Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 243
Offentligt
2239671_0001.png
Analyse af forskningsmidler
på dagtilbuds- og
grundskoleområdet
Udarbejdet for formandskabet for Rådet for
Børns Læring
Juni 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0002.png
Indhold
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning
1. Introduktion til analysen
2. Dansk forskning – et overblik
3. Omfanget af forskning på dagtilbuds- og grundskoleområdet
4. Den interne finansiering på de højere læreanstalter
5. Den eksterne finansiering på de højere læreanstalter og
udviklingen i forskningsområdet
Bilag
A. Spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner og institutter
B. Spørgeskema blandt forskere
C. Interviewdeltagere
3
4
7
12
20
24
28
29
31
32
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0003.png
Sammenfatning
Hovedkonklusionerne fra analysen kan sammenfattes i følgende punkter:
I 2018 blev der afholdt forskning inden for dagtilbuds-
og grundskoleområdet for 315 mio. kr. på de offentlige
videninstitutioner. Størstedelen af forskningen blev
udført inden for grundskoleområdet (76 pct.).
Omkring 55 pct. af forskningen inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet i 2018 var finansieret af interne
midler, svarende til 174 mio. kr. Omkring 45 pct. af
forskningen var finansieret af eksterne midler,
svarende til 141 mio. kr.
Omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet var i 2018 på omtrent samme
niveau som forskning inden for de strategiske
forskningsområder robot-/droneteknologi samt
fødevaresikkerhed.
Forskningsmidler fra private fonde udgør 50 pct. af den
eksterne finansiering, og private fonde spiller således
en væsentlig rolle for området.
Flest forskere angiver, at deres forskning omhandler
børn i aldersgrupperne 7-12 år og 13-15 år. Kun 15 pct. af
forskningen vedrører de 0-2 årige.
I en international sammenligning publicerer Danmark
færre publikationer per mio. indbyggere inden for
uddannelsesforskning end de andre nordiske lande.
Den kvalitative metodik er den mest benyttede metode
for forskere inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet. Knap 60 pct. har angivet den
kvalitative metode som deres primære metode, mens
ca. hver fjerde forsker benytter en blanding af
metoderne.
Danmark har den laveste andel af højtciterede artikler
inden for uddannelsesforskning blandt
sammenligningslandene.
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0004.png
1
Introduktion til analysen
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0005.png
1.1 Indledning
Formål
Formandskabet for Rådet for Børns Læring ønsker at sætte øget fokus på
kvalitet i grundskoler og dagtilbud. I den forbindelse har formandskabet for
Rådet for Børns Læring bl.a. ønsket at sætte fokus på omfanget af dansk
forskning på dagtilbuds- og grundskoleområdet. Udgangspunktet er, at
forskning på området er et vigtigt element i at understøtte og styrke kvaliteten
af arbejdet i landets dagtilbud og på landets grundskoler.
Der findes ikke tilgængelig statistik for omfanget af forskning på dagtilbuds- og
grundskoleområdet i Danmark. Formandskabet for Rådet for Børns Læring
har derfor bedt IRIS Group om at belyse omfanget af forskning på dagtilbuds-
og grundskoleområdet via eksisterende datakilder og i kombination med en
spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner og forskere med aktiviteter på
området.
Baggrund
Målet har været at samle data, der belyser følgende, centrale spørgsmål:
•
Hvor mange midler anvendes årligt på forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet?
•
Hvor mange forskere er beskæftiget med forskning på dagtilbuds- og
grundskoleområdet?
dansk forskning med indsatsen, som gøres i relevante sammenligningslande,
herunder de nordiske lande.
Organisering
Analysen er udført af IRIS Group for formandskabet for Rådet for Børns
Læring. Til at bistå med dataindsamlingen har der været tilknyttet en
styregruppe for analysen. Styregruppen bestod af:
Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning, Danmarks Institut
for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Martin Bayer, leder af Forskning og Udvikling, Institut for Pædagoguddannelse,
Københavns Professionshøjskole.
Styregruppen har bidraget til kvalificering af dataindsamlingen. Analysens
resultater bygger på IRIS Groups egne fortolkninger af de indsamlede data.
Derudover har der løbende været afholdt møder med formandskabet for
Rådet for Børns Læring med henblik på at fastlægge retningslinjer for
dataindsamlingen og fortolkning af analyseresultater.
•
Hvordan er forskningsfinansieringen fordelt på hhv. interne og eksterne
finansieringskilder?
Et væsentligt element i analysen har været at sætte forskningsindsatsen inden
for dagtilbuds- og grundskoleområdet i perspektiv ved at sammenholde med
investeringer inden for andre forskningsområder og ved at sammenholde
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0006.png
1.2 Tilgang og afgrænsning
Afgrænsning
Der er en række metodiske udfordringer knyttet til at opgøre
forskningsaktiviteter (FoU) på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
En væsentlig udfordring består i at afgrænse forskning fra andre former for
videnproduktion. Der er valgt at tage udgangspunkt i Frascati-manualen. Den
definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et
systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnyttelsen af
denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder.
Fælles for al FoU-aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. I
nærværende undersøgelse indgår forskningsaktiviteter, der ligger inden for
grundforskning, anvendt forskning og udvikling.
En anden væsentlig udfordring knytter sig til afgrænsning af selve
forskningsfeltet. Vi har i denne undersøgelse valgt følgende definition som
grundlag for at afgrænse forskningsområdet:
”Kortlægningen vedrører forskning i forhold til dagtilbud, grundskole og
overgangen til ungdomsuddannelserne. Forskningsområdet inkluderer
forskning i kulturelle, strukturelle og organisatoriske rammer samt forskning i
rammerne for undervisningen og aktiviteter som fx leg og bevægelse.
Forskning dækker både grundforskning, anvendt forskning og udvikling.”
Danmarks Statistik:
Registerdata fra Danmarks Statistik benyttes til at tegne et overordnet billede
af uddannelsesforskning i Danmark. Da det ikke er muligt at opgøre
forskningen på dagtilbuds- og grundskoleområdet i Danmarks Statistiks data,
benyttes disse data kun til at give et overblik over offentlig dansk forskning og
til at perspektivere forskningsområdernes størrelse i forhold til hinanden.
Bibliometri:
Der benyttes bibliometriske indikatorer for at belyse omfanget og kvaliteten
af dansk uddannelsesforskning sammenlignet med andre lande.
Spørgeskemaundersøgelse:
Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser med henblik på at
kortlægge omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
Den ene spørgeskemaundersøgelse er udsendt til professionshøjskolerne og
relevante institutter ved universiteterne med det formål at afdække omfanget
af forskningen. I undersøgelsen har institutionerne opgjort deres forsknings-
og udviklingsudgifter inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet samt deres
finansieringskilder for 2018. På den baggrund er det muligt at opgøre
omfanget af forskning inden for området.
Den anden spørgeskemaundersøgelse dækker forskere, der har aktiviteter
inden for forskningsområdet. Formålet med undersøgelsen har været at
beskrive de specifikke fagområder nærmere.
Interviews:
Der er gennemført 11 interviews med institutledere for at få
forskningsledernes vurdering af, hvordan omfanget af forskningsaktiviteter
inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet har udviklet sig over de seneste
år.
For at belyse omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet har vi anvendt registerdata, spørgeskemadata og
interviewdata. Til højre på siden er givet en kort beskrivelse af de forskellige
datakilder, som danner grundlag for analysen.
6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0007.png
2
Dansk forskning
- et overblik
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0008.png
2.2 Dansk uddannelsesforskning – et overblik
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
I dette kapitel gennemgås kort omfanget af de samlede danske forsknings- og
udviklingsaktiviteter (FoU) med særligt fokus på uddannelsesforhold. Dertil
beskrives antal forskningspublikationer og forskningens gennemslagskraft
inden for uddannelsesforskning med udgangspunkt i bibliometriske data.
