BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 46
Offentligt

PRÆSTATIONS-

KULTUR OG

TRIVSEL I

FOLKESKOLEN

Politisk udspil

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Indhold

Indledning: Præstationskulturens konsekvenser i skolen ...................................... 2

Baggrund: Trivsel og mental sundhed blandt børn og unge ................................... 3

Tema 1: Fællesskab, dannelse og præstationsfrie rum ......................................... 5

Tema 2: Karakterer og test ..................................................................................... 7

Tema 3: Dokumentationskrav og styring .............................................................. 10

Kolofon

Udgivet af: Danmarks Lærerforening, december 2019

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Indledning:

Præstationskulturens

konsekvenser i skolen

En række undersøgelser peger på, at flere og flere børn

og unge rammes af psykisk mistrivsel og mentale hel-

bredsproblemer.

Nedsat mental sundhed er således et

af vor tids store sundhedsproblemer.

Udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

er forværret siden 2000. Færre er rigtigt glade for deres

liv, mens flere døjer med forskellige former for mistrivsel

som nervøsitet og søvnproblemer

–

og værst står det til

for pigerne.

Årsagerne til denne udvikling er mange, men en vigtig

faktor er, at børn og unge i stigende grad oplever et præ-

stationspres. Hvad end det gælder præstationer i skolen,

uddannelsesvalg, udseende eller image på sociale me-

dier, så involverer det en række normer og idealer, som

mange børn og unge føler, at det kan være svært at leve

op til.

Nutidens samfund rummer en række strukturer og vær-

dier, der kræver af børn og unge, at de præsterer og

måler sig

med andre. Problemet er ikke, at børn er ”for

beskyttede” og ”uvante med at der stilles krav”, men

tværtimod, at de næsten hele tiden oplever, at de udsæt-

tes for præstationskrav, eksponeres og ikke beskyttes

nok!

Dette udspil har fokus på præstationskulturens gennem-

slag i folkeskolen

–

og på hvad vi kan gøre for at skabe

en bedre skole for børnene. En god skolegang er ikke

kun afgørende for børnenes trivsel her og nu, men også

for, hvordan de kommer til at klare sig som voksne.

Mental sundhed og trivsel i folkeskolen har stor be-

tydning for den enkelte unges faglige kunnen og ud-

vikling, deres selvopfattelse og selvværd samt for de-

res handlekraft og livsduelighed.

Danmarks Lærerforening ønsker, at alle elever skal trives

i den lokale folkeskole

–

såvel fagligt som personligt og

socialt. De skal forlade skolen som handlekraftige men-

nesker med tillid til og viden om egne evner og mulighe-

der. Skoletid har værdi i sig selv og skal også være en

”beskyttelsesfaktor”, der i respekt for hver enkelt individ

giver eleven ro til at udvikle sig, og øger deres chancer

for at få et godt og velfungerende liv.

Derfor giver vi i dette udspil en kort analyse af præstati-

onskulturens betydning for undervisningen i folkeskolen i

dag, ligesom vi giver en række bud på, hvad der skal til

for at løsne præstationskulturens greb om folkeskolen og

sikre det gode skoleliv for alle børn. For præstationskultu-

ren er ikke et uforanderligt vilkår

–

det er en kurs, vi kan

ændre.

Dette udspil har fokus på tre temaer, som tilsammen gi-

ver et billede af de mange problematikker, der knytter sig

til præstationskultur i folkeskolen.

Danmarks Lærerforening foreslår en vej mod bedre triv-

sel og mental sundhed for alle børn i folkeskolen:

Fællesskab, dannelse og præstationsfrie rum

Karakterer og test

Dokumentationskrav og styring

Se fx Statens Institut for Folkesundhed -

Skolebørnsundersøgelsen

2018

(2019).

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Baggrund: Trivsel og mental

sundhed blandt børn og unge

Børn og unge i en præstationskultur

Det er veldokumenteret, at stadigt flere børn og unge

lider af psykisk betonede symptomer som fx angst, irrita-

bilitet og nervøsitet. Udviklingen i forhold til nervøsitet er

særlig markant, da forekomsten i alle alders- og køns-

grupper her er steget 10-20 procentpoint i de sidste 12

år.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det i dag 23 pct. af pigerne

og 17 pct. af drengene i alderen 11 til 15 år, der viser

tegn på dårlig trivsel, mens en mindre gruppe på 8 pct. af

pigerne og 4 pct. af drengene lever et liv med meget

alvorlig psykisk mistrivsel.

