BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 28: Program for lukket møde med høringsparterne vedr. B 21 (Ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen, folketingsåret 2018-19, 1. samling) den 28. november 2019 i lokale 1-133

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Undervisningsudvalget 2018-19

B 21 Bilag 2

Offentligt

FOLKETINGET

HØringssvar over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med

under 9 timers støttebe hov (B 21)

Enhedslisten fremsatte den 23. oktober 2018 Forslag til beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig

støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21).

Enhedslisten foreslår, at forældre til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte i folkeskolen, får

mulighed for at få deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.

B 21 blev 1. behandlet i Folketinget den 6. december 2018, hvorefter B 21 blev henvist til udvalgsbehandling

i Folketingets Undervisningsudvalg.

Undervisningsudvalget besluttede at sende B 21 i høring på Høringsportallen og til de myndigheder,

organisationer og foreninger m.m., som fremgår af oversigten nedenfor.

B 21 blev sendt i høring den 21. januar 2019 med høringsfrist den 20. februar 2019.

Høringsliste.

Høringssvar_fra:

ADHD-foreningen

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Socialministeriet

Danmarks Lærerforening

Dansk Blindesamfund

Dansk_Center_for_Undervisningsmiljø

Dansk Psykolog Forening

Danske Handicaporganisationer

Danske Skoleelever

Det Centrale Handicapråd

Fagforbundet FOA

Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL)

Frie Skolers Lærerforening

Landsforeningen Autisme

Landsorganisationen for sociale tilbud

Landssamråd for PPR-chefer

Ordbli nde/dysleksiforeni ngen

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund

Høringssvarene er vedlagt i alfabetisk rækkefølge.

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 28: Program for lukket møde med høringsparterne vedr. B 21 (Ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen, folketingsåret 2018-19, 1. samling) den 28. november 2019 i lokale 1-133

HØringssvar B 21

Indhoidsfortegnelse:

Side:

ADHD-foreningen

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Socialministeriet

Danmarks Lærerforening

Danske Handicaporganisationer

Fagforbu nUet FOA

Landsforeningen Autisme

Landssamråd for PPR-chefer

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

4-5

8-12

14-15

16-18

19-20

22-23

Undervisningsudvalget (UNU)

Folketinget

GØRADHDTIL

HÄBOG HANDLEKRAFT

Odense d. 14.2.2019

Høring over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med un

der 9 timers støttebehov (B 21).

ADHD-foreningen bifalder det fremsatte beslutningsforslag om ret til at klage over utilstrækkelig støtte

i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21).

Der er behov for at give forældre, eller forældremyndighedsindehavete, til børn, der har behov for

under 9 timers ugentlig støtte, mulighed for at få klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenæv

net for Specialundervisning.

ADHD-foreningen finder, at der i dag mangler en sådan mulighed for at tilgodese børnenes behov for

god, veltilrettelagt og tilstrækkelig støtte

Folkeskolen.

ADHD-foreningen finder også, at det vil være en fordel med ankemuligheden i den henseende, at det

giver forældre mulighed for at få vurderet den, af skoleledelsen tilbudte støtte til det enkelte barn.

Med intens hilsen

ADHD-foreningen

Camilla Louise Lydiksen

Tlf.: 28191918

E: [email protected]

AD H

D-foren

n gen

Pakhusgården 50

Tlf. 70 21 50 55

e: [email protected]

5000 Odense C

www.adhd.dk

CVR: 12771975

Til: Undervisningsudvalget

Børne

og Kufturchefforeningen

Dato: 12.02.2019

Horingssvar vedrørende beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig

støtte

i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov

(B 21)

Børne- og Kulturchefforeningen, BKF, takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.

beslutningsforslaget om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med

under 9 timers støttebehov.

BKF

mener grundlæggende, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre

beslutningsforslaget.

Specialpædagogisk bistand i under 9 timer om ugen er typisk karakteriseret ved at omhandle

meget forskellige former for bistand, som, afhængig af type og barnets udfordringer, også

varierer over tid. Dvs, at skolen konkret iværksætter, øger og mindsker bistanden efter det

konkrete behov i en løbende prioritering. Dette i overensstemmelse med de nationale

inklusionsbestræbetser. Der er dermed tale om en fleksibel ordning, hvor timetallet kun er én

affaktoreme. Jf. vejledningen til bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisn ing er

der inden for skolens rammer allerede en

række

muligheder for at iværksætte bistand ud fra

skoleleders faglige skøn og i dialog med forældrene.

Specialpædagogisk bistand ydes,jf. inklusionsbestræbelseme, primært som en støtte til det

pædagogiske miljø omkring et barn, således at barnet tilbydes rammer, som gør det muligt

for det at have en god skoledag. Der er derfor i udgangspunktet ikke tale om alene en

personbundet støtte, idet flere børn kan have gavn af samme indsats. Det er derfor også

yderst vanskeligt at opgøre, nøjagtig hvor mange timer der er behov for eller hvor mange

timer der konkret anvendes i forhold til det enkelte bam.

