Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2128280_0001.png
Notat om erhvervsrettet uddannelse til unge, der efter
afsluttet STU forventes at gøre sig gældende på
arbejdsmarkedet
Indholdsfortegnelse
Opsummering ........................................................................................................................................................... 2
Målgruppe ................................................................................................................................................................ 2
Tid til uddannelseslovgivning .................................................................................................................................... 2
Et bud på en uddannelse til unge med kognitivt handicap ........................................................................................ 3
Behov for finansiering af ekstra optag frem til lovgivning ......................................................................................... 6
Økonomisk gevinst ved uddannelse af målgruppen .................................................................................................. 6
1
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
Opsummering
Glad Fonden argumenterer i dette notat for
•
at der i indeværende folketingssamling bør stilles forslag om, at der skal etableres en
erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitive handicap, der har afsluttet en STU og som
forventes at stå til rådighed på arbejdsmarkedet.
at der afsættes statslig medfinansiering til et ekstra optag på forsøgsuddannelse til målgruppen
august 2020, hvilket gør det muligt at opretholde de samarbejdsstrukturer med kommuner og
virksomheder, som er opbygget gennem de to første optag frem til lovgivning kan implementeres
forhåbentlig fra august 2022. Momentum som ellers kan gå tabt.
at det forsøg med erhvervsrettet uddannelse Glad Fonden er i gang med at gennemføre får tilkendt
en forsøgsbekendtgørelse i regi´ af Undervisningsministeriet, der gør det muligt for de ca. 90 unge,
som forventes at gennemføre den 2-årige forsøgsuddannelse, at få et kompetencebevis, som
efterfølgende kan meritoverføres, når der kommer lovgivning.
•
•
Målgruppe
Ud af den samlede gruppe på ca. 1200 unge, der årligt afslutter en 3-årig Særlig Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse (STU) havner de ca. 400-500 unge efterfølgende i de kommunale jobcentre, hvor de
ofte kategoriseres som aktivitetsparate – og får et såkaldt uddannelsespålæg. Anslået er der på landsplan
en gruppe på 2500 – 3000 unge, der ikke er kommet videre efter afsluttet STU, og denne gruppe øges
fremadrettet årligt med den andel af de 400-500 unge, der hvert år ikke får tilkendt pension og ikke
umiddelbart kommer videre i beskæftigelse efter afsluttet ungdomsuddannelse (STU). STUén er som
bekendt IKKE kompetencegivende og har ifølge loven primært til opgave at forberede de unge til
voksenlivet.
Tid til uddannelseslovgivning
Der er aktuelt ingen uddannelsesmuligheder for denne målgruppe. Der er tale om en gruppe unge, der
ligesom andre unge gerne vil have mere uddannelse med sigte på at kunne få et job. Imidlertid har de
ordinære erhvervsuddannelser adgangsbegrænsning og organisationsformer, der ikke matcher unge, der fx
lever med autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder, medfødt hjerneskade eller andre kognitive
handicap. I forhold til blandt andet organisationsform gælder den samme udfordring FGUen i sin
nuværende form, som politisk heller ikke har været tiltænkt unge med kognitive handicap. Derfor henvises
unge med kognitivt handicap efter afsluttet STU af jobcentret ofte til den ene korte praktik efter den
anden, hvor virksomheder uden det nødvendige kendskab til målgruppens læringsbehov efter bedste evne
får til opgave at oplære de unge. Alt for ofte med nedslående resultater for den unges selvopfattelse og
helbred.
Udover den personlige vinding de unge vil få af en uddannelse og efterfølgende beskæftigelse, vil der også
samfundsmæssigt være et kompetencemæssigt løft og en økonomisk økonomiske gevinst ved at
målgruppen gennem kvalitetsuddannelse opnår kompetencer, der medfører job og derved delvist
selvforsørgelse. (se afsnit om økonomi s. 6.)
