Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 235
Offentligt
2236350_0001.png
Evaluering af
antimobbebestemmelser og
Den Nationale Klageinstans
mod Mobning
Rapport
Juni 26, 2020
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0002.png
Indholdsfortegnelse
Indledning og baggrund.................................................................................................
3
Læsevejledning
............................................................................................................. 4
Evalueringens formål.....................................................................................................
4
1.2.1
1.2.2
1.2.3
Formål
....................................................................................................................... 4
Evalueringens elementer
........................................................................................... 5
Sagsrejse...................................................................................................................
6
Resumé af undersøgelsen
............................................................................................ 8
Konklusioner
................................................................................................................. 9
1.4.1
1.4.2
1.4.3
1.4.4
Hovedfund: Mobbeomfang og vidensbehov
............................................................... 9
Hovedfund: Antimobbestrategier................................................................................
9
Hovedfund: Handlepligter
........................................................................................ 10
Hovedfund: Første instans, lokal klagebehandling
................................................... 11
1.4.5
Hovedfund: Anden instans, Klagebehandling ved Den Nationale Klageinstans mod
Mobning
13
1.4.6
1.4.7
1.4.8
1.4.9
Hovedfund: Ungdomsuddannelser
........................................................................... 15
Hovedfund: Mediering
.............................................................................................. 16
Hovedfund: Tilsyn
.................................................................................................... 18
To nøgleperspektiver
............................................................................................... 18
Analyser af lovbestemmelserne
.................................................................................. 24
Omfanget af mobning
.................................................................................................. 24
2.1.1
Forældrenes og institutionernes oplevelse af mobbeomfanget
................................ 24
Lovbestemmelsen om antimobbestrategier.................................................................
26
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
Loven kort fortalt
...................................................................................................... 26
Delkonklusioner
....................................................................................................... 26
Kendskab til lovkravet
.............................................................................................. 27
Implementering af antimobbestrategier
.................................................................... 28
Antimobbestrategiens virkninger på skolens arbejde
............................................... 35
Lovbestemmelserne om handlepligter.........................................................................
37
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
2.3.6
2.3.7
Loven kort fortalt
...................................................................................................... 37
Delkonklusioner
....................................................................................................... 39
Sagsrejse
–
klageoptakt...........................................................................................
39
Kendskab til handlingsplanerne
............................................................................... 41
Anvendelse af handlingsplaner
................................................................................ 42
Udfordringer med at konstatere mobning eller lignende
........................................... 44
Når handlepligterne aktiveres: Udarbejdelser af undersøgelser og handlingsplaner
49
Den lokale klageafgørelse
–
Første instans
................................................................ 58
2.4.1
Loven kort fortalt
...................................................................................................... 58
1
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0003.png
2.4.2
2.4.3
2.4.4
2.4.5
Delkonklusion
.......................................................................................................... 58
Kendskab til første instans
....................................................................................... 61
Anvendelse af første instans
.................................................................................... 62
Implementering af lokale, systematiske klageprocesser...........................................
63
Klageafgørelse ved Den Nationale Klageinstans mod Mobning
–
Anden instans
....... 69
2.5.1
2.5.2
2.5.3
Loven kort fortalt
...................................................................................................... 69
Delkonklusion
.......................................................................................................... 69
Kendskab og implementering...................................................................................
72
Ungdomsuddannelsernes ikke-brug af klageadgangen
.............................................. 79
2.6.1
2.6.2
2.6.3
2.6.4
Kendskab til mobbebestemmelserne på ungdomsuddannelser
............................... 80
Omfanget af mobning på ungdomsuddannelserne...................................................
81
Syn på mobbeårsager..............................................................................................
82
Elever på ungdomsuddannelserne: Deres syn på mobning og klagemuligheder......
84
Medieringstilbud ved STUK
......................................................................................... 88
2.7.1
2.7.2
2.7.3
2.7.4
2.7.5
Loven kort fortalt
...................................................................................................... 88
Delkonklusion
.......................................................................................................... 88
Loven og sagsrejsen
................................................................................................ 89
Implementering
........................................................................................................ 90
Forskellige medieringstyper, forskellige virkninger
................................................... 93
Perspektivering: Klagemuligheder i Norge og Sverige
................................................ 95
Norge
.......................................................................................................................... 96
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
Centrale bestemmelser
............................................................................................ 96
Klageprocessen og centrale aktører involveret heri
................................................. 98
Brug af klageinstans
.............................................................................................. 100
Fund fra Norske evalueringer.................................................................................