Antal forskere inden for uddannelsesforhold
Samlet blev der i 2018 afholdt FoU-aktiviteter i det offentlige for 24,6 mia. kr.,
hvilket svarer til omkring 1,1 pct. af BNP. Danmark har det højeste niveau af
offentlig udført forskning set ift. BNP blandt OECD-landene
1
.
Danmarks Statistik (DST) opgør årligt de offentlige FoU-aktiviteter inden for en
række udvalgte, tematiske forskningsområder. DST opgør dog ikke omfanget
af forskning specifikt inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet. Det
nærmeste man kommer, er forskningsområdet uddannelsesforhold, der bl.a.
indeholder forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleforskning samt
forskning inden for fx ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Samlet set var der i 2018 24.336 FoU-årsværk i det offentlige. I figur 2.1 er en
mindre del af den offentlige forskning opgjort på udvalgte, tematiske
forskningsområder. Det fremgår, at 554 FoU-årsværk var beskæftiget med
forskning inden for uddannelsesforhold.
Langt størstedelen af forskningen inden for uddannelsesforhold udføres ved
de højere læreanstalter (universiteter og professionshøjskoler). Ud af de 554
FoU-årsværk var 491 af disse ansat ved de højere læreanstalter, hvilket svarer
til knap 89 pct. af forskerne. Den resterende forskning blev udført ved
sektorforskningsinstitutioner og øvrige offentlige forskningsinstitutioner.
Knap 60 pct. af den offentlige forskning vedrørende uddannelsesforhold
finder sted inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Dernæst
følger forskning udført inden for sundhedsvidenskab og humaniora, hvor hhv.
17 pct. og 14 pct. af forskerne er beskæftiget
2
.
Figur 2.1 FoU-årsværk inden for uddannelsesforhold og udvalgte tematiske
fagområder, 2018
Energiforskning
1802
It forskning
1349
Fødevareforskning
1012
Klimaforskning
957
Kultur, massemedier
611
Uddannelsesforhold
554
Forskning i globalisering
495
Sociale forhold
483
Fødevaresikkerhed
341
Demokratiforskning
278
0
200
400
600
800
1000 1200 1400 1600 1800 2000
Kilde: Danmarks Statistik, Forskning og Udvikling.
Uddannelses og Forskningsministeriet (2018) ”Uddannelses- og forskningspolitisk redegørelse 2019”.
Note: 2018-tal er foreløbige. Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af tematiske og
2
Danmarks Statistik, Forskning og Udvikling.
strategiske forskningsområder (FOUOFF 5 & FOUOFF3).
1
8
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0009.png
2.3 Udviklingen af dansk uddannelsesforskning
Udviklingen i antal forskere inden for uddannelsesforhold
Figur 2.2 viser udviklingen i antallet af FoU-årsværk fordelt på
uddannelsesforhold og udvalgte fagområder over de seneste 10 år. Da der
kan være variation i opgørelsen af FoU-årsværk inden for de tematiske
forskningsområder fra år til år, er figuren baseret på et gennemsnit af to år.
De seneste 10 år har der været en stigning i antallet af offentlige forskere.
Samlet er antallet af FoU-årsværk i den offentlige sektor steget fra omkring
17.900 årsværk i 2008/2009 til 24.300 årsværk i 2017/2018. Det svarer til en
stigning på knap 36 pct., som illustreret i figuren med den stiplede streg.
Der er stor forskel på, hvordan de forskellige forskningsområder har udviklet
sig de seneste 10 år. Antallet af FoU-årsværk inden for uddannelsesforhold er
steget med 23 pct. og har dermed haft en vækst, der ligger under
gennemsnittet for offentlig forskning.
Figur 2.2 Gennemsnitlig procentvis udvikling for uddannelsesforskning og
udvalgte fagområder, 2008/2009 og 2017/2018
Energiforskning
63%
Sociale forhold
56%
It forskning
51%
Klimaforskning
48%
Kultur, massemedier
33%
Uddannelsesforhold
23%
Fødevareforskning
17%
Fødevaresikkerhed
16%
Demokratiforskning
15%
Forskning i globalisering
0%
3%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Pct. udvi kling i samlet offentlig FoU
Pct. udvi kling forskningsområder
Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Note: Da opgørelsen af FoU-årsværk inden for forskningsområder kan variere årligt, er figuren baseret på
et gennemsnit af to år. Figuren er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af tematiske og strategiske
forskningsområder (FOUOFF 5 & FOUOFF3). 2018-tallene er foreløbige.
9
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0010.png
2.4 Uddannelsesforskning i en international sammenligning
Antal publikationer inden for uddannelsesforskning
Med udgangspunkt i bibliometriske data er det muligt at sammenligne
omfanget af videnskabelige publikationer inden for uddannelsesforskning i
Danmark og andre relevante lande. Figur 2.3 viser det årlige antal
publikationer inden for uddannelsesforskning per mio. indbyggere. Den blå
stiplede linje viser udviklingen for Danmark.
I 2008 blev der publiceret 22 videnskabelige artikler per mio. indbyggere i
Danmark inden for uddannelsesforskning. Antallet af artikler har været
stigende over de seneste 10 år, og i 2018 blev der udgivet knap 60 artikler
per mio. indbyggere inden for uddannelsesforskning i Danmark.
Gennem hele perioden har de øvrige, nordiske lande publiceret flere artikler
pr. mio. indbyggere end Danmark. Eksempelvis publicerede norske forskere
115 artikler per mio. indbyggere i 2018.
Derudover fremgår det af figuren, at særligt Norge over de seneste fem år
har øget antallet af publikationer inden for uddannelsesforskning. Fra 2014-
18 er antallet af norske publikationer inden for feltet øget med 54 pct. I
Danmark var der en stigning på 28 pct. i samme periode.
Der er gennemført en række analyser, som har afdækket omfanget og
udviklingen af uddannelsesforskning i Norge.
Et studie viser bl.a., at der har været en stor stigning i omfanget af
uddannelsesforskning i Norge fra omkring 600 mio. norske kroner i 2007 til
1.130 mio. norske kroner i 2013.
Et andet studie fra Norge viser, at der i 2018 var 1.556 forskere beskæftiget
med uddannelsesforskning, hvilket svarer til 291 forskere på mio.
indbyggere
2
.
Figur 2.3. Udvikling i videnskabelige artikler per mio. indbyggere inden for
uddannelsesforskning
140
120
100
80
60
40
20
0
2008
2009
Danmark
Sverige
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Norge
2018
Finland
Schweiz
Holland
Belgien
Research Council of Norway (2018) ”Evaluation of Norwegian educational research.” og Gunnes, H. &
Rørstad, K. (2015). ”Utdanningsforskning i Norge 2013” NIFU.
2.
Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Scival.
Note: Videnskabelige artikler dækker over tidsskriftsartikler, konferencebidrag og review-artikler. I
fortolkningen af resultaterne er det væsentligt at være opmærksom på, at bibliometriske databaser kun i
lav grad indeholder artikler skrevet på nationalsprog. Derved underestimeres det reelle antal af artikler
inden for forskningsområdet formodentlig.
10
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0011.png
2.5 Den videnskabelige gennemslagskraft af uddannelsesforskning
Den videnskabelige gennemslagskraft
Den videnskabelige gennemslagskraft af de videnskabelige artikler inden for
uddannelsesforskning kan vurderes på baggrund af, hvor ofte artiklerne
citeres af andre forskere.
Hvis en artikel citeres ofte af fagfæller, vurderes artiklen at have en høj
videnskabelig gennemslagskraft, hvilket ofte benyttes som udtryk for høj
kvalitet.
