BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 52
Offentligt

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT

UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE

HANDICAP

RFARINGER FRA

LAD

ONDENS FORSØGSUDDANNELSE

”F

LEXUDDANNELSEN

”

APRIL 2019

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 1

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.

Indhold

Sammenfatning

Flexuddannelsen

2.1 Uddannelsen

2.2 Målgruppen

2.3 Målgruppens nuværende situation

Økonomiske effekter

Effekt på offentlige finanser

4.1 Personer uden en kompetencegivende uddannelse

4.2 Personer med Flexuddannelse

4.3 Effekt på de offentlige finanser

Bilag 1: Mere om metode

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 2

1. Sammenfatning

Denne analyse undersøger, hvordan uddannelse af unge

med kognitive handicap kan påvirke de offentlige

finanser. Beregningerne er lavet for Glad Fondens nye

forsøgsuddannelse Flexuddannelsen. Analysens

hovedresultat er, at der er et stort økonomisk potentiale

for de offentlige finanser ved at øge beskæftigelsen for

personer med handicap.

I dag findes der ikke nogen erhvervskompetencegivende uddannelse, som er

målrettet personer med kognitive handicap. Derfor igangsatte Glad Fonden i

2018 den toårige forsøgsuddannelse,

”Flexuddannelse”,

til unge med kogni-

tive handicap. Uddannelsen har til formål at øge elevernes faglige handle-

kompetence og deres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse.

Over en toårig periode er der ca. 100 unge, der starter på uddannelsen. Ud-

dannelsens mål er, at 90 pct. af eleverne færdiggør uddannelsen og alle, der

færdiggør uddannelsen, efterfølgende kommer i fleksjob. Hvis det lykkedes,

og eleverne i gennemsnit fastholder deres fleksjob i tre år, vil det medføre en

gevinst for de offentlige finanser på ca. 8 mio. kr., jf. figur 1.1. Gevinsten er

beregnet under antagelse af, at det offentlige dækker alle uddannelsens

driftsudgifter.

Figur 1.1 Målscenarie, 8 mio. kr. over fem år

Mllioner kr.

-10

-20

-30

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

100 personer uden uddannelse

Akkumuleret effekt på offentlige finanser

100 personer med uddannelse

Note: Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’

Størrelsen af den økonomiske gevinst afhænger af, hvor mange personer ud-

dannelsen hjælper i fleksjob, og hvor længe personerne efterfølgende fort-

sætter i fleksjob. Uddannelsen betaler sig selv hjem, hvis den opnår følgende

eller bedre beskæftigelsesresultater:

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 3

•

90 ud af 100 elever opnår fleksjob i godt 2 år

70 ud af 100 elever opnår fleksjob i ca. 3 år

45 ud af 100 elever opnår fleksjob i knap 6 år

På baggrund af de seneste års antal STU-elever forventes det, at der i de

kommende år vil komme ca. 550 nye personer i målgruppen for Flexuddan-

nelsen hvert år. Det vil skabe en gevinst for de offentlige finanser på ca. 43

mio. kr., hvis en årgang med 550 unge får mulighed for at tage en Flexud-

dannelse, og Flexuddannelsen skaber fleksjob for 90 pct. af eleverne, og de i

gennemsnit fastholder fleksjobbet i tre år efter endt uddannelse.

Når en større andel af målgruppen kommet i beskæftigelse skaber det økono-

miske gevinster for de offentlige finanser. Det skyldes primært, at målgrup-

pens skattebetalinger stiger samtidigt med, at omkostninger til den aktive

beskæftigelsesindsats falder. Hertil kan der forventes en række andre gevin-

ster i form af blandt andet besparelser på sociale serviceydelser og sundheds-

ydelser. For at undgå at overvurdere den økonomiske gevinst af uddannelsen

er disse gevinster dog ikke medregnet her. Det trækker isoleret set i retning

af at undervurdere gevinsten af uddannelsen.

Resten af notatet er struktureret som følger: I afsnit 2 beskrives Flexuddan-

nelsen og målgruppen for uddannelsen. I afsnit 3 redegøres for de forventede

økonomiske effekter ved Flexuddannelsen. I afsnit 4 præsenteres beregnin-

gerne af det økonomiske potentiale ved Flexuddannelsen. Endeligt er der en

nærmere beskrivelse af den anvendte metode i bilaget.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 4

2. Flexuddannelsen

Flexuddannelsen har til formål at opbygge faglige

handlekompetencer for personer med kognitive handicap.

Dette afsnit belyser bl.a. målgruppens nuværende

situation og den forandring, uddannelsen søger at hjælpe

de unge igennem.

2.1 Uddannelsen

Flexuddannelsen er en toårig forsøgsuddannelse, der har til formål at op-

bygge faglige handlekompetencer for personer med kognitive handicap.