101
Sverige
...................................................................................................................... 102
3.2.1
3.2.2
3.2.3
Centrale bestemmelser
.......................................................................................... 102
Klageprocessen og centrale aktører involveret heri
............................................... 104
Brug af klageinstans
.............................................................................................. 105
Datagrundlag og metode
........................................................................................... 107
Bilag
.......................................................................................................................... 112
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0004.png
Indledning og baggrund
I november 2016 besluttede et politisk flertal at revidere undervisningsmiljøloven fra 2001, som
regulerer det fysiske og psykiske undervisningsmiljø. Formålet har været at skabe rammer for, at
grundskoler og ungdomsuddannelser i højere grad skulle arbejde præventivt med at forebygge og
håndtere mobning samt sikre, at elever, der oplever mobning, har mulighed for at klage over
myndighedernes manglende og eller mangelfulde indgriben.
I august 2017 trådte bestemmelserne i kraft.
1
Konkret blev formålet adresseret igennem en række
nye krav til procedurer for skolerne, men også igennem oprettelsen af en række nye funktioner og
ansvarsområder hos forskellige myndigheder.
Antimobbebestemmelserne: Væsentlige justeringer, 2017
•
•
•
•
Alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal udforme en
antimobbestrategi,
herunder en
strategi mod digital mobning. Strategien skal offentliggøres.
Alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal, hvis de oplever mobning eller mobbelignende
tilfælde, udarbejde og gennemføre en
handlingsplan
for, hvordan mobningen afhjælpes.
Den Nationale Klageinstans mod Mobning blev oprettet, hvortil elever og forældre kan klage i
tilfælde af institutioners utilstrækkelige eller fraværende antimobbestrategi og handlingsplan.
2
Oprettelsen af en medieringsindsats varetaget af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK), hvor parterne, mens en sag blev ført ved Den Nationale Klageinstans, tilbydes
mediering med formålet at forlige parterne.
Epinion
har på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet haft til opgave at evaluere, hvorvidt
lovbestemmelserne har haft den tilsigtede virkning, herunder hvordan de enkelte elementer
ovenfor er blevet implementeret, virker og influerer hinanden. Evalueringen skal blandt andet
bruges til at vurdere bestemmelserne om klageadgangen, da disse specifikt er underlagt en
solnedgangsklausul og automatisk ophører den 31. juli 2022, medmindre der fremsættes og
vedtages lovændring, som ophæver solnedgangsklausulen.
Tilknyttet projekt har
mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.
Hun har bidraget som ekspert med
sparring på spørgeskemaer, interviewguides, fund og fremadrettede perspektiver.
I denne rapport præsenteres resultatet af den samlede evaluering.
Som baggrund for evalueringen bør det ligeledes nævnes, at forskere og børneorganisationer
forud for lovbestemmelsernes implementering havde udviklet og advokeret for et nyt mobbesyn,
navnlig ”det fællesskabsorienteret” mobbesyn. Det fremhæver,
at mobning skal analyseres og
håndteres som et dynamisk udtryk for usunde sociale dynamikker. Som kontrast hertil er fokus i
det gamle såkaldte
”individualiserede mobbesyn”
på mobning som et usundt forhold mellem en
mobber og et offer. Skoler/uddannelsesinstitutioners arbejde med mobning, såvel som deres og
elever og forældres forståelse af, hvornår mobning forekommer, er et resultat af hvilket mobbesyn,
de arbejder ud fra.
1
2
Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, LBK nr. 316 af 05/04/2017
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=188636
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0005.png
Læsevejledning
Rapporten er bygget op som følger.
I
kapitel 1
præsenteres
evalueringens formål,
herunder en gennemgang af de enkelte
lovbestemmelser, der skal undersøges, og
hvordan de hænger sammen som ”sagsrejse”.
Ligeledes udfoldes et fyldestgørende
resumé
af undersøgelsen, samt
evalueringens
konklusioner.
Sidstnævnte er inddelt i en række
hovedfund
svarende til hvert element i
lovbestemmelserne, samt to
nøgleperspektiver,
der kan bruges til at forstå flere af evalueringens
fund.
I
kapitel 2
fremlægges
analyserne af lovbestemmelserne.
Først gengives en vurdering af
mobbeomfang, for at give læseren kontekst, hvorefter fundene fra lovbestemmelserne behandles
én bestemmelse ad gangen.
I
kapitel 3
sættes et
perspektiverende fokus
på de juridiske rammer og udviklinger for
klagepraksis i henholdsvis Norge og Sverige. Kapitlet har til formål at illustrere centrale forskelle og
ligheder på tværs af de tre landes klageadgang, klageproces samt struktur for den afgørende
myndighed.
I
kapitel 4
fremlægges
datagrundlaget
og de metoder, der har været anvendt i nærværende
undersøgelse.
