BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 253
Offentligt

Den 8. september 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig konkurrenceevne, social

retfærdighed og modstandsdygtighed

KOM (2020)275

1. Resumé

Forslaget til rådshenstilling om erhvervsuddannelser blev offentliggjort af Kommissionen den 1. juli 2020 og udgør et af

tiltagene i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig

konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed. Formålet med forslaget til rådshenstilling er at modernisere

EU’s politik på erhvervsuddannelsesområdet, så unge og voksne europæiske

arbejdstagere får de færdigheder og

kompetencer, der er nødvendige på et omskifteligt arbejdsmarked, som undergår både en grøn og en digital omstilling.

Endvidere skal forslaget integrere de bevaringsværdige dele af rådshenstillingerne fra 2009 om EQAVET (den

europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne) og ECVET (det europæiske

meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse), som samtidig dermed ophæves. En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling

forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Regeringen er enig i vigtigheden af at have attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet.

I Danmark er færdiguddannede elever og studerende fra erhvervsuddannelserne kompetente til at opnå ansættelse på

arbejdsmarkedet og til at indgå i en dynamisk faglig, økonomisk og social udvikling på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Erhvervsuddannelserne i Danmark er baseret på et aktivt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante

aktører, og uddannelserne har et væsentligt internationalt element, hvorfor forslaget til rådshenstilling i høj grad svarer til

situationen i Danmark. Et kendetegn for erhvervsuddannelserne er, at de har en tæt tilknytning til de nationale

arbejdsmarkeder, hvor vi i Danmark lægger vægt på udviklingen af en helhedsmæssig faglighed, der sikrer kompetencer på

højt niveau, som ikke er individualiserede, men kan skræddersys til de enkelte brancher, og som sikrer en

arbejdsmarkedsmæssig fleksibilitet. Det bør derfor i rådshenstillingen gøres ganske klart, at tilrettelæggelsen af

erhvervsuddannelserne er medlemsstaternes nationale kompetence, og det bør sikres, at forslaget om udviklingen af

europæiske kerneprofiler ikke fører til en større grad af europæisk harmonisering på uddannelsesområdet. Endelig bør det

i det videre arbejde klarlægges, hvordan de opstillede mål defineres og måles.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til

rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig

konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed

den 1. juli 2020. Forslaget er oversendt til Rådet i

dansk sprogversion den 10. juli 2020. Forslaget blev offentliggjort sammen med Kommissionens

meddelelse om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig

konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, og det indgår som et af tiltagene heri.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet har siden 2002 været centreret i den

såkaldte Københavns-proces, inden for hvilken der ca. hvert femte år formuleres fælles prioriteter og

målsætninger for samarbejdet.

I 2009 vedtog Rådet to rådshenstillinger om henholdsvis etableringen af en europæisk kvalitetssikrings-

referenceramme for erhvervsuddannelse (EQAVET) og etableringen af et europæisk meritsystem for

erhvervsuddannelse (ECVET). Evalueringer har vist, at de to rådshenstillinger ikke har haft den effekt,

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 253: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om erhvervsuddannelser for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, fra børne- og undervisningsministeren

som var formålet, og derfor indarbejdes de bevaringsværdige elementer af disse rådshenstillinger i det

nye forslag, som således erstatter EQAVET- og ECVET-henstillingerne.

Endelig skal det nye forslag til rådshenstilling om erhvervsuddannelser ses i lyset af behovet for at ruste

de europæiske erhvervsuddannelser til den kommende digitale og grønne omstilling, ligesom Covid-19-

krisen og den medfølgende økonomiske krise, som også har ramt de praktiske dele af

erhvervsuddannelserne hårdt, har medført et behov og en mulighed i mange lande for at gentænke

erhvervsuddannelsessystemerne.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med forslaget til

rådshenstillingen er at modernisere EU’s politik på

erhvervsuddannelsesområdet, så unge og voksne europæiske arbejdstagere får de færdigheder og

kompetencer, der er nødvendige på et omskifteligt arbejdsmarked, som undergår både en grøn og en

digital omstilling. Endvidere skal forslaget ligeledes integrere de bevaringsværdige dele af

rådshenstillingerne om EQAVET og ECVET, som samtidig dermed ophæves.

