BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 263: Henvendelse af 22/9-20 fra Bedre Børneliv Danmark om børns rettigheder i dagtilbud i Danmark

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 263
Offentligt

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Att.: Børne- og Undervisningsudvalget

København,

22. september 2020

Børns rettigheder i dagtilbud

Forholdende i danske dagtilbud ses så slemme, at børn vurderes i risiko for at få depressioner, angst og

andre diagnoser. Det seneste år har vidnet om en masse forhold

–

herunder i dokumentarer på

nationalt tv

–

hvor almindelige børn i almindelige daginstitutioner mistrives

–

svigtes og overlades til sig

selv

–

og indgår i en presset dagligdag med manglende hænder og nogle steder også med forråelse

blandt det personale, der skal passe på dem. Årligt ses stigninger i børn og unge med diagnoser.

Negligeringen af 0-5-åriges generelle vilkår ses i det manglende engagement fra skiftende regeringers

side og genspejles på den lokalpolitiske scene, hvor den faktiske nedprioritering af 0-5-årige børn

eksekveres via kontinuerlige nedskæringer på småbørnsområdet herunder via vedvarende forringelser af

ratioen mellem antal børn per voksne i dagtilbuddene. De økonomiske rammer og dermed børnenes

vilkår i Danmarks daginstitutioner er nu så forringede, at der kan stilles spørgsmål ved, hvorvidt mange

af landets dagtilbud fungerer forsvarligt og kan overholde dagtilbudslovens bestemmelser om trivsel,

læring og udvikling. Forskning har i årevis understreget, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og

barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns udvikling. En undersøgelse

viser, at 63 pct. af

medarbejderne dagligt eller flere gange om ugen oplever ikke at kunne yde tilstrækkelig omsorg. 41 pct.

oplever dagligt eller flere gange om ugen ikke at kunne give et barn trøst. 46 pct. oplever dagligt eller

flere gange om ugen ikke at kunne tage sig af et barn med forstyrrende adfærd. 44 pct. oplever dagligt

eller flere gange om ugen ikke at kunne tage sig af et barn, der har svært ved at komme med i legen.

Bedre Børneliv Danmark ser derfor meget positivt på, at forhandlingerne om indførelse af

minimumsnormeringer er blevet genoptaget.

Minimumsnormeringer lig med antal varme hænder

Bedre Børneliv Danmark henviser i den forbindelse til

bilag 1, jf. indsat nedenfor,

som eksemplificerer

nødvendigheden af, at der tages udgangspunkt i børneperspektivet, når der forhandles om, hvordan

opgørelsen af 1 voksen pr. 3 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 6 børnehavebørn foretages.

Som

bilag 1

viser, så bør den model, som er udviklet af arbejdsgruppen nedsat af Børne- og

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune (juni 2020)

, anvendes. Andre modeller er umiddelbart

uforenelige med den ratio, som forskning foreskriver, og der vil være tale om en proforma-normering,

som ikke de facto sikrer børns trivsel, simpelthen fordi den voksne, der på papiret er til stede, reelt fx er

i møde. Det er således ikke nok, at fx ledere trækkes ud af opgørelsen. Fredensborg Kommunes

opgørelsesmodel er udviklet af en arbejdsgruppe repræsenteret af bl.a. forældre, BUPL Nordsjælland,

FOA Nordsjælland, samt kommune. Den af arbejdsgruppen testede institution afslørede et

gennemsnitligt voksenforhold på 1 voksen pr. 5 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 10,3 børnehavebørn.

Danmarks Statistiks model

–

som ifølge Danmarks Statistik selv ikke kan anvendes til at afspejle det

faktiske forhold mellem antal voksne pr. børn

–

viste et gennemsnitligt forhold på 1 voksen pr. 3,1

vuggestuebørn og 1 voksen pr. 6,4 børnehavebørn i gennemsnit i den samme kommune.

Daginstitutioners hverdag 2020, udarbejdet af Bureau 2000, udgivet af Bureau 2000 og FOA: Rapport

Normeringen i dagtilbud, Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Skoleudvalget juni 2020, Fredensborg Kommune: Rapport

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 263: Henvendelse af 22/9-20 fra Bedre Børneliv Danmark om børns rettigheder i dagtilbud i Danmark

Minimumsnormering på institutionsniveau

Børns afhængighed og stemmeløshed gør børn sårbare, og ifølge Børnekonventionen skal samfundet til

enhver tid sikre barnets tarv.

