BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 52
Offentligt

flexuddannelsen

Arbejdsmarkedsinklusion i stor skala gennem uddannelse

Nyhedsbrev maj 2019

glad

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.

Flexuddannelsen - Projektstatus

Arbejdsmarkedsinklusion

i stor skala gennem uddannelse

Flexuddannelsen er fra 2017 - 2022 støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Forsøgsuddannelsen er

målrettet den gruppe af unge med kognitivt handicap, som siden pensionslovgivningen

i 2013, efter afsluttet ungdomsuddannelse (STU) er blevet mødt med en forventning om at kunne

bidrage på arbejdsmarkedet. Det er en gruppe unge, der ikke hidtil har haft adgang til erhvervsrettet

uddannelse. Det har medført, at de unge ofte befinder sig i forskellige former for kortvarig aktivering

af en karakter, der ikke har medført, at de er kommet videre i beskæftigelse. De er oftest forblevet på

kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse m.v.

Projektet har til formål at inkludere unge med kognitive handicap på arbejdsmarkedet i langt højere

grad end tilfældet er i dag. Det skal ske via en målrettet uddannelsesindsats, hvor der opbygges

erhvervsrettede kompetencer hos de unge i målgruppen, som modsvarer de behov, der er på

arbejdsmarkedet.

Flexuddannelsen er tilrettelagt hensigtsmæssigt for unge der f.eks. lever med generelle indlæringsvan-

skeligheder, autisme spektrum forstyrrelser, ADHD eller mental retardering i mildere grad. Det er unge,

der er lige så forskellige som alle andre unge men det kan betyde, at de kan have:

- svært ved at huske og derfor har brug for mange gentagelser

- brug for kun at få en besked af gangen

- svært ved at koncentrere sig

- svært ved kritik

- svært ved at forholde sig til komplekse problemstillinger

- brug for hjælp til at skabe struktur og overskuelighed

- brug for tryghed og faste rammer

- brug for flere pauser

- svært ved at holde fokus på én tankerække

- svært ved at aflæse andre mennesker og derfor have svært ved socialt samspil

- en virkelighedsforståelse der adskiller sig fra andres

- have vanskeligt ved at opretholde selvkontrol fordi de er meget impulsstyrede

Det fremmer elevgruppens uddannelsessucces

- at eleverne på forhånd ved, hvad de skal

- at eleverne ved, hvordan det kommer til at foregå

- at eleverne ved, at de kan klare den opgave, de bliver stillet og kan få hjælp undervejs

- at eleverne bliver udfordret på de tidspunkter, hvor de er klar til det.

Ifølge projektbeskrivelsen skal der uddannes ca. 100 elever i projektet og heraf skal de 90 videre i

fleksjob. Af de 46 elever, der blev optaget august 2018 har der til dato været et frafald på 4 elever, hvilket

giver en frafaldsprocent på 8,6 %. Sammenlignet med f.eks. erhvervsuddannelserne og målgruppens

udfordringer taget i betragtning, er det en meget tilfredsstillende fastholdelsesprocent. Forklaringen

tilskriver vi uddannelsesmodellen samt den pædagogiske praksis.

glad

Flexuddannelsen - Projektstatus

Den 12. august 2019 påbegynder yderligere 49 elever deres 2-årige Flexuddannelse, hvilket betyder, at

der frem til juni 2020, hvor de første 7 elevhold skal til afsluttende eksamen vil være knap 100 elever

i uddannelse på tværs af landet. Der er optagelse frem til udgangen af juni, og stadig få pladser tilbage

på køkkenuddannelsen i Aarhus og København samt på grøn service uddannelsen i Esbjerg.

Fokus i projektet vil i den kommende periode være på udvikling og afprøvning af relevante semester-

prøver, beskrivelse af den alment dannende undervisning, som allerede praktiseres, udvikling af

samarbejdsprocesser omkring individuelle praktikker samt øget samarbejde med mellemledere

og de ansatte på virksomhederne, der indgår i sidemandsoplæring.