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
Der har tidligere i forbindelse med evaluering af STUén i 2018 været stillet lovforslag om en uddannelse til
unge med kognitivt handicap, som endte med en beretning til beslutningsforslag nr. B96 afgivet af
uddannelsesudvalget 29. maj 2018. Her stemte et flertal bestående af S, DF, EL, ALT, RV og SF for og et
mindretal bestående af V, LA og KF stemte imod. Siden er der ikke sket noget.
Af det politiske forståelsespapir: Retfærdig retning for Danmark fra juni 2019 mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fremgår det desuden at:
En ny regering vil også tage initiativ til, at
unge med handicap eller en funktionsnedsættelse får bedre mulighed for at tage en uddannelse
(side 10).
Der synes altså aktuelt et være et sammenfald mellem politisk modenhed og et presserende behov for en
ny erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap. Det har store individuelle personlige
omkostninger for den enkelte unge og deres familier og store samfundsmæssige omkostninger at vente
længere. Derudover mener Glad Fonden, at der er tale om et moralsk ansvar: Når unge med kognitivt
handicap forventes at bidrage på arbejdsmarkedet, skal de ligesom andre unge tilbydes uddannelse, der
gør det muligt for dem at leve op til de politiske forventninger.
Et bud på en uddannelse til unge med kognitivt handicap
Glad Fonden har fra 2013 – 2016 og igen fra 2018 – være i gang med at afprøve, hvordan erhvervsrettet
uddannelse til unge med kognitive handicap kan organiseres og tilrettelægges, så det fremmer
målgruppens mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme videre i job. Her får vi erfaringer med
hvilken uddannelsesmodel(ler), der ser ud til at imødekomme de unges læringsbehov.
Resultater
Status i projektet er at de unge er motiverede, de fastholdes og deres mødestabilitet øges kraftigt gennem
uddannelsens første halve år.
Resultater der aktuelt viser, at der for de unge og virksomhederne er tale om en meningsfyldt
uddannelsesmodel er blandt andet at:
•
Ud af de 93 unge, der er påbegyndt forsøgsuddannelsen i henholdsvis 2018 og 2019 er 7 indtil nu
faldet fra. Dvs. vi har en frafaldsprocent på 7,5 hvilket sammenlignet med de øvrige
erhvervsuddannelser og målgruppens udfordringer, er godt.
Fremmødet på uddannelsen har udviklet sig fra et gennemsnitligt fravær på 21% i september 2018
til et gennemsnitligt fravær på 13% i maj 2019.
Virksomhederne melder tilbage, at pga. organiseringen med den faste faglærer og tilknyttet
vejleder og det fokuserede fælles pensum, tilegner eleverne sig hurtigt færdigheder
Virksomhederne vurderer som aftagere, at de unge efter endt uddannelse vil kunne blive ansat i et
fleksjob.
•
•
•
Et bud på en uddannelsesmodel
På den baggrund foreslår Glad Fonden, at unge med kognitive handicap har brug for uddannelse:
•
beskrevet som deluddannelse med reference til eksisterende erhvervsuddannelser
•
inden for brancher, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft – også deltids. Blandt andet indenfor
detail, lager, gastronomi og gartneri (anlæg, væksthus m.v.), facility, industrioperatør m.v.
•
med et ugentligt timetal på 25 timer
•
der er virksomhedsforlagt
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
2128280_0004.png
•
•
•
•
•
•
•
•
•
der gennemføres som praksislæring
hvor teoriundervisning foregår i lokale på virksomheden, så teori kan knyttes tæt til praksis
der integrerer almene fag som dansk, matematik, samfundsfag i såvel den praktiske som den
teoretiske virksomhedsforlagte undervisning.
der integrerer dannelsen til medborger i et demokratisk samfund både i praksislæring og
teoriundervisning og i de fællesaktiviteter og ekskursioner, der gennemføres på tværs af
uddannelseshold.