Forskning peger på, at stigningen i forekomsten af tegn

på mistrivsel bl.a. er udtryk for, at de nye generationer er

under et stort pres. Børn og unge mødes af forventninger

om at skille sig ud, være i konstant bevægelse, udvikle

sig og præstere i top.

Der er således et stadigt stigende

pres på børn og unge for at præstere og være ’den bed-

ste udgave af sig selv’ i alle arenaer.

Forskere taler derfor om en cocktail af perfekthedskultur

og præstationskultur, som øger presset på og sårbarhe-

den blandt børn og unge. Børnene oplever det, som om

det er deres eget ansvar at håndtere presset, hvilket

forstærkes af omtalen af børn som ’curlingbørn’, der ikke

er vant til modgang, og derfor skal gøres mere ’robuste’.

Danmarks Lærerforening mener, at det er forfejlet alene

at placere ansvaret hos de unge og deres forældre selv.

Hvis der skal findes holdbare løsninger, som øger

trivslen hos børn og unge, så skal vi ikke individuali-

sere problemerne, men se på de vilkår, stukturer og

rammer, som skaber dem. Det gælder også i folke-

skolen.

Hvad med skolen?

Trivselsmålingerne viser, at de fleste børn og unge trives

i den danske folkeskole. Der er dog også mange børn og

unge, som oplever et stort pres fra skolen, og de bekym-

rer sig i stigende grad om fremtiden. En undersøgelse

blandt 8. klasses elever viser, at 74 pct. oplever, at de

indimellem, ofte eller hele tiden er pressede. Det gælder i

særlig grad pigerne, hvor næsten 30 pct. ofte eller hele

tiden føler sig pressede.

Den primære årsag er et sti-

gende præstationspres i folkeskolen.

Gennem de seneste år har der været forskellige former

for strukturændringer i skole- og uddannelsessystemet,

som påvirker skolens hverdag og eleverne. Test, eksa-

miner, uddannelsesparathedsvurderinger, elevplaner og

krav om tidlige valg af uddannelse og erhverv mm. har

rod i politisk besluttede rammer og strukturer i skole- og

uddannelsessystemet. Disse strukturændringer har med-

ført en præstationsstruktur og -kultur, der påvirker sko-

lens hverdag, medvirker til et ændret skole- og elevsyn

og presser eleverne.

Forskning har peget på, at forekomsten af dårlig trivsel er

steget i takt med indførelsen af omfattende test. De børn,

som er blevet testet hele deres liv, er også de børn, som

har markant dårligere trivsel og mental sundhed.

Skolebørnsundersøgelsen 2018

(Statens Institut for Folkesundhed

2019)

Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige

(Sundhedsstyrelsen 2011)

Karakterbogen

af Louw & Katznelson 2018 (Med henvisning til Peter-

sen 2016, Sørensen et al 2017 og Rosa 2014)

Pres på ungdomslivet

(Børnerådet 2018)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Andelen af demotiverede elever stiger, idet jævne præ-

stationer i skolen ikke opleves som acceptable.

Det er

karaktererne 10 og 12, der stræbes efter. Samtidig gives

der karakterer tidligere og i flere fag og opgaver

–

udvikling, der ser ud til at forringe elevernes trivsel.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de børn og unge,

som rammes af mistrivsel og mental usundhed ikke kan

isoleres til socialklasse 4 og 5. Præstationskulturen har kon-

sekvenser bredt blandt eleverne, og den fagligt stærke elev

kan således også opleve et stort pres for hele tiden at skulle

præstere i top.

Karakterbogen

(Louw & Katznelson 2018)

Oplæg i DLF af Betina Jacobsen og Iben Nørup, AAU (2019)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Tema 1: Fællesskab, dannelse

og præstationsfrie rum

Danmarks Lærerforening

foreslår

Styrk klassefællesskabet via klasselærerfunktionen

Prioritering af præstationsfrie rum

Styrk den gode skolestart

Den kommunale 10. klasse sikrer rum til fordybelse

og afklaring

Det er vigtigt at være opmærksom på for elevernes moti-

vation for at deltage i undervisningen. Jo flere måder ele-

verne kan motiveres på, særligt de udsatte børn og unge,

desto stærkere bliver de i forhold til at kunne overvinde

modstand og modstå præstationspres.

