BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 280: Brev vedr. offentliggørelse af evaluering af satspuljeinitiativet Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 280
Offentligt

Til

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Dokumenttype

Rapport

Dato

August 2020

EVALUERING

SATSPULJEINITIATIVET ’FOREBYGGELSE AF

RADIKALISERING OG SOCIAL KONTROL I

DAGTILBUD, GRUNDSKOLEN, FRITIDSTILBUD

OG UNGDOMSUDDANNELSER’

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 280: Brev vedr. offentliggørelse af evaluering af satspuljeinitiativet Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

EVALUERING

SATSPULJEINITIATIVET ’FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG SOCIAL KONTROL I

DAGTILBUD, GRUNDSKOLEN, FRITIDSTILBUD OG UNGDOMSUDDANNELSER’

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

SAMMENFATNING OG KONKLUSION

Tiltag under satspuljeinitiativet

Implementeringsevalueringen

Virkningsevalueringen

INDLEDNING

Om satspuljeinitiativet

Evalueringens fokus og datagrundlag

Læsevejledning

IMPLEMENTERING AF SATSPULJEINITIATIVET

Gennemførelse af de tre tiltag

Samlet vurdering af implementeringsgraden

OPLEVET RELEVANS OG ANVENDELIGHED

Behov og erfaringer hos de deltagende institutioner

Oplevet relevans og anvendelighed af aktiviteter under

satspuljeinitiativet

Samlet vurdering af forløbenes relevans og anvendelighed 34

UDBYTTE OG OMSÆTNING I PRAKSIS

Satspuljeinitiativets forandringsteori

Forandringer på kort sigt

Forandringer på mellemlang sigt

Samlet vurdering af udbytte og omsætning i praksis

FORUDSÆTNINGER FOR OMSÆTNING I PRAKSIS

Forandringer kræver en vedvarende ledelsesmæssig

opbakning

Flere deltagere skaber en større omsætning i praksis

De fagprofessionelle skal være forandringsparate

Kollegial sparring fremmer omsætning i praksis

Udvikling og forandring udfordres af drift og travlhed

Samlet vurdering af forudsætninger for praksisomsætning 64

BILAG

Bilag 1: Metodebilag

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

SAMMENFATNING OG KONKLUSION

I 2017 blev der som led i satspuljeaftalen på integrationsområdet afsat 32,4 mio. kr. til initiativet

’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdoms-

uddannelser’. Satspuljeinitiativet, der implementeres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK), har to formål:

At styrke børn og unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod

negativ social kontrol gennem en styrkelse af den fagprofessionelle praksis i dagtilbud, grund-

skolen, fritidstilbud og på ungdomsuddannelser.

At indsamle og sprede viden om, hvordan tidlige forebyggende indsatser mod radikalisering og

negativ social kontrol bedst kan tilrettelægges.

Initiativet skal ruste alle børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, så de

udvikler modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd og bliver i stand til at træffe selvstændige

valg fra en tidlig alder. Allerede i dagtilbuddene skal børnene klædes på til medbestemmelse, med-

ansvar og forståelse for demokrati, mens det er afgørende for forebyggelsesarbejdet, at skoler,

fritidstilbud og ungdomsuddannelser er præget af en kultur, hvor børn og unge kan afprøve forskel-

lige synspunkter, og hvor de præsenteres for forskelligartede perspektiver og livsanskuelser.

Rambøll Management Consulting (Rambøll) har efter opdrag fra STUK evalueret satspuljeinitiativet,

først i en midtvejsevaluering fra juli 2019

og i nærværende slutevaluering fra august 2020. Det er

to forskellige enheder i STUK, der har haft ansvar for henholdsvis evaluering og implementering af

satspuljeinitiativet. Når der i rapporten henvises til STUK, refereres der til den implementerende

enhed.

Formålet med slutevalueringen er at vurdere, om satspuljeinitiativet er realiseret med de ønskede

forandringer for den fagprofessionelle praksis i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsud-

dannelser, og om det dermed kan sandsynliggøres, at initiativet har bidraget til at styrke børn og

unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol.

I relation til satspuljeinitiativets første formål er den samlede vurdering, at dette på nu-

værende tidspunkt er delvist realiseret.

Det er således konklusionen, at satspuljeinitiativet ge-

nerelt har bidraget til at styrke den fagprofessionelle praksis på en række af de deltagende institu-

tioner. Specifikt har satspuljeinitiativet bidraget til, at de fagprofessionelle oplever en øget viden,

styrket kendskab til værktøjer og redskaber samt styrkede handlekompetencer i arbejdet med de-

mokrati og medborgerskab. Ligeledes viser evalueringen, at de fagprofessionelle oplever en positiv

udvikling i deres evne til individuelt og kollektivt at reflektere over praksis.

Evalueringen kan dog endnu ikke påvise, om børn og unges modstandskraft mod ekstreme holdnin-

ger og bevægelser samt mod negativ social kontrol er styrket. Virkningen for børn og unge bliver

potentielt realiseret på et senere tidspunkt, men er for nuværende ikke tydeligt manifesteret.

I forhold til satspuljeinitiativets andet formål er den samlede vurdering, at dette er reali-

seret.

Under satspuljeinitiativet er der således indsamlet og spredt viden gennem udvikling og for-

midling af materialer. Dette er konkret sket ved udvikling af materialer inden for både forebyggelse

af radikalisering og negativ social kontrol samt forskellige inspirationsmaterialer, fx konkrete under-

visningsforløb, som kan bruges i den pædagogiske praksis. Alle materialerne er formidlet på emu.dk

til de forskellige målgrupper under satspuljeinitiativet (dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ung-

domsuddannelser).

https://emu.dk/sites/default/files/2019-09/Midtvejsevaluering_Satspuljeinitiavet%20%27Forebyggelse%20af%20radikalise-

ring%20og%20social%20kontrol.pdf

Foruden formidlingen på emu.dk har materialerne også været en del af de gennemførte udviklings-

forløb og i kapacitetsopbygningen af fagprofessionelle, hvor en større andel af fagprofessionelle har

deltaget. Dette understøtter, at der i høj grad er blevet spredt viden om, hvordan tidlige forebyg-

gende indsatser mod radikalisering og negativ social kontrol bedst kan tilrettelægges.

1.1

Tiltag under satspuljeinitiativet

Der er konkret iværksat fire tiltag i regi af satspuljeinitiativet, hvilke kan ses i boksen nedenfor.

Boks 1-1: Fire tiltag under satspuljeinitiativet

Udviklingsforløb,

der konkret er blevet udmøntet som tre forskellige typer af forløb under satspulje-

initiativet: 1) Helhedsorienterede udviklingsforløb, hvor der ydes vejledning af STUK’s læringskonsulen-

ter, 2) motivationsforløb i form af netværk, der faciliteres af læringskonsulenterne og 3) inspirationsfor-

løb som landsdækkende konferencer, der er planlagt af læringskonsulenterne med eksterne facilitatorer.

Kapacitetsopbygning

via efteruddannelse af ledere, lærere og pædagogisk personale. Som den pri-

mære aktivitet har ledere og fagprofessionelle, der under et helhedsorienteret udviklingsforløb deltager

i vejledningsforløb med læringskonsulenterne, også kunnet deltage i kompetenceudviklingsforløb ved

konsortiet VUDA

. Dertil har STUK i samarbejde med C:NTACT

tilbudt undervisningsforløb, ligesom

læringskonsulenterne har afholdt en række workshops.

Udvikling og formidling af materialer,

herunder aktiviteter, redskaber, indsatser og forløb, der skal

understøtte den forebyggende indsats. Materialerne er bragt i spil i udviklingsforløbene og kapacitets-

opbygningen af fagprofessionelle. Det er bl.a. VUDA, der står bag materialeudviklingen.

Vidensindsamling,

som forud for projektperioden har tilvejebragt viden om, hvordan tidlige forebyg-

gende indsatser mod radikalisering og negativ social kontrol kan tilrettelægges i dagtilbud, skoler, fri-

tidstilbud og ungdomsuddannelser, så der opnås de bedste resultater.

Evalueringen har undersøgt

implementeringen

virkningen

af udvalgte tiltag under satspuljeiniti-

ativet. Implementeringsevalueringen har belyst implementeringen af tiltag 1-3 nævnt ovenfor. Virk-

ningsevalueringen har særligt haft fokus på de helhedsorienterede udviklingsforløb med vejledning

ved læringskonsulenterne og kompetenceudvikling ved VUDA. Dette er sket for at belyse, hvorvidt

og hvordan aktiviteterne har bidraget til at styrke de fagprofessionelles praksis og derigennem har

medvirket til at styrke børn og unges demokratiske kompetencer og modstandskraft. I det følgende

præsenteres en kort sammenfatning af evalueringens hovedpointer.

1.2

Implementeringsevalueringen

Implementeringsevalueringen har fokus på, hvorvidt satspuljeinitiativets tiltag er implementeret

som forventet. Dette gælder på den ene side, om de forventede aktiviteter er gennemført, og på

den anden side, hvordan de fagprofessionelle, som har deltaget i aktiviteterne, har oplevet dem.

Implementeringsevalueringens datagrundlag består af et registreringsskema over planlagte og gen-

nemførte aktiviteter (indsamlet af STUK), en spørgeskemaundersøgelse om anvendelighed og rele-

vans af forløb, observationsstudier af kompetenceudvikling ved VUDA, interviews med læringskon-

sulenter og kursusansvarlige fra VUDA samt kvalitative casebesøg hos udvalgte institutioner.

Boksen herunder beskriver kort deltagelsen i de enkelte aktiviteter under satspuljeinitiativet

VUDA-konsortiet består af VIA UC, Københavns Professionshøjskole, Als Research og Dansk Flygtningehjælp/Integrationsnet. Konsor-

tiet har tilbud om tre forskellige kompetenceudviklingsforløb: F1: Endagsworkshops med fokus på afprøvning af konkrete metoder og

tilgange, F2: Workshopforløb med fokus på metoder og tilgange samt planlægning og afprøvning af praksiseksperimenter og F3: Kursus

med fokus på faglige vidensoplæg, metoder og tilgange samt lokale aktioner, hjemmeopgaver og løbende refleksion over egen praksis.

C:NTACT er en fond, der sætter fokus på sociale og kulturelle problemstillinger, herunder social kontrol, i teaterstykker, radio og film.

Vær opmærksom på, at de registrerede data ikke kan korrigeres for, om de samme fagprofessionelle har deltaget flere gange.

Boks 1-2: Antal deltagende fagprofessionelle, institutioner og kommuner i aktiviteter under satspuljeiniti-

ativet

Beskrivelse af deltagere i de enkelte forløb under satspuljeinitiativet

Helhedsorienterede udviklingsforløb:

•

257 institutioner fra 16 forskellige kommuner har deltaget i et

helhedsorienteret udviklingsforløb.

Af de

257 institutioner er 209 fra én kommune og 17 fra én anden kommune.

Institutionerne fordeler sig således på forskellige institutionstyper: 212 dagtilbud (heraf 209 fra én kom-

mune), ni folkeskoler (heraf syv fra én kommune), seks privat- og friskoler, 18 fritidsklubber (heraf 10

fra én kommune), to ungdomsskoler, syv gymnasiale uddannelser og tre erhvervsuddannelser.

Kompetenceudvikling ved VUDA:

•

Der er gennemført 23 kompetenceudviklingsforløb ved VUDA, herunder 11 såkaldte F1-forløb (én dag á

seks timer), otte F2-forløb (fire dage á tre timer) og fire F3-forløb (fire dage á seks timer).

Samlet har VUDA kompetenceudviklet 499 fagprofessionelle fra henholdsvis dagtilbud (171), skole/fritid

(132), gymnasier (168) og erhvervsuddannelser (28).

Andre aktiviteter:

•

1.000 elever og fagprofessionelle fordelt på fire institutioner har deltaget i undervisningsforløb om social

kontrol ved C:NTACT.

1.578 fagprofessionelle har deltaget i samlet 49 workshops ved læringskonsulenterne.

1.207 fagprofessionelle har deltaget i samlet fem inspirationsforløb i form af landsdækkende konferencer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt satspuljeinitiativets forventede aktiviteter er gennemført

som forventet, viser evalueringen følgende:

•

Evalueringen viser overordnet, at

satspuljeinitiativets initiativer på de fleste områder er

implementeret som planlagt.

Dette gælder i forhold til kapacitetsopbygning samt udvikling

og formidling af materialer. Omvendt er der ikke gennemført helhedsorienterede udviklingsfor-

løb i det forventede antal kommuner.

Satspuljeinitiativets mål om at nå ud til 20 af landets kommuner er delvist indfriet.

Institutioner fra 16 forskellige kommuner har indgået i et helhedsorienteret udviklingsforløb,

hvor de har kunnet afprøve nye tiltag til at styrke deres praksis inden for seks udvalgte fokus-

områder. Fokusområderne knytter alle an til satspuljeinitiativets fokus på demokrati og med-

borgerskab samt forebyggelse af social kontrol og ekstremisme. I en bredere fortolkning af målet

under satspuljeinitiativet, hvor inspirationsforløb tælles med, har 84 kommuner dog deltaget i

en form for udviklingsforløb.

Målet om at kapacitetsopbygge 1.000 fagprofessionelle gennem efteruddannelse er

indfriet.

I alt 3.284 fagprofessionelle er blevet efteruddannet under satspuljeinitiativet inden

for tematikker, der knytter sig til demokrati og medborgerskab, samt forebyggelse af negativ

social kontrol og radikalisering. Der er i den sammenhæng blevet tilbudt flere forskellige former

for kompetenceudvikling, som har haft forskelligt indhold, karakter og varighed. Til konklusionen

er det værd at bemærke, at størstedelen af de fagprofessionelle har deltaget i konferencer og

seminarer af én dags varighed. Den lave intensitet kan betyde en mindre grad af transfer til

praksis, hvilket kan betyde, at satspuljeinitiativet når bredt ud, men at der i mindre grad vil ske

ændringer i praksis. Det kan dog samtidig ske, at de samme fagprofessionelle har deltaget i

flere aktiviteter, hvilket kan styrke omsætningen til praksis.

Målet om at afholde minimum seks landsdækkende konferencer forventes indfriet.

efteråret 2020 vil den sidste af seks landsdækkende konferencer blive afholdt (denne blev ud-

skudt fra foråret 2020 grundet COVID-19), hvormed ambitionen med de kapacitetsopbyggende

tiltag under satspuljeinitiativet vil være opfyldt.

•

Målet om at udvikle og formidle materialer til dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og

ungdomsuddannelser er indfriet,

idet en række forskellige inspirationsmaterialer er blevet

udviklet og formidlet, herunder redskaber, aktiviteter, indsatser og forløb, der kan understøtte

fagprofessionelle fra forskellige institutioner i arbejdet med demokrati og medborgerskab på en

måde, der er målrettet deres praksis.

I den anden del af implementeringsevalueringen, som har fokus på, hvorvidt satspuljeinitiativets

aktiviteter er blevet oplevet som relevante og anvendelige blandt de fagprofessionelle, er der føl-

gende hovedkonklusioner:

•

Evalueringen viser, at

de deltagende institutioners behov for kapacitetsopbygning vari-

erer.

Dette følger af varierende erfaringer med at arbejde med tematikker, der relaterer sig til

demokratisk dannelse og forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol. Ligeledes har

institutionerne forskellige målgrupper fra forskellige aldersgrupper, hvilket har betydning for de

udfordringer, de fagprofessionelle oplever.

Overordnet set er der på tværs af institutionstyper et

behov for generel kapacitetsopbyg-

ning,

som blandt andet knytter sig til de fagprofessionelles arbejde med forskellige aspekter af

demokrati og medborgerskab. Evalueringen viser, at der også i nogle tilfælde er

konkrete be-

hov for kompetencer til at håndtere problemstillinger

mere direkte relateret til negativ

social kontrol, ekstremisme og manglende demokratisk dannelse. Dette billede er sammenlig-

neligt med de analytiske fund fra midtvejsevalueringen af satspuljeinitiativet.

Evalueringen viser, at de helhedsorienterede udviklingsforløb med vejledningsforløb ved læ-

ringskonsulenter og kompetenceudviklingsforløb ved VUDA

overordnet opleves som rele-

vante og anvendelige af hovedparten af deltagerne.

Vejledningsforløbene med læringskonsulenter opleves især relevante,

fordi de kommer

tæt på den enkelte institutions praksis og kan tage udgangspunkt i institutionens erfaringer, mål

og udfordringer. Siden midtvejsevalueringen er tilfredsheden med vejledningen steget yderli-

gere.

Flertallet af deltagerne i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA er tilfredse med for-

løbet,

men der er dog en stor variation i oplevelsen af forløbets relevans og anvendelighed.

Denne variation synes i høj grad at følge af forskelle i oplevelsen af de forskellige kompetence-

udviklingsformater (F1, F2 og F3).

Der er en klar tendens til, at formater af længere va-

righed opleves mere relevante og anvendelige.

Dette skyldes særligt, at de længere for-

mater giver mulighed for at tilpasse forløbet til deltagernes kontekst, giver større mulighed for

at få konkrete redskaber samt en vekselvirkning imellem teoretiske input og muligheden for at

prøve nye ting af i egen praksis.

Inspirationsforløbene er ikke fokus for denne evaluering, men STUK’s egen spørgeskemaunder-

søgelse giver overordnet et billede af, at hovedparten af de deltagende fagprofessionelle oplever

at have fået viden og inspiration med fra de landsdækkende konferencer.

•

1.3

Virkningsevalueringen

Virkningsevalueringen belyser, hvorvidt og hvordan satspuljeinitiativet har bidraget til at styrke de

fagprofessionelles praksis og derigennem potentielt har medvirket til at styrke børn og unges de-

mokratiske kompetencer og modstandskraft. Dette handler konkret om, hvilket videns- og kompe-

tencemæssigt udbytte de fagprofessionelle har fået, samt hvilke ændringer dette medfører i den

daglige praksis.

Med dette afsæt har det været hensigten, at evalueringen skulle vurdere, om det er sandsynligt, at

satspuljeinitiativet har bidraget til at styrke børn og unges modstandskraft. På baggrund af evalue-

ringen er det dog ikke muligt at give udtryk for noget sikkert om børn og unges modstandskraft mod

ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol. Dette skyldes på den ene side,

at det ikke er forventningen, at forandringerne for børn og unge vil være fuldt realiseret på nuvæ-

rende tidspunkt i satspuljeinitiativets projektperiode. På den anden side har den planlagte dataind-

samling målrettet børn og unge ikke kunnet gennemføres grundet COVID-19.

Virkningsevalueringens datagrundlag består primært af en spørgeskemaundersøgelse om de fag-

professionelles oplevelse af egen viden, redskaber, praksis og relation til børn og unge, målt før og

efter deltagelse i forløb. Dette er suppleret af kvalitative erfaringer fra casebesøg hos udvalgte in-

stitutioner, hvor ledere, fagprofessionelle, strategiske aktører (andre fagprofessionelle med kend-

skab til institutionernes målgruppe) og enkelte børn og unge er blevet interviewet.

I relation til forandringer for fagprofessionelle kan der på baggrund af virkningsevalueringen drages

følgende hovedkonklusioner:

•

Evalueringen viser overordnet, at

satspuljeinitiativet har bidraget til en styrkelse af den

fagprofessionelle praksis

i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser.

Konkret viser evalueringen, at

de forventede forandringer på kort sigt er nået.

Specifikt

har satspuljeinitiativet bidraget til, at de fagprofessionelle oplever en øget viden, styrket kend-

skab til værktøjer og redskaber samt styrkede handlekompetencer i arbejdet med demokrati og

medborgerskab. Ligeledes viser evalueringen, at de fagprofessionelle oplever en positiv udvik-

ling i deres evne til individuelt og kollektivt at reflektere over praksis.

Evalueringen indikerer ligeledes en positiv udvikling for så vidt angår resultaterne af

satspuljeinitiativet på mellemlang sigt,

som dog er mindre markant end for resultaterne på

kort sigt. Der kan konkret konstateres en positiv udvikling i de fagprofessionelles egen oplevelse

af deres individuelle og kollektive praksis i arbejdet med demokrati og medborgerskab samt i

oplevelsen af de læringsfællesskaber, som børn og unge indgår i. Der er dog kun en mindre

positiv ændring i de fagprofessionelles oplevelse af egen relation til børn og unge, og ikke en

statistisk signifikant ændring i oplevelsen af den samlede personalegruppes relation til børn og

unge.

•

Når det kommer til forandringer for børn og unge, kan evalueringen konstatere følgende med iagt-

tagelse af ovennævnte forbehold:

•

Evalueringen af forandringer på mellemlang sigt indikerer, at satspuljeinitiativet potentielt kan

have en positiv betydning for børn og unge, men at denne ikke er tydelig på nuværende tids-

punkt. Denne betragtning er primært baseret på de fagprofessionelles oplevelse af deres relation

til børn og unge samt af de fællesskaber, som børn og unge indgår i. Konkret er det værd at

bemærke, at der for disse mål (relation og fællesskaber) er en mindre markant positiv udvikling

fra før- til eftermålingen. Ligeså er der ikke sket en statistisk signifikant ændring i oplevelsen af

den samlede personalegruppes relation til børn og unge. Dette kan tyde på, at satspuljeinitiati-

vets tiltag endnu ikke er nået ud til børn og unge, hvilket igen er forventeligt på nuværende

tidspunkt i projektperioden.

Evalueringen kan derfor endnu ikke påvise, om børn og un-

ges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social

kontrol er styrket.

Virkningen for børn og unge bliver potentielt realiseret på et senere tids-

punkt, men er for nuværende ikke tydeligt manifesteret.

Slutteligt peger evalueringen på fem forudsætninger for en succesfuld omsætning i praksis af det

udbytte, deltagerne har tilegnet sig gennem aktiviteter under satspuljeinitiativet:

•

Midtvejsevalueringen pegede på vigtigheden af ledelsesopbakning, og nærværende evaluering

viser, at

forandringerne kræver en markant og vedvarende ledelsesmæssig opbakning,

hvor ledelsen sikrer tid og rum til forberedelse, videndeling og erfaringsudveksling og deltagelse

i aktiviteter under initiativet. Derudover fremhæver flere fagprofessionelle vigtigheden af, at

ledelsen selv deltager i aktiviteter som vejledningsforløb og kompetenceudvikling, da dette sig-

nalerer engagement og seriøsitet, samtidig med, at det giver ledelsen mulighed for konkret at

følge op på, hvordan viden og metoder omsættes i praksis.

Et andet fund fra midtvejsevalueringen, der går igen i denne slutevaluering, er betydningen af

antal deltagende fagprofessionelle i kompetenceudvikling fra de enkelte institutioner. Analysen

viser, at

flere deltagere fra samme institution skaber en større omsætning i praksis,

fordi det bliver lettere samlet set at fastholde fokus på og interessen for at arbejde med børn og

unges modstandskraft og demokratiske dannelse.

De fagprofessionelles engagement og tilgang

er derudover af stor betydning for en succes-

fuld omsætning af udbyttet i praksis, hvor særligt det, at ledelsen skaber en sammenhæng til

de strategier og metoder, de fagprofessionelle allerede arbejder med, kan være en måde at sikre

meningsfuldhed og motivation for de fagprofessionelle på.

Det er derudover nødvendigt,

at de fagprofessionelle får den fornødne tid til kollegial

sparring og refleksion

over arbejdet med demokrati og medborgerskab. Evalueringen viser

konkret, at det kan styrke implementeringen, hvis medarbejdergruppen med og uden ledelsen

får mulighed for at overveje, hvordan de kan bringe nye handlinger i spil, og samtidig får spar-

ring på egen praksis. Det kan blandt andet være som en del af personalemøder og pædagogiske

dage eller ved observationer af hinandens praksis med en efterfølgende feedback.

Den generelle drift og travlhed

har vist sig at være en udfordring for mange institutioner –

denne barriere var også fremtrædende i midtvejsevalueringen og er ikke blevet mindre, særligt

i lyset af COVID-19. De fagprofessionelle peger her på, at daglige, obligatoriske opgaver ofte

prioriteres over omsætning af viden og metoder.

•

INDLEDNING

I 2017 blev der som led i satspuljeaftalen på integrationsområdet afsat 32,4 mio. kr. til initiativet

’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud, og ungdoms-

uddannelser’. Satspuljeinitiativet bygger på en tilgang, hvor forebyggelse af radikalisering og negativ

social kontrol starter tidligt i børn og unges liv. Dette sker ved at ruste alle børn og unge med

demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, så de udvikler modstandskraft over for udvikling af

risikoadfærd og bliver i stand til at træffe selvstændige valg.

Indsatsen i forhold til tidlig forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol begynder allerede

i dagtilbuddene, hvor børnene skal klædes på til medbestemmelse, medansvar og forståelse for

demokrati. I skoler, fritidstilbud og på ungdomsuddannelser er det afgørende for forebyggelsesar-

bejdet, at disse institutioner er præget af en kultur, hvor eleverne kan afprøve forskellige synspunk-

ter, og hvor elever præsenteres for forskelligartede perspektiver og livsanskuelser. Dagtilbud,

grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser spiller på denne vis en afgørende rolle i forhold

til at klæde børn og unge på med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer og samtidig være

med til at sikre, at alle børn og unge føler et stærkt tilhørsforhold til sunde fællesskaber

5 6

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har det overordnede ansvar for udmøntningen af

satspuljeinitiativet. Satspuljeinitiativet har to overordnede formål. Det ene formål er at styrke børn

og unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol.

Dette skal ske gennem en styrkelse af den fagprofessionelle praksis i dagtilbud, grundskolen, fri-

tidstilbud og på ungdomsuddannelser. Det andet formål er at indsamle og sprede viden om, hvordan

tidlige forebyggende indsatser mod radikalisering og negativ social kontrol bedst kan tilrettelægges.

Med denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (Rambøll) den afsluttende evalu-

ering af satspuljeinitiativet. Rapporten bygger videre på en midtvejsevaluering af satspuljeinitiativet

fra juli 2019, der beskrev de foreløbige erfaringer med udmøntningen af initiativet. Formålet med

slutevalueringen er at levere en dybdegående vurdering af, om satspuljeinitiativet er realiseret med

de ønskede forandringer for fagprofessionelle i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og på ungdoms-

uddannelser, og om det dermed kan sandsynliggøres, at initiativet har bidraget til at styrke børn og

unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol.

Boks 2-1: Begrebsafklaring

DEFINITION

Hvad er ekstremisme og radikalisering?

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige hand-

linger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Betegnelsen omfatter blandt andet venstreeks-

tremisme, højreekstremisme og militant islamisme. Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende pro-

ces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk

ideologi (National handlingsplan om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering, 2016).

Hvad er negativ social kontrol?

Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter vedrører handlinger, styring, kontrol eller sanktioner,

der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan

fx være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller

retten til at bestemme over egen krop. Piger og kvinder er særligt udsatte for negativ social kontrol. Også

drenge kan udsættes herfor, men det sætter typisk ind på et senere tidspunkt i deres liv, fx i forbindelse med

seksualitet, valg af ægtefælle og uddannelse (National handlingsplan om æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol, 2016).

Rambøll (2017): Litteraturstudie om tiltag til tidlig forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i dagtilbud.

Rambøll (2018): Litteraturstudie om forebyggelse af negativ social kontrol i dagtilbud, fritidstilbud, grundskole og på ungdomsuddan-

nelserne.

2.1

Om satspuljeinitiativet

Satspuljeinitiativet indeholder en række tiltag og dertilhørende aktiviteter. Det samlede initiativ er

visualiseret i figuren herunder. Figuren viser, at

målgruppen

for satspuljeinitiativet er ledelse og

fagprofessionelle i dagtilbud (herunder dagplejere, vuggestuer og børnehaver), grundskoler (herun-

der folkeskoler og fri- og privatskoler), fritidstilbud (herunder klubber og SFO’er) samt ungdomsud-

dannelser (herunder gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser).

Samlet indgår en bred gruppe af fagprofessionelle i initiativet. Der er på denne måde et fokus på

forskellige fagprofessionelle praksisser, der skal styrkes i arbejdet med børn og unges modstands-

kraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol.

Figur 2-1: Satspuljeinitiativets tiltag, aktiviteter, målgrupper og fokusområder

MÅLGRUPPE

DAGTILBUD

GRUNDSKOLER

FRITIDSTILBUD

UNGDOMS-

UDDANNELSER

TILTAG

AKTIVITETER

HELHEDSORIENTEREDE

UDVIKLINGSFORLØB

VEJLEDNINGSFORLØB VED

LÆRINGSKONSULENTERNE

INSPIRATIONS-

FORLØB GENNEM

LANDSDÆKKENDE

KONFERENCER

UDVIKLINGS-

FORLØB

MOTIVATIONSFORLØB

GENNEM NETVÆRK

KAPACITETS-

OPBYGNING VIA

EFTERUDDANNELSE

KOMPETENCEUDVIKLING

VED VUDA

WORKSHOPS VED

LÆRINGSKONSULENTER

UNDERVISNINGSFORLØB

VED C:NTACT

UDVIKLING OG

FORMIDLING AF

MATERIALER

UDVIKLING AF OPLYSNINGS-

OG INSPIRATIONSMATERIALER BLANDT

ANDET I SAMARBEJDE MED VUDA

FORMIDLING AF MATERIALER

TIL FAGPERSONALE VIA EMU.DK

VIDENS-

INDSAMLING

LITTERATURSTUDIER OM FORBYGGELSE

AF RADIKALISERING, EKSTREMISME

OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

BEHOVSAFDÆKNING BLANDT

PRAKTIKERE

DEMOKRATI,

MEDBORGERSKAB

OG FÆLLESSKAB

KRITISK

TÆNKNING

DIALOG OM FØLSOMME

OG VANSKELIGE EMNER

FORÆLDRE-

SAMARBEJDE

UNDGÅ MARGINALISERING

AF ELEVER ELLER

ELEVGRUPPER

HANDLEMULIGHEDER VED BEKYMRING

FOR RADIKALISERING ELLER

NEGATIV SOCIAL KONTROL

FOKUSOMRÅDER

For at nå målgruppen indebærer satspuljeinitiativet fire forskellige tiltag, som er vist i figuren. De

enkelte tiltag uddybes i de næste afsnit. Fælles for tiltagene er, at de tager udgangspunkt i at styrke

fagprofessionelles arbejde inden for seks fokusområder. De seks fokusområder er beskrevet i boksen

herunder og omtales fremadrettet som ’fokusområder i arbejdet med demokrati og medborgerskab’.

Boks 2-2: Seks fokusområder i satspuljeinitiativets tiltag

•

Demokrati, medborgerskab og fællesskab samt kendskab til valg og rettigheder:

Børn og unge

skal gennem deres institutions-, skole- og uddannelsesforløb dannes til at blive myndige og aktive bor-

gere. Derfor skal børn og unge styrkes i at indgå i et mangfoldigt fællesskab.