Belgien
22%
Figur 2.4 Andelen af publikationer relateret til uddannelse blandt de 10 pct.
højest citerede inden for uddannelsesforskning, 2016-18
Holland
24%
Figur 2.3 viser andelen af de enkelte landes publikationer, som er blandt de 10
pct. højest citerede publikationer på verdensplan. Figuren relaterer sig kun til
videnskabelige artikler inden for uddannelsesforskning.
Det fremgår, at 14 pct. af de danske videnskabelige artikler inden for
uddannelsesforskning er blandt de 10 pct. mest citerede. Til sammenligning er
det generelle danske niveau for videnskabelige artikler inden for humaniora
og samfundsvidenskab hhv. 21 pct. og 19,6 pct.
3
Danmark har den laveste andel af højtciterede artikler inden for
uddannelsesforskning blandt sammenligningslandene.
Holland har med 24 pct. det højeste niveau af artikler blandt de 10 pct. mest
citerede inden for uddannelsesforskning efterfulgt af Belgien, hvor 22 pct. af
artiklerne er blandt de 10 pct. højest citerede.
Selvom Belgien publicerede relativt få artikler inden for uddannelsesforskning,
jf. figur 2.3, modtog artiklerne væsentligt flere citationer, end det var tilfældet
med de danske.
Schweiz, Sverige og Norge har en lidt højere andel af højtciterede artikler end
Danmark, men forskellene mellem de fire lande er ikke store.
Sve rige
16%
Finland
19%
Norge
17%
Schweiz
15%
Danmark
14%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
3
Uddannelses og Forskningsministeriet (2018). ”Forskningsbarometer 2018”.
Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Scival.
Note: Videnskabelige artikler dækker over tidsskriftsartikler, konferencebidrag og review-artikler.
11
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0012.png
3
Omfanget af forskning på
dagtilbuds- og
grundskoleområdet
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0013.png
3.1 Forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
For at vurdere omfanget af den offentlige forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
relevante offentlige forskningsinstitutioner.
Derudover har vi udsendt en spørgeskemaundersøgelse til danske forskere,
der er aktive inden for feltet.
De to spørgeskemaundersøgelsers formål samt tilgang til udvælgelse af
institutioner og forskere er kort beskrevet neden for. Bilag A og Bilag B
indeholder en mere dybdegående gennemgang af metoden.
Spørgeskemaundersøgelse blandt forskningsinstitutioner
Spørgeskemaet til forskningsinstitutioner er udsendt til samtlige
professionshøjskoler på nær Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dertil er
spørgeskemaundersøgelsen udsendt til en række udvalgte institutter ved
universiteterne.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd (VIVE) er også inkluderet i undersøgelsen, da de
spiller en vigtig rolle ift. at genere ny viden inden for forskningsfeltet.
For at sikre en høj validitet i undersøgelsen har der været nedsat en
styregruppe med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns
Professionshøjskole, som har bidraget til udviklingen af spørgeskemaet og
udvælgelse af relevante institutioner.
I spørgeskemaet er institutionerne blevet bedt om at angive omfanget af
deres forskningsaktiviteter i henhold til definitionen i Frascati-manualen inden
for dagtilbuds- og grundskoleområdet samt fordele ressourceforbruget på de
to fagområder i 2018.
Institutionerne blev i spørgeskemaet bedt om at opgøre omfanget af både
internt finansieret forskning og omfanget af eksterne midler anvendt på
forskningsfelterne.
For de interne midler blev institutionerne bedt om at opgøre den allokerede
forskningstid pr. medarbejder inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
som en procentdel af medarbejdernes samlede årsværk.
Det skal bemærkes, at opgørelsen alene omfatter institutionernes forbrug i
2018. Der må forventes at være variationer på det eksakte forbrug mellem
årene.
Spørgeskemaundersøgelse blandt aktive forskere
For at få en bedre forståelse af den forskning, der bedrives inden for
dagtilbuds- og grundskoleområdet, har vi også udsendt et kort spørgeskema
til forskere ved de offentlige videninstitutioner.
Spørgeskemaet omhandler bl.a. hvilke forskningstematikker, forskerne
primært beskæftiger sig med. Derudover er der i spørgeskemaet spurgt til
hvilke aldersgrupper, forskningen primært omhandler, samt hvilken
forskningsmetodik, de anvender.
Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til forskere ved universiteterne og
professionshøjskolerne samt EVA og VIVE.
13
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0014.png
3.1 Forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
Forsknings- og udviklingsmidler inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet
Figur 3.1 viser omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet på de danske offentlige videninstitutioner.
Opgørelsen er baseret på indberetninger fra de adspurgte institutioner i
spørgeskemaundersøgelsen.
Samlet set blev der i 2018 afholdt forskningsaktiviteter inden for dagtilbuds-
og grundskoleområdet for 315 mio. kr.
Heraf blev der afholdt forskningsaktivitet for omkring 297 mio. kr. ved de
højere læreanstalter, dvs. universiteter og professionshøjskoler, mens EVA og
VIVE tegnede sig for den resterende del.
Langt størstedelen af forskningen omhandlede grundskoleområdet. Omfanget
af offentlig udført forskning inden for grundskoleområdet var i 2018 på 239
mio. kr. Det svarer til 76 pct. af de samlede midler.
Tilsvarende blev der i 2018 afholdt forskningsaktiviteter inden for
dagtilbudsområdet for 76 mio. kr., hvilket svarer til 24 pct. af de samlede
midler.
Figur 3.1. Omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet,
mio. kr., 2018
Dagti lbudsområdet
76
Grundskoleområdet
239
Dagti lbuds- og grundskoleområdet
315
0
50
100
150
200
250
300
350
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
14
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0015.png
3.6 Finansieringen af dagtilbuds- og grundskoleforskning
Finansiering af offentlig forskning
Offentlig forskning finansieres overordnet set enten via interne midler på
forskningsinstitutionen (basismidler) eller via eksterne midler.
Interne midler dækker over statslige midler, der årligt uddeles som
basismidler til videninstitutionerne. Eksterne midler dækker typisk over
konkurrenceudsatte midler fra forskellige kilder som eksempelvis det private
erhvervsliv, private non-profit organisationer og fonde, statslige forskningsråd
og fonde samt udenlandske midler.
Finansieringen af dagtilbuds- og grundskoleforskning
Omkring 55 pct. af forskningen inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet i
2018 var finansieret af interne midler, jf. figur 3.2. Dette svarer til 174 mio. kr.
Tilsvarende var 45 pct. af forskningen finansieret af eksterne midler, svarende
til 141 mio. kr.
Grundskoleområdet
Figur 3.2. Finansieringen af dagtilbuds- og grundskoleforskning, opdelt på
interne og eksterne kilder, mio. kr., 2018
33
Dagti lbudsområdet
43
108
Til sammenligning er 55 pct. af den samlede, offentlige forskning i Danmark i
2018 finansieret af interne kilder.
Der er dog en vis variation på tværs af de videnskabelige hovedområder.
Inden for samfundsvidenskab og humaniora er omkring 69 pct. af forskningen
finansieret af interne midler, mens den tilsvarende andel for naturvidenskab
er 45 pct.
131
141
For både dagtilbudsområdet og grundskoleområdet er størstedelen af
forskningen finansieret af interne midler.
Dagti lbuds- og grundskoleområdet
174
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
Eksterne midler
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
Interne midler
15
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0016.png
3.7 Karakteren af den udførte forskning I
Forskningstematikker
I spørgeskemaundersøgelsen er forskerne blevet bedt om at angive, hvordan
deres forskningstid fordeler sig på forskellige forskningstematikker.