Kapitel 5
indeholder bilag.
Alle
citater i evalueringen er anonymiserede
og respondentens køn er i nogle tilfælde ændret,
for at fjerne risikoen for henførbarhed. Hvis egenavne bringes op af respondenten, har disse fået
tildelt et pseudonym i citatet.
Evalueringens formål
1.2.1
Formål
Det overordnede formål med undersøgelsen er at evaluere implementeringen og virkningen af
lovens bestemmelser om antimobning. Evalueringen skal danne grundlag for en redegørelse til
Folketinget om
lovens virkninger, herunder om der er behov for justeringer i loven.
Behov for
justeringer kan for eksempel være udsprunget af, at loven ikke har den tilsigtede virkning eller har
utilsigtede konsekvenser.
De evaluerede bestemmelser
inkluderer:
•
•
•
•
•
•
Antimobbestrategier
Handleplaner
Lokal sagsbehandling og afgørelse (første instans)
Sagsbehandling hos Den Nationale Klageinstans Mod Mobning (anden instans)
Medieringsindsatsen hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Tilsynet hos DCUM
På tværs af bestemmelserne undersøges
kendskab, udbredelse og brug
blandt skoler og
borgere samt
aktuelle virkninger.
Ligeledes er det undersøgt, hvilke
faktorer,
der har betydning
for,
hvordan
den enkelte bestemmelse har mulighed for at virke, og hvordan lovbestemmelserne
påvirker hinandens muligheder for at virke.
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0006.png
Evalueringen har
haft kvantitativt fokus på
disse temaer i relation til både
grundskoler og
ungdomsuddannelser.
Der har dog været
et større kvalitativt fokus på folkeskolerne
og deres forhold til kommunerne,
da vi har udtrukket en række afsluttede klagesager til interviewopfølgning, som primært stammer
fra folkeskolen
3
.
Det skal understreges, at vi derfor har undersøgt de kommuner, skoler og
klagesager, hvor forældrene benyttede klageinstansen
–
og vi derfor også naturligt sætter
fokus på de elementer af sagen, hvor der har været misforståelser, fejl og mangler, der ledte til
brugen af klageinstansen.
Dette er væsentligt for at forstå, hvilke udfordringer, der kan opstå under de nuværende
bestemmelser, der gør at sagen ikke som intenderet løses lokalt men fortsætter til klageinstansen.
Men det gør også, disse kvalitative fund ikke nødvendigvis er generaliserbare til andre kommuner
–
eller nødvendigvis andre sager
–
indenfor samme kommune.
1.2.2
Evalueringens elementer
I dette afsnit vil vi kort opsummere, hvilke elementer evalueringen har haft fokus på.
Nedenstående figur illustrerer, at antimobbestemmelserne er forankret i særligt tre myndigheder.
Figuren illustrerer således, hvilke lovbestemmelser, der knytter sig til henholdsvis det lokale og
nationale niveau.
Figur 1: Evalueringens aktører, lovkrav og funktioner
Den første myndighed, der igennem loven pålægges en række pligter, er
den lokale myndighed
med ansvar for en uddannelsesinstitution.
Alle ansvarlige myndigheder på tværs af grundskoler
og ungdomsuddannelser er pålagt følgende tre pligter:
•
•
At udarbejde og offentliggøre en
antimobbestrategi
At efterleve en række
handlepligter,
når der konstateres problemer med det psykiske
undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, herunder udarbejdelse og
gennemførsel af en handlingsplan.
At agere lokal klageinstans (første instans),
hvis elever eller forældre vil klage over, at
uddannelsesinstitutionen ikke har levet op til deres handlepligter eller lovbestemmelserne
generelt. Ansvaret for instansen ligger hos øverst ansvarlige for uddannelsesstedet, dvs.
bestyrelsen for selvejende institutioner og kommunalbestyrelsen for folkeskoler. I praksis
uddelegeres kompetencen til at behandle og afgøre klager til kommunale sagsbehandlere,
konsulenter og ledere.
•
3
Se afsnittet ”Datagrundlag
og metode”
for vægtningen af metoder i forhold til institutionstyper.
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0007.png
Den næste myndighed er
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
DCUM er en statslig
institution med hjemmel i Undervisningsmiljøloven, der har til
”(…) formål at medvirke til at sikre og
udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark”
4
. I forbindelse med antimobbebestemmelserne
varetager de tre funktioner:
•
DCUM vejleder
elever, forældre, pædagogisk personale og uddannelsesledere i flere
henseende. Både om mobbefaglighed, antimobbeværktøjer, organisatorisk
udviklingsarbejde med antimobbestrategier og handlingsplaner, samt generel viden om
antimobbebestemmelsernes klagemuligheder og myndighedsforpligtigelser.