“JEG BLIVER LIGEVÆRDIGT

BEHANDLET. SEL

VOM JEG

IKKE ER ANSAT, SÅ FØLER

JEG MIG SOM EN DEL AF

STEDET, SOM DE ANDRE

I MIN AFDELING”

glad

Flexuddannelsen - Projektstatus

To uddannelsesmodeller

Der er udviklet 2 uddannelsesmodeller. Uddannelserne er beskrevet i et udkast til en

bekendtgørelse med et bilag med kompetencemål og læringsmål for alle brancherne og

kvalitetssikret i dialog med følgende erhvervsskoler:

Rybners, VidenDjurs, Hotel & Restaurantskolen, Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde.

MODEL 1 - Organisering af uddannelsen

År 1

Intro

6 ugers intro til

branche

Praksislæring på virksomhed med faglærer

34 ugers virksomhedsbaseret undervisning på hold med faglærer.

Herunder fælles kurser i f.eks. førstehjælp, hygiejne mv.

20 timers læring gennem deltagelse i praksis og 5 timers teori.

År 2

Repetition

4 uger på

virksomhed

Individuel praktik

30 ugers vekslen mellem 1 - 2 længere individuelle praktikker på nye

virksomheder og forløb med faglærer på uddannelsesvirksomhed

Eksamen

6 ugers eksamens-

forberedelse og eksamen

De sidste 20 uger samarbejder den unge, vejleder og den kommunale enhed, der arbejder med godkendelse til fleksjob tæt for at sikre den nødvendige

dokumentation

MODEL 2 - Organisering af uddannelsen

År 1

Praksislæring på uddannelsesvirksomhed

6 ugers intro til branche

20 uger med faglærer på hold i uddannelsesvirksomhed

20 timers deltagelse i praksis og 5 timers teori med faglærer

Praktik på uddannelsesvirksomhed

20 uger praktik som hold uden faglærer i uddannelsesvirksomhed

20 timers sidemandsoplæring

5 timers teori med faglærer

År 2

Praksislæring på uddannelsesvirksomhed

20 uger med faglærer på hold med opgaver på et højere niveau i

uddannelsesvirksomhed

20 timers læring gennem deltagelse i praktik.

5 timers teori med faglærer.

Individuel Praktik

14 ugers individuel praktik uden faglærer i uddannelsesvirksomhed

6 uger med faglærer på uddannelsesvirksomhed på højeste niveau og

afslutning med eksamen.

glad

Væsentlige erfaringer med uddannelsesmodellernes styrker

Virksomhedsbaseret praksislæring

– som medfører samarbejde med kolleger i

en autentisk arbejdshverdag og at de unge gennem seriøse opgaver, der gør en

forskel for andre mennesker, bliver en del af et arbejdsfællesskab og udvikler

faglig identitet.

Lille hold med fast faglærer og vejleder

– hvor faglæreren er den faglige

rollemodel, mens vejlederen støtter både elev, faglærer og de ansatte i at opnå

de bedst mulige læringsbetingelser for den enkelte elev.

25 timers undervisning om ugen

- med ca. 20 timers deltagelse i praksis både

med faglærer og som sidesidemandsoplæring hos faste ansatte. Ugentlig 5

timers skolelignende undervisning, hvor eksempler fra praksis bearbejdes, ny

viden præsenteres og elevernes refleksion over erfaringer i praksis styrkes.

Beskrevne kompetencemål og læringsmål

- så eleverne ved, at de ikke skal

kunne det hele fra starten men gennem evalueringer sammen med faglæreren

kan følge progressionen hen imod det, de skal kunne, når de afslutter efter 2 år.

Semesterprøver

- hvor elevernes kompetencer vurderes, og eleverne forbere-

des til den afsluttende eksamen.

Helhedsindsats

der indebærer at uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

forholder sig til de mange forhold, der skal fungere for, at de unge kan

fastholdes. Udover det, der foregår i uddannelsen, vedrører det f.eks. fokus på

helbred, bolig, transport og socialt netværk.

Partnerskab med virksomheder

Flexuddannelsen afprøves i partnerskab med 15 virksomheder indenfor følgende brancher:

Detail

– butik eller lager – hvor 8 elevhold uddannes i partnerskab med henholdsvis Salling Group i

seks forskellige store Føtex og Bilka butikker samt et stort lager og med henholdsvis SuperBrugsen

og Biltema med hver et elevhold.