Figur 3.3 viser, hvordan forskerne inden for dagtilbudsområdet har anvendt
deres forskningstid på forskellige tematikker.
Omkring 80 pct. af forskerne har anvendt en del af deres tid på forskning
inden for proceskvalitet. En tilsvarende høj andel har fokus på børns
kompetenceudvikling, dvs. fx sproglige, personlige og sociale kompetencer,
læring, udvikling og trivsel.
Farverne i søjlerne indikerer, hvor stor en andel af deres forskningstid der er
brugt på de forskellige tematikker. Det fremgår, at forskerne som oftest
fordeler deres forskningstid på flere forskellige forskningstematikker.
Figur 3.3. Dagtilbudsforskning fordelt på forskningstematikker
Proceskvalitet
Børns kompetenceudvikling
Strukturer/rammer
Særlige tematikker
Andet
0%
1-20%
10%
20%
30%
41-60%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
21-40%
61-80%
81-100%
Kilde: Spørgeskema blandt forskere inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Note: n=137. Figuren er baseret på respondenter, der har angivet at have haft forskningsaktiviteter inden
for dagtilbudsområdet. Andelen, der har angivet at have brugt 0 pct. på området, er ikke afbildet i figuren.
Figur 3.4 viser, hvordan forskere inden for grundskoleområdet har angivet, at
de anvender deres forskningstid.
Godt 55 pct. af forskerne angiver, at de har anvendt forskningstid inden for
almen pædagogik. En tilsvarende høj andel har forsket i særlige tematikker.
Knap 30 pct. af forskerne angiver, at de har brugt en del af deres forskningstid
på STEM-området.
Generelt for grundskoleområdet gælder det, at forskerne ofte bruger tid på
flere af de skitserede tematikker.
Figur 3.4. Grundskoleforskning fordelt på forskningstematikker
Almen pædagogik
Særlige tematikker
Ledelse/organisering
Fagdidaktik
Andet
Specialpædagogik
STEM
0%
10%
20%
21-40%
30%
40%
50%
60%
70%
81-100%
80%
90%
100%
1-20%
41-60%
61-80%
Kilde: Spørgeskema blandt forskere inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Note: n=275 Figuren er baseret på respondenter, der har angivet at have haft forskningsaktiviteter inden for
grundskoleområdet. Andelen, der har angivet at have brugt 0 pct. på området, er ikke afbildet i figuren.
16
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0017.png
3.8 Karakteren af den udførte forskning II
Forskningsmetoder
I spørgeskemaundersøgelsen blandt forskere er de også blevet bedt om at
angive, om de i deres forskning overvejende benytter sig af kvalitative
metoder, kvantitative metoder eller en blanding af de to. Resultaterne er vist i
figur 3.5.
Som det fremgår af figuren, er kvalitative metoder den mest benyttede
metode inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet. Knap 60 pct. har angivet
denne metodik som deres primære.
Ca. hver fjerde forsker benytter blandede metoder i deres forskningsarbejde,
mens 14 pct. primært anvender en kvantitativ tilgang.
Figur 3.5 Primære forskningsmetodik inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
Kvalitativ
59%
Mixed Methods
27%
Kvantitativ
14%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Kilde: Spørgeskema blandt forskere inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Note: n=315.
Aldersgrupper
Til højre er angivet hvilke aldersgrupper, respondenternes forskning primært
omhandler. Forskerne har haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder.
Derfor summerer de ikke op til 100 pct.
Flest forskere angiver, at deres forskning omhandler børn i aldersgrupperne
7-12 år og 13-15 år - det vil sige grundskolealderen.
På dagtilbudsområdet retter en relativ høj andel af forskningen sig mod
aldersgruppen 3-6 år, mens kun 15 pct. angiver, at deres forskning primært
vedrører de 0-2-årige.
Da grundskoleområdet er væsentligt større end dagtilbudsområdet, jf. figur
3.1., er det ikke overraskende, at størstedelen af forskerne primært er
beskæftiget med forskning, der omhandler børn i skolealderen.
Figur 3.6 Primære aldersgruppe inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
0-2 år
15%
3-6 år
35%
7-12 år
57%
13-15 år
61%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Kilde: Spørgeskema blandt forskere inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Note: n=315.
17
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0018.png
3.9 Dagtilbuds- og grundskoleforskning i en dansk sammenligning
Som grundlag for at vurdere omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet har vi sammenlignet udgiftsniveauet for 2018 med en
række udvalgte forskningsområder.
Som tidligere nævnt opgør Danmarks Statistik kun omfanget af offentlig udført
forskning på en række særligt udvalgte strategiske forskningsområder.
Forskningsområderne i figur 3.7. er udvalgt, da disse ikke forventes at være
overlappende med den forskning, der udføres inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
Forsknings- og udviklingsmidler inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet sammenlignet med andre forskningsområder
Omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet i 2018 var
på omtrent samme niveau som forskning inden for de strategiske
forskningsområder robot- og/eller droneteknologi samt fødevaresikkerhed.
Der blev i 2018 forsket i globalisering i det offentlige for 565 mio. kr., hvilket er
omkring 250 mio. kr. mere end på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Som tidligere beskrevet blev der i 2018 afholdt forskningsaktiviteter alene
inden for grundskoleområdet svarende til 239 mio. kr., hvilket ligger på et
nogenlunde samme niveau som integrationsforskning.
Tilsvarende blev der udført forskning inden for dagtilbudsområdet for 76 mio.
kr. i 2018.
Figur 3.7. Omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
sammenlignet med udvalgte forskningsområder, mio. kr., 2018
Energiforskning
1744
It forskning
1499
Klimaforskning
932
Nanoscience
807
Forskning i globalisering
565
Fødevaresikkerhed
341
Dagti lbuds- og grundskoleområdet
315
Robot og/eller droneteknologi
297
Integrationsforskning
219
Kønsforskning
195
Oplevelsesøkonomi og turisme
0
158
200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000
Kilde: Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
Note: Sammenligningen mellem andre forskningsområder er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af
strategiske forskningsområder (FOUOFF 5). 2018-tallene er foreløbige. Det skal bemærkes, at opgørelsen af
de andre, strategiske forskningsområder er indsamlet af Danmarks Statistik og derfor ikke anvender samme
metodik som nærværende kortlægning.
18
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0019.png
3.10 Udviklingen af dagtilbuds- og grundskoleområdet
Kvalificering af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse afdækker kun omfanget af
forskningen inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet for et enkelt år. Det
er således ikke muligt på den baggrund at vurdere udviklingen på området.
Der er derfor gennemført en række interviews med institutledere og
forskningsansvarlige fra de danske forskningsmiljøer, som tegner sig for en
betydelig del af forskningen på dagtilbuds- og grundskoleområdet
3
.
Formålet med interviewene er at få en forståelse af, hvordan forskningsfeltet
har udviklet sig inden for de seneste år. Interviewene er gennemført med
institutledere med henblik på at få deres vurdering af følgende:
•
Udviklingen i antal FoU-årsværk beskæftiget inden for hhv. dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
Udviklingen i det samlede forskningsbudget.
Udviklingen i finansieringskilder.
Flere institutledere vurderer dog, at stigningen inden for grundskoleområdet
over de seneste år har været større, end det er tilfældet for
dagtilbudsområdet.
Årsager til den stigende forskningsindsats
Der er, ifølge de interviewede institutledere, en række forskellige årsager til, at
forskningsfeltet har været voksende over de seneste år:
•
Flere private fonde har gennem de senere år afsat langt flere midler til
forskning på grundskoleområdet – særligt inden for STEM-fagene. Det
gælder fx Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Villum Fonden.
•
Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har afsat midler til at uddanne
ph.d.er på uddannelsesområdet i samarbejder mellem universiteter og
professionshøjskoler.