BKF

anser det for fagligt

(pædagogisk såvel som økonomisk) uhensigtsmæssigt at institutionalisere en praksis, hvor

der tages udgangspunkt i, at bistand under 9 timer er bundet til ét bam og er en permanent

foranstaltning.

Det er BKFs vurdering, at skoleledeme har kompetencen og kvalifikationen til at fastsætte de

konkrete indsatser; form såvel som indhold. Der er allerede klageadgang såfremt forældrene

mener behovet overstiger de 9 timer, ligesom forældrene kan bede om en pædagogisk-

psykologisk vurdering hos PPR, såfremt de er usikre på, om barnet udvikler sig som ønsket.

En vurdering

af,

at der er behov for yderligere støtte vil normalt føre til, at sagen behandles

som en egentlig visitationssag. I praksis oplever

3KF

desuden, at utilfredse forældre

henvender sig til forvaltning eller kommunalbestyrelse, hvorefter sagerne vurderes.

•i

Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7,2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, F-mail: bkf(bkchefer.dk

Børne-

og Kulturchefforeningen

BKF

vil endelig anføre, at en ændring hvor der gives ktageadgang til Klagenævnet for

Specialundervisning forventeligt vil medføre en ikke ubetydeLig administrativ og

ledelsesmæssig opgave på skolerne og i den kommunale administration.

Med venlig hilsen

Anne Vang Rasmussen

formand for

BKF

Gorm Bagger Andersen

Formand for Skolenetværket

Helte Støve

Formand for Børne- og familienetværket

Eventuelle henvendelser til:

formand

for

bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, [email protected]

formand for Skolenetværket Gorm B. Andersen, [email protected]

Formand for Børne- og Familienetværket Helle Støve, [email protected]

Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf(bkchefer.dk

Til Undervisningsudvalget

Børne- og Socialministeriet takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Børne- og Socialministeriet har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Lars Simonsen

Jura og International

Mobil: +45 41 85 11 05

Fççj,

Børne-og

Sociatmnisteriet

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.socialministeriet.dk

Twitter Linkedin

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Holmens Kanal 22

Horingssvar fra Danmarkslærerforening vedr. beslutningsforslag om ret til

klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers

støttebehov (B 21)

1$.

februar

2019

S2019-003544

D2019-042564

Kære Folketingets Undervisningsudvalget

Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at kommentere

beslumingsforslag om ret til Mage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til

børn med under 9 timers støttebehov (B 21)

Danmarks Lærerforening støtter forslaget, og ser frem til at alle elever med

specialpædagogisk støttebehov, får ret til at Mage over den tildelte eller

manglende støtte uanset størrelsen på dette behov.

Allerede da inklusionsloven blev fremsat påpegede foreningen, at loven ide

gav elever, der tidligere fik tildelt almindelig specialpædagogisk støtte,

retssilderhed for, at de frem over ville modtage den berettigede støtte i

henhold til gældende regler.

Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, er der i dag mange

fejl i forbindelse med kommunernes tildeling af specialpædagogisk støtte i mere

end 12 lektioner/9 timer. Med vedtagelse af beslutningsforslaget og senere

vedtagelse af regelændringer, er der mulighed for at styrke kvaliteten i

kommunernes sagsbehandling og i kvaliteten af den tildelte specialpædagogiske

støtte til alle elever med behov herfor.

På vegne af Danmarks Lærerforening

eane eSjø

and for unde sningsudvalget i Danmarks Lærerforening

og medlem af Hovedstyrelsen

Danmarks Lærerforening

Vandkunsten 12

1467 København K

33 69 63 00

dtf9dLf.org

www.dtf.org

Danske Handicaporganisationer

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Undervisningsudvalget

unutft.dk

Taastrup, den 20. februar 2019

Sag 20-2019-00078

—

Dok. 419502/kwk_dh

Høringssvar over beslutningsforslag om ret til klage over

utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers

støttebehov (B 21)

Indledningsvist vil vi i Danske Handicaporganisationer (DH) gerne kvittere for, at

Undervisningsudvalget har sendt dette beslutningsforslag i høring, så vi og andre

organisationer har mulighed for at bidrage med vores perspektiver. Det sætter vi stor pris på,

da skolegang for børn med handicap er et helt afgørende område for os.

I Handicaporganisationerne mener vi, at en ldageadgang for elever med under ni timers

støtte om ugen, vil være et vigtigt og kæmpestort positivt fremskridt for familier til børn

med handicap.

I det følgende vil vi gerne bidrage med nogle eksempler på, hvorfor vi bakker varmt op om

forslaget.

Bedre klageadgang giver bedre skolegang

Vi vil gerne slå fast, at vi er store tilhængere af,

børn med handicap skal iniduderes og

være en del af den almindelige undervisning. For børn, der har et støttebehov under ni timer

om ugen giver det god mening at styrke inldusionen i den almindelige undervisning i stedet

for at skulle gå i specialldasse eller specialskole.

Forældre, lærere og ledelse på landets skoler har uden tvivl et fælles mål

om, at

børn med

handicap skal have den rette støtte i undervisningen, så de trives og udvikler sig fagligt og

socialt. Når inidusion af børn med handicap fungerer, har forældrene ikke behov for at klage

over den tildelte eller manglende støtte.