Gode relationer kan motivere eleverne til deltagelse, det

samme kan oplevelse af at

mestre

noget fagligt såvel

som fysisk, personligt og socialt. Det handler om at ople-

ve at være og blive god til noget og få øje på, at man ud-

vikler sig.

Der er gennem de seneste år sket en underprioritering af

undervisningsaktiviteter, som er orienterede mod me-

string. Dette er sket på bekostning af undervisningsaktivi-

teter, som er orienteret mod at præstere frem mod noget

som fx eksamen eller test. Præstationsorienteret under-

visning har i høj grad karakter af at være bundet op på et

ydre pligtbetonet krav, som er nødvendigt, når man skal

videre i systemet, have en uddannelse og et job.

En balance i undervisningen mellem det at præstere frem

mod noget og det at mestre noget i øjeblikket er nødven-

dig for at motivere eleverne og mindsker i sig selv præ-

stationspresset. Det er også vigtigt, fordi eleverne her-

med erfarer, at det er værdifuldt at være optaget af og

fordybet i egen læring, og at man kan lære af sine fejl og

ikke blot sammenligner egne præstationer med andres.

En for ensidig præstationsorientering betyder endvidere,

at lærerne sættes i et krydspres mellem det at få elever-

ne til at præstere og øge deres trivsel.

Folkeskolen har som central opgave at fremme hver

enkelt elevs alsidige udvikling. Det kræver en undervis-

ning med plads til at arbejde med børnenes almene

kompetencer.

Relationsarbejdet mellem lærer og elev er en katalysator

for elevens læring og trivsel, såvel fagligt som socialt og

personligt. Men samtidig med, at præstationspresset i

folkeskolen er steget over den seneste årrække, er læ-

rernes muligheder for at tage ansvar for elevernes trivsel

forringet.

Ændringen af klasselærerfunktionen og afskaffelsen af

klassens time har således fjernet elementer i folkeskolen,

der netop understøttede en tæt lærer-elev relation og

styrkede klassefællesskabet. Særlig i udskolingen sker

der en underprioritering af klassefællesskabet og relati-

onsarbejdet mellem lærer og elev, hvilket bl.a. er med til

at understøtte en manglende anerkendelse af særlige

behov hos eleverne.

Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge?

af Noemi Katznelson og Anne Görlich (CEFU 2017)

Ibid

Oplæg i DLF af Tekla Canger, KP (2018)

Marginaliserede unges fortællinger om skole og fritid

(Kaas og Canger

2018)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Danmarks Lærerforening mener

Det er vigtigt at sikre forhold, som konkret fremmer lære-

rens mulighed for at tage ansvar for undervisningen,

klassefællesskabet og elevens trivsel, og som sikrer den

gode relation mellem elev og lærer. Relationsarbejdet

mellem lærere og elever og eleverne imellem er afgø-

rende for undervisningens kvalitet og formidlingen af

undervisningens indhold, og kan derfor ikke udliciteres til

andre faggrupper. Lærernes muligheder for trivselsarbej-

de er blevet væsentlig reduceret i de senere år

–

der skal

prioriteres accept, tid og muligheder til dette arbejde.

Samtidig bør præstationspresset i folkeskolen mindskes

via et styrket fokus på dannelse og alsidig personlig ud-

vikling, som står centralt i dansk skoletradition. Frem for

at præstere skal der være mere plads til at eksperimen-

tere og mulighed for at fejle

–

for det er også vigtigt for at

lære og udvikle sig.

Der skal stilles krav om og skabes mulighed for at

etablere et professionelt samarbejde om overgangen.

Det gælder ikke mindst for socialt udsatte børn, der har

det sværest med overgange. Hvis børn allerede ved sko-

lestart oplever trivselsudfordringer, kan det betyde, at de

klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og beskæfti-

gelse end andre.

Derfor bør der være en særlig opmærksomhed på udsat-

te og sårbare børn i overgangen fra daginstitution til sko-

le. En særlig handleplan for socialt udsatte børn, børn

med særlige behov eller børn, der reagerer på at starte i

skole, kan være et initiativ i den rigtige retning.

Forældresamarbejdet er også af afgørende betydning for

at sikre en god skolestart og det kan med fordel styrkes.

Forslag 4

Den kommunale 10. klasse skal sikre rum til

fordybelse og afklaring

Unge skal have lov at være i tvivl om, hvad de vil og have

mulighed for modning, både fagligt og socialt. De kom-

munale 10. klasser giver de unge tid til fordybelse og af-

klaring af deres uddannelsesvalg.