•
Dagtilbuds- og grundskoleforskning er på nogle institutioner udvalgt som et
særligt satsningsområde, som man har ønsket at styrke – og derfor har sat
interne midler af til.
•
Ministerier (deriblandt BUVM) har i stigende grad afsat midler til
uddannelses- og grundskoleforskning.
•
•
Generel stigning i antal årsværk og forskningsbudgetter på dagtilbuds-
og grundskoleområdet
Generelt vurderer de interviewede institutledere, at der over de seneste år har
været en stigning i omfanget af forskningen på dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
På nogle institutter/miljøer er der tale om en ganske markant stigning (en
fordobling eller mere), mens andre har oplevet en pæn, men dog mere
moderat stigning.
Et enkelt forskningsmiljø vurderer, at niveauet har været stabilt. Stigningen i
antal årsværk følges ligeledes af en stigning i det samlede forskningsbudget på
dagtilbuds- og grundskoleområdet.
På baggrund af interviewene tegner der sig et billede af, at dagtilbuds- og
grundskoleområdet er et forskningsfelt, som har været i vækst over de
seneste år.
Det er dog væsentligt at bemærke, at konklusionerne fra interviewene ikke er
dækkende for hele den offentlige forskningssektor, da der kun er gennemført
interviews med udvalgte institutledere. Det er derfor ikke muligt at drage en
entydig konklusion på udviklingen af forskningsfeltet på baggrund af
interviewene alene.
3.
Se Bilag C for en oversigt over interviewede institutledere.
19
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0020.png
4
Den interne finansiering af
dagtilbuds- og
grundskoleforskning
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0021.png
4.1 Internt finansieret forskning I
Den internt finansierede dagtilbuds- og grundskoleforskning
De følgende opgørelser vedrører forskningspersonalet inden for dagtilbuds-
og grundskoleområdet på de danske videninstitutioner. Det er kun muligt at
opgøre forskningspersonale for den del af forskningen, der i 2018 var
finansieret af interne midler.
Det skal bemærkes, at det ikke var muligt for TrygFondens
Børneforskningscenter at opgøre deres internt finansieret forskning på
medarbejderniveau. Det betyder, at deres forskningsaktiviteter ikke indgår i
opgørelserne i kapitel 4.
Omfanget af internt finansieret forskning i 2018 udgjorde 174 mio. kr., mens
omfanget af eksternt finansieret forskning var 141 mio. kr., jf. figur 3.2.
Forskernes stillingsbetegnelser
Figur 4.1 viser de internt finansieret forskere, opdelt på stillingskategorier.
Det fremgår, at lektorer og seniorforskere udgør den største del af
forskningspersonalet, der i 2018 udførte internt finansieret forskning inden for
dagtilbuds- og grundskoleområdet. Denne gruppe af forskere udgør samlet
set 62 pct. af forskningspersonalet.
Dernæst følger adjunkter, postdocs og forskere, som tilsammen udgør 21 pct.
af personalet. Professorer og docenter udgør 11 pct., mens de ph.d.-
studerende udgør 6 pct. af det samlede personale.
Der er forskel på, hvor stor en andel af arbejdstiden forskere med de
forskellige stillingsbetegnelser anvender på området. De ph.d.-studerende vil
ofte anvende op imod 80-90 pct. af deres arbejdstid på forskningsfeltet, mens
en lektor anvender noget mindre tid. Dette skyldes, at lektorer og professorer
har andre arbejdsopgaver såsom tilrettelæggelse af undervisning, vejledning,
skrive ansøgninger om forskningsmidler, etc. Dette udgør ikke en ligeså stor
del af arbejdstiden hos en ph.d.-studerende eller postdoc.
Professor/Docent
11%
Adjunkt/Postdoc/Forsker
21%
Figur 4.1. Internt finansieret FoU-personale inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet, opdelt på stillingskategorier, 2018.
Ph.d.-studerende
6%
Lektor/Seni orforsker
62%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
Note: Ovenstående opgørelse er kun baseret på den forskning, der er finansieret af interne midler. Det
skal bemærkes, at TrygFondens Børneforskningscenter ikke indgår i ovenstående opgørelse, da det ikke
har været muligt for institutionen at opgøre deres aktiviteter på medarbejderniveau.
21
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0022.png
4.1 Internt finansieret forskning II
For at vurdere fordelingen af forskere inden for hhv. dagtilbuds- og
grundskoleområdet er institutionerne blevet bedt om at angive antallet af
aktive forskere opgjort på delområder.
De følgende opgørelser er baseret på antallet af forskere, der i 2018 var
finansieret af interne midler, og indbefatter derfor ikke forskere med
forskningsaktiviteter, der alene var finansieret med eksterne midler.
Fordeling af forskere på forskningsområder
I 2018 var der i alt 754 forskere, som havde forskningsaktiviteter inden for
dagtilbuds- og grundskoleområdet finansieret af interne midler.
Heraf havde 525 forskere - svarende til 70 pct. af forskerne - udelukkende
forskningsaktiviteter inden for grundskoleområdet, jf. figur 4.2.
Tilsvarende var der 146 forskere, som kun var forskningsaktive inden for
dagtilbudsområdet. Dette svarer til 19 pct. af forskerne ved de danske
videninstitutioner.
En mindre gruppe på 83 forskere havde aktiviteter inden for begge
forskningsområder. Denne gruppe svarer til 11 pct. af forskerne.
70%
Figur 4.2. Primære forskningsområde for internt finansierede forskere, 2018
11%
19%
Dagti lbudsområdet
Grundskoleområdet
Aktiv inden for begge fagområder
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
Note: Ovenstående opgørelse er kun baseret på den forskning, der er finansieret af interne midler. Det
skal bemærkes, at TrygFondens Børneforskningscenter ikke indgår i ovenstående opgørelse, da det ikke
har været muligt for institutionen at opgøre deres aktiviteter på medarbejderniveau.
22
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0023.png
4.2 Internt finansieret forskning III
Antal årsværk inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet på
videninstitutioner
Forskere i det offentlige bruger sjældent al deres arbejdstid på et enkelt
forskningsområde. Som oftest vil de også være beskæftiget med andre
arbejdsopgaver såsom undervisning, vejledning eller forskning i flere
forskellige forskningsområder.
Derfor har vi i undersøgelsen bedt institutionerne om at opgøre omfanget af
forskernes aktiviteter inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet som andel
af et samlet årsværk. På den baggrund er det muligt at opgøre det antal
årsværk inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet, der i alt blev finansieret
via interne midler i 2018. Det skal bemærkes, at en sådan opgørelse naturligvis
er forbundet med usikkerhed, da det er vanskeligt at opgøre andele af
arbejdstid præcist.
Tabel 4.1 viser det estimerede antal FoU-årsværk opdelt på fagområder.
Det anslås, at der samlet set i 2018 var 228 forskningsårsværk inden for
dagtilbuds- og grundskoleområdet, som var finansieret af interne midler.
Dagtilbuds- og grundskoleområdet, i alt
I 2018 blev der finansieret forskning med interne midler ved de danske
videninstitutioner, svarende til 170 FoU-årsværk. Tilsvarende blev der i 2018
finansieret forskning med interne midler svarende til 58 FoU-årsværk inden
for dagtilbudsområdet.
Det er forventeligt, at der ses et større antal FoU-årsværk inden for
grundskoleområdet, da omfanget af internt finansieret forskning inden for
dette felt i 2018 udgjorde 131 mio. kr. imod 43 mio. kr. inden for
dagtilbudsområdet, jf. figur 3.2.