Køkken

– hvor 4 elevhold uddannes i partnerskab med Compass Group i kantinekøkkener på UC-Syd,

SOSU-Østjylland og på Panum Instituttet samt et elevhold på ECH Park Hotel.

Grøn service

– hvor 3 elevhold uddannes i partnerskab med henholdsvis Københavns Lufthavne A/S,

Gram Slot og Frilandmuseet Det Gamle Danmark.

Væsentlige erfaringer med partnerskab med virksomheder

Virksomhederne er gået meget positivt ind i samarbejdet og kommer med

positive tilbagemeldinger. Modellen med en faglærer, der har uddannelses-

ansvaret på virksomheden og en tilknyttet vejleder, der tager sig af de

spørgsmål, der kan forstyrre elevernes fokus på uddannelsen betyder, at

virksomhederne oplever, at eleverne meget hurtigt er blevet dygtigere end de

havde forventet, og at virksomhederne slipper for meget af det tidsskrævende

administrative arbejde, de kender fra forskellige praktikordninger.

Virksomhedernes størrelse har betydning for, om de kan rumme et

uddannelseshold på 7 elever og en faglærer i forhold til plads og relevante

opgaver. Det kræver derfor forskellige uddannelsesmodeller, så både mellem-

store og store virksomheder kan være med som uddannelsesvirksomheder,

mens mindre virksomheder primært kan indgå som praktikvirksomheder på

uddannelsens fjerde semester.

Forberedelse af de mellemledere og ansatte på virksomheden, der i dagligda-

gen skal indgå i samarbejde med de unge og faglæreren, skal prioriteres højt

allerede forud for uddannelsens opstart.

I forbindelse med de kommende individuelle praktikker på uddaannelsens 3.

og 4. semester skal der være tydelighed i formidlingen til virksomhederne

i forhold til, hvad det koster at fleksjobansætte en ung medarbejder med en

flexuddannelse.

“DA JEG STARTEDE, VAR

DET HÅRDT, NÅR DER KOM

SURE KUNDER. NU VED JEG

MERE OM DET OG KAN

HJÆLPE KUNDERNE, JEG

ER BLEVET MERE ROLIG

OG COOL MED DET, NU VED

JEG JO, HVOR VARERNE ER

HENNE ”

Forankring af projektet

Projektets styregruppe har i 2018 afholdt to møder med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK) i Undervisningsministeriet. I første omgang med det formål at sikre, at de 100 elever, der

indgår i projektet, får et eksamensbevis, der er godkendt af UVM, når de afslutter. Dette er stadig

uafklaret.

På møde med Beskæftigelsesministeren d. 1. marts 2018 var resultatet udover tilsagn om en

forsøgsbekendtgørelse med fravigelsesmuligheder fra LAB-loven, også et tilsagn om nedsæt-

telse af et tværministerielt Advisory Board med repræsentanter fra Undervisningsministeriet,

Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet. Her skal projektet dele erfaringerne med praksis-

baseret, virksomhedsforlagt uddannelse med sideløbende afklaring, der sikrer overgang til

beskæftigelse efter endt uddannelse. Det første møde er fastlagt til 21. juni 2019.

Væsentlige erfaringer ifht. forankring

Udover de fire områder projektet har fået tilladelse til at afvige fra i LAB-loven, er

der yderligere en række forhindringer bl.a. i form af formuekrav, 225 timers regel,

restriktioner i ferieregler for unge i kontanthjælpssystemet m.v. som her 20 måneder

inde i projektet peger på, at det vil gavne unge med kognitive handicap, at en overbyg-

ningsuddannelse til Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, ifølge projektets

styregruppe bør være:

- Så tæt på det ordinære uddannelsessystem som muligt

- Statslig reguleret og statsligt finansieret

- Forankret i Undervisningsministeriet

- Forbundet med, at de unge på uddannelsen forsørges via SU evt. med handicap-

tillæg, hvilket er en mulighed i erhvervsuddannelserne fra januar 2019

- En del af en national plan for uddannelse og beskæftigelse på

handicapområdet.