Det er vigtigt at bevare og styrke de kommunale 10. klas-

ser. Det vil på sigt styrke erhvervsuddannelserne, fordi

en stor andel af eleverne i de kommunale 10. klasser al-

lerede i dag netop vælger en erhvervsuddannelse.

10. klasse bør være fri af institutionsinteresser og hver-

ken være en forskole til erhvervsuddannelserne eller til

de gymnasiale ungdomsuddannelser.

10.klasse giver mulighed for at udvikle og styrke elever-

nes faglige, sociale og personlige kompetencer i over-

gangen til ungdomsuddannelser. For at styrke elevernes

trivsel fra grundskole til ungdomsuddannelserne er det

vigtigt at sikre 10. klasse som et frit valg for alle elever.

Danmarks Lærerforening foreslår

Forslag 1

Styrk klassefællesskabet via klasselærerfunktionen

Genindfør klasselæreren og klassens time, som blev

afskaffet med folkeskolereformen fra 2014. Det vil både

styrke fællesskabet og sikre en mere koordineret indsats

ift. sårbare elever. Desuden vil det øge elevinddragelsen

–

som er helt central for trivslen i skolen og for elevernes

demokratiske dannelse.

Forslag 2

Prioritering af præstationsfrie rum i undervisningen

Afsæt tid og ressourcer til såkaldt præstationsfrie rum og

lignende, som motiverer og engagerer til deltagelse,

fordybelse og selvforglemmelse i skolens dagligdag.

Præstationsfrie rum er undervisning, der er fri for øjeblik-

kelig bedømmelse, hvor undervisningens indhold og stof

er i centrum uden fokus på målstyring, synlig læring,

selvevaluering mv. Det er undervisning, hvor eleverne

fanges af faglig fordybelse, af øjeblikket og glemmer sig

selv. Det gælder både ekskursioner, lejrskoler og tvær-

faglige forløb samt undervisningsaktiviteter, som har

fokus på elevernes faglige, personlige, sociale og prakti-

ske kompetencer.

Forslag 3

Styrk den gode skolestart

Overgangen fra børnehaven til skolen skal styrkes. I

mange kommuner er samarbejdet mellem skole og dag-

institution sparet væk.

Trivselsudfordringer ved skolestart

(Vive 2019)

Link til undersøgelser om 10. klasse fra Danmarksevaluerings insti-

tut:

her

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Tema 2: Karakterer og test

Danmarks Lærerforening

foreslår

Færre karakterer så sent som muligt

Afskaf eksamen

–

brug afgangsprøver

og årskarakterer

Brug årskaraktererne som adgang til ungdoms-

uddannelser

Indfør ny karakterskala

Ny form for uddannelsesparathedsvurdering

Eleverne modtager standpunktskarakterer mindst to gan-

ge om året i 8., 9. og 10. klasse. I dag går de danske

skoleelever i folkeskolen til afgangseksamen, hvor eksa-

menskaraktererne sammen med årskaraktererne er me-

get afgørende for elevernes fremtidige muligheder og ret

til at vælge ungdomsuddannelse.

I skoleåret 2009/2010 blev obligatoriske nationale test

gennemført for første gang i folkeskolen. Målet med de

nationale test er tosidigt; dels at styrke evalueringskultu-

ren i folkeskolen og dels at have et ensartet værktøj, der

kan anvendes til at følge den faglige udvikling på lands-

plan. Dertil kommer kommunale og lokale test, som

kommuner og skoler beslutter at bruge som led i evalue-

ring af elevernes udbytte.

En undersøgelse fra Eurydice om de europæiske landes

brug af test i grundskolen viser, at Danmark i dag er et af

de lande i EU, der tester mest.

Brugen af karakterer og test

I folkeskolen bruges test og karakterer som målinger af

elevernes færdigheder og en bedømmelse af eleverne.

Bedømmelser af elevens færdigheder har altid været en

del af det danske skolesystem, men omfanget af karakte-

rer og test i folkeskolen er øget gennem årene. I dag

gives karakterer i alle fag og i forbindelse med uddannel-

sesparathedsvurderingen.

Med indførelsen af Fælles Mål blev undervisningen gjort

ensartet via centralt fastsatte mål. Den politiske intention

var at løfte det faglige niveau blandt de danske elever.