Men når inldusionen slår fejl og dialogen og samarbejdet mellem forældre, lærere og ledelse

går i hårdknude, har forældrene behov for at kunne klage til en uvildig instans, så barnet

sikres den nødvendige støtte til at kunne gennemføre skolegangen bedst muligt.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen

Astma-Allergi Danmark

Danmarks Bløderforening

•

Lungeforeningen

Psoriasisforeningen

•

Dansk Blindesamfund Foreningen Danske

DøvBlinde

•

Epilepsiforeningen

•

Dansk Fibromyalgi-Forening

Dansk Handicap Forbund

•

Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede

Danske Døves Landsforbund

Diabetesforeningen

•

Stammeforeningen

Danmark

•

Gigtforeningen

•

Hjemesagen

•

Hjerneskadeforeningen

•

Høreforeningen

Landsforeningen Autisme

Landsforeningen LEV

•

SIND

Landsforeningen for psykisk sundhed

•

Cystisk Fibrose Foreningen

•

Muskeisvindfonden

•

Nyreforeningen

•

Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark

•

Osteoporoseforeningen

•

Parkinsonforeningen

UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen

Sammenslutningen at Unge Med

Handicap

Scieroseforeningen

Spastikerforeningen

Stomiforeningen COPA

Stofskifteforeningen

Dansk Cøliaki Forening

Kristoffer kom ikke i skole i mere end et halvt år

I sommer hørte vi i DR historien om 8-årige Kristoffer, som ikke korn i skole i mere end et

halvt år’. Kristoffer er født med alvorlig hjerneskade og har cerebral parese (spastiske

lammelser). På grund afhjemeskaden kan det være livstrnende, hvis Kristoffer slår hovedet.

Kristoffer har brug for støtte til at få tøj på. Han kommer let alvorligt til skade og skal

støttes i legen med de andre børn. Han har behov for hjælp til at trække sig tilbage fra

undervisningen eller frikvarterer, når han bliver overstirnuleret.

I 0. klasse havde Kristoffer en støtteperson til det praktiske i 20 timer om ugen og det gik

fint. Midt i 1. klasse skærer skolen uden videre støtten ned til blot halvanden time om ugen

til idrætstirnerne. Forældrene er i dialog med skolens leder om Kristoffers behov for støtte.

PPR er inddraget. Kristoffers læge fra Rigshospitalet udtaler sig om Kristoffers støttebehov

som følge afhjemeskaden. Men skolelederen ændrer ikke sin beslutning. Forældrene klager

til Klagenævnet for Specialundervisning over den manglende støtte, men klagen afvises af

nævnet. Det skyldes, at Kristoffer får praktisk hjælp

og ikke

specialttndervisning eller

specialpædagogisk bistand. Derfor har Kristoffers forældre ikke

mulighed for at klage til en

uvildig instans over den manglende støtte. I mellemtiden holder forældrene Kristoffer

hjemme, da de er bange for, at han vil komme alvorligt til skade uden støtte. Først mere end

et halvt år senere kommer Kristoffer tilbage i skole igen, da han flytter til en anden

folkeskole. Her har skolelederen i øvrigt forøget støtten til 30 timer

om ugen.

Dette er bare en enkelt fortælling. Men den illustrerer behovet for at give forældrene

klagemulighed hos en uvildig instans over et skoletilbud, der ikke imødekoirtrner barnets

behov.

Inklusion giver god mening

Siden “inklusionsloven” blev vedtaget i 2012, har vi støttet intentionen om, at flere børn

skulle inkluderes i den almindelige skole, hvis det overhovedet giver mening ift. det enkelte

barn. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at gode fællesskaber og inkluderende læringsmilj øer

gavner alle børn med og uden handicap. Vi har set gode eksempler på, at det godt kan lade

sig gøre.

—

Vellykket inidusion forudsætter imidlertid bl.a., at skolerne råder over de nødvendige

ressourcer, så de fx kan etablere en to-lærerordning eller lave mindre hold. Det kræver også,

at lærerne har fået tilstrækkelig viden om handicap og har kompetencer ift. at kunne

undervise elever med særlige behov. Og så skal der etableres en god dialog mellem

forældre, lærere og skolens ledelse om børnenes behov, udvikling og trivsel.

derhen

I handicaporganisationerne har vi været tålmodige, for det er forventeligt, at der i

overgangen til øget inklusion i praksis vil være udfordringer med at skabe iniduderende

læringsmilj øer. Desværre oplever vi stadig, at problemerne ikke er løst.

En bred gruppe børn med handicap oplever udfordringer med inklusion

Vi er meget bekymrede over, at vi stadig får mange henvendelser fra familier til børn med

handicap om, at inklusionen ikke fungerer. Antallet er henvendelser er ikke faldet. Tvært

imod. Det drejer sig om en bred gruppe af børn med handicap, der oplever forskellige

udfordringer. Forældrene har oftest haft en længerevarende dialog nogle gange over flere

år med både lærere og ledelse om barnets behov og skoletilbud. Mange fortæller, at de

oplever, at skolen ikke har ressourcer til at tildele den nødvendige støtte, fordi skolen i

forvejen er økonomisk hårdt presset og fx ikke kan sætte en ekstra voksen ind i klassen. I

nogle tilfælde går dialogen med skolen helt i hårdknude og i de værste tilfælde mistrives

barnet i en sådan grad, at barnet ikke kommer i skole i lang tid.