Indhold

Indledningsvis defineres erhvervsuddannelse som uddannelse, der har til formål at udstyre unge og

voksne med viden, knowhow, færdigheder og/eller kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller

mere bredt på arbejdsmarkedet, og som kan gives i formelle og ikke-formelle sammenhænge på alle

niveauer i den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), herunder tertiært niveau.

Endvidere fastslås det, at rådshenstillingen er ikke-bindende i sin karakter.

I rådshenstillingen henstilles det til medlemsstaterne, at de arbejder for at implementere en EU-

erhvervsuddannelsespolitik, som:

- udstyrer unge og voksne med de færdigheder, der skal til for at trives på et arbejdsmarked og et

samfund under udvikling, for at håndtere genopretningen og omstillingerne til en grøn og

digital økonomi i en tid med demografiske forandringer og i alle økonomiske konjunkturer;

- sikrer inklusion og lige muligheder og bidrager til at opnå modstandsdygtighed, social

retfærdighed og velstand;

- gør europæiske erhvervsuddannelser til en global reference for udvikling af færdigheder og

kompetencer.

For at implementere dette henstilles det, at medlemsstaterne gennemfører tiltag og investeringer

jævnfør de principper, der beskrives nedenfor.

Det henstilles endvidere, at medlemsstaterne arbejder hen mod senest i 2025 at nå følgende mål, som

indgår i relevante europæiske monitoreringsrammer:

- Andelen af færdiguddannede i beskæftigelse bør være mindst 82 pct.

- 60 pct. af nyuddannede fra en erhvervsuddannelse har haft adgang til arbejdsbaseret læring

under uddannelsen.

- 8 pct. af de studerende på en erhvervsuddannelse har nytte af læringsmobilitet i udlandet.

Principperne, som det henstilles til medlemsstaterne at følge, er følgende:

Erhvervsuddannelse er fleksibel med hensyn til at tilpasse sig dynamiske ændringer på arbejdsmarkedet

Herunder bør erhvervsuddannelserne tilbyde en balanceret blanding af

faglige og tekniske færdigheder

samt

nøglekompetencer,

som skaber et stærkt grundlag for livslang beskæftigelsesegnethed, social inklusion,

aktivt medborgerskab og personlig udvikling. Erhvervsuddannelsernes læreplaner, fagudbud og

kvalifikationer bør løbende ajourføres ved hjælp af

solid viden om færdigheder.

Udbyderne af

erhvervsuddannelser bør have en passende grad af

autonomi, fleksibilitet, støtte og finansiering

til hurtigt at

kunne tilpasse sig ændrede behov. Erhvervsuddannelsesprogrammer på alle niveauer bør omfatte

komponenter af

arbejdsbaseret læring

også inden for erhvervsakademiuddannelserne;

lærlingeordninger

bør

udvides yderligere for at forbedre ungegarantiens tilbud og suppleres af støtte og tiltag for at stabilisere

udbuddet af lærlingepladser.

Fleksibilitet og udviklingsmuligheder er centrale for erhvervsuddannelse

Herunder bør erhvervsuddannelsesprogrammerne være

personaliserede og centreret omkring eleven,

tilbyde

forskellige former for undervisning, fleksible og modulopbyggede forløb, der anerkender

læringsresultater fra ikke-formel og uformel læring; erhvervsakademiuddannelser bør designes til at

hurtigt at kunne tilpasses sektorernes, virksomhedernes eller den enkeltes opkvalificerings- eller

omskolingsbehov. Erhvervsuddannelserne bør være baseret på

moduler eller læringsenheder,

valideringsmekanismer bør eksistere, så overførsel, anerkendelse og akkumulering af den enkeltes

læringsresultater er mulig med henblik på at opnå en kvalifikation, en delvis kvalifikation eller micro-

credential.

Erhvervsuddannelse er drivkraft for innovation og vækst og forbereder digital og grøn omstilling og erhverv, der er stærkt

efterspurgte

Erhvervsuddannelser bør integreres i økonomiske, industri- og innovationsstrategier, herunder dem der

er knyttet til

genopretningen og grøn og digital omstilling,

og som følge heraf bør udbuddet af

erhvervsakademiuddannelser

udvides betydeligt afhængig af efterspørgslen.