Sideløbende er der iværksat reformer af uddannelsessy-

stemet, hvor målet bl.a. har været at sikre, at alle unge

får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Refor-

merne har øget betydningen af karakterer for de unges

fremtidsplaner og muligheder, hvilket afspejler sig i ka-

rakterkravet på 02 til erhvervsuddannelser og 5 til de

gymnasiale uddannelser.

Hvad er konsekvenserne?

Forskning viser, at stigningen i dårlig mental trivsel er

sammenfaldende med indførelsen af omfattende test.

De børn, som er blevet testet hele deres liv, er også de

børn, som har dårligst trivsel og mental sundhed.

Ifølge Børnerådets

undersøgelse ’Pres på ungdomslivet’

oplever mange unge ikke mindst et stort pres fra skolen.

De unge peger selv på, at presset er forbundet med de-

res præstationer i skolen i forbindelse med bl.a. frem-

læggelser, lektier, karakterer og test.

Tilstandsrapport om uddannelse Danmark

(EU-kommisionen 2018)

https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/document-

library-docs/et-monitor-report-2018-denmark_da.pdf

Oplæg i DLF af Betina Jacobsen og Iben Nørup, AAU (2019)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Jævne præstationer i skolen opleves ikke længere som

gode nok. Det er karaktererne 10 og 12, der stræbes

efter. Og karakterne indskriver sig i en præstationskultur,

som kombineret med en perfektionskultur, øger antallet

af demotiverede elever

og øger presset og sårbarhe-

den blandt de unge.

Ligeledes er der de senere år sat fokus på, at alle skal

lære mere på kortere tid. Således forventes eleverne at

have nået målene for 9. klassetrin allerede i 8. klasse.

Et for stort fokus på karakterer kan være kontraproduktivt

ift. at højne elevernes faglige standpunkt. Det kan såle-

des gå ud over læringen, når elever bliver mere optaget

af at præstere i egne, andres og lærerens øjne end af at

udvikle evner og færdigheder.

Samtidig sker der en instrumentalisering af undervisnin-

gen, hvor fokus på læringsudbyttet tilsidesættes for målet

om den gode karakter. Instrumentaliseringen slår igen-

nem hos lærere, da de nationale test medfører et fokus

på at forberede eleverne på testene i ugerne op til test-

dagen. Denne ’teaching to the test’

er praksis mange

steder på landets skoler og medvirker til at cementere

præstationskulturen. I mange kommuner lægges unødigt

stort pres på eleverne ved at gøre frivillige test obligatori-

ske, bl.a. er brugen af de frivillige nationale test steget

med 33 procent.

Endelig skaber uddannelsesparathedsvurderingen, som

især lægger vægt på karakterer, også bekymring og pres

hos de unge.

Mere end 28 pct. af eleverne i 8. klasse

vurderes i dag som ikke uddannelsesparate, og disse

elever oplever et ekstra præstationspres i folkeskolens

sidste år.

En cocktail af præstationskultur og perfekthedskultur

påvirker således på mange måder børnenes læringsori-

entering, kompetenceudvikling og mentale sundhed.

Danmarks Lærerforening mener

Danmarks Lærerforening mener, at sammenhængen

mellem elevernes trivsel og antallet af test og brugen af

karakterer skal tages alvorligt, hvis vi ønsker at forbedre

børnenes trivsel og mentale helbred. Skoletid fylder me-

get i et børneliv, og skolen må ikke ofre børns trivsel for

test og karakterernes skyld.

Specifikt mht. uddannelsesparathedsvurderingen er det

positivt, at regeringen lægger op til, at den afskaffes i sin

nuværende form. Omvendt er det i elevens interesse at

få en form for vurdering,

hvis

den er forbundet med en

opfølgning, hvor eleven modtager en ekstra indsats i for-

hold til evt. udfordringer.

På den baggrund foreslår vi, at omfanget og brugen af

karakterer og test i folkeskolen revideres og nytænkes.

Danmarks Lærerforening foreslår

Forslag 5

Færre karakterer så sent som muligt

Omfanget af karakterer bør begrænses til færre fag og

der skal kun gives årskarakter i 8.-9.klasse. Det vil give

plads til folkeskolen som øveskole med plads til oriente-

ring mod mestring og et fokus på at opnå forståelse og

interesse for egen læreproces.