—

Fælles for dem er, at forældrene ikke kan klage til en uvildig instans over barnets

skoletilbud, når de ikke oplever, at barnet får den nødvendige støtte i skolen. Forældrene

kan klage til samme skoleleder, der allerede har truffet beslutning om støtte. Vi ved, at

mange forældre føler sig magtesløse og dybt fnistrerede over den fastlåste situation. Det

ramnier børnene hårdt. For vi ved, at skole og uddannelse er ekstra vigtigt, når mennesker

med handicap skal klare sig på arbejdsmarkedet senere i livet.

Det kan eksempelvis være børn, der er ordblinde. De har et behov for ekstra støtte, men er

oftest inkluderet i den almindelige undervisning med eksempelvis to timers støtte om ugen.

Støtten gives fx som instruktion i at anvende hjælpemidler i undervisningen og til at sikre, at

eleven fagligt er med. Men mange forældre til ordblinde elever oplever, at eleven ikke får

den rette støtte eller slet ingen støtte får. Fx når engelsklæreren eller matematiklæreren

mangler viden om, hvordan hjælpemidlerne skal anvendes i undervisningen. Det betyder, at

barnet fagligt sakker bagud i disse fag. Forældrene kan ikke kan klage over den manglende

støtte hos klagenævnet, da barnets støttebehov klart ligger under grænsen på ni timer.

Et andet eksempel er børn med diabetes. De har heller ikke behov for specialundervisning,

men kan derimod have behov for personlige assistance. Her oplever forældrene

eksempelvis, at skolens personale ikke kanlvil påtage sig at hjælpe eleverne, fx hvis klassen

skal på en tur. Det kan betyde, at eleven må blive hjemme. Det opleves som meget

ekskluderende.

Vi kender til tilsvarende eksempler på børn med fysiske handicap, der ikke kan komme med

på udflugter eller lej rskole fordi undervisningen ikke er tilrettelagt på en iniduderende

måde.

I disse tilfælde har forældrene ikke muligheder for at klage til en uvildig instans over den

manglende støtte og inldusion i undervisningen.

Et fjerde eksempel er børn med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD. De er ofte

normalt (eller endda særligt) begavede, men har brug for ekstra støtte for at kunne deltage i

skolen. Mange af disse børn vurderes at have et støftebehov under ni timer om ugen og

forældrene vil gerne have, at eleven bliver inkluderet på den lokale folkeskole. Desværre

hører vi ofte om tilfælde, hvor inldusionen slår fejl. Hvor børnene sidder isolerede i klassen

og ikke deltager i hverken faglige eller sociale fællesskaber. Hvor lærerne ikke har den

fornødne viden og ressourcer til at skabe inkluderende læringsmiljoer. Hvor mistrivsien

fører til uhensigtsmæssig, udadreagerende adfærd. Hvor børnene udvikler angst og bliver

selvskadende. Vi hører fortsat om mange tilfælde, hvor børnenes mistrivsel udvikler sig til

skolevægring. Men forældrene kan ikke klage til en uvildig instans over skolens

inidusionsindsats, da barnet har et støttebehov under ni timer. Det er ikke godt nok.

—

Behov for styrket retssikkerhed

Det er netop børn med handicap, der er inkluderet i den almindelige folkeskole,

som

kommer i klemme og som har brug for en styrket retssildcerhed. Når inidusionen slår fejl

skal forældrene

kunne

få en uvildig vurdering af, om tildelingen af støtte imødekommer

barnets behov.

Vi ved, at mange kommunei-s og skolers økonomi er presset til det yderste. Det kan betyde,

at skolelederne kan blive nødt til at træffe beslutninger af hensyn til det samlede budget, der

ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i det enkelte barns behov for støtte. For det koster

selvfølgelig penge at afsætte ekstra ressourcer til en elev eller klasse.

I Skole & Forældres Forældrerådgivning fortæller mange forældre, at skolen afviser at

hjælpe deres børn med henvisning til, at skolen ikke har nogen penge2. Af den nye

årsrapport fra Forældrerådgivningen

fremgår

det, at spørgsmål om inklusion og visitation til

støtte er den mest hyppige henvendelsesårsag3. Det underbygger vores oplevelse af, at der i

mange tilfælde er uenigheder mellem forældre, lærere og skoleledelse om inklusion og

tildel ing af støtte.

Gentagende undersøgelser fra Danmarks Lærerforening har vist, at lærerne fortsat ikke føler

sig ordenligt klædt på til at inktudere elever med handicap4.

Forældrerådgivningen. Årsrapport 2018, side 8

opgaven

Samlet betyder det, at skolernes

rammer

og muligheder for at skabe god inklusion er

udfordrede. Det mener vi, understreger behovet for at styrke børn og forældres

retssikkerhed.

