Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 246
Offentligt
2241320_0001.png
København 07.09.2020
Revision af dagbehandlingstilbud
–
brancheopfordring
Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk (DDN) er et nystartet netværk bestående af
dagbehandlingstilbud, der har en stor indsigt i området og interesse i at bidrage til og være en del
af debatten om dagbehandlingstilbuddenes fremtid og den politiske regulering af området. I DDN
er vi optaget af at sikre udsatte børn, unge og deres familiers trivsel med henblik på at give de
udsatte unge den bedst mulige overgang til voksenlivet.
Siden januar har en tværministeriel arbejdsgruppe kigget på, hvad man skal gøre med de interne
skoler, der er en del af dagbehandlingstilbudsområdet. Bagtæppet for arbejdsgruppen var en
rapport fra Ombudsmanden, der kortlagde, at ikke alle interne skoler tilbød eleverne den fulde
fagpakke. Det fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at sætte
spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal have interne skoler i Danmark. Vi hilser enhver
diskussion velkommen og bidrager gerne til den videre proces, men den skal foregå på et oplyst
grundlag. Det skylder vi ganske enkelt de børn og unge, der både har en del i bagagen, men også
står over for en vanskelig vej i deres videre tilværelse.
Vi støtter ministeren i, at der er behov for at gennemføre en revision af området, der kan skabe
grobund for udvikling med fokus på de udsatte børn og unges behov. Det er et spørgsmål om at
skabe de bedst mulige rammer og vilkår, som børnene har ressourcer til, mens de er på de interne
skoler og følge dem i
deres
læringstempo
–
ikke i politikernes tempo.
Vi peger nedenfor på de mål, som en lovrevision bør opfylde, og (med udgangspunkt i børnenes
særlige behov) de helt centrale elementer i en moderniseret lovgivning.
1
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 246: Materiale til Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk foretræde den 10/9-20 om at sikre udsatte børn, unge og deres familiers trivsel.
2241320_0002.png
Sammenligningsgrundlaget skal give mening
I Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk bidrager vi gerne til diskussionen om at forbedre de
interne skoler, men at vurdere de interne skoler
alene
ud fra fagpakke-perspektivet er misvisende.
I dag kigger vi på, hvem der får folkeskolens afgangsprøve. Det er et relevant parameter for
almindelige skolebørn. Målgruppen for de interne skoler er bare ikke almindelige skolebørn. Mange
af de børn og unge, vi modtager, kommer med et afbrudt skoleforløb på 1-2 år i bagagen. Udsatte
børn kan og skal ikke alene måles på en almindelig karakterskala, men også på den progression, der
sker i deres skolefaglige og personlige udvikling. Så hvorfor kigger man i vurderingen af de interne
skoler ikke på den lange bane: Hvor er eleverne efter 5-10 år? Det er det, der er relevant at måle på.
Dagbehandlingstilbuddene har de seneste år været kritiseret for, at skoletilbuddene på
dagbehandlingsstilbuddene i nogle tilfælde er mangelfulde, hvilket betyder, at nogle
behandlingskrævende børn ikke får den undervisning, de har krav på ifølge folkeskoleloven.
Vi deler det politisk ønske om, at alle børn skal have samme vilkår for overgangen til voksenlivet. I
den forbindelse er uddannelse et grundvilkår, men det er samtidigt vigtigt at huske på, at anbragte
er nogle af de mest udsatte børn og unge, hvor betegnelsen
”a ragt” dækker over e red vifte af
forskellige børn med lige så forskellige behov. Når børn og unge i et dagbehandlingstilbud klarer sig
dårligere, skyldes det, at de har et helt andet udgangspunkt end den gennemsnitlige jævnaldrende
folkeskoleelev. Dermed ikke sagt at vi skal have lavere ambitioner på deres vegne, men vi skal også
være realistiske.
Fælles for de børn, der går i skole på et dagbehandlingstilbud er, at de bliver henvist til disse skoler,
fordi de først og fremmest er behandlingskrævende
–
ikke undervisningskrævende, hvilket
folkeskolen ville kunnet have opfyldt. Der er tale om børn, som er bagud på point helt fra start, som
folkeskolen måske har opgivet, og som kræver en skræddersyet indsats for at kunne gå op til en
afgangsprøve. Vi skal selvfølgelig også have forventninger til de her børn, men vi skal også have en
tålmodighed.