Erhvervsekspertisecentre

bør bl.a.

fungere som katalysatorer for lokale erhvervsinvesteringer ved at understøtte genopretning, grøn og

digital omstilling, europæisk og regional innovation og udvikling af erhvervsrettede uddannelser på et

højere kvalifikationsniveau. Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør have indført

digitaliseringsstrategier

integrere

miljømæssig og social bæredygtighed

i deres uddannelsesprogrammer og ledelse og dermed bidrage

til gennemførelsen af FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Erhvervsuddannelse er et attraktivt valg baseret på moderne og digitaliseret udbud af uddannelse/færdigheder

Videregående erhvervsuddannelsesprogrammer

på EQF-niveau 5-8 bør udvikles yderligere for at understøtte et

voksende behov for videregående erhvervsrettede kompetencer. Erhvervsuddannelse bør være del af et

livslangt lærings-kontinuum,

og der bør være

fleksible

forløb mellem erhvervsuddannelserne på grundniveau,

erhvervsakademiuddannelserne, almen uddannelse og videregående uddannelse.

Erhvervsuddannelserne bør gennemføres gennem en passende blanding af

åbne, digitale og deltagerbaserede

læringsmiljøer. Lærere, undervisere og ledere

inden for erhvervsuddannelse bør gennemgå grundlæggende og

løbende faglig udvikling med henblik på at levere undervisning af høj kvalitet, fremme tekniske og

digitale færdigheder og innovative undervisningsmetoder, ligesom deres karriereveje bør blive mere

attraktive gennem bredere rekrutteringsmetoder, bedre karriereveje og styrket samarbejde mellem

faglærere og virksomheder.

Internationaliseringsstrategier

bør understøtte en strategisk tilgang til

internationalt samarbejde inden for erhvervsuddannelse, ligesom disse strategier bør fremme vellykkede

nationale praksisser på verdensplan og deltagelse i internationale

fagkonkurrencer.

Muligheder for

læringsmobilitet

for studerende og undervisere på erhvervsuddannelser bør eksistere, som gøres lettere

ved brug og anerkendelse af læringsenheder og relevante europæiske værktøjer (elementer fra den gamle

ECVET-henstilling, som ophæves med vedtagelsen af dette forslag til rådshenstilling). Klar og

brugervenlig information om lærings- og karrieremuligheder i hele EU bør sikres gennem

vejledningstjenester for livslang læring

af høj kvalitet.

Erhvervsuddannelse fremmer lige muligheder

Erhvervsuddannelsesprogrammer bør være inkluderende

for udsatte grupper; ligesom målrettede tiltag og

fleksible undervisningsformater bør forhindre frafald og understøtte overgangen fra uddannelse til

arbejde. Erhvervsuddannelsesprogrammer bør være

tilgængelige

via digitale platforme særligt for udsatte

grupper og personer bosat i landdistrikter eller fjerntliggende egne. Målrettede tiltag bør fremme

kønsbalancen

inden for traditionelle ”mands-” og ”kvindefag”.

Erhvervsuddannelse understøttes af en kvalitetssikringskultur

Den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne

(EQAVET-rammen) bør integreres i

de nationale kvalitetssikringssystemer, både for de grundlæggende erhvervsuddannelser og

erhvervsakademiuddannelserne; den dækker erhvervsuddannelse inden for alle læringsmiljøer (såsom

skolebaseret undervisning og arbejdsbaseret læring, herunder lærlingeuddannelse) og alle læringstyper,

der udbydes af både offentlige og private udbydere, og underbygges af en række fælles indikatorer for

kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelse. Et

nationalt referencepunkt for kvalitetssikring

inden for

erhvervsuddannelse bør fortsat samle alle relevante parter på nationalt og regionalt niveau for bl.a. at

tage konkrete initiativer til at gennemføre og videreudvikle EQAVET-rammen og deltage i

peer-

evalueringer

af kvalitetssikring på EU-plan med henblik på at sikre gennemsigtigheden og

sammenhængen i kvalitetssikringsordninger og styrke tilliden mellem medlemsstaterne.