I dag kan forældre til børn, der går i specialldasse, på specialskole eller har mere en ni

timers specialundervisning/specialpædagogisk støtte i almenskolen, klage til Klagenævnet

for Specialundervisning over barnets undervisningstilbud. Det er godt. Jeg ser ingen saglig

grund til, at forældre til børn, der er inkluderet i skolen, ikke skal have samme mulighed.

Tvært i mod harjeg ovenfor forsøgt at illustrere, at en bedre klageadgang kan give bedre

skolegang for en bred gruppe elever med handicap, der er inkluderet i den almindelige

undervisning.

På den baggrund vil jeg appellere til, at Undervisningsudvalget arbejder videre med at finde

en losning, der kan give forældre til børn med handicap mulighed for at klage til en uvildig

instans, når inklusionen slår fejl.

Hvis I har spørgsmål eller ønsker at få uddybet vores synspunkter, er I velkomne til at

kontakte che&onsulent, Karen Ii Wol Knudsen, på tlf.: 3638 8553 eller e-rnail:

kwk(handicap. dk

Venlig hilsen

Thorkild Olesen

I’

Til undervisningsudvalget

FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til beslutningsforslag om ret til at klage over

utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov. Vi støtter forslaget i den

fremsatte form.

På vegne af Mogens Bech Madsen, sektorforman pædagogisk sektor.

Venlig hilsen

Maja LindstrØm

Konsulent

SAMMEN

VI FOR SKE L LEN

FOA FAGLIG

Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V

Direkte: +45 46972462

Mobil: +45 22323501

Mail: [email protected]

www.foa.dk

‘3

‘ti

Høring over forslag til ret til at klage over tilstrækkelig støtte

folkeskolen til børn med særlige behov

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til Undervisningsudval

get vedrørende forældrenes ret til klage over utilstrækkelig støtte i folke-

skolen til børn med under 9 timers støttebehov.

Specialpædagogisk bistand i under 9 timer om ugen består af en lang

række af meget forskellige indsatser, som er karakteriseret ved, at de

konkret skal kunne iværksættes fleksibelt og i varierende perioder alt ef-

ter barnets behov, som sjældent er konstant. Dette finder sted i dialog

med forældrene.

En klageadgang kræver, at der foreligger en officiel skriftlig begrundet

beslutning. Derved vil det medfører et betydelig øget bureaukrati på sko

lerne, og samtidig vil det kunne hindre den fleksibiliteten, der bør være i

forhold til at iværksætte og ændre på en indsats bliver begrænset.

KL mener, at det vil være et tilbageslag pædagogisk set, hvis støtte un

der 9 timer bliver bundet til ét barn og er en permanent foranstaltning.

Endvidere vil det have store økonomiske konsekvenser.

En klageadgang vil kunne en ændre en kultur, hvor skolens ledelse, det

pædagogiske personale, andre ressourcepersoner, fx PPR og forældrene

drøfter og tilrettelægger de konkrete indsatser i dialog til i højere grad at

blive en konfliktkultur med fokus på det enkelte barns fejl og mangler

samt antallet af støttetimer. Kvaliteten af en indsats kan ikke gøres op i

antallet af timer.

Dato: 14 februar 2019

Sags ID: SAG-2019-01047

Dok. 0: 2715065

E-mail: [email protected]

Direkte: 33703480

Weidekampagade 10

Postboks 3370

2300 KobenhavnS

wwwktdk

Side 1 af 2

KL mener, at skolelederne har kompetence og kvalifikationer til at fast

sætte de konkrete indsatser. Den nuværende klageadgang giver foræl

drene mulighed for at klage, hvis de mener, at behovet for støtte oversti

ger de 9 timer, og samtidig kan forældrene bede om en pædagogisk-psy

kologisk vurdering hos PPR, såfremt de er usikre på, om barnet udvikler

sig som ønsket. Dette dækker i tilstrækkelig grad forældrenes mulighed

for en uvildig vurdering.

KL mener, at forslaget vil modarbejde intentionerne om, at så mange

børn som muligt, skal have deres undervisning som en del af almenun

dervisningen, hvor skolen møder børnenes forskellige behov med en va

rieret palette af indsatser. Fokus bør være at styrke det almene lærings

miljø, så det er til gavn for alle børns læring og trivsel herunder også

ILl

‘ti

børn med særlige behov, fremfor at der skal sættes timer på det enkelte

barns fejl og mangler.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Dato: 14. februar 2019

Sa9s 10: SAG-2019-01047

Dok. tO: 2715065

E-mai: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Wedekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

wwwkI.dk

Side2af2

Kontorchef, KL’s

Børn og Folkeskole

AUTISME

Taastrup 15.02.7 9

Kommentarer til Horing B 21 Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over

utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers stoftebehov.

Landsforeningen autisme sender hermed høringssvar vedr, ret til at klage over utilstrækkelig støtte

i Folkeskolen, til børn med under 9 timers støttebehov.

Landsforeningen støtter forslaget om ret til at klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn

med under 9 timers støttebehov på baggrund af følgende:

At sondre mellem støttebehov og specialundervisningsbehov, hviler alene på skolelederens

beslutning. Det er således en skoleleder, der sammen med sit team indstiller elever til

specialundervisning.

Med VIVE’s nye anbefalinger/inspiration til økonomisk styring på folkeskoleområdet, ses mange

kommuner at tage beslutning om, at følge den decentrale finansieringsmulighed, hvor det søges

opnået at:

Der er sammenhæng mellem skolelederens finansieringsansvar og skolelederens lovbundne

indstillings-og henvisningskompetence. Skolelederen har et økonomisk incitament til at skabe

inkluderende læringsmiljøer og forebygge (segregeret) specialundervisning og

det er afgørende, at modellen sammentænkes med den lokale kontekst, den faglige strategi og

visitationsprocessen og sammensættes, så risikoen for, at en skoleleder af økonomiske grunde

undlader at indstille elever til specialundervisning, minimeres.

I Landsforeningen Autisme ser vi allerede i dag eksempler på, at børn med autisme, som på

baggrund af deres umiddelbare funktionsniveau, tildeles under 9 timer støtte pr. uge, som følge af

regeringens inklusionsmål fra 2012 om 96% inklusion i folkeskolen.

Man gik fra den siddende regering i 2016 ud med en anbefaling til kommunerne om at droppe

målsætningen om 96% inklusion, og i stedet ændre retorikken til “at man går efter at have fokus

på, at det enkelte barn har ret til fagligt og trivselsmæssigt at udvikle sig” daværende minister

Ellen Trane Nørby.

Men ét er regerings anbefaling om at ændre retorik, et andet er at ændre målsætning. Procentvise

målsætninger er et udtryk for at ændre personer til tal. Vi kan i Landsforeningen Autisme se, at i

flere kommuner er inklusionsmålet på 96% stadig gældende og har en højere stemme end det

enkelte barns ret til faglig og trivselsmæssig udvikling.

—

LANDSFORENINGEN

Baggrunden for at ophæve 96% målsætningen for inklusion, stammede fra anbefalinger fra en

ekspertgruppe, som regeringen havde nedsat for at set på inklusion. Ekspertgruppen kunne

konstatere, at inklusionsmålet var med til at opdele børn med handicap fra den normale

børnegruppe, og at der på denne måde blev et “dem” og “os”.

I Herning Kommune er det netop vedtaget at følge ovenstående anbefaling fra VIVE om decentral

finansiering.

På denne måde kan en skoleleder søge at opnå målsætningen om at forebygge segregeret

specialundervisning, og på denne måde beholde barnets skolepenge på skolen.

Tankegangen “at en pose penge følger barnet”, vil være med til at påvirke en skoleleders

beslutning omkring visitation til støtte eller specialundervisning.

Landsforeningen Autisme mener at det er nødvendigt med en ret til at klage, uanset om man er

tildelt over eller under 9 timer.

LANDSFORENINGEN AUTISME

Banestrøget 19-20

3630 Taastrup.

Telefon: +45 26201658.

Mail: formpndputismefpreninp.dk

AUTISME

Der vil med antallet af skoler i Danmark kommer ligeså mange bud på, hvad hver enkelt

skoleleder og dennes team vurderer er til barnets bedste faglige og personlige udvikling. Det kan

vi ikke være med til.

En autismediagnose siger ikke særlig meget om det enkelte barn, det siger noget om de

karakteristika, som barnet har udfordringer indenfor, og det er i 3 hovedoverskrifter på det sociale,

det kommunikative og på forestillingsområdet, at man neurologisk har udfordringer.

Autismespektrummet er meget bredt, og der er ikke 2 børn som er ens i deres nuancer af

autismen.

Kompleksiteten i, at forstå autisme, er meget at pålægge en skoleleder og dennes team. Der vil

være enkelte skoleledere i systemet som pga. tidligere erfaringer har autismespecifik erfaring at

trække på, men ikke mange med bred viden og erfaring til at vurdere børnenes behov.

Vi syntes i Landsforeningen Autisme at det er et kæmpe ansvar at ligge på skoleledernes skuldre,

og det mener vi ikke, at regeringen kan være bekendt. Det vil være en tryghed for en skoleleder, at

der er en mulighed for alle børn med handicap, uanset vurderet stotte/specialbehov, kan klage

over den vurdering som skoleledelsen har foretaget.

Et konkret eksempel på en måde at have Autisme, hvor der ikke bevilges mere end 9 timers støtte

kunne være:

• Line er en pige på 14 år, med autisme. Line er højt begavet, men passiv ift. det sociale og social

kommunikation. Line er inkluderet i 7 klasse på en folkeskole i Danmark. Både voksne og

jævnaldrende opfatter Line som almindelig, men holdningen er at Line er socialt akavet. og lidt

mærkelig.

• Line ser umiddelbart ud til at have en social radar, hun er opmærksom på, at hun har tanker om

andre mennesker og at andre har tanker om hende. Hun forstår begrebet “sociale regler” og kan

recitere mange af dem. Line kan ikke aflæse og besvare subtile sociale signaler. Line har gode

verbale sprogfærdigheder, på mellemtrinnet havde hun ikke problemer med at følge

undervisningen, men hun er meget stiv i sproget når det gælder kommunikation.