228
Tabel 4.1. Estimeret antal forskningsårsværk finansieret af interne midler,
opdelt på fagområder
Fagområde
Antal årsværk
Dagtilbudsområdet
58
Grundskoleområdet
170
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
Note: Ovenstående opgørelse er kun baseret på den forskning, der er finansieret af interne midler. Det
skal bemærkes, at TrygFondens Børneforskningscenter ikke indgår i ovenstående opgørelse, da det ikke
har været muligt for institutionen at opgøre deres aktiviteter på medarbejderniveau
23
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0024.png
5
Den eksterne finansiering af
dagtilbuds- og
grundskoleforskning
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0025.png
5.1 Eksternt finansieret forskning
Ekstern finansiering af dagtilbuds- og grundskoleforskning
I spørgeskemaundersøgelsen blev institutionerne også bedt om at angive
omfanget af eksternt finansieret forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
Samlet set blev der i 2018 afholdt eksternt finansieret forskning for 141 mio.
kr. på de højere læreanstalter, jf. figur 3.2. Heraf blev der finansieret forskning
for 108 mio. kr. inden for grundskoleområdet, mens det tilsvarende tal for
dagtilbudsområdet er 33 mio. kr.
Størstedelen af den eksterne finansiering inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet stammer fra strategiske midler fra offentlige instanser,
der udgør 40 pct. af de samlede eksterne midler, jf. figur 5.1.
Dernæst følger strategiske midler fra private fonde såsom Nordea-fonden og
TrygFonden, der i 2018 udgjorde 36 pct. af den samlede eksterne finansiering,
mens de frie midler fra de private fonde udgjorde 14 pct. af den eksterne
finansiering. Forskningsmidler fra de private fonde udgjorde 50 pct. af den
eksterne finansiering, og fondene spiller således en central rolle på området.
Mønsteret i de eksterne finansieringskilder er relativt ens mellem dagtilbuds-
og grundskoleområdet. Dog udgør frie midler fra de private fonde en større
andel af den eksterne finansiering inden for grundskoleområdet, end det er
tilfældet for dagtilbudsområdet. Til gengæld stammer en større del af
finansieringen inden for dagtilbudsområdet fra strategiske midler fra de
private fonde.
Det er kun en mindre andel af den eksterne finansiering, der stammer fra
internationale kilder. Samlet set udgør disse blot 4 procent af den samlede
eksterne finansiering. Dette er et lavere niveau end for den samlede offentlige
forskning, hvor midler fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation
(Horizon 2020) udgør 11 pct. af den samlede eksterne finansiering i 2018.
Frie midler fra private instanser (fx Velux
Fonden, Carlsbergfondet)
17%
Figur 5.1. Ekstern finansiering af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet, opdelt på finansieringskilde, 2018
Frie og strategiske, internationale midler fra
offentl ige og private instanser (fx EU Horizon
2020)
4%
5%
1%
6%
Frie, nationale midler fra offentlige instanser
(fx DFF Frie Midler)
6%
4%
14%
24%
Strategiske midler fra private instanser (fx
Egmont Fonden, Nordea-fonden, TrygFonden,
Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden, Velux
Fonden HumPraxis, etc.)
36%
25%
36%
Strategiske, nationale midler fra offentlige
instanser (fx DFF Tematiske Midl er,
Innovationsfonden, stat, regioner,
kommuner)
40%
39%
42%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
Samlet
Grundskoleområdet
Dagti lbudsområdet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt videninstitutioner.
Note: Ovenstående opgørelse er kun baseret på den forskning, der er finansieret af eksterne midler. DFF=
Danmarks Frie Forskningsfond.
25
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0026.png
5.2 Ekstern finansiering fra offentlige forskningsfonde
Konkurrenceudsatte offentlige forskningsmidler
Offentlige konkurrenceudsatte bevillinger uddelt gennem statslige fonde,
såsom Danmarks Frie Forskningsfond, er en væsentlig finansieringskilde til
forskningen inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet, jf. figur 5.1.
Størstedelen af disse midler er ikke øremærket et særligt forskningsområde,
men uddeles i fri konkurrence mellem forskningsinstitutionerne. En del af de
offentlige forskningsmidler uddeles dog som strategiske forskningsmidler,
hvilket betyder, at de er bundet til et særligt forskningsfelt.
De strategiske forskningsmidler er interessante i forhold til kortlægningen, da
disse i en vis udstrækning afspejler en politisk prioritering af et
forskningsområde. Det er derfor relevant at afdække, hvorvidt dagtilbuds- og
grundskoleforskning prioriteres som en del af den offentlige, strategiske
forskning.
Strategiske midler på forskningsreserven
Hvert år prioriteres der midler til en række strategiske forskningsområder fra
forskningsreserven. For bl.a. at understøtte denne prioritering publicerede
Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2017 rapporten ”FORSK2025”, der
giver et overblik over fremtidens vigtige forskningsområder.
Et af forskningsområderne, som fremhæves, er ”Børn,
Unge og Fremtidens
uddannelse”,
hvor dagtilbuds- og grundskoleområdet betones som vigtigt, og
der anbefales flere strategiske forskningsinvesteringer inden for området.
For at afdække hvorvidt forskning i dagtilbuds- og grundskoleområdet har
været politisk prioriteret, har vi gennemgået de seneste tre års fordelinger af
forskningsreserven, jf. tabel 5.1.
Som det kan ses i tabellen, er der over de seneste tre år øremærket offentlige
forskningsmidler til forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
I 2018 og 2019 blev der også afsat hhv. 63,9 mio. kr. og 49,3 mio. kr. til det
overordnede forskningstema ”Mennesker
og Samfund”,
hvoraf en del af
midlerne benyttes til forskning på dagtilbuds- og grundskoleområdet. Det er
langt fra alle de afsatte midler inden for ”Mennesker
og Samfund”,
som vil blive
fordelt til forskning på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Der blev dog i både 2018 og 2020 øremærket hhv. 19,7 mio. kr. og 21 mio. kr.
til forskning i tidlig indsats. I bevillingen fra 2020 lægges desuden vægt på, at
den udførte forskning er anvendelses- og praksisorienteret, hvilket er en af
professionshøjskolernes forskningsmæssige styrker.
At der i udmøntningen af forskningsreserven over de seneste tre år er afsat
strategiske forskningsmidler til dagtilbuds- og grundskoleområdet indikerer, at
forskningsområdet har en vis politisk prioritering.
Tabel 5.1 Strategiske forskningsmidler til dagtilbuds- og grundskoleområdet fra
forskningsreserven
Finansår
Strategiske bevillinger
19,7 mio. kr. til forskning i
tidlig indsats
med formålet om at dokumentere
indsatser, der bedst understøtter børns trivsel, udvikling og læring.
2018
63,9 mio. kr. til FORSK2025-området ”Mennesker
og Samfund”.
Heraf skal en del af
midlerne understøtte praksisnær forskning, der kan styrke videngrundlaget inden
for daginstitutionsområdet.
49,3 mio. kr. til FORSK2025-området ”Mennesker
og Samfund”.
En del af midlerne
skal understøtte praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, der sigter på at
styrke professionernes arbejde med bl.a. børn og unge på dagtilbuds- og
uddannelsesområdet.
21 mio. kr. til forskning i tidlige indsatser skal bl.a. bidrage til at dokumentere
effekten af forskellige former for tidlige og forebyggende indsatser, som kan
understøtte børn og unges trivsel, udvikling og læring. I uddelingen prioriteres
anvendelsesorienteret forskning og de praksisorienterede forskningsmiljøer.
2019
2020
Kilde: Finansloven 2018-2020.
Note: De strategiske midler afsættes som del af de årlige forhandlinger om forskningsreserveren. Det
skal bemærkes, at tabellen afspejler, hvornår forskningsmidlerne er bevilliget, hvilket ikke er
ensbetydende med, at de er blevet afholdt i samme år.