Flexuddannelsen er kort beskrevet i boksen nedenfor. Uddannelsen er fort-

sat under udvikling og vil lokalt blive implementeret forskelligt, afhængigt af

kommunal praksis og samarbejdet med virksomhederne.

Fakta 2.1 Flexuddannelse

Uddannelsen består af brancheorienterede forløb. Den første årgang af elever, der startede på uddannelsen, blev

tilbudt uddannelse inden for brancherne detail, lager, grøn service og gastronomi.

Uddannelsen er bygget op omkring 20 timers praksislæring og 5 timers teori om ugen, hvor eleverne også forbereder

sig, bearbejder og evaluerer. Det hele foregår i samarbejdsvirksomheder. Her indgår eleven på et hold á 6-7 elever og

én fast faglærer.

Eleven har også tilknyttet en vejleder, der støtter elever i de forhold, der skal fungere for at fremme elevens

progression i uddannelsen.

Der er fire formelle evalueringer og tre semesterprøver i uddannelsesforløbet. Her vurderes det, hvilke læringsmål

eleven har nået, og det aftales, hvad elev og faglærere eller andre skal gøre, for at eleven kan nå uddannelsens

kompetencemål. Uddannelsen afsluttes med en bedømmelse med en censor fra en erhvervsskole. Når eleven har nået

uddannelsens kompetencemål udstedes et uddannelsesbevis.

Det sidste halve år af uddannelsen er der et tæt samarbejde mellem den unge, vejlederen og jobcentret med henblik

på at få afklaret omfanget af timer, den unge kan arbejde, så den unge efter endt uddannelse kan gå direkte videre i

beskæftigelse, evt. i fleksjob.

Flexuddannelsen bygger på en grundlæggende antagelse om, at uddannelse

kan hjælpe målgruppen med at opbygge faglige handlekompetencer. De fag-

lige handlekompetencer skal blandt andet:

•

Gøre eleverne bedre i stand til at varetage et job, fx et fleksjob

Medvirke til at myndiggøre eleverne, herunder gøre dem mere

uafhængige af støtte fra netværk og fra det offentlige

Øge elevernes velfærd og psykiske sundhed

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 5

2.2 Målgruppen

Målgruppen for uddannelsen er primært:

•

Personer i alderen 18-30 år

•

Personer med et kognitivt handicap

•

Personer for hvem, ordinær uddannelse ikke er en mulighed

•

Personer, som har afsluttet en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddan-

nelse (STU) eller lignende

•

Personer, der har lyst til at påbegynde et uddannelsesforløb inden

for de brancher, der udbydes

•

Personer, der er indstillet på en uddannelse, som foregår på en virk-

somhed, og hvor man skal samarbejde med andre elever og ansatte.

•

Personer, hvor der er en forventning om, at de har en restarbejds-

evne

Der er ca. 5.700 personer, der har gennemført en STU i perioden 2007-2015,

jf. figur 2.1. Siden 2012 har mere end 1.000 personer gennemført uddannel-

sen hvert år.

Figur 2.1 Personer, der gennemfører en STU hvert år

1400

1200

1000

800

600

400

200

2007

Kilde: Danmarks Statistik.

1241

1026

748

1043

1082

314

143

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

STU’en er målrettet unge mennesker.

Ca. 95 pct. af de 5.700 personer, der

har gennemført en STU inden 2016, var fortsat under 30 år i 2016. Målgrup-

pen for Flexuddannelsen findes blandt de borgere, som har afsluttet en STU,

og hvor der er en forventning om, at de har en restarbejdsevne. Dermed ind-

går borgere, der har fået tilkendt førtidspension, ikke i målgruppen. Ca. 55

pct. af de 5.700 personer, som havde gennemført en STU før 2016, modtog

førtidspension i november 2016.

På længere sigt er målet, at Flexuddannelsen bliver udbudt over hele landet

og giver alle unge, som har gennemført en STU, og som har en restarbejds-

evne, muligheden for at få en uddannelse. I 2015 var der ca. 1.200 personer,

der afsluttede en STU. Hvis det antages, at alle dem, som ikke modtager før-

tidspension, har en restarbejdsevne, kom der i 2015 godt 550 nye personer i

målgruppen for uddannelsen.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 6

2.3 Målgruppens nuværende situation

Der var i november 2016 knap 2.600 personer, som havde afsluttet en STU

før 2016 og ikke modtog førtidspension. Mere end halvdelen af dem var le-

dige, jf. figur 2.2. Af disse var ca. 14 pct. i ressourceforløb, revalidering eller

andet afklaringsforløb. Knap hver tredje var i beskæftigelse. Størstedelen af

de beskæftigede modtog dog samtidigt overførselsindkomst eller var i gang

med en uddannelse. Anden beskæftigelse (9 pct.) er beskæftigelse kombine-

ret med enten offentlig overførselsindkomst eller uddannelse. Personer, som

modtager offentlig overførselsindkomst og samtidig er i beskæftigelse, er fx

deltidsledige eller personer i løntilskud. Personer, som både er i beskæfti-

gelse og uddannelse, er fx personer med fritidsjob ved siden af uddannelsen

eller elever, som er i gang med en erhvervsuddannelse og får elevløn. Der er

kun 6 pct. af målgruppen, som var i ustøttet beskæftigelse. Målgruppen har

således en relativ lav tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med en

gennemsnitlig person i Danmark. De resterende var i gang med en uddan-

nelse mv.

