BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Program for lukket faglig høring i Børne- og Undervisningsudvalget om inklusion i grundskolen, tirsdag den 17. december 2019

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Lukket faglig høring i Børne- og Undervisningsudvalget om inklusion i

grundskolen, tirsdag den 17. december 2019 ca. kl. 15-17.30 i lokale

1-133 på Christiansborg

Program

Kl. 15.00-15.05

Velkomst

ved Jakob Sølvhøj (EL)

Kl. 15.05-15.20

Oplæg

ved

Børne- og Undervisningsministeriet

ved afdelingschef Lotte Groth-

Andersen, kontorchef Anna Sofie Weigaard Jørgensen og specialkonsulent Ulla

Skall om gældende ret og relevant lovgivning i forhold til inklusion i grundskolen,

og om oplevelsen af, at et barn skal have en diagnose inden der evt. kan tages

tiltag til at tilrettelægge et ændret undervisningstilbud.

Kl. 15.20-15.35

Oplæg

ved

Claus Hjortdal,

formand for Skolelederforeningen og tidligere for-

mand for ekspertgruppen bag inklusionseftersynet, om de otte anbefalinger fra

inklusionseftersynet og status på deres implementering.

Kl. 15.35-15.45

Oplæg

ved

Janne Hedegaard Hansen,

centerchef for NUBU

–

Nationalt Viden-

center om Udsatte Børn og Unge og tidligere

leder for forskningsprogrammet ’In-

klusion og eksklusion’ ved Danmarks

Pædagogiske Universitet, om den relevante

forskning om inklusion.

Kl. 15.45-15.55

Oplæg

ved

Kommunernes Landsforening

ved

formand for KL’s Børne-

og Un-

dervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen om, hvilke udfordringerne kommu-

nerne og skolerne oplever med inklusion, om det er korrekt, at børn skal have en

diagnose inden de kan få tilbudt et tilpasset undervisningstilbud, og om forskel-

lige visitationsmodeller i relation til specialtilbud, herunder hvordan det f.eks. vir-

ker, når budgettet til at understøtte inklusion af børn ligger på den enkelte skole i

modsætning til centralt hos kommunen.

Kl. 15.55-16.05

Oplæg

ved

Danske Handicaporganisationer

ved formand Thorkild Olesen om

de positive og negative konsekvenserne som børn der skal inkluderes i folkesko-

len oplever, og om oplevelsen af, at der skal en egentlig diagnose til, før et barn

med udfordringer kan få et tilpasset undervisningstilbud.

Kl. 16.05-16.25

Spørgsmål og debat, 1. runde

Kl. 16.25-16.33

Oplæg

ved

Danmarks Lærerforening

ved afdelingschef Jesper Støier og ud-

dannelsespolitisk konsulent Juliane Ø. V. Christiansen om lærernes erfaringer

med udfordringerne ved inklusion i folkeskolen og hvilken effekt inklusionseftersy-

nets anbefalinger til løsninger har haft for lærerne.

Kl. 16.33-16.41

Oplæg

ved

Skole og Forældre

ved landsformand Rasmus Edelberg om de for-

skellige oplevelser deres medlemmer oplever i relation til inklusionsindsatsen.

Side 1 | 3

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Program for lukket faglig høring i Børne- og Undervisningsudvalget om inklusion i grundskolen, tirsdag den 17. december 2019

Kl. 16.41-16.49

Oplæg

ved

Frie Skolers Lærerforening

ved formand Uffe Rostrup om de udfor-

dringer frie skoler oplever ved inklusion.

Kl. 16.49-16.57

Oplæg

ved

Børne- og Kulturchefforeningen

ved formand Anne Vang Rasmus-

sen om deres oplevelser af udfordringerne ved inklusion.

Kl. 16.57-17.25

Spørgsmål og debat, 2. runde

Kl. 17.25-17.30

Afrunding

ved Ellen Trane Nørby (V)

Note: Social- og Indenrigsudvalgets medlemmer er inviteret til at deltage i høringen.