Dagbehandlingstilbuddene griber de børn, som ikke passer ind i andre skoletilbud
De interne skoler er dem, der tager over, når de kommunale specialskoler eller specialklasserækker
ikke magter en elev og kan løfte dem alene. Eleverne får et målrettet undervisnings- og
behandlingsforløb, som tager højde for den individuelle elevs udfordringer. På de interne skoler har
vi typisk færre elever per voksen, hvilket giver mere tid og overskud til den enkelte elev. Vi har
erfaringen og ressourcerne til at tilpasse indsatsen for alle elever, både når det gælder personlige
og faglige udfordringer. Det kan således også være nødvendigt helt praktisk at
hente
eleverne, når
de ikke selv kommer i dagbehandlingstilbuddet.
Selvom børn og unge på dagbehandlingstilbuddene klarer sig dårligere, så er det ikke nødvendigvis
fordi, at skoletilbuddet er dårligt, men fordi disse elever har et andet udgangspunkt end andre
jævnaldrende. Selvfølgelig skal ministeriet have mulighed for at få adgang til flere data og følge
udviklingen, men det er vigtigt, at man ikke måler ud fra de samme parametre, som hvordan elever
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 246: Materiale til Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk foretræde den 10/9-20 om at sikre udsatte børn, unge og deres familiers trivsel.
2241320_0003.png
klarer sig i folkeskolerne. Det er utilstrækkeligt, når man taler om dagbehandlingstilbud, der netop
samler op, når folkeskolen ikke slår til.
Sat på spidsen svarer det til, at en hækkeløber ved de paralympiske lege sammenlignes direkte med
en hækkeløber ved de traditionelle olympiske lege. Får man udelukkende overleveret tallene for de
to, vil paraatletens tid være dårligere end den traditionelle atlet. Men hvis man kender
forudsætningen for disse, giver det jo god mening. Så vil man straks konstatere, at det er
usammenligneligt.
Det samme gør sig gældende for så vidt angår de interne skoler. Ikke alle børn kan tage den fulde
fagpakke. Som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) tidligere har meldt ud, er det da bedre, at
elever på interne skoler består 4 fag, end at de dumper 7.
Faglighed er afgørende
–
men kan ikke stå alene
Vive/SFI fre hæver i u dersøgelse ”A ragte ør s skolega g på i ter skole” e række i ter e
skoler, der ved hjælp af deres særlige pædagogiske tilgang og deres forståelse for elevernes
forudsætninger, er særligt gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud.
En opsummering omfatter:
•
•
De interne skoler indretter skoledagen efter elevernes særlige behov og lægger i den
forbindelse vægt på at skabe forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed.
Undervisningen af anbragte børn kræver rummelige og omstillingsparate lærere og øvrigt
pædagogisk personale, som anerkender børnenes forskelligheder, behandler dem
individuelt og iværksætter det konkrete læringsforløb, som bedst matcher eleven.
Børnene motiveres i høj grad til læring gennem faglig og ikke mindst personlig udvikling, der
fører til succesoplevelser. Det betyder i praksis, at de indimellem løser opgaver, som ligger
under deres faglige niveau, men her vurderer det pædagogiske personale, at
succesoplevelserne giver børnene den selvtillid, der ruster dem til at håndtere
udfordringerne på næste faglige niveau.
Skolerne vægter en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, der i samarbejde med forældre
og netværk skaber en forståelse for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale
forudsætninger. Hermed skabes en forståelse for, hvordan en læringsproces kan genstartes
hos barnet og hvordan, der kan skabes et nyt narrativ for barnet.
•
•
I Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk støtter vi ministerens ambition om, at alle børn skal lære
så meget som muligt. Selvfølgelig skal denne målgruppe have al den undervisning, de overhovedet
kan trække, både hvad angår fag og timer. Vi står som fagpersoner på mål for gode
undervisningsmiljøer som en afgørende forudsætning i opgaven med at hjælpe de børn og unge.
Hvis vi ønsker, at give børn lige vilkår må vi behandle dem forskelligt.
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 246: Materiale til Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk foretræde den 10/9-20 om at sikre udsatte børn, unge og deres familiers trivsel.
2241320_0004.png
Vi klappede i hænderne, da statsminister Mette Frederiksen udråbte sig som børnenes statsminister
og ønskede et større fokus på de udsatte; risikobørnene. Med udmeldingerne om de interne skoler
stiller man desværre netop de børn ringere. Det er synd. Ikke for de interne skoler. Men for de børn,
unge og deres pårørende, som ikke passer ind i den traditionelle skole af forskellige årsager. Vi
skylder dem det bedste. De bliver efterladt med stor risiko for aldrig at blive en del af uddannelses-
og jobmarkedet.
Vi vil i øvrigt henvise udvalgets opmærksomhed på nedenstående udtalelse fra Socialpædagogerne:
”Det
vil få store konsekvenser for landets mest udsatte børn, hvis børne- og
undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gør alvor af sine overvejelser om at
lukke de interne skoler”
1
Vi skal derfor opfordre regeringen til at fastholde sin ambition om en revision af området, men det
bør ske på et oplyst grundlag.