FN’s

Børnekomité har understreget, at en decentralisering af tjenester

–

herunder af dagtilbud til kommuner

–

på ingen måde fritager staten fra et direkte ansvar overfor alle

børn. Decentralisering må således ikke føre til forskellig behandling af børns rettigheder i forskellige

kommuner. Personalenormeringen er naturligt eksponeret for nedskæringer, når en daginstitutionsleder

eller kommune vil reducere driftsudgifter. At den enkelte kommune eller dagtilbud selv bestemmer

voksenratioen lokalt betyder, at børns basale vilkår varierer, afhængigt af i hvilket område barnet bor.

For at sikre at Børnekonventionens princip om barnets bedste respekteres, skal minimumsnormeringer

derfor være gældende per den enkelte institution. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at er tale om en absolut

nedre bundgrænse for, hvor lidt voksenkontakt små børn generelt kan holde til.

Prioritering af børn i budgetter

Bedre Børneliv Danmark henviser desuden til, at FNs Børnekomité i sin generelle bemærkning nr. 7

(2005) om gennemførelse af børns rettigheder i den tidlige barndom

understreger, at staten skal sikre,

at fx dagtilbud har det tilstrækkelige antal kompetente personale, og at dette kontinuerligt kræver en

stigning i tildelingen af menneskelige og økonomiske ressourcer. I sin generelle bemærkning nr. 19 om

budgetlægning til realisering af børns rettigheder (2016)

understreger Børnekomitéen også, at staten

har pligt til at opprioritere børn i alle statens budgetter og på alle niveauer, dvs. både nationalt og

kommunalt. FNs Børnekomité påpeger desuden eksplicit, at i tider med økonomisk krise skal det

sikres, at børn er de sidste, der berøres. Samlet set understreger Børnekonventionen, at al lovgivning

altid skal have barnets absolut bedste for øje, og at effektiv lovgivning og budgetter hænger sammen.

Det betyder, at dagtilbudsloven de facto skal sikre børnenes trivsel og ikke kun via symbolsk ordlyd, og

at staten skal sikre nok økonomiske midler til, at en sådan lovgivning i praksis føres ud i livet.

Transparens

Transparensprincippet skal ses i lyset af et synspunkt om, at hvis en kommune ikke kan løfte den

opgave, det er, at varetage børns interesser og tarv

–

at give trivsel, læring og udvikling set fra et

børneperspektiv

–

mens børnene befinder sig i et dagtilbud, så har forældre ret til at vide det. Ellers har

forældre ikke mulighed for at kunne træffe informerede valg om, hvad der er det bedste for børnene.

Håndhæv børnenes ret til voksenkontakt

Vi håber, at I politikere forstår alvoren og anerkender børnene den ret til voksenkontakt, som børnene

allerede har krav på, men som Christiansborg de sidste årtier har forsømt at håndhæve. Det er mange

penge, det handler om. Men for at man kan tale om, hvor mange penge, det handler om, så må man

også være ærlig omkring, hvorfor vi er endt her

–

og man må være ærlig og indse, at der er tale om en

genopretning af små børns daglige vilkår på baggrund af årtiers massive svigt. Svigt af de små, der ikke

kan stemme og mangler sprog til at fortælle, hvordan deres dag har været.

Gør det rigtige. Tag ansvar. Hjælp Danmarks yngste.

Med Venlig Hilsen

Helle Binzer og Pernille Toop

Bønekonventionen

Børnekonventionen- General comment No. 7 (2005) Implementing child rights in early childhood: General Comment No. 7

- General Comment

No. 19 (2016) on the public budgeting for the realization of children’s rights

(art 4): General Comment No. 19

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 263: Henvendelse af 22/9-20 fra Bedre Børneliv Danmark om børns rettigheder i dagtilbud i Danmark

Bilag 1: Oversigt over udvalgte modeller for opgørelse af voksenratio i dagtilbud

Udgiver

Model

Geografisk

anvendelse af

model

Gennemsnitlig

national ratio

blandt

deltagende

institutioner.

