BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Henvendelse af 11/9-20 fra Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening om AE-undersøgelsen "Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave"

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 251
Offentligt

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en

vigtig uddannelsespolitisk opgave

Hf-uddannelserne på VUC bliver i høj grad benyttet af personer, der ellers har svært ved at få

en ungdomsuddannelse. Hf-kursister kommer oftere fra ufaglærte hjem og mange har tidligere

afbrudt en ungdomsuddannelse. Efter hf er ni ud af ti i gang med en ordinær uddannelse eller i

beskæftigelse. Det er en god investering at hjælpe unge i gang med en uddannelse og ind på

arbejdsmarkedet.

Af analytiker

Troels Lund Jensen,

chefanalytiker

Mie Dalskov Pihl

og stud.polit.

Marie Lund Andersen

25. juni

2020

Analysens hovedkonklusioner

•

Hf-kursisterne har i højere grad end en gennemsnitlig ungdomsårgang ufaglærte foræl-

dre, lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen, og mange har tidligere på-

begyndt en anden ungdomsuddannelse, men er faldet fra.

2 år efter afsluttet hf-uddannelse fra VUC er ni ud af ti i beskæftigelse eller i gang med

en ordinær uddannelse – særligt på uddannelser til pædagog, folkeskolelærer, sygeple-

jerske og socialrådgiver.

Blandt kursister, der starter på en hf-uddannelse, modtog 12 procent uddannelseshjælp

eller kontanthjælp året før. Blandt kursister, der har gennemført en hf-uddannelse, mod-

tog 5 procent kontanthjælp eller uddannelseshjælp 2 år efter.

De offentlige finanser forbedres med cirka 200.000 kr. om året, når man løfter en ung

kontanthjælpsmodtager uden uddannelse til beskæftigelse gennem en faglært uddan-

nelse eller en professionsbacheloruddannelse.

•

Kontakt

Analytiker

Troels Lund Jensen

Mobil 28 60 86 42

[email protected]

Kommunikationschef

Jesper Kirkbak

Mobil 50 73 71 34

[email protected]

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1 sal.

1651 København V

33 55 77 10

www.ae.dk

BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Henvendelse af 11/9-20 fra Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening om AE-undersøgelsen "Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave"

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

AE har for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening belyst hvem der går i gang med en

hf-uddannelse på VUC, og hvilken status kursisterne har efter en fuldført hf-uddannelse fra VUC.

Analysen viser at hf-uddannelser på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave. Uddannelserne

benyttes i høj grad af personer, der ikke har fået en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessy-

stem, og efter endt uddannelse er ni ud af ti i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller

i beskæftigelse.

I første del af analysen belyser vi karakteristika for kursister, der påbegyndte en 2-årig hf-uddannelse

eller hf-enkeltfag på VUC i skoleåret 2017/2018

. I alt indgår 3.200 kursister fra en 2-årig hf-uddannelse

og 13.800 kursister fra hf-enkeltfag i analysen. Hf-kursisterne sammenlignes med 22-årige. Det svarer

til medianalderen blandt personer, der er startet på et af de to hf-uddannelser.

Hf-uddannelserne på VUC bliver benyttet af personer, der ellers ville have svært ved at få en ungdoms-

uddannelse. Vi viser fx at hf-kursisterne i højere grad end en gennemsnitlig ungdomsårgang har ufag-

lærte forældre og lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen. Hver fjerde kursist på hf-

enkeltfag har hjemmeboende børn, og over halvdelen har tidligere påbegyndt en anden ungdomsuddan-

nelse, men er faldet fra uddannelsen.

Før kursisterne påbegyndte en hf-uddannelse på VUC var størstedelen enten i uddannelse eller i be-

skæftigelse, men knap hver fjerde hf-enkeltfagskursist og hver syvende kursist på 2-årig hf var uden for

arbejdsstyrken. 12 procent af kursisterne modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp året før de be-

gyndte på en hf-uddannelse på VUC.

I anden del af analysen belyser vi den socioøkonomiske status 2 år efter afsluttet hf-uddannelse fra VUC.

I denne del af analysen indgår 1.830 kursister, der har afsluttet en 2-årig hf-uddannelse, 2.440 kursister,

der har fået en hel hf-enkeltfagseksamen og 1.570 kursister, der har afsluttet hf-enkeltfag, svarende til

en uddannelsespakke. Uddannelserne er afsluttet i skoleåret 2015/2016, og den efterfølgende status er

opgjort i efteråret 2018

2 år efter afsluttet hf-uddannelse er ni ud af ti i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse –

særligt på uddannelser til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver - og 5-6 procent

modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave, fordi de hjælper unge videre, der

ikke har fået en ungdomsuddannelse i det ordinære system. Det er en god investering – både for den

enkelte og for samfundet. De offentlige finanser forbedres med cirka 200.000 kr. om året, hvis man

løfter en ung kontanthjælpsmodtager uden uddannelse til beskæftigelse gennem en faglært uddannelse

eller en professionsbacheloruddannelse.

En detaljeret beskrivelse af afgrænsning og metode findes bagerst i analysen.

Skoleåret løber fra d.1/7 2017 til d. 30/6 2018, og var senest tilgængelige data på tidspunktet for dataindsamlingen.

Skoleåret løber fra d.1.7 2015 til d.30/6 2016, og uddannelses- og socioøkonomisk status er opgjort i oktober/november 2018.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Første analysedel:

Karakteristik af kursister der påbegynder en hf-uddannelse på VUC

I første del af analysen belyser vi karakteristika for kursister, der påbegyndte en 2-årig hf-uddannelse

eller hf-enkeltfag på VUC i skoleåret 2017/2018. I alt indgår 3.200 kursister fra en 2-årig hf-uddannelse

og 13.800 kursister fra hf-enkeltfag i analysen. Hf-kursisterne sammenlignes med 22-årige. Det svarer

til medianalderen blandt personer, der er startet på en af de to hf-uddannelser.

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave, fordi uddannelserne i høj grad

benyttes af personer, der ikke har fået en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem.

Blandt kursisterne er der mange, der kommer fra ufaglærte hjem, har hjemmeboende børn, har lave ka-

rakterer i dansk og matematik fra grundskolen, har afbrudt en ungdomsuddannelse og kommer fra kon-

tanthjælp og uddannelseshjælp, sammenlignet med en gennemsnitlig ungdomsårgang.

Hovedkonklusioner fra første del af analysen:

•

Flere kursister på hf-forløbene har ufaglærte forældre. 15 procent af kursisterne, der påbegyn-

der en hf-uddannelse på VUC, har ufaglærte forældre. På en ungdomsårgang er det 9 procent.

Hver fjerde kursist, der påbegynder hf-enkeltfag, har hjemmeboende børn.

48 procent af kursisterne på hf-forløbene har fået under karakteren 4 i 9.klasses afgangsprøve

i både dansk og matematik. På en gennemsnitlig ungdomsårgang er det tilsvarende 31 pro-

cent.