I forhold til implementering på nationalt niveau henstilles det i forslaget til rådshenstilling til,

at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at gennemføre denne politik på nationalt plan sammen

med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter. De bør i den forbindelse sikre

bæredygtige offentlig-private

partnerskaber

for styringen af erhvervsuddannelserne, inddrage

arbejdsmarkedets parter og alle relevante interessenter, samt fremme sådanne partnerskaber på

regionalt og sektorniveau. De bør ligeledes gøre bedst mulig brug af de

europæiske

gennemsigtighedsværktøjer,

f.eks. den europæiske kvalifikationsramme (EQF), det europæiske

meritoverførsels- og akkumuleringssystem (ECTS) m.fl. Endvidere bør de gøre bedst brug af

EU-fonde

–programmer,

der støtter reformer og/eller investering i erhvervsuddannelse, herunder bl.a. Next

Generation EU, den Europæiske Socialfond+ (ESF+), InvestEU, Erasmus+ og Horizon Europe.

Endelig bør de definere

tiltag, der skal tages med henblik på gennemførelsen af henstillingen

på nationalt plan

inden for et år efter dens vedtagelse og følge op på dens gennemførelse.

I forslaget til rådshenstilling bifaldes det, at Kommissionen agter

at implementere EU’s

erhvervsuddannelsespolitik og støtte medlemsstaternes tiltag bl.a. ved:

- at sikre

effektiv forvaltning

af EU’s erhvervsuddannelsespolitik gennem trepartsorganet Det

Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse,

- at sikre,

at erhvervsuddannelsespolitikken er afspejlet i EU’s øvrige relevante strategier og

politikker,

- at styrke støtten til

strukturelle reformer af lærlingeuddannelser,

- at understøtte målet om etablering og udvikling af 50 europæiske platforme af

erhvervsekspertisecentre

og undersøge muligheden for at udvikle

europæiske kerneprofiler inden for

erhvervsuddannelse,

- at understøtte en kvalitativ og effektiv

digitalisering af udbuddet af erhvervsuddannelser

ved at fremme

brugen af

europæiske kompetencerammer

selvevalueringsværktøjer,

- at fremme

europæisk erhvervsuddannelse som global reference for udvikling af færdigheder

bl.a. ved at støtte

internationaliseringen af erhvervsuddannelser, fagkonkurrencer og kommunikationskampagner

for at styrke erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft,

- at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre denne henstilling, styrke kapaciteten

blandt erhvervsuddannelsesinstitutioner og fremme forskning inden for erhvervsuddannelse

både på europæisk og nationalt niveau gennem finansiering fra relevante

EU-fonde og

–

programmer,

at sikre

kvalitativ og kvantitativ monitorering

jævnfør de fælles mål, der sættes med denne

rådshenstilling og

rapportere

til Rådet om implementeringen af denne henstilling hvert femte år.

Med vedtagelsen af dette forslag til rådshenstilling erstattes samtidig rådshenstillingen fra 2009 om

etablering af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET)

og rådshenstillingen fra 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem (ECVET).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-

budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og

ungdom den 3. juli 2020. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde

længde.

Danske Universiteter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”Forslaget

til rådshenstillinger er et udmærket initiativ, som bl.a. rammer centralt ned i de danske

udfordringer med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Hvis Kommissionens initiativ kan

bidrage til at løfte den dagsorden, vil det være kærkomment. FA har ikke øvrige bemærkninger til

forslaget.”

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):

”Fagbevægelsens

hovedorganisation har følgende bemærkninger til denne høring:



FH værdsætter, at Rådet sætter fokus på de erhvervsrettede uddannelser, da manglen på

faglærte i fremtiden kan blive en udfordring i mange europæiske lande.



Vi støtter, at der sættes konkrete mål for beskæftigelse og adgang til arbejdsbaseret læring, men

mener at mål for sidstnævnte (afhængig af definitionen) ikke er særlig ambitiøst. Vi kan også

støtte målet for mobilitet.



Omkring punkt 3 er det vigtigt for os at understrege, at det skal fremgå, at begrebet

erhvervsuddannelsesudbydere også omfatter de faglige udvalg. I Danmark er det disse udvalg,

der definerer uddannelsernes indhold.



FH er meget forbeholden over for punkt 5 og punkt 6 i henstillingen. Erhvervsuddannelserne

skal efter vores opfattelse ikke være individualiserede og centrerede om den lærende, men

derimod bygge på en fælles national kompetence der giver mulighed for en stor mobilitet på

arbejdsmarkedet. Vi mener ligeledes, at selvom erhvervsuddannelserne skal bygge på klare og



detaljerede kompetencemål, må dette under ingen omstændigheder føre til, at der ikke udvikles

en helhedsmæssig faglighed, det sikrer kompetencer på et højt niveau.

