3. september 2020
Analyse af forskningsmidler på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Forskning i dagtilbud- og skoler er vigtig i forhold til at understøtte og styrke kvaliteten af arbejdet i
landets dagtilbud og på landets grundskoler. Vi ved imidlertid i dag meget lidt om, hvor meget vi forsker
i området, indenfor hvilke børnegrupper, i hvilke forskningsområder, på hvilke institutioner og kvaliteten
af den udførte forskning.
Formandskabet for Rådet for Børns Læring kan med vedhæftede analyse give svar på ovenstående væ-
sentlige spørgsmål. Kortlægningen viser bl.a., at der i Danmark forskes meget lidt i dagtilbud- og grund-
skoleområdet, og forskningen i de helt små børn ligger på et meget lavt niveau. Der bruges 315 millioner
kroner på forskning i dagtilbud og grundskoler. Det svarer til under 1,5 pct. af de samlede offentlige
forskningsudgifter. På de helt små børn forskes der kun for 76 millioner kroner om året. Det hænger
efter vores mening meget dårligt sammen med viden om, hvor afgørende særligt de første år er for børns
udvikling.
Vi håber, at kortlægningen kan være med til at sætte fokus på forskningen i dagtilbud og skoler og bidrage
til, at forskningsmidler i højere grad fremover vil finde vej til dette meget vigtige område.
God læselyst.
Med venlig hilsen
Charlotte Rønhof
Formand
Formandskabet for Rådet for Børns Læring