Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2122303_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. december 2019
Databeskyttelseskontoret
Mikkel Reenberg
2019-0030-3026
1296805
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 258 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 253 om ministeren kan bekræfte, at daginstitutionen Idrætsbørnehuset på Frederiksberg pga. persondataforordningen skal gennemgå 6000 billeder og 335 videoer for at identificere et barn og sløre alle andre genkendelige børn, der optræder sammen med det ene barn, hvis forældre har fået aktindsigt i alt billed- og videomateriale, som institutionen ligger inde med, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 258 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at Aale Lokalhistoriske forening på
grund af persondataforordningen ikke længere kan udgive års-
skrifter, da databeskyttelsen gælder 10 år efter en person er død,
hvorfor det er umuligt at undersøge om alle på et givent foto er
døde for mere end ti år siden? Der henvises til artiklen "GDPR
spænder ben for lokalhistorie: Arkiv turde ikke skrive om lands-
bys foreningsliv" Vejle Amts Folkeblad den 11. juli
2019.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Da-
tatilsynet, der har oplyst følgende:
”1.
Indledningsvis finder Datatilsynet anledning til at bemærke,
at lokalarkiverne uanset deres organisationsform eller finansie-
ring ikke ses at være omfattet af arkivlovgivningen, da det kun
er de offentlige arkivers virksomhed på privatarkivområdet, der
direkte er reguleret i denne lovgivning. Det betyder bl.a., at da-
tabeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens særlige
regler om behandling af personoplysninger til arkivformål ikke
gør sig gældende for lokalarkiverne. Lokalarkiverne skal derfor
overholde databeskyttelsesreglerne i forbindelse med enhver
behandling af personoplysninger til arkivformål.
Med hensyn til behandling af oplysninger om afdøde personer
bemærker Datatilsynet, at databeskyttelsesforordningen som
udgangspunkt ikke finder anvendelse på personoplysninger om
afdøde personer, men at medlemsstaterne efter forordningen har
mulighed for at fastsætte regler herom, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens præambelbetragtning nr. 27, 158 og 160.
I Danmark følger det af databeskyttelseslovens § 2, stk. 5, at
loven og databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på op-
lysninger om afdøde personer i 10 år efter vedkommendes død.
Om baggrunden for bestemmelsen fremgår det af forarbejderne
til denne, at hensynet til, at oplysninger om afdøde personer kan
være af væsentlig betydning for de afdødes eftermæle og der-
med også for de nulevende pårørende
efter Justitsministeriets
opfattelse
begrunder, at oplysninger om afdøde i en vis peri-
ode bør været omfattet af den beskyttelse, der følger af databe-
skyttelsesreglerne. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at
perioden på 10 år er valgt, fordi denne periode i de fleste tilfælde
vil være passende ud fra de pågældende hensyn, ligesom en præ-
cis angivelse af en tidsperiode vil gøre reglen nemmere at admi-
nistrere.
2
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 253 om ministeren kan bekræfte, at daginstitutionen Idrætsbørnehuset på Frederiksberg pga. persondataforordningen skal gennemgå 6000 billeder og 335 videoer for at identificere et barn og sløre alle andre genkendelige børn, der optræder sammen med det ene barn, hvis forældre har fået aktindsigt i alt billed- og videomateriale, som institutionen ligger inde med, fra justitsministeren
Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at
justitsministeren efter databeskyttelseslovens § 2, stk. 6, efter
forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler
om, at loven og databeskyttelsesforordningen helt eller delvis
skal finde anvendelse på oplysninger om afdøde personer i en
længere eller kortere periode end 10 år.
2. Efter de gældende regler skal lokalarkiverne
som nævnt
ovenfor
i alle henseender overholde databeskyttelsesreglerne.
Det betyder bl.a., at lokalarkiverne skal kunne identificere et
lovligt grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, for behandlingen af personoplysninger til arkivformål. Efter
denne bestemmelse vil behandling af personoplysninger bl.a.
kunne ske, hvis den registrerede har givet samtykke til behand-
ling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål
(litra a), eller hvis behandling er nødvendig for, at den dataan-
svarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse,
medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af per-
sonoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede
er et barn (litra f).
I forhold til interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra f, vil lokalarkiverne således skulle
foretage en konkret afvejning mellem arkivformålet over for
hensynet til den registreredes integritet. Det vil derfor være af-
gørende, at hensynet til den registrerede ikke overstiger lokalar-
kivernes berettigede interesse i behandlingen af personoplysnin-
ger. I den forbindelse vil lokalarkiverne bl.a. kunne lægge vægt
på materialets alder og karakteren af oplysningerne heri.
3. Endelig kan Datatilsynet pege på, at eksempelvis Sammen-
slutningen af Lokalarkiver har mulighed for at udarbejde en ad-
færdskodeks efter databeskyttelsesforordningens artikel 40, der
vil kunne hjælpe lokalarkiverne med at overholde databeskyt-
telsesreglerne. Datatilsynet vil i lyset af spørgsmålet tage kon-
takt til Sammenslutningen af Lokalarkiver for at vejlede om
dette.”
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 253
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3