•

Kritisk tænkning:

At kunne tænke kritisk er en central del af børn og unges demokratiske udvikling.

Dette gælder færdigheder i at forholde sig kritisk og reflekteret til forskellig information, udsagn og nor-

mer i stedet for at tage kendsgerninger for givet både i forhold til ens egne og andres holdninger.

•

Dialog om følsomme og vanskelige emner:

Dialog om følsomme og vanskelige emner gør det muligt

for børn og unge at indgå i uenighedsfællesskaber og at kunne håndtere forskellighed i skolen og i livet.

Forældresamarbejde:

Forældre spiller en vigtig rolle i at styrke børn og unges demokratiske dannelse

og robusthed over for ekstremistiske holdninger og bevægelser. Det demokratiske forældresamarbejde

bygger på samskabelse, hvor forældrene inviteres til medtænkning og inddrages i at finde løsninger.

•

Undgå marginalisering af elever eller elevgrupper:

En vigtig forudsætning for, at børn og unge fø-

ler et tilhørsforhold til samfundet, er, at de ikke marginaliseres i fællesskabet i deres dagligdag. Børn og

unge skal derfor understøttes i forhold til at være en del af fællesskabet.

•

Fagprofessionelles handlemuligheder ved bekymring for radikalisering eller negativ social

kontrol:

Fagprofessionelle skal klædes på til at vide, hvordan de håndterer bekymringer for, at børn og

unge er radikaliserede eller underlagt negativ social kontrol, herunder hvem de skal kontakte ved be-

kymring.

Udviklingsforløb

En central del af satspuljeinitiativet er gennemførelsen af udviklingsforløb med en række dagtilbud,

skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser fra hele landet. Konkret er dette udmøntet som tre

forskellige typer af forløb under satspuljeinitiativet.

Først er der gennemført en række

helhedsorienterede udviklingsforløb

på institutioner, der har haft

fokus på at omsætte eksisterende og ny viden samt metoder og redskaber i praksis, som relaterer

sig til de ovennævnte seks fokusområder. Målgruppen er primært institutioner, som oplever udfor-

dringer med radikalisering og negativ social kontrol, og institutioner, som gerne vil arbejde i dybden

med en opbyggende indsats. Forløbene er bygget op omkring et vejledningsforløb på den ene side

og deltagelse i kompetenceudvikling på den anden side. Vejledningen er gennemført af læringskon-

sulenter fra STUK, der har samarbejdet med en lokal styregruppe. Styregruppen består af ledelses-

og/eller medarbejderrepræsentanter fra den enkelte institution og har haft til ansvar at sikre frem-

drift i igangsatte indsatser samt at videreformidle til øvrige medarbejdere. Kompetenceudviklingen

er gennemført ved VUDA. Dette er beskrevet i næste afsnit.

Dernæst har satspuljeinitiativet skullet gennemføre en række

motivationsforløb

med fokus på net-

værksdannelse, som skulle bidrage til deling af viden og best practice, og derved støtte en lokal

udvikling. Motivationsforløbene har ikke været afholdt efter hensigten grundet manglende tilmel-

ding. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 3. Yderligere er der gennemført

inspirationsforløb,

som

består af en række landsdækkende konferencer. Formålet er at sikre, at viden og best practice fra

projektet og området udbredes til flest mulige institutioner. Inspirationsforløb har været åbne for

alle interesserede institutioner, der ønsker viden på området, mens institutionerne har skullet an-

søge om deltagelse i motivationsforløb og helhedsorienterede udviklingsforløb.

Kapacitetsopbygning via efteruddannelse af lærere og pædagogisk personale

Det andet tiltag under satspuljeinitiativet har været, at et antal fagprofessionelle i dagtilbud, skoler,

fritidstilbud og på ungdomsuddannelser er blevet efteruddannet til at arbejde systematisk og mål-

rettet inden for de seks ovennævnte fokusområder.

Der er under satspuljeinitiativet gennemført forskellige kapacitetsopbyggende aktiviteter, som er

afholdt af forskellige aktører i samarbejde med STUK. Som den primære aktivitet under kapacitets-

opbygningen har ledere og fagprofessionelle, der under et helhedsorienteret udviklingsforløb delta-

ger i vejledningsforløb med læringskonsulenterne, også kunnet deltage i

kompetenceudviklingsfor-

løb ved VUDA.

Hensigten har været at understøtte de fagprofessionelle i de helhedsorienterede ud-

viklingsforløb med målrettet kompetenceudvikling, så de nødvendige kompetencer har været til

stede i forbindelse med afprøvningen af nye tiltag. Det har også været muligt for andre interesserede

institutioner at tilmelde sig VUDA's forløb. Kompetenceudviklingen ved VUDA består af tre formater

(F1, F2 og F3), som er beskrevet i boksen herunder.

Boks 2-3: Formattyper i VUDA’s kompetenceudvikling

VUDA’s kompetenceudvikling har været opdelt i tre formater, der er udbudt i en målrettet udgave til ledelse

og fagprofessionelle fra henholdsvis dagtilbud, grundskole og fritidstilbud, gymnasiale uddannelser samt

erhvervsuddannelser:

F1:

Endagsworkshops med fokus på afprøvning af konkrete metoder og tilgange på dagen.

F2:

Workshopforløb med fokus på metoder og tilgange samt planlægning og afprøvning af praksisek-

sperimenter (fire dage á tre timers varighed).

F3:

Kursus med fokus på faglige vidensoplæg, metoder og tilgange samt lokale aktioner, hjemmeopga-

ver og løbende refleksion over egen praksis (fire dage á seks timers varighed).

Satspuljeinitiativet har også samarbejdet med C:NTACT om at udvikle et undervisningsforløb om

social kontrol for grundskolens udskolingsklasser, produktionsskoler samt gymnasiale og erhvervs-

rettede ungdomsuddannelser. Undervisningsforløbet har været målrettet elever med afsæt i forskel-

lige øvelser og aktiviteter samt podcasts og film, der suppleres af teaterforestillingen ’Det mit liv –

eller er det?’, hvor et fortællerkorps formidler egne og virkelige historier om social kontrol til børn

og unge.

Yderligere har STUK’s læringskonsulenter afholdt en række workshops for institutioner, som har

deltaget i de helhedsorienterede udviklingsforløb. På nogle workshops har andre fagprofessionelle

også kunnet deltage. Disse har taget afsæt i satspuljeinitiativets fokusområder, der er beskrevet

ovenfor, og har blandt andet omhandlet

kontroversielle emner, kritisk tænkning

social kontrol,

som er videreformidlet igennem fx pædagogiske eksperimenter og demokratispil.

Som nævnt er det vigtigt at have for øje, at der i de helhedsorienterede udviklingsforløb er et tæt

samspil mellem vejledningsforløb med læringskonsulenterne og kompetenceudvikling ved VUDA.

Dette er illustreret i den fiktive case, der er beskrevet herunder.

Boks 2-4: Sammenhænge mellem udviklingsforløb og kapacitetsopbygning

En fiktiv case: Institution A’s deltagelse i et helhedsorienteret udviklingsforløb

Et fiktivt alment gymnasium, Institution A, oplever i hverdagen udfordringer med, at nogle elever vil be-

stemme, hvad andre elever foretager sig i deres fritid. Samtidig har gymnasiets undervisere en oplevelse af,

at eleverne sjældent deltager aktivt i fællesskabet. En gruppe undervisere på Institution A beslutter derfor i

samarbejde med ledelsen at ansøge om deltagelse i et helhedsorienteret udviklingsforløb.

I forløbet samles en gruppe undervisere og gymnasiets rektor i en styregruppe. De planlægger sammen med

læringskonsulenterne en række initiativer, som skal styrke den demokratiske deltagelse på gymnasiet, og

som kan adressere udfordringer med negativ social kontrol. Styregruppen oplever dog, at der er brug for et

løft i lærerkollegiets kompetencer for at kunne igangsætte initiativerne. Derfor tilmelder gymnasiet gennem

læringskonsulenterne en større gruppe af lærerkollegiet til en endagsworkshop, F1, med VUDA. Samtidig får

seks udvalgte undervisere mulighed for at deltage i et F3-forløb, hvor de kan gå i dybden med arbejdet med

demokratisk deltagelse.

Undervejs beslutter styregruppen i samarbejde med læringskonsulenterne at indgå i et netværk med andre

institutioner, hvor der kan deles viden og erfaringer. Samtidig har styregruppen med hjælp fra læringskon-

sulenterne lavet en aftale med C:NTACT om et undervisningsforløb, der skal hjælpe til at sætte negativ social

kontrol på dagsordenen blandt eleverne.

Udvikling og formidling af materialer

Som det tredje tiltag under satspuljeinitiativet er der udviklet inspirationsmaterialer, herunder akti-

viteter, redskaber, indsatser og forløb, der skal understøtte arbejdet med de seks fokusområder i

den forebyggende indsats. Materialerne er bragt i spil i udviklingsforløb og kapacitetsopbygning. Det

er VUDA, der står bag den del af materialerne, som denne evaluering forholder sig til. Der er konkret

tale om fire forskellige typer af materialer, der har været udgangspunkt for de kompetenceudvik-

lende aktiviteter ved VUDA:

Vidensnotater:

Formidler den nyeste viden om, hvordan institutionerne kan arbejde med de-

mokrati og medborgerskab inden for de seks ovennævnte fokusområder.

Inspirationsmaterialer:

Praksisorienteret inspiration med konkrete redskaber og aktiviteter,

der blandt andet understøtter arbejdet med demokratisk deltagelse, kritisk tænkning og kontro-

versielle emner.

Redskabspakker:

Øvelser, der understøtter fagprofessionelles selvrefleksion og praksisudvik-

ling, for at støtte det didaktiske og pædagogiske arbejde med demokrati og medborgerskab.

Materialeoversigt:

Oversigt over eksisterende materialer, der kan understøtte arbejdet med

de seks fokusområder i arbejdet med demokrati og medborgerskab.

De fire typer af materialer indgår i en samlet materialepakke til henholdsvis dagtilbud, skole- og

fritidsområdet, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Til dagtilbud- og grundskole-

området er der også udviklet et materiale med fokus på demokratisk forældresamarbejde, og til

fritidstilbud og ungdomsuddannelser et materiale med afsæt i metoden og tilgangen

normkritik.

Vidensindsamling

Foruden de beskrevne tiltag er der forud for projektperioden tilvejebragt viden om, hvordan tidlige

forebyggende indsatser mod radikalisering og negativ social kontrol kan tilrettelægges i dagtilbud,

skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser, så der opnås de bedste resultater. Resultaterne fra

vidensindsamlingen har udgjort et fundament for de tre øvrige tiltag i satspuljeinitiativet. Videns-

indsamlingen har bestået af to litteraturstudier omhandlende henholdsvis tiltag til tidlig forebyggelse

af radikalisering og ekstremisme i dagtilbud (Rambøll, 2017) og forebyggelse af negativ social kon-

trol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og på ungdomsuddannelser (Rambøll, 2018). Ligeså har

VUDA på vegne af STUK gennemført en behovsafdækning blandt praktikere i dagtilbud, grundskolen,

fritidstilbud og på ungdomsuddannelser med henblik på at sikre et praksisnært videns- og erfarings-

grundlag.

2.2

Evalueringens fokus og datagrundlag

Ovenfor er satspuljeinitiativets enkelte tiltag beskrevet i dybden. Nærværende evaluering har fokus

på at vurdere, om satspuljeinitiativet har bidraget til de ønskede forandringer for den fagprofessio-

nelle praksis i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser, og derigennem om der

kan sandsynliggøres forandringer i børn og unges modstandskraft. Evalueringen belyser dette i to

dele: En implementeringsevaluering og en virkningsevaluering. Evalueringen fokuserer særligt på

de helhedsorienterede udviklingsforløb, herunder vejledningsforløb ved læringskonsulenterne og

kompetenceudvikling ved VUDA. Dette fokus følger af en mindre forventning til transfer af viden til

praksis i andre udviklingsforløb, som er af lavere intensitet (fx inspirationsforløbene). Implemente-

ringsevalueringen indeholder dog et mindre fokus på udvikling og formidling af materialer til fagpro-

fessionelle. Evalueringen beskæftiger sig ikke med den forudgående vidensindsamling.

Implementeringsevalueringen

skal vurdere, hvorvidt satspuljeinitiativets aktiviteter er implemente-

ret som ønsket. Dette gælder på den ene side gennemførelse af udviklingsforløb og kapacitetsop-

bygning under initiativet, herunder hvilke aktiviteter og forløb der er planlagt og gennemført, samt

hvor mange fagprofessionelle der har deltaget i forløbene. I denne del gør implementeringsevalue-

ringen ligeså status på udvikling og formidling af materialer. På den anden side belyser implemen-

teringsevalueringen kvaliteten af de gennemførte vejledningsforløb ved læringskonsulenter og kom-

petenceudviklingsforløb ved VUDA. Dette sker ved at analysere, hvorvidt de fagprofessionelle ople-

ver indsatserne som relevante og anvendelige i forhold til deres egen praksis og behov.

Virkningsevalueringen

skal vise, hvorvidt og hvordan satspuljeinitiativet har bidraget til at styrke de

fagprofessionelles praksis og derigennem har medvirket til at styrke børn og unges demokratiske

kompetencer og modstandskraft. Dette gælder konkret, hvilket videns- og kompetencemæssigt ud-

bytte de fagprofessionelle har fået, samt hvilke ændringer dette medfører i den daglige praksis. Med

dette afsæt er det hensigten, at evalueringen skal vurdere, om det er sandsynligt, at satspuljeiniti-

ativet har bidraget til at styrke børn og unges modstandskraft. Det er her vigtigt at have for øje, at

der ikke er gennemført den forventede dataindsamling med børn og unge grundet COVID-19. Vur-

deringen i relation til virkningen for børn og unge tager derfor primært afsæt i de fagprofessionelles

udsagn. Dertil ser virkningsevalueringen også på, hvad der henholdsvis bidrager til eller hæmmer

ændringer i praksis.

Samlet skal slutevalueringen vurdere, om implementeringen af tiltag og de virkninger, som følger

heraf, har bidraget til en realisering af satspuljeinitiativets formål. De centrale undersøgelsesspørgs-

mål i slutevalueringen er vist i tabellen herunder. Som tabellen også viser, er der indsamlet kvanti-

tative og kvalitative data, som ligger til grund for analyserne i evalueringen. Samlet hviler evalue-

ringen på et bredt datagrundlag, der vurderes at give et solidt fundament for evalueringens konklu-

sioner. Der tages løbende metodiske forbehold i rapporten, hvor der kan være usikkerhed om kva-

liteten og validiteten af de indsamlede data. I Bilag 1 er den metodiske tilgang og evalueringens

datagrundlag nærmere beskrevet.

Tabel 2-1: Evalueringsmatrice med undersøgelsesspørgsmål, fokus og datakilder

Evaluerings-

niveau

Implemente-

ring

Undersøgelsesspørgsmål

Er der gennemført de forventede indsatser og

aktiviteter i forbindelse med satspuljeinitiativet?

Oplever de deltagende fagprofessionelle indsat-

ser og aktiviteter som relevante og anvendelige

for deres daglige praksis og arbejde?

•

Datakilder

Registreringsskema over planlagte og

gennemførte aktiviteter ved STUK.

Spørgeskemaundersøgelse ved Ram-

bøll om anvendelighed og relevans af

forløb.

Observationsstudier af kompetence-

udvikling ved VUDA (8).

Interviews med læringskonsulenter

(8) og kursusansvarlige fra VUDA (8).

Kvalitative casebesøg hos udvalgte

institutioner (17).

Spørgeskemaundersøgelse ved Ram-

bøll om de fagprofessionelles ople-

velse af egen viden, redskaber, prak-

sis og relation til børn og unge, målt

før og efter deltagelse i forløb.

Kvalitative casebesøg hos udvalgte

institutioner (17).

•

Virkning

Bidrager satspuljeinitiativet til øget viden og nye

handlekompetencer hos fagprofessionelle, samt

en styrkelse af fagprofessionel praksis og styr-

kede læringsmiljøer?

Bidrager satspuljeinitiativet til forandringer i

praksis, så det kan sandsynliggøres, at børn og

unges modstandskraft mod ekstreme holdninger

og bevægelser samt mod negativ social kontrol

er styrket?

Hvilke drivkræfter og barrierer opleves i om-

sætning af viden i den lokale implementering?

•

Evaluerings-

niveau

Samlet

Undersøgelsesspørgsmål

Har den implementerede indsats og de deraf føl-

gende virkninger bidraget til realisering af sats-

puljeinitiativets formål?

•

Datakilder

Den samlede analyse af ovenstående

datakilder og spørgsmål.

2.3

Læsevejledning

Denne rapport er bygget op efter følgende kapitler:

Tabel 2-2: Oversigt over kapitler i rapporten

Kapitel

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Indhold

Sammenfatter evalueringens overordnede konklusioner.

Præsenterer evalueringens formål, baggrund og metode.

Formidler konklusioner i forhold til implementeringen af satspuljeinitiativets tiltag.

Præsenterer deltagernes oplevelser af forløbenes relevans og anvendelighed, herunder

deres behov for og erfaringer med at arbejde med demokrati og medborgerskab, samt

negativ social kontrol og radikalisering.

Præsenterer resultater og virkning af satspuljeinitiativets tiltag.

Beskriver drivkræfter og barrierer for omsætningen af viden og metoder i institutioner-

nes praksis.

Beskriver metode og datagrundlag for evalueringen på detaljeret vis.

Kapitel 5

Kapitel 6

Bilag 1

Foruden denne rapport er der udarbejdet følgende produkter i forbindelse Rambølls evaluerings af

satspuljeinitiativet:

•

En midtvejsevaluering i juli 2019, der beskrev de foreløbige erfaringer med udmøntningen af

initiativet. Dette ved at give en status på planlagte og gennemførte aktiviteter under initiativet

og ved at belyse erfaringer med og udbytte af de afholdte aktiviteter.

•

Et inspirationskatalog til daginstitutioner, som ønsker at styrke deres arbejde med demokrati i

børnehøjde og medbestemmelse blandt børn i 0-6-årsalderen.

Et inspirationskatalog til grundskoler og fritidstilbud, der ønsker at styrke deres arbejde med

medbestemmelse og dialog om kontroversielle emner og uenigheder med børn og unge, samt

et demokratisk forældresamarbejde.

Et inspirationskatalog til ungdomsuddannelser, som vil styrke arbejdet med kritisk tænkning,

dialog om kontroversielle emner og demokratisk deltagelse blandt elever.

•

https://emu.dk/sites/default/files/2019-09/Midtvejsevaluering_Satspuljeinitiavet%20%27Forebyggelse%20af%20radikalise-

De tre kataloger kan findes på emu.dk.

ring%20og%20social%20kontrol.pdf

IMPLEMENTERING AF SATSPULJEINITIATIVET

Formålet med nærværende kapitel er at analysere, hvorvidt de konkrete tiltag under satspuljeiniti-

ativet er implementeret som forventet. Analysen har en deskriptiv karakter og fokuserer på at be-

skrive de forskellige tiltag under satspuljeinitiativet, intentionerne hermed og om tiltagene er gen-

nemført som planlagt. Analysen forholder sig ikke til kvaliteten af implementeringen, som i stedet

er i fokus i kapitel 4. De analytiske pointer er baseret på et registreringsark udarbejdet af STUK. I

læsningen af analysen er et vigtig forbehold, at datagrundlaget har været mindre gennemskueligt

for evaluator. Der er i registreringsarket ikke korrigeret for deltagelse af de samme fagprofessionelle

i flere forløb, ligesom der ikke er registreret frafald af tilmeldte deltagere.

•

Evalueringen viser overordnet, at satspuljeinitiativets tiltag på de fleste områder er im-

plementeret som planlagt.

•

Målet om, at 20 kommuner skulle deltage i et udviklingsforløb, er delvist indfriet. Der er

gennemført helhedsorienterede udviklingsforløb i 16 kommuner. Her har samlet 257 in-

stitutioner deltaget. I en bredere fortolkning af målet under satspuljeinitiativet, hvor in-

spirationsforløb medtælles, har 84 kommuner deltaget i en form for udviklingsforløb.

•

Målet om at kapacitetsopbygge 1.000 fagprofessionelle gennem efteruddannelse er op-

fyldt, idet 3.284 fagprofessionelle er blevet efteruddannet via aktiviteter i projektet.

•

Målsætningen om afholdelse af seks nationale aktiviteter opfyldes i løbet af efteråret, hvor

den sjette landsdækkende konference afholdes (den blev udskudt grundet COVID-19).

•

Ligeledes er målet om udvikling og formidling af materialer inden for forebyggelse af ra-

dikalisering og negativ social kontrol samt oplysnings- og inspirationsmaterialer opfyldt.

Dette peger samtidig mod, at satspuljeinitiativets overordnede formål om indsamling og

spredning af viden er nået.

3.1

Gennemførelse af de tre tiltag

Som beskrevet i det indledende kapitel er satspuljeinitiativet bygget op om fire tiltag: 1)

Udviklings-

forløb,

kapacitetsopbygning,

udvikling og formidling af materialer

og 4)

vidensindsamling.

Som

en del af implementeringsevalueringen beskriver det følgende, hvordan de tre førstnævnte tiltag er

implementeret. Vidensindsamlingen berøres ikke, da dette er sket forud for selve satspuljeinitiativets

projektperiode.

I projektperioden er de tre tiltag implementeret sideløbende. STUK har haft det overordnede ansvar

for gennemførelsen af de tre tiltag, specifikt varetaget af læringskonsulenter med særlig viden og

kompetencer i forhold til forebyggelsesarbejdet i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og på ung-

domsuddannelserne. Foruden STUK har VUDA-konsortiet varetaget gennemførelsen af kompeten-

ceudvikling af fagprofessionelle, ligesom VUDA har udviklet en større del af inspirationsmaterialet til

fagprofessionelle. Derudover har satspuljeinitiativet i 2019 etableret et samarbejde med C:NTACT

om kapacitetsopbygningen af fagprofessionelle med fokus på social kontrol.

Under satspuljeinitiativet er der opstillet resultatmål for hver af de tre tiltag (se boksen herunder).

Det følgende beskriver, hvordan hver af de tre tiltag er udmøntet, og hvorvidt dette følger intentio-

nen med satspuljeinitiativet.

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

Boks 3-1: Resultatmål for de tre tiltag under satspuljeinitiativet

Resultatmål for udviklingsforløb, kapacitetsopbygning og udvikling samt formidling af materialer

Udviklingsforløb:

•

Mål 1: I projektperioden gennemføres udviklingsforløb i minimum 20 forskellige kommuner fordelt på alle

de forskellige uddannelsesområder samt med variation i forhold til udviklingsforløbenes varighed, opbyg-

ning og indhold.

Kapacitetsopbygning:

•

Mål 1: I projektperioden efteruddannes minimum 1.000 fagpersoner som led i udviklingsforløb eller andre

aktiviteter.

Mål 2: I projektperioden udbydes minimum seks landsdækkende konferencer, som tilbydes til alle mål-

grupper fra alle landets kommuner.

Udvikling og formidling af materialer:

•

Mål 1: I projektperioden udvikles og formidles materialer inden for både forebyggelse af radikalisering

og negativ social kontrol til alle målgrupper (dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannel-

serne) fra alle landets kommuner gennem en temaindgang på emu.dk.

•

Mål 2: Til hver målgruppe udvikles både oplysnings- og inspirationsmaterialer i form af fx undervisnings-

forløb, materialer til den pædagogiske praksis og vejledninger til fagpersonalet.

3.1.1

Gennemførelse af udviklingsforløb

Som beskrevet i det indledende kapitel har STUK under satspuljeinitiativet tilbudt tre typer af ud-

viklingsforløb til ledere og fagprofessionelle i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsud-

dannelserne i perioden august 2018 til juni 2020. Udviklingsforløbene har haft til formål at styrke

de fagprofessionelles praksis inden for demokrati og medborgerskab med henblik på at forebygge

radikalisering og negativ social kontrol blandt børn og unge.

De tre typer af udviklingsforløb er

helhedsorienterede udviklingsforløb, motivationsforløb

inspi-

rationsforløb.

Nedenstående tabel præsenterer et overblik over de helhedsorienterede udviklings-

forløb fordelt på institutioner. Der er under satspuljeinitiativet

gennemført helhedsorienterede

udviklingsforløb i 16 kommuner.

Tabel 3-1: Oversigt over de helhedsorienterede udviklingsforløb

Institutionstype

Dagtilbud

Folkeskole

Privat- og friskole

Fritidsklub

Ungdomsskole

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Samlet

Antal institutioner

212 (heraf 209 fra én kommune)

9 (heraf 7 fra én kommune)

18 (heraf 10 fra én kommune)

257

Antal kommuner

16 forskellige kommuner

Forløbene involverer 257 institutioner,

som i større eller mindre grad deltager i forskellige forløb

og aktiviteter. Til opgørelsen af antal institutioner er det værd at bemærke, at én kommune har

valgt at medtage alle dagtilbud i kommunen, hvilket forklarer det forholdsvist store antal institutio-

ner på dagtilbudsområdet såvel som et stort antal deltagende institutioner i alt. Det er også værd

at bemærke, at den pågældende kommune har registreret alle dagplejere, men at det i praksis er

otte dagplejepædagoger med ansvar for 180 dagplejere, som har deltaget i et forløb, mens de re-

sterende 29 dagtilbud er daginstitutioner. Der er på denne vis ikke direkte tale om, at 209 instituti-

oner fra én kommune har deltaget. Foruden den pågældende kommunes 209 tilmeldte institutioner

Nogle kommuner har mere end én institutionstype tilmeldt et forløb, hvorfor tallene summerer til et lavere antal.

har 48 institutioner deltaget i et helhedsorienteret udviklingsforløb. Dertil har én kommune deltaget

med alle folkeskoler (7) og fritidsklubber (10) i et tværkommunalt forløb.

Foruden de helhedsorienterede udviklingsforløb var det hensigten at tilbyde motivationsforløb i form

af netværk med forskellige institutioner under satspuljeinitiativet.

Motivationsforløbene er dog

ikke blevet afholdt

med det koncept, som STUK oprindeligt havde udviklet grundet begrænset

tilmelding. STUK har i stedet valgt at inkorporere motivationsforløb i de allerede igangværende ak-

tiviteter under de helhedsorienterede udviklingsforløb. Dette er gjort som netværk mellem delta-

gende institutioner, der kan drage fordel af sparring. Der er konkret

afholdt tre forskellige net-

værksarrangementer,

hvor der samlet har været

64 deltagere.

Af de 64 deltagere er der gen-

gangere mellem de enkelte dage. De registrerede data kan dog ikke vise, hvor mange forskellige

deltagere, der har været på møderne. Yderligere var netværksaktivitet en del af en af de landsdæk-

kende konferencer – konferencerne præsenteres i afsnittet nedenfor.

Der er afholdt inspirationsforløb under satspuljeinitiativet i form af

fem landsdækkende konfe-

rencer

om temaer inden for satspuljeinitiativets fokusområder i arbejdet med demokrati og med-

borgerskab (se tabel herunder). En sjette konference var planlagt i foråret 2020, men blev udskudt

til efteråret 2020 grundet COVID-19. Foreløbigt har

1.207 ledere og fagprofessionelle fra 84

forskellige kommuner deltaget

i konferencerne. Det er her igen ikke muligt at vurdere, hvor stort

antallet af unikke deltagere er, da der må forventes gengangere mellem konferencerne, hvilket ikke

fremgår af registreringsdata. Ligeså er der ikke registreret et eventuelt frafald af tilmeldte deltagere.

Tabel 3-2: Overblik over landsdækkende konferencer

Tematik

Temaeftermiddag: Hvad er skolens rolle

i forhold til forebyggelse af ekstremisme

og radikalisering?

Hvordan kan fagprofessionelle styrke

børn og unges kritiske tænkning og de-

mokratiske muligheder?

Hvilken rolle har grundskoler, klubber og

fritidstilbud i det forebyggende arbejde

med negativ social kontrol?

Demokrati og medborgerskab i børne-

højde.

Når samarbejde med forældre baner ve-

jen for demokratisk dannelse og med-

borgerskab.

Samlet antal

Antal deltagere

Antal kommuner

Lokationer

Aalborg og

Odense

Aarhus og Kø-

benhavn

Aarhus og Kø-

benhavn

Vejle og Kø-

benhavn

Aarhus og Kø-

benhavn

230

216

295

400

84 forskellige

kommuner

1.207

Som beskrevet ovenfor var målet for udviklingsforløbene, at 20 kommuner skulle deltage i et udvik-

lingsforløb. På nuværende tidspunkt er der gennemført helhedsorienterede udviklingsforløb i 16

kommuner. Dertil har 84 forskellige kommuner deltaget i et inspirationsforløb (herunder indgår de

16 nævnte kommuner også). Det er værd at have for øje, at intensiteten og gennemslagskraften af

inspirationsforløbene ikke kan sammenlignes med de helhedsorienterede udviklingsforløb.

Det er i det opstillede mål ikke specificeret, hvorvidt de 20 kommuner forventes at deltage i et

helhedsorienteret udviklingsforløb, eller om målet dækker over alle typer af udviklingsforløb. Evalu-

eringens primære fokus er på gennemførelsen af de helhedsorienterede udviklingsforløb, da der

forventes en større transfer til praksis af disse end af inspirationsforløbene. Det vurderes således at

være afgørende for, at institutionerne kan lave varige ændringer i deres praksis. Når blikket kun er

på kommuner, der deltager i helhedsorienterede udviklingsforløb, er målet ikke indfriet i implemen-

teringen af satspuljeinitiativet. Med en bredere fortolkning af målet, hvor fokus er på udviklingsfor-

løbene generelt, er målet indfriet. Ved sidstnævnte er det dog vigtigt at se indfrielsen af målet i lyset

af, at størstedelen af de deltagende kommuner (65) kun har været en del af et inspirationsforløb.

Samlet kan det konkluderes, at

målet er delvist indfriet.

3.1.2

Gennemførelse af kapacitetsopbygning

Det andet tiltag under satspuljeinitiativet er kapacitetsopbygning af ledere, lærere og pædagogisk

personale. Den primære aktivitet under tiltaget er kompetenceudvikling afholdt af VUDA-konsortiet.

Som led i de helhedsorienterede udviklingsforløb har fagprofessionelle fra de deltagende institutioner

kunnet deltage i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA, der består af tre formater (F1, F2 og F3) af

forskellig intensitet. De tre formater har været målrettet alle fire institutionstyper: dagtilbud, grund-

skole og fritidstilbud, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det har også været muligt

for andre institutioner end dem, som har deltaget i helhedsorienterede udviklingsforløb, at tilmelde

sig VUDA’s forløb.