DCUM fører tilsyn
med uddannelsesinstitutionerne overholdelse af
antimobbebestemmelserne.
DCUM varetager funktionen som
Den Nationale klageinstans Mod Mobning (NKMM).
NKMM har til opgave at agere sikkerhedsnet for de elever, hvis uddannelsessted ikke
lever op til deres handlepligter eller lovbestemmelserne generelt, og hvor eleverne er
uenige i første instansens afgørelse. De kan således forstås som en ankestyrelse, der kan
stadfæste eller ændre den oprindelige afgørelse fra den lokale første instans.
•
•
Den tredje myndighed er
Styrelsen for Kvalitet og Uddannelse (STUK).
I forbindelse med
ikrafttrædelse af bekendtgørelsen fra april 2018
5
fik STUK mulighed for at gennemføre
mediering
til de klagesager, der behandles ved Den Nationale Klageinstans. Konkret har mediering det formål
at finde nye veje for samarbejde mellem skole og hjem, på baggrund af den verserende konflikt.
Medieringstilbuddet har ikke til formål at bistå med behandling eller afgørelse af klagesagen.
1.2.3
Sagsrejse
I dette afsnit gennemgås, hvordan de forskellige lovelementer og funktioner kommer til udtryk i et
sagsrejse-perspektiv. Som det kan ses nede i figur 2, er der en naturlig kronologi for
bestemmelsernes indtræden i et givent sagsforløb, som vi også ligger til grund for vores
efterfølgende analyser.
På den enkelte uddannelsesinstitution vil institutionens arbejde med mobning være rammesat af
antimobbestrategien.
Denne skal beskrive, hvordan institutionen håndterer mobning, når det
opstår.
Når en elev, elevens forældre eller skolen selv oplever mobning, er institutionen forpligtet til at
aktivere
handlepligterne.
Dette indebærer bl.a. udarbejdelse og gennemførsel af en
handlingsplan, iværksættelse af midlertidige foranstaltninger, som er nødvendige, for at gribe ind
overfor mobbeproblematikken, samt oplysning om indholdet af handlingsplanen og midlertidige
foranstaltninger til de berørte elever. Er elev og forældre tilfredse med handlingsplanen, er der
fundet en lokal løsning, som ikke går videre som en klagesag. Håndteringen er vellykket og
sagsrejsen stopper her.
Oplever elev/forældre imidlertid, at institutionen enten ikke aktiverer handlepligterne, eller aktiverer
dem på en utilfredsstillende måde, kan de klage til den
lokale klageinstans (første instans)
6
.
Hvis den lokale første instans træffer en afgørelse omkring institutionens håndtering, som
elev/forældre kan erklære sig enig i, stopper sagsrejsen her.
4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188636
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/255
6
Som figur 2 viser, klager en stor del direkte til Den Nationale Klageinstans Mod Mobning. DCUM videresender altid
klagen tilbage til den lokale første instans og vejleder telefonisk om lovbestemmelser og forpligtigelser.
5
6
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0008.png
Hvis elev/forældre ikke er enige i den lokale instans afgørelse, skal den lokale første instans
hurtigst muligt videresende sagen til
den Nationale Klageinstans Mod Mobning.
Hos den Nationale Klageinstans mod Mobning kan forældre, elever og uddannelsesinstitutionen,
imens sagen behandles, tilbydes
mediering varetaget af STUK.
Når den Nationale Klageinstans mod Mobning træffer en afgørelse, kan de stadfæste den
oprindelige afgørelse fra den lokale instans eller ændre denne afgørelse. Hvis afgørelsen ændres,
kan den også følges op med et påbud. Et påbud pålægger typisk uddannelsesstedet og den
ansvarlige myndighed at bringe forskellige forhold i orden og skriftligt dokumentere, at påbuddet er
blevet fuldt.
Figur 2: Sagsrejsen
–
Fra indledende utilfredshed til sagens afgørelse
Under de enkelte analyseafsnit vil der blive udfoldet en række mindre sagsrejser, der illustrerer
hvilke udfordringer, forløbet kan være underlagt.
7
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0009.png
Resumé af undersøgelsen
De samlede konklusioner skal ses i lyset af en indledende betragtning.