Data

år

Voksenratio

Vuggestuebørn

(0-2 år)

•

1 voksen typisk alene med

næsten

børn.

I omkring halvdelen af

daginstitutionerne er der aldrig,

eller kun én time om dagen, max

tre børn pr. voksen. Særligt

kl.13.00 er der alt for mange børn

pr. voksen - i gennemsnit af alle

institutionerne i undersøgelsen en

voksen til

7,4

børn i omkring en

fjerdedel af institutionerne er der til

gengæld en voksen til max 3 børn

i mere end et par timer om

formiddagen.

2018

•

1 voksen per

børn.

•

1 voksen per

10,3

børn.

Voksenratio

Børnehavebørn

(3-5 år)

•

1 typisk alene med mere end

børn.

I omkring halvdelen af

daginstitutionerne er der aldrig, eller

kun én time om dagen, max seks

børn pr. voksen. Særligt kl.13.00 er

der alt for mange børn pr. voksen - i

gennemsnit af alle institutionerne i

undersøgelsen en voksen til

13,6

børn i omkring en

fjerdedel af institutionerne er der til

gengæld en voksen til max 6 børn i

mere end et par timer om

formiddagen.

Bureau2000 og

FOA

–

Tilgængelig her:

Rapport

•

Rapporten bygger på et

repræsentativt udsnit af

daginstitutioner.

•

Via de kommunale hjemmesider er

der fundet 2831 fungerende e-mails

til daginstitutioner. Ledere og

medarbejdere har fået en opfordring

til at deltage i undersøgelsen, og der

er opnået en svarprocent på 30 pct.

for lederne og 24 pct. for

medarbejderne

–

henholdsvis 836

besvarelser og 671 besvarelser.

•

Der er kommet besvarelser fra

daginstitutioner i alle 98 kommuner.

2020

Fredensborg

Kommune

–

Tilgængelig her:

Rapport

•

Opgørelsesmodellen er udviklet af

en arbejdsgruppe repræsenteret af

forældre, BUPL Nordsjælland, FOA

Nordsjælland,

dagtilbudsrepræsentanter og

kommunale repræsentanter.

•

Modellen må anses for at være

retvisende, og har været forhandlet

mellem flere interessenter.

•

Modellen har til dags dato alene

været udrullet på én specifik

institution og siger intet om den

gennemsnitlige kommunale ratio

eller den gennemsnitlige nationale

ratio.

•

Ratioen viser, hvor mange

ressourcer kommunerne i

gennemsnit tildeler

børnepasningsområdet hen over et

år opgjort som antal fuldtidsansatte

og i forhold til ”fuldtidsbørn”.

Ifølge

Danmarks Statistik selv afspejler

normeringsstatistikken ikke den

virkelighed, man oplever i en enkel

institution på et givent tidspunkt

•

Gennemsnitlig ratio per kommune

men ikke per specifikke institution.

•

I følge Fredensborg Kommunes

rapport, skulle Danmarks Statistiks

voksenratio ganges med en faktor

1,6 for at opnå den reelle normering

i den specifikke institution, som

arbejdsgruppen testede.

Gennemsnitlig

ratio i én

specifik

institution i én

specifik

kommune.

Danmarks

Statistik

–

Tilgængelig her:

Pressemeddelel

Se også Rapport

af arbejdsgruppe

nedsat af Børne-

Skoleudvalget

juni 2020,

Fredensborg

Kommune,

jf.

ovenfor.

Gennemsnitlig

ratio i en

specifik

kommune, her

Fredensborg

Kommune.

2018

•

1 voksen per

3,1

børn.

•

1 voksen per

6,4

børn.

Norge

–

•

Modellen anvendt i Norge.

•

Ifølge Redd Barna Norge er

udfordringen med den norske

model, at modellen ikke justerer for

den tid, voksne bruger på fx

planlægning, møder, kurser,

forældresamtaler, madlavning,

personalepauser, ferie,

afspadseringer og sygefravær.

•

Ligesom Danmarks Statistiks

model viser den norske model derfor

ikke den reelle gennemsnitlige

voksenratio.