Under satspuljeinitiativet er der gennemført

23 kompetenceudviklingsforløb ved VUDA,

herun-

der 11 F1-forløb, otte F2-forløb og fire F3-forløb.

Samlet har VUDA kompetenceudviklet 499

fagprofessionelle

fra henholdsvis dagtilbud (171), skole/fritid (132), gymnasier (168) og er-

hvervsuddannelser (28). De fagprofessionelle er både deltagere i helhedsorienterede udviklingsfor-

løb og andre fagprofessionelle. I nedenstående tabel fremgår et overblik over de gennemførte kom-

petenceudviklingsforløb og antal deltagere. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det med det ind-

samlede registreringsdata ikke er muligt at vurdere, om de samme personer har deltaget flere gange

på tværs af formater, hvilket dog er sandsynligt. Det er heller ikke muligt at vurdere, om nogle

deltagere er frafaldet forløbet. I Rambølls dataindsamling er det dog kommet frem, at mindst 26

deltagere ikke har deltaget i et forløb eller kun en mindre del af dette, selvom de var tilmeldt akti-

viteterne (se mere i kapitel 4). Ligeledes tillader data heller ikke at opgive, hvor mange kommuner

og institutioner der har deltager under hvert format.

Tabel 3-3: Oversigt over gennemførte kompetenceudviklingsforløb

Forløb

F1 (6 timer)

Institutionstype

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Antal gennemførte

forløb

Antal deltagere

117

499

deltagere

F2 (4 x 3 timer)

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

F3 (4 x 6 timer)

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Samlet antal

Satspuljeinitiativet har også samarbejdet med C:NTACT om at udvikle et undervisningsforløb om

social kontrol for grundskolens udskolingsklasser, produktionsskoler, gymnasiale og erhvervsrettede

ungdomsuddannelser. Her har

samlet 1.000 elever og fagprofessionelle deltaget,

hvoraf stør-

stedelen er fra tre forskellige gymnasiale uddannelser (920), mens en mindre del er fra én erhvervs-

uddannelse (80).

Yderligere har STUK’s læringskonsulenter afholdt en række workshops for institutioner, som deltager

i de helhedsorienterede udviklingsforløb, såvel som for andre fagprofessionelle. Disse har taget af-

sæt i satspuljeinitiativets fokusområder i arbejdet med demokrati og medborgerskab og har blandt

andet omhandlet

kontroversielle emner

kritisk tænkning.

Konkret er der afholdt

49 forskellige

workshops, hvor samlet 1.578 fagprofessionelle har deltaget.

Igen er optællingen ikke kor-

rigeret for, om de samme fagprofessionelle har deltaget flere gange, ligesom det ikke er muligt at

angive, hvor mange institutioner og kommuner der har deltaget i de forskellige workshops.

Yderligere er de ovenfor beskrevne inspirationsforløb i form af landsdækkende konferencer også set

som et bidrag til kapacitetsopbygningen af fagprofessionelle. Inspirationsforløbene har som bekendt

været målrettet alle institutioner, der ønsker viden om forskellige aspekter af arbejdet med demo-

krati og medborgerskab. Som nævnt ovenfor har 1.207 fagprofessionelle deltaget i fem landsdæk-

kende konferencer. Af de 1.207 er der sandsynligvis gengangere, ligesom der ikke er registreret et

eventuelt frafald af tilmeldte deltagere.

Herunder fremgår en samlet opgørelse over de kapacitetsopbyggende aktiviteter under satspulje-

initiativet.

Tabel 3-4: Oversigt over andre aktiviteter

Aktivitet

Kompetenceudvikling ved VUDA

"Det’ mit liv - eller er det?" - teaterforestilling og

undervisningsforløb om social kontrol ved C:NTACT

Workshops ved læringskonsulenterne på blandt an-

det skoler og institutioner

Landsdækkende konferencer

Samlet antal

Antal gennemførte

aktiviteter

Antal deltagere

499

1.000 elever og

fagprofessionelle

1.578

1.207

3.284

(4.284 med C:NTACT)

Ambitionen i satspuljeinitiativet var, at 1.000 fagprofessionelle skulle efteruddannes.

Samlet har

3.284 fagprofessionelle fået efteruddannelse

via aktiviteter i projektet, hvorfor

målet er ind-

friet.

Når forløbet med C:NTACT tælles med, er tallet 4.284, men af disse indgår også elever. Det

er ikke i de registrerede data angivet, hvor stor en andel af de 1.000 deltagere i forløbet med

C:NTACT der var fagprofessionelle.

Til konklusionen er to perspektiver vigtige. Først kan de samme fagprofessionelle have deltaget i

flere aktiviteter, og der kan være et frafald fra de tilmeldte deltagere. Det er ikke muligt med de

indsamlede deltagerregistreringer at vurdere, i hvor høj grad dette gør sig gældende. I Rambølls

dataindsamling er det dog kommet frem, at nogle deltagere ikke har deltaget i et forløb, selvom de

var tilmeldt aktiviteterne. Med det store antal deltagere kan det dog antages, at mere end 1.000

fagprofessionelle er blevet efteruddannet. Dernæst er det væsentligt at have for øje, at størstedelen

af de 3.284 deltagere har deltaget i aktiviteter, som har en lavere intensitet, da de kun varer én

dag. Således har kun 223 af de fagprofessionelle deltaget i forløb af mere end én dags varighed

gennem VUDA’s F2- og F3-forløb. På den baggrund kan det konkluderes, at et stort antal fagprofes-

sionelle er blevet efteruddannet, men at der for størstedelen er tale om en mindre dybdegående

kapacitetsopbygning. I tillæg til dette er det dog også vigtigt at hæfte sig ved, at flere fagprofessi-

onelle kan have deltaget i flere forløb, hvilket kan styrke den viden, som de fagprofessionelle har

opnået.

Yderligere var hensigten at afholde seks landsdækkende konferencer, som skulle bidrage til kapaci-

tetsopbygningen af fagprofessionelle. Som tidligere nævnt er der afholdt fem landsdækkende kon-

ferencer, mens en sjette konference afholdes i efteråret 2020. Dermed er

målet indfriet.

3.1.3

Udvikling og formidling af materialer

Som det tredje tiltag under satspuljeinitiativet er der udviklet inspirationsmaterialer, herunder akti-

viteter, redskaber, indsatser og forløb, der skal understøtte arbejdet med demokrati og medborger-

skab i praksis. Det er konsortiet VUDA, der står bag en stor del af materialeudviklingen. Konkret er

der udviklet fire typer af materialer, der indgår i en samlet materialepakke til henholdsvis dagtilbud,

skole- og fritidsområdet, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

De fire materialer er som beskrevet i det indledende kapitel: 1)

vidensnotater,

inspirationsmate-

rialer,

redskabspakker

og 4)

materialeoversigter.

Til dagtilbud og grundskoleområdet er der yder-

ligere udviklet et materiale med fokus på demokratisk forældresamarbejde og til fritidstilbud og

ungdomsuddannelser et materiale, der tager afsæt i metoden og tilgangen normkritik. Materialerne

er alle formidlet på emu.dk

Herunder er vist en oversigt over trafiktal for de enkelte materialer set fra hver institutionstype.

Som det fremgår af tabellen,

er de enkelte sider vist 3.272 gange,

hvoraf der er samlet

2.858

unikke besøgende

(enkelte personer). Dette peger mod, at en større andel af fagprofessionelle

har orienteret sig i materialerne. Heraf er der særligt interesse for materialerne til dagtilbud, hvor

1.279 unikke besøgende har set materialet. Dertil har 748 personer set materialet til skole- og

fritidsområdet, mens materialerne til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er nået færre

personer (henholdsvis 382 og 449).

Tabel 3-5: Trafiktal for materialer på emu.dk

Materiale

Vidensnotat

Institutionstype

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Dagtilbud

Fritidsområdet

Grundskoleområdet

Gymnasium

Inspirationsmateriale

Redskabspakke

Oversigt over eksisterende ma-

terialer og redskaber

Side-

visninger

381

110

312

209

276

416

175

276

184

339

3.272

Unikke

besøgende

336

283

176

247

368

157

10F

Demokratisk forældresamar-

bejde (inspiration)

Normer på spil i fritidstilbuddet

(inspiration)

Demokratisk skole-hjem-samar-

bejde (inspiration)

Normer på spil i undervisningen

(inspiration)

Samlet antal

256

170

307

2.858

Under satspuljeinitiativet er det et mål at udvikle og formidle materialer inden for både forebyggelse

af radikalisering og negativ social kontrol til alle målgrupper (dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og

Dagtilbud:

https://emu.dk/dagtilbud/det-paedagogiske-grundlag/dannelse-og-borneperspektiv

Skole/fritid:

https://emu.dk/grundskole/demokrati-og-faellesskaber

Gymnasiale uddannelser:

https://emu.dk/stx/demokrati-og-faellesskaber

Erhvervsuddannelser:

https://emu.dk/eud/demokrati-og-faellesskaber

Tal for unikke besøgende tæller alene de besøgende, der har accepteret cookies på emu.dk.

ungdomsuddannelser) på emu.dk. Et andet mål er at udvikle både oplysnings- og inspirationsmate-

rialer i form af fx undervisningsforløb, materialer til den pædagogiske praksis og vejledninger til

fagpersonalet på hver af de fire institutionstyper. Med udvikling af de nævnte materialer er

begge

mål indfriet

i udmøntningen af satspuljeinitiativet.

3.2

Samlet vurdering af implementeringsgraden

Afsluttende for kapitlet kan det overordnet konkluderes, at

satspuljeinitiativets initiativer på de

fleste områder er implementeret som planlagt.

Satspuljeinitiativets mål om at gennemføre udviklingsforløb i 20 af landets kommuner vurderes at

være delvist indfriet. Evalueringens primære fokus er de helhedsorienterede udviklingsforløb, da der

forventes en større transfer til praksis af disse end af inspirationsforløbene. På nuværende tidspunkt

er der gennemført helhedsorienterede udviklingsforløb i 16 kommuner, mens 84 forskellige kommu-

ner har deltaget i et inspirationsforløb. Når blikket kun er på kommuner, der deltager i helhedsori-

enterede udviklingsforløb, er målet ikke indfriet i implementeringen af satspuljeinitiativet. Med en

bredere fortolkning af målet, hvor fokus er på udviklingsforløbene generelt, herunder inspirations-

forløbene, er målet indfriet. Samlet kan det konkluderes, at målet er delvist indfriet.

Målet om at efteruddanne 1.000 fagprofessionelle under satspuljeinitiativet er indfriet. Således er

3.284 fagprofessionelle blevet efteruddannet under satspuljeinitiativet inden for tematikker, der

knytter sig til demokrati og medborgerskab, samt forebyggelse af negativ social kontrol og radika-

lisering. Der er i den sammenhæng blevet tilbudt flere forskellige muligheder for kompetenceudvik-

ling, som har haft forskelligt indhold, karakter og varighed. Ligeså vil der til efteråret været afholdt

seks landsdækkende konferencer, hvormed ambitionen med satspuljeinitiativet er opfyldt.

Det er værd at hæfte sig ved, at størstedelen af de fagprofessionelle har deltaget i konferencer og

seminarer af én dags varighed. Dette kan medføre en lavere grad af transfer til praksis. Til dette er

det dog også vigtigt at hæfte sig ved, at flere fagprofessionelle kan have deltaget i flere forløb og

aktiviteter, hvilket kan styrke den viden, som de fagprofessionelle har opnået.

Yderligere er der udviklet og formidlet en række forskellige inspirationsmaterialer, samt redskaber,

aktiviteter, indsatser og forløb, der kan understøtte fagprofessionelle fra forskellige institutioner i

arbejdet med demokrati og medborgerskab på en måde, der er målrettet deres praksis. Dette ind-

frier målet for tiltaget om udvikling og formidling af materialer.

Konklusionerne ovenfor peger samtidig mod, at det ene af satspuljeinitiativets overordnede formål:

at indsamle og sprede viden om, hvordan tidlige forebyggende indsatser mod radikalisering og ne-

gativ social kontrol bedst kan tilrettelægges, er opnået. Dette er særligt sket gennem udvikling og

formidling af materialer, og er samtidig understøttet af de afholdte udviklingsforløb og i kapacitets-

opbygningen, hvor materialerne også er blevet anvendt.

OPLEVET RELEVANS OG ANVENDELIGHED

Dette kapitel præsenterer først de deltagende institutioners behov for kapacitetsopbygning og deres

erfaringer med at arbejde med demokrati og medborgerskab i deres pædagogiske praksis. Dernæst

sætter kapitlet fokus på deltagernes oplevelse af relevans og anvendelighed af de helhedsoriente-

rede udviklingsforløb i form af vejledning ved læringskonsulenterne og kompetenceudvikling ved

VUDA. Der er på denne måde anlagt et mere snævert perspektiv i dette kapitel, som fokuserer på

de mest intensive aktiviteter under satspuljeinitiativet. Kapitlet berører slutteligt også kort satspul-

jeinitiativets inspirationsforløb, der er udmøntet som fem landsdækkende konferencer. Kapitlet er

dels baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt af Rambøll til deltagerne umiddelbart

efter deres sidste kursusdag, dels af kvalitative data fra casebesøg og observationsstudier.

•

De deltagende institutioners behov varierer. Dette følger af varierende erfaringer med at

arbejde med tematikker, der relaterer sig til demokratisk dannelse og forebyggelse af

radikalisering og negativ social kontrol. Dertil har institutionerne forskellige målgrupper,

hvilket medfører forskellige udfordringer.

•

Der er blandt de deltagende institutioner bredt set et generelt behov for kapacitetsop-

bygning, der blandt andet vedrører tematikker knyttet til demokrati og medborgerskab.

En mindre gruppe af institutionerne har dertil behov for en styrket praksis til at håndtere

problematikker med negativ social kontrol og manglende demokratisk dannelse.

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

•

Deltagerne oplever samlet, at de helhedsorienterede udviklingsforløb med vejledning ved

læringskonsulenterne er både relevante og anvendelige for deres eksisterende praksis.

Dette fordi læringskonsulenterne kommer tæt på den enkelte institutions praksis, og fordi

de har en forståelse for den kontekst, som institutionen bevæger sig i.

•

Flertallet af deltagerne i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA er tilfredse med forlø-

bet, men der er dog en stor variation i oplevelsen af forløbets relevans og anvendelig-

hed. Denne forskel synes i høj grad at være udtryk for forskelle i oplevelsen af de tre

forskellige kompetenceudviklingsformater, som er udbudt. Generelt er deltagerne mere

tilfredse med kompetenceudvikling af længere varighed.

4.1

Behov og erfaringer hos de deltagende institutioner

Evalueringen viser, at de deltagende institutioners behov og erfaringer varierer. Overordnet set er

der et behov på tværs af institutionstyper for generel kapacitetsopbygning, som blandt andet knytter

sig til at arbejde med forskellige aspekter af demokrati og medborgerskab. Evalueringen viser, at

der også i nogle tilfælde kan være konkrete behov for kompetencer til at håndtere problemstillinger

mere direkte relateret til negativ social kontrol, ekstremisme og manglende demokratisk dannelse.

Dette billede er sammenligneligt med de analytiske fund fra midtvejsevalueringen af satspuljeiniti-

ativet. Analysen af behov og erfaringer hos de deltagende institutioner er afdækket via en kvalitativ

dataindsamling. Denne indebærer observationsstudier af kompetenceudvikling og interviews med

ledere, fagprofessionelle, læringskonsulenter og strategiske aktører. Sidstnævnte er typisk andre

fagprofessionelle med kendskab til institutionernes målgruppe, eksempelvis fra andre institutioner

eller den kommunale forvaltning.

Stor variation i behov og erfaringer institutionerne imellem

4.1.1

Evalueringen viser overordnet set, at der er

stor variation i, hvilket behov institutionerne op-

lever for kapacitetsopbygning.

En del af variationen skyldes, at der som følge af, at institutio-

nerne har forskellige målgrupper fra forskellige aldersgrupper, er forskel på, hvilke udfordringer de

oplever. Dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser har forskellige udgangspunk-

ter og muligheder for at arbejde både forebyggende og opbyggende i forhold til at klæde børn, unge

og forældre på til demokratisk dannelse og medborgerskab. I dagtilbud vil der eksempelvis i langt

mindre grad være fokus på problematikker, der knytter sig til radikalisering og negativ social kontrol,

grundet målgruppens alder. Dette kan også forstås i forhold til den sammenhæng, hvori de fagpro-

fessionelle indgår i relationer med børn og unge. Eksempelvis har fagprofessionelle i fritidstilbud

andre – og måske færre – muligheder for at arbejde aktivt med demokrati og medborgerskab, fordi

de ikke nødvendigvis har børn og unge i undervisningsforløb og ligeledes har dem i mindre tid ad

gangen. Yderligere er der naturlig variation mellem institutionerne i sammensætningen af børn og

unge, som blandt andet følger af institutionernes placering, hvor nogle eksempelvis er placeret i et

udsat boligområde. Dette har ligeså en betydning for institutionernes behov og udfordringer.

Ved siden af de målgrupperelaterede behov har de deltagende institutioner

forskellige erfaringer

med arbejdet med demokrati og medborgerskab

såvel som forebyggelse af radikalisering og

negativ social kontrol. Nogle institutioner arbejdede allerede inden deres deltagelse i aktiviteter un-

der satspuljeinitiativet aktivt med tematikker, der relaterer sig til demokrati og medborgerskab.

Andre havde meget lidt eller ingen erfaring med emnerne. Denne pointe går igen i forhold til resul-

taterne fra midtvejsevalueringen, som viste, at behovet for kapacitetsopbygning er større hos de

institutioner, som ikke tidligere har arbejdet systematisk med demokratisk dannelse og medborger-

skab eller med forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol som en del af en generel

institutionsstrategi. Her har behovet for flere handlet om at få skabt en fælles platform og håndte-

ringsstrategi på tværs af institutionen i forhold til det fremadrettede opbyggende arbejde med de-

mokrati og medborgerskab.

4.1.2

Generelt behov for bred kapacitetsopbygning, der støtter den opbyggende indsats

Blandt de deltagende institutioner er der et generelt ønske om kapacitetsopbygning, der blandt an-

det knytter an til arbejdet med demokratisk dannelse og medbestemmelse. Behovet omhandler

overordnet et ønske om at

udvikle og opkvalificere sig som fagprofessionelle,

at få inspiration

til at arbejde med tematikkerne og at skabe fælles sprog på tværs af personalegruppen. Ligeledes

viser evalueringen, at behovet relaterer sig til at

styrke børn og unges demokratiske forståelse,

at få dem til at se og respektere hinanden og at hjælpe dem til at løse konflikter i lege- og under-

visningssituationer.

I dagtilbud fokuserer ledere og pædagogisk personale særligt på, hvordan de i bred forstand kan

arbejde med demokratisk dannelse og medborgerskab hos børnene og i forældresamarbejdet. Både

ledere og pædagogisk personale i dagtilbud beskriver, at

temaer som demokrati og medborger-

skab i høj grad er overlappende med deres arbejde med inkluderende læringsmiljøer

god pædagogisk praksis generelt. Behovet er på denne måde i lige så høj grad relateret til et ønske

om at styrke den pædagogiske praksis som at arbejde med demokrati og medborgerskab. Særligt

arbejdet med medborgerskab og medbestemmelse ligger i forlængelse af den styrkede pædagogiske

læreplans fokus på at styrke børneperspektivet. De medvirkende dagtilbud giver udtryk for et behov

for kapacitetsopbygning, der kan bidrage til styrkede børnefællesskaber, og særligt til at sikre, at

alle børn kan deltage aktivt i børnefællesskabet. Derudover er der et gennemgående fokus på at

give børnene medbestemmelse i hverdagen og at styrke samarbejdet med forældre.

Det er godt at få rusket op i vores vante forestillinger og det, vi ”plejer”. Det er til gavn for børnene at få

rusket op i vores praksis. Jo mere viden, jo mere får vi udviklet vores praksis for børnene. Det er den

primære årsag til, at vi er med i projektet. Vi vil gerne blive bedre og dygtigere.

Pædagog, dagtilbud

Mine tanker var faktisk, at der er og har været en rød tråd i de projekter, kommunen har deltaget i, så det

var logisk at arbejde videre med det, også for at forstørre børneperspektivet, som er en del af den styrkede

pædagogiske læreplan.

Leder, dagtilbud

Ovenstående billede går igen blandt deltagere fra fritidstilbud, hvor

behovet for kapacitetsop-

bygning udspringer af et ønske om generelt at udvikle og opkvalificere sig.

På fritidstilbuds-

området beskrives denne udvikling og opkvalificering som en del af et forebyggende arbejde, hvor

arbejdet med medbestemmelse og inddragelse er et middel til at understøtte børn og unge i at tage

aktiv del i eget liv. Derudover beskriver nogle interviewpersoner også deltagelse i initiativet som en

vej til at skabe et fælles sprog på tværs af en heterogen medarbejdergruppe, som er tilknyttet deres

fritidstilbud.

Det er bare, fordi vi er nysgerrige […] Den her ungdomskultur udvikler sig bare meget hurtigt, så noget ny

viden er godt. Vi vil gerne blive dygtigere og bedre til at forstå de unge.

Pædagog, fritidstilbud

Vi har ikke store gruppedannelser i kommunen eller bandekonflikter, så vi ville egentlig bruge det som

forebyggende til at styrke vores demokratiske dannelse; der var ingen brandslukning, det var forbyggende.

[…] I vores lovgivning som ungdomsskole er en af vores vigtigste opgaver at danne de unge, og første step

er at klæde medarbejderne på for at undgå radikalisering og negativ social kontrol.

Leder, fritidstilbud

Blandt grundskoler og ungdomsuddannelser beskriver flere deltagere ligeledes

behov, der relate-

rer sig til kompetencer inden for styrkelse af elevernes demokratiske selvforståelse.

Dette

kan være styrkelse af elevernes kritiske tænkning, samtaler med elever og forældre om kontrover-

sielle emner samt et generelt arbejde med øget elevinddragelse og medbestemmelse. I den sam-

menhæng har nogle institutioner fokus på at hjælpe eleverne til større åbenhed over for andre

perspektiver og holdninger end deres egne. Flere undervisere og ledere efterspørger her kompeten-

cer, som kan hjælpe de fagprofessionelle til at løse konflikter i klasserummet og til at understøtte

eleverne i at orientere sig mod andre end dem, der har samme baggrund som eleverne selv.

Vi har værkstedsundervisning med store hold, og der kan være mange kulturer, der brager sammen, både

i forhold til etnicitet og livsvilkår. Jeg oplevede, at de unge var udfordrede i at give plads og lytte til hinanden.

Den demokratiske proces at kunne tale sammen var noget, der skulle løftes.

Underviser, ungdomsuddannelse

Vores motivation til at komme med i projektet var ikke et spørgsmål om, at der var radikalisering blandt

vores elever […] Vi havde et sammenhængsproblem, fordi vi oplevede, at eleverne selvsegregerede på

fællesarealerne; i klasserne, i venskabsgrupper, når de frivilligt kunne sætte sig, var der en klar opdeling

mellem dansk baggrund og minoritetsbaggrund og en skævhed i elever, der driftede det sociale, de elevs-

tyrede aktiviteter og hvem der deltog i arrangementer uden for skoletiden.

Underviser, ungdomsuddannelse

4.1.3

En mindre gruppe har behov relateret til konkrete udfordringer

Udover det generelle behov for opkvalificering beskriver nogle fagprofessionelle på tværs af institu-

tionstyper, at de oplever et behov for

kapacitetsopbygning, som er mere direkte relateret til

konkrete problemstillinger eller udfordringer.

Dette gælder både udfordringer med børn og

unges demokratiske deltagelse, negativ social kontrol og (begyndende) radikalisering.

Et dagtilbud oplever eksempelvis, at sprogbarrierer og et forskelligt syn på børneopdragelse kan

skabe udfordringer i forældresamarbejdet. De søger derfor input, der kan nuancere tankegangen og

skabe større bevidsthed om de forforståelser og antagelser, som ubevidst kan ligge hos det pæda-

gogiske personale i mødet med forældrene. Ligeledes er der et behov for kompetencer til at under-

støtte børn og forældre, som grundet familiære eller kulturelle forhold kan have anderledes forud-

sætninger for at indgå i daginstitutionens hverdag og fællesskab.

Vi oplevede et behov for kompetenceudvikling. Vi er meget opmærksomme på ikke at forskelsbehandle folk.

Men vi er lidt udfordrede på at behandle særligt forældrene lige. Der er nogle udfordringer i forhold til

sprogbarrierer og andre tankegange vedrørende børneopdragelse og synet på livet, som vi er udfordret på.

Leder, dagtilbud

Blandt nogle af de deltagende skoler og ungdomsuddannelser er der en oplevelse af

konkrete pro-

blemstillinger med negativ social kontrol

og manglende demokratisk dannelse. Den negative

sociale kontrol kommer ifølge de fagprofessionelle til udtryk gennem overvågning, hvor børn og

unge fx holder øje med hinanden i forhold til, hvad de spiser og ikke spiser, eller hvor ældre elever

holder øje med deres yngre søskende. Ligeledes er der enkelte eksempler på piger, der ikke må

dyrke idræt, samt drenge, der ignorerer pigers ytringer i undervisningen, eller på problematikker

med særlige undervisningstemaer, der for nogle elever kan være sårbare.

Ligeledes beskriver enkelte ledere og undervisere problematikker i forbindelse med højreekstremi-

stiske bevægelser og bandekonflikter, som har indvirkning på undervisning og dagligdag på institu-

tionerne, fx i form af elever, der ikke vil arbejde sammen i undervisningen. Det kan også være, at

elevernes optagethed af konflikterne påvirker de samtaler og interaktioner, de har med hinanden,

på negativ vis. Der er et behov hos de deltagende fagprofessionelle og ledere for at få styrkede

kompetencer i forhold til at håndtere gruppekonflikter og skabe trygge og inkluderende rum for alle

elever uanset baggrund.

Det er klart, at når der fx er bandekonflikt [i byen], så er den også på skolen. Det giver dilemmaer i forhold

til at sammensætte grupper, og man kan ikke regne med, at kompetencer og motivation kan stå alene – det

er hele tiden noget, man ubevist skal agere i.

Leder, ungdomsuddannelse

Vi havde sagen med Rasmus Paludan sidste år, hvor det var et stort samtaleemne blandt eleverne og

skabte en utryg stemning blandt elever med anden etnisk baggrund. Det var svært at tackle for nogle af

eleverne og lærerne, hvordan man skulle snakke om det.

Underviser, grundskole

4.2

Oplevet relevans og anvendelighed af aktiviteter under satspuljeinitiativet

Det følgende sætter fokus på, hvordan ledere og fagprofessionelle har oplevet de helhedsorienterede

udviklingsforløb, herunder specifikt vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne og kompetence-

udviklingsforløbene ved VUDA. Afsnittet bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som Rambøll har

sendt til deltagerne i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA. Ligeså trækker afsnittet på interviews

med deltagere og læringskonsulenter, samt observationer af vejledning ved læringskonsulenterne

og kompetenceudviklingsforløb ved VUDA. Afsnittet berører slutteligt også kort satspuljeinitiativets

inspirationsforløb, der er udmøntet som fem landsdækkende konferencer.

I alt er der indhentet 251 komplette besvarelser via spørgeskemaundersøgelsen fra 467 responden-

ter, der har

gennemført

kompetenceudviklingen.

Dette giver en svarprocent på 54, hvilket må

betegnes som et relativt stort frafald. En frafaldsanalyse viser, at der ikke er systematiske forskelle

i frafald på tværs af de tre forskellige formater af kompetenceudviklingen ved VUDA (F1, F2 og F3).

Deltagere fra dagtilbud er dog lidt underrepræsenterede, mens deltagere fra skoler og gymnasiale

uddannelser er lidt overrepræsenterede i de gennemførte besvarelser i forhold til fordelingen af

11F

Spørgeskemaet er udsendt til 493 deltagere – heraf er 26 faldet fra, fordi de som svar på udsendelsen af skemaet meddelte, at de

allivel ikke deltog i kompetenceudviklingen eller kun en meget lille del af den. Seks af de i alt 499

tilmeldte

deltagere har ikke modtaget

målingen, fordi de allerede ved udsendelsen af førmålingen meddelte, at de var blevet forhindret i at deltage.

deltagere i kompetenceudviklingen. Da dagtilbud stadig er den gruppe med flest besvarelser, vur-

deres dette at være mindre problematisk for spørgeskemaundersøgelsens repræsentativitet for del-

tagerne i satspuljeinitiativet.

Figuren herunder viser fordelingen af besvarelser på institutionstype. Heraf fremgår, at langt stør-

stedelen af besvarelserne er fra deltagere på dagtilbudsområdet og de gymnasiale uddannelser.

Dette afspejler, at det også er disse to grupper, hvorfra flest har deltaget i udviklings- og kompe-

tenceforløb, men stadig er det vigtigt at have

in mente,

at konklusionerne i overvejende grad be-

skriver oplevelsen af forløbene hos deltagere fra dagtilbud og de gymnasiale uddannelser. 17 pct.

af de gennemførte besvarelser er fra ledere (herunder også afdelingsledere og daglige ledere i dag-

tilbud) og 75 pct. fra lærere og pædagoger. De resterende otte pct. er fra kommunale konsulenter

og uddannelsesvejledere.

Figur 4-1: Fordeling af besvarelser på institutionstype

Note: N=251. Tallet for enden af hver række angiver antallet af respondenter for den givne kategori. Kategorien ’Andet’ dæk-

ker hovedsageligt over undervisere på VUC, men også tre undervisere i 10. klasse, en PPR-medarbejder og konsulenter i for-

valtningen.

De 251 gennemførte besvarelser dækker over besvarelser fra 178 unikke deltagere, da nogle delta-

gere har besvaret spørgeskemaet to gange, fordi de har deltaget i to forskellige kompetenceudvik-

lingsformater ved VUDA. Alle 251 besvarelser benyttes i analyserne af kompetenceudviklingsforlø-

bene ved VUDA. Dette er valgt, fordi det giver det bedste grundlag til at vurdere den oplevede

relevans og anvendelighed af de tre forskellige formater af kompetenceudviklingen ved VUDA. For-

materne varierer i både indhold og varighed, hvorfor der forventeligt kan være store forskelle i,

hvordan den samme deltager oplever de forskellige formater. I spørgeskemaundersøgelsen er del-

tagerne også blevet spurgt, om de som en del af de helhedsorienterede udviklingsforløb har modta-

get vejledning ved læringskonsulenterne. Hvis de flere gange har angivet at have deltaget heri

kun den seneste besvarelse benyttet i analysen.

De næste afsnit beskriver deltagernes oplevelse af de helhedsorienterede udviklingsforløb, herunder

vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne og kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA.

4.2.1

Oplevet relevans og anvendelighed af vejledningsforløb

I alt 32 deltagere, der har modtaget vejledning ved læringskonsulenterne, har besvaret relevans-

og anvendelighedsmålingen. De kvantitative analyser af vejledningsforløbene bygger således på et

meget lille datagrundlag. De 32 deltagere består dels af udvalgte leder- og medarbejderrepræsen-

tanter, som har indgået i de enkelte institutioners styregruppe (12), dels af øvrige ledere og fagpro-

fessionelle, der i forbindelse med de helhedsorienterede udviklingsforløb har modtaget vejledning

ved læringskonsulenter (20). Derudover er det værd at bemærke, at 20 besvarelser – altså langt

størstedelen – er fra dagtilbud, fire er fra fritidstilbud, fire fra gymnasiale uddannelser, imens der er

to besvarelser fra henholdsvis grundskole og erhvervsuddannelse. Udover de få antal besvarelser,

skal der altså også tages forbehold for, at analyserne ikke ligeligt repræsenterer forløb på forskellige

institutionstyper.

Som det fremgår af nedenstående figur,

er hovedparten af deltagerne overordnet tilfredse

med forløbet.

I alt angiver 84 pct. af deltagerne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med

vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne. Sammenlignet med midtvejsevalueringen fra juli

2019, hvor 19 havde besvaret spørgeskemaet, er det en stigning på 13 procentpoint.

Figur 4-2: Overordnet tilfredshed med vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne

N=32. Tallet i parentes angiver antallet af respondenter.

Det samme billede af overordnet tilfredshed er afspejlet i analysen af de gennemførte interviews,

hvor flere forholder sig positivt til vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne. Nedenfor er de

elementer beskrevet, som analysen viser har været særligt positive ved forløbet:

•

Læringskonsulenternes

engagement og praksiskendskab giver deltagerne motivation og

inspirerer til at se nye handlemuligheder.

Det er blandt andet positivt, at læringskonsulen-

terne har kunnet give eksempler på, hvordan demokrati og medborgerskab hele tiden er på spil

i den hverdag, som deltagerne befinder sig i. Det giver en oplevelse af mening med forløbet, der

motiverer deltagerne. Forløbet bliver mere håndgribeligt og gør det mere relevant at arbejde

med indsatserne i praksis. Samtidig beskriver nogle deltagere, at inddragelsen af praksiseksem-

pler er med til at tydeliggøre nye handlemuligheder i konkrete hverdagssituationer.

Det var måden, de gjorde det på og hele tiden trak praksiseksempler ind. Jeg gik hjem og tænkte; "det skal

jeg også gøre - jeg skal også gøre en forskel". Deres engagement, deres gnist og gejst for, at vi skal komme

videre, den strålede ud. De var så gode til at formidle gejsten for projektet.

Pædagog, dagtilbud

Det har været rigtig godt, at der er kommet nogle udefra, som har fortalt noget teori og en masse eksempler,

med stor erfaring inden for klubarbejdet. Det har virket godt på en meget fasttømret personalegruppe.

Klubmedarbejder

•

I forlængelse af ovenstående er det

en stor styrke, at vejledningsforløbene er praksis-

nære.

I forløbet kommer læringskonsulenterne tæt på den enkelte institutions praksis og får en

forståelse af den kontekst, som institutionen befinder sig i. Dette hænger ifølge interviewperso-

nerne dels sammen med, at læringskonsulenterne selv har erfaringer fra praksis, dels at de ofte

besøger institutionerne fysisk. Ved at besøge den enkelte institution og lytte til fagprofessionelles

og lederes fortællinger fra hverdagen oplever deltagerne, at vejledningen tager udgangspunkt i

netop deres behov og udfordringer. Samtidig formår læringskonsulenterne at spørge nysgerrigt

ind til den nuværende praksis og stille spørgsmål til, hvorfor praksis er, som den er. Det giver

en positiv forstyrrelse af institutionens normale måde at gøre tingene på. Nogle styregruppe-

medlemmer oplever også, at den fysiske tilstedeværelse bidrager til en bredere opmærksomhed

på arbejdet med demokrati og medborgerskab hos det resterende personale, der gør det nem-

mere at omsætte vejledningen til ændringer i kultur og praksis for institutionen som helhed.

Jeg synes, der var nogle gode spørgsmål til, hvad vi havde planer om. De kom med input til, hvad vi kunne

gøre, og var oprigtigt nysgerrige. De kom nogle gange med irriterende spørgsmål, som hjalp til at forstyrre.

For mig var det inspirerende, at de stillede spørgsmål, der gjorde, at man skulle tænke tingene igennem.

Underviser, grundskole

Resultaterne fra relevans- og anvendelighedsmålingen bekræfter, at hovedparten af deltagerne op-

lever, at de helhedsorienterede udviklingsforløb kommer tæt på praksis og imødekommer de lokale

behov. 75 pct. angiver, at forløbet i meget høj grad eller høj grad har imødekommet lokale behov.

Dette er en lille stigning fra midtvejsevalueringen i juli 2019, hvor den tilsvarende andel var 72 pct.

Figur 4-3: Oplevelse af, hvorvidt læringskonsulenterne har imødekommet lokale behov og ønsker

N=32. Tallet i parentes angiver antallet af respondenter.

•

Det er også en stor styrke, at læringskonsulenterne har medbragt

konkrete redskaber og

øvelser,

der kan bidrage til at arbejde med emner inden for demokrati og medborgerskab i

praksis. I relevans- og anvendelighedsmålingen angiver 30 af de 32 adspurgte, at de enten er

helt enige (18) eller delvist enige (12) i, at forløbet har bidraget med nye relevante redskaber.

Interviewpersoner fra gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser nævner særligt tilgæn-

geligheden af materialer på emu.dk som givtigt. Deltagere fra skole- og fritidsområdet fortæller

dertil, at de ofte har benyttet en mappe med materialer, blandt andet udviklet af VUDA, som

læringskonsulenterne udleverede til dem. Interviewpersoner fra dagtilbud, grundskole og fritids-

tilbud fremhæver også afprøvning af praksiseksperimenter, under vejledning af læringskonsu-

lenterne, som et meget brugbart redskab til at omsætte viden fra forløbet til praksis.

Selvom der overordnet set er stor tilfredshed med vejledningsforløbene, har der også været udfor-

dringer:

•

Den brede målgruppe for satspuljeinitiativet, samt en uklarhed om mulighederne med satspul-

jeinitiativet, betød, at det for nogle institutioner var

uklart, hvad der var forløbets formål i

begyndelsen.

Særligt på nogle gymnasiale institutioner beskriver interviewpersoner, at denne

uklarhed gav noget modstand over for forløbet i begyndelsen. Denne pointe blev fremhævet i

midtvejsevalueringen, men har ikke på samme vis været tydelig i slutevalueringen.

Man kan sige, at deres [ministeriets] målgruppe var bred, og det gjorde det svært at ramme. Når vi er så

trængte, så afviser vi hurtigt, og det betyder, at lærerne også er hurtige til at trække sig. Det har krævet

arbejde fra mig og styregruppen at få lærerne til at møde projektet. Det er svært at lave projekter, der skal

ramme bredt fra daginstitutioner til gymnasier.

Leder, gymnasium

Det var uklart, hvad de tilbød i starten. Jeg kunne ikke forstå kategorierne. […] Det virkede også som om,

ministeriet selv var i tvivl.

Leder, gymnasium

•

Vejledningsforløbene kunne i nogle institutioner

sætte mere fokus på den brede forankring

af arbejdet med demokrati og medborgerskab.

Det har i enkelte institutioner været van-

skeligt at skabe forandringer, der rækker længere ud end styregruppemedlemmernes egen prak-

sis. Nogle interviewpersoner giver i den forbindelse udtryk for, at forløbet med læringskonsu-

lenterne kunne være gjort mere anvendeligt for deres institution som helhed, hvis forløbet i

højere grad og på et tidligere tidspunkt havde inddraget en større del af personalegruppen.

Derved kunne forløbet have givet styregruppen bedre forudsætninger for at udbrede viden og

redskaber fra forløbet. Ét styregruppemedlem fra en grundskole fortæller blandt andet, at der

efter en personaledag, hvor læringskonsulenterne havde afholdt en workshop for hele skolens

personalegruppe, blev vakt en større interesse for kompetenceudviklingen ved VUDA. Denne

pointe skal også ses i lyset af, at det har været et vilkår for satspuljeinitiativet, at læringskon-

sulenterne ikke har kunnet komme bredt ud til alle medarbejdere. De har derfor haft fokus på

at klæde styregruppen på til

selv

at kunne arbejde med den brede forankring.

4.2.2

Oplevet relevans og anvendelighed af kompetenceudviklingsforløb ved VUDA

Dette afsnit beskriver oplevelsen af kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA. I spørgeskemaun-

dersøgelsen har 188 af de 251 respondenter, der gennemførte undersøgelsen, angivet at have del-

taget i et kompetenceudviklingsforløb ved VUDA

12F

Af de 188 gennemførte besvarelser er 40 pct. fra dagtilbud, 29 pct. fra gymnasiale uddannelser, 11

pct. i kategorien andet

, ni pct. grundskole, syv pct. fritidstilbud og fire pct. fra erhvervsuddannel-

ser. 83 pct. af besvarelserne er fra fagprofessionelle, mens 17 pct. er fra ledere.

13F

Besvarelser fra målingen og interviews med ledere og fagprofessionelle viser begge

en stor varia-

tion i, hvorvidt deltagerne har oplevet kompetenceudviklingsforløbene som relevante og

anvendelige.

Figuren nedenfor viser, at flertallet af deltagerne enten er tilfredse (41 pct.) eller

meget tilfredse med kompetenceudviklingsforløbene (20 pct.). Omvendt har knap en femtedel (19

pct.) været mindre tilfredse eller slet ikke tilfredse med forløbene.

Figur 4-4: Overordnet tilfredshed med kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA

N=180. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen.

Sammenlignet med resultatet fra midtvejsevalueringen i 2019, hvor 55 havde besvaret spørgsmå-

let, er ovenstående et mere polariseret billede. Der er en stigning i andelen, der er meget tilfredse,

på syv procentpoint, men samtidig også en stigning i andelen, der enten er mindre tilfreds eller

slet ikke tilfreds, på ni procentpoint.

Et mere nuanceret billede af tilfredsheden fremgår af figuren nedenfor, hvor de tre kompetenceud-

viklingsformater (F1, F2 og F3) betragtes særskilt. Her viser figuren, at F3 er det format, hvor den

største andel fagprofessionelle er tilfredse eller meget tilfredse (71 pct.). Der er samtidig ingen, som

Der er 251, der har gennemført målingen, men kun 188 af de 251 har i deres besvarelser angivet at have deltaget i kompetenceudvik-

lingen ved VUDA, og har derved aktiveret spørgsmålene herom i skemaet. Det er ikke et retvisende billede, at 188 har deltaget i kompe-

tenceudvikling, da forudsætningen for modtagelse af spørgeskemaet netop har været deltagelse i et kompetenceudviklingsforløb ved

VUDA. Dette indikerer, at ikke alle deltagere har været bevidste om, hvad de har deltaget i.

Kategorien ”Andet” dækker primært over VUC, men også 10. klasse og medarbejdere fra forvaltningen.

angiver at være mindre tilfredse eller slet ikke tilfredse med forløbet. Ved F2 angiver 68 pct. at være

tilfredse eller meget tilfredse, men en større andel angiver også at være mindre tilfredse (14 pct.)

eller slet ikke tilfredse (4 pct.). F1 er det format, hvor der er størst forskel på deltagernes tilfredshed.

Omkring halvdelen (54 pct.) er tilfredse eller meget tilfredse med dagen, men der er samtidig en

fjerdedel, der er mindre tilfredse (14 pct.) eller slet ikke er tilfredse (10 pct.) med forløbet.

Figur 4-5: Overordnet tilfredshed med kompetenceudviklingen ved VUDA efter formattype

Note: Tallet for enden af hver række angiver antal respondenter for hvert format.

De analytiske fund i figuren ovenfor indikerer på den ene side, at en væsentlig forklaring på

varia-

tionen i tilfredshed med kompetenceudviklingen ved VUDA følger de enkelte formater.

Denne pointe blev også fremhævet, men var mindre tydelig i midtvejsevalueringen. Der er ikke

systematiske forskelle i tilfredsheden mellem ledere og fagprofessionelle, der har deltaget i kompe-

tenceudviklingen.

Forskellene imellem de tre formater indikerer en tendens til, at

deltagerne er mere tilfredse jo

mere omfattende kompetenceforløbene er, vurderet på den samlede varighed af forløbet.

Denne tendens synes at hænge sammen med, at de længere forløb giver mere tid til at orientere

kompetenceudviklingen mere direkte mod den enkelte institution og deltagernes praksis og kon-

tekst. Tid til refleksion over egen praksis og muligheden for en vekselvirkning mellem teori og øvel-

ser rettet mod egen praksis er således nogle af de elementer, som de fleste interviewpersoner frem-

hæver som positive elementer ved forløbene F2 og F3. Det er her en interessant betragtning, at

langt størstedelen af de fagprofessionelle, som har indgået i satspuljeinitiativets aktiviteter, jf. ka-

pitel 3, har deltaget i mindre intensive aktiviteter, typisk af en dags varighed. Blandt andet har 276

fagprofessionelle deltaget i et F1-forløb, mens der samlet har været 223 fagprofessionelle på F2- og

/eller F3-forløb. Dette kan indikere, at forløbene har været mest relevante og anvendelige for den

mindre gruppe af fagprofessionelle, som har været på længerevarende forløb.

På tværs af de gennemførte interviews er der dog ikke nogen elementer, der entydigt udpeges som

enten positive eller negative. Tværtimod er der variation i, hvordan kompetenceudviklingens for-

skellige elementer opfattes – både i relevans- og anvendelighedsmålingen og iblandt interviewper-

soner. Herunder beskrives oplevelsen af kompetenceudviklingens forskellige elementer nærmere:

•

løbende vekselvirkning imellem teoretiske input og øvelser samt refleksion over

egen praksis har bidraget til en styrket omsætning

af ny viden til konkrete handlinger i

deltagernes dagligdagspraksis. I relevans- og anvendelighedsmålingen er de refleksive dialoger

og de praktiske øvelser de to elementer, som flest angiver at være tilfredse med kvaliteten af.

Henholdsvis 78 pct. (refleksive dialoger) og 73 pct. (praktiske øvelser) angiver at være helt eller

delvist enige i at være tilfredse med kvaliteten. Blandt de interviewede deltagere fremhæver

størstedelen det også som positivt, når der er afsat god tid til at reflektere over egen praksis og

arbejde med nye handlemåder, som kan afprøves og implementeres i praksis. Specifikt nævner

flere, at øvelsen på F2 med at udarbejde eksperimenter til afprøvelse i praksis har været god til

at overføre de teoretiske input til handlinger. En anden øvelse, der fremhæves positivt fra F3,

er ’vejen hjem’, hvor deltagere fra samme institution sammen formulerer et fælles mål at ar-

bejde videre henimod efter forløbets afslutning samt opstiller og visualiserer, hvilke skridt der

er på vejen til det mål, de vil opnå. Nogle interviewpersoner giver dog også indtryk af, at der

nogle gange har været for meget tid til at arbejde selv, og at arbejdet med nogle øvelser kun i

mindre grad er blevet understøttet og guidet af de kursusansvarlige.

Jeg synes, det var godt tilrettelagt med evidensbaseret teori, forskning og rapporter, og så en god balance

med en masse øvelser og opgaver, vi skulle lave, til at få prøvet det af på vores egen krop og med eleverne.

Underviser, erhvervsuddannelse

•

Kompetenceudviklingsforløbene giver

anledning til at møde, videndele og sparre med kol-

leger og fagprofessionelle fra andre institutioner,

som arbejder med lignende udfordringer

og mål. Dialogen med andre bidrager til at give nye perspektiver på egen praksis og giver ind-

spark til, hvordan man både personligt og som institution kan handle anderledes. Flere inter-

viewpersoner beskriver denne del som positiv. Omvendt udtrykker interviewpersoner i forløb,

hvor de primært har været sammen med egne kolleger, at have manglet dette element af spar-

ring og inspiration fra andre. Ligeledes har deltagere på forløb med meget få deltagere - helt

ned til to i et enkelt tilfælde - været ærgerlige over den manglende mulighed for sparring.

Det var skidegodt og nogle rigtig gode dage; at møde nogle andre praktikere, der stod med samme problem-

stillinger fra andre ungdomsinstitutioner, og som man kunne spejle sig i. Det var ærgerligt, at vi ikke var

flere, men det var nogle gode mennesker at lære at kende.

Medarbejder, ungdomsuddannelse

Det gør noget ved dynamikken, at vi ikke var flere. Det tager ligesom også lige toppen af gejsten. Jeg havde

forventet, at der var flere fra andre skoler, det må jeg sige.

Leder, grundskole

•

Et væsentligt element i kompetenceudviklingen er teoretiske oplæg til at give ny viden. Oplæg-

gene knytter sig til de seks fokusområder i arbejdet med demokrati og medborgerskab, fx sam-

tale om kontroversielle emner, uenighedsfællesskaber og kritisk tænkning eller forebyggelse af

radikalisering og negativ social kontrol. Deltagerne udtrykker

delte meninger om kvaliteten

af de teoretiske oplæg.

I relevans- og anvendelighedsmålingen er de teoretiske oplæg den

del af kompetenceudviklingen ved VUDA, som deltagerne har mest forskellig oplevelse af. Imens

73 pct. er enten helt eller delvist enige i at være tilfredse med kvaliteten af oplæggende, er der

samtidig 19 pct., der er delvist eller helt uenige heri. Denne variation kommer også til udtryk

blandt interviewpersoner, hvor nogle fremhæver oplæggene som

inspirerende

og beskriver

vigtigheden af dem som et

spejl til at sætte op foran egen praksis for at se nye handle-

muligheder.

Andre giver udtryk for, at

niveauet af de teoretiske oplæg nogle gange har

været for lavt,

og at de har savnet mere evidensbaseret viden i forløbet. Interviewene viser,

at dette særligt gør sig gældende, når oplæggene ikke er tænkt sammen med deltagernes hver-

dag. Institutionerne oplever meget forskellige udfordringer og behov i deres hverdag, og det har

varieret, i hvilken grad de teoretiske oplæg hænger sammen med disse. Dette kan også være

en af årsagerne til den lavere tilfredshed med F1-forløbet, da der her er mindre tid til at tilpasse

det teoretiske indhold til den enkelte institution. Tilfredsheden med de teoretiske oplæg er så-

ledes også lavere blandt F1-deltagere, hvor 66 pct. er helt eller delvist enige i at være tilfredse

med kvaliteten af oplæggende, imens 20 pct. er delvist eller helt uenige heri.

De to medarbejdere, jeg havde afsted på VUDA, syntes, niveauet var for lavt. De kunne godt have tænkt

sig, at der var mere gods i det. Jeg kunne se, at det talte ind i det, vi arbejder med, men hvis det skulle

have styrket mere, skulle det have talt mere sammen med vejledningsforløbet. […] Jeg synes, det har væ-

ret meget ’synsninger’ fremfor evidensbaseret teori.

Leder, dagtilbud

•

Deltagerne udtrykker også

delte meninger om, i hvilken grad kompetenceudviklingsfor-

løbet har givet dem konkrete redskaber

til at arbejde med emner inden for demokrati og

medborgerskab. Nogle interviewpersoner fremhæver det som en styrke, at forløbene har givet

dem konkrete redskaber, de har kunnet bruge direkte ind i deres praksis. Andre har derimod

svært ved at pege på konkrete redskaber, de har fået med fra forløbet, og nogle interviewper-

soner giver udtryk for, at de godt kunne have ønsket sig flere redskaber, der kunne anvendes i

praksis. Forskellene

synes i høj grad at skyldes de forskellige rammer og formål med de

tre forskellige formater af kompetenceudviklingen.

Relevans- og anvendelighedsmålingen

viser således store forskelle på tværs af de tre formater i tilfredsheden med kvaliteten af nye

redskaber. På F3 er langt størstedelen (86 pct.) helt eller delvist tilfredse, på F2 72 pct., imens

det på F1 er 61 pct. Denne forskel er ikke overraskende, da F1 som en dagsworkshop i mindre

grad har fokus på at give konkrete redskaber. Ikke desto mindre synes det at være en af for-

klaringerne på, at F1 overordnet opleves mindre relevant og anvendeligt af deltagerne end de

to andre formater. Det er også værd at bemærke, at der siden midtvejsevalueringen i juli 2019

på tværs af formater har været

en lille positiv udvikling i deltagernes oplevelse af at få

konkrete redskaber

med fra kompetenceudviklingsforløbene. Dette kan muligvis hænge sam-

men med, at flere materialer er blevet gjort tilgængelige på emu.dk.

Rigtig spændende, og ligesom alt andet teori, så er udfordringen, hvordan vi får ført det ud i livet på vores

skole med den virkelighed, vi befinder os i. Der synes jeg, at de materialer, vi har fået, og hæfterne med

konkrete øvelser, har været rigtig gode.

Lærer, gymnasium

•

På tværs af de interviewede fagprofessionelle er der en positiv holdning til

undervisernes en-

gagement, fleksibilitet og evne til at lytte til deltagerne.

Der er stor tilfredshed, når un-

derviserne har formået at tilpasse forløbet til deltagernes behov og praksis. Flere nævner her,

at underviserne særligt på F2 og F3 har været gode til at justere de enkelte kursusdages program

efter, hvor langt deltagerne har været i forhold til afprøvning af handlinger i praksis. Flere næv-

ner også, at underviserne har formået at sadle om, hvis deltagerne ikke havde forberedt sig

forud for dagen.

4.2.3

Oplevelse af inspirationsforløbene

Rambølls evaluering af satspuljeinitiativet har haft fokus på de helhedsorienterede udviklingsforløb

ved læringskonsulenterne og kapacitetsopbygningen af fagprofessionelle, herunder særligt kompe-

tenceudviklingsforløbene ved VUDA. Inspirationsforløbene, der er udmøntet som fem landsdæk-

kende konferencer, har ikke været et fokus, da der har været en mindre forventning til transfer af

viden til praksis grundet den lavere intensitet af inspirationsforløbene. STUK har dog på egen hånd

indsamlet viden om deltagernes tilfredshed umiddelbart efter konferencerne. Her har fokus været

på, om indholdet var relevant for deltagerne, og om de fik inspiration, metoder, viden eller redska-

ber, de kunne arbejde videre med.

Kvaliteten af de indsamlede data er i flere henseender mangelfuld. Dette skyldes hovedsageligt, at

data har et format, hvor det ikke er muligt at se den enkelte respondents svar på de forskellige

spørgsmål, men kun

fordelingen

af svar på det enkelte spørgsmål. Det er derfor ikke muligt fx at

lave krydsanalyser, der kan give indblik i, hvad der har betydning for deltagernes oplevelse af dagen.

Derudover er der på tværs af de forskellige konferencer brugt forskellige spørgsmålsformuleringer

og svarkategorier, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne deltagernes oplevelse på tværs af

konferencer. Resultaterne af tilfredshedsmålingen er kort beskrevet i boksen herunder.

Boks 4-1: Oplevelse af inspirationsforløbene

Oplevelse af landsdækkende konferencer

Figuren herunder viser et samlet billede af, i hvilken grad deltagerne på de landsdækkende konferencer har

oplevet, at dagene har givet dem inspiration og viden. Der er på tværs af konferencedagene ikke stillet de

samme spørgsmål til deltagerne, hvorfor resultaterne for hver konference rapporteres separat.

Figur 4-6: Viden og inspiration fra de nationale konferencer

Demokratisk dannelse i

børnehøjde

Har dagen givet dig brugbar inspiration

og viden i forhold til dit daglige

arbejde?

Når forældre baner vejen for

demokrati og medborgerskab

Har dagen givet dig brugbar inspiration

og viden i forhold til dit daglige

arbejde?

Skolens rolle i forebyggelse af

radikalisering og ekstremisme

Har dagen givet dig brugbar inspiration

og viden i forhold til dit daglige

arbejde?

N=121

N=107

N=34

Kritisk tænkning og negativ social kontrol

Har de faglige oplæg præsenteret dig for ny viden om

negativ social kontrol?

Børn og unges demokratiske muligheder

Har dagen givet dig inspiration, viden og/eller redskaber

til arbejdet med børn og unges

medborgerskabskompetencer?

N=69

N=89

Note:

Svar fra samme konference, der er afholdt på forskellige dage og steder, er slået sammen.

Overordnet oplever hovedparten af

deltagerne på alle konferencerne, at de enten i høj eller meget høj

grad har fået viden og inspiration, som de kunne tage med hjem

og arbejde videre med. Undtagelsen

herfra er: ’Hvad er skolens rolle i forebyggelse af radikalisering og ekstremisme’, hvor 65 pct. kun svarer i

nogen grad. Det er dog værd at bemærke, at svarskalaen for evalueringen af denne konference er anderledes

end for de øvrige, idet der kun er fire i stedet for fem svarkategorier. Kun en meget lille andel af deltagerne

på konferencerne giver udtryk for, at de slet ikke eller i mindre grad fik noget ud af konferencen.

Deltagerne har også givet kvalitative input til, hvad de oplevede som særligt udbytterigt. Deltagerne på

konferencen ’Når forældre baner vejen for demokrati og medborgerskab’ fremhæver specielt oplæg af Özlem

Cekic og Thomas Nordahl som værende yderst relevante, mens nogle af deltagerne ikke følte, at

netværksdelen levede op til deres forventninger. Deltagerne på ’Demokratisk dannelse i børnehøjde’ roser

specielt oplæggene og oplægsholderne, mens deltagerne gerne havde haft mere tid til de forskellige

workshops.

På

tværs

konferencerne

angiver

nogle

deltagere,

savnede

mere

praksisrettede

anvendelsesorienterede oplæg. På konferencen om ’Kritisk tænkning og negativ social kontrol’ kvitterer flere

deltagere dog også for netop præsentation af materialer og metoder til anvendelsen i praksis.

4.3

Samlet vurdering af forløbenes relevans og anvendelighed

Som afslutning på dette kapitel kan det overordnet konkluderes, at

de helhedsorienterede ud-

viklingsforløb med vejledning ved læringskonsulenter og kompetenceudvikling ved VUDA

hovedsageligt er blevet oplevet som relevante og anvendelige.

Vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne opleves især relevante og anvendelige af de delta-

gende institutioner. Deltagerne begrunder dette med, at læringskonsulenterne kommer tæt på den

enkelte institutions praksis, og de på denne måde kan skræddersy vejledningen efter den enkelte

institutions erfaringer, mål og udfordringer.

Flertallet af deltagerne i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA er tilfredse med forløbet, men der

er dog en stor variation i oplevelsen af forløbets relevans og anvendelighed. Denne variation synes

i høj grad at følge af forskelle i oplevelsen af kompetenceudviklingsformaterne (F1, F2 og F3). Der

er en klar tendens til, at formater af længere varighed opleves mere relevante og anvendelige. Dette

skyldes særligt, at de længere formater giver mulighed for at tilpasse forløbet til deltagernes kon-

tekst, giver større mulighed for at få konkrete redskaber samt en vekselvirkning imellem teoretisk

input og muligheden for at prøve nye ting af i egen praksis.

Inspirationsforløbene er ikke i fokus for denne evaluering, men STUK’s egen spørgeskemaundersø-

gelse tegner overordnet et billede af, at hovedparten af deltagerne oplever at have fået viden og

inspiration med fra de landsdækkende konferencer.

UDBYTTE OG OMSÆTNING I PRAKSIS

Dette kapitel fokuserer på, hvordan de fagprofessionelle fra forskellige typer af institutioner har

oplevet udbyttet af deltagelse i aktiviteter under satspuljeinitiativet. Evalueringens fokus er i denne

sammenhæng på de fagprofessionelle, der har deltaget i vejledningsforløb med læringskonsulenter

og kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA.

Kapitlet skal konkret bidrage til at vurdere, hvorvidt satspuljeinitiativet bidrager til en styrkelse af

fagprofessionel praksis. I det omfang, det er muligt, belyser kapitlet, hvorvidt satspuljeinitiativet

bidrager til forandringer i praksis, der er med til at styrke børn og unges modstandskraft mod eks-

treme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol. På denne vis bidrager kapitlet

også med en indikation af, om satspuljeinitiativets ene formål – at styrke børn og unges modstands-

kraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol gennem en styrkelse

af den fagprofessionelle praksis i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og på ungdomsuddannelser –

er realiseret.

Kapitlet er baseret på kvantitative analyser af data fra før- og eftermålinger af de fagprofessionelles

praksis samt kvalitative data fra gennemførte casebesøg på udvalgte institutioner.

•

Evalueringen viser samlet set, at satspuljeinitiativet har bidraget til en styrkelse af den

fagprofessionelle praksis. Konkret er de forventede forandringer på kort sigt nået. Sats-

puljeinitiativets tiltag har således medvirket til en positiv, statistisk signifikant udvikling i

de fagprofessionelles oplevede viden og handlekompetencer knyttet til arbejdet med de-

mokrati og medborgerskab.

•

Hvad angår de forventede resultater på mellemlang sigt, indikerer evalueringen ligeledes

en positiv udvikling i de fagprofessionelles oplevelse af praksis, af de læringsfællesskaber,

som børn og unge indgår, samt af relation til børn og unge. Udviklingen er dog mindre

markant end for resultaterne på kort sigt. Dette er forventeligt på nuværende tidspunkt i

satspuljeinitiativets projektperiode.

•

Evalueringen af forandringer på mellemlang sigt indikerer, at satspuljeinitiativet potentielt

kan have en positiv betydning for børn og unge, men at denne, forventeligt, ikke er mani-

festeret på nuværende tidspunkt i projektperioden.

•

I forhold til satspuljeinitiativets overordnede formål om at styrke børn og unges mod-

standskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol gen-

nem en styrkelse af den fagprofessionelle praksis indikerer evalueringen, at dette er delvist

realiseret. Der er positive indikationer ved den foreløbige ændring i den fagprofessionelle

praksis, som på længere sigt kan føre til ændringer for børn og unge.

Der er flere relevante opmærksomhedspunkter i henhold til kapitlets data- og analysegrundlag. 300

deltagere har besvaret førmålingen, hvilket giver en svarprocent på 61 pct. Førmålingen spørger til

viden, handlekompetencer og praksis i forhold til at arbejde med demokrati og medborgerskab og

blev udsendt til alle deltagere i kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA inden forløbets opstart.