Figur 2.2 Forsørgelsesgrundlag i november 2016 for målgruppen

Andet inkl.

uddannelse

13%

Anden beskæftigelse

Dagpenge og kontanthjælp

uden indsats 20%

Vejledning og opkvalifice-

ring samt selvvalgt uddan-

nelse 11%

Ledighed

56%

Fleksjob

16%

Ressourceforløb, revalide-

ring o.lign. 14%

Virksomhedspraktik, nytte-

indsats o.lign. 11%

Ustøttet beskæftigelse

Note: Personer, der afsluttede en STU før 2016 og ikke modtog førtidspension 1. november 2016 (N=2.546). Andet inkl. uddannelse indeholder personer uden for

arbejdsmarkedet, selvstændige og personer på barsels- eller sygedagpenge. Anden beskæftigelse er beskæftigelse kombineret med enten en offentlig overførsels-

indkomst eller uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Fleksjob er den mest almindelige beskæftigelsesform for målgruppen, og for-

målet med Flexuddannelsen er også, at flere unge med kognitive handicap

overgår fra ledighed til især fleksjob.

Et andet og mindst lige så vigtigt formål med uddannelsen er at myndiggøre

de unge. Myndiggørelsen kan blandt andet resultere i, at de unge flytter

hjemmefra, og sammen med en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet vil

det kunne bidrage til at øge de unges selvværd og livskvalitet. Flexuddannel-

sen kan også medvirke til, at de unges brug af kommunale serviceydelser og

sundhedsvæsenet, som i dag er relativt høje for gruppen, jf. figur 2.3, reduce-

res. I analysen af det økonomiske potentiale for de offentlige finanser har vi

set bort fra effekter fra sociale serviceydelser og sundhedsydelser for at

undgå en at overestimere det økonomiske potentiale.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 7

Figur 2.3 Forbrug af udvalgte sociale serviceydelser og sundhedsydelser

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Længerevarende

botilbud

Midlertidige botilbud

Sygehuse

Pr. person 18-63 år

Almen og speciallæge

Kr. pr person pr. år

Mennesker med handicap

Note: Forbruget for personer med handicap er opgjort som et simpelt gennemsnit af det gennemsnitlige forbrug (i år 0 i SØM) for hver af de målgrupper, der ved-

rører personer med handicap. Sygehuse indeholder somatiske og psykiatriske sygehusindlæggelser, almen og speciallæge er sygesikringskontakter. Pr. person 18-63

år er henholdsvis de samlede kommunale omkostninger (for botilbud) og de samlede regionale omkostninger (for sygehuse og lægehjælp) pr. person 18-63 år.

Kilde: SØM og Danmarks Statistik.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 8

3. Økonomiske effek-

ter

Flexuddannelsen kan påvirke de offentlige finanser via en

række effekter. I dette afsnit beskrives den metodiske

baggrund for opgørelsen af det økonomiske potentiale.

I analysen er der fokus på de budgetøkonomiske effekter for kommune, re-

gion og stat, som Flexuddannelsen kan give anledning til. Derudover kan der

være en række bredere samfundsøkonomiske effekter, men de er ikke medta-

get i analysen.

Følgende budgetøkonomiske effekter er medtaget i analysen:

•

Besparelser på offentlige overførselsindkomster:

Når en borger

opnår beskæftigelse, vil det offentlige ikke længere skulle udbetale en

overførselsindkomst

–

dog vil der til fleksjobs skulle betales et tilskud.

Vores analyse indikerer, at det offentlige ikke vil opnå nogen besparel-

ser på de offentlige overførselsindkomster.

Større skatteindbetalinger:

Når en borger kommer i beskæftigelse

og dermed får en lønindkomst, vil skatteindbetalingerne til kommune

og stat stige. Når en borgers disponible indkomst stiger, antager vi des-

uden, at borgeren vil øge sit forbrug og dermed komme til at betale

mere i afgifter mv.

Omkostninger til aktiv beskæftigelsesindsats:

Glad Fondens ud-

dannelse er dyrere end den gennemsnitlige aktive beskæftigelsesindsats,

som kommunen alternativt tilbyder borgere i denne målgruppe. Denne

meromkostning medtages i analysen. Omvendt medtages besparelser på

omkostninger til den aktive beskæftigelsesindsats som en gevinst, når

borgeren opnår beskæftigelse.