med en brancheuddannet fast faglærer til et elevhold på ca. 7 elever
med fast tilknyttet vejleder, der forholder sig til elevernes liv såvel i uddannelsen som udenfor, så
der fx også kan støttes op om spørgsmål som helbred, transport og bolig
med en fast tilknyttet vejleder, der også indgår i kollegial sparring med faglærer såvel som ansatte
på virksomheden i de perioder, hvor eleverne primært indgår i sidemandsoplæring.
med fastlagte evalueringer, semesterprøver og afsluttende prøve med reference til
uddannelsesmål
der samarbejder med kommunen, og sikrer at uddannelsesaktiviteterne bidrager til beskrivelse af
elevens effektivitet og støttebehov til den kommunale ungeenhed, så den unge ved uddannelsens
afslutning er afklaret til fleksjob (eller ej) og derfor kan gå direkte videre i beskæftigelse efter endt
uddannelsesforløb. (Dvs. afvige fra LAB § 70. stk. 3 – hvor fleksjob først kan tilbydes, når alle
relevante tilbud efter loven samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller
fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse).
Ved uddannelsens afslutning skal elevene inden for de målområder, hvor de er uddannet kunne:
•
tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser
•
indgå i tværfagligt samarbejde inden for erhvervets praksis
•
indgå aktivt i læringssituationer inden for erhvervet
Der er udviklet 2 uddannelsesmodeller. En der matcher virksomheder, der har en størrelse, så de kan indgå
i samarbejde om et uddannelseshold på 7 elever (model 1) og en der matcher virksomheder, der har en
størrelse, så de kan indgå i samarbejde om et uddannelseshold på 4 elever (model 2). I de to modeller
modtager eleverne det samme omfang af undervisning ved faglærer og det samme omfang af
teoriundervisning.
Uddannelsesforløb - model 1
År 1 – første og andet semester
6 ugers
intro til branche
34 ugers virksomhedsbaseret undervisning på hold med faglærer
Herunder fælles kurser i fx brand, førstehjælp, hygiejne m.v.
År 2 – tredje og fjerde semester
4 uger
repetition
28 ugers vekslen mellem 1-2 længere individuelle praktikker og forløb med faglærer
på uddannelsesvirksomhed
8 ugers
eksamens
forberedelse og
eksamen
De sidste 20 uger uger samarbejder den unge, vejleder og den kommunale
enhed, der arbejder med godkendelse til fleksjob tæt for at sikre den
nødvendige dokumentation.
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
2128280_0005.png
Uddannelsesforløb - model 2
År 1
Første semester
20 uger med faglærer på hold i
uddannelsesvirksomhed
20 timers læring gennem
deltagelse i praksis
5 timers teori med faglærer
Andet semester
20 uger praktik som hold uden
faglærer i uddannelsesvirksomhed
20 timer med sidemandsoplæring i
praksis
5 timers teori med faglærer
Fælles kurser i fx brand,
førstehjælp, hygiejne m.v.
År 2
Tredje semester
20 uger med faglærer på hold med
opgaver på et højere niveau i
uddannelsesvirksomhed
20 timers læring gennem
deltagelse i praksis
5 timers teori med faglærer.
Fjerde semester
14 ugers individuel praktik uden
faglærer i uddannelsesvirksomhed
6 uger med faglærer på
uddannelsesvirksomhed på
højeste niveau og afslutning med
eksamen
De sidste ca. 20 uger uger samarbejder
den unge, vejleder og den kommunale
enhed, der arbejder med godkendelse
til fleksjob tæt for at sikre den
nødvendige dokumentation.
Uddannelsessucces for unge med kognitive handicap forudsætter, at de uddannelsesmæssige rammer med
fælles mål og vejledning til organisering og pædagogisk praksis er på plads. Det skal de være, fordi det er en
forudsætning for at faglærer og vejleder i samarbejde med ansatte på virksomheden i den løbende
planlægning, tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning kan skabe gode læringsbetingelser henimod
en afsluttende prøve/eksamen for de unge. Gode læringsbetingelser indebærer blandt andet:
- at eleverne på forhånd ved, hvad de skal
- at eleverne ved, hvordan det kommer til at foregå
- at eleverne ved, at de kan klare den opgave, de bliver stillet og kan få hjælp undervejs
- at eleverne bliver udfordret på de tidspunkter, hvor de er klar til det.
