Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2254586_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Ole Tange
Nyelandsvej 40,4
th
2000 Frederiksberg
Denmark
Phone: +45 9664 0000
Web: ole.tange.dk
Email: [email protected]
Frederiksberg, 2020-10-01
100-trinsskala: Ja tak
Forestil dig, at vi idag havde en 100-trinsskala. Ville vi så diskutere nogle af de andre skalaer?
Det tror jeg ikke.
100-trinsskalaen er intuitivt nem at forstå - man behøver ikke at være opvokset i Danmark for
at skalaen giver mening. Vores unge rejser mere og mere til udlandet, og derfor bliver det
vigtigere og vigtigere, at vores skala kan forstås internationalt - og gerne uden en lang
forklaring.
En skala fra 1 til 6 er ikke intuitiv: Er “1” top-karakteren (som den er i Tyskland)? Eller den
højeste værdi “6” top-karakteren (som den er i USA, hvor GPA går fra 0.0 til 4.0)?
100-trinsskalaen er dog ikke ukendt for amerikanere: GPA værdierne har også en oversættelse
til procent, der går fra 0 til 100.
Jeg var tidligere ansat på Københavns Universitet. Her brugte min kollega internt 100-
trinsskalaen. Det havde han altid gjort. Og så benyttede han et regneark til at konvertere til den
skala som myndighederne nu måtte ønske.
100-trinsskalaen benyttes med andre ord allerede i det skjulte.
Når der offentliggøres karaktergennemsnit og adgangskvotienter er det altid med 1 decimal,
fordi trinnene i vores eksisterende skala ikke præcise nok. Med en 100-trinsskala behøver man
ikke længere decimaler: de 100 trin vil være præcise nok i sig selv.
Jeg har mødt flere undervisere, der var kede af de store spring i vores nuværende skala: to
elever, der er næsten lige gode, risikerer at få hhv. 4 og 7. Havde det ikke været mere
retvisende, om man kunne give den ene 49 og den anden 51?
Jeg har mødt 2 argumenter mod 100-trinsskalaen:
"Vi er vant til den nuværende skala."
Dette vil man blive mødt med uanset hvilken ændring man vælger.
"Der er for mange trin på 100-trinsskalaen som man skal forholde sig til."
Dette imødegås nemt: Man er velkommen til kun at bruge 0-10 og så blot sætte et 0 på
værdien. Ønsker man lidt flere trin, kan man bruge 0.0-10.0 i trin af 0.5 og blot gange
dem med 10.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Henvendelse af 1/10-20 fra Ole Tange om revision af karakterskalaen
Kort sagt:
100-trinsskalaen er intuitiv at forstå - også internationalt
Skalaen bruges allerede internt flere steder
Skalaen giver en mere retfærdig karaktergivning for elever på vippen mellem 4 og 7
Hvis de mange trin er et problem, så brug 0-10, men sæt et 0 på.
Jeg håber, at du også er enig i, at hvis vi idag havde en 100-trinsskala, så ville vi ikke
diskutere nogle af de andre skalaer.
Med venlig hilsen
Ole Tange