•

Uddannelsen har ikke kun til formål at styrke målgruppens beskæftigelse,

men også at gøre dem mere uafhængige af offentlig støtte og øge deres selv-

værd, herunder psykisk sundhed. Dermed forventes uddannelsen ligeledes at

have en effekt på personernes forbrug af offentlige serviceydelser, sundheds-

ydelser og anden offentlig støtte. Disse effekter er dog ikke medregnet i po-

tentialeberegningerne, blandt andet fordi der er stor usikkerhed omstørrel-

sen af disse effekter. Det trækker isoleret set i retning af, at vi undervurderer

det økonomiske potentiale ved at få unge med handicap i beskæftigelse. For

en nærmere beskrivelse af den anvendte metode henvises til metodebilaget.

Vi belyser det økonomiske potentiale af Flexuddannelsen ved at sammen-

ligne de offentlige omkostninger og indtægter, der er forbundet med perso-

ner i målgruppen, når disse henholdsvis er i arbejde i et fleksjob og er ledige.

I perioden 2013-2016 var der 511 tilfælde, hvor en person fra målgruppen var

i fleksjob et helt år, og 4.877 tilfælde, hvor en person var ledig i et helt år. På

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 9

baggrund af disse har vi beregnet de gennemsnitlige offentlige indtægter og

omkostninger pr. år for personer fra målgruppen, når de henholdsvis er i

fleksjob eller er ledige.

Figur 3.1 Gennemsnitlige offentlige indtægter og omkostninger pr. år

- 120.000 kr.

overførselsindkomst

- 98.0000 kr. til aktiv

beskæftigelsesindsats

- 129.000 kr.

overførsels-

indkomst

+ 37.000 kr.

indkomstskat

+ 75.000 kr.

indkomstskat

Ledig

+ 25.000 kr.

moms og

afgifter

(hele året)

Fleksjob

(hele året)

-156.000 kr.

pr. år

-15.000 kr.

pr. år

+ 39.000 kr.

moms og

afgifter

Note: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Personer, der har gennemført en STU, ikke modtager førtidspension og enten er ledige i alle årets måneder eller i fleksjob i alle

årets måneder. N=4.877 for ledige og N=511 for fleksjob. Data for 2013-2016, der er korrigeret for pris- og lønudvikling i perioden. Den samme person kan indgå i

gennemsnittene flere gange.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’.

Målgruppen bevæger sig typisk ind og ud af fleksjob, og når vi alene medta-

ger personer, som har været i fleksjob hele året, er der en risiko for, at vi ud-

vælger en gruppe af personer, som er stærkere end gennemsnittet. Derved vil

vi potentielt overvurdere de offentlige indtægter og undervurdere de offent-

lige omkostninger ved en person i fleksjob i målgruppen. Det trækker isole-

ret set i retning af, at vi overvurderer gevinsten af uddannelsen.

Fordelingen af de økonomiske gevinster mellem kommune, stat og region er

ikke beregnet. Det skyldes, at de er meget vanskelige at opgøre med præci-

sion. Besparelserne på den aktive beskæftigelsesindsats og overførselsind-

komsterne vil typisk tilfalde både kommuner og stat, men fordelingen mel-

lem de to vil afhænge meget af, hvilke indsatser og overførselsindkomster

borgerne modtager i de enkelte kommuner. Dog forventes det, at størstede-

len af denne gevinst vil tilfalde kommunerne. Siden 2007 har kommunerne

modtaget ca. 50-60 pct. af indkomstskatterne i Danmark.

Endeligt vil moms

og afgifter tilfalde staten. Som udgangspunkt påvirkes regionerne dermed

ikke af de økonomiske effekter vi har beregnet, men de kan potentielt opnå

gevinster gennem et lavere forbrug af sundhedsydelser, som beskrevet oven-

for.

Kilde:

https://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattestrukturen

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 10

4. Effekt på offentlige

finanser

I dette afsnit beregnes, hvordan Flexuddannelsen kan

forventes at påvirke de offentlige finanser. Da vi endnu

ikke kender de beskæftigelseseffekter, som uddannelsen

vil skabe, er beregninger foretaget på baggrund af

forskellige antagelser om, hvordan uddannelsen påvirker

målgruppens efterfølgende beskæftigelse.

Vi beregner effekten af uddannelsen på de offentlige finanser ved at sam-

menligne de offentlige omkostninger og indtægter for personer i målgrup-

pen, når disse henholdsvis er i arbejde i et fleksjob eller er ledige.

Vi begynder med at beskrive de personer, som hhv. ikke-deltager og deltager

i uddannelsen, og til slut i afsnittet er effekten på de offentlige finanser be-

regnet.

4.1 Personer uden en kompetencegi-

vende uddannelse

Målgruppen for uddannelsen er, som tidligere beskrevet, personer der har

gennemført en STU og som har en restarbejdsevne. Målgruppen er statistisk

set defineret som personer, der har afsluttet en STU og ikke modtager før-

tidspension.