Forslag 6

Afskaf eksamen

–

brug afgangsprøver og årskarakte-

rer

Med de seneste EUD- og gymnasiereformer er folkesko-

lens afgangsprøver erstattet af eksaminer, som har fået

direkte betydning for elevernes adgang til optagelse på

en ungdomsuddannelse. Tidligere spillede standpunkts-

karakterer og årskarakterer den væsentligste rolle, når en

elevs faglige niveau skulle vurderes i forbindelse med

valg af ungdomsuddannelse. Disse karakterer opleves

som langt mere retfærdige og mindre tilfældige end en

karakter opnået ved en eksamen, bl.a. fordi de giver mu-

lighed for en helhedsvurdering, forholder sig til elevens

indsats i alle fagenes aspekter og ikke kun i de dele af

fagene, som gøres til genstand for en test/eksamen.

Man kan med fordel afprøve forsøg og nytænke af-

gangsprøverne, så de harmonerer bedre med undervis-

ningens indhold og arbejdsformer.

Karakterbogen

(Louw og Katznelson 2018)

33 procent flere test på fire år: Skolers brug af nationale test eksplo-

derer

(Altinget, Lessel 2019)

Pres på ungdomslivet

(Børnerådet 2018)

Uddannelsesparathed i 8. klasse - Unges vej mod ungdomsuddannel-

(EVA 2017)

Karakterbogen,

s.9 (Louw og Katznelson 2018)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Forslag 7

Brug årskarakterer som adgang til ungdomsuddan-

nelser

Der bør flyttes fokus fra elevernes præstationer ved ek-

samen til et helhedsskøn af elevens færdigheder og

kundskaber. Helhedsskønnet kan gives i form af årska-

rakterer i visse fag ift. elevens færdigheder, kundskaber,

sociale kompetence og alsidige udvikling, og det kan

være adgangsgivende til ungdomsuddannelserne.

Forslag 8

Indfør ny karakterskala

Karakterskalaen skal erstattes med en ny karakterskala,

som fremmer elevernes motivation og som har fokus på

elevernes fremgang og vækst.

Den nuværende karakterskala er en såkaldt mangelskala

med fokus på elevens fejl og mangler, som er med til at

øge presset på elevens præstationer. Eleven bedømmes

ud fra det, som de ikke kan, og honoreres ikke ud fra det,

som de rent faktisk kan. Derudover er der store spring og

forskellig afstand mellem de enkelte karakterer. Fx fra 4

til 7 og fra 10 til 12. Gode resultater som fx 4 og 7 under-

vurderes og accepteres ikke af eleverne som ’gode’, og

elever, der har forbedret sig væsentligt, kan opleve, at

indsatsen ikke honoreres på fair vis.

Derfor bør der udvikles en karakterskala til brug i grund-

skolen. Det er mere væsentligt, at det karaktersystem,

som bruges i folkeskolen er motiverende, gennemskue-

ligt og retfærdigt for eleverne end at det er genkendeligt i

andre uddannelsesinstitutioner.

Forslag 9

Ny form for uddannelsesparathedsvurdering

Det vil være en hjælp for eleven med en ny form for vur-

dering, der vægter karakterer lavere, giver ret til eventuel

opfølgende indsats og er forbundet med mere omfatten-

de vejledning, hvor alle elever også kan udfordres på

deres valg af uddannelse, så uddannelsesvalget bliver

så kvalificeret som muligt.

Evaluering af 7-trinsskalaen

(EVA 2019)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Tema 3: Dokumentationskrav og

styring

Danmarks Lærerforening

foreslår

10. Afskaf sprogprøverne

11. Afskaf reglerne om at trække forældre i ydelser i

tilfælde af højt fravær

12. Styrk samspillet mellem skole og hjem

13. Styrk trivselsfremmende indsatser

–

lav den

nationale trivselsmåling om

14. Styrk evalueringskulturen

15. Test er først og fremmest et pædagogisk værktøj

for læreren

Gennem årene er der sket en øget grad af individualise-

ring i skolen, hvilket kommer til udtryk gennem standardi-

serede elevplaner, individuelle målsætninger for elever

og test af elevers læring. Disse forandringer er sket pa-

rallelt med, at elevernes mentale sundhed er væsentligt

forringet.

Lærere og børnehaveklasseledere oplever, at mere og

mere arbejde skal dokumenteres, og at der er for få res-

sourcer til at hjælpe børn med behov for støtte. Samtidig

presses de ansatte i skolen af, at der er et udtalt krav om,

at eleverne skal klare sig bedre.

Både skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere op-

lever, at den kommunale målstyring er øget siden folke-

skolereformen i 2014.

Skoleledere oplever, at de skal lede mere opad og be-

tragter samarbejdet med forvaltninger som en eksa-

menssituation, hvor de skal kunne præstere data på

snævre resultater for forvaltningen.

Der er et stort fokus på kvalitet og faglighed i folkeskolen,

samtidig med at der i stigende grad stilles skærpede

centrale krav til, hvordan skolen skal løse sine opgaver.

Det sker i høj grad ud fra et styringsparadigme, hvor

skolerne pålægges detaljeret brug af elevplaner, læ-

ringsmåling via test af elevers læring, valg af fælles digi-

tale platforme, deltagelse i kommunale konceptuelle

udviklingsprojekter, trivselsmålinger, afrapporteringer mv.

Kommunerne har øget antallet af test, og samtidig er

uddannelsesparathedsvurderingen rykket fra 9. klasse til

8.klasse. Der er kommet flere eksamensfag til, tidligere i

skolen, og der er indført prøve i de praktisk/musiske

valgfag allerede i 8. klasse.

Rammerne for at drive skole er således blevet mere

snævre i takt med, at dokumentationskravene er vokset.

Det øgede fokus på måling af individets præstationer og

efterfølgende færd i uddannelsessystemet har negativ

betydning for nogle elevers motivation og oplevelse af

ikke at slå til

–

det går særligt ud over de elever, der ikke

motiveres og engageres gennem målinger og præstatio-

ner.

Danmarks Lærerforening mener

Danmarks Lærerforening mener, at den centrale styring

af folkeskolen og voksende dokumentationskrav påvirker

kvaliteten af undervisningen i negativ retning og ind-

snævrer lærerens handle- og råderum. Undervisningen

instrumentaliseres i et forsøg på at gøre eleverne klar til

test, eksamener og videre uddannelse.

Vi skal styrke skolen og lærerens professionelle råderum,

så der skabes balance i skolens hverdag og i undervis-

ningen. Eleverne skal gennem motiverende undervisning,

der balancerer mellem præstation og mestring, opleve, at

de dur og dermed får tillid til egne evner og værd.

Skoleledernes oplevelse af folkeskolereformens fjerde år

(VIVE 2018)

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse om elevernes læring

og trivsel

(EVA 2017)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Danmarks Lærerforening foreslår

Forslag 10

Afskaf sprogprøverne

Sprogprøverne i folkeskolen betyder, at elever kan dum-

pe i børnehaveklassen. Det er centralt besluttet, at sko-

len skal måle barnets præstationer, inden barnet overho-

vedet er startet i 1. klasse. Der er indført adgangskrav for

at fortsætte i skolen efter børnehaveklassen. En sådan

skolestart, hvor elever frasorteres, er demotiverende.

Vurderingen af barnets skoleparathed bør ikke baseres

på test af barnets færdigheder, men på en helhedsvurde-

ring af barnet, som er udarbejdet i et samarbejde mellem

forældre, institution og skole. Hvis de ansatte i skolen

bliver kontrollører frem for samarbejdsparter, ødelægges

de gode relationer mellem lærer, elev og hjem. Børn og

deres forældre skal være trygge ved skolen, og børn

med sproglige udfordringer skal have den støtte, som de

har brug for

–

uanset

hvilken klasse eller skole de går i

og uafhængigt af hvor de bor.

Forslag 11

Afskaf reglerne om at trække forældrene i ydelser i

tilfælde af højt fravær

Målet med denne del af ghettopakken er at nedbringe

ulovligt skolefravær. Problemet er blot, at det rammer

børn i problemer, og dermed udsætter børn, som i forve-

jen er i risiko for marginalisering, for yderligere pres.

Børn skal ikke ansvarliggøres for familiens økonomi. Det

er ikke et skridt mod bedre mental sundhed, læring og

trivsel.

Derudover er det meget dyrt jf. det sociale klagenævn,

der forventer store udgifter, som følge af stor stigning i

antallet af klager. Disse ressourcer kan bruges bedre

ude på skolerne til indsatser, som rent faktisk hjælper

børnene.

Forslag 12

Styrk samspillet mellem skole og hjem

Med indførelsen af digitale læringsplatforme er kommu-

nikationen mellem skole og hjem i høj grad gjort digital.