70 procent af kursisterne på hf-enkeltfag har afbrudt en erhvervsuddannelse eller gymnasial

uddannelse. Blandt kursister på en 2-årig hf har 52 procent afbrudt en erhvervsuddannelse eller

gymnasial uddannelse.

•

Blandt kursister, der starter på en hf-uddannelse, modtog 12 procent uddannelseshjælp eller

kontanthjælp året før. På en gennemsnitlig ungdomsårgang modtog 6 procent uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp året før.

•

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Størst aldersspredning på hf-enkeltfag

Alderen er markant højere for kursister, der er gået i gang med hf-enkeltfag sammenlignet med personer,

der er startet på et 2-årigt hf-forløb. Blandt kursister på et 2-årigt forløb er 20 procent under 18 år og

hver tredje er 18-19 år. Blandt kursister der har påbegyndt hf-enkeltfagskurser, er der større aldersspred-

ning. 2 procent er under 18 år og 15 procent er 18-19 år. 59 procent er i 20’erne, 16 procent er i 30’erne

og 9 procent er 40 år eller mere. Det fremgår af tabel 1, hvor aldersfordelingen for kursister på de to

typer hf-forløb er opgjort.

Tabel 1. Aldersfordeling blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

Andel

Under 18 år

18-19 år

20-21 år

22-23 år

24-25 år

26-29 år

30-39 år

40 år eller over

I alt

19,7

33,8

18,4

10,9

6,6

5,6

4,1

0,9

100

1,8

14,9

19,5

14,4

10,5

14,3

15,8

8,8

100

630

1.080

590

350

210

180

130

3.200

hf-enkeltfag

2-årig hf

Antal

250

2.060

2.690

1.990

1.450

1.970

2.180

1.220

13.800

hf-enkeltfag

Anm: Hf-forløb er påbegyndt i perioden juli 2017-juni 2018. Alderen er opgjort 1. januar 2018. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgræns-

ning og metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Flest kvinder starter på en hf-uddannelse på VUC

Sammenlignet med en gennemsnitlig ungdomsårgang, er der en overvægt af kvinder på begge hf-forløb.

Dette gælder særligt for kursister på hf-enkeltfag, hvor 62 procent af kursisterne er kvinder, mens der

er 58 procent kvinder på det 2-årige hf-forløb. Det fremgår af tabel 2, der viser kønsfordelingen.

Tabel 2. Kønsfordeling blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Mand

Kvinde

I alt

42,2

57,8

100

38,0

62,1

100

51,1

48,9

100

1.350

1.850

3.200

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

5.240

8.570

13.800

40.770

38.950

79.720

22-årige

Anm: Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og metode. Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da

aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have indflydelse på nogle karakteristika.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Kursister på VUC bryder med negativ social arv

Der er forskel på kursisternes sociale baggrund, når man ser på forældrenes højest fuldførte uddannelse,

da kursisterne var 12 år

Den højeste af forældrenes uddannelser er dominerende. Kursister på over 40 år, samt kursister, der ikke var i befolkningen som 12-årige, er placeret

under ”uoplyst uddannelse”.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Flere hf-kursister har ufaglærte forældre sammenlignet med årgangen af 22-årige, mens færre har for-

ældre med en videregående uddannelse. 15 procent af kursisterne på en 2-årig hf-uddannelse har ufag-

lærte forældre, og det samme gælder 14 procent af kursisterne på hf-enkeltfag. Blandt unge på 22 år har

9 procent ufaglærte forældre.

Blandt de 22-årige har 38 procent forældre med en videregående uddannelse. For kursister, der har på-

begyndt en 2-årig hf, har 31 procent forældre med en videregående uddannelse. Det samme gælder for

29 procent af kursisterne på hf-enkeltfag.

Fælles for alle tre grupper har størstedelen forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som den højest

fuldførte uddannelse. Blandt kursister der har påbegyndt en 2-årig hf, har 44 procent forældre med en

erhvervsuddannelse, mens det samme gælder 35 procent af kursisterne på hf-enkeltfag og 39 procent

af forældrene til 22-årige. Det fremgår af tabel 3, der viser forældrenes højest fuldførte uddannelse.

Tabel 3. Forældres uddannelse blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Uoplyst uddannelse

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

KVU

MVU

LVU

I alt

6,3

15,0

3,8

44,4

5,9

18,4

6,6

100

18,4

14,3

3,4

35,1

4,7

15,6

8,5

100

12,3

8,9

2,6

38,6

6,0

20,1

11,6

100

200

480

120

1.420

190

590

210

3.200

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

2.540

1.980

470

4.850

650

2.150

1.170

13.800

9.790

7.070

2.040

30.750

4.770

16.040

9.250

79.720

22-årige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. Forældrenes højest fuldførte uddannelse er angivet som den højeste af de to uddannelser og er opgjort da kursi-

sten var 12 år. Uoplyst uddannelse dækker over personer, hvor begge forældres uddannelse er uoplyst, tilfælde hvor kursisten ikke var bosiddende i

Danmark som 12-årig, samt tilfælde hvor kursisten er mindst 40 år pr. 1.januar 2018. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og

metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Blandt kursister der har påbegyndt hf-enkeltfag, har hver fjerde et eller flere hjemmeboende børn. Det

er en overrepræsentation i forhold til kursister på en 2-årig hf, hvor 6 procent har børn, og ungdomsår-

gangen, hvor 4 procent har børn. Det fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Hjemmeboende børn blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

børn

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Ingen børn under 18

Mindst et barn under 18

I alt

93,8

6,3

100

74,6

25,4

100

96,4

3,6

100

3.000

200

3.200

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

10.300

3.510

13.800

76.830

2.890

79.720

22-årige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. Børn er opgjort i familier, hvor kursisten selv er voksen. Man er voksen hvis man er mindst 25 år, ikke bor sammen

med mindst én forælder, selv har børn, er gift/i registreret partnerskab eller er part i et samboende par. Kun børn under 18 år er medtalt i analysen.

Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Knap halvdelen af hf-kursisterne har fået under 4 i dansk og matematik

Tabel 5 viser karakterfordelingen blandt de kursister, der har taget afgangsprøver i dansk og matematik

ved 9.klasses afgangseksamen. Det mindste karaktergennemsnit af de lovbundne afgangsprøver i

9.klasse i dansk og matematik er valgt.

Generelt er kursister, der har påbegyndt et hf-forløb på VUC, overrepræsenterede med lavere karakterer

i forhold til ungdomsårgangen af 22-årige. Der er kun mindre forskelle mellem kursister, der starter på

et 2-årigt forløb og hf-enkeltfag, dog er der både en lidt større andel kursister på hf-enkeltfag, der har

over 7 og under 2 i den laveste af de to karakterer.