Ud af disse deltagere har 148 af dem også besvaret en eftermåling omtrent tre måneder efter af-

slutningen af deres sidste forløb ved VUDA. Det betyder, at 30 pct. af alle deltagere i et kompeten-

ceudviklingsforløb ved VUDA har besvaret både før- og eftermålingen. Dette må karakteriseres som

et større frafald. Årsagerne hertil varierer. Nogle deltagere har skiftet job i mellemtiden, mens andre

fortæller, at selvom de var tilmeldt aktiviteterne og besvarede førmålingen, endte de med ikke at

deltage alligevel.

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

I forhold til datas repræsentativitet viser en analyse, at der ikke er afgørende forskelle i baggrunds-

karakteristika, herunder institutionstype, stillingsbetegnelse og køn, samt hvorvidt respondenten

har været en del af institutionens styregruppe, mellem de deltagere, der har besvaret eftermålingen,

og de 300 deltagere, der kun har besvaret førmålingen. Det tyder på, at datagrundlaget for analysen

er repræsentativt for de 300 deltagere i satspuljeinitiativets kompetenceudviklingsforløb, der har

besvaret førmålingen. Det er imidlertid ikke muligt at teste, i hvilken grad besvarelserne er repræ-

sentative for dem, der ikke har besvaret en førmåling, da de relevante baggrundsdata for disse

deltagere ikke er tilgængelige. Det er derudover ikke muligt at vurdere endegyldigt, om der i data-

grundlaget er en positivitetsbias, hvor de deltagere, der er mest positive over for deres forløb, også

er mere tilbøjelige til at besvare eftermålingen.

5.1

Satspuljeinitiativets forandringsteori

Satspuljeinitiativets forventede resultater er illustreret i nedenstående forandringsteori. Det over-

ordnede formål med initiativet er som bekendt at

styrke børn og unges modstandskraft mod eks-

treme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol,

hvilket er afspejlet i forandrings-

teoriens forventede resultater på lang sigt. Dette skal ske gennem en styrkelse af den fagprofessi-

onelles praksis i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og på ungdomsuddannelser.

Figur 5-1: Forandringsteori for satspuljeinitiativet

RESULTATER PÅ

KORT SIGT

(FAGPROFESSIONELLE)

AKTIVITETER

RESULTATER PÅ

MELLEMLANG SIGT

(FAGPROFESSIONELLE)

RESULTATER PÅ

LANG SIGT

(BØRN, UNGE, FORÆLDRE)

MÅLSÆTNING

HELHEDS-

ORIENTEREDE

UDVIKLINGS-

FORLØB

VEJLEDNING

VED LÆRINGS-

KONSULENTER

KOMPETENCE-

UDVIKLING

VED VUDA

ØGET VIDEN MED

RELEVANS FOR

INDSATSEN

STYRKET

FAGPROFESSIONEL

PRAKSIS –

INDIVIDUELT OG

KOLLEKTIVT

VIDEN OG

KOMPETENCER TIL

DELTAGELSE I DET

NÆRE FÆLLESSKAB

KENDSKAB OG ADGANG

TIL REDSKABER OG

METODER

MOTIVATIONS-

FORLØB

ØGET HANDLEKOM-

PETENCE OG

HANDLEPARATHED

TILLIDSBASERET

RELATION MELLEM

FAGPROFESSIONEL OG

BØRN/UNGE, SAMT

DERES FORÆLDRE

KAN OMSÆTTE

VIDEN OG

KOMPETENCER TIL

PRAKSIS

DELTAGER I DIALOG,

KRITISK TÆNKNING

OG REFLEKSION

DEMOKRATI OG

MEDBORGERSKAB

FOREBYGGELSE AF

RADIKALISERING

OG SOCIAL

KONTROL I

DAGTILBUD,

FRITIDSTILBUD,

GRUNDSKOLER OG

UNGDOMS-

UDDANNELSER

INSPIRATIONS-

FORLØB

ØGET REFLEKSION

OVER EGEN OG

KOLLEKTIV PRAKSIS

STÆRKE OG SUNDE

BØRNE- OG

LÆRINGSFÆLLES-

SKABER

TILHØRSFORHOLD,

ANERKENDELSE OG

DELTAGELSE I

FÆLLESSKABET

STYRKET

FORSTÅELSE OG

TOLERANCE FOR

ANDRE

SYNSPUNKTER

Virkningsevalueringen har, som nævnt, til formål at belyse forandringer for de fagprofessionelle

samt forandringer for børn og unge. Det primære fokus i evalueringen er dog lagt på forandringerne

for de fagprofessionelle, da det inden for evalueringsperioden ikke er forventeligt at kunne påvise

resultater på lang sigt for børn og unge. Det er dog hensigten med evalueringen at vurdere, om det

er sandsynligt, at ændringer i den fagprofessionelle praksis har bidraget til at styrke børn og unges

modstandskraft. For at understøtte denne vurdering har det været intentionen i undersøgelsen at

indsamle kvalitative data blandt børn og unge, hvilket dog kun har været muligt i et begrænset

omfang grundet COVID-19. På den baggrund hviler vurderingen af satspuljeinitiativets bidrag til at

styrke børn og unges modstandskraft primært på de fagprofessionelles oplevelser. Dataindsamlin-

gen blandt børn og unge har taget udgangspunkt i dilemmaspillet ’Holdninger på spil’, hvor de te-

matiske refleksionsspørgsmål er blevet brugt som redskab til at afdække virkning og relevans af de

fagprofessionelles brug af satspuljeinitiativet målrettet børn og unge.

I det følgende gennemgås de analytiske fund vedrørende satspuljeinitiativets virkning, specifikt af

de helhedsorienterede udviklingsforløb, herunder vejledning ved læringskonsulenterne og kompe-

tenceudviklingsforløbene ved VUDA. Det er vigtigt at have

in mente,

at de analytiske resultater først

og fremmest omhandler de fagprofessionelle, som har deltaget i aktiviteter under satspuljeinitiati-

vet. Det er ikke muligt at lave en konkret vurdering af, om deltagernes udbytte har forgrenet sig

blandt kolleger, der ikke har deltaget i aktiviteterne. De kvalitative interviews indikerer en variation

mellem institutionerne i forhold til, hvor bredt kapacitetsopbygningen opleves at være nået ud til

den samlede medarbejdergruppe. Nogle institutioner oplever, at der udelukkende er sket en ændring

for de fagprofessionelle, som har været en del af de helhedsorienterede udviklingsforløb. Andre

institutioner beretter omvendt om en større praksisændring for hele institutionen.

De kvantitative resultater afrapporteres i det nedenstående som samlede resultater på tværs af de

enkelte institutionstyper. Såfremt der er variationer målgrupperne imellem, er dette angivet.

5.2

Forandringer på kort sigt

I det følgende beskrives analysens resultater koblet til de forventede forandringer for fagprofessio-

nelle på kort sigt i forandringsteorien. Her er det konkret forventningen, at satspuljeinitiativets ak-

tiviteter skal bidrage til

øget viden, adgang til redskaber og metoder, øget handlekompetence

samt

øget individuel og kollektiv refleksion

blandt de fagprofessionelle.

Viden med relevans for indsatsen

5.2.1

Det første forventede resultat er, at de fagprofessionelle oplever at have

øget viden,

der knytter sig

til satspuljeinitiativets fokusområder i arbejdet med demokrati og medborgerskab. Mere konkret er

forventningen, at de fagprofessionelle opnår et tilstrækkeligt vidensgrundlag til, at de didaktisk og

pædagogisk kan arbejde med bestemte emner i deres daglige praksis og derved kan understøtte

børn, unge og forældre. Specifikt er de fagprofessionelle blevet spurgt ind til viden inden for syv

forskellige områder. Disse er visualiseret i figuren herunder.

Figur 5-2: Operationalisering af fagprofessionelles viden om udvalgte områder

I evalueringen er der udarbejdet et samlet mål for, hvordan de fagprofessionelle oplever deres viden

på området. Dette mål er bygget op om de syv ovennævnte områder, der afdækker de fagprofessi-

onelles viden før og efter deltagelsen i aktiviteter under satspuljeinitiativet. Som figuren herunder

viser, er der sket en statistisk signifikant

udvikling fra før- til eftermålingen på 11 pct. Der er tale

om en positiv udvikling, der peger mod, at

de deltagende fagprofessionelle oplever at have en

øget viden

om arbejdet med demokrati og medborgerskab. Udviklingen på 11 pct. vurderes at

være en stor ændring

i de fagprofessionelles oplevelse af eget vidensniveau.

14F

15F

Der er anvendt 95 pct. konfidensniveau. Statistisk signifikans angiver, at den fundne forskel fra før- til eftermåling med minimum 95

pct. sandsynlighed er forskellig fra 0. Med andre ord, at den fundne forskel med stor sandsynlighed er udtryk for en reel stigning og ikke

udtryk for tilfældige forskelle i målingerne.

Én måde at beskrive størrelsen af ændringen er ved Cohens D, der er et standardiseret mål, der angiver, hvor mange standardafvigel-

ser gennemsnittet har rykket sig fra før- til eftermålingen. Som tommelfingerregel kan Cohens D på 0,2 betragtes som en lille ændring,

0,5 som en middel ændring og 0,8 som en stor ændring. Det er dog vigtigt samtidig at have øje for konteksten i vurderingen af ændrin-

gens størrelse.

Her er Cohens D på 0,59 – og

i nærværende kontekst vurderer vi, at en ændring fra ca. 0,6-0,8 er en stor ændring.

Figur 5-3: Samlet forandring i de fagprofessionelles oplevede viden

+11%***

3,78

3,41

Før

Efter

Note:

N=140. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om viden, hvor 1 udtrykker laveste grad af selvvurderet viden, og 5 udtrykker den højeste grad.

Når vi ser nærmere på de enkelte temaer, som de fagprofessionelle er blevet spurgt ind til, viser de

kvantitative analyser en ligeligt fordelt udvikling på tværs af de syv områder, der i alle tilfælde er

statistisk signifikant. Dette er illustreret i figuren nedenfor.

Figur 5-4: Udvikling i oplevet viden opdelt på områder

Forskel i pct. mellem før- og eftermåling

3,45

3,58

3,26

3,22

3,41

3,72

3,06

3,85

11%***

3,94

10%***

3,80

11%***

Førmåling

3,96

6%**

3,60

10%***

3,65

13%***

3,45

13%***

Didaktik og

pædagogik til at

løfte demokratisk

deltagelse

(n=141)

Arbejde med

Aktiv brug af

Støtte børn og unge

Arbejde med

følsomme og

uenighed i praksis deltagelsesmuligheder

i at tænke kritisk

i forældresamarbejdet kontroversielle emner

(n=140)

(n=141)

(n=83)

(n=145)

Støtte børn og

Arbejde og tackle

unge i at se en sag kontroversielle emner

fra forskellige sider i forældresamarbejdet

(n=140)

(n=141)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) slet ikke, (2) i mindre grad, (3) i nogen grad, (4) i

høj grad og (5) i meget høj grad.

Den positive udvikling, som ses i den kvantitative analyse, er også afspejlet i de gennemførte kva-

litative casebesøg. Samlet vidner erfaringerne herfra om, at langt størstedelen af de fagprofessio-

nelle oplever at have fået ny viden inden for de områder, de har været i berøring med i de helheds-

orienterede udviklingsforløb. Denne betragtning gælder både for deltagere i vejledning ved lærings-

konsulenterne og i kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA.

På tværs af de kvalitative interviews peger flere ledere og fagprofessionelle endvidere på, at de især

har tilegnet sig viden om, hvordan man kan inddrage børn og unge mere konkret i hverdagens

demokratiske beslutninger og processer. Flere beskriver, hvordan projektet har været med til at

give dem en ’aha-oplevelse’ i forhold til demokrati for og inddragelse af børn og unge. Dette er også

afspejlet i de kvantitative analyser, hvor der er en signifikant positiv udvikling på 11 pct. i de fag-

professionelles oplevede viden om det didaktiske og pædagogiske arbejde med at løfte børn og

unges demokratiske deltagelse.

Vi tænkte børnedemokrati inden, men det at være kritisk tænkende og at give børnene mulighed for at

være kritisk tænkende, har vi ikke givet plads til inden. Men nu har vi netop øje for, at demokrati handler

om, at det ikke altid er flertallet, der bestemmer, men at man også kan have andre måder at være med-

inddragende på.

Leder, dagtilbud

Jeg vil sige, at jeg har fået et andet tankesæt, og jeg tænker mere over, hvordan man kan få eleverne

med og få dem til at være en del af et fællesskab. Det er en anden måde at tænke elevinddragelse på,

mere konkret, det kan være små ting. Det kan være fredagscafeer og at spørge eleverne, om de kan lave

det. Og være mere åben omkring deres forslag.

Underviser, ungdomsuddannelse

For flere af deltagerne gælder det dog, at de har vanskeligt ved at specificere, hvilken viden de har

opbygget. Deltagerne peger i stedet på, at deres vidensniveau er øget mere bredt inden for det

samlede område af demokrati og medborgerskab. Det bliver fremhævet, at både vejledningsforlø-

bene ved læringskonsulenterne og kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA har bidraget til en øget

bevidsthed og opmærksomhed på deres egen praksis i relation til de præsenterede emner. I tilknyt-

ning hertil skal det påpeges, at kompetenceudviklingsforløbene for en del af de medvirkende inter-

viewpersoner ligger længere tilbage i tid. De oplever derfor at have svært ved at huske, hvilken

viden de blev præsenteret for. Dette gør sig gældende både i interviews gennemført i forbindelse

med midtvejs- og slutevalueringen.

Vi har fået viden, og vi er blevet klogere. Jeg tænker konkret, at alle medarbejderne har været igennem

endagsworkshoppen, og der har der været positive tilbagemeldinger. Når det kommer fra undervisere, så

har de som regel manglet det i en praksis. Der har de fået viden og drøftelser og metoder til at gøre noget

med.

Leder, ungdomsuddannelse

Bare det, at vi er begyndt at snakke om det, det justerer allerede noget. Så er vi allerede i gang. Jeg kan

også høre, at vi siger til hinanden, nu prøver vi at lade dem bestemme. Jeg tror, at vi får en øget opmærk-

somhed på det.

Pædagog, dagtilbud

5.2.2

Kendskab og adgang til relevante redskaber og metoder

Det andet forventede resultat omhandler de fagprofessionelles kendskab til redskaber og metoder

rettet mod at styrke børn og unges medborgerskab, demokratiske deltagelse, kritiske tænkning

samt til at skabe dialog om kontroversielle emner. Specifikt har evalueringen fokus på redskaber og

metoder, der kan understøtte de fagprofessionelles arbejde inden for seks forskellige områder. Dette

er visualiseret i figuren nedenfor.

Figur 5-5: Operationalisering af fagprofessionelles kendskab til relevante redskaber og metoder

Lære børn og unge at

være undersøgende

og at se en sag fra

flere sider

Bidrage til at

skabe aktiv

deltagelse og

engagement

Gøre

medborgerskab til

en del af forældre-

samarbejdet

Arbejde med

kontroversielle

emner

Bevidsthed om

betydningen af

forskellige

værdisæt

Starte en dialog

med forældre

om kontrover-

sielle emner

Ud fra ovennævnte områder er der udarbejdet et samlet mål for, hvordan de fagprofessionelle op-

lever deres kendskab til redskaber og metoder på området. Som figuren herunder viser, er der sket

en statistisk signifikant udvikling fra før- til eftermålingen på 15 pct. Der er tale om en positiv ud-

vikling, der peger mod, at

satspuljeinitiativet har medvirket til at styrke de fagprofessionel-

les kendskab til redskaber og metoder

rettet mod arbejdet med demokrati og medborgerskab

blandt børn og unge. Udviklingen på 15 pct. vurderes at være en stor ændring

i de fagprofessio-

nelles kendskab til redskaber og metoder.

16F

Figur 5-6: Samlet oplevet forandring i de fagprofessionelles kendskab til redskaber og metoder

+15%***

4,11

3,56

Før

Efter

Note:

N=137. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om kendskab og adgang til redskaber, hvor 1 udtrykker laveste grad af selvvurderet kendskab og adgang til

redskaber, og 5 udtrykker den højeste grad.

I figuren nedenfor er udviklingen opdelt på de enkelte områder. Her viser de kvantitative analyser,

at udviklingen særligt gælder, at de fagprofessionelle oplever at have kendskab til redskaber, der

giver bevidsthed om betydningen af forskellige værdisæt (18 pct.) og til at gøre medborgskab til en

del af forældresamarbejdet (17 pct.). Sidstnævnte er kun målt for dagtilbud og grundskoler.

Figur 5-7: Udvikling i oplevet kendskab og adgang til redskaber opdelt på områder

Forskel mellem før- og eftermåling

4,24

13%***

4,20

11%***

3,92

17%***

3,76

3,80

3,34

3,22

3,50

3,46

Førmåling

4,08

3,65

16%***

18%***

4,07

14%***

Værktøjer, der

understøtter at stille

undersøgende

spørgsmål og overveje

flere sider af en sag

(n=138)

Redskaber, som

kan bidrage til, at

flere deltager aktivt

(n=137)

Værktøjer, der

Redskaber og metoder, Redskaber og øvelser,

der støtter arbejdet

hjælper til at gøre

der giver bevidsthed

medborgerskab til en

med følsomme og

om betydningen af

del af

kontroversielle emner forskellige værdisæt

forældresamarbejdet

(n=141)

(n=138)

(n=83)

Værktøjer, der gør

det nemmere at tale

med forældre om

kontroversielle emner

(n=84)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) helt uenig, (2) delvist uenig, (3) hverken enig eller

uenig, (4) delvist enig og (5) helt enig.

I de kvalitative interviews peger flere ledere og fagprofessionelle på tværs af institutionstyper på en

række konkrete redskaber og metoder, som de anvender i egen praksis. Flere fremhæver fx hæfter

med konkrete undervisningsforløb og øvelser udviklet af VUDA, som deltagerne har modtaget i det

helhedsorienterede udviklingsforløb. Hæftet bliver beskrevet som et godt og let anvendeligt opslags-

værk, der kan anvendes som et konkret handlingsanvisende og ’hands-on’-redskab til inspiration i

det videre arbejde i praksis.

Cohens D= 0,62.

Ligeledes peger flere fagprofessionelle og ledere på, at de har fået konkrete metoder til at arbejde

med særligt uenighedsfællesskaber blandt børn og unge. På grundskoler og ungdomsuddannelser

fremhæves de to dilemmaspil ’Demokratispillet’ og ’Holdninger på spil’, som læringskonsulenterne

har udviklet i samarbejde med Pluss. Deltagerne oplever, at spillene hjælper til at aktivere eleverne

og skabe et alternativt forum for at arbejde med både følsomme emner og uenighedsfællesskaber.

Dette er også afspejlet i de kvantitative målinger, som viser en positiv, statistisk signifikant udvikling

på 16 pct. i de fagprofessionelles oplevede kendskab til redskaber og metoder, der kan støtte arbej-

det med følsomme og kontroversielle emner.

Det med at dyrke uenighedsfællesskaberne, det havde vi ikke øje på før. Det, at vi skal understøtte det og

sige, at det er okay, at vi synes noget forskelligt, det er nyt.

Leder, dagtilbud

Jeg har prøvet dilemma- og holdningspil, som vi fik præsenteret med læringskonsulenterne, og det har

eleverne taget godt imod. Det har givet et fundament for og nogle værktøjer til at håndtere de emner, og

eleverne syntes, det var sjovt at ytre deres holdninger gennem de øvelser.

Underviser, grundskole

De kvantitative analyser viser endvidere, at der er en signifikant positiv udvikling på 13 pct. i de

fagprofessionelles oplevelse af kendskab til konkrete værktøjer, som kan understøtte, at børn og

unge lærer at stille undersøgende spørgsmål og overveje flere sider af en sag. I de kvalitative inter-

views fortæller flere deltagere sammenhængende, at de har fået kendskab til forskellige dialogred-

skaber, som kan anvendes både i uformelt og formelt format, fx i daglige samtaler med børnene

eller til skole-hjem-samtaler. For sidstnævnte har en grundskole udviklet et dialogredskab til afhol-

delse af en demokratisk skole-hjem-samtale. Heri er det elevens ansvar at præsentere og facilitere

samtalen med hjælp fra den deltagende lærer. Dette betyder, at eleverne får større ejerskab over

faglige og sociale mål, fordi de selv skal reflektere over deres læring og den efterfølgende dialog,

der tages op til skole-hjem-samtalen.

5.2.3

Handlekompetencer og handleparathed

I forandringsteorien er det også forventningen, at de fagprofessionelle opbygger øgede handlekom-

petencer og handleparathed, som understøtter, at de kan omsætte viden og redskaber i praksis.

Konkret har evalueringen fokus på handlekompetence inden for syv forskellige områder:

Figur 5-8: Operationalisering af fagprofessionelles handlekompetencer og handleparathed

Evne til at åbne op

for samtaler om

kontroversielle

emner med børn og

unge

Bruge konflikter

til at skabe en

udforskende

dialog

Engagere forældre

i arbejdet med

kontroversielle

emner og

uenighed

Skabe

deltagelses-

muligheder for

alle børn, elever

og unge

Engagere alle

børn og unge,

så de føler sig

hørt og vil

høre andre

Skabe et rum for

medbestemmelse,

hvor børn og unge

føler sig inddraget

Etablere et

forældre-

samarbejde, hvor

forældrene oplever

medindflydelse

Som i foregående afsnit konstituerer de syv ovennævnte områder et samlet mål for de fagprofessi-

onelles oplevelse af at have handlekompetence og handleparathed før og efter deltagelsen i aktivi-

teter under satspuljeinitiativet. Som figuren herunder viser, er der set en statistisk signifikant ud-

vikling fra før- til eftermålingen på ni pct. Der er tale om en positiv udvikling, der peger mod, at

satspuljeinitiativet har bidraget til øgede handlekompetencer og handleparathed.

Udvik-

lingen vurderes at være betydelig

, omend mindre end ændringen i oplevet viden og kendskab samt

adgang til redskaber.

17F

Cohens D=0,52.

Figur 5-9: Samlet oplevet forandring i de fagprofessionelles handlekompetence og handleparathed

+9%***

3,80

3,48

Før

Efter

Note:

N=135. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om handlekompetence, hvor 1 udtrykker laveste grad af selvvurderet handlekompetence, og 5 udtrykker den høje-

ste grad.

I figuren nedenfor er udviklingen opdelt på de enkelte områder. Som figuren viser, er udviklingen

særlig stor i oplevelsen af at have kompetencer til at engagere forældrene i arbejdet med kontro-

versielle emner og uenigheder. Her viser analyserne en statistisk signifikant udvikling på 13 pct.

Sammenhængende peger de kvalitative interviews på, at flere fagprofessionelle oplever større selv-

tillid og tro på egne evner. Det betyder, at de oplever forældrerelationen som mindre grænseover-

skridende og har mod på at tage svære samtaler med forældrene. Der er ligeså en betydelig udvik-

ling i de fagprofessionelles oplevelse af egne evner til at skabe rum for medbestemmelse (13 pct.)

og at bruge konflikter til at skabe dialog (12 pct.).

Figur 5-10: Udvikling i oplevet handlekompetence opdelt på områder

Forskel mellem før- og eftermåling

3,59

3,43

3,88

8%***

3,84

12%***

3,42

13%***

3,69

3,61

3,44

3,52

4,06

7%***

3,85

7%**

Førmåling

3,91

13%**

3,69

3,04

Føle sig i stand til at

åbne op for samtaler

om kontroversielle

emner med børn og

unge

(n=140)

Bruge konflikter til at Evne at engagere

forældre i arbejdet

skabe dialog, hvor

børn og unge kan

med kontroversielle

udforske egne følelser emner og uenigheder

og opdage, at de har

(n=83)

forskellige erfaringer

(n=139)

Formå at gøre

det muligt for

alle at deltage

(n=139)

Evne at engagere

Formå at skabe rum Etablere rammer for

alle, så de føler sig for medbestemmelse, forældresamarbejdet

hørt og er interesseret hvor alle er med i hvor forældre oplever

sig hørt og har

i at høre andre

beslutninger og føler

mulighed for

(n=136)

sig inddraget

medindflydelse

(n=138)

(n=84)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) slet ikke, (2) i mindre grad, (3) i nogen grad, (4) i

høj grad og (5) i meget høj grad.

Vi har fået noget viden og noget selvtillid til at tage udfordringerne op og til at italesætte nogle vanskeligheder

og turde at stå foran nogle mennesker, der synes noget andet. Vi tør stå ved, at vi vil nogle bestemte

værdier, som at vi skal være tolerante alle sammen og have mere dialog i undervisningen.

Underviser, grundskole

Der har været undervisere, der var utrygge ved at gå ind i diskussioner med eleverne og forældrene. Så det,

at vi har fået nogle redskaber, har gjort, at vi er blevet klædt bedre på til at imødekomme nogle af de her

problematikker og få en dialog om det.

Underviser, grundskole

Flere fagprofessionelle nævner endvidere, at de med afsæt i den styrkede tro på egne evner i højere

grad er villige til at tage stilling til forskellige problemstillinger og handle herpå. Enkelte af de fag-

professionelle, som oplever specifikke udfordringer med fx negativ social kontrol, fortæller, at de

”tør gå skridtet videre end bare brandslukning”. Konkret giver de fagprofessionelle udtryk for, at de

i højere grad end tidligere følger op på konflikter og går i dialog med de involverede børn og unge.

De kvantitative resultater viser i den sammenhæng, at de fagprofessionelle samlet oplever en posi-

tiv, statistisk signifikant udvikling på otte pct. i deres evne til at kunne åbne op for samtaler om

vanskelige og kontroversielle emner med børn og unge.

Et større ansvar for, hvordan klasserummet fungerer. Måske også en bedre evne til at tage nogle af de

svære ting op og ikke bare pakke det hele ind. Det er jeg blevet noget mere skarp på – også mere skarp

på, at ting ikke bare må stå til. Hvordan skaber vi rum for holdninger, som man ikke vil rumme, men skal

rumme. Det er vigtigt, at de får talt om det her.

Underviser, ungdomsuddannelse

I de kvalitative interviews tilskrives oplevelsen af at turde og at kunne handle i konfliktfyldte situa-

tioner i høj grad vejledningsforløbene ved læringskonsulenterne. De fagprofessionelle nævner i

denne forbindelse, at læringskonsulenterne har kunnet guide i forhold til helt konkrete situationer

eller individer. Ligeså har muligheden for at følge op på specifikke problemstillinger medvirket til, at

de fagprofessionelle i højere grad har følt sig ansvarlige for og forpligtede til at handle på konkrete

situationer.

5.2.4

Individuel og kollektiv refleksion over egen praksis

Fjerde og sidste kortsigtede mål i forandringsteorien relaterer sig til de fagprofessionelles evne til at

reflektere over praksis. Dette er konkret anskuet i to dele, hvor refleksionen på den ene side går på

refleksion over egen praksis, og på den anden side vedrører den kollektive refleksion i personale-

gruppen. Den individuelle refleksion er operationaliseret som fire forskellige områder, der er vist i

figuren nedenfor. Under hvert område har deltagerne specifikt forholdt sig til deres refleksion i for-

hold til de fokusområder i arbejdet med demokrati og medborgerskab, de har fokuseret på i vejled-

ningsforløbet ved læringskonsulenterne

18F

De seks fokusområder: 1) Arbejde med demokrati, medborgerskab og fællesskab samt kendskab til valg og rettigheder, 2) kritisk

tænkning, 3) redskaber til dialog om følsomme og vanskelige emner, 4) forældresamarbejde, 5) undgå marginalisering af elever eller

elevgrupper og 6) fagprofessionelles handlemuligheder ved bekymring for radikalisering eller negativ social kontrol.

Figur 5-11: Operationalisering af fagprofessionelles individuelle refleksion over egen praksis

I forlængelse af dette er det relevant at nævne, at flere respondenter

ikke

har angivet det samme

fokusområde i før- og eftermålingen. Dette kan skyldes, at deltagernes fokusområde har ændret sig

undervejs, fordi de løbende gennem projektet er blevet gjort opmærksomme på nye og mere rele-

vante tematikker. Ligeledes angiver langt størstedelen af respondenterne, at de har arbejdet med

fokusområdet ’Demokrati og medborgerskab’, hvilket kan indikere, at nogle respondenter kan have

været i tvivl om, hvilket fokusområde de på deres institution har valgt at arbejde med, og derfor har

valgt det mest generelle område.

De fire dele er samlet i et overordnet mål for fagprofessionelles egen refleksion før og efter delta-

gelsen i aktiviteter under satspuljeinitiativet. Som figuren herunder viser, er der en statistisk signi-

fikant udvikling fra før- til eftermålingen på 11 pct. Der er tale om en positiv udvikling, der peger

mod, at

satspuljeinitiativet har bidraget til en øget refleksion over egen praksis

for de fag-

professionelle, som har deltaget i aktiviteter under initiativet. Udviklingen på 11 pct. vurderes at

være en stor ændring

i de fagprofessionelles refleksion over egen praksis. Det er her værd at

bemærke, at det

særligt er fagprofessionelle fra dagtilbud og ungdomsuddannelser, der

oplever en positiv udvikling,

mens den positive udvikling er lidt mindre blandt fagprofessionelle

fra grundskoler og fritidstilbud.

19F

Figur 5-12: Samlet oplevede forandring i de fagprofessionelles individuelle refleksion

+11%***

4,15

3,74

Før

Efter

Note:

N=99. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om refleksion over egen praksis, hvor 1 udtrykker laveste grad af selvvurderet refleksion, og 5 udtrykker den højeste

grad. Mange respondenter har

ikke

angivet samme primære fokusområde i før- og eftermåling. Medtaget i gennemsnittet er

respondenter, der har angivet samme fokusområde

eller

har angivet det primære fokusområde i eftermålingen som sekundært

fokusområde i førmålingen.

Ligesom ved den individuelle refleksion er den kollektive refleksion operationaliseret som fire

forskellige områder, der er vist i figuren nedenfor. Under hvert område har deltagerne specifikt

forholdt sig til den kollektive refleksion i forhold til det fokusområde, de har arbejdet med i vejled-

ningsforløbet ved læringskonsulenterne.

Cohens D=0,59.

Figur 5-13: Operationalisering af fagprofessionelles kollektive refleksion over egen praksis

Anvendelse af

evaluering og

refleksion til at

videreudvikle egen

praksis

Evne til at give

feedback på

hinandens praksis

Evne til at give

feedback på

stigmatiserende

adfærd

Lederdeltagelse i

personalets faglige

refleksion

De fire områder er samlet i et overordnet mål for fagprofessionelles kollektive refleksion over praksis

før og efter deltagelsen i aktiviteter under satspuljeinitiativet. Som figuren herunder viser, er der

sket en statistisk signifikant udvikling fra før- til eftermålingen på 14,7 pct. Der er tale om en positiv

udvikling, der peger mod, at

de deltagende fagprofessionelle også oplever en øget refleksion

over egen praksis på et kollektivt niveau.

Udviklingen på 14,7 pct. indikerer samtidig, at der er

sket en betydelig ændring

i de fagprofessionelles oplevelse af den kollektive refleksion i persona-

legruppen.

20F

Figur 5-14: Samlet oplevede forandring i de fagprofessionelles kollektive refleksion

+14,7%***

3,52

3,07

Før

Efter

Note:

N=100. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om refleksion over kollektiv praksis, hvor 1 udtrykker laveste grad af selvvurderet refleksion, og 5 udtrykker den

højeste grad. Mange respondenter har

ikke

angivet samme primære fokusområde i før- og eftermåling. Medtaget i

gennemsnittet er respondenter, der har angivet samme fokusområde

eller

har angivet det primære fokusområde i

eftermålingen som sekundært fokusområde i førmålingen.

Størstedelen af de interviewede fagprofessionelle giver udtryk for, at både vejledningsforløb og kom-

petenceudviklingsforløb har medvirket til, at de i højere grad end tidligere reflekterer over både

individuel og kollektiv handlen og ageren over for børn, unge og forældre. De kvantitative analyser

viser også en positiv, statistisk signifikant udvikling på 21,3 pct. i deltagernes oplevelse af at an-

vende systematisk evaluering og refleksion i personalegruppen til at videreudvikle praksis. Ligeledes

er der en positiv, statistisk signifikant udvikling på 12,7 pct. i de fagprofessionelles oplevelse af at

være i stand til løbende og systematisk at reflektere over egen praksis.

Cohens D=0,49.

Figur 5-15: Udvikling i oplevet refleksion over egen og kollektiv praksis opdelt på områder

Forskel i pct. mellem før- og eftermåling

4,34

3,85

3,59

12,7%***

4,22

17,4%***

Førmåling

4,64

2,7%

3,43

11,9%***

4,52

3,06

2,85

2,98

3,35

3,14

3,45

21,3%***

3,58

20,2%***

3,65

8,9%**

3,49

11,3%**

Løbende og

systematisk

refleksion over

egen praksis

(n=102)

Har nødvendige

redskaber til at

reflektere over og

udvikle egen

praksis

(n=101)

Forholde sig

undersøgende til,

hvordan man

møder det enkelte

barn eller ung,

uanset deres

indstilling eller

holdninger

(n=139)

Nærmeste leder

giver løbende

faglig sparring og

feedback på mit

arbejde

(n=141)

Personalegruppen

anvender

systematisk

evaluering og

refleksion til at

justere og

videreudvikle

praksis

(n=99)

personalegruppen

er vi gode til at

give hinanden

faglig feedback på

vores praksis

(n=98)

personalegruppen

giver vi hinanden

feedback på

adfærd, der kan

være

stigmatiserende

(n=141)

Vores leder

deltager aktivt

sammen med

personalet i den

faglige refleksion

over vores praksis

(n=96)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) helt uenig, (2) delvist uenig, (3) hverken enig eller

uenig, (4) delvist enig og (5) helt enig. OBS: Spørgsmålene er stillet i forhold til det fokusområde, deltageren har angivet

primært at have arbejdet med i forløbet. Flest har angivet demokrati og medborgerskab (70), næsteflest følsomme og

kontroversielle emner (18) og herefter kritisk tænkning (6), undgå marginalisering af enkelte eller grupper af unge (4) samt

forældresamarbejde i et medborgerperspektiv (1).

Sammenhængende fremhæver flere ledere og fagprofessionelle i interviews, at de helhedsoriente-

rede udviklingsforløb og kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA giver anledning til øget dialog og

feedback mellem de fagprofessionelle. Både under og efter forløbene har fagprofessionelle på de

deltagende institutioner haft mulighed for at dele erfaringer og udfordringer, ligesom de har haft

mulighed for at drøfte fælles retning for institutionernes praksis.

Vi er blevet bedre til at huske hinanden på, at når vi snakker om børnene, så sætter vi ikke mærker på

dem. Så er det lige meget, om vi er på personalestuen, hvor ingen kan høre os, eller om det er ude på

stuerne. Og det er ligegyldigt, om det er børnene eller forældrene.

Pædagog, dagtilbud

Selvom der var den der modstand fra nogle, så satte det nogle tanker i gang hos folk. Der blev arbejdet

seriøst med tingene på de tirsdage. Lærerværelset blev et forum, hvor vi delte erfaringer, og der kom fo-

kus på, hvilken skole vi er og gerne vil være. Der var konsensus om, at nogle af tingene skulle indarbejdes

i vores strategi.

Underviser, gymnasium

I tråd med ovenstående viser de kvantitative analyser en positiv, statistisk signifikant udvikling på

20,2 pct. i de fagprofessionelles oplevelse af, hvor gode de er til at give hinanden faglig feedback

på deres praksis inden for deres udvalgte fokusområde i arbejdet med demokrati og medborgerskab.

I de kvalitative interviews peger flere af deltagerne på, at deltagelsen i aktiviteter under satspulje-

initiativet har givet anledning til, at de fagprofessionelle er mere nysgerrige på hinandens praksis.

Konkret oplever de fagprofessionelle i højere grad at turde spørge ind til specifikke situationer og

problematikker, som deres kolleger har med børnene og de unge. Flere fremhæver, at deltagelsen

i projektet har legitimeret en højere grad af faglig refleksion, sparring og feedback. Ligeså oplever

deltagerne at have fået et fælles sprog for at tale om emner vedrørende demokrati og medborger-

skab, som muliggør en fælles læring og udvikling af praksis.

Jeg ville gerne have et fælles sprog. I kommunen ligger nogle af klubberne ude i oplandet, og hver klub

har sin egen måde at snakke med de unge på. Når vi havde møder og sparring, følte jeg, vi snakkede forbi

hinanden, fordi vi ikke havde et fælles sprog. Gennem det her projekt fik vi læring af det her, så vi havde

hele tiden noget at hænge vores dagligdag op på gennem de her redskaber. Det har givet et fælles læ-

ringssprog.

Leder, fritidstilbud

Flere fagprofessionelle fortæller yderligere, at både vejledningsforløb og kompetenceudviklingsforløb

har fungeret som en øjenåbner, og at det er positivt med et eksternt blik på den daglige praksis.

Det eksterne blik giver mulighed for, at institutionerne får vendt blikket indad og bliver klogere på,

hvordan de agerer som fagprofessionelle.

5.3

Forandringer på mellemlang sigt

Nærværende afsnit beskriver evalueringens resultater i forhold til de forventede mål på mellemlang

sigt. Disse omhandler de

adfærdsmæssige ændringer

blandt de fagprofessionelle som følge af den

nye viden og redskaber. Det er konkret forventningen, at satspuljeinitiativet vil føre til

en styrket

fagprofessionel praksis, en tillidsbaseret relation mellem fagprofessionelle og børn, unge og forældre

samt

stærke og sunde børne- og læringsfællesskaber.

Evalueringen fokuserer således på ændringer i den fagprofessionelle praksis, men kan indlysende

også have en betydning for eller indflydelse på børn, unge og forældre i institutionerne. Datagrund-

laget giver som nævnt kun mulighed for at konkludere på de fagprofessionelles oplevelser af virk-

ningerne for børn, unge og forældre.

5.3.1

Individuel og kollektiv, fagprofessionel praksis

Det første forventede resultat på mellemlang sigt relaterer sig til de fagprofessionelles oplevelse af,

at deres professionelle praksis er styrket, både individuelt og kollektivt. Den individuelle praksis

refererer til, hvorvidt deltagerne individuelt anvender udbyttet af at have deltaget i aktiviteter under

projektet i egen praksis. Den individuelle praksis er operationaliseret som fire forskellige områder,

der er vist i figuren herunder.

Figur 5-16: Operationalisering af fagprofessionelles individuelle praksis

Indarbejdelse af

demokrati og

medborgerskab i

generelle

læringstemaer

Planlægning af

forløb og projekter,

der omhandler

demokrati og

medborgerskab

Naturligt fokus på

demokratisk

tænkning i samtale

med børn, unge og

kolleger

Forældrene spiller

en aktiv rolle i

arbejdet med

demokratisk

deltagelse

De fire dele er samlet i et overordnet mål for fagprofessionelles individuelle praksis før og efter

deltagelsen i aktiviteter under satspuljeinitiativet. Som figuren herunder viser, er der sket en stati-

stisk signifikant udvikling fra før- til eftermålingen på 7,9 pct. Der er tale om en positiv udvikling,

der peger mod, at de

deltagende fagprofessionelle oplever, at deres individuelle praksis er

styrket.

Udviklingen på 7,9 pct. vurderes som en mindre ændring

i de fagprofessionelles oplevelse

af styrket individuel praksis.

21F

Cohens D=0,33.

Figur 5-17: Samlet oplevede forandring i de fagprofessionelles individuelle praksis

+7,9%***

3,67

3,40

Før

Efter

Note:

N=131. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om individuel praksis, hvor 1 udtrykker en lav grad af selvvurderet styrket individuel praksis, og 5 udtrykker den

højeste grad.

Når vi ser nærmere på de enkelte temaer, som de fagprofessionelle er blevet spurgt ind til, viser de

kvantitative analyser en ligeligt fordelt udvikling på tværs af de fire områder, der i alle tilfælde er

statistisk signifikant. Dette er illustreret i figuren nedenfor.

Figur 5-18: Udvikling i oplevet individuel praksis opdelt på områder

3,91

7,4%**

Forskel mellem før- og eftermåling

Førmåling

3,66

8,6%***

3,57

7,9%**

3,37

3,31

3,64

3,44

8,5%*

3,17

Jeg indtænker demokratisk

deltagelse, kontroversielle

emner og kritisk tænkning

i de temaer, jeg til daglig

arbejder med

(n=131)

Når jeg planlægger forløb

og projekter, indgår

demokratisk deltagelse,

kontroversielle emner og

kritisk tænkning i disse

(n=134)

I min hverdag har jeg et

naturligt fokus på

demokratisk tænkning, fx

når jeg taler med børn og

unge eller mine kolleger

(n=137)

Forældresamarbejdet bærer

præg af, at forældrene bliver

inddraget og spiller en aktiv

rolle i arbejdet med børn og

unges demokratiske

deltagelse (n=78)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) slet ikke, (2) i mindre grad, (3) i nogen grad, (4) i høj

grad og (5) i meget høj grad.

Konkret viser de kvantitative analyser af de fagprofessionelles egen praksis en positiv, statistisk

signifikant udvikling på 8,6 pct. i henhold til at indtænke demokratisk deltagelse, kontroversielle

emner og kritisk tænkning i de temaer, de til daglig arbejder med. Ligeledes ser vi en positiv, stati-

stisk signifikant udvikling på 7,9 pct., når deltagerne spørges ind til, hvorvidt demokratisk deltagelse,

kontroversielle emner og kritisk tænkning indgår i planlægningen af forløb og projekter.

De nævnte resultater knytter sig til de fagprofessionelles oplevelse af deres egen praksis. Det er dog

samtidig en praksisændring, der kan have betydning for børn og unge. Nedenfor er elevernes evne

til at reflektere kritisk over kønsroller eksemplificeret i en dialog fra et gennemført interview med

børn i grundskolen, som diskuterer et dilemma fra spillet ’Holdninger på spil’. Eksemplet giver en

indikation af, at eleverne, som går på en skole, der har deltaget i et helhedsorienteret udviklings-

forløb, evner at forholde sig kritisk. Dette kan tyde på, at der er sket en ændring af praksis, som

også har indvirkning på eleverne.

Dilemmaspil: Hvordan forholder børn i grundskolen sig til ligestilling?

En gruppe børn fra mellemtrinnet har i et dilemmaspil en diskussion om et dilemma, der vedrører opdeling

af piger og drenge i undervisningen i forbindelse med et riddertema. Mens drengene skal bygge sværd og

træne fægtning, skal pigerne gøre rent og lave mad. Da eleverne skal svare, hvad de ville gøre i en sådan

situation, siger de samstemmende, at de ville fortælle deres lærer, at de synes, at alle elever skal have lov

til at prøve de forskellige aktiviteter.

Elev 1:

Drenge og piger er lige værd alle sammen, og derfor skal de prøve det samme.

Interviewer:

Men hvad så, hvis læren siger, at sådan var det jo i middelalderen?

Elev 1:

Jeg ville sige, at bare fordi det var sådan i gamle dage, så behøver det ikke være sådan i nutiden.

Det har vi snakket om før. Fx i historie, der havde vi om middelalderen, og der snakkede vi om det.

Elev 2:

Vi har også haft om ligestilling, hvor vi lavede plakater om, at mænd og kvinder har samme ret-

tigheder.

Pointen er også understøttet af de kvalitative interviews, hvor størstedelen af de interviewede fag-

professionelle beskriver, hvordan en styrket bevidsthed om emner inden for demokrati og medbor-

gerskab har ført til udvikling af praksis for, hvordan man bredt set kan arbejde med emnerne i løbet

af skole- og institutionsdagen, både i og uden for læringsmiljøerne.

At spørge ind til barnets erfaringer, det gjorde vi ikke før. Nu spørger vi ind til, hvad barnet selv ved, og

her har vi fået nogle andre redskaber. Nu er der er kommet en ekstra dimension ind i det. Vi er blevet

mere ligeværdige med børnene end før.

Leder, dagtilbud

Den kollektive praksis omhandler de fagprofessionelles oplevelse af det strategiske og organisatori-

ske arbejde med demokrati og medborgerskab. Den kollektive praksis er operationaliseret som fire

forskellige områder, der er vist i figuren herunder.

Figur 5-19: Operationalisering af fagprofessionelles kollektive praksis

Strategi for arbejdet

med demokrati og

medborgerskab

Tydelig

kommunikation om

strategi for arbejdet

med demokrati og

medborgerskab

Ledelsesopbakning

af arbejdet med

demokrati og

medborgerskab

Kultur, der

understøtter

arbejdet med

demokrati og

medborgerskab

Som figuren herunder viser, er der sket en statistisk signifikant udvikling fra før- til eftermålingen

på 15,7 pct. Der er tale om en positiv udvikling, der peger mod, at

de deltagende fagprofessio-

nelle oplever, at deres kollektive praksis også er styrket.

Det er den procentvis mere end de

fagprofessionelles individuelle praksis. Udviklingen på 15,7 pct. vurderes at være en stor ændring

i de fagprofessionelles oplevelse af styrket kollektiv praksis. Analysen viser yderligere, at den posi-

tive udvikling, både individuelt og kollektivt, er

særligt stor for fagprofessionelle fra dagtilbud.

22F

Cohens D=0,64.

Figur 5-20: Samlet oplevede forandring i de fagprofessionelles kollektive praksis

+15,7%***

3,46

2,99

Før

Efter

Note:

N=131. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om styrket kollektiv praksis, hvor 1 udtrykker en lav grad af selvvurderet styrket praksis, og 5 udtrykker den højeste

grad.

Det er særligt i det strategiske arbejde med demokrati og medborgerskab, at de fagprofessionelle

oplever en positiv udvikling i den kollektive praksis. De kvantitative analyser viser, at deltagerne

oplever en signifikant positiv udvikling på 24,2 pct. i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de har en

strategi for arbejdet med demokrati og medborgerskab. Denne udvikling er forventelig, da et centralt

fokus i de helhedsorienterede udviklingsforløb har været at arbejde strategisk med udviklingen af

den fagprofessionelle praksis. Det bliver sammenhængende også oplevet, at der er en mere tydelig

kommunikation om strategien (20,9 pct.).

Figur 5-21: Udvikling i oplevet kollektiv praksis opdelt på områder

3,30

24,2%***

3,31

2,65

Forskel mellem før- og eftermåling

Førmåling

3,60

9%***

3,65

3,20

20,9%***

3,26

11,9%***

2,66

Der er en strategi for, hvordan Ledelsen prioriterer og bakker

Vi har en kultur, der

Der er en tydelig

understøtter arbejdet med

vi arbejder med demokrati og op om arbejdet med demokrati

kommunikation i alle led

medborgerskab

og medborgerskab i form af omkring strategien for arbejde demokrati og medborgerskab

(n=129)

(n=136)

ressourcer og faglig opbakning

med demokrati og

(n=131)

medborgerskab

(n=132)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) slet ikke, (2) i mindre grad, (3) i nogen grad, (4) i høj

grad og (5) i meget høj grad.

Der er også en positiv, statistisk signifikant udvikling i de fagprofessionelles oplevelse af, om ledelsen

bakker op om arbejdet (9 pct.), samt i oplevelsen af, at institutionskulturen understøtter arbejdet

med demokrati og medborgerskab (11,9 pct.). Dette er også afspejlet i de kvalitative interviews,

hvor flere ledere og fagprofessionelle beskriver, at arbejdet med forskellige emner inden for demo-

krati og medborgerskab er kommet på dagsordenen og er blevet legitimeret gennem deltagelse i

aktiviteter under satspuljeinitiativet. Initiativet har medvirket til udarbejdelse af en fælles retning,

kultur og strategi for arbejdet med demokrati og medborgerskab. Dette bliver af flere interviewper-

soner beskrevet som afgørende for at holde opmærksomheden rettet mod en fortsat anvendelse og

videre udvikling af redskaber, forløb og tilgange i arbejdet med demokrati og medborgerskab.

For mig har det hjulpet til at sparke døren ind på alle skolerne og vise, at det skal prioriteres, og eleven skal

i spil. Det har skabt konsensus på tværs af skoler og klubber om, at det er noget, vi gerne vil. Fordi satspuljen

har tvunget os til at arbejde sammen, har det skabt grobund for at arbejde sammen, og så kan vi selv køre

videre. Det har skabt et fundament for, at vi kan få et fællessprog for demokrati og medborgerskab i vores

kommune. Der er allerede sået frø, som vi kan give videre til vores elever og medarbejdergruppe.

Klubmedarbejder, fritidstilbud

5.3.2

Tillidsbaseret relation mellem fagprofessionelle og børn og unge

Det andet forventede resultat på mellemlang sigt omhandler den relation, de fagprofessionelle har

til børnene og de unge. I før- og eftermålingen er deltagerne blevet spurgt ind til både deres egen

og til den samlede personalegruppes relation til børnene og de unge. De fagprofessionelles indivi-

duelle relation til børn og unge er operationaliseret som fire forskellige områder:

Figur 5-22: Operationalisering af fagprofessionelles egen relation til børn og unge

De fire områder er samlet i et overordnet mål for fagprofessionelles egen relation til børn og unge.

Som figuren herunder viser, er der sket en statistisk signifikant udvikling fra før- til eftermålingen

på 3,3 pct. Der er tale om en positiv udvikling, der peger mod, at

de deltagende fagprofessionelle

oplever, at deres egen relation til børn og unge er styrket.

Ændringen vurderes dog at være

lille

. Den mindre ændring kan indikere, at satspuljeinitiativet endnu ikke har en indvirkning på børn

og unge på institutionerne. Som beskrevet indledningsvist, er det dog ikke forventningen, at resul-

taterne på mellemlang sigt vil være fuldt realiseret på nuværende tidspunkt.

23F

Figur 5-23: Samlet oplevede forandring i de fagprofessionelles egen relation til børn og unge

+3,3%**

3,89

4,02

Før

Efter

Note:

N=137. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om egen relation til børn/elever/unge, hvor 1 udtrykker en lav grad af selvvurderet relation, og 5 den højeste grad.

Analysen af de enkelte kvantitative delmål viser også, at udviklingen i de fagprofessionelles ople-

velse af egen relation til børn og unge er forholdsvist lille, og kun på to spørgsmål statistisk signifi-

kant. Dette er illustreret i figuren herunder.

Cohens D=0,25.

Figur 5-24: Udvikling i oplevelse af egen relation til børn og unge opdelt på områder

4,22

4,09

4,33

4,22

3%*

Forskel i pct. mellem før- og eftermåling

Førmåling

4,10

5%*

3,43

3,35

3,92

Jeg oplever, at børn Jeg oplever, at børn

og unge føler sig hørt

og unge, som er

og forstået af mig

anderledes fra mig

(n=135)

og mine værdier,

føler sig hørt og

forstået af mig

(n=135)

Jeg kan til tider

have svært ved at

forstå nogle børn

og unges indstilling

(n=89)

Jeg anerkender

initiativer fra børn

og unge – også

når jeg ikke er

enig med dem

(n=87)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) slet ikke, (2) i mindre grad, (3) i nogen grad, (4) i høj

grad og (5) i meget høj grad.

Trods den manglende udvikling indikerer eksemplet fra et gennemført interviews med børn i grund-

skolen i boksen nedenfor, at de deltagende elever i dette tilfælde har en tillid til deres underviser,

som de vil involvere i tilfælde af mobning. Igen er der er en indikation af, at satspuljeinitiativet i

dette konkrete tilfælde har bidraget til at styrke børn og unges refleksioner og overvejelser.

Dilemmaspil: Hvordan forholder børn i grundskolen sig til mobning?

En gruppe børn fra mellemtrinnet diskuterer et dilemma om elever fra skolen, der sender onde beskeder til

andre elever online. Da eleverne skal svare, hvad de ville gøre i sådan en situation, siger de samstem-

mende, at de vil konfrontere mobberne, for selvom de har ytringsfrihed, skal de ikke sige alt, hvad der

passer dem.

Elev:

Ja, jeg ville gerne tale med de personer, for selvom de har ytringsfrihed, så må de ikke skade andre.

Interviewer:

Hvad vil du sige til dem?

Elev:

De skal lade være med at drille, det er ikke i orden, og dem, de skriver til, bliver sikkert sårede.

Interviewer:

Hvad så, hvis de siger, at det skal du ikke blande dig i?

Elev:

Så vil jeg få andre ind i samtalen, fordi det ikke er fair, at de taler sådan. En voksen eller en lærer.

Når blikket vendes mod personalegruppens samlede relation til børn og unge, er dette i før- og

eftermålingen operationaliseret som fire forskellige områder, der er vist i figuren herunder.

Figur 5-25: Operationalisering af personalegruppens relation til børn og unge

Børn og unge har en

positiv oplevelse af

personalegruppen

Evne til at få

alle børn og

unge til at

indgå i

fællesskabet

Bevidsthed om

forskelsbehandling

af børn og unge

Evne til at skabe

plads til alle uanset

baggrund,

holdninger og

værdier

De fire områder er samlet i et overordnet mål for personalegruppens relation til børn og unge. Som

figuren herunder viser, er der sket en udvikling fra før- til eftermålingen på 2,6 pct. Der er tale om

en positiv udvikling, som dog ikke er statistisk signifikant. Dette betyder, at de fagprofessionelle

overordnet set

ikke oplever en ændring i den samlede personalegruppes relation til børnene

og de unge.

Figur 5-26: Samlet oplevede forandring i de fagprofessionelles oplevelse af personalegruppens relation til

børn og unge

+2,6%

3,79

3,89

Før

Efter

Note:

N=127. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om personalegruppens relation til børnene/eleverne/de unge, hvor 1 udtrykker en lav grad selvvurderet relation, og

5 udtrykker den højeste grad.

Når målet brydes ud i de enkelte tematikker, viser analysen, at der faktisk er sket en positiv, stati-

stisk signifikant udvikling i oplevelsen af, at personalegruppen inkluderer alle børn aktivt i fælles-

skabet (5,9 pct.), og at personalegruppen lykkes med at skabe plads til alle (5,4 pct.).

Figur 5-27: Udvikling i oplevelse af personalegruppens relation til børn og unge opdelt på områder

Forskel i pct. mellem før- og eftermåling

-1

Børn og unge har

en positiv oplevelse

af den samlede

personalegruppe

(n=127)

Vi lykkes i

personalegruppen

med, at alle børn

skal indgå aktivt i

fællesskabet

(n=135)

-0,9%

Vi lykkes med at

Jeg oplever nogle

gange eksempler på, skabe plads til alle,

uanset deres

at noget personale

forskelsbehandler baggrund, holdninger

og værdier

børn og unge

(n=87)

(n=89)

4,06

3,55

3,68

3,83

Førmåling

4,10

1,2%

3,77

5,9%*

3,65

4,03

5,4%*

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) slet ikke, (2) i mindre grad, (3) i nogen grad, (4) i

høj grad og (5) i meget høj grad. For spørgsmålet om oplevet forskelsbehandling er svarkategorier vendt om, så i meget høj

grad giver værdien 1, og slet ikke giver værdien 5.

De kvalitative interviews viser også tegn på, at flere fagprofessionelle oplever, at deres individuelle

relation til børn, unge og elever er forbedret, fordi de fagprofessionelle føler sig bedre i stand til at

skabe åbne og inkluderende rum, hvor børn og unge føler sig trygge. Samlet peger de kvantitative

resultater dog på, at der ikke er en større ændring i relationen til børn og unge, hvilket, som nævnt

ovenfor, heller ikke er forventet inden for projektperioden af satspuljeinitiativet.

Alle bliver en del af fællesskabet. Der er nogle børn, som fylder mere, men det vi har fokus på er, at vi også

får frem, hvad Asger kan. Få ham til at gro og blive interessant for de andre. Selvom det tager mere tid, og

at han gerne vil hoppe rundt samtidig, så er det den voksnes ansvar at give ham mulighed for at deltage.

Pædagog, dagtilbud

Min relation til eleverne er blevet bedre, jeg kan mærke, de er mere modige og har en tillid til, at tingene

bliver samlet op på en anden måde. Det skaber et større tillidsrum. Man falder også i det gamle hamsterhjul,

men når jeg så vender tilbage til de her øvelser, så liver de mere op.

Underviser, ungdomsuddannelse

I forlængelse af ovenstående påpeger flere interviewpersoner, at aktiviteterne under satspuljeiniti-

ativet også har været medvirkende til, at de møder børn og unge med et andet og mere positivt

blik, hvor de i højere grad tør indgå i dialog med børn og unge. Dette gælder også om emner, der

kan være svære eller sårbare. Det relaterer sig også til den måde, hvorpå de fagprofessionelle taler

børnene og de unge, når de er sammen som personalegruppe, hvor flere oplever en mere positiv

tone.

Det vigtigste er, at vi har fået et andet blik på vores elever. Et mere positivt og konstruktivt blik, og et opgør

med konfliktskyhed i relationen, særligt i forhold til elever med minoritetsbaggrund. Der har vi et nysgerrigt

blik på, hvem de er, og hvad vi kan hjælpe med [...] Vi er blevet meget bedre til at komme tæt på eleven

og turde tale med eleven om udfordrende ting, så vi ikke bare sidder på lærerværelset og ”bitcher”, som

eleverne ville sige.

Underviser, ungdomsuddannelse

Vi kan mærke, at børnene er blevet bedre til at lytte. Hele vores måde at snakke med børnene har ændret

sig. Vores helt grundlæggende måde at snakke med børnene har fået en positiv vinkel.

Leder, dagtilbud

5.3.3

Stærke og sunde børne- og læringsfællesskaber

Det tredje og sidste forventede resultat på mellemlang sigt omhandler de fagprofessionelles ople-

velse af, at børn og unge indgår i stærke og sunde børne- og læringsfællesskaber. Dette er opera-

tionaliseret som fire forskellige områder, der er vist i figuren nedenfor.

Figur 5-28: Operationalisering af fagprofessionelles oplevelse af børne– og læringsfællesskaber

Børn og unge får lov

til at udforske

forskellige emner –

også følsomme

emner

Børn og unge har

reel

medbestemmelse

over beslutninger,

der vedrører dem

Udgangspunkt i

emner og

aktiviteter, der

interesserer børn og

unge

Børn og unge kan

udfordre regler og

beslutninger, der

vedrører dem

De fire områder er samlet i et overordnet mål for fagprofessionelles oplevelse af børne- og lærings-

fællesskaber. Som figuren herunder viser, er der sket en statistisk signifikant udvikling fra før- til

eftermålingen på 6,6 pct. Der er tale om en positiv udvikling, der peger mod, at

de deltagende

fagprofessionelle generelt oplever, at børne- og læringsfællesskaberne er blevet styrket.

Udviklingen på 6,6 pct. vurderes at være en betydelig ændring

24F

Cohens D=42.

Figur 5-29: Samlet oplevede forandring i børne- og læringsfællesskaber

+6,6%***

3,92

4,18

Før

Efter

Note:

N=88. ***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Værdien udtrykker den gennemsnitlige score for alle svar på

spørgsmål om læringsfællesskab for børnene/eleverne/de unge, hvor 1 udtrykker en lav grad af vurderet læringsfællesskab, og

5 udtrykker den højeste grad.

Den signifikante udvikling indikerer, at der for børn og unge kan være en positiv ændring i deres

læringsfællesskaber. De kvantitative analyser viser, at de fagprofessionelle særligt oplever en styr-

ket inddragelse af børn og unge i valg af aktiviteter (en signifikant positiv udvikling på 8,2 pct.).

Figur 5-30: Udvikling i oplevelse af børne- og læringsfællesskaber for børn og unge opdelt på områder

Forskel i pct. mellem før- og eftermåling

Førmåling

4,29

5%*

4,04

3,6%

4,11

8,2%**

4,03

5,4%*

4,09

3,90

3,83

Vi forsøger altid at give børn

Børn og unge får lov at

undersøge, eksperimentere og og unge reel medbestemmelse

udforske forskellige emner – over forhold og beslutninger,

der vedrører dem selv

også mere følsomme emner

(n=135)

(n=128)

I hverdagen tager vi

udgangspunkt i emner og

aktiviteter, der interesserer

børn og unge, og gerne

som de selv har valgt

(n=89)

Børn og unge kan udfordre

regler og beslutninger, der

vedrører dem selv

(n=87)

Note:

***p<0,001, **p<0,01, *p<0,05, parret t-test. Svarskalen er (1) helt uenig, (2) delvist uenig, (3) hverken enig eller

uenig, (4) delvist enig og (5) helt enig.

Dette er også afspejlet i de kvalitative interviews, hvor flere ledere og fagprofessionelle fortæller,

hvordan de nu arbejder med en anden tilgang til og forståelse af børne- og ungeinddragelse. Det er

særligt i processer, der omhandler børnene og de unge selv, fx madordninger, planlægning af sociale

og faglige arrangementer og medbestemmelse i valg af lege- og undervisningsaktiviteter.

Jeg tror, at vores medarbejdere bl.a. har fået det ud af det, at de er optagede af, hvad eleverne siger og

kan bidrage med. Det er ikke dér, vi tidligere har haft vores største traditioner og sejre.

Leder, grundskole

I stedet for bare at planlægge, hvor man vil hen, eller hvad der skal laves på en maddag, så involverer vi

børnene. Vi har også lavet børneinterview for at undersøge vores eget arbejde med den pædagogiske læ-

replan. De [børnene] oplever, at de har betydning, og at det, de vil, har betydning.

Leder, dagtilbud

Set fra elevperspektivet er der i boksen herunder beskrevet, hvordan en klasse på en ungdomsud-

dannelse har oplevet, at deres underviser arbejder med medbestemmelse i en diskussion af, hvor-

vidt der må tales andre sprog end dansk i og uden for undervisningen.

Vi sad fælles i klassen og så tog læreren i klassen det [om man må tale andre sprog end dansk] op. Vi

skulle skrive, hvad der gjorde os bekymrede og fik mulighed for at udtrykke os. Det diskuterede vi så over

flere moduler, hvor vi kunne sidde i det samme rum og være uenige. Vi kunne lytte til hinanden og give

konstruktive svar tilbage. Der var nogle få i klassen, der kunne se, at de ikke tog hensyn. De kunne godt

se, at der var et problem i det, og at det skabte konflikter. Der fik vi så snakket om, at hvis man snakker

på et andet sprog, så skal man inkludere andre. Så blev vi også enige om, at det skulle være fagligt rele-

vant. Så alle ellers kan forstå snakken. Der blev vi enige om, at vi går på kompromis med hinanden.

Elev, ungdomsuddannelse

5.4

Samlet vurdering af udbytte og omsætning i praksis

Dette afsluttende afsnit indeholder en opsamling på, hvorvidt satspuljeinitiativets aktiviteter har

medvirket til realiseringen af formålet om at styrke den fagprofessionelle praksis for dermed at

bidrage til at styrke børn og unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt

mod negativ social kontrol.

Evalueringen viser samlet set, at satspuljeinitiativet har bidraget til en styrkelse af den fagprofessi-

onelle praksis i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Der tegner sig dermed

et billede af, at den første del af formålet med satspuljeinitiativet er realiseret.

Konkret viser evalueringen, at de forventede forandringer på kort sigt er nået. Specifikt har satspul-

jeinitiativet bidraget til, at de fagprofessionelle oplever en øget viden, styrket kendskab til værktøjer

og redskaber samt styrkede handlekompetencer i arbejdet med demokrati og medborgerskab. Lige-

ledes viser evalueringen, at de fagprofessionelle oplever en positiv udvikling i deres evne til indivi-

duelt og kollektivt at reflektere over praksis.

Hvad angår resultaterne på mellemlang sigt, indikerer evalueringen ligeledes en positiv udvikling,

som dog er mindre markant end for resultaterne på kort sigt. Dette følger antagelserne bag sats-

puljeinitiativets forandringsteori, hvor det i projektperioden forventes, at de kortsigtede resultater

vil være opnået, men at de yderligere resultater ikke vil være fuldt realiseret. Der er konkret en

positiv udvikling i de fagprofessionelles egen oplevelse af deres individuelle og kollektive praksis i

arbejdet med demokrati og medborgerskab, samt i oplevelsen af de læringsfællesskaber, som børn

og unge indgår i. Dertil er der en positiv, mindre ændring i de fagprofessionelles oplevelse af egen

og den samlede personalegruppes relation til børn og unge.

Hvad angår udviklingen i børn og unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser

samt mod negativ social kontrol, kan evalueringen ikke drage endegyldige konklusioner. Dette skyl-

des på den ene side, at det ikke er forventningen, at forandringerne for børn og unge vil være fuldt

realiseret på nuværende tidspunkt i satspuljeinitiativets projektperiode. På den anden side har den

planlagte dataindsamling målrettet børn og unge ikke kunne gennemføres grundet COVID-19.

Evalueringen af forandringer på mellemlang sigt indikerer dog, at satspuljeinitiativet potentielt kan

have en positiv betydning for børn og unge, men at denne ikke er tydelig på nuværende tidspunkt.

Denne betragtning er primært baseret på de fagprofessionelles oplevelse af deres relation til børn

og unge samt af de fællesskaber, som børn og unge indgår i. Konkret er det værd at bemærke, at

der for disse mål (relation og fællesskaber) er en mindre markant positiv udvikling fra før- til efter-

målingen. Dette kan tyde på, at satspuljeinitiativets tiltag endnu ikke er nået ud til børn og unge,

hvilket igen er forventeligt på nuværende tidspunkt i projektperioden. Evalueringen kan derfor endnu

ikke påvise, om børn og unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod

negativ social kontrol er styrket. Virkningen for børn og unge bliver potentielt realiseret på et senere

tidspunkt, men er for nuværende ikke tydeligt manifesteret.

De ovennævnte konklusioner indikerer samlet,

at satspuljeinitiativets ene formål

– at styrke

børn og unges modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevægelser samt mod negativ social

kontrol gennem en styrkelse af den fagprofessionelle praksis i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud

og på ungdomsuddannelser –

er delvist realiseret.

Det er således konklusionen, at satspuljeiniti-

ativet generelt har bidraget til at styrke den fagprofessionelle praksis på en række af de deltagende

institutioner. Evalueringen kan dog endnu ikke påvise, om børn og unges modstandskraft mod eks-

treme holdninger og bevægelser samt mod negativ social kontrol er styrket. Virkningen for børn og

unge bliver potentielt realiseret på et senere tidspunkt, hvis virkningskæden i den opstillede foran-

dringsteori også manifesteres på lang sigt.

FORUDSÆTNINGER FOR OMSÆTNING I PRAKSIS

Dette sidste kapitel beskriver, hvilke drivkræfter og barrierer de fagprofessionelle oplever i omsæt-

ningen af kapacitetsopbygningen til deres daglige praksis. Denne analyse bygger på viden fra de

gennemførte casebesøg, hvor ledere, styregruppemedlemmer, fagprofessionelle, læringskonsulen-

ter og andre relevante aktører, fx kommunale konsulenter og studievejledere, er blevet interviewet.

Ligesom i det foregående kapitel er fokus i denne sammenhæng på de fagprofessionelle, der har

deltaget i helhedsorienterede udviklingsforløb, specifikt vejledningsforløb ved læringskonsulenterne

og kompetenceudvikling ved VUDA.

•

Evalueringen viser, at forandringer og omsætning i praksis er understøttet af fem forud-

sætninger for succesfuld implementering:

Forandringerne kræver en vedvarende ledelsesmæssig opbakning, hvor ledelsen sik-

rer tid og rum til forberedelse, videndeling og erfaringsudveksling samt deltagelse.

Endvidere viser analysen, at flere deltagere fra samme institution skaber en større

omsætning i praksis.

Ligeledes er de fagprofessionelles engagement og tilgang til nye tiltag og initiativer

af stor betydning for omsætningen heraf i praksis. Det er essentielt at skabe sam-

menhæng til strategier og metoder, som medarbejderne allerede arbejder med.

For at styrke omsætningen i praksis er det vigtigt at skabe rum til kollegial sparring

og refleksion over arbejdet med demokrati og medborgerskab.

Yderligere er det en udfordring at prioritere den nødvendige tid til at deltage i forlø-

bene og til at omsætte viden og metoder til praksis.

Overordnet tegner der sig fem vigtige forudsætninger for succesfuld implementering i praksis. Dette

er visualiseret i figuren herunder. De fem forudsætninger er beskrevet i det følgende.

Figur 6-1: Forudsætninger for omsætning i praksis

KAPITLETS

HOVEDPOINTER

LEDELSES-

OPBAKNING

FAGPROFES-

SIONELLES

ENGAGEMENT

OG TILGANG

OMSÆTNING

I PRAKSIS

ANDEL AF

FAGPROFES-

SIONELLE

INVOLVERET

DRIFT OG

TRAVLHED VS.

UDVIKLING

KOLLEGIAL

SPARRING OG

RELFEKSION

6.1

Forandringer kræver en vedvarende ledelsesmæssig opbakning

På tværs af de gennemførte interviews er det et entydigt billede, at

omsætning i praksis forud-

sætter en stærk opbakning og engagement fra ledelsen i institutionen.

Der tegner sig såle-

des et mønster af, at når ledelsen i institutionerne er tæt på kapacitetsopbygningen, ses der oftere

ændringer i praksis. Denne pointe var også et væsentlig fund ved midtvejsevalueringen, som stadig

gør sig gældende. Slutevalueringen viser, at ledelsen kan gøre brug af forskellige greb i forhold til

at understøtte, at kapacitetsopbygningen fører til vedvarende ændringer i praksis.

Først peger flere interviewpersoner på, at det har stor betydning, om ledelsen selv tager del i kapa-

citetsopbygningen. Ved at deltage i vejledningsforløb med læringskonsulenterne eller på kompeten-

ceudviklingsforløbene ved VUDA sammen med de fagprofessionelle, kan ledelsen sende et signal om

vigtigheden heraf. Samtidig giver dette mulighed for, at ledelsen efterfølgende kan sparre med de

fagprofessionelle i deres omsætning til praksis. Lederdeltagelse danner på denne måde afsæt for en

større omsætning i praksis. Evalueringen viser en stor variation i det ledelsesmæssige engagement

blandt de deltagende institutioner. På nogle institutioner har ledelsen taget aktiv del i vejlednings-

forløbet med læringskonsulenterne og deltaget på kompetenceudviklingsaktiviteter, mens andre

ikke har været involveret. De kvantitative analyser i kapitel 5 viste dog, at der har været en positiv,

statistisk signifikant udvikling i ledelsens opbakning til arbejdet med demokrati og medborgerskab

(9 pct.).

Sammenhængende er det vigtigt, at ledelsen er med til at skabe en strategisk forankring af arbejdet

med demokrati og medborgerskab. Specifikt er det en drivkraft for omsætningen til praksis, når

ledelsen formår at koble kapacitetsopbygningen og nye tiltag til den eksisterende måde, som insti-

tutionen arbejder på. Nogle interviewpersoner fremhæver, at ledelsen har en afgørende rolle i for-

hold til at sikre, at kapacitetsopbygningen ikke blot bliver ”noget ekstra i hverdagen”, men derimod

en relevant del af institutionens arbejde. Her viste de kvantitative analyser i kapitel 5 en stor, stati-

stisk signifikant udvikling i de fagprofessionelles oplevelse af, om der er en strategi for arbejdet med

demokrati og medborgerskab (24,2 pct.), såvel som at der kommunikeres tydeligt om strategien

(20,9 pct.). Dette indikerer, at ledelsen i løbet af projektet har styrket deres opbakning til arbejdet

med demokrati og medborgerskab.

Jeg synes, at det er svært at overbevise ledelsen om, at det er vigtigt, og at det skal køres ind i en strategi

på skolen. Vores [styregruppens] tid har været fri – vi har kunnet tage den tid, vi havde brug for, men der er

jo ikke lavet en overordnet strategi, en vision for, hvorfor man skal arbejde med det her.

Underviser, ungdomsuddannelse

Det er et rigtigt stort arbejde, som skal starte ovenfra, og du skal have nogle ledere, som lægger et stort

arbejde i at få hele personalet med på ideen.

Underviser, grundskole

En enkelt faktor, der har gjort en forskel: De har en leder, der tør være leder, og som siger, det er det her,

vi skal, for det er det her, der er visionen. Det er tydeligt. Så er du også fri for at diskutere, for der er sat en

retning.

Læringskonsulent

Ligeså er det vigtigt, at ledelsen skaber de nødvendige rammer for, at de fagprofessionelle kan drage

nytte af kapacitetsopbygningen. Her fremhæver flere fagprofessionelle eksempelvis, at det er vigtigt

at kunne forberede sig til kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA, men at det ikke er prioriteret

af ledelsen i deres arbejdstid. Derudover nævner flere af de fagprofessionelle, at forberedelsen alene

er sket på individuelt niveau og således ikke foretaget blandt de deltagende fagprofessionelle i fæl-

lesskab. På samme vis fremhæver flere af de interviewede fagprofessionelle, at ledelsen har en

vigtig opgave i efterfølgende at skabe et rum for refleksion samt at bidrage til, at ny viden formidles

til andre kolleger, som ikke har været en del af et vejledningsforløb eller kompetenceudviklingsfor-

løb.

Noget af det, som deltagerne render ind i, er, at deres ledelse ikke hjælper dem. De får ikke mulighed for

at forberede sig eller arbejde mellem gangene. Det er ellers tydeligt formuleret, at der skal være tid til for-

beredelse. Der er ikke rigtig nogle, der bakker op om det. Lederne følger det ikke rigtig til dørs. Deltagerne

virker inspirerede og eftertænksomme. De er optagede af det. De kommer ikke, fordi de skal, men fordi de

gerne vil.

Kursusansvarlig

Det er uklart, hvad der skal laves af ledelsen - der er vi i et limbo, hvor det svinger mellem drift og pæda-

gogik. Min nærmeste leder har heller ikke været involveret. De har ikke været interesserede, og de deltog

ikke i møderne. Det har været en stedmoderlig behandling.

Underviser, ungdomsuddannelse

Det er jo ikke nok, at vi er nogle enkelte lærere, som kører det videre. Hvis man skal tænke det som en

værdi for skolen, så skal ledelsen sætte sig ned og tale om det.

Underviser, ungdomsuddannelse

6.2

Flere deltagere skaber en større omsætning i praksis

Evalueringen peger yderligere på, at

det har en betydning for omsætning i praksis, hvor

mange fagprofessionelle fra samme institution, der deltager

i et vejledningsforløb eller kom-

petenceudviklingsforløb. Konkret er tendensen, at jo flere fagprofessionelle, der deltager i aktivite-

terne, desto større udbytte og omsætning i praksis. Når flere fagprofessionelle deltager, er det nem-

mere for institutionen samlet set at opretholde fokus og sikre forankring. Antallet af deltagere har

ifølge de fagprofessionelle således betydning for den (fælles) bevidsthed, der skabes om problem-

stillingerne og for sandsynligheden for at fastholde interessen og ønskerne om at ændre praksis; en

lav repræsentation fra institutionens side kan betyde, at den nye læring ikke kommer videre fra den

mindre flok, som har deltaget i kapacitetsopbygningen.

De gennemførte casebesøg viser, at der er en betydelig forskel institutionerne imellem i forhold til,

hvor mange fagprofessionelle der har deltaget i kompetenceudviklingsforløbene. Hos nogle institu-

tioner har samtlige fagprofessionelle deltaget, mens der på andre institutioner er udpeget en leder

og én til to medarbejderrepræsentanter.

Det har haft særlig positiv betydning, at alle har været med. Læringskonsulenterne var gode til at fange

personalet og var levende og inddragende i personalets perspektiver, og til det synes jeg, det er vigtigt, at

alle har været med. Det, at alle har hørt den samme viden, gør, at vi beholder den bedre.

Leder, dagtilbud

Jeg synes, der er sket mange ting, men jeg synes, styregruppen er for lille en ring til at kunne brede sig.

Os, der sidder her, har helt sikkert fået noget med. Men den ring er ikke blevet stor nok, og det kræver

bare rigtig meget struktur, og at det bliver sat på dagsordenen over en længere periode.

Underviser, grundskole

Koblet til de tidligere beskrevne resultater fremhæver både ledere og fagprofessionelle, at antallet

af deltagere har afgørende betydning for, hvorvidt det er muligt at skabe en ny kultur og et fælles

sprog på institutionen. Dette er således koblet til både den kollektive refleksion og praksis. Forkla-

ringen skal findes i, at aktiv deltagelse medvirker til ejerskab blandt de fagprofessionelle, og at

ejerskab og medindflydelse betragtes som vigtige forudsætninger for, at praksisændringer finder

sted.

Som midtvejsevalueringen også indikerede, er det ikke alene antallet af deltagende fagprofessio-

nelle, der har betydning for omsætningen i praksis, men også

hvilke

fagprofessionelle der deltager.

Evalueringen viser, at det i mange tilfælde er de mest motiverede fagprofessionelle eller dem, der

allerede har kendskab til området, som vælges til at deltage i aktiviteterne under satspuljeinitiativet.

På den ene side er det ifølge de fagprofessionelle vigtigt med motiverede deltagere, da det fremmer

engagementet og udbyttet af forløbene. Samtidig bidrager de motiverede fagprofessionelle til at

bære den modtagne viden hjem til andre, som måske ikke med samme entusiasme og energi kan

sikre videreformidling, ligesom den motiverede fagprofessionelle i højere grad føler sig ansvarlig for

at formidle videre.

Vi har personalemøde, hvor vores dagtilbudsleder præsenterer projektet. Vores leder spørger så, om der er

nogle, der er interesserede. Og der er jeg den første, der rækker hånden op […] Mine kolleger har sikkert

tænkt: ”Åh, fedt, at hun tager sig af denne her, for det er ikke rigtig relevant for mig”. Men jeg er så kommet

tilbage og har fortalt dem, hvor relevant det er for dem.

Pædagog, dagtilbud

Der kan dog også være risiko for at udbytte, viden og værktøjer isoleres hos den fagprofessionelle,

der grundet sin høje motivation har deltaget i forløbet. På én af de deltagende institutioner anses

dette ikke nødvendigvis som et problem, fordi den deltagende fagprofessionelle i kraft af sin position

som trivselsmedarbejder naturligt fungerede som ressourceperson for den resterende medarbejder-

gruppe efter deltagelse i aktiviteterne under satspuljeinitiativet. De fagprofessionelle kunne efter-

følgende ’booke’ trivselsmedarbejderen til konsultation og sparring vedrørende tematikker om de-

mokrati og medborgerskab. Andre institutioner påpeger dog, at hvis deltagerkredsen alene består

af netop de fagprofessionelle, som er optagede af problemstillingerne, og som ønsker forandring på

området, kan der være en risiko for, at udbyttet af forløbene ikke forankres blandt flertallet af de

fagprofessionelle.

6.3

De fagprofessionelle skal være forandringsparate

På tværs af de interviewede institutioner tegner der sig et mønster, som indikerer, at

de fagpro-

fessionelles engagement og tilgang til nye tiltag og initiativer har stor betydning for om-

sætningen heraf i praksis.

Det gælder særligt den bredere omsætning, som rækker ud over de

fagprofessionelle, der har været en del af vejledningsforløbene og kompetenceudviklingsforløbene.

Her peger flere ledere og fagprofessionelle på, at der er stor forskel på, hvordan de nye tiltag bliver

modtaget, og i forlængelse heraf, hvor aktivt de nye tiltag bliver brugt i den daglige praksis.

Analysen viser, at der kan anvendes forskellige greb for at skabe et positivt engagement i medar-

bejdergruppen. Først kan der trækkes en tråd til forrige afsnit, hvor fagprofessionelle og ledere

fortæller, at der opstår et større engagement, når en stor del af medarbejdergruppen deltager på

kompetenceudviklingsforløb ved VUDA. Dette gælder både under selve kompetenceudviklingen, men

også efter, hvor flere kan sprede budskabet og inspirere kollegerne. Ligeså kan det være et nyttigt

greb at have fagprofessionelle fra forskellige niveauer og eventuelt med forskellige fagligheder med

i styregruppen for projektet, så flere forskellige perspektiver kommer i spil.

Flere interviewpersoner beskriver, at der er brug for at skabe en sammenhæng til det eksisterende

arbejde på institutionen. Der er her brug for at sætte vejledningsforløb med læringskonsulenterne

og kompetenceudviklingsforløb ved VUDA i relation til den kontekst, de skal implementeres i. Dette

er både en opgave, som ledelsen på institutionen kan tage på sig, ligesom det møder positive til-

kendegivelser, når læringskonsulenter og undervisere på kompetenceudviklingsforløbene hjælper til

at bygge bro til deltagernes hverdag.

Det, der bliver udfordringen, er, at indsatserne tit bliver fragmenteret, hvis ikke de bliver sammentænkte. Vi

har et enormt fokus på at tænke tingene sammen. Udfordringen er, at når vi laver kompetenceudvikling, så

tror vi, at viden automatisk kommer ud i systemet, og det sker ikke, så vi skal arbejde systemisk med det.

Leder, grundskole

Det blev mere tydeligt for lærerne og pædagogerne, hvad der blev arbejdet med i styregruppen, og det gav

en anden energi, og man kunne gå ud og snakke med lærere og pædagoger efterfølgende med en større

energi.

Leder, grundskole

I forlængelse af ovenstående fortæller flere fagprofessionelle, at det er vigtigt at fremhæve ”den

brændende platform”. Det er nødvendigt som fagprofessionel at kunne se,

hvorfor

det er vigtigt at

arbejde med demokrati og medborgerskab i en hverdag, der i forvejen bærer præg af travlhed.

Det kan være ved at koble arbejdet til de eksisterende udfordringer og problemstillinger i instituti-

onen. Ligeså har en kommune valgt at koble arbejdet til deres børne- og ungepolitik, så det er ty-

deligt, hvordan arbejdet taler ind i en større dagsorden. Tæt knyttet hertil forsøger nogle instituti-

oner at koble arbejdet til formålsparagraffer i dagtilbudsloven og folkeskolen, der foreskriver et ar-

bejde med demokratisk dannelse. Nogle fagprofessionelle fremhæver, at det brede engagement

ofte kan være forskellen på, om arbejdet bliver personbåret og individuelt frem for en kollektiv ret-

ning på institutionen.

For at få medarbejderne med, er det vigtigt, at de kan sætte deres egne mål, og så kigge på de ting fra en

start, så får man en bedre ramme for det arbejde. Sæt det for guds skyld altid ind i den store fortælling, så

det ikke bare kommer flyvende ind fra siden.

Leder, dagtilbud

Fra begyndelsen har den brændende platform været tydelig for alle. Vi var et sted, hvor vi kunne se, at hvis

ikke, vi gør noget, så blev gymnasiet et ulideligt sted at være. Et sted, hvor man hverken har lyst til at

arbejde som underviser eller at gå som elev. Det har været motivationen, at vi selv havde lyst til at være

her, og at eleven havde lyst til at være her.

Underviser, ungdomsuddannelse

Vi har haft et fælles ståsted. Vi har en børne- og ungepolitik, som vi har taget udgangspunkt i, hvor vi alle

sammen er interesserede i, at børn og unge skal have det godt i kommunen. Det kommer til at danne

grundlag for samarbejdet de kommende år. Det bliver prioriteret højere.

Konsulent, forvaltning

6.4

Kollegial sparring fremmer omsætning i praksis

Et fjerde centralt perspektiv fra de gennemførte casebesøg er, at

kollegial sparring og refleksion

kan understøtte omsætning i praksis.

Dette gør sig gældende på forskellige måder og i varie-

rende omfang i de deltagende institutioner. På flere institutioner er personalemøder et forum, hvor

vejledningsforløb ved læringskonsulenterne og kompetenceudviklingsforløbene ved VUDA bliver

drøftet og diskuteret. Her bliver mødet brugt til en fælles refleksion og planlægning af forskellige

forløb.

Der er også eksempler på, at der mellem fagprofessionelle gennemføres en observation af hinanden.

Det kan være i den daglige interaktion med børn i dagtilbud eller ved observation af undervisning,

hvor de fagprofessionelle efterfølgende kan drøfte og sammen reflektere over iagttagelserne. I den

sammenhæng indikerede den kvantitative analyse i kapitel 5, at der er sket en positiv, statistisk

signifikant udvikling i de fagprofessionelles oplevelse af den kollektive refleksion på institutionerne

(14,7 pct.). Det er blandt andet som følge af en positiv, statistisk signifikant udvikling i personale-

gruppens evne til at give hinanden feedback (22,2 pct.). Dette indikerer samlet, at de fagprofessio-

nelle, som har deltaget i satspuljeinitiativet, i højere grad har forudsætningerne for at yde en kolle-

gial sparring.

Vi får et punkt på dagsordenen til vores personalemøde. Det er nogenlunde det eneste tidspunkt, hvor vi

kan snakke om sådan noget. Jeg har også spurgt, om vi kan få en pædagogisk dag. Men de er ret fastlåste.

Men arbejde med det, det skal vi jo.

Pædagog, dagtilbud

Nu prøvede jeg at observere min kollegas undervisning. Hun gør det hele tiden i sin undervisning, og ele-

verne er engagerede. Det er blevet en del af hendes arbejdsform, at hun præsenterer teori og begreber, og

så får hun eleverne til at arbejde med begreberne på en demokratisk måde

Underviser, gymnasium

Nogle institutioner har yderligere planer om pædagogiske dage, hvor de fagprofessionelle sammen

drøfter, hvordan emner fra kapacitetsopbygningen kan omsættes i årsplaner og i selve undervisnin-

gen. Dette sker med et ønske om at sikre forankring af den nye viden og kompetencer efter forløbet

under satspuljeinitiativet. For flere af de deltagende institutioner gælder dog, at det er begrænset,

hvor konkrete de kan blive i deres beskrivelse af,

hvad

de vil gøre i forhold til omsætning og

hvordan.

6.5

Udvikling og forandring udfordres af drift og travlhed

På tværs af de gennemførte casebesøg er den daglige

drift og travlhed i hverdagen flere gange

fremhævet som en barriere

for at bringe læring fra kapacitetsopbygningen i spil. Både ledere og

fagprofessionelle fortæller, at kapacitetsopbygningen og omsætningen heraf kræver tid og ressour-

cer for de deltagende fagprofessionelle. Dette var også en pointe i midtvejsevalueringen, og det gør

sig stadig gældende, at det tager tid at deltage i vejledningsforløb ved læringskonsulenterne og

kompetenceudviklingsforløb ved VUDA, ligesom det er tidskrævende at skulle forberede sig til kom-

petenceudviklingsdagene. Efterfølgende er der også behov for tid til at omsætte viden og metoder

sideløbende med varetagelse af hverdagens normale opgaver.

En stor del af de interviewede fagprofessionelle på tværs af institutioner fortæller, at omsætningen

af kapacitetsopbygningen bliver udfordret og nogle gange nedprioriteret til fordel for mere obligato-

riske opgaver. Dette gør sig særligt gældende, når der opstår ændringer på institutionerne, fx opsi-

gelser, sygdom eller fyringer. Her fortæller flere, at fokus på udvikling og omsætning falder i bag-

grunden. Samtidig oplever de fagprofessionelle ikke, at ledelsen fastholder, at der skal være fokus

på, hvordan kapacitetsopbygningen kan sættes i spil.

Sammenhængende med udfordringer i hverdagen har flere institutioner også oplevet, at deres forløb

og arbejde blev afbrudt af COVID-19, som har betydet en nedlukning af institutioner og aflysning af

møder under udviklingsforløbene med læringskonsulenterne. Nogle institutioner, som har påbegyndt

et helhedsorienteret udviklingsforløb i den sidste del af satspuljeinitiativet (august 2019), beretter

om, at det har forsinket deres proces og gjort, at de ikke for alvor har fået sat gang i de ønskede

forandringer. Institutionerne har dog stadig en ambition om at fortsætte arbejdet.

Det har sådan set været fint, og så kommer der nogle eksamener og nogle andre ting, der fylder meget.

Udfordringen er at gøre det til en del af ens hverdagspraksis, og det tager noget tid, men det er en proces,

vi er i.

Underviser, ungdomsuddannelse

Vi har ikke fået det ud af det, vi kunne have fået, fordi vi har haft for travlt med andre ting, som har fyldt

for meget til, at vi har kunnet tage det med ud på skolen i den grad, det var nødvendigt.

Underviser, grundskole

På personalemødet snakker vi om, hvad der er relevant, rimeligt og realistisk. For der skal jo også være

nogle tilbage på gulvet. Vi har jo også en hverdag og nogle børn, der skal mødes med nærhed og nærvær.

Så der [på personalemødet] snakker vi om, hvad er egentlig realistisk. Det her er et projekt, som vi rigtig

gerne vil, men der er også alle mulige andre ting, der skal hænge sammen.

Leder, dagtilbud

6.6

Samlet vurdering af forudsætninger for praksisomsætning

Afsluttende for kapitlet kan det samlet konkluderes, at der er en række forudsætninger for en suc-

cesfuld implementering og omsætning i praksis af det udbytte, deltagerne har tilegnet sig gennem

aktiviteterne under satspuljeinitiativet.

Midtvejsevalueringen pegede på vigtigheden af ledelsesopbakning, og nærværende evaluering viser,

at forandringerne kræver en vedvarende opbakning, hvor ledelsen sikrer tid og rum til forberedelse,

videndeling samt erfaringsudveksling og deltagelse. Tilsvarende går det igen fra midtvejsevaluerin-

gen, at antallet af deltagere fra de enkelte institutioner har en betydning. Analysen viser således, at

flere deltagere fra samme institution skaber en større omsætning i praksis.

De fagprofessionelles egangement og tilgang er derudover af stor betydning for en succesfuld om-

sætning af udbyttet i praksis. Det er særligt vigtigt at skabe en sammenhæng til de strategier og

metoder, de fagprofessionelle allerede arbejder med, for at styrke de fagprofessionelles motivation.

Det er derudover nødvendigt, at de fagprofessionelle får den fornødne tid til kollegial sparring og

refleksion over arbejdet med demokrati og medborgerskab. Dette har vist sig at være en udfordring

for mange institutioner – en barriere, der også var fremtrædende i midtvejsevalueringen, og som

ikke er blevet mindre i lyset af COVID-19.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

BILAG 1: METODEBILAG

Dette bilag beskriver den metodiske tilgang og datagrundlaget for evalueringen. Nedenfor præsen-

teres først det samlede evalueringsdesign, herunder hvad evalueringen har undersøgt. Derefter

uddybes datagrundlaget, og afslutningsvis foretages en samlet vurdering af datakvalitet.

Evalueringsdesign

Evalueringen er bygget op om to dele: En implementeringsevaluering og en virkningsevaluering.

Evalueringen fokuserer særligt på de helhedsorienterede udviklingsforløb, herunder vejlednings-

forløb ved læringskonsulenterne og kompetenceudvikling ved VUDA. Det skyldes en mindre for-

ventning til transfer af viden til praksis i andre forløb, som er af lavere intensitet (fx inspirations-

forløbene i form af landsdækkende konferencer). Implementeringsevalueringen indeholder dog et

vist fokus på udvikling og formidling af materialer til fagprofessionelle. Evalueringen beskæftiger

sig ikke med den forudgående vidensindsamling.

Fokus i

implementeringsevalueringen

er at vurdere, hvorvidt satspuljeinitiativets aktiviteter er im-

plementeret som ønsket. Dette gælder på den ene side gennemførelse af udviklingsforløb og ka-

pacitetsopbygning under initiativet, herunder hvilke aktiviteter og forløb der er planlagt og gen-

nemført, samt hvor mange fagprofessionelle der har deltaget i forløbene. I denne del gør imple-

menteringsevalueringen ligeså status på udvikling og formidling af materialer. På den anden side

belyser implementeringsevalueringen kvaliteten af de gennemførte vejledningsforløb ved lærings-

konsulenter og kompetenceudviklingen ved VUDA. Dette sker ved at analysere, hvorvidt de fag-

professionelle oplever indsatserne som relevante og anvendelige i forhold til deres egen praksis og

behov.