Evaluering og økonomisk beregning

Projektet evalueres af konsulenthuset Højbjerre, Brauer, Schultz, som leverer:

- Evaluering af forandringsteori. Beskrivelse af hvordan uddannelsen

skaber forandring/læring samt barrierer og løftestænger ifht dette.

- Evaluering af resultater. Dokumentation af resultater i form af jobs,

kompetencer, skabelse af nye jobtyper m.v.

- Businesscases. Illustration af potentiale for samfundet, kommuner og

stat på lang sigt samt bidrag til strategi for skalering. I marts 2019

er der udarbejdet en økonomisk potentialeberegning, som projektets

konkrete resultater skal holdes op imod.

Midtvejsevaluering juni/juli 2020. Endelig evaluering december 2021.

Væsentlig viden fra potentialeberegning marts 2019

Flexuddannelsen vil i de 2 år, uddannelsen varer, give anledning til større omkostninger

for det offentlige. I de efterfølgende år forventes det, at uddannelsen vil skabe en gevinst for

det offentlige, fordi målgruppens beskæftigelsesgrad øges.

På baggrund af de hidtidige erfaringer fra projektet og de budgetterede omkostninger, har

Glad Fonden estimeret, at en 2-årig uddannelse vil komme til at koste ca. 368.000 kr. pr. elev

eller 184.000 kr. pr. år.

Til sammenligning brugte kommunerne i 2016 ca. 98.000 kr. på den aktive beskæftigelse-

sindsats pr. fultidsaktiveret borger pr. år – omkostningerne til borgere i ressourceforløb,

som vil være alternativet for mange borgere i målgruppen, var ca. 225.000 kr. pr. år.

“JEG BIDRAGER MED MIN

ARBEJDSINDSATS, FOLK KAN

GODT LIDE DET, JEG LAVER.

JEG VED AT MAN SKAL

OPFØRE SIG HØFLIGT OG

ORDENTLIGT, MAN SKAL IKKE

VÆRE ET RØVHUL”

Årlige omkostninger til aktiv beskæftigelsesindsats og til Flexuddannelse

225.000 DKK

Ressourceforløb

184.000 DKK

Flexuddannelsen

98.000 DKK

Gns. Aktivering

Note

Gns. omkostning til Flexuddannelsen pr. elev pr. år og gns. udgift til aktiv beskæftigelsesindsats (inkl. aktivering, andre

beskæftigelsesordninger, administration af jobcentre, særlige indsatser mv.) pr. fuldtidsaktiveret pr. år. 2016-prisniveau,

afrundet til 1.000 kr. Kilde: Glad Fonden og Fi-nansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’.

Over en 2-årig periode er der ca. 100 unge, der starter på uddannelsen. Uddannelsens mål er, at 90

pct. af eleverne færdiggør uddannelsen og alle, der færdiggør uddannelsen, efterfølgende kommer i

fleksjob. Hvis det lykkedes, og eleverne i gennemsnit fastholder deres fleksjob i tre år, vil det medføre

en gevinst for de offentlige finanser på ca. 8 mio. kr. Gevinsten er beregnet under antagelse af, at det

offentlige dækker alle uddannelsens driftsudgifter. Udover den direkte gevinst må man antage en

positiv effekt på sociale og sundhedsmæssige udgifter, disse er ikke beregnet og medtaget.

Målscenarie, 8 mio. kr. over fem år

Millioner DKK

100 personer uden uddannelse

100 personer med uddannelse

Akkumuleret effekt på offentlige finanser

-5

-10

-15

-20

-25

-30

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

Note

Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’

Størrelsen af den økonomiske gevinst afhænger af, hvor mange personer uddannelsen hjælper i

fleksjob, og hvor længe personerne efterfølgende fortsætter i fleksjob. Uddannelsen betaler sig selv

hjem, hvis den opnår følgende eller bedre beskæftigelsesresultater:

- 90 ud af 100 elever opnår fleksjob i godt 2 år

- 70 ud af 100 elever opnår fleksjob i ca. 3 år

- 45 ud af 100 elever opnår fleksjob i knap 6 år

Kilde

Højbjerre, Brauer, Schultz: Økonomisk potentiale ved at uddanne unge med handicap, marts 2019 side 4 og side 13.