Blandt 22-årige har hver tredje fået 7 eller en højere karakter i både dansk og matematik ved 9.klasses

afgangsprøve, mens den tilsvarende andel er 19 procent blandt kursister på hf-enkeltfag og 14 procent

blandt kursister på et 2-årigt forløb. På tværs af de tre grupper har flest fået 4-7 i den laveste af de to

karakterer. Mellem 33 og 39 procent har fået 4-7 i den laveste af de to karakterer i hver af de tre grupper.

Blandt kursister på et 2-årigt forløb har 32 procent fået 2-4 i den laveste karakter af dansk og matematik,

mens det samme gælder 28 procent af hf-enkeltfagskursisterne og 19 procent af 22-årige.

Lidt flere hf-kursister har fået under 2 i dansk og matematik, eller har slet ikke afsluttet prøverne i dansk

og matematik. Blandt kursister på den 2-årige hf-uddannelse har 11 procent fået under 2 i dansk og ma-

tematik, mens 14 procent af hf-enkeltfagskursisterne har fået under 2, og 9 procent af de 22-årige har

fået under 2 i dansk og matematik.

Tabel 5. Folkeskolens afgangsprøve, mindste karakter i dansk og matematik

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Ingen oplysninger

Ingen afgangskarakter

Under 2

2-4

4-7

7 eller over

I alt med oplysning

I alt

4,2

11,1

32,4

38,7

13,9

100

5,4

14,2

28,4

33,4

18,6

100

3,2

8,8

19,2

35,0

33,7

100

330

120

320

930

1.110

400

2.870

3.200

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

4.170

520

1.370

2.740

3.220

1.790

9.640

13.800

13.640

2.130

5.820

12.700

23.150

22.280

66.080

79.720

22-årige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. Karakterer er registreret siden 2002, hvilket i grove træk svarer til personer der er yngre end 32 år i 2018. Kun

lovbundne afgangsprøver i dansk og matematik er medtaget. Gennemsnit inden for hvert fag er beregnet, og det mindste gennemsnit er valgt.

”Ingen afgangskarakter” dækker over personer, der er registreret med enten en standpunktskarakter eller afgangskarakter fra 9.klasse, men ikke

afgangskarakter i både dansk og matematik. Alle karakterer er konverteret til 7-trinsskalaen. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgræns-

ning og metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Hver femte hf-enkeltfagskursist har en erhvervsuddannelse

Forud for hf-uddannelsen har knap hver femte hf-enkeltfagskursist en erhvervsuddannelse, og knap hver

tiende kursist på den 2-årige hf-uddannelse har en erhvervsuddannelse. Hf-uddannelserne på VUC – og

især hf-enkeltfag – er en mulighed for at skifte spor for faglærte, der gerne vil læse en videregående

uddannelse.

De fleste der starter på et hf-forløb, har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Det gælder

for 90 procent af kursisterne på den 2-årige hf og for 61 procent af hf-enkeltfagskursisterne.

Tabel 6. Højest fuldførte uddannelse blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Grundskole inkl. uoplyst

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Videregående uddannelse

I alt

89,4

0,9

9,1

0,6

100

60,9

15,9

19,7

3,6

100

26,6

55,0

11,9

6,5

100

2.860

290

3.200

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

8.410

2.190

2.720

490

13.800

21.200

43.860

9.510

5.160

79.720

22-årige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. Den højest fuldførte uddannelse er opgjort d. 1. oktober 2017. ”Videregående” dækker over korte, mellemlange og

lange videregående uddannelser. Få personer har uoplyst uddannelsesniveau. Disse er placeret under ”grundskole”. Blandt kursister med en vide-

regående uddannelse er ca. halvdelen indvandreres medbragte uddannelse. Der er stor variation blandt kursister med en gymnasial uddannelse.

Det dækker både over indvandrers medbragte uddannelse og kursister der i forvejen har en ordinær studentereksamen fra STX, HTX, HHX, HF

eller studenterkursus. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Blandt kursister, der ikke har gennemført en uddannelse, har over halvdelen prøvet

Hf-uddannelserne på VUC bliver benyttet af mange, der har forsøgt at tage en ungdomsuddannelse i

det ordinære uddannelsessystem, men er faldet fra. Hf-uddannelserne på VUC hjælper de personer vi-

dere, der ikke er lykkedes med at få en uddannelse fra gymnasiet eller erhvervsskolen.

Blandt personer med grundskole eller uoplyst uddannelsesbaggrund har vi set på eventuelle afbrudte

uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem forud for starten på hf-forløbet. For årgangen af

22-årige er set på afbrudte forløb før starten af skoleåret. Tabel 6 ovenfor viste uddannelsesfordelingen,

hvoraf det fremgår, at afbrudte uddannelser er undersøgt for de personer, der har en grundskoleuddan-

nelse eller uoplyst uddannelse. Det gælder 90 procent af kursisterne, der har påbegyndt en 2-årig hf, 61

procent af kursister, der har påbegyndt hf-enkeltfag og 27 procent af de 22-årige.

Størstedelen af kursisterne, der ikke har gennemført en uddannelse før de påbegynder et hf-forløb på

VUC, har tidligere afbrudt en uddannelse. Blandt kursisterne der har påbegyndt en 2-årig hf-uddannelse

har lidt mere end hver anden afbrudt en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse forud for til-

gangen til hf. Blandt kursisterne der har påbegyndt hf-enkeltfag, er det knap syv ud af ti, der har haft

afbrud forud for tilgangen til hf.

Fordelingen af afbrud er ens for kursister på de to typer af hf-forløb. Tre ud af fire har afbrudt en er-

hvervsuddannelse, mens knap hver tredje har afbrudt en gymnasial uddannelse. Nogle har både afbrudt

erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Dette fremgår af tabel 7, der viser afbrudte forløb

blandt kursister med grundskole eller uoplyst uddannelsesbaggrund.

For en gennemsnitlig ungdomsårgang har 59 procent af dem med grundskole eller uoplyst uddannelse

afbrudt en erhvervs- eller gymnasial uddannelse før skoleåret 2017/2018. Af disse personer har 87 pro-

cent på et tidspunkt været i gang med en erhvervsuddannelse, og 18 procent har afbrudt en gymnasial

uddannelse.

Tabel 7. Afbrud på ungdomsuddannelser blandt kursister med grundskole el. uoplyst uddannelse

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Ikke afbrudt

Har afbrudt EUD

eller gym

Heraf afbrudt EUD

Heraf afbrudt gym

I alt

47,9

52,1

77,2

31,5

100,0

30,3

69,7

75,9

32,9

100,0

41,3

58,7

86,6

17,7

100,0

1.370

1.490

1.150

470

2.860

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

2.550

5.860

4.450

1.930

8.410

8.750

12.450

10.780

2.200

21.200

22-årige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. I denne tabel indgår kun personer hvis højest fuldførte uddannelse er grundskole eller uoplyst. Totalen kan genfin-

des i tabel 6. Afbrud på erhvervsuddannelser dækker over påbegyndte grundforløb 1, grundforløb 2 og/eller hovedforløb, der ikke er afsluttet, samt

grundforløb 1 og 2, der ikke er blevet efterfulgt af grundforløb 2 eller et hovedforløb. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og

metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Størstedelen af kursister var studerende eller beskæftigede forud for start på hf-forløb

Halvdelen af kursisterne der påbegyndte en 2-årig hf på VUC, var studerende ved en ordinær uddannelse

forud for hf-forløbet og 20 procent var i beskæftigelse. Blandt kursister der påbegyndte hf-enkeltfag, var

30 procent studerende på en ordinær uddannelse forud for hf-forløbet og 30 procent var beskæftigede.