Omkring punkt 10 støtter vi, at der udvikles flere videregående erhvervsrettede programmer,

men peger også på, at der bl.a. er økonomiske og tilrettelæggelsesmæssige barrierer for de

faglærte deltagelse i sådanne programmer.”

Kommunernes Landsforening (KL):

”KL

støtter intentionerne i rådhenstillingen. Det er vigtigt, at uddannelserne følger

samfundsudviklingen og matcher arbejdsmarkedets behov, hvorfor udviklingen af uddannelserne ske i

tæt samarbejde med arbejdsgiverne.”

Dansk Industri (DI):

”Udkastet

til Rådshenstilling bygger grundlæggende på ACVT-udtalelsen om fremtidens

erhvervsuddannelser, som DI i store træk kan tilslutte sig. Et øget fokus på erhvervsrettede uddannelser

og navnlig erhvervsuddannelserne er nødvendigt og positivt i forhold til den fremtidige efterspørgsel

efter bl.a. faglært arbejdskraft.

Det er især vigtigt at fremhæve, at de danske erhvervsuddannelser i mange år især har optaget mange

unge voksne og voksne og dermed har erfaringer med livslang læring, som mange EU-lande kan drage

nytte af. Det er derfor væsentligt at ophøre med primært at italesætte erhvervsuddannelser som

uddannelser for unge fra grundskolen, da dette ikke er i overensstemmelse med virkeligheden i

Danmark.

Vi er imidlertid bekymrede og skeptiske overfor forslaget om at fremme europæisk erhvervsuddannelse

som globalt referencepunkt for udvikling af færdigheder og fremme af mobilitet og anerkendelse af

læringsophold. Kommissionen foreslår her, at der udvikles europæiske kerneprofiler inden for

erhvervsrettet uddannelse, som ”vil definere en vis andel af et fælles uddannelsesindhold på europæisk

plan”. Fastlæggelse af fælles indhold

på tværs af landene vil uvægerligt betyde mindre fleksibilitet i

udformning og indhold af erhvervsuddannelser, hvilket ikke vil være gavnligt. Samtidig er

erhvervsuddannelser mere end de fleste øvrige uddannelsesområder meget tæt knyttet til de nationale

arbejdsmarkeder og deres udvikling, som varierer betydeligt mellem landene. En harmonisering af en

del af uddannelsesindholdet på tværs af EU vil desuden være i modstrid med den nationale kompetence

på uddannelsesområdet.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

”DA

finder overordnet, at det er vigtigt, at der bliver taget hånd om ungeledigheden, der er en stor

udfordring for Europa. COVID 19-krisen har betydet, at ungeledigheden er steget, men

ungeledigheden var også høj før krisen. Ungeledigheden er således ikke et nyt fænomen, men udgør

snarere et strukturelt problem i mange medlemslande.

Det er derfor vigtigt, at tiltag for at begrænse ungeledigheden er langsigtede holdbare reformer i stedet

for kortsigtede initiativer.

DA er enige i, at en del af løsningen er et bedre samspil mellem indholdet i uddannelserne såvel som

den løbende kompetenceudvikling og arbejdsmarkedets behov. DA er derfor enige i behovet for at

blive med at styrke erhvervsuddannelserne, da det i høj grad er medarbejdere med disse kompetencer,

som virksomhederne efterspørger.

Samtidig er det væsentligt at have for øje, at erhvervsuddannelserne skal bevare et godt image og en høj

kvalitet, og at der ikke slækkes på kravene i uddannelserne. Erhvervsuddannelserne skal således ikke

fungere som en særskilt opsamling af svagere unge. Gruppen af svagere unge kan i øvrigt ofte have

negative oplevelser med skole og uddannelse, og de kan i højere grad have brug for et job eller et

konkret virksomhedsrettet tilbud end et generelt uddannelsestilbud.”

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

(DEG):

”Generelt

er DEG enig med Rådet om, at erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med økonomisk

genopretning som følge af Covid19-krisen vil udgøre en væsentlig del af indsatsen ift. at understøtte

ungdomsbeskæftigelsen, ligesom det har været tilfældet ved tidligere økonomiske og finansielle kriser.

Dette gælder både for erhvervsuddannelser som ungdoms- og voksenuddannelser samt for

arbejdsmarkedsuddannelser i form af kortere opkvalificeringsforløb, specialisering eller

omskolingsforløb.

DEG støtter en ny og mere ambitiøs EU-politik for erhvervsrettet uddannelse ift. at opfylde det store

behov for opkvalificering og omskoling, som følger den fælles europæiske ambition om at være rustet

til det 21. århundredes udfordringer.

Covid19-krisen har vist mulighederne i digital undervisning på de erhvervsrettede uddannelser. Der er

store potentialer i at anvende digitale og virtuelle læringsmetoder og redskaber, som kan bidrage til at

hæve kvaliteten i uddannelserne.

Krisen har også vist, at der er dele af uddannelserne som ikke umiddelbart kan digitaliseres. Her er

særligt tale om tilegnelsen af de håndværksmæssige færdigheder, som er centrale for de erhvervsrettede

uddannelser. Disse fås ikke gennem en computer, men på værksteder, i køkkener, i butikslokaler og i

maskinrummet. Ligeledes retter de erhvervsrettede uddannelser sig typisk mod arbejdsområder, hvor

samarbejde og forståelse for andre fagområder er vigtigt og opnåelse af samarbejdskompetencer er

derfor afgørende. Dette skal både læres digitalt, men også i det fysiske møde.

Den sociale relation mellem eleverne og det personlige møde med læreren kræver også en høj grad af

fysisk tilstedeværelse, hvor man ikke blot kigger på hinanden gennem en skærm, men kan se hinanden

som hele mennesker.

Ift. den politiske baggrund for Rådets forslag, som bl.a. tæller den europæiske grønne pagt, så er DEG

enig i, at erhvervsuddannelserne er et nøgleredskab til at levere færdigheder til bl.a. reduktion af

udledning af drivhusgasser, en mere cirkulær økonomi og ressourceanvendelse, renoveringsinitiativer,

understøttelse af bevarelse af biodiversitet, bekæmpelse af madspild mv. Ligeledes er DEG enig i, at

erhvervsrettet uddannelse er særlig relevant for SMV’ere for at sikre, at den tilgængelige arbejdsstyrke

har såvel de grønne som digitale færdigheder, som der er brug for på arbejdsmarkedet.

Bemærkninger til henstilling til medlemsstaterne Pkt. 1-25

•

DEG er enig i at

beskæftigelsesgraden af nyuddannede skal løftes.

•

erhvervsrettede uddannelse.

De danske erhvervsuddannelser bygger på et vekseluddannelsesprincip, hvor

cirka 75% af uddannelsen foregår i et ansættelsesforhold på en virksomhed. Ifm. med Covid-19-krisen

vil man formentlig se et stigende antal elever i skolepraktik, men DEG forventer, at den trepartsaftale,

der blev indgået i maj 2020 om lønkompensation til virksomheder, der tager lærlinge, vil have en positiv

effekt herpå.

•

DEG kender

ikke det nuværende tal, men tilslutter sig, at elever skal have mulighed for praktik i udlandet.

•

Erhvervsrettet uddannelse er fleksibel med hensyn til at tilpasse sig dynamiske ændringer på arbejdsmarkedet.

danske erhvervsuddannelser udvikles løbende efter arbejdsmarkedets behov både i skoledelen og i

praktikdelen. Derudover mener DEG, at det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne indeholder generiske

tværgående nøglekompetencer i relation til den enkelte elevs dannelsesproces som demokratisk

medborger og som fundament for livslang læring.

•

(3) Erhvervsuddannelsesudbyderne har en passende grad af autonomi, fleksibilitet, støtte og finansiering.

Det er DEG

enig i. I Danmark er erhvervsskoler og AMU-centre selvejende institutioner med bestyrelser udpeget af

arbejdsmarkedets parter, regioner og kommuner. Derfor er institutionerne allerede meget autonome og

DEG mener, at det er afgørende for kvaliteten at holde fast i erhvervsskolernes selveje.

•

(7) Sammenkoble erhvervsrettet uddannelse med fremtidsorienterede økonomiske strategier og innovationssystemer.

Det

er DEG enig i. De erhvervsrettede uddannelser er afgørende for den grønne omstilling, som vil

omkalfatre hele verdenssamfundet og derved dagligdagen for både individer, virksomheder og stater.

