BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 28: Program for lukket møde med høringsparterne vedr. B 21 (Ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen, folketingsåret 2018-19, 1. samling) den 28. november 2019 i lokale 1-133

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 21

Folketinget 2018-19

Fremsat den 23. oktober 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9

timers støttebehov

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige forslag, der giver forældre el-

ler forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte i folkeskolen, mulighed for at få

deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.

AX021890

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 28: Program for lukket møde med høringsparterne vedr. B 21 (Ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen, folketingsåret 2018-19, 1. samling) den 28. november 2019 i lokale 1-133

Bemærkninger til forslaget

Forældre til børn, der er tildelt støtte i folkeskolen i min-

dre end 9 timer ugentligt, har ikke mulighed for at få prøvet

en klage ved Klagenævnet for Specialundervisning over ind-

holdet og kvaliteten af den støtte, børnene modtager i for-

bindelse med undervisningen.

Med loven om inklusion af elever med særlige behov, der

blev vedtaget i april 2012, blev det fastlagt, at der ikke læn-

gere skulle træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev

om specialundervisning, når det drejer sig om elever med

behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt

(lov nr. 379 af 28. april 2012).

Formuleringen af folkeskolens klagebestemmelser blev

ved lovændringen justeret i overensstemmelse hermed. Der

blev ved lovændringen samtidig tilføjet en ny begrænsning

af klagenævnets kompetence, således at nævnet fremover

kun kan ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et un-

dervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole,

hvis vægtige faglige grunde taler herfor.

Det er efter Enhedslistens opfattelse ikke rimeligt, at for-

ældre til børn, der er tildelt mindre end 9 timers ugentlig

støtte, ikke har mulighed for at få prøvet afgørelsen ved Kla-

genævnet for Specialundervisning, for så vidt angår støttens

indhold og kvalitet.

FN�½s Handicapkomité angiver, som opfølgning på Dan-

marks første beretning (CRPD/C/DNK/1), at: »Komitéen ser

med bekymring på beretninger om, at børn, der har brug for

mere end 9 timers specialundervisning om ugen, kan indgi-

ve en klage til Specialundervisningsrådet i modsætning til

børn, der har brug for mindre end 9 timers specialundervis-

ning om ugen, og som ikke kan indgive en klage til en uaf-

hængig myndighed over en eventuel mangel på tilstrækkelig

støtte i undervisningen«. Komiteen opfordrer Danmark til at

ændre sin »lovgivning for at sikre, at alle børn med handi-

cap kan indgive en klage til en uafhængig myndighed, hvis

de ikke modtager tilstrækkelig støtte i undervisningen«, jf.

Retsudvalget. alm del – bilag 142 (folketingsåret 2014-15,

1. samling).

Fejl i mange afgørelser

I årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning

fremgår det, at ud af de 165 klager, som nævnet behandlede

i 2017, blev kommunens afgørelse ændret i 33 pct. af tilfæl-

dene, mens nævnet i 13 pct. af sagerne sendte dem tilbage til

kommunen med besked om at behandle sagen på ny. Der

var desuden formelle fejl i 62 pct. af samtlige sager (»Års-

rapport for 2017 for Klagenævnet for Specialundervisning«,

Klagenævnet for Specialundervisning, februar 2018).

Det store antal medhold i klager skal ses i relation til, at

der med lovændringen fra 2012 blev indført den særlige for-

modningsregel, der tilsiger, at det »vil kræve særligt vægtige

faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommu-

nal afgørelse om at give et inkluderende tilbud« (Folketings-

tidende 2011-12, sektion A, L 103 som fremsat).

Den store andel fejl og medhold i klager vækker således

bekymring i forhold til retssikkerheden for de børn, der har

behov for under 9 timers støtte og dermed ikke har mulighed

for at indklage en skoleleders afgørelse for klagenævnet.

Forældrenes manglende klageadgang til klagenævnet er

særdeles problematisk, i betragtning af at skoleledere, der er

tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om specialpæda-

gogisk bistand m.v. inden for skolens egne rammer til børn,

hvis støttebehov er mindre end 9 timer, samtidig har det ful-

de ansvar for budgetrammen til denne bistand og støtte. Det

er skolelederen, der beslutter, om inklusionsmidler skal an-

vendes til holddeling, tolærerordninger, inklusionsmedarbej-

dere, undervisningsassistenter, supplerende undervisning,

anden faglig støtte m.v., og ved eventuelle forældreklager

skal skolelederen således vurdere en klage over sine egne

dispositioner (»Specialundervisning på folkeskoleområdet –

Inspiration til den økonomiske styring«, VIVE, 2018).

Den manglende klageadgang betyder ifølge Danske Han-

dicaporganisationer, at der mangler en måde at løse konflik-

ter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige

om, hvad barnet har behov for af støtte. Det giver risiko for

situationer, hvor børn bliver nødt til at blive hjemme fra

skole, mens forældre og skole bliver enige om, hvordan

konflikten løses (https://www.dr.dk/nyheder/indland/forael-

dre-til-boern-med-handicap-savner-mulighed-klage-over-

skoletilbud).

Enhedslisten ønsker med dette beslutningsforslag at på-

lægge regeringen at fremsætte lovforslag, der kan give for-

ældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har

behov for under 9 timers ugentlig støtte, mulighed for at få

deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenæv-

net for specialundervisning.

Finansiering

Baseret på oplysninger fra Ankestyrelsen om, at den nu-

værende udgift til Klagenævnet for Specialundervisning år-

ligt er ca. 4,5 mio. kr. (se bilag 1), og at antallet af elever,

der opfyldte kriterierne for klageadgang var på ca. 33.000,

og antallet af elever med behov for under 9 timers støtte var

på ca. 51.000, da inklusionsloven blev vedtaget i 2012 (Fol-

ketingstidende 2011-12, sektion A, L 103 som fremsat),

estimeres merudgiften til en udvidet klageadgang at være ca.

3,5 mio. kr.

Finansieringen kan eksempelvis ske gennem finanslovens

§ 35.11.34, Reserve til velfærd.

Forslagsstillerne er villige til også at se på andre finansie-

ringsmuligheder.

Skriftlig fremsættelse

Jakob Sølvhøj

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved

at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over

utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9

timers støttebehov.

(Beslutningsforslag nr. B 21)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

De årlige udgifter i Klagenævnet for Specialundervisning er følgende:

2015

Omkostninger

Løn til nævnetsmedlemmer

Løn til sagsbehandlere i Ankestyrelsen

Øvrige omkostninger

Omkostninger i alt

267.044

1.944.757

1.065.839

3.277.639

2016

447.188

2.454.467

1.322.221

4.223.877

2017

379.772

2.649.638

1.391.463

4.420.873

Note: øvrige omkostninger består af befordring, oversættelser, konsulentydelser og overhead.

Oplysningerne er tilsendt fra Klagenævnet for Specialundervisning.