Med andre ord skal faglærer og vejleder over en sammenhængende 2-årig periode sikre den individuelle
vej for de 7 ofte meget forskellige elever på et hold henimod de fælles beskrevne kompetencemål. Disse
uddannelsesrammer er det ikke muligt at tilbyde indenfor beskæftigelseslovgivningen, og der er derfor
nødvendigvis tale om behov for uddannelseslovgivning – og bekendtgørelse. Det er også koblingen af hold
og virksomhedsoplæring med fast faglærer og vejleder samt koblingen af fælles mål og pædagogisk
tilrettelæggelse ifht. individuelle læringsbehov henimod de fælles mål, der adskiller en kommende
uddannelse til unge med kognitive handicap til fra fx eksisterende uddannelser som FGU, IGU, TAMU og
AMU. Uddannelse til unge med kognitivt handicap bør adskille sig fra disse kendte uddannelser ved
•
At foregå på små hold med fast faglærer og oplæring på virksomhed – i stedet for individuelt på
virksomhed, eller på hold på skoleværksted.
•
25 timers ugentlig i stedet for 37.
•
2-årige forløb der indebærer afklaring til fleksjob i stedet for som fx FGU og TAMU, som ikke er
tidsfastsatte.
Glad Fonden er i dialog med de faglige udvalg, der beskæftiger sig med EUD-uddannelser inden for detail,
lager, gartner og gastronomi. Nogle faglige udvalg taler om, at Glad Fondens forsøgsuddannelse er en
deluddannelse, som der bør være plads til i betragtning af målgruppens størrelse. De anerkender og bakker
op om målgruppens uddannelsesbehov, men ser ikke nødvendigvis en kommende bekendtgørelse indenfor
EUD-lovgivningen - snarere en uddannelse med selvstændig lov og bekendtgørelse.
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
Forsøgsbekendtgørelse
Glad Fonden har været i dialog med Undervisningsministeriet om et ønske om at forsøgsuddannelsen får
tilkendt en forsøgsbekendtgørelse i regi´ af en eksisterende uddannelseslovgivning, så de 90 unge, der
forhåbentlig gennemfører den to-årige uddannelse i forsøgsperioden, kan få et eksamensbevis, der er
anerkendt. Alternativt opfordrer Glad Fonden til, at der i en kommende bekendtgørelse bliver åbnet op for
en overgangsordning, hvor de elever, der har afsluttet en forsøgsuddannelsen efterfølgende kan få
meritoverført deres kompetencebevis.
Behov for finansiering af ekstra optag frem til lovgivning
Indenfor den nuværende økonomiske projektramme, som er finansieret af en donation fra Den A.P.
Møllerske støttefond og medfinansieret af de deltagende kommuner, afslutter det sidste hold elever deres
uddannelsen juli 2021. Afventes politisk handling til det tidspunkt, er det Glad Fondens bekymring, at det
vil medføre et uhensigtsmæssigt tab af viden og samarbejdsstrukturer, som ellers vil kunne bidrage i
implementering af de initiativer regeringen og støttepartierne har annonceret i forståelsespapiret.
Forsøgsuddannelsen mødes lige nu af meget stor efterspørgsel fra unge, der gerne vil i gang med en
Flexuddannelse august 2020. Samtidig får vi henvendelser fra virksomheder, der gerne vil bidrage til
uddannelsesindsatsen.
En mulig løsning for at imødekomme det akutte uddannelsesbehov og for at holde viden og strukturer i
projektet i gang, indtil der foreligger en politisk beslutning, der skal implementeres, kan derfor være at
igangsætte endnu et optag august 2020 med afslutning 2022. Spørgsmålet er, om der kan etableres et
politisk flertal til en finansiering af et optag på yderligere 5 elevhold august 2020? Den samlede investering
med et optag på 5 elevhold er på 10.789.247 kr. Heraf udgør de 5.578.650 kr. kommunal medfinansiering,
hvilket efterlader et ekstra optag med et
udækket investeringsbehov på 5.210.597 kr. over en 2-årig
periode fra juni 2020 – juni 2022.