Virkningsevalueringen

skal vise, hvorvidt og hvordan satspuljeinitiativet har bidraget til at styrke

de fagprofessionelles praksis og derigennem har medvirket til at styrke børn og unges demokrati-

ske kompetencer og modstandskraft. Dette gælder konkret, hvilket videns- og kompetencemæs-

sigt udbytte de fagprofessionelle har fået, samt hvilke ændringer dette medfører i den daglige

praksis. Med dette afsæt er det hensigten, at evalueringen skal vurdere, om det er sandsynligt, at

satspuljeinitiativet har bidraget til at styrke børn og unges modstandskraft. Det er her vigtigt at

have for øje, at der ikke er gennemført den forventede dataindsamling med børn og unge grundet

COVID-19

. Vurderingen i relation til virkningen for børn og unge tager derfor primært afsæt i de

fagprofessionelles udsagn. Dertil belyser virkningsevalueringen, hvad der bidrager til samt hæm-

mer ændringer i praksis.

25F

Det var intentionen at gennemføre kvalitative interviews med afsæt i et dilemmaspil blandt børn og unge over 11 år på alle instituti-

oner inden for skole-, fritids- og ungdomsuddannelsesområdet, der deltog i casebesøg i forbindelse med slutevalueringen. Grundet

COVID-19 har der været gennemført interviews med børn og unge fra tre institutioner.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Figur B1: Overordnet evalueringsdesign

TILRETTELÆGGELSE

OG GENNEMFØRELSE

AF KOMPETENCE-

UDVIKLING

OPLEVET RELEVANS

OG ANVENDELIGHED

AF KOMPETENCE-

UDVIKLING

STYRKET VIDEN,

HANDLEKOMPETENCE

OG PRAKSIS

STYRKET

MODSTANDSKRAFT

FOREBYGGELSE AF

RADIKALISERING OG

SOCIAL KONTROL

INDBERETNINGER

OBSERVATIONER

SPØRGESKEMA-

UNDERSØGELSE

FØR- OG EFTERMÅLING

CASESTUDIER

Variansbasererede analyser af sammenhænge mellem

kontekst, deltagerprofil, mekanismer, udbytte og virkning

Dybdestudier med

fokus på best practice

FORMATIV EVALUERING

Viden, som kan understøtte udvikling og justering af kompetenceudvikling og udviklingsforløb undervejs

SUMMATIV EVALUERING

Viden om, hvordan man kan skabe læringsmiljøer og fællesskaber, som styrker børn og unges

modstandskraft over for radikalisering og social kontrol

I nærværende rapport præsenteres den afsluttende evaluering af satspuljeinitiativet. Slutevalue-

ringen bygger videre på en midtvejsevaluering af satspuljeinitiativet fra juli 2019, der beskrev de

foreløbige erfaringer med udmøntningen af initiativet.

Satspuljeinitiativets forandringsteori

En central platform for opgaveløsningen af det ovenstående evalueringsdesign har været foran-

dringsteorien for satspuljeinitiativet. Forandringsteorien er udviklet i samarbejde mellem Rambøll

og STUK på en forandringsteoriworkshop, hvor formålet har været todelt. For det første har foran-

dringsteorien tydeliggjort kerneelementer, mekanismer, kontekst og ønskede resultater i satspul-

jeinitiativets indsatser. For det andet har et formål været at etablere et fælles strategisk sigte for

læringskonsulenternes understøttelse af satspuljeinitiativets implementering. Dette har skullet bi-

drage til at skabe en refleksion blandt læringskonsulenterne om, hvad kerneelementerne i indsat-

sen er, og hvilke mekanismer der skal føre til realisering af resultater på kort, mellemlang og lang

sigt.

I evalueringen af satspuljeinitiativet er det primære fokus på forandringer for de fagprofessionelle

på kort og mellemlang sigt. Evalueringen indeholder dog også et mindre kvalitativt element ved

dybdestudier, som afsøger umiddelbare forandringer for en udvalgt gruppe af børn og unge (re-

sultater på lang sigt).

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Figur B2: Forandringsteori for satspuljeinitiativet

RESULTATER PÅ

KORT SIGT

(FAGPROFESSIONELLE)

AKTIVITETER

RESULTATER PÅ

MELLEMLANG SIGT

(FAGPROFESSIONELLE)

RESULTATER PÅ

LANG SIGT

(BØRN, UNGE, FORÆLDRE)

MÅLSÆTNING

HELHEDS-

ORIENTEREDE

UDVIKLINGS-

FORLØB

VEJLEDNING

VED LÆRINGS-

KONSULENTER

KOMPETENCE-

UDVIKLING

VED VUDA

ØGET VIDEN MED

RELEVANS FOR

INDSATSEN

STYRKET

FAGPROFESSIONEL

PRAKSIS –

INDIVIDUELT OG

KOLLEKTIVT

VIDEN OG

KOMPETENCER TIL

DELTAGELSE I DET

NÆRE FÆLLESSKAB

KENDSKAB OG ADGANG

TIL REDSKABER OG

METODER

MOTIVATIONS-

FORLØB

ØGET HANDLEKOM-

PETENCE OG

HANDLEPARATHED

TILLIDSBASERET

RELATION MELLEM

FAGPROFESSIONEL OG

BØRN/UNGE, SAMT

DERES FORÆLDRE

KAN OMSÆTTE

VIDEN OG

KOMPETENCER TIL

PRAKSIS

DELTAGER I DIALOG,

KRITISK TÆNKNING

OG REFLEKSION

DEMOKRATI OG

MEDBORGERSKAB

FOREBYGGELSE AF

RADIKALISERING

OG SOCIAL

KONTROL I

DAGTILBUD,

FRITIDSTILBUD,

GRUNDSKOLER OG

UNGDOMS-

UDDANNELSER

INSPIRATIONS-

FORLØB

ØGET REFLEKSION

OVER EGEN OG

KOLLEKTIV PRAKSIS

STÆRKE OG SUNDE

BØRNE- OG

LÆRINGSFÆLLES-

SKABER

TILHØRSFORHOLD,

ANERKENDELSE OG

DELTAGELSE I

FÆLLESSKABET

STYRKET

FORSTÅELSE OG

TOLERANCE FOR

ANDRE

SYNSPUNKTER

Datakilder

Samlet skal nærværende slutevaluering vurdere, om implementeringen af tiltag og de virkninger,

som følger heraf, har bidraget til en realisering af satspuljeinitiativets formål. De centrale under-

søgelsesspørgsmål i slutevalueringen er vist i tabellen herunder. Som tabellen også viser, er der

indsamlet kvantitative og kvalitative data, som ligger til grund for analyserne i evalueringen. De

enkelte datakilder under hvert evalueringsniveau uddybes i det følgende.

Tabel B1: Evalueringsmatrice med undersøgelsesspørgsmål, fokus og datakilder

Evaluerings-

niveau

Implemente-

ring

Undersøgelsesspørgsmål

Er der gennemført de forventede indsatser og akti-

viteter i forbindelse med satspuljeinitiativet?

Oplever de deltagende fagprofessionelle indsatser

og aktiviteter som relevante og anvendelige for de-

res daglige praksis og arbejde?

•

Datakilder

Registreringsskema over planlagte og

gennemførte aktiviteter*.

Spørgeskemaundersøgelse om de

fagprofessionelles oplevelse af anven-

delighed og relevans af forløb.

Observationsstudier af kompetence-

udvikling ved VUDA (8).

Interviews med læringskonsulenter

(8) og kursusansvarlige fra VUDA (8).

Kvalitative casebesøg hos udvalgte

institutioner (17).

Spørgeskemaundersøgelse om de

fagprofessionelles oplevelse af egen

viden, redskaber, praksis og relation

til børn og unge, målt før og efter

deltagelse i forløb.

Kvalitative casebesøg hos udvalgte

institutioner (17).

•

Virkning

Bidrager satspuljeinitiativet til øget viden og nye

handlekompetencer hos fagprofessionelle, samt en

styrkelse af fagprofessionel praksis og styrkede læ-

ringsmiljøer?

Bidrager satspuljeinitiativet til forandringer i prak-

sis, så det kan sandsynliggøres, at børn og unges

modstandskraft mod ekstreme holdninger og bevæ-

gelser samt mod negativ social kontrol er styrket?

Hvilke drivkræfter og barrierer opleves i omsæt-

ning af viden i den lokale implementering?

Samlet

Har den implementerede indsats og de deraf føl-

gende virkninger bidraget til realisering af satspul-

jeinitiativets formål?

•

Den samlede analyse af ovenstående

datakilder og spørgsmål.

* Data er indsamlet af STUK. Alle øvrige data er indsamlet af Rambøll.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Registreringsskema over planlagte og gennemførte aktiviteter

I løbet af evalueringsperioden har STUK indsamlet oversigter over planlagte og gennemførte akti-

viteter i satspuljeinitiativet. Hensigten har været at monitorere, om de forventede indsatser er

blevet realiseret og dermed vurdere målopfyldelsen i implementeringen (udfoldet i kapitel 3).

Observationsstudier af kompetenceudviklingsaktiviteter

Observationsstudierne er blevet gennemført over otte forskellige gange. Formålet med observati-

onsstudierne har været at tilvejebringe viden om tilrettelæggelse og implementering af kompeten-

ceudviklingen samt skabe indsigt i, hvad der har været implementeret i indsatserne, fx aktiviteter-

nes tidsrum og længde samt opbygning og sammensætning.

Observationsstudierne har været udvalgt med fokus på at opnå en spredning i observationsmate-

rialet ud fra følgende kriterier:

•

Forløbstype (kompetenceudviklingsforløb ved VUDA, herunder F1, F2 og F3, samt aktiviteter

ved læringskonsulenterne).

Institutionstype (dagtilbud, grundskole/fritidstilbud, ungdomsuddannelse).

Geografi (øst og vest).

Samlet er der gennemført otte observationsstudier. Herunder ses en oversigt over, hvilke forløb

der har været observeret på.

Tabel B2: Oversigt over observationsstudier

Institutionstype

Dagtilbud

Skole/fritid

Ungdomsuddannelse

På tværs

Forløbstype

F1-forløb ved VUDA

F2-forløb ved VUDA

Vidensdag ved læ-

ringskonsulenter

F2-forløb ved VUDA

F3-forløb ved VUDA

Netværksdag ved læ-

ringskonsulenter

Inspirationsdag ved

læringskonsulenter

Geografi

Jylland

Sjælland

Observationsgang

Første ud af en gang

Fjerde ud af fire gange

Første ud af en gang

Tredje ud af fire gange

Fjerde ud af fire gange

Første ud af en gang

Observationsstudierne har sikret et indblik i de dynamikker, drivkræfter og barrierer, der har ud-

spillet sig i de konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, samt hvorvidt den konkrete kompeten-

ceudviklingssituation har matchet den intention, der har været planlagt.

Interviews med kursusansvarlige

Som en del af implementeringsevalueringen er der gennemført interviews med kursusansvarlige

fra VUDA. Der er samlet foretaget otte interviews med fire kursusansvarlige fra VUDA, herunder

fire forud for og fire efter observationen af kompetenceudviklingsforløb. I et tilfælde er den samme

underviser interviewet om to forløb. Formålet med det indledende interview har været at skabe en

forudgående viden om selve observationsdagen, herunder program og specifikke opmærksom-

hedspunkter til selve dagen. Hensigten med det efterfølgende interview har været at få viden fra

den kursusansvarlige om oplevelsen af kompetenceforløbet, herunder hvilke drivkræfter eller bar-

rierer, der var til stede for læring. Interviewene med de kursusansvarlige er blevet gennemført

enten telefonisk eller under observationsstudiet.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Interviews med læringskonsulenter

Som en del af implementeringsevalueringen er der gennemført otte interviews med fem lærings-

konsulenter fra STUK før casebesøg i forbindelse med den endelige evaluering. Nogle læringskon-

sulenter er interviewet to gange, hvis de har været ansvarlige for forløb i flere af de udvalgte

institutioner. Formålet med det indledende interview har været at skabe en forudgående viden om

selve institutionen, samt hvilke drivkræfter eller barrierer institutionen står over for. Interviewene

med læringskonsulenterne er blevet gennemført enten telefonisk eller via videomøde.

Måling af relevans og anvendelighed

Der er udsendt et spørgeskema til måling af anvendelighed og relevans af kompetenceudviklingen

ved VUDA og vejledning ved læringskonsulenter. Spørgeskemaet er udsendt til fagprofessionelle,

der har deltaget i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA. Har de fagprofessionelle ligeledes delta-

get i et vejledningsforløb med læringskonsulenterne, har de også haft mulighed for at svare på

spørgsmål vedrørende relevans og anvendelighed heraf. Spørgeskemaet er udsendt umiddelbart

efter de fagprofessionelles kompetenceudviklingsforløb ved VUDA er afsluttet.

Spørgeskemaet har været pålagt filtre alt efter, hvilken institution og kontekst de fagprofessionelle

har været i, samt efter hvilket forløb de har deltaget i. Dette betyder, at deltagerne på forløbene

har svaret på spørgsmål, der passer til deres kontekst, og som giver dem mulighed for at udtale

sig om det eller de forløb, de har erfaringer med.

Formålet med relevans- og anvendelighedsmålingen har været at afdække deltagernes vurdering

af den faglige relevans og anvendelighed af de gennemførte forløb. Dette vedrører, om de delta-

gende fagprofessionelle har oplevet indholdet i forløbets aktiviteter som relevante for deres gene-

relle pædagogiske praksis og arbejde, og at de med afsæt i forløbet har kunnet udvikle deres egen

faglige praksis.

Målingen har haft tre dimensioner:

•

Forløbenes relevans:

De fagprofessionelles oplevelse af, om forløbene har bidraget med ny

viden og redskaber, som er relevante i de fagprofessionelles kontekst.

Anvendelse af forløbene:

De fagprofessionelles oplevelse af, om forløbene har understøttet en

omsætning af den nye viden til praksis.

Kvalitet af forløbene:

De fagprofessionelles oplevelse af udbyttet af kompetenceudvikling og af

sparring og rådgivning fra læringskonsulenterne.

I nedenstående er de tre dimensioner udfoldet:

Tabel B3: Oversigt over dimensioner og indikatorer

Overordnet dimension

Relevans

Indikatorer

Vurdering af, hvorvidt forløbene har:

•

Bidraget med ny viden.

Bidraget med nye kompetencer.

Bidraget med nye handlemuligheder.

Imødekommet eksisterende behov i praksis.

Taget afsæt i styrkelse af den almene fagprofessionelle og pædagogi-

ske praksis.

Anvendelighed

Vurdering af, hvorvidt forløbene har:

•

Understøttet omsætning af ny viden og kompetencer i egen praksis.

Understøttet overførbarhed til egen praksis.

Sikret tilgængelighed for fagprofessionelle.

Understøttet anvendelsesmuligheder i forskellige institutionelle og lo-

kale kontekster.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Overordnet dimension

Kvalitet

Indikatorer

Vurdering af:

•

Hvorvidt kompetenceudviklingen har givet det ønskede udbytte.

Hvorvidt sparring med læringskonsulenterne har givet det ønskede

udbytte.

Kvaliteten af de forskellige dele af kompetenceudviklingen.

Overordnet tilfredshed med forløbet.

Nedenstående tabel viser, hvilke institutionstyper der har besvaret spørgeskemaet. Det høje antal

besvarelser fra dagtilbud og gymnasiale uddannelser afspejler, at flest fagprofessionelle fra de to

grupper har deltaget i kompetenceudvikling ved VUDA og vejledningsforløb ved læringskonsulen-

terne.

Tabel B4: Oversigt over besvarelser af anvendeligheds- og relevansmåling

Institutionstype

Dagtilbud

Folkeskole

Fritidstilbud/klub

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Andet

I alt

klasse, en PPR-medarbejder og en pædagogisk konsulent.

Antal gennemførte besvarelser

115

251

(svarprocent 54 pct.)

Note

Kategorien ”Andet” dækker hovedsageligt over undervisere på VUC, men også undervisere på ungdomsskole, 10.

Før- og eftermåling: Virkning af udviklingsforløb

For at måle virkningen af udviklingsforløbet er der gennemført en før- og eftermåling, hvor de

fagprofessionelle har besvaret samme spørgeskema før og efter deres deltagelse i et kompetence-

udviklingsforløb ved VUDA. Såfremt de fagprofessionelle har deltaget i flere forløb, er eftermålingen

udsendt tre måneder efter afslutningen af sidste forløb. Denne viden har bidraget til at evaluere,

hvordan de fagprofessionelle oplever udviklingen i deres praksis før og efter de kompetenceudvik-

lingsforløb, som de har deltaget i. Da deltagerne i perioden mellem før- og eftermåling også kan

have deltaget i andre aktiviteter under satspuljeinitiativet, herunder vejledningsforløb ved lærings-

konsulenterne og landsdækkende konferencer, er en ændring fra før- til eftermåling ikke kun ud-

tryk for betydningen af kompetenceudviklingen ved VUDA.

Selve målingen har haft fokus på de forventede resultater på kort og mellemlang sigt for de fag-

professionelle (jf. figur B2: Forandringsteori for satspuljeinitiativet) og har derfor disse som de

overordnede dimensioner. I tabellen herunder præsenterer vi indikatorerne for før- og eftermålin-

gen.

Tabel B5: Indikatoroversigt

Overordnet dimension

Operationalisering af indhold

RESULTATER PÅ KORT SIGT FOR DE FAGPROFESSIONELLE

Øget viden med relevans for

indsatsen

•

Kendskab og adgang til red-

skaber og metoder

•

Øget viden om og forståelse af pædagogisk/didaktisk arbejde med de-

mokratisk deltagelse, kritisk tænkning og kontroversielle emner.

Øget viden om de nævnte temaers sammenspil med forældresamar-

bejde.

Konkrete redskaber til at arbejde med demokratisk deltagelse, kritisk

tænkning og kontroversielle emner.

Redskaber til forældreinddragelse omkring demokratisk deltagelse, kri-

tisk tænkning og kontroversielle emner.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Overordnet dimension

Øget handlekompetence og

handleparathed

Operationalisering af indhold

•

Handlekompetencer i forhold til demokratisk deltagelse, kritisk tænk-

ning og kontroversielle emner.

Handlekompetencer i forhold til at engagere og inddrage forældre.

Konkrete redskaber og handlekompetencer til at arbejde undersøgende

og udviklende med egen praksis.

En fælles og systematisk tilgang til kollektiv refleksion i forhold til prak-

sis med demokrati og medborgerskab.

Øget refleksion over egen og

kollektiv praksis

•

RESULTATER PÅ MELLEMLANGT SIGT FOR DE FAGPROFESSIONELLE

Tillidsbaseret relation mellem

fagprofessionel og børn/unge,

samt deres forældre

Stærke og sunde børne- og

læringsfællesskaber

•

Styrket fagprofessionel prak-

sis – individuelt og kollektivt

•

Kvaliteten af relationen mellem den enkelte fagprofessionelle og

børn/unge.

Kvaliteten af relationen mellem den samlede personalegruppe og

børn/unge.

Demokratiske børnefællesskaber, der understøtter deltagelse, kritisk

tænkning og dialog om kontroversielle emner.

Læringsfællesskaber med demokratiske værdier og plads til uenigheder

– blandt børn/unge og de fagprofessionelle.

Demokrati og medborgerskab som en del af den almene praksis.

Institutionen har rammer, der støtter arbejde med demokrati og med-

borgerskab.

Nedenstående tabel viser fordelingen af respondenter, der har gennemført henholdsvis før- og

eftermålingen. I alt har 499 har været tilmeldt kompetenceudvikling ved VUDA og er derfor blevet

tilsendt førmålingen. Seks af de i alt 499

tilmeldte

deltagere har ikke modtaget målingen, fordi de

allerede ved udsendelsen af førmålingen meddelte, at de var blevet forhindret i at deltage. Af de

resterende 493 tilmeldte har 300 gennemført førmålingen svarende til en svarprocent på 61 pct.

Alle, der har besvaret førmålingen, har også modtaget en eftermåling. Heraf har 148 også gen-

nemført eftermålingen. Det er disse 148, svarende til 30 pct. af deltagerne, der indgår i analyser

af forløbenes virkning. Der er foretaget rykkermails ad to omgange for at højne svarprocenten i

førmålingen. Ved eftermålingen er der derudover foretaget telefonisk opfølgning hos respondenter,

der efter to rykkermails endnu ikke havde besvaret eftermålingen.

Tabel B6: Fordeling af respondenter i før- og eftermålinger

Institutionstype

Dagtilbud

Grundskole

Fritidstilbud

Gymnasial

EUD

Andet

Stilling

Leder (dagtilbudsleder/skolele-

der/rektor)

Pædagogisk leder/afdelingsleder

Lærer

Pædagog

Pædagogisk medhjælper

Respondenter der har gen-

nemført førmåling

(n=300)

32 pct.

13 pct.

6 pct.

26 pct.

7 pct.

16 pct.

Respondenter der har gennem-

ført eftermåling

(n=148)

37 pct.

10 pct.

5 pct.

25 pct.

7 pct.

15 pct.

11 pct.

44 pct.

21 pct.

1 pct.

12 pct.

15 pct.

40 pct.

22 pct.

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

Institutionstype

Andet

Køn

Kvinde

Medlem af styregruppe

Ja, medlem af styregruppe

arbejder og en pædagogisk konsulent.

Respondenter der har gen-

nemført førmåling

(n=300)

13 pct.

Respondenter der har gennem-

ført eftermåling

(n=148)

12 pct.

72 pct.

75 pct.

21 pct.

26 pct.

Note

Kategorien ”Andet” dækker hovedsageligt over undervisere på VUC, men også undervisere på 10. klasse, en PPR-med-

De relevante baggrundsdata er kun tilgængelige for deltagere, der har besvaret førmålingen, hvor-

for det er ikke muligt at analysere, hvorvidt de, der har besvaret både en før- og eftermåling,

repræsenterer de deltagere, der ikke har besvaret en førmåling. For at få en stærkere indikation

af hvorvidt de 148, der indgår i analyserne, er repræsentative for en større andel af deltagerne, er

der imidlertid foretaget en repræsentationsanalyse med de 300, der

har

gennemført førmålingen.

Af tabellen ovenfor fremgår det, at der ikke er store forskelle i fordelingen på baggrundskarakteri-

stika blandt dem, der har gennemført henholdsvis før- og eftermålingen (der er ikke statistisk

signifikante forskelle). Dette styrker tiltroen til, at analyserne af virkningen er repræsentative for

de 300, der har gennemført førmålingen. Der er en mindre overrepræsentation af deltagere fra

dagtilbud og styregruppemedlemmer blandt gruppen, der indgår i analysen. Overrepræsentationen

er ikke statistisk signifikant – dog ved vi fra interviews, at mange fagprofessionelle fra dagtilbud

har haft en positiv oplevelse af forløbet, og det er også sandsynligt, at styregruppemedlemmer er

mere positive over for forløbet end andre. Der må derfor tages forbehold for, at dette kan skabe

en lille positiv bias i resultaterne. Det er derudover ikke muligt at teste, om der en generel positi-

vitetsbias i den forstand, at de, der har fået mest ud af forløbet, også er mere tilbøjelige til at

besvare eftermålingen. Dette må der også tages forbehold for i tolkningen af resultaterne.

Analyse af data fra før- og eftermåling (virkningsevaluering)

Der er for alle spørgsmål i før- og eftermålingen foretaget en parret t-test, der tester, hvorvidt der

er en statistisk signifikant udvikling i den gennemsnitlige score for spørgsmålet. Derudover er der

for hvert emne i spørgeskemaet konstrueret et indeks, der summerer den gennemsnitlige score

for alle spørgsmål inden for emnet.

Indeksene er konstrueret således, at respondenten skal have reelle svar (det vil sige andet end

”ved ikke”) på minimum 2/3 af spørgsmålene for at blive tildelt en score på indekset. Derfor vil der

ved nogle indeks være op imod 20 respondenter, der ikke indgår i indekset, fordi de har svaret

”ved ikke” til mere end 1/3 af spørgsmålene, der indgår heri. Overholdes dette kriterie, erstattes

”ved ikke”-svar med den gennemsnitlige værdi af respondentens øvrige svar inden for emnet. I

indekset for viden indgår eksempelvis syv spørgsmål, hvorfor respondenter skal have svaret andet

end ”ved ikke” til mindst fem af spørgsmålene for at indgå i den gennemsnitlige score for indeks-

konstruktionen. På den baggrund er otte respondenter frasorteret i indekset. En respondent, der

har svaret på fem af de syv spørgsmål vil indgå i indekset med gennemsnitscoren for de fem

spørgsmål.

Kvalitative casebesøg

Som supplement til ovenstående datakilder har der været gennemført dybdestudier i form af ca-

sebesøg på udvalgte institutioner, som har deltaget i et vejledningsforløb ved læringskonsulenterne

og i kompetenceudviklingsforløb ved VUDA. Formålet med casestudierne har været at afdække de

fagprofessionelles oplevelse af satspuljeinitiativets kvalitet og relevans, at kortlægge oplevelsen af

vejledningsforløb og kompetenceudviklingsforløb, udbyttet af forløbene, herunder gode eksempler

på omsætning i praksis, samt at tilvejebringe viden om omsætning af ny viden og kompetencer i

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

praksis, herunder drivkræfter og barrierer. Institutionerne er udvalgt til casebesøg på baggrund af

følgende kriterier:

•

Forløbstype (kompetenceudviklingsforløb ved VUDA, herunder F1, F2 og F3, samt aktiviteter

ved læringskonsulenterne).

Institutionstype (dagtilbud, grundskole/fritidstilbud, ungdomsuddannelse).

Geografi (Jylland, Fyn og Sjælland).

Antal deltagere fra samme institution, som har indgået i forløb.

Kriterierne har sikret en spredning på oplevelser med de forskellige forløbstyper ud fra instituti-

onsperspektiv. Nedenstående viser en oversigt over gennemførte casebesøg. De casebesøg, der er

markeret med rødt, angiver institutioner, der har deltaget i både midtvejs- og slutevalueringen.

Tabel B7: Oversigt over casebesøg

Besøg

Casebesøg 1

Casebesøg 2

Casebesøg 3*

Casebesøg 4*

Casebesøg 5*

Casebesøg 6

Casebesøg 7

Casebesøg 8

Casebesøg 9*

Casebesøg 10*

Casebesøg 11*

Casebesøg 12

Casebesøg 13

Casebesøg 14*

Casebesøg 15*

Casebesøg 16*

Casebesøg 17*

Instituti-

onstype

Dagtilbud

Skole/fritid

Gymnasial

EUD

Type af kompetence-

udviklingsforløb

F1 og F2

F2 og F3

F1 og F3

F2 og F3

F1, F2 og F3

Antal deltagere

160

Geografi

Sjælland

Jylland

Fyn

Sjælland

Jylland

Sjælland

Fyn

Jylland

Sjælland

Fyn

Sjælland

*Grundet COVID-19 er casebesøg afholdt virtuelt/telefonisk.

På casebesøgene er der gennemført interviews med ledelsesrepræsentanter og udvalgte medar-

bejdere. Dertil er der på enkelte casebesøg gennemført interviews med børn og unge, ligesom der

under eller efter casebesøgene er gennemført interviews med strategiske aktører. De strategiske

aktører vil typisk være andre fagprofessionelle med kendskab til institutionernes målgruppe, ek-

sempelvis fra andre institutioner eller den kommunale forvaltning.

Formålet med ledelsesinterviewet har været at afdække den overordnede lokale organisatoriske

implementering af indsatsen, hertil ledelsens vurdering af anvendelighed og relevans i forhold til

organisatoriske og lokale vilkår.

Gruppeinterviewene med medarbejdere har været opdelt i interviews med medlemmer af styre-

gruppen for institutionens projekt under satspuljeinitiativet og medarbejdere, der har været på

kompetenceudvikling. Fokus har været på medarbejdernes oplevelse af de aktiviteter, de har del-

taget i, deres vurdering af udbytte samt deres oplevelse af omsætning af læring i praksis.

Børne- og ungeinterviewene har taget udgangspunkt i dilemmaspillet ’Holdninger på spil’, hvor de

tematiske refleksionsspørgsmål er blevet brugt som redskab til at afdække virkning og relevans af

de fagprofessionelles brug af satspuljeinitiativet målrettet børn og unge

Børn og unge, der har

deltaget i interviews, har været fra 11 år og opefter. Det var intentionen at gennemføre børne- og

Satspuljeinitiativet ’Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ungdomsuddannelser’

ungeinterviews på alle institutioner inden for skole-, fritids- og ungdomsuddannelsesområdet, der

deltog i casebesøg i forbindelse med slutevalueringen (i alt syv institutioner). Grundet COVID-19

har det dog kun været muligt at gennemføre interviews med børn og unge fra tre institutioner.

Interviews med strategiske aktører har haft fokus på at afdække, hvordan forskellige aktører rundt

om institutionerne har oplevet arbejdet med demokrati og medborgerskab, herunder hvilken be-

tydning arbejdet har for målgruppen.

Kvaliteten af data

Denne evaluering hviler på et bredt datagrundlag, som er tilvejebragt via en kombination af kvali-

tative og kvantitative datakilder, der samlet set vurderes at give et solidt fundament for evalue-

ringens konklusioner.

Der skal imidlertid tages højde for de undervejs nævnte forbehold. I vurderingen af de gennemførte

aktiviteter (kapitel 3) er et vigtig forbehold, at datagrundlaget har været mindre gennemskueligt

for evaluator. Der er i registreringsarket ikke korrigeret for deltagelse af de samme fagprofessio-

nelle i flere forløb, ligesom der ikke er registreret frafald af tilmeldte deltagere.

For relevans- og anvendelighedsmålingen (kapitel 4) er et væsentlig forbehold, at analyserne i

overvejende grad dækker over oplevelsen for deltagere fra dagtilbud og gymnasiale uddannelser,

fordi langt størstedelen af respondenterne er fra disse to grupper. I analysen af vejledningsforløbet

er det derudover et forbehold, at det kvantitative datagrundlag er meget lille.

For virkningsevalueringen (kapitel 5) er et forbehold, at der er en lille overrepræsentation af del-

tagere fra dagtilbud og en større andel af styregruppemedlemmer i respondentgruppen, der indgår

i analysen, i forhold til andelen blandt dem, der har besvaret førmålingen. Overpræsentationen er

ikke statistisk signifikant, men den kan skabe en mindre positivitetsbias. Styregruppemedlem-

merne har et indgående kendskab til arbejdet og skal motivere dette på institutionerne. Det er

derfor sandsynligt, at de vil være mere positive over for forløbet end andre deltagere. Det er der-

udover ikke muligt at lave yderligere test af, om der er en generel positivitetsbias i virkningseva-

lueringen.