Overordnet konstaterer vi, at diskussionen af de enkelte lovbestemmelser på tværs er præget af,
at forældre, ledere og myndigheder har meget forskellige forståelser af, hvad lovens forpligtelser
kan
og
skal
løse. Når det er utydeligt for parterne, hvilket formål en antimobbestrategi,
sagsbehandling, påbud eller mediering forventes at løse
–
og lige så vigtigt
ikke
forventes at løse
–
ser vi, at lovens enkelte forpligtelser står uklart for flere forældre og skoleledere. Når elementer og
krav står uklart for disse parter, bliver de forskellige bestemmelser rodet sammen, og hele lovens
forpligtelser reduceres til at handle om
enten
juridiske, pædagogiske eller styringsmæssige formål.
Men
bestemmelserne har flere
forskellige hensyn,
de skal adressere samtidig og
forskellige
situationer,
de skal afhjælpe. For eksempel kan der peges på, at klageinstansen skal afgøre
hvem der har ret, mens en mediering har til formål at få parterne til at afsøge deres
samarbejdsmuligheder. Formålet med lovændringen var at styrke pædagogikken og tydeliggøre
ansvarsfordelingen for at løse udfordringer med mobning. De tre hensyn er således ikke
modsatrettede i teorien, men opleves i mange tilfælde som sådan i praksis.
Undersøgelsens resultater tyder således på, at der fremadrettet er behov for et styrket fokus på
implementering, hvilket kan understøttes af en tydeliggørelse af lovbestemmelserne. Helt konkret
er der behov for at
skærpe lovtekster, udbrede kendskabet og arbejde systematisk med
implementering af bestemmelserne lokalt.
For eksempel virker det flere steder til, at forældre og
skoler er uenige om, hvornår en situation kan betegnes som mobning og derved aktiverer skolens
handlepligter. Denne uenighed slider på skole-hjemsamarbejde. Det er derfor vigtigt at få
tydeliggjort og udbredt præcis hvad lovbestemmelserne mener med termer som ”mobning
eller
lignende”,
samt processen for hvordan handlepligterne bør aktiveres.
Da der stadig mangler viden og afklaring om processer lokalt får disse mangler også betydning for,
hvad vi kan konkludere om antimobbebestemmelsernes virkninger. For eksempel ser vi forældre,
der er frustrerede over en skolens håndtering (en virkning), men samtidig, at situationen givetvis
kunne have været en anden, hvis parterne var bedre informeret om lovens handlepligter og
klagemuligheder (implementering). Derfor pointerer vi, at de beskrevne
virkninger må ses i lyset
af den aktuelle implementeringsgrad.
For at belyse hvordan den fortsatte implementering kan
understøttes, har vi udarbejdet en separat perspektiveringsrapport, der viderebringer perspektiver
fra brugere, kommuner, lande og mobbeforskningen på, hvilke justeringer, der kan bidrage til, at
utilsigtede virkninger mindskes, og tilsigtede virkninger øges.
Lovbestemmelserne er stadig forholdsvis nye. Det er derfor ikke overraskende, at implementering
ikke alle steder er fyldestgørende. Der må forventes en implementeringsperiode, hvor kendskabet
udbredes, og skoler og uddannelsesinstitutioner igennem håndteringen af klagesager bliver
skarpere på, hvordan man skal gribe det meningsfuldt an lokalt. Undersøgelsen peger på, at
alle
faggrupperne oplever mistrivsel og mobning som reelle problemer,
der er relevante at
håndtere i en uddannelseskontekst. Både skoler og myndigheder er i gang med at udvikle forskel-
lige praksisser, der skal sikre forventningsafstemning mellem myndighed og borger ift. håndtering
af en konkret mobbesag, samt en effektiv og retsmæssig sagsbehandling, hvis det når dertil.
Nedenfor præsentes et
resumé af evalueringens konklusioner.
De er bygget op efter analysens
kronologi. Først præsenteres vurderinger af mobbeomfang for at give læseren kontekst, og
derefter behandles fundene én lovbestemmelse ad gangen. Resumeet afsluttes med
to
nøgleperspektiveringer.
De skal bidrage til at få et analytisk greb om to grundlæggende
dynamikker, der kan inddrages i fremtidige diskussioner.
8
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0010.png
Konklusioner
1.4.1
Hovedfund: Mobbeomfang og vidensbehov
Mobning vurderes at være forholdsvist udbredt, men i mindre omfang de fleste steder
84 pct. af uddannelsesinstitutionerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at der foregår
mobning på deres institution. Blandt disse angiver 77 pct., at der er tale om få elever på hele
skolen. Til sammenligning angiver 20 pct. af forældrene, at de indenfor de sidste tre år har oplevet,
at deres barn blev mobbet i på uddannelsesinstitutionen. 88 pct. af disse forældre angiver, at deres
barn gik i folkeskolen, da de oplevede mobning.
Forældre, der oplever, at skolen er bekendt med mobning