BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Henvendelse af 24/9-20 fra FOLA - Forældrenes Landsforening om ønske om foretræde vedr. normeringsopgørelser

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 266
Offentligt

24. september 2020

Foretræde for Børne- og undervisningsudvalget vedr. normeringsopgørelser

I FOLA ønsker vi en fremadrettet konstruktiv dialog om normeringer i de danske dagtilbud, som både giver

plads til statistiske opgørelsesmodeller, der gør det muligt at sammenligne ressourceforbrug på tværs af

kommunerne. Men samtidig skal en ny statistiskopgørelsesmodel gøre det muligt at få klarlagt, hvor mange

ansatte, der reelt er sammen med vores børn ude i dagtilbuddene

I mange år har forældre, faglige organisationer og politikere og embedsværk diskuteret normeringer i

dagtilbud. Men diskussionerne er oftest frugtesløse, fordi der er uoverensstemmelse mellem hvad begrebet

gentlig dækker over for de forskellige grupper.



Forældre forholder sig til de ansatte, der er sammen med børnene; dem vi ser - dem vi kender.



Politikere og embedsfolk forholder sig til antal af ansatte og indskrevne børn.

I FOLA ønsker vi følgende:

1. Normeringsopgørelser som retvisende forholder sig til de differentierede normeringsbegreber.

2. At lokale bestyrelser, lokale forældreorganisationer/nævn skal have nem adgang til de kommunale

tilskudsmodeller, takstberegningsgrundlag mv.

(1) Vi foreslår at følgende normeringsbegreber bringes i anvendelse fremadrettet:

Bruttonormering (svarende til tal fra Danmarks Statistik):

Bruttonormeringer (udregnet) opgøres ud fra forholdet mellem antal børn og antal ansatte i kommunale

dagtilbud. I bruttonormeringer ses på forholdet mellem antal fuldtidsomregnede børn og antal

fuldtidsomregnede ansatte. Der korrigeres ikke for andet. Bruttonormeringen viser således den kommunale

ressource-allokering.

Bruttonormeingsopgørelsen siger noget om ressourceforbrug, men ikke nødvendigvis noget om

serviceniveau, altså den virkelighed forældrene møder. Den fortæller

ikke

hvor mange pædagogiske

medarbejdere, der reelt er sammen med børnene. Her indregnes eks. syge, ansatte på orlov eller på

uddannelse, ledelse uden børnekontakt mv. Der fraregnes ikke tid til andre opgaver.

Nettonormering

I nettonormeringer (udregnet) ses på forholdet mellem antal fuldtidsomregnede børn og antal

fuldtidsomregnede ansatte, men der justeres for en række faktorer. Nettonormeringerne tager afsæt i

bruttonormeringerne, men er korrigeret for følgende forhold:

1. Hvor længe børnene opholder sig i institutionerne (inkl. sygdom og ferie)

2. Hvor stor en andel af arbejdstiden, de ansatte er sammen med børnene (Møder, kurser og

forberedelsestid etc. Skal trækkes fra bruttonormeringen)

3. Fravær med løn (sygdom, ferie, barsel og omsorgsdage)

4. Vikardækning med timelønnede og barselsvikarer

5. Hvor længe institutionerne holder åbent (dvs. normeringerne opgøres pr. åbningstime)

Forholdet mellem brutto- og nettonormering

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Henvendelse af 24/9-20 fra FOLA - Forældrenes Landsforening om ønske om foretræde vedr. normeringsopgørelser

24. september 2020

Ved at opgøre bruttonormering i forhold til nettonormering kan man se, hvordan ressourcerne anvendes,

hvilket kan danne grundlag for en omprioritering. Både brutto- og nettonormering kan bruges i statistiske

opgørelser. Det er afgørende at det fremgår, hvad tallene fortæller noget om, og tilsvarende hvad de ikke

fortæller. Det er afgørende, at vi alle fremadrettet bruger de statistiske opgørelser korrekt og ensartet.

Vi ønsker minimumsnormeringer, som tager afsæt i virkeligheden. Vi anbefaler derfor, at

nettonormeringsopgørelsen udgør afsæt for kommende lovgivning om minimumsnormeringer.

(2) Lokale forældreorganisationer og bestyrelser skal have adgang til tilskudsmodeller i kommunerne

I FOLA hører vi desværre fra forældrebestyrelser og lokale forældreorganisationer, at de ikke kan få adgang

til, hvordan midlerne blandt dagtilbud bliver fordelt i deres kommune. Det gør det svært for forældrene, at

være med til en konstruktiv dialog om, hvordan virkeligheden ser ud eller om der kan rykkes rundt på midler.

Det er i økonomi/tilskudsmodellen, at forældrene kan se, hvordan kommunen prioriterer sine investeringer i

børnene. Derfor vil det betyde meget for de lokale forældreorganisationer at få adgang til dem, så de

sammen med de nye normeringstal kan se, hvordan deres kommuner prioriterer børnene. Hvis vi gerne vil

have forældrene involveret i det lokale demokrati, så skal de også have adgangen og redskaberne til at

involvere sig. (Se evt. bilag fra Halsnæs kommune, hvor forældrene er høringspart på økonomimodellen)

Vi ønsker naturligvis også, at der opgøres uddannelsesniveau, da uddannelsesniveau selvsagt har betydning

for kvaliteten.