Derfor skal erhvervsrettet ungdoms- og voksen- og efteruddannelse indtænkes i disse strategier.

•

(8) Erhvervsekspertisecentre

retter sig mod erhvervsrettede uddannelser på EQF-niveau 5-8. Der er

ganske få erhvervsuddannelser, der fører til niveau 5 og ingen over 5. Det står ikke klart for DEG, hvad

erhvervsekspertisecentrene skal. Såfremt det omhandler at bistå virksomheder i at omstille sig til nye

vækstsektorer (til grønne sektorer f.eks.) eller at bevidstgøre virksomheder omkring de kompetencer,

som de har brug for fremadrettet i arbejdsstyrken, så bør erhvervsskolerne spille en central rolle i

ekspertisecentrene, da erhvervsskolerne allerede har et lokalt netværk af virksomheder og kan bidrage

med de uddannelsesmæssige initiativer, der er brug for.

•

(10) Videregående erhvervsuddannelses programmer på EQF-niveau 5-8 videreudvikles.

Såfremt at dette betyder,

at flere erhvervsuddannelser gøres til erhvervsakademiuddannelser eller på anden måde løftes ud af

erhvervsskolerne, så er DEG ikke enig heri. Flere erhvervsuddannelserne kunne med fordel løftes til

EQF-niveau 5, så længe uddannelserne forbliver i regi af erhvervsuddannelsessystemet.

Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt valg af uddannelse og skal være baseret på et moderne og

digitaliseret udbud af uddannelser, og DEG er enig i, at det er vigtigt at integrere miljømæssig og social

bæredygtighed i erhvervsuddannelsernes undervisningsplaner og organisatoriske styring. I Danmark vil

det kræve et samarbejde med de faglige udvalg og erhvervsuddannelsesudvalgene, som står for

indholdet af erhvervsuddannelserne.

Covid-19-krisen har medvirket til et digitalt kvantespring på de erhvervsrettede uddannelser og de

erfaringer skal der videreudvikles på, så erhvervsuddannelsesinstitutionernes digitale parathed

forbedres.

Det fremgår, at der skal træffes foranstaltninger for at gøre erhvervsuddannelserne mere tillokkende

gennem bl.a. internationalisering og øgede mobilitetsmuligheder. Hvorvidt dette vil bidrage til at få flere

til at søge mod erhvervsuddannelserne, stiller DEG sig tvivlende overfor, da målgruppen for

erhvervsuddannelserne typisk ikke er så mobile. Men det kunne muligvis medføre, at en anden

målgruppe ville få øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne.

DEG bifalder, at Kommissionen iværksætter Unionens erhvervsuddannelsespolitik og derved fastholde

det strategiske og politiske fokus på de erhvervsrettede uddannelser i Europa.

Ift. de foreslåede nye elementer på EU-plan, har DEG ikke yderligere bemærkninger.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at hilse et stærkt fokus på erhvervsuddannelserne velkomment, men

derudover er der på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i vigtigheden af at have attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet. I Danmark er

færdiguddannede elever og studerende fra erhvervsuddannelserne kompetente til at opnå ansættelse på

arbejdsmarkedet og til at indgå i en dynamisk faglig, økonomisk og social udvikling på arbejdsmarkedet

og i samfundet. Erhvervsuddannelserne i Danmark er baseret på et aktivt samarbejde med

arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, og uddannelserne har et væsentligt internationalt

element, hvorfor forslaget til rådshenstilling i høj grad svarer til situationen i Danmark.

Et kendetegn for erhvervsuddannelserne er, at de har en tæt tilknytning til de nationale

arbejdsmarkeder, hvor vi i Danmark lægger vægt på udviklingen af en helhedsmæssig faglighed, der

sikrer kompetencer på højt niveau, som ikke er individualiserede, men kan skræddersys til de enkelte

brancher, og som sikrer en arbejdsmarkedsmæssig fleksibilitet. Det bør derfor i rådshenstillingen gøres

ganske klart, at tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne er medlemsstaternes nationale kompetence,

og det bør sikres, at forslaget om udviklingen af europæiske kerneprofiler ikke fører til en større grad af

europæisk harmonisering på uddannelsesområdet. Endelig bør det i det videre arbejde klarlægges,

hvordan de opstillede mål defineres og måles.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.