Stenløse, den 24. september 2019
Vedr. revidering af prøvevilkår for idrætsfaget i Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Kære uddannelsesordfører,
Vi er en gruppe af forældre til børn med muskelsvind i alderen 6 til 16 år. Vi skriver til dig, fordi vi er blevet
opmærksomme på, at man i Børne- og undervisningsministeriet arbejder på at ændre den nuværende
bekendtgørelse om folkeskolens prøver - herunder prøvevilkår for idrætsfaget for elever med betydelig og
varigt nedsat funktionsevne med massive, sammensatte hjælperbehov.
Som el-kørestolsbrugere med stærkt nedsat muskelkraft i hele kroppen, behov for praktisk hjælp til stort set
alt og med forskellige varianter af respiratorisk hjælp tilhører vores børn denne ganske lille gruppe af elever.
Det glæder os derfor meget, at man fra politisk side tager fat på at ændre de nuværende prøvevilkår, som
stiller vores børn væsentligt dårligere end deres ikke-handicappede klassekammerater, og som i værste
fald kan medføre, at vores børn mister muligheden for at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial
ungdomsuddannelse.
Imidlertid er vi stærkt bekymrede over de foreslåede ændringer i prøvevilkår for idrætsfaget, som på
nuværende tidspunkt er sendt i høring. Og vi sender dette brev, i håb om at du vil tale vores børns sag i
denne sammenhæng.
Fortsat diskrimination
Såfremt man, således som det fremgår af det nuværende udkast til en revideret bekendtgørelse, vælger at
fastholde, at gruppen af børn med svære funktionsnedsættelser kun kan
”fritages fra at blive bedømt på de
kropslige færdigheder i prøven i idræt”
(§33 stk.1) og derved fortsat skal aflægge eksamen i den teoretiske
del af faget i form af en eksamination i
”sammensætning af praksisprogram og idrætsfaglig viden”
(høringsbrev af 5. september 2019) opnår man ikke den ligestilling, som med den foreslåede ændring
formodentlig er tilsigtet.
Vores børn vil med det nuværende høringsforslag fortsat blive udsat for diskrimination. En central årsag
hertil er, at de ikke vil have adgang til den samme undervisning i idrætsfagets teori som deres
klassekammerater. Dette skyldes, at teoriundervisningen som oftest indgår som en integreret del af den
praktiske undervisning. Det ses fx i relation til teoretiske emner såsom at ”mestre
regler fra såvel individuelle
som holdidrætter”, ”diskutere indhold og kvaliteter i nye og gamle former for fysisk aktivitet” og ”redegøre
for målrettede træningsprogrammer og træningsformer, herunder aerob og anaerobt arbejde”-
som alle er
eksempler på trinmål for faget idræt efter 9.klassetrin. Dét at eksaminere vores børn i sammensætningen af
et praksisprogram og i idrætsfaglig viden som eksempelvis ovenstående vil således være diskriminerende
alene ved det faktum, at de simpelthen ikke vil have mulighed for at tilegne sig samme faglige fundament
som udgangspunkt for en sådan eksamen som deres klassekammerater.
Hertil kommer at en mundtlig prøve i form af en samtale, som
”forløber som en idrætsfaglig dialog med
udgangspunkt i elevernes praksisprogram...”
(Bilag 1 til udkastet til den reviderede bekendtgørelse, kapitel
15, 15.9) vil virke meningsløs og dekontekstualiseret for børn som vores. Dels fordi de netop ikke i det
daglige deltager i og ej heller vil blive eksamineret i praksisdelen i idræt, dels fordi deres udgangspunkt for
at tilegne sig viden om fx kropslige færdigheder, bevægelsesmønstre, koreografier, samspil mellem
retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser (jf. trinmål for faget idræt) er stærkt
begrænset som et resultat af deres massive funktionsnedsættelser.
Foreslåede eksamensform er ikke realistisk
Løsningen i forhold til vores børns manglende muligheder for at tilegne sig teoretisk idrætsfaglig viden er
ikke at afkræve, at denne lille gruppe af stærkt funktionsnedsatte børn skal sidde med på sidelinjen i alle
idrætstimer, for at de derved kan forsøge at få adgang til fagets teoriundervisning og således søge at opnå
et rimeligt grundlag for at kunne gå til eksamen.
Der vil dels være adskillige idrætstimer, hvor dette ikke er fysisk muligt for vores børn, fx når undervisningen
foregår udendørs i efterårs- og forårsmånederne, hvor det ofte er for koldt for børnene at være ude og