Brug af digital elevplan, kontaktbog, ugeplaner, informa-

tionsopslag, lektiebog mm. opleves ofte som envejs-

kommunikation, og nogle forældre opgiver på den bag-

grund samarbejdet og kommunikationen med skolen.

Der er brug for at vende tilbage til en mere dialogoriente-

ret samtale, så alle forældre og elever føler sig trygge

ved samarbejdet.

Det er lærere, forældre og elever, som sammen styrker

den gode dialog om barnets fortsatte faglige, personlige

og social udvikling

–

til fordel for bedre trivsel.

Forslag 13

Styrk trivselsfremmende indsatser

–

lav den

nationale trivselsmåling om

Der bruges uforholdsmæssig meget mere tid og ressour-

cer på at generere data end på indsatser, der rent faktisk

gavner elevernes trivsel.

Disse ressourcer kan i stedet bruges på trivselsfremmen-

de indsatser tæt på eleverne og i større overensstem-

melse med klassens og elevernes behov. Både ressour-

cer og viden om hvilke kontekstafhængige indsatser der

gavner, skal tættere på praksis.

Forslag 14

Styrk evalueringskulturen

Der er brug for en styrket og ændret evalueringskultur i

folkeskolen, så der fremover er sammenhæng mellem

undervisningen og de valgte evalueringsformer. De nati-

onale test blev i sin tid indført for at styrke evalueringskul-

turen, men har ikke løftet denne opgave.

I folkeskolen skal elevernes udbytte af undervisningen

evalueres og bedømmes på et retfærdigt og gennemsig-

tigt grundlag, så eleverne forberedes til at kunne indgå i

samfundet og til at kunne træde ind i et videre uddannel-

sesforløb.

Det er et stort arbejde at forlade én evalueringskultur til

fordel for en bedre.

Der er brug for i langt højere grad at

have fokus på elevernes fremskridt og deres faglige, so-

ciale og personlige udvikling end blot på opnåede resul-

tater.

Danmarks Lærerforening stiller sig gerne til rådighed for

at indgå i et konstruktivt samarbejde om denne vigtige

opgave.

Forslag 15

Test er først og fremmest et pædagogisk redskab for

læreren

De nationale test skal erstattes af bedre pædagogiske

redskaber, som kan hjælpe lærere med løbende at tilret-

telægge elevernes undervisning bedst muligt. Mange

kommuner har gode erfaringer med pædagogiske test,

som måler den enkeltes elevs faglige niveau og progres-

sion, særligt i dansk og matematik.

Danmarks Lærerforening vil gerne drøfte, hvordan test-

redskaber kan gøres meningsfulde til gavn for elevernes

faglige udvikling og trivsel.

Samspil mellem skole og hjem

(Aksevoll 2018)

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

Litteraturliste

Statens Institut for Folkesundhed (2018):

Skolebørnsundersøgelsen 2018

Sundhedsstyrelsen (2011):

Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige

Louw & Katznelson (2018):

Karakterbogen

Børnerådet (2018):

Pres på ungdomslivet

Kaas og Canger (2018):

Marginaliserede unges fortællinger om skole og fritid

Noemi Katznelson og Anne Görlich (2017):

Hvordan skaber

man motivation for uddannelse blandt udsatte unge?

VIVE (2019):

Trivselsudfordringer ved skolestart

Danmarks Evalueringsinstitut (2018):

Valget af 10. klasse

Danmarks Evalueringsinstitut (2018):

Derfor vælger de unge

10. klasse - og det de vil bagefter

Europa-Kommissionen (2018):

Tilstandsrapport om uddannelse Danmark

Altinget, Lessel (2019):

33 procent flere test på fire år:

Skolers brug af nationale test eksploderer

Danmarks Evalueringsinstitut (2017):

Uddannelsesparathed i

8. klasse - Unges vej mod ungdomsuddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut (2019):

Evaluering af 7-trinsskalaen

VIVE (2018):

Skoleledernes oplevelse af folkeskolereformens fjerde år

Danmarks Evalueringsinstitut (2017):

Samarbejdet mellem

forvaltning og skoleledelse om elevernes læring og trivsel

Aksevoll (2018):

Samspil mellem skole og hjem

Præstationskultur & trivsesl i folkeskolen. Politisk udspil. November 2019 Danmarks Lærerforening

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Henvendelse af 9/12-19 fra Danmarks Lærerforening om udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed

DANMARKS LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon: 33 69 63 00