Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 256
Offentligt
2246628_0001.png
Til folkeskoleforligskredsen
cc: Børne- og Undervisningsudvalget
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Kære forligskreds
Til orientering er vedlagt udkast til en ny bekendtgørelse om fremme af
god orden i folkeskolen, som nu sendes i høring.
Formålet med de foreslåede ændringer er en tydeliggørelse af skolernes
handlerum, når elevens adfærd er i strid med skolens ordensregler og
værdiregelsæt.
De foreslåede ændringer omfatter en tydeligere sondring mellem de for-
skellige situationer, hvor en elev afskæres fra at deltage i undervisningen.
Dette sker ved nye bestemmelser om hhv. ”aftalt hjemsendelse” og ”om-
gående udelukkelse fra undervisningen” (§§ 5 og 9). Det tydeliggøres, at
aftalt hjemsendelse forudsætter, at skolen og forældrene er enige herom,
og at forældrenes afhentning af eleven er frivillig. Dette skal ses i mod-
sætning til foranstaltningen ”omgående udelukkelse fra undervisningen”,
som ikke kræver forældrenes accept og således kan iværksættes på sko-
lens initiativ, fx ved vold mod lærere eller andre elever. Desuden er spro-
get i § 3, stk. 2 præciseret, så det tydeliggøres, at skolerne kan iværksætte
foranstaltninger, hvis elevernes adfærd i fritiden har direkte virkning på
god orden i skolen.
Herudover foreslås en ændret systematik i bekendtgørelsen, hvis formål
er at lette overblikket over de mulige foranstaltninger/sanktioner, som
en skole kan tage i anvendelse over for elever, der ikke overholder sko-
lens ordensregler, værdiregelsæt og normer for god opførsel.
Forligskredsen vil blive orienteret om resultatet af høringen.
17. september 2020
Sagsnr.:20/14499
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil