt en aftale om egenbetaling, vil inddragelse af eleven eller kursisten stadig være relevant for
både institutionen og eleven eller kursisten med henblik på, at elevens eller kursistens synspunk-
ter kan indgå i institutionens endelige stillingtagen, herunder f.eks. tilrettelæggelse af elevens eller
kursistens udskrivning af og afsked med institutionen. Det vil dog efter sagens omstændigheder
kunne være unødvendigt at inddrage eleven eller kursisten, hvis der opnås enighed mellem foræl-
30
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
drene og institutionen herom, og forældrene i medfør af deres forældremyndighed udskriver ele-
ven af institutionen. Det kan ligeledes være unødvendigt at inddrage eleven eller kursisten før en
udskrivning, hvis institutionen ikke kan komme i kontakt med eleven eller kursisten trods rime-
lige forsøg derpå.
Forslaget vil ikke indebære, at forældrenes tilkendegivelse af, at de ikke ønsker, at eleven eller kur-
sisten inddrages af institutionen, før institutionen træffer beslutning om udskrivning af eleven el-
ler kursisten, i sig selv vil afskære institutionen fra at inddrage elevens eller kursistens perspektiv.
Institutionen vil dog kunne inddrage det i sine overvejelser omkring gennemførelse af en egentlig
samtale, hvis det må antages at være til skade for eleven eller kursisten ved at kunne skabe en
konflikt mellem elev eller kursisten og forældre. Det vil særligt være relevant, jo yngre eleven er.
Forslaget vil indebære, at skolernes eller institutionens inddragelse af eleverne forud institutio-
nens beslutning om udskrivning vil indgå i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige tilsyn
med institutionerne. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der beslutter, om der findes an-
ledning til at iværksætte et tilsyn med forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser.
Institutionerne er selvejende institutioner, og der kan således ikke klages til Børne- og Under-
visningsministeriet over forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser, medmindre
der er fastsat regler derom. Uenigheder om elevens indskrivning på institutionen mellem instituti-
onen og forældrene og eleven kan således i dag ikke påklages til ministeriet. Der ændres ikke her-
ved med den foreslåede ordning om inddragelse af eleverne forud for institutionens beslutning
om udskrivning, hvorfor den ikke indebærer, at konkrete tvister derom kan indbringes for mini-
steriet med henblik på stillingtagen dertil eller en pligt for ministeriet til som led i tilsyn at gå ind i
konkrete enkeltsager derom.
Såfremt Børne og Undervisningsministeriet bliver bekendt med, at der på en konkret institution
forekommer et større antal sager eller særligt alvorlige sager om manglende inddragelse af elever
forud for institutionens beslutning om udskrivning, f.eks. via ministeriets whistle blower-ordning
i henhold til § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan dette danne
grundlag for, at ministeriet igangsætter et generelt tilsyn med institutionens håndtering af inddra-
gelse af elever ved udskrivning.
Med den foreslåede
stk. 3
vil institutionen skulle sikre dokumentation for inddragelse af eleven
eller kursisten efter stk. 1 eller for grundlaget for en eventuel undladelse af inddragelse efter stk.
2. Institutionen vil således, særligt hvor institutionen ikke har inddraget eleven eller kursisten ved
en samtale, fordi det antages, at eleven eller kursisten lider skade derved, jf. det foreslåede stk. 2,
skulle dokumentere den løbende dialog om eleven eller kursisten, som eventuelt har dannet bag-
grund for institutionens beslutning om udskrivning af eleven eller kursisten.
Institutionens dokumentation vil f.eks. kunne sikres i form af referater af samtaler med eleven el-
ler kursisten og forældrene. I tilfælde hvor eleven eller kursisten og forældrene ikke har ønsket
samtaler, eller gennemførelse af en samtale med eleven eller kursisten har været vurderet til skade
for eleven eller kursisten, kan dokumentation f.eks. sikres ved institutionens notater og lign. om-
handlende institutionens løbende dialog med forældrene. Dokumentation kan også sikres ved, at
institutionen har sendt kopi af referater, notater og lign. til forældrene og eleven med henblik på,
at de inden for en kortere frist kan reagere over for institutionen, hvis de har bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
31
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast december 2019
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2020.
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 45 i lov
om friskoler og private grundskoler m. v, § 56 i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 35 i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Disse love kan heller ikke sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kgl. anordning. De ændringer, som foreslås med dette lovforslag, vil
derfor heller ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for
disse landsdele ved kgl. anordning.
32