Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2109586_0001.png
Lone Basse,
[email protected]
Karina Nicolaisen,
[email protected]
Sendt i kopi til medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget.
18. november 2019
Erhvervsskolernes mulighed for at udbyde undervisning efter lov om
folkeskolen - høring over bekendtgørelse
Høringssvar vedr. bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en
institution for erhvervsrettet uddannelse, om varetagelsen af undervisning i grundskolen i dele
af undervisningstiden.
Her følger Danmarks Lærerforenings høringssvar over ovennævnte
bekendtgørelse. Erhvervsskolerne fik ved udmøntningen
af aftalen ”Fra
folkeskole
til faglært” mulighed for
at udbyde undervisning efter
folkeskoleloven på 7.-9. klassetrin. Denne nye ordning rejser så store
problemstillinger, at høringssvaret sendes i kopi til Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg. Det skyldes at problemerne tager deres udgangspunkt i
de af Folketinget vedtagne lovændringer, hvor bekendtgørelsen blot er en
udmøntning heraf. Nogle af de væsentlige bekymringer kan opsummeres i
følgende punkter:
1. Risiko for manglende planlægning og sammenhæng for eleverne
Der er en risiko for at den nye ordning vil forstyrre undervisningens
planlægning og sammenhæng i folkeskolen. Dele af undervisningen flyttes ud af
folkeskolen og forlægges til en erhvervsskole med undervisere som ikke er en
del af lærerteamet på den enkelte skole. Alternativt træder undervisere fra
erhvervsskolen ind på den enkelte folkeskole og varetager på egen hånd
planlægning og udførelse af undervisningen her. Et problem i dette er at
skoleåret og undervisningens delelementer kan komme til at fremstå
usammenhængende for eleverne. Et yderligere problem er, at det bliver svært
for den ansvarlige folkeskolelærer at sikre at de fælles mål for det enkelte fag er
overholdt, især hvis dele af undervisningen afholdes udenfor folkeskolen.
2. Vanskeligt tilsyn med undervisningen og undervisningsmiljøet
Det er skolelederen på den skole som afsender elever til erhvervsskolen, som
har tilsynspligt med undervisningen på erhvervsskolen, jf. bekendtgørelsens § 7
stk. 2. Spørgsmålet er hvordan dette skal foregå i praksis. Bestemmelsen
betyder at skolelederen får tilsynspligt på en institution, som ligger udenfor
vedkommendes ledelsesbeføjelser og med undervisere som refererer til en
anden leder (på erhvervsskolen). Der kan opstå personalejuridiske
problemstillinger og konflikter omkring ledelsesbeføjelser. En erhvervsskole
har økonomiske interesser i ordningen, hvilket komplicerer sagen yderligere.
Lederen af den pågældende folkeskole vil formentlig også skulle udøve tilsyn
med transport mellem erhvervsskolen, folkeskolen og hjemmet, tilsyn med en
S2019-000898
D2019-311547
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Brev om Erhvervsskolernes mulighed for at udbyde undervisning efter lov om folkeskolen - høring over bekendtgørelse, fra formand for DLF Anders Bondo Christensen
2109586_0002.png
betryggende afvikling af prøver og med elevernes omgang med farlige stoffer
og maskiner på erhvervsskolen.
3. Kvalitet af lærernes pædagogisk-didaktiske kompetencer
Den nye ordning åbner for en mere udbredt anvendelse af undervisere som
ikke har en folkeskolelæreruddannelse. Dette er et stort problem for kvaliteten
af folkeskolens undervisning. I andre sammenhænge er der bred opslutning til
lovkravet om at undervisere i folkeskolen skal have en læreruddannelse og
undervisningskompetence i det fag, som de underviser i. Det er bekymrende at
undervisere på erhvervsskolerne uden yderligere kvalitetskontrol end det
nævnte tilsyn fra kommunen kan sættes til at varetage undervisningen.
Erhvervsskolerne har gennem mange år haft et vedvarende højt frafald fra
deres uddannelser, hvilket vidner om problemer med at skabe et pædagogisk og
fagligt miljø i øjenhøjde med de unge elever.
4. Risiko for planlægning som afkobler den enkelte skole
I bekendtgørelsen placeres ansvaret for indgåelse af en overenskomst om
udbud af folkeskoleundervisning hos kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen.
Kommunalbestyrelsen er gennemgående hovedaktør i bekendtgørelsens ordlyd.
Hvis bekendtgørelsen følges bogstaveligt risikerer dette at bryde med det
grundlæggende princip at planlægningen af skoleåret og undervisningen foregår
på den enkelte folkeskole i et samarbejde mellem skoleleder og lærere. Der er
en risiko for at kommunalpolitikere og forvaltning træffer beslutninger og
indgår aftaler med den lokale erhvervsskole, som ikke harmonerer med den
enkelte folkeskoles elevsammensætning, geografiske placering og planlægning
af undervisning og pædagogik. Erhvervsskolerne er store regionale institutioner
som formentlig har en interesse i at indgå overordnede aftaler med kommunen
frem for at skulle tage stilling til en aftale med hver enkel folkeskole.
5. Yderligere økonomisk udhuling af folkeskolen
Ordningen som udmøntes gennem den aktuelle bekendtgørelse skal betales af
kommunerne. Der lægges dog vægt på at det ikke er en
skal-ordning
for den
enkelte kommune, hvorfor kommunerne ikke har fået flere penge på
bloktilskuddet. Der er allokeret et mindre beløb som tilskud til befordring af
eleverne. Det er ikke sandsynligt at den enkelte kommune vil kunne finde nye
penge til ordningen i de pressede kommunale budgetter. Gennem mange år har
de fleste kommuner gennemført besparelser på deres folkeskoler, hvilket har
skabt problemer med at tiltrække kvalificerede lærere med læreruddannelse og
dæmme op for vandringen af elever fra folkeskolen til de private skoler. Den
aktuelle ordning kan skabe yderligere udhuling af folkeskolens økonomi.
Det centrale spørgsmål for Danmarks Lærerforening er hvordan
Undervisningsministeriet vil håndtere problemstillingerne og forebygge at de
ikke undergraver kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Anders Bondo Christensen
Side 2 af 2