• Line har eksekutive vanskeligheder, som gør skriftligt arbejde og planlægning svært på trods af

høj begavelse og kognition. Hun er god til at forstå hvad en opgave går ud på, men hun har

svært ved at få arbejdet omkring opgaven udført. Hun bliver stresset og udadreagerende når

hun har projektarbejde i skolen.

• Line vil gerne gruppearbejde, men det fungere ikke. Line overser de subtile signaler fra de

andre, som kræves for at interagere. Kun med bestemte klassekammerater kan det fungere

kortvarigt. Da Line ikke skiller sig permanent ud i voksnes øjne får hun ikke tilstrækkelig hjælp.

Line oplever at klassen undgår hende.

• Line søger lærernes selskab og føler sig tryg hos dem i frikvarteret, I 7 klasse har lærerne

observeret at Line er stille og indadvendt. Hun sidder alene ved sit bord i klasselokalet og har

fast plads i nederste højre hjørne. Når Line forsøger at kommunikere til klassen, bryder hun ind i

de andres konversation og bliver overhørt eller afvist. Line ser ikke de andres ideer, hun vil

gerne være med, men virker egoistisk og dominerende i samtalerne med de andre. Line kan ikke

bedømme sit eget input til socialt samvær hun ved ikke hvornår hun “fylder” for meget.

—

LANDSFORENINGEN

• Line består tests af teorien om grundlæggende mentale tilstande, på samme måde som hendes

klassekammerater. Line virker i normalområdet set fra voksnes perspektiv, men jævnaldrende

ser hende som akavet og irriterende og de driller Line. Line klarer sig godt i faglige tests. Derfor

er det svært for lærere og pædagoger at se de udfordringer hun står i.

LANDSFORENINGEN AUTISME

Banestrøget 19-20

3630 Taastrup.

Telefon: +45 26201658.

Mail: formand(autismeforening.dk

AUTISME

Lines forældre siger at Line kommer ked hjem fra skole føler sig afvist af sine klassekammerater.

Lærerne afviser problemet når forældrene tager det op lærerne har en god dialog med Line, så

de tror at hun forstår deres anvisninger i sociale sammenhænge. Men lærerne er ikke tilstede i

de situationer hvor de jævnaldrende driller Line. Line har udviklet social angst og psykologen

der ser Line siger at Lines tilstand er PTSD lignende, pga. hun af alle kræfter forsøger at tilpasse

sig til en verden hun ikke forstår.

—

LANDSFORENINGEN

• Det er svært for Lines forældre at holde netværksmøder med skole, ppr osv, hvor de skal bevise

at Line har det svært, når Line er god til at dække over det i skoletiden. Samtidig ved de

færreste lærere hvilke tegn på mistrivsel de skal se efter hos et barn med autisme som har

normal til begavelse.

• Man kan ikke give Line alm. angstbehandling, med disponering og gruppeterapi da autistiske

børn ikke profitere af den terapiform. Deres grundlæggende handicap, er netop at de er svage

på kommunikation og socialt samvær.

Til situationer som Lines er det nødvendigt at have en klageinstans, for retssikkerhedens skyld,

for alle parter.

—

Venlig hilsen

Heidi Thamestrup

LANDSFORENINGEN AUTISME

Banestrøget 19-20

3630 Taastrup.

Telefon: +45 26201658.

Mail: formand(autismeforenina.dk

LANDSSAM

RÅDET

AF PPR-CHEFER

Høringssvar

Høringssvar på beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig

støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21)

I forbindelse med høring omkring beslutningsforslag nr. B 21 fremsat at

Enhedslisten omkring ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn

med under 9 timers støttebehov, ønsker Landssamrdet at PPR-chefer at

fremsætte følgende bemærkninger.

Støtte til elever med mindre end

9 timers støttebehov iværksættes

i dag i et tæt

samarbejde mellem forældre og skole og ganske

ofte med inddragelse at

20.februar2Ol9

PPR Chef

Kari Rune Jakobsen

radgivning fra PPR. Inklusionstankegangen sigter pa, at eleverne skal opleve

deltagelse og læring i børnefællesskaber, hvorfor et støttebehov p mindre end 9

timer ofte gives i form af gruppeaktiviteter, som flere elever i børnefællesskabet

har gavn at.

Radgivning

Aalborg Kommune

Skoleforvaltningen

Godthåbsgade 8

9400 Aalborg

Telefon:

9352 0200

Pædagogisk Psykologisk

En klageadgang over bevilliget støtte til elever med mindre end 9

timers

støttebehov kan komme til at medføre et øget fokus p individualiserede indsatser

og derved fjerne fokus fra de styrker og udviklingsmuligheder, der er tilstede i

stærke børnefællesskaber.

Klageadgangen kan ligeledes fjerne fokus fra det tætte samarbejde mellem

forældre og skole om udviklingen gode løsninger for eleven og i stedet fremhæve

en rettighedstænkning, hvor det forudsættes, at et klagenævn adskilt fra elevens

hverdag er i stand til at vurdere, hvad der er den rette pædagogiske indsats.