26
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0027.png
5.3 Ekstern finansiering fra private forskningsfonde
De private fonde
De private fonde spiller en væsentlig rolle i finansieringen af forskning inden
for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
De private fonde har meget forskellige profiler i forhold til, hvilken type
forskning de finansierer, samt størrelsen på deres bevillinger. For at tegne et
billede af hvilke forskningsområder, de private fonde prioriterer inden for
dagtilbuds- og grundskoleområdet, har vi gennemgået udvalgte fondes
bevillinger inden for de seneste år.
Tabel 5.2 giver et overblik over en række private fonde og deres strategiske
satsninger inden for forskningsområdet. Tabellen er ikke udtømmende for
fondenes aktiviteter inden for feltet.
Overordnet set er der en række private fonde, som uddeler midler inden for
området. Bl.a. støtter TrygFonden forskning inden for både dagtilbuds- og
grundskoleområdet og har et forskningscenter på Aarhus Universitet. BUPL
har også støttet et forskningscenter – placeret på Roskilde Universitet - der
fokuserer på dagtilbudsområdet.
Dertil er der flere af de store fonde inden for det sundhedsvidenskabelige
område, såsom Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, der er begyndt at
støtte aktiviteter, der har til formål at øge STEM-kompetencerne i folkeskolen.
Der tegner sig generelt et billede af, at de private fonde over de seneste år har
fået et større fokus på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Det skal dog bemærkes, at tabellen ikke er udtømmende og repræsenterer
nedslag på enkelte, udvalgte satsningsområder for de private fonde.
Villum/Velux
Fonden
Novo Nordisk
Fonden
Tabel 5.2 Udvalgte strategiske satsninger for de private fonde
Fond
Forskningsfokus
TrygFonden har bl.a. fokus på børns
trivsel med henblik på at skabe lige
chancer for alle børn.
Større investeringer
TrygFondens Børneforskningscenter:
Fonden etablerede
børneforskningscenteret (AU) i 2013 med
en bevilling på 60 mio. kr. og yderligere 40
mio. kr. i 2019.
iMMOW!:
Forskningsprojektet har til formål at
afdække, hvilke bevægelsesaktiviteter der
bedst fremmer elevers trivsel og læring.
Støttet med 5,7 mio. kr. til VIA University
College.
Krible krable – flere små forskere i naturen:
Projektet har som formål at understøtte
småbørns begyndende,
naturvidenskabelige dannelsesrejse med
særligt fokus på smådyr, natur og science.
Støttet med 17 mio. kr.
Engineering i skolen:
Projektets formål er at integrere
”engineering” i STEM-undervisning i
grundskolen. Støttet med 5 mio. kr.
TrygFonden
Nordea-fonden
Nordea-fonden har fokus på at styrke
børns trivsel samt på tidlig indsats.
Forskningsprojekterne omhandler dels de
forhold, der er vigtige for en god start på
livet og dels børns adfærd.
Novo Nordisk Fonden støtter
forskningsprojekter, der har fokus på
udvikling af STEM-kompetencer blandt
unge.
Lundbeckfonden
Lundbeckfonden har fokus på STEM-
området og støtter forskningsprojekter,
der skal fremme elevernes læring og løfte
det faglige niveau i STEM-fagene.
Villum/Velux Fonden har bl.a. fokus på, at
børn opbygger en ”science-kapital”,
hvilket indebærer forskningsprojekter,
der bidrager til, at børn og unge opbygger
STEM-kompetencer.
Børn og Unge i Danmark:
Projektets formål er at få frembragt et
solidt videngrundlag om velfærd og trivsel i
den danske børnebefolkning, der bl.a. kan
danne grundlag for at igangsætte nye
indsatser på det børnesociale område.
Støttet med 4,2 mio. kr. til VIVE.
BUPL
Forskningsfond
Fonden støtter forskelligartet forskning
inden for det pædagogiske område med
et fokus på dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
Center for Daginstitutionsforskning:
BUPL er initiativtager til centeret på RUC,
der forsker i vuggestuer, børnehaver og
institutioner med børn i alderen 0-6 år.
Kilde: Bevillingsoversigter fra de private fonde.
Note: Tabellen er ikke udtømmende for bevillinger givet af de private fonde til området.
27
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0028.png
Bilag
1. Spørgeskema blandt institutioner
2. Spørgeskema blandt forskere
3. Interviewguide og –deltagere
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0029.png
Bilag A: Spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner og institutter I
Afgræsning af institutioner
For at kortlægge omfanget af forskning inden for dagtilbuds- og
grundskoleområdet har vi udsendt en spørgeskemaundersøgelse til de største
institutioner inden for området.
Denne tilgang er valgt, da det ikke er muligt at opgøre omfanget af forskning
inden for feltet på baggrund af eksisterende datakilder. Tabel A.1. er en
oversigt over de institutioner og institutter, der har bidraget til kortlægningen.
Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er anvendt til at udvælge
institutter på universiteterne til undersøgelsen. For at afgrænse relevante
institutter er der taget udgangspunkt i antallet af forskere, der har publiceret i
tidsskrifter indekseret under BFI-Faggruppen ”Pædagogik,
uddannelse og
didaktik”.
Der er foretaget en kvalitetssikring af tidsskrifterne inden for faggruppen, hvor
tidsskrifter, der ikke vurderes relevante, er frasorteret. Dette drejer sig blandt
andet om tidsskrifter, som kun fokuserer på læring i de højere læreanstalter.
Institutter, som har haft flere forskere tilknyttet, og som i perioden 01.01.2013
– 31.12.2017 har publiceret i de udvalgte tidsskrifter fra BFI-Faggruppen, er
blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen.
De udvalgte institutter er efterfølgende blevet kvalitetssikret af den tilknyttede
styregruppe, hvor listen samtidig blev suppleret med yderligere institutter.
Alle professionshøjskoler blev i udgangspunktet inkluderet i undersøgelsen på
nær Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Denne professionshøjskole blev
udeladt fra undersøgelsen, da de ikke vurderes at have nævneværdig aktivitet
inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Aarhus Universitet
Tabel A.1. Institutioner, der har bidraget til kortlægningen
Institution
Institutter
Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Psykologi
Institut for Naturfagenes Didaktik
Institut for Statskundskab
Institut for Datalogi
Institut for Økonomi
Institut for Statskundskab
Psykologisk Institut
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
TrygFondens Børneforskningscenter
Institut for Kommunikation og Psykologi
Institut for Kultur og Læring
Institut for Kulturvidenskaber
Institut for Mennesker og Teknologi
Center for Daginstitutionsforskning
Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC)
Institut for Organisation
Københavns Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
Copenhagen Business School
Københavns Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Professionshøjskolen Absalon
University College Syddanmark
University College Nordjylland
VIA University College
29
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0030.png
Bilag A: Spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner og institutter II
Kortlægning af forskning inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
I det spørgeskema, institutionerne modtog, blev de bedt om at opgøre deres
forbrug i 2018 på forskningen inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet
som hele samt fordelt på de to forskningsområder. Afgræsningen af
forsknings- og udviklingsaktiviteter tager udgangspunkt i Frascati-manualen og
indeholder aktiviteter, der ligger inden for grundforskning samt anvendt
forskning og udvikling. Derved er nedenstående ikke inkluderet i opgørelsen:
•
Midler til kompetenceudvikling indgår ikke, heller ikke hvis de er en del af et
forskningsprojekt.
•
Indtægtsdækket virksomhed og konsulentydelser indgår ikke.
For at sikre en høj validitet i undersøgelsen blev der nedsat en styringsgruppe
med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns
Professionshøjskole, der har bidraget til udviklingen af spørgeskemaet.