Økonomisk gevinst ved uddannelse af målgruppen
En potentialeberegning fra forsøgsprojektets eksterne evaluator konkluderer at en 2-årig uddannelse
svarende til den aktuelle forsøgsuddannelse, vil give anledning til større omkostninger for det offentlige.
I de efterfølgende år forventes det, at uddannelsen vil skabe en gevinst for det offentlige, fordi
målgruppens beskæftigelsesgrad øges.
Størrelsen af den økonomiske gevinst ved uddannelsesindsatsen afhænger af, hvor mange personer
uddannelsen hjælper i fleksjob, og hvor længe personerne efterfølgende fortsætter i fleksjob. Uddannelsen
betaler sig selv hjem, hvis den opnår følgende eller bedre beskæftigelsesresultater:
•
90 ud af 100 elever opnår fleksjob i godt 2 år
•
70 ud af 100 elever opnår fleksjob i ca. 3 år
På baggrund af de hidtidige erfaringer fra projektet og de budgetterede omkostninger, estimerer Glad
Fonden, at en toårig uddannelse vil komme til at koste ca. 368.000 kr. pr. elev eller 184.000 kr. pr. år. Til
sammenligning brugte kommunerne i 2016 ca. 98.000 kr. på den aktive beskæftigelsesindsats pr.
fultidsaktiveret borger pr. år – omkostningerne til borgere i ressourceforløb, som vil være alternativet for
mange borgere i målgruppen, var ca. 225.000 kr. pr. år.
6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Materiale til Glad Fondens foretræde den 16/1-20 om for potentiale i statslig forankring af en 2-årig erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitivt handicap samt forestående udfordringer i igangværende forsøgsprojekt.
2128280_0007.png
Figur 0.1 Årlige omkostninger til aktiv beskæftigelsesindsats og til Flexuddannelse
Ressourceforløb
225.000 kr.
Flex-
uddannelse
184.000 kr.
Gns.
aktivering
98.000 kr.
Note: Gns. omkostning til Flexuddannelsen pr. elev pr. år og gns. udgift til aktiv beskæftigelsesindsats (inkl. aktivering, andre beskæftigelsesordninger, administration af
jobcentre, særlige indsatser mv.) pr. fuldtidsaktiveret pr. år. 2016-prisniveau, afrundet til 1.000 kr. Kilde: Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv
beskæftigelsesindsats’.
Over en toårig periode er der ca. 100 unge, der starter på uddannelsen. Uddannelsens mål er, at 90 pct. af
eleverne færdiggør uddannelsen og alle, der færdiggør uddannelsen, efterfølgende kommer i fleksjob. Hvis
det lykkedes, og eleverne i gennemsnit fastholder deres fleksjob i tre år, vil det medføre en gevinst for de
offentlige finanser på ca. 8 mio. kr., jf. figur 0.2. Gevinsten er beregnet under antagelse af, at det offentlige
dækker alle uddannelsens driftsudgifter. Og genvinsten er beregnet uden at tage højde for et forventet fald
i sociale udgifter i forbindelse med at de unge integreres i uddannelse og beskæftigelse.
Figur 0.2 Målscenarie, 8 mio. kr. over fem år
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
100 personer uden uddannelse
Akkumuleret effekt på offentlige finanser
100 personer med uddannelse
Note: Fremtidige værdier er tilbagediskonteret til 2016-niveau med en diskonteringsrente på 4 %.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Glad Fonden og Finansministeriet (2018) ’Aktiv beskæftigelsesindsats’
Kilde: Højbjerre, Brauer og Schultz: Økonomisk potentiale ved at uddanne unge med handicap, marts 2019
side 4 og 13
Oktober 2019
Mllioner kr.
7