Vores anbefalinger til en revision af området
✓
Kvalitetsstandard for de interne skoler
En kvalitetsstandard skal bidrage til at skabe klarhed over,
hvad
der skal til for at drive et
dagbehandlingstilbud. I erkendelse af at undervisningsdelen ikke kan stå alene, er det også relevant
at kigge på tilsynsdelen. Her kan man forestille sig, at det nuværende skoletilsyn erstattes af et tilsyn,
der kommer hele vejen rundt om elevens udvikling og tilbuddets formelle rammer; både skoledelen
og behandlingsdelen.
✓
Undervisning og behandling bør knyttes tættere sammen
Børnene bliver mere og mere behandlingskrævende, og de lærere, der underviser på et
dagbehandlingstilbud, er også behandlere. Det taler for en tilsynsmodel, som kigger på begge
aspekter. Der er for mange, der tabes efter, at de er færdige på de interne skoler. Ikke mindst fordi
der ikke følges op med de nødvendige foranstaltninger, som mange elever fortsat har brug for, når
de forlader den interne skole.
✓
Et mere kvalificeret og ensartet tilsyn
Tilsynene bør ligge sammen sted
–
undervisningsdelen ligger ude i den enkelte kommune. Tilsynet
med undervisning bør være en del af socialtilsynet. Hermed vil der også kunne arbejdes på en samlet
udslusningsmodel for den enkelte elev.
Der kan forekomme uerfarenhed blandt dem der laver tilsyn, hvilket taler for, at man skal inddrage
folk fra socialtilsynet, som er vant til området.
1
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2020/02/ledere-udsatte-boern-taber-hvis-de-interne-skoler-lukker/
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 246: Materiale til Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk foretræde den 10/9-20 om at sikre udsatte børn, unge og deres familiers trivsel.
2241320_0005.png
✓
Udbud, der understøtter langtidsplanlægning
Alt for ofte oplever de interne skoler, at udbuddene er kortsigtede med et ensidigt økonomisk fokus
på laveste pris, hvilket gør det svært for nogle interne skoler at tilrettelægge den nødvendige
langsigtede planlægning, som kræver investeringer (i lokaler og personale m.v.).
Derfor bør en revision af området også inddrage en revision af udbudsområdet, så kommunernes
udbud ikke underminerer grundlaget for overenskomstmæssig aflønning eller at foretage de
nødvendige investeringer i at drive langtidsholdbare interne skoler, hvilket kræver større økonomisk
vished om den økonomiske situation ift. planlægning af ens økonomiske råderum.
✓
Gennemsigtighed i økonomien
Vores udgangspunkt er, at vi altid vil gøre det bedre; både på behandlingsdelen men også på
skoledelen. Samtidig anerkender vi i DDN, at økonomien spiller en afgørende rolle. Vi ser derfor
gerne, at man i regi af socialtilsynene får en tværgående enhed, der får reel kompetence og
bemyndigelse til at kigge på økonomien. For at det kan fungere, er det imidlertid nødvendigt med
gennemsigtighed, så man reelt kan sammenligne kommunale og ikke-kommunale tilbud. Vi er ikke
li de over for det faktu , at der lige u kører e diskussio o profit og ri elighede i at ”tje e
pe ge”. De diskussio tager
udgangspunkt i bo- og opholdssteder, som er et andet område end
dagbehandlingstilbuddene.
✓
Tag højde for de socioøkonomiske vilkår
Undervisningsministeriet tager sågar selv højde for, at elever, der kommer fra eksempelvis dårlige
sociale vilkår, ikke har de samme muligheder for gode karakterer og dermed uddannelse som andre
elever. Her ruger
a
egre et ”so ioøko o isk refere e”, der
edreg er elever e
socialøkonomiske baggrund. Det gør man, fordi man er opmærksom på, at visse elever ikke som
udga gspu kt har de sa
e udda elses uligheder so ”al i delige” skoleelever. I ereg i ge
indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes
uddannelse og indkomst
–
altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.
Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference med skolens faktiske karakterer, kan man få
et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med
elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrund.
Ma ka u dre sig over, hvorfor a ruger de e faktor i de for det ”al i delige” skolesyste ,
når man mener, at vi som dagbehandlingstilbud kan sammenlignes med folkeskolen i et 1:1-forhold?
Jacob Føns Lomholt, forstander for Dagskolen Ternen
Jesper Blichfeldt, skoleleder ved Dagskolen Vikasku
Allan Simonsen, medlem af Sputniks bestyrelse
På vegne af Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk
5