Blandt personer, der både var studerende og beskæftigede, antager vi at uddannelsesaktiviteten er den

primære status.

13-14 procent af hf-kursisterne var i gang med et uddannelsesforløb uden for det ordinære system forud

for hf-forløbet. Denne aktivitet består primært af AVU.

22 procent af kursisterne ved hf-enkeltfag var uden for arbejdsstyrken, fx på kontanthjælp eller uddan-

nelseshjælp. Blandt kursister på en 2-årig hf var 13 procent uden for arbejdsstyrken.

Aktivitet forud for tilgangen til en hf-uddannelse er opgjort ud fra en kombination af oplysninger om

uddannelsesaktivitet og socioøkonomisk status. Fordelingen af aktiviteten fremgår af tabel 8.

Tabel 8.Tidligere socioøkonomisk status blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

hf-enkeltfag

Andel

Studerende, ordinære uddannelser

Beskæftigede

Studerende, øvrige uddannelser

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

I alt

50,9

19,4

14,1

2,2

13,4

100

30,7

30,2

13,3

3,5

22,3

100

49,0

28,8

4,5

1,3

16,4

100

1.630

620

450

430

3.200

22-årige

2-årig hf

hf-enkeltfag

Antal

4.240

4.170

1.830

480

3.080

13.800

39.070

22.930

3.550

1.060

13.110

79.720

22-årige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. Status er opgjort som en kombination af registeroplysninger. Studerende ved ordinære uddannelser er prioriteret

over øvrige oplysninger. Studerende ved ordinære uddannelser er opgjort pr. 1.oktober 2016 via uddannelsesregisteret UDDA. De øvrige status er

opgjort i november 2016 via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS. Beskæftigelse er her prioriteret over øvrige forhold, uanset løn- og

timeomfang, og dækker derfor også over støttet beskæftigelse, fx løntilskud. ”Studerende, øvrig uddannelse” dækker over kursister ved VEU og

SU-modtagere i øvrigt (som ikke på samme tid er i beskæftigelse). Blandt Hf-kursister består gruppen primært af kursister ved AVU. Blandt 22-

årige består gruppen primært af kursister ved AVU, Hf-enkeltfag og folkehøjskole. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og me-

tode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Flest ydelsesmodtagere blandt de ældste hf-enkeltfagskursister

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave ved at være første skridt på vejen

til uddannelse og beskæftigelse for personer, der står uden for arbejdsmarkedet på fx uddannelseshjælp

eller kontanthjælp.

Samlet set modtog 12 procent af kursisterne på 2-årig hf eller hf-enkeltfag kontanthjælp eller uddannel-

seshjælp før de påbegyndte hf. Blandt de ældste hf-enkeltfagskursister er andelen højest med 17 pro-

cent, og blandt kursister på 2-årig hf er andelen lavest med 7 procent. Det fremgår af tabel 9, hvor ydel-

sesmodtagere er opgjort. Kursister på hf-enkeltfag er opdelt efter alder, da de kommer fra vidt forskellige

baggrunde i ydelsessystemet.

Blandt kursister på 2-årig hf modtog hver fjerde SU året før. Blandt de yngste kursister på hf-enkeltfag,

modtog 37 procent SU året før. For kursister på hf-enkeltfag over 25 år var det knap hver fjerde. Sam-

menholdt med antallet af studerende i tabel 8 er det ikke alle studerende der modtager SU. Forskellene

kan fx skyldes at lærlinge ved erhvervsuddannelser typisk får løn i stedet for SU, og at nogle studerende

er under 18 år, og derfor ikke SU-berettigede.

Blandt de ældre kursister på hf-enkeltfag modtog 38 procent en anden offentlig ydelse end SU. Ud over

kontanthjælp og uddannelseshjælp er de største grupper modtagere af dagpenge, sygedagpenge og bar-

sel.

Tabel 9. Tidligere offentlig forsørgelse blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig

hf-enkeltfag

25 år eller

under

Andel

Øvrig ydelse

heraf

Uddan-

nelseshjælp

Kontanthjælp

Dagpenge

Sygedagpenge

Barsel

Anden ydelse

Ingen ydelse

I alt

24,7

11,3

5,6

1,3

1,6

0,9

0,3

1,6

64,1

100

37,0

15,3

9,6

1,1

0,7

0,8

2,0

47,7

100

22,5

38,4

6,7

10,1

5,0

4,5

4,3

7,8

39,1

100

40,9

12,5

5,0

1,1

0,7

0,3

4,3

46,6

100

790

360

180

2.050

3.200

3.120

1.290

810

170

4.030

8.440

26 år

eller

mere

22-årige

2-årig

hf-enkeltfag

25 år eller

under

Antal

1.210

2.060

360

540

270

240

230

420

2.100

5.370

32.630

9.950

3.950

850

890

530

270

3.460

37.140

79.720

26 år

eller

mere

22-år-

ige

Anm: Sammenligningen mellem de tre grupper skal tages med forbehold, da aldersfordelingen er meget forskellig, og det naturligvis kan have ind-

flydelse på nogle karakteristika. Kursister på hf-enkeltfag er yderligere opdelt på alder d. 1. januar 2018. Ydelsen er opgjort sidste uge af november

2016 via Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Hf-kursister bor i højere grad uden for de større byer end en typisk ungdomsårgang

I tabel 10 er personer fordelt efter den landsdel de er bosat i. Hvor hver femte 22-årige er bosat i Køben-

havn gælder dette for hhv. 9 og 16 pct. af kursisterne på en 2-årig hf og hf-enkeltfag. Derimod er flere

kursister bosat i landsdele som Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og Syd- og Vestjylland sammenlig-

net med ungdomsårgangen.

Tabel 10. Bopælslandsdel blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

hf -enkeltfag

Andel

Byen København

Københavns omegn

Nordsjælland

Østsjælland

Vest- og Sydsjælland

Fyn

Sydjylland

Østjylland

Vestjylland

Nordjylland

I alt

9,1

8,4

7,5

2,8

11,9

8,4

17,2

18,8

7,8

8,4

100

16,1

10,7

6,7

3,9

10,9

10,4

10,7

14,9

6,7

9,1

100

20,6

8,8

4,7

3,3

7,6

9,6

9,5

19,4

5,7

10,7

100

290

270

240

380

270

550

600

250

270

3.200

22-årige

2-årig hf

hf -enkeltfag

Antal

2.220

1.480

920

540

1.510

1.430

1.470

2.060

930

1.250

13.800

16.450

7.040

3.750

2.600

6.030

7.680

7.610

15.490

4.560

8.500

79.720

22-årige

Anm: Bornholm er lagt under landsdelen ”Københavns omegn”. Bopæl pr. 1.januar 2018. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og

metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Lidt mere end hver tredje kursist på en 2-årig hf er bosat i en provinskommune, hvor det samme gør sig

gældende for 23 procent af kursisterne på hf-enkeltfag og for 20 procent af de 22-årige.

Flest kursister på hf-enkeltfag og unge på 22 år er bosat i en hovedstadskommune, idet tre ud af ti er

bosat her. Hver fjerde 22-årige er bosat i en anden storbykommune, hvilket også er flere end blandt

kursisterne. 15 procent af kursisterne på hf-enkeltfag og 10 procent af kursisterne på en 2-årig hf, er

bosat i en storbykommune.

Tabel 11. Type for bopælskommune blandt kursister der påbegynder et hf-forløb på VUC

2-årig hf

hf -enkeltfag

Andel

Hovedstadskommune

Oplandskommune

Provinsbykommune

Landkommune

Storbykommune

I alt

19,1

16,6

35,9

18,4

10,0

100

29,1

13,4

22,8

19,5

15,2

100

31,6

9,4

19,7

13,6

25,8

100

610

530

1.150

590

320

3.200

22-årige

2-årig hf

hf -enkeltfag

Antal

4.020

1.850

3.150

2.690

2.100

13.800

25.190

7.460

15.670

10.820

20.580

79.720

22-årige

Anm: Bopæl pr. 1.januar 2018. Se metodeboks for nærmere beskrivelse af afgrænsning og metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Anden analysedel:

Hf-uddannelserne på VUC hjælper kursisterne videre

I anden del af analysen har vi belyst den socioøkonomiske status 2 år efter afsluttet hf-uddannelse fra

VUC. I denne del af analysen indgår i alt 5.840 kursister, der har afsluttet en hf-uddannelse fra VUC

med en studiekompetence. Heraf er 1.830 kursister, der har afsluttet en 2-årig hf-uddannelse, 2.440

kursister, der har afsluttet en hf-enkeltfagseksamen og 1.570 kursister, der har afsluttet hf-enkeltfag,

svarende til en uddannelsespakke. Uddannelserne er afsluttet i skoleåret 2015/2016, og den efterføl-

gende status er opgjort i efteråret 2018.

Tabel 12. Antal kursister med afsluttet hf-forløb fra VUC, 2015/2016

2-årig hf

Antal

1.830

hf-enkeltfag

2.440

uddannelsespakke

1.570

I alt

5.840

Anm: Afgrænsningen er beskrevet i boks 1.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

2 år efter afsluttet hf-uddannelse er ni ud af ti i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse –

særligt på uddannelser til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver - og kun 5-6 pro-

cent modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddan-

nelsespolitisk opgave, fordi de hjælper unge videre, der ikke har fået en ungdomsuddannelse i det ordi-

nære system. Det er en god investering – både for den enkelte og for samfundet.

Hovedkonklusioner fra anden del af analysen:

•

Ni ud af ti kursister, der har afsluttet en hf-uddannelse fra VUC, er enten i gang med en ordi-

nær uddannelse eller i beskæftigelse 2 år efter afsluttende eksamen. Det gælder både for kur-

sister, der har taget en 2-årig hf, en hel hf-enkeltfagseksamen og kursister, der har taget en

uddannelsespakke på hf-enkeltfag.

Blandt kursister, der har fået en hel hf-enkeltfagseksamen, er 73 procent i gang med en ordi-

nær uddannelse. Blandt kursister, der har afsluttet en 2-årig hf-uddannelse eller en uddannel-

sespakke er det 65 procent, der er i gang med en ordinær uddannelse 2 år efter afsluttende

eksamen. Flest er i gang med en professionsbachelor, hvor velfærdsuddannelser som pæda-

gog, sygeplejerske og socialrådgiver er populære. Blandt kursister med en hel hf-enkeltfagsek-

samen læser knap hver fjerde en universitetsuddannelse.

Hf-uddannelserne løfter unge og unge voksne fra kontant- eller uddannelseshjælp til uddan-

nelse. Det er en god investering. De offentlige finanser forbedres med cirka 200.000 kr. om

året, når man løfter en ung kontanthjælpsmodtager uden uddannelse til beskæftigelse gen-

nem en faglært uddannelse eller en professionsbacheloruddannelse.

•

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Ni ud af ti kursister er efterfølgende i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse

På tværs af de tre hf-uddannelser er langt størstedelen i gang med en ordinær uddannelse 2 år efter

afsluttet hf-forløb. Blandt kursister med en 2-årig hf-uddannelse og blandt kursister med en uddannel-

sespakke er 65 procent i gang med en uddannelse 2 år efter, og blandt kursister med en hf-enkeltfags-

eksamen er 73 procent i gang med en ordinær uddannelse. Det fremgår af tabel 13, hvor den efterføl-

gende status blandt kursisterne er opgjort.

Blandt kursister, der ikke er studerende ved en ordinær uddannelse, er mellem 16 procent og 25 procent

i beskæftigelse. Det betyder, at der på tværs af de tre hf-grupper er mellem 88 procent og 90 procent,

der enten er i gang med en ordinær uddannelse eller er i beskæftigelse.

De resterende kursister er enten ledige, studerende ved øvrige uddannelser eller uden for arbejdsstyr-

ken.

Tabel 13. Hf-kursister fordelt efter efterfølgende status

2-årig

hf-enkelt-

fag

Andel

Studerende, ordinær uddan-

nelse

Beskæftiget

Ledig

Studerende, øvrig uddannelse

Uden for arbejdsstyrken

I alt

65,0

25,1

1,6

0,5

7,1

100

73,4

16,4

2,0

0,8

7,0

100

65,0

22,9

1,9

1,3

8,9

100

1.190

460

130

1.830

uddannelses-

pakke

2-årig

hf-enkelt-

fag

Antal

1.790

400

170

2.440

1.020

360

140

1.570

uddannelses-

pakke

Anm: Status er opgjort som en kombination af registeroplysninger. Studerende ved ordinære uddannelser er prioriteret over øvrige oplysninger.