Formidling af projektet

Med elevernes start i uddannelserne i efteråret 2019 er der kommet gang i

formidlingsaktiviteterne herunder hjemmesiden: flexuddannelse.gladfonden.dk

TV og film

Indslag på TVSyd, TV2Øst og Lorry

Indslag hvor eleverne viste sig som gode ambassadører for uddannelserne

i forbindelse med lancering af uddannelserne 6. november 2018.

Tilgængelige på projektets hjemmeside.

DR1

DR1 er i gang med en dokumentarserie om Glad Fonden. Én af de fire unge, der deltager,

er elev på Flexuddannelsen. Serien bliver sendt på DR1 i efteråret 2019.

Artikler

’Alle burde klappe i hænderne’

Artikel i ’Vejlederen’ , december 2018.

’Erhvervsrettet uddannelse til 100 unge’

Artikel i ’Specialkompasset’, februar 2019.

’Succesfuld uddannelse af unge med handicap’

Udsendt til pressen fra Biltemas pressekonsulent, Epicient relations, Denmark.

Artikler på intranet i Københavns Kommune og Kastrup Lufthavn

Artikler, der rækker ud til en stor gruppe ansatte.

Sociale medier

Filmtrailer med grøn service uddannelsen

På Glad Fondens facebookgruppe som blev set af ca. 30.000 mennesker.

Intern facebook gruppe for elever i projektet

På tværs af landet.

Nyhedsbrev med første nummer maj 2019

Øvrige formidling

Formidling om projektet er udover konkrete formidlingsprodukter også foregået via jobannoncer,

pjecer til elever, kommuner og virksomheder, via deltagelse med oplæg eller stand på konferencer

m.v.

“JEG HAR LÆRT AT BAGE

OG EN MASSE OM FRUGT

OG GRØNT. JEG HAR LÆRT

AT PLANLÆGGE MINE

ARBEJDSOPGAVER. JEG HAR

LÆRT AT LAVE ÆNDRINGER

I OPSKRIFTER OG

ÆNDRINGER I PLANER, DET

ER JEG BLEVET MEGET

BEDRE TIL”

Partnerskab med kommunerne

Der er etableret et velfungerende partnerskab med de tre primære kommuner Esbjerg, Aarhus og

Københavns kommune, som indgår i projektets koordinationsgruppe. Det har blandt andet

resulteret i en fælles forsøgsbekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeren, der giver projektet

mulighed for at afvige fra en række regler i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Tilladelsen til for eksempel at afvige fra regler i forbindelse med afklaring til fleksjob øger projektets

mulighed for at støtte de unge i at komme direkte videre i fleksjob efter afsluttet uddannelsesforløb.

Aktuelt er koordinationsgruppen i gang med at beskrive en proces, der kan sikre, at de unge ved

uddannelsens afslutning, udover at have opnået de beskrevne kompetencer, også er afklaret i forhold

til fleksjob. Udover de tre primære kommuner har følgende kommuner unge indskrevet i projektet:

Gentofte, Tårnby, Ishøj/Vallensbæk, Brøndby, Skanderborg.

Væsentlige erfaringer i partnerskabet med kommunerne

Det er en styrke i samarbejdet med den enkelte kommune, at Glad Fonden har

én fælles indgang (sagsbehandler) til hele den elevgruppe, der er indskrevet i

projektet. Dette muliggør den helhedsindsats, der skal til for at fastholde de unge

i uddannelse – og senere beskæftigelse.

Det har været motiverende ifht. at få kommunerne til at prioritere visitation af

unge til projektet, at der fra starten blev indgået en partnerskabsaftale, der

forpligtigede kommunerne til at betale for et minimum antal pladser, uanset om

de fik indskrevet det aftalte antal unge eller ej.

På konferencer og møder udvises stor interesse for Flexuddannelsen fra

kommunale medarbejdere i forskellige kommuner, der tilkendegiver, at der

mangler uddannelsestilbud til unge med kognitive handicap. Kontakter og

interessetilkendegivelser skal udnyttes i forbindelse med den skalering, der er

planlagt fra august 2020.

glad

Nyhedsbrev om Flexuddannelsen. Spørgsmål eller kommentarer rettes til projektleder: [email protected]