Baggrund og formål med høringen

I forbindelse med folkeskolereformen af 7. juni 2013 indgik den daværende regering en aftale med

KL om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Som følge heraf skulle der

iværksættes en række initiativer til at understøtte kommunernes omstilling, herunder implemente-

ring af en ny lovgivning om en inkluderende folkeskole, opfølgning på omstillingen til øget inklusion

og etableringen af Inklusionsudvikling

–

et nationalt rådgivningsteam for inklusion i dagtilbud, sko-

ler og fritidstilbud, som skulle sikre opbakning og dialog blandt centrale parter til målsætningen om

en mere inkluderende folkeskole.

Den tidligere regering nedsatte i november 2015 en ekspertgruppe, der skulle forestå et inklusions-

eftersyn. Inklusionseftersynet

mundede i 2016 ud i rapporten ”Afrapportering af

inklusionseftersy-

net”,

hvori ekspertgruppen pegede på en række udfordringer i inklusionen og endvidere kom med

otte anbefalinger til at løse disse udfordringer. Den tidligere regering og KL blev endvidere i 2016 i

forbindelse med økonomiaftalen enige om at afskaffe målsætningen om, at 96 pct. af eleverne skal

inkluderes i folkeskolen.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker bl.a. med afsæt i ovenstående at afholde en lukket fagligt

høring med henblik på at få en status på inklusion i grundskolen. Formålet er dels at få en status

på inklusion i grundskolen og dels at se på, hvilke udfordringer der er for inklusionen og få input til,

hvordan disse udfordringer kan løses. Høringen skal bl.a. tage afsæt i inklusionseftersynet fra

2016, hvor udvalget ønsker en status på, hvordan anbefalingerne fra eftersynet er implementeret,

og hvordan det er gået med de udfordringer, som ekspertgruppen pegede på.

Nedenfor følger nogle af de spørgsmål, som udvalget håber at få besvaret under høringen:

Kommunerne stiller krav om en diagnose før at et barn kan blive visiteret til et specialtilbud.

Er det et kommunalt krav, et lovgivningsmæssigt krav eller hvor udspringer kravet fra? Og

er det er krav, der med rette kan stilles?

Skal der en diagnose til før man kan hjælpe et barn til et tilpasset undervisningstilbud? Hvis

ikke, hvad kan der så gøres for at komme forældres oplevelse af ’diagnose kræves før

hjælp’ til livs?

Side 2 | 3

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Program for lukket faglig høring i Børne- og Undervisningsudvalget om inklusion i grundskolen, tirsdag den 17. december 2019

Et barn kan få specialundervisning, hvis barnet minimum har behov for 9 timer støtte om

ugen. Såfremt barnet har behov for mindre støtte, skal barnet have støtte som en del af

den almindelige undervisning. Hvordan sikres en god inklusion, hvis barnet har behov for

mindre end 9 timers støtte om ugen?

Elevtallet i grundskolen er faldende, mens antallet af børn i specialtilbud stiger. Hvad er

baggrunden herfor og betyder det, at inklusionen ikke fungerer?

På trods af efteruddannelse m.v. giver mange lærere udtryk for, at de ikke føler sig tilstræk-

kelig rustet til inklusion af børn med udfordringer. Hvad skal der til for at klæde lærere og

pædagoger bedre på til inklusionsopgaven, og hvilke redskaber har de brug for?

Hvordan takler skolerne inklusion af børn med vidt forskellige behov

–

nogle med sund-

hedsfaglige diagnoser som f.eks. syns- og hørehandicap og andre med trivselsudfordringer

f.eks. sensitive børn og urolige børn?

En del børn har skolevægring, som er en faglig samlebetegnelse for det forhold, at et barn

over længere tid har markant fravær fra undervisningen i grundskolen. Hvad er årsagen

hertil?

Er der forskel på, hvilke inklusionsopgave hhv. folkeskolen og frie grundskoler løfter, og på

hvilken måde inklusionsopgaven gribes an?

Har det haft en effekt at afskaffe målsætningen om, at 96 pct. af eleverne skal inkluderes i

folkeskolen, og i givet fald hvilken?

Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige visitationsmodeller og økonomiske mo-

deller i relation til tildeling af specialtilbud, herunder hvilke konsekvenser det har når bud-

gettet til at understøtte inklusion af børn ligger hhv. på den enkelte skole i modsætning cen-

tralt hos kommunen?

Side 3 | 3