Fakta 4.1 Definition af personer i fleksjob og personer i ledighed

Fleksjob:

Over et år bevæger personer sig ofte ind og ud af beskæftigelse. I beregningerne er kortere og længere

perioder af beskæftigelse inden for et kalenderår omregnet til hele år med fleksjob og angivet som andelen af

målgruppen i fleksjob.

Ledighed:

Over et år bevæger personer sig ligeledes ofte ind og ud af ledighed. I beregningerne er kortere og

længere perioder uden fleksjob inden for et kalenderår omregnet til hele år uden fleksjob og angivet som andelen af

målgruppen ledighed. For denne andel medregnes de omkostninger og indtægter, der er forbundet med et helt års

ledighed. Dermed antages andre tilstande, herunder uddannelse, støttet beskæftigelse mv. at have de samme effekter

på de offentlige finanser som ledighed.

Over perioden 2013-2016 havde personerne i målgruppen en ledighedsgrad

på ca. 75 pct. Andelen af målgruppen, der var i fleksjob, steg i perioden fra 7

pct. til 14 pct. i 2016. Glad Fonden vurderer, at fleksjob er det mest realisti-

ske mål for beskæftigelse for målgruppen. Vi har derfor valgt at vurdere det

økonomiske effekter ved, at en person overgår fra ledighed til fleksjob.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 11

Stigningen i andelen af målgruppen, som er i fleksjob, skyldes blandt andet

pensions- og fleksjobsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen

har medført et paradigmeskift på området, som Glad Fonden forventer vil

lede til, at en stadigt stigende andel af målgruppen kommer i fleksjob. Derfor

har vi også valgt at basere vores beregninger på tal for målgruppen fra 2013

og frem.

Figur 4.1 Andel af året i fleksjob og i ledighed

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

11%

2010

2011

2012

Fleksjob

2013

Ledig

Andet

2014

12%

2015

14%

2016

74%

79%

78%

76%

74%

75%

76%

15%

14%

16%

18%

17%

13%

10%

Note: Personer, der afsluttede en STU senest året inden, og som ikke var i førtidspension i året. N = 822 (2013), 1320 (2014), 1875 (2015), 2528 (2016). Figuren viser

den gennemsnitlige andel af månederne i et år, hvor målgruppen var enten ledige, i fleksjob eller andet.

Kilde: Danmarks Statistik.

Den resterende andel af året var målgruppen fx selvforsørgende, i uddan-

nelse eller en anden form for beskæftigelse end fleksjob, blandt andet bibe-

skæftigelse ved siden af uddannelse og beskæftigelse med offentlig overførsel

fx løntilskud. Den resterende andel er dermed sammensat af mange forskel-

lige typer af forløb. For simpelhedens skyld har vi valgt at se bort fra disse

forløb. Det svarer til, at vi antager, at de koster det samme for det offentlige

som ledige.

Beregningerne af offentlige indtægter og udgifter for personer i målgruppen,

som ikke har en uddannelse, er således lavet ud fra følgende forsimplende

antagelser om målgruppens beskæftigelsesforløb:

•

Der vil i gennemsnit være 14 pct. af målgruppen, som er i be-

skæftigelse i et givent år, svarende til den gennemsnitlige andel

af målgruppen, der var i fleksjob i 2016 (når man omregner be-

skæftigelsesgraden til hele år).

Den resterende andel af målgruppen vil være ledige. På længere

sigt kan det være, at førtidspension er et mere realistisk alterna-

tiv end ledighed. Hvis omkostninger til en person i målgruppen,

der er på førtidspension, er lavere end omkostningerne til en

person, der er ledig, overvurderer vi således omkostningerne.

•

4.2 Personer med Flexuddannelse

Flexuddannelsen vil i de to år, uddannelsen varer, give anledning til større

omkostninger for det offentlige. I de efterfølgende år forventes det, at

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 12

uddannelsen vil skabe en gevinst for det offentlige, fordi målgruppens be-

skæftigelsesgrad øges.

Omkostninger til den fremtidige drift af Flexuddannelsen er forbundet med

usikkerhed og afhænger blandt andet af den konkrete implementering i kom-

munerne. På baggrund af de hidtidige erfaringer fra projektet og de budget-

terede omkostninger, har Glad Fonden estimeret, at en toårig uddannelse vil

komme til at koste ca. 368.000 kr. pr. elev eller 184.000 kr. pr. år. Til sam-

menligning brugte kommunerne i 2016 ca. 98.000 kr. på den aktive beskæf-

tigelsesindsats pr. fultidsaktiveret borger pr. år

–

omkostningerne til borgere

i ressourceforløb, som vil være alternativet for mange borgere i målgruppen,

var ca. 225.000 kr. pr. år.

Figur 4.2 Årlige omkostninger til aktiv beskæftigelsesindsats og til Flexuddannelse

Ressourceforløb

225.000 kr.

Flex-

uddannelse

184.000 kr.

