Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 259
Offentligt
2248391_0001.png
Nyhed til UVM.dk
Ny rapport undersøger, hvordan børn og unge med funk-
tionsnedsættelser klarer sig i uddannelsessystemet
Rapporten giver indblik i børn og unge med funktionsnedsættel-
sers vej gennem folkeskole og ungdomsuddannelse. Rapporten vi-
ser blandt andet, at de halter efter i dansk og matematik.
VIVE har udviklet et design for, hvordan man kan følge børn og unge
med funktionsnedsættelser og deres vej igennem uddannelsessystemet, så
der fremadrettet kan skabes et bedre vidensgrundlag om målgruppen.
Børn og unge med funktionsnedsættelser opnår et lavere gennemsnit i
dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver og ved de nationale
test sammenlignet med andre. Det viser en ny rapport. Rapporten viser
desuden, at de i højere grad fritages fra folkeskolens afgangseksamen, har
højere fravær og oplever flere skoleskift.
Der er også tegn på, at børn og unge med funktionsnedsættelser på nogle
områder trives dårligere end andre børn og unge. Det gælder især i for-
hold til mobning, koncentration i timerne, faglighed, og om eleven føler,
at han eller hun hører til på skolen. Særligt børn og unge med adfærds-
og udviklingsforstyrrelser vurderer, at de trives dårligere.
Undersøgelsen viser derudover, at der er god grund til at være opmærk-
som på ordblinde elevers faglige trivsel. Kun 36 procent af de ordblinde
elever føler, at de klarer sig godt fagligt i skolen. Til sammenligning er-
klærer 72 procent af børn og unge uden funktionsnedsættelser sig enige i,
at de klarer sig fagligt godt i skolen.
Læs rapporten her: [link til rapport]
Fakta:
Om rapporten
Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analy-
secenter for Velværd (VIVE).
Rapporten har dels til formål at undersøge, hvordan børn og
unge med funktionsnedsættelser klarer sig i uddannelsessystemet
sammenlignet med børn og unge uden funktionsnedsættelser,
dels at undersøge hvordan børn og unge med funktionsnedsættel-
ser fremadrettet kan følges i analyser via registerdata.
BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Rapport om uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser, fra børne- og undervisningsminsiteren
2248391_0002.png
Om datagrundlaget
Rapporten bygger på registerdata for to grupper af unge, afgræn-
set på fødselsår, hhv. 1988-1992 og 1998-2002. For disse grupper
er der blandt andet indhentet registerdata om elevers faglige resul-
tater i grundskolen, overgang til ungdomsuddannelse og bag-
grundsdata, og dertil er ordblindebiblioteket Nota brugt til infor-
mation om ordblindhed.
Derudover bygger rapporten på kvalitative data indsamlet i syv
kommuner og tilhørende skoler i perioden juni 2019 til januar
2020.
2