Institutionerne blev i spørgeskemaet bedt dels om at opgøre omfanget af
internt finansieret forskning samt dels om at opgøre omfanget af eksterne
midler anvendt på forskningsfelterne.
For de interne midler blev institutionerne bedt om at opgøre den allokerede
forskningstid pr. medarbejder inden for forskningsfeltet som en procentdel af
medarbejdernes samlede årsværk. Institutionerne blev også bedt om at
fordele den enkelte medarbejders tid på området mellem hhv. dagtilbuds- og
grundskoleområdet.
På den baggrund har vi udregnet det samlede omfang af internt finansieret
forskning ved brug af omkostningsnøglen i tabel A.2. Hvis eksempelvis en
forsker på professorniveau i 2018 brugte 50 pct. af sin arbejdstid på
forskningsaktiviteter inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet, svarer dette
til en udgift på 400.000 kr. For ph.d.-studerende med delt tilknytning mellem
to institutioner blev den årlige omkostning på 600.000 kr. fordelt ligeligt
mellem de to institutioner.
Tabel A.2. Oversigt over omkostningsnøgle til beregning af udgiftsniveau
Stillingsbetegnelse
Professor/Docent
Lektor/Seniorforsker
Adjunkt/Postdoc/Forsker
Ph.d.-studerende
Omkostningsnøgle per årsværk
800.000 kr.
700.000 kr.
600.000 kr.
600.000 kr.
I opgørelsen af de eksterne midler blev institutionerne bedt om at opgøre det
samlede omfang af eksternt finansieret forskning i 2018 og fordelt på de to
forskningsområder.
Derudover blev institutionerne yderligere bedt om at opgøre omfanget af
eksternt finansieret forskning fordelt på fem underliggende
finansieringskilder, jf. tabel A.3.
Tabel A.3. Oversigt over eksterne finansieringskilder
Eksterne finansieringskilder
Frie, nationale midler fra offentlige instanser (fx DFF Frie Midler)
Strategiske, nationale midler fra offentlige instanser (fx DFF Tematiske Midler,
Innovationsfonden, stat, regioner, kommuner)
Frie midler fra private instanser (fx Velux Fonden, Carlsbergfondet)
Strategiske midler fra private instanser (fx Egmont Fonden, Nordea-fonden, TrygFonden,
Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden, Velux Fonden, HumPraxis, etc.)
Frie og strategiske, internationale midler fra offentlige og private instanser (fx EU Horizon
2020)
30
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0031.png
Bilag B: Spørgeskema blandt forskere
For at få en bedre forståelse af den forskning, der bedrives inden for
dagtilbuds- og grundskoleområdet, har vi også udsendt et kort spørgeskema
til forskere ved offentlige videninstitutioner.
Spørgsmålene i undersøgelsen omhandler, hvilke primære
forskningstematikker forskerne er beskæftiget med. Endvidere spørges til
hvilke aldersgrupper, deres forskning primært omhandler, samt hvilken
forskningsmetodik, de anvender.
Afgrænsning af forskerpopulationen
Populationen af forskere på universiteter er identificeret på baggrund af Den
Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). For at afgrænse relevante forskere er
der taget udgangspunkt i tidsskrifter indekseret under BFI-Faggruppen
”Pædagogik,
Uddannelse og Didaktik”.
Der er foretaget en kvalitetssikring af
tidsskrifterne inden for faggruppen, hvor tidsskrifter, der ikke vurderes
relevante, er frasorteret.
Forskere, der i perioden 01.01.2013 – 31.12.2017 har publiceret i et af de
udvalgte tidsskrifter fra faggruppen, er udvalgt til undersøgelsen. Derefter
blev igangværende ph.d.-studerende, som endnu ikke har publiceret, tilføjet
via desk research. Forskere fra sundhedsfakulteter og udvalgte,
naturvidenskabelige institutioner blev efterfølgende frasorteret.
Afgrænsningen af relevante forskere inden for professionshøjskolerne er
foretaget på baggrund af institutionernes fælles platform – UC Viden. Alle
forskere, der har publiceret mindst én publikation og er kategoriseret under
”Læring,
pædagogik og undervisning”,
er udtrukket til undersøgelsen.
Relevante forskere ved EVA og VIVE er udtrukket på baggrund af desk research
på institutionernes hjemmeside.
Samlede forskerpopulation
Tabel B.1 er en oversigt over forskerpopulationen til
spørgeskemaundersøgelsen. For hver institution kan man se antallet af
forskere, der har modtaget spørgeskemaet, og hvor mange, som har besvaret.
Spørgeskemaet blev udsendt til 1.404 forskere. Heraf har 621 forskere
besvaret spørgeskemaet, hvoraf 315 angav, at de har haft forskningsaktiviteter
inden for dagtilbuds- og grundskoleområdet. Der er 24 forskere, som kun
delvist har besvaret spørgeskemaet, der ikke indgår i analysen.
Tabel B.1. Overblik over forskerpopulation til spørgeskemaundersøgelse
Institution
Udsendt
Antal besvarelser
Heraf
forskningsaktive på
området
105
AU
353
166
AAU
146
51
25
KU
CBS
RUC
SDU
KP
VIA UC
UCL
PH Absalon
UC Syd
UCN
EVA
VIVE
Total
127
26
57
59
191
124
56
88
56
44
36
41
1.404
50
6
24
28
85
61
31
34
32
22
13
18
621
23
2
12
17
32
34
10
13
14
8
4
16
315
31
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0032.png
Bilag C: Interviewdeltagere
Der er gennemført 11 interviews med udvalgte institutledere og
forskningsledere. Formålet med interviewene har været at få en forståelse af,
hvordan forskningsfeltet har udviklet sig inden for de seneste år. Samtidig kan
institutlederne bidrage til at belyse aktuelle barrierer og muligheder inden for
forskningsområdet.
Interviewene har derfor fokuseret på institutledernes vurdering af følgende:
•
Udviklingen i antal årsværk beskæftiget med dagtilbuds- og
grundskoleforskning.
•
Udviklingen i det samlede forskningsbudget.
Syddansk Universitet
Institut for Kultur og Læring, institutleder Keld
Thorgaard
Aalborg Universitet
Institut for Kommunikation og Psykologi, institutleder
Mikael Vetner
Institut for Kulturvidenskaber, institutleder Per Krogh
Hansen
Institut for Mennesker og Teknologi, institutleder
Anders Siig Andersen
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse,
institutleder Claus Holm
Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund,
Velfærdsforskning og HistorieLab, forskningschef
Thomas Illum Hansen
Forskningschef Lene Mosegaard Søbjerg
Institut for Pædagoguddannelse, leder af Forskning og
Udvikling, Martin Bayer
Tabel C.1. Oversigt over interviewpersoner
Institution
Institutter
Københavns Universitet
Institut for Naturfagenes Didaktik, sektionsleder Jan
Alexis Nielsen
•
Udviklingen i finansieringskilder.
Derudover er de blevet bedt om at uddybe årsagerne til udviklingen på de
anførte områder.
Roskilde Universitet
Aarhus Universitet
UCL Erhvervsakademi og
Professionshøjskole
UC Syd
Københavns Professionshøjskole
Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA)
Grundskoleområdet, områdechef Lise Tingleff Nielsen
Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Børn og Uddannelse, forsknings- og analysechef Hanne
Søndergård Pedersen
32
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 243: Brev fra formanden for Rådet for Børns Læring samt en netop offentliggjort kortlægning af forskningsomfanget på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
2239671_0033.png
IRIS GROUP
JORCKS PASSAGE 1B, 4. SAL | DK-1162 KØBENHAVN K
[email protected] | WWW.IRISGROUP.DK