Gns.

aktivering

98.000 kr.

Note: Gns. omkostning til Flexuddannelsen pr. elev pr. år og gns. udgift til aktiv beskæftigelsesindsats (inkl. aktivering, andre beskæftigelsesordninger, administration

af jobcentre, særlige indsatser mv.) pr. fuldtidsaktiveret pr. år. 2016-prisniveau, afrundet til 1.000 kr.

Kilde: Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’.

Vi har medregnet en besparelse for de offentlige finanser på 98.000 kr. Der

vil være visse omkostninger for det offentlige, fx sagsbehandling i forbindelse

med afklaring til fleksjob, som ikke vil kunne spares væk. Det trækker isole-

ret set i retning af at overvurdere det økonomiske potentiale. Vores vurde-

ring er dog, at det mere end opvejes af de besparelser i andre forvaltninger,

fx social- og sundhedsforvaltninger, som Flexuddannelsen også kan give an-

ledning til, men som ikke er medtaget i potentialeberegninger.

Overgangen fra ledig til uddannelse vil også påvirke borgernes forsørgelses-

grundlag, hvilket kan lede til yderligere besparelser. Såfremt de ledige bor-

gere modtager uddannelseshjælp, vil det ikke påvirke det offentliges omkost-

ninger til overførselsindkomster, når de overgår til uddannelse. Men da sta-

ten traditionelt finansierer skoleydelser, kan det dog lede til besparelser for

kommunen. Såfremt borgerne modtager en ydelse med en højere sats, kan

det lede til besparelser for det offentlige. I vores beregninger har vi ikke med-

regnet besparelser på overførselsindkomster i uddannelsesperioden.

Hvis man sammenligner med en gennemsnitlig fuldtidsaktiveret, er merom-

kostningen pr. person til Flexuddannelsen ca. 86.000 kr. pr. år i de to år, ud-

dannelsen varer. Dertil kommer, at personer, som deltager i Flexuddannel-

sen, ikke kan være beskæftiget i løbet af de to år, og det offentlige mister der-

med de gevinster, de kunne have opnået ved at få eleverne i beskæftigelse.

Elever på Flexuddannelsen forventes at opbygge faglige handlekompetencer

som vil øge deres sandsynlighed for at opnå beskæftigelse, jf. afsnit 2. Det er

sandsynligt, at effekten af uddannelsen ikke vil være fordelt lige over alle år,

da man ofte oplever den største effekt i årene lige efter indsatsen for beskæf-

tigelsesindsatser, men at effekten over tid bliver mindre. Vi har derfor i det

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 13

følgende regnet på fire beskæftigelsesscenarier for 100 elever på Flexuddan-

nelsen.

4.3 Effekt på de offentlige finanser

Effekten på de offentlige finanser af Flexuddannelsen kan beregnes som for-

skellen i offentlige omkostninger og indtægter for en person i målgruppe

henholdsvis med og uden en Flexuddannelse.

Effekten på de offentlige finanser vil være negativ i de første to år, mens ele-

verne er på uddannelsen, idet uddannelsen forventes at blive finansieret af

det offentlige. I årene efter uddannelsen vil effekten på de offentlige finanser

være positiv, idet uddannelsen forventes at øge elevernes sandsynlighed for

at komme i fleksjob. Størrelsen af den positive effekt afhænger af, hvor

mange elever Flexuddannelsen hjælper i fleksjob, og hvor længe de bliver i

fleksjob.

Vi har beregnet den samlede effekt af Flexuddannelsen i fire forskellige be-

skæftigelsesscenarier, som beskrevet nedenfor.

FLEXUDDANNELSENS MÅLSCENARIE: 8 MIO. KR.

90 ud af 100 elever opnår tre hele år i fleksjob

–

derefter vil de have samme

forløb, som personer fra målgruppen der ikke har fået en uddannelse.

I målscenariet opnår Glad Fonden sit mål om at 90 ud af 100 elever opnår

beskæftigelse. Vi antager endvidere, at de elever, der opnår fleksjob, bliver i

fleksjobbet i tre hele år efter endt uddannelse. Det skønnes, at uddannelsen i

så fald vil bidrage til de offentlige finanser med 8 mio. kr., jf. figur 4.3.

Figur 4.3 Målscenarie, 8 mio. kr. over fem år

Mllioner kr.

-10

-20

-30

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

100 personer uden uddannelse

Akkumuleret effekt på offentlige finanser

100 personer med uddannelse

Note: Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 14

KONSERVATIVT SCENARIE: -9 MIO. KR.

45 ud af 100 elever opnår tre hele år i fleksjob

–

derefter vil de have samme

forløb, som personer fra målgruppen, der ikke har fået en uddannelse.

For at belyse de økonomiske effekter for det offentlige, hvis Flexuddannelsen

kun skaber beskæftigelse for halvdelen af de elever, som de håber at få i be-

skæftigelse, har vi beregnet økonomisk potentiale for et konservativt scena-

rie. I dette scenarie ventes uddannelsen at skabe en omkostning for de of-

fentlige finanser på ca. 9 mio. kr.

Figur 4.4 Konservativt scenarie, -9 mio. kr. over fem år

Mllioner kr.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

100 personer uden uddannelse

Akkumuleret effekt på offentlige finanser

100 personer med uddannelse

Note: Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’

LIVSCYKLUSSCENARIE: 49 MIO. KR.

45 ud af 100 elever opnår 28 hele år i fleksjob, omtrent svarende til at de

forbliver i beskæftigelse resten af deres arbejdsliv.

Flexuddannelsen er målrettet unge mennesker og har dermed et stort økono-

misk potentiale, hvis den formår at påvirke elevernes beskæftigelse i resten

af deres arbejdsliv. Hvis 45 af 100 elever antages at komme i fleksjob i en pe-

riode på 28 år efter uddannelsen, vil det bidrage til de offentlige finanser

med 49 mio. kr.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 15

Figur 4.5 Livscyklusscenarie, 49 mio. kr. over 30 år

Mllioner kr.

-20

-40

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

År

100 personer uden uddannelse

Akkumuleret effekt på offentlige finanser

Note: Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad

Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’

100 personer med uddannelse

KONSERVATIVT LIVSCYKLUSSCENARIE: 16. MIO. KR.

45 ud af 100 elever opnår 10 hele år i fleksjob

–

derefter vil de have samme

forløb, som personer fra målgruppen der ikke har fået en uddannelse.

Det er muligt at målgruppen, grundet deres kognitive udfordringer på et

tidspunkt vil komme på førtidspension og dermed trække sig tilbage fra ar-

bejdsmarkedet tidligere end forventet. I det konservative livscyklusscenarie

har vi beregnet det økonomiske potentiale ved, at 45 ud 100 elever opnår 10

hele år i beskæftigelse.

Figur 4.6 Konservativt livscyklusscenarie, 16 mio. kr. over 12 år

Mllioner kr.

-10

-20

-30

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

År 7

År 8

År 9

År 10

År 11

År 12

År 13

100 personer uden uddannelse

Akkumuleret effekt på offentlige finanser

100 personer med uddannelse

Note: Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 16

BREAK-EVEN-BEREGNINGER

Størrelsen af den økonomiske gevinst afhænger således i høj grad af, hvor

mange personer uddannelsen hjælper i beskæftigelse, og hvor varig beskæfti-

gelsen er. Da beskæftigelseseffekterne endnu ikke er kendte, har vi derfor

gennemført en række break-even-beregninger, der illustrerer, hvor store be-

skæftigelseseffekterne skal være for, at uddannelsen lige præcis ikke påvirker

de offentlige finanser.

Hvis uddannelsen fx hjælper 90 pct. af de unge i fleksjob i en toårig periode,

vil uddannelsen lige præcist være tjent hjem for det offentlige, jf. figur 4.4.

Tilsvarende vil uddannelsen være neutral for de offentlige finanser, hvis ca.

70 pct. af de unge opnår fleksjob i tre år efter uddannelsen er afsluttet.

Figur 4.7 Eksempler på effekter af uddannelsen, hvor den er neutral for de offentlige finanser

Break-even - uddannelsen er tjent

hjem når:

•

90 ud af 100 elever opnår fleksjob i godt 2 år

•

70 ud af 100 elever opnår fleksjob i ca. 3 år

•

45 ud af 100 elever opnår fleksjob i knap 6 år

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 17

5. Bilag 1:

Mere om metode

I det følgende beskrives data og de antagelser, der ligger til grund for bereg-

ninger, herunder den mulige betydning det har for resultaterne af beregnin-

gerne.

I analysen beregnes det økonomiske potentiale for de offentlige finanser ved

at sammenligne offentlige indtægter og omkostninger for personer i mål-

gruppen, som er enten ledige eller i fleksjob. Målgruppen er statistisk set de-

fineret som personer, der har afsluttet en STU, og som ikke er på førtidspen-

sion. Som datagrundlag for beregningerne har vi valgt at tage udgangspunkt

i personer, der er henholdsvis ledige et helt år (4.877 personer) eller i fleks-

job et helt år (511 personer) i perioden 2013-2016. En person kan have flere

beskæftigelsestilstande i en måned, og definitionen er dermed ikke det

samme som, at personen har været fuldtidsledig eller udelukkende har været

i fleksjob hele året. Personen kan også have noget beskæftigelse, sygdom el-

ler lignende ved siden af enten ledigheden eller fleksjobbet. Ved at tage ud-

gangspunkt i de personer, der er ledige i hele året, er der en risiko for, at vi

udvælger de svageste, som skaber de største omkostninger. Samtidig risike-

rer vi ved at tage udgangspunkt i dem, som er i fleksjob hele året, at udvælge

de stærkeste, som skaber de største indtægter. Dermed kan datagrundlaget

lede til, at vi overvurderer det økonomiske potentiale. Vores robusthedsana-

lyser indikerer dog, at selektionen ikke har påvirket resultaterne særligt me-

get.