Studerende ved ordinære uddannelser er opgjort pr. 1.oktober 2018 via uddannelsesregisteret UDDA. De øvrige status er opgjort i november 2018

via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS. Beskæftigelse er her prioriteret over øvrige forhold, uanset løn- og timeomfang. Det betyder at

støttet beskæftigelse, hvor der udbetales løn, fx løntilskud, er grupperet som beskæftigelse. ”Studerende, øvrig uddannelse” dækker over kursister

ved VEU og SU-modtagere i øvrigt, som ikke på samme tid er i beskæftigelse.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Flest studerende på de mellemlange videregående uddannelser

Studerende hf-kursister er fordelt efter igangværende uddannelse i tabel 14. Flest hf-kursister er i gang

med en mellemlang videregående uddannelse. Blandt kursister, der har fuldført en uddannelsespakke,

er knap halvdelen i gang med en professionsbachelor og blandt kursister fra 2-årig hf og hf-enkeltfag er

det ca. hver tredje, der læser en mellemlang videregående uddannelse.

De mest populære professionsbacheloruddannelser på tværs af de tre hf-uddannelsesgrupper er vel-

færdsuddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Blandt alle kursister, der har

taget en uddannelsespakke, er 27 procent i gang med en pædagoguddannelse og 10 procent er i gang

med en socialrådgiveruddannelse.

Blandt kursister med en hel hf-enkeltfagseksamen læser knap hver fjerde en universitetsbachelor. Det

er markant flere end i de to andre grupper, hvor 10 procent af kursisterne fra en 2-årig hf læser en uni-

versitetsbachelor og 4 procent af kursisterne med en uddannelsespakke læser en universitetsbachelor.

Tabel 14. Hf-kursister fordelt efter efterfølgende igangværende uddannelse

2-årig

hf-enkelt-

fag

Andel

Erhvervsuddannelser

KVU

MVU

heraf

Pædagog

Folkeskolelærer

Sygeplejerske

Socialrådgiver

Øvrige MVU

Universitetsbachelor

Beskæftigede og uden for arbejds-

styrken mv.

I alt

10,4

9,3

35,0

8,7

6,0

4,9

3,3

12,0

10,4

35,0

100

7,8

7,4

34,8

8,6

4,5

3,7

4,5

13,5

23,4

26,6

100

8,9

3,8

48,4

26,8

1,3

4,5

10,2

5,7

3,8

35,0

100

190

170

640

160

110

220

190

640

1.830

uddannelses-

pakke

2-årig

hf-enkelt-

fag

Antal

190

180

850

210

110

330

570

650

2.440

140

760

420

160

550

1.570

uddannelses-

pakke

Anm: Uddannelsesstatus er opgjort ultimo september 2018. For langt størstedelen af kursisterne svarer det til 27 mdr. efter afsluttet hf-uddan-

nelse. Ca. 150 personer har afsluttet enten en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse inden for 2 år. ”Beskæftigede og uden for

arbejdsstyrken mv.” er opdelt i tabel 13.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Flest modtager SU og kun en ud af tyve modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp

En hf-uddannelse fra VUC hjælper langt størstedelen af kursisterne i gang med en videregående uddan-

nelse eller i beskæftigelse, mens meget få modtager kontanthjælp og uddannelseshjælp. Det er med til

at gøre hf-uddannelserne til en god investering – både for den enkelte og for samfundet.

Blandt hf-kursisterne modtager over halvdelen SU 2 år efter afsluttet hf-uddannelse. Blandt personer,

der har afsluttet en hel hf-enkeltfagseksamen, er det 64 procent, der modtager SU, blandt personer der

har afsluttet en 2-årig hf-uddannelse er det 56 procent og blandt personer, der har taget hf-enkeltfag

svarende til en uddannelsespakke, er det 51 procent.

Lidt færre modtager SU, end der er studerende ved ordinære uddannelser. Det kan skyldes flere forhold,

fx modtager mange studerende på erhvervsuddannelser løn under uddannelse og man kan modtage

andre ydelser end SU, hvis man fx er voksenlærling eller i uddannelse som led i revalidering.

Der er få modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp efter afsluttet hf-uddannelse. 5-6 procent af

de kursister, der har afsluttet en hf-uddannelse fra VUC, modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp

2 år efter. Det svarer til en ud af tyve.

Øvrige ydelser dækker meget bredt, bl.a. revalideringsydelse, voksenlærling, sygedagpenge, førtidspen-

sion og barsel. Blandt kursister, der har taget en uddannelsespakke, er det hver ottende, der modtager

øvrige ydelser, og blandt kursister med en 2-årig hf-uddannelse er det en ud af tyve, der modtager øvrige

ydelser.

Tabel 15. Studenter fra Hf fordelt efter offentlige ydelser 2 år efter

2-årig

hf-enkelt-

fag

Andel

Uddannelseshjælp og kontant-

hjælp

Øvrige ydelser

Ingen ydelse

I alt

55,7

4,9

35,5

100

63,5

6,1

7,0

23,4

100

51,0

6,4

12,7

29,3

100

1.020

650

1.830

uddannelses-

pakke

2-årig

hf-enkelt-

fag

Antal

1.550

150

170

570

2.440

800

100

200

460

1.570

uddannelses-

pakke

Anm: Ydelsen er opgjort i uge 48 (ultimo november) i 2018. Ydelsen er opgjort i DREAM-registeret.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Umiddelbar provenueffekt af at flytte unge kontanthjælpsmodtagere til beskæftigelse

Der er få kursister på kontanthjælp eller uddannelseshjælp 2 år efter de har fuldført hf-forløbet. Som det

fremgår af analysen, der beskriver kursisterne, der går i gang med et hf-forløb på VUC, modtog 12 pro-

cent kontanthjælp eller uddannelseshjælp, før de gik i gang med et hf-forløb.

Vi har beregnet den umiddelbare offentlige provenueffekt af at flytte en 25-29-årig fra uddannelses-

hjælp til beskæftigelse.

Uddannelseshjælp er et alternativ til kontanthjælp, som er målrettet unge under 30 år, som ikke har

nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Her ses på 25-29-årige udeboende uden forsørgelses-

pligt.

Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg er på 6.331 kr. om måneden svarende til cirka 75.000 kr. om

året. Uddannelseshjælp med aktivitetstillæg er på 11.554 kr. om måneden svarende til knap 140.000 kr.

om året, jf. tabel 16.

Aktivitetstillæg er for dem, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse. De unge, der ikke

modtager aktivitetstillæg, kaldes uddannelsesparate, idet de forventes at kunne påbegynde en uddan-

nelse inden for et år, mens de unge, der modtager tillægget, ikke forventes at kunne begynde en uddan-

nelse inden for et år.

Tabel 16. Uddannelseshjælp (kontanthjælp for unge under 30 år uden kompetencegivende ud-

dannelse), 2020-niveau

Årlig sats

Kr.

Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg

Uddannelseshjælp med aktivitetstillæg

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriet.

Månedlig sats

75.972

138.648

6.331

11.554

En gennemsnitlig 25-29-årig i lønmodtagerbeskæftigelse på fuld tid med en faglært eller professionsba-

chelor har en årslønindkomst

på cirka 390.000 kr. svarende til 32.600 kr. om måneden.