Endelig er det væsentligt at være opmærksom p, at en klageadgang vil medføre

et øget ressourceforbrug p administration i skoler og i Klagenævnet for

Specialundervisning. Ressourcer der i stedet kunne have været

anvendt til

pædagogiske indsatser til direkte gavn for eleverne.

Mail:

Krja-skole@aalborg. dk

Med venlig hilsen

Kari Rune Jakobsen

Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer

LANDSSAMRÅDET

AF PPR-CHEFER

Zø

SKoLE

FoRÆLDRE

Folketingets Uddannelsesudvalg

Email: [email protected]

Skole og Forældre

Frederiksborggade 5, 2. sal

1360 København K

Tlf. 3326 1721

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

Dato: 20. februar 2019

Høringssvar til beslutningsforslag B 21 om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen

til børn med under 9 timers støttebehov

Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.

Skole og Forældre støtter beslutningsforslaget.

Det er Skole og Forældres erfaring, blandt andet fra henvendelser til Forældrerådgivningen, at mange

forældre oplever, at de løber panden mod en mur, hvis de prøver at klage over indholdet af den støtte,

deres børn har fået, når behovet er mindre end 9 timer om ugen. Forældrenes klage bliver afvist og de

står frustrerede tilbage med et uløst problem og

ofte

også et barn, der mistrives.

Det er derfor en god ide at udvide forældrenes adgang til at klage ikke mindst fordi alene

forældrenes adgang til at få deres klage behandlet ved Klagenævnet for Specialundewisning kan gøre

skolelederen mere lydhør.

—

Målet må naturligvis være, at der ikke er noget at klage over, men at alle børn får den støtte i

undervisningen, de har behov for. Skole og Forældre vil derfor også anbefale, at der stilles krav om, at

skolelederen inddrager tværfaglig kompetence for eksempel læsevejleder, AKT-medarbejder eller

PPR når behovet for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal vurderes.

—

Med venlig hilsen

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf 2327 0538

raetskole-foraeldre.dk

Morten Kruse

Sekretariatschef for Skole og Forældre

Dir. tlf 3063 0807

mk(skole-foraeldre.dk

LANDSORGANISATION FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN

SKOLELEDER

FORENINGEN

København, den 20. februar 2019

Sagsnr.: 18/16098

Folketinget

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

1240 København K.

Høring over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i

folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B21)

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående

beslutningsforslag.

Skolelederforeningen kan ikke anbefale, at beslutningsforslaget gennemføres.

“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

formålsformulering.

“

—

således begynder

i i Folkeskolens

Der er en meget lang tradition for et godt og konstruktivt forældresamarbejde i folkeskolen.

Samarbejdet fungerer desuden som et eksemplarisk princip over for eleverne om, at de problemer og

udfordringer der kan opstå i forbindelse med et samarbejde, løses bedst gennem dialog og en åben samtale

mellem de involverede parter.

Skolelederforeningen finder, at hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det en ringere form for samtale, når

den ene part kan klage over den anden.

Skolelederforeningen anerkender, at der kan være en kommunikationsmæssig udfordring for den enkelte

skoleleder, når forældrene skal forklares ofte vanskelige beslutninger om netop deres barn. Og netop derfor

bliver dialogen af afgørende betydning.

Skolederen skal træffe sin afgørelse mellem mange forskellige faglige værktøjer så som: supplerende

undervisning, tolærerordning, holddeling, inklusionsmedarbejdere, anden faglig støtte m.v., og samtidig skal

skolelederen prioritere benhårdt, idet ikke alle elever kan få den mængde hjælp, som det enkelte forældrepar

synes ville være optimal for netop deres barn.

Og skolelederen er stadig ansvarlig for, at skolens samlede budget overholdes.

Snaregade io 1k

1205

København K

7025

iooB

skoLetedernecskotetederne.org

www.skoteLederforeningen.org

SKOLELEDER

FORENINGEN

Skolelederforeningen vil gerne fremhæve, at hvis der sker en ændring således at der gives klageadgang til

Klagenævnet for Specialundervisning i sager med mindre end 9 timer ugentlig specialundervisning, så vil det

medføre en betydelig administrativ og ledelsesmæssig ekstraopgave på den enkelte skole og i den enkelte

kommune. Sagerne vil få karakter af at blive afgørelsessager med alt hvad det indebærer af høringsfrister,

dokumentationskrav, klageanvisninger m.m..

Og de resurser der så skal anvendes til sagsbehandling og administration kunne med fordel have været

anvendt tæt på den enkelte elev.

Skolelederforeningen anerkender, at der kan være udfordringer med alle steder at få lavet optimale løsninger

rundt om på de enkelte skoler, men at tro at problemerne løses bedst ved at forældrene får klageadgang,

anset foreningen som naivt.

Afslutningsvis vil Skolelederforeningen gøre opmærksom på, at det beløb til finansiering som er nævnt i

beslutningsforslaget, udelukkende drejer sig om midler til Klagenævnet for Specialundervisning, og at der

ikke er sat midler af til det store personalemæssige og administrative forbrug der vil blive en konsekvens af

forslaget.

Med venlig hilsen,

Ciaus rijonaai

Formand

Snarg3de io A

1205

København K

7025

ioo8

skotetedernerskotetederne.org