For at tage hensyn til, at mange personer i målgruppen ofte ikke vil være i

fleksjob hele året, er kortere og længere perioder af beskæftigelse inden for et

kalenderår for personer i målgruppen omregnet til hele år med fleksjob og

angivet som andelen af målgruppen, der er i fleksjob. Det samme er gjort for

ledige. Denne andel er beregnet ud fra personernes beskæftigelsestilstande i

de enkelte måneder i året. Dette er en forsimpling, som kan betyde at bereg-

ningerne bliver mindre præcise, men vi forventer ikke, at det fører til at vi

enten over- eller undervurderer det økonomiske potentiale. For den andel,

hvor målgruppen ikke er i fleksjob har vi antaget at de er ledige, eller at de

offentlige indtægter og omkostninger vil svare til indtægter og omkostninger

for en ledig. Dette er endnu en forsimplende antagelse

–

hvis personerne i

denne gruppe i gennemsnit er mindre omkostningsfulde for de offentlige fi-

nanser end en ledig person, vil det lede til at vi overvurderer det økonomiske

potentiale. For en given måned med fleksjob, har vi antaget at personer i

målgruppen arbejder det samme antal timer, som gennemsnittet for mål-

gruppen i perioden 2013-2016.

De offentlige indtægter og omkostninger er beregnet på baggrund af register-

data fra Danmarks Statistik:

•

Overførselsindkomsten er beregnet som den skattemæssige per-

sonlige indkomst minus erhvervsindkomsten (løn og nettoover-

skud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer), begge fra

Danmarks Statistiks indkomstregister. Hvis en person modtager

private pensionsudbetalinger, vil dette komme til at indgå som

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 18

en overførselsindkomst, men pga. målgruppens alder forventes

det ikke at være en udfordring.

•

Skatten er samlet slutskat plus samlet arbejdsmarkedsbidrag,

fra Danmarks Statistiks indkomstregister.

Moms og afgifter er beregnet som 24,5 pct. af den personlige

indkomst. Afgiftsindholdet af marginalt privatforbrug skønnes

for danskere at være 24,5 pct., jf. Skatteministeriet (2013). Pro-

venu og metode.

Desuden har vi medregnet omkostninger til den aktive beskæftigelsesind-

sats, herunder drift af jobcentre, vejledning og opkvalificering, mm. Disse

omkostninger er baseret på Finansministeriet (2018)

’Aktiv beskæftigelses-

indsats’.

Vi har taget udgangspunkt i den gennemsnitlige omkostning pr.

fuldtidsaktiveret på trods af, at mange personer i målgruppen vil være dyrere

end gennemsnittet (dette gør sig fx gældende for personer på ressourcefor-

løbsydelse, jobrettet uddannelse, sygedagpenge og ledighedsydelse). Om-

kostninger og indtægter er omregnet til 2016-prisniveau vha. den generelle

pris- og lønstigning (Moderniseringsstyrelsen, se

https://modst.dk/oeko-

nomi/bevillingslove/indeks/fastprisberegninger/).

Der er beregnet en fastholdelseseffekt, da personer, som deltager i Flexud-

dannelsen, ikke kan være beskæftiget i løbet af de to år, og det offentlige mi-

ster dermed de gevinster, de kunne have opnået ved at få eleverne i beskæfti-

gelse. Gevinsten er beregnet som andelen i fleksjob i et år gange forskellen på

de offentlige indtægter og udgifter for henholdsvis en ledig og en person i

fleksjob.

Fremtidige effekter er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonte-

ringsrente på 4 pct. Det er den diskonteringsrente, der anbefales af Finans-

ministeriet i Finansministeriet (2017). ’Vejledning i samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger’.

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 19

HØJBJERRE BRAUER SCHULTZ

er et samfundsøkonomisk konsulenthus, som skaber

konkret og brugbar viden til vores kunder. Det gør vi ved

at levere analyser af høj økonomfaglig kvalitet med et

skarpt øje for den kontekst, analyserne indgår i, og

formidlet i et klart og letforståeligt sprog.

I samarbejde med vores kunder skaber vi et stærkt og

fagligt velfunderet videngrundlag, som kan understøtte

beslutningsprocesser, skabe forandringer og sætte

dagsordener i den brede offentlighed.

Vi er blandt landets førende eksperter i anvendte

økonomiske og statistiske metoder og har dyb policy-

indsigt på bl.a. erhvervs- og velfærdsområdet.

TROMMESALEN 5, 3. SAL

1614 KØBENHAVN V

WWW.HBSECONOMICS.DK

[email protected]

ØKONOMISK POTENTIALE VED AT UDDANNE UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP 20