Nedenfor har vi regnet på provenuvirkningen af at flytte en 25-29-årig kontanthjælpsmodtager til be-

skæftigelse som en gennemsnitlig faglært eller professionsbachelor.

Vi har også regnet på effekten, hvis kontanthjælpsmodtageren kommer i job til en løn, der svarer til 80

procent af gennemsnittet svarende til 314.000 kr. om året eller 26.000 kr. om måneden. For nogle af de

personer, der bliver løftet fra kontanthjælp til faglært beskæftigelse eller beskæftigelse som professi-

onsbachelor, vil det være mere realistisk at komme i beskæftigelse til en løn på 26.000 kr. om måneden

end 32.000 kr. om måneden.

Bygger på registerudtræk for indkomståret 2017, der dækker personer i alderen 25-29 år, der har en faglært eller professionsbacheloruddannelse

og som ikke er i gang med en ordinær uddannelse. Kun lønmodtagere og personer, der har været fuldtid i beskæftigelse i 2017. Lønindkomsten er

fremskrevet til 2020-niveau udviklingen i årslønnen for arbejdere fra Finansministeriets Familietypemodel. Lønnen dækker skattepligtig løn inkl.

frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelses-godtgørelser samt værdi af aktieoptioner. Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne

variabel. Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers

bidrag til pensionsordningerne er fratrukket- også frivillige ekstra pensionsbidrag administreret af arbejdsgiver er fratrukket).

Se bilagstabel 2.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Tabel 17. Årlig lønindkomst for gennemsnitlig faglært eller professionsbachelor, 25-29 år

2020-niveau

Årsløn

Kr.

Gennemsnit

80 procent af gennemsnittet

391.100

312.900

32.600

26.100

Månedsløn

Anm: Beløbene af afrundet til nærmeste 100 kr.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata og Finansministeriets Familietypemodel (version ØR dec. 2019).

I Finansministeriets familietypemodel er skatteindbetalingerne for en 25-29-årig kontanthjælpsmodta-

ger og den unge i beskæftigelse beregnet jf. tabel 18.

Tabel 18. Samlede skatteindtægter ved kontanthjælp for unge og beskæftigelse, 2020-priser

Årlig personskat

Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg

Uddannelseshjælp med aktivitetstillæg

Gennemsnitlig fuldtidslønmodtager, faglært el. prof.bach.

Fuldtidslønmodtager med 80 procent af gennemsnitsløn, faglært el. prof.bach.

Anm: 2020-priser.

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel og DST-registerdata.

9.800

33.600

133.500

101.600

Hvis man løfter en kontanthjælpsmodtager under 30 år, der modtager uddannelseshjælp uden aktivi-

tetstillæg til en gennemsnitlig faglært eller professionsbachelor i beskæftigelse, så forbedres de offent-

lige finanser umiddelbart med ca. 200.000 kr. årligt. Hvis lønnen er på 80 procent af gennemsnitsløn-

nen, er effekten en umiddelbar forbedring på cirka. 170.000 kr. årligt.

Hvis man i stedet løfter en kontanthjælpsmodtager under 30 år, der modtager uddannelseshjælp med

aktivitetstillæg, så er effekten knap 240.000 kr. årligt med en gennemsnitlig løn, og cirka 207.000 kr.

årligt, hvis det er en løn på 80 procent af gennemsnittet.

Tabel 19. Samlet umiddelbar bruttoeffekt på offentlige finanser ved at flytte 25-årig modtager af

Gennemsnitlig fuldtidslønmodtager,

faglært el. prof.bach.

Kr.

Uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg

Uddannelseshjælp med aktivitetstillæg

199.700

238.600

167.800

206.700

80 procent af gennemsnitsløn

Anm: Tabellen viser den umiddelbare provenueffekt, når man flytter en ledig kontanthjælpsmodtager under 25 år uden uddannelse (uddannelses-

hjælp) til gennemsnitlig fuldtidsbeskæftigelse som faglært eller professionsbachelor. Der ses på direkte effekter i form af skatteindbetalinger fra-

trukket udgifter til indkomstoverførsler. Udgifter til boligstøtte er ikke medregnet.

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel og DST-registerdata.

Overordnet set viser beregningerne at de offentlige finanser forbedres med cirka 200.000 kr. om året,

hvis man løfter en ung kontanthjælpsmodtager uden uddannelse til beskæftigelse gennem en faglært

uddannelse eller en professionsbacheloruddannelse

Beregningen tager ikke højde for de offentlige udgifter til uddannelsesløftet. Samlet set koster en gennemsnitlig professionsbacheloruddannelse

knap 750.000 kr. inkl. gymnasial uddannelse, SU-forbrug og tabte skatteindtægter under uddannelsen, så uddannelsen er en gevinst inden for få år.

Se AE-analysen ”Offentlige omkostninger til uddannelse” fra marts 2019 på

www.ae.dk

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Store gevinster af uddannelse

Der er store gevinster af uddannelse i Danmark. Ikke kun for den enkelte, der oplever bedre arbejdsmar-

kedstilknytning og højere indkomst gennem livet, men også for samfundet. AE har gennem en årrække

lavet forskellige analyser af betydningen af uddannelse, og konklusionerne viser, at uddannelse er en

guldrandet investering. Set over et livsforløb vil personer, der får en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse tjene 2-12 mio. kr. mere end sammenlignelige ufaglærte, og set i forhold til samfundet, så ska-

ber personer med en uddannelse mervækst på 4-17 mio. kr

. Dertil kommer de positive samfundsmæs-

sige effekter på de offentlige finanser af at man sparer udgifterne til overførselsindkomst og i stedet har

højere skatteindbetalinger, når unge får en uddannelse.

En stor del af forklaringen på, at uddannelse betyder rigtig meget for den enkeltes og dermed samfundets

økonomi, er, at arbejdsmarkedstilknytningen med en uddannelse bliver markant forbedret. Man har sim-

pelthen bedre kort på hånden, når man har en uddannelse. Set over livet forlænges antallet af år i job

med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse

. En ting er, at vi kan se i tallene at

uddannelse er vigtigt nu. Tendenserne peger i retning af at uddannelse bliver endnu vigtigere fremover.

Prognoserne for arbejdsmarkedet peger på, at der vil være overskud af ufaglærte, mens der vil komme

til at mangle personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Derfor har hf-uddannelserne på VUC stor betydning for den enkelte og samfundet.

Se AE-analysen ”Uddannelse er en guldrandet investering” fra dec. 2017på

www.ae.dk

Se AE-analysen ”En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet” fra dec. 2017 på

www.ae.dk

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Boks 1. Sådan har vi gjort

Analyse af kursister, der starter på hf-uddannelserne på VUC:

Den første analysedel dækker over personer, der i skoleåret 2017/2018 gik i gang med en hf-uddannelse på VUC. Skoleåret

løber fra d. 1/7 2017 til d. 30/6 2018.

Hf-enkeltfagskursister er afgrænset til kursister, der har påbegyndt mindst ét hf-enkeltfag i løbet af skoleåret, og som ikke

havde nogen kursusaktivitet med hf-enkeltfag i det forudgående skoleår.

Kursister er afgrænset til personer, der var i befolkningen pr. 1.januar 2018, og som ikke afbrød uddannelsesforløbet inden for

første måned efter start. Hvis en person har påbegyndt flere uddannelsesforløb i skoleåret, er de placeret under det første

uddannelsesforløb.

Kursisternes alder, uddannelsesniveau og bopælskommune er opgjort d. 1. januar 2018. Forældrenes højest fuldførte uddan-

nelse er opgjort da kursisten var 12 år. Forældrenes uddannelsesniveau er angivet som den højest fuldførte uddannelse af de

to. Kursister på 40 år eller mere, er ikke blevet koblet med forældrenes uddannelse.

Afbrudte uddannelsesforløb er opgjort som afbrudte ordinære gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser før kursisten

startede på et hf-forløb. Afbrud tæller både reelle afbrud, samt erhvervsfaglige grundforløb, hvor man ikke efterfølgende har

påbegyndt et erhvervsfagligt hovedforløb.

Grundskolekarakterer er afgrænset til 9.klasses afgangsprøve i dansk og matematik. Kun lovbundne prøver er medtaget, dvs.

prøver til udtræk fx mundtlig matematik, er ikke medtaget. Til hvert fag er der beregnet et gennemsnit, og kursister er fordelt

efter det laveste af de to karaktergennemsnit. Karakterer før skoleåret 2007/2008 er konverteret til 7-trinsskalaen.

Forudgående socioøkonomisk status er opgjort ved en sammenkørsel af UDDA (ordinær uddannelesesaktivitet) og RAS (pri-

mær arbejdsmarkedstilknytning). Studieaktivitet er prioriteret over øvrige socioøkonomiske forhold, dvs. opgørelsen adskiller

sig fra RAS, hvor beskæftigelse som udgangspunkt er prioriteret højest. Studieaktivitet er opgjort i oktober 2016, og arbejds-

markedstilknytning i november 2016. Beskæftigede tæller også personer i støttet beskæftigelse, fx løntilskud.

Ydelsesmodtagere er opgjort i sidste uge af november 2016 via DREAM.

Til sammenligning ses der på en ungdomsårgang der pr. 1 januar 2018 har en alder svarende til medianalderen i de to popula-

tioner. Medianalderen er 22 år.

Analyse af den efterfølgende status blandt kursister, der har afsluttet en hf-uddannelse på VUC:

Den anden analysedel dækker over personer, der i skoleåret 2015/2016 afsluttede en hf-uddannelse fra VUC. Skoleåret løber

fra d.1/7 2015 til d.30/6 2016. Langt størstedelen har afsluttet hf-forløbet i maj/juni 2016.

Kursisterne er opdelt efter hf-uddannelse via:

Ordinær 2-årige hf-uddannelse fra VUC. Opgjort i elevregisteret KOTRE.

2. Hel afsluttet hf-enkeltfagseksamen fra VUC. Opgjort i uddannelseskvalifikationsregisteret UDKV.

Hf-enkeltfag svarende til mindst en uddannelsespakke. Om man har en kvalifikation svarende til en uddannelses-

pakke er ikke registreret direkte. I stedet er denne gruppe defineret ud fra sammensætningen af hf-enkeltfag i kur-

sistregisteret VEUV. Man indgår i denne gruppe, hvis man har afsluttet hf-enkeltfag, svarende til de specifikke fag

og niveauer der indgår i en uddannelsespakke. Kriterierne i en uddannelsespakke er set som et minimum, dvs. man

kan have afsluttet flere hf-enkeltfag eller fag på et højere niveau. Man er udeladt af analysen hvis man har kursus-

aktivitet med hf-enkeltfag efter d.30.juni 2016, eller har afsluttet en hel hf-uddannelse via enkeltfag. Grupperne er

gensidigt udelukkende. Uddannelsespakker er sammensat af 4 hf-enkeltfag, som giver adgang til specifikke videre-

gående uddannelser. Det er muligt at opfylde kravene til flere uddannelsespakker på samme tid, og nogle uddan-

nelsespakker giver adgang til samme videregående uddannelse.

Efterfølgende socioøkonomisk status er opgjort ved en sammenkørsel af UDDA og RAS. Studieaktivitet er prioriteret over øv-

rige socioøkonomiske forhold. Studieaktivitet er opgjort i oktober 2018, og arbejdsmarkedstilknytning i november 2018.

Antal er afrundet til nærmeste 10’er og andele er beregnet på baggrund af afrundede tal.

Analysen er lavet for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening

Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave

Bilag

Bilagstabel 1. Antal personer, der opfylder kriteriet til forskellige uddannelsespakker

Uddannelsespakke

Pædagog

Socialrådgiver

Sygepleje

Ergoterapeut

Bioanalytiker

Psykomotorisk terapeut

Radiograf

Fængselsbetjent

Professionsbachelor i Skat

Katastrofe - og risikomana-

ger

Personer i alt

Fagkombination

Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C og et valgfag på C-niveau

Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag B og Psykologi C

Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C/Psykologi C og

Matematik B/Fysik B/Kemi B/Biologi B

Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C/Psykologi C og

Matematik B/Fysik B/ Kemi B/Biologi B/Biotek A/Geovidenskab A

Dansk A, Engelsk B, Matematik C og Bioteknologi A/Biologi C/Kemi C

Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C/Psykologi C og

Matematik B/Fysik B/Kemi B/Biologi B

Dansk A, Engelsk C samt to af følgende fag: Matematik B,

Fysik B, Kemi B, Biologi B, Biotek A eller Geovidenskab A

Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C og et valgfag på C-niveau

Dansk A, Engelsk C, Samfundsfag C og

Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B

Dansk A, Engelsk B, Matematik C og

Kemi C/Fysik C/Biotek A/Geovidenskab A

Antal

1.330

480

300

150

300

1.410

100

220

1.570

Andel

84,7

30,6

19,1

9,6

19,1

5,1

89,8

6,4

14,0

100

Anm: Delene summer ikke til totalen, fordi man kan opfylde flere uddannelsespakker på samme tid. Kravene er set som et minimum, dvs. man

indgår også, hvis man har fuldført flere fag eller fag på højere niveau.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Bilagstabel 2. Gennemsnitlig årsløn for fuldtidsansatte lønmodtagere, 25-29-årige fordelt på hø-

jeste fuldførte uddannelse

Antal personer

Faglært

Prof.bach.

I alt

35.975

22.682

58.657

Gennemsnitlig årsløn, 2017

359.605

370.650

363.876

Gennemsnitlig årsløn, 2020-niveau

386.478

398.348

391.068

Anm: Lønmodtagere. Dækker ikke personer der er i gang med en ordinær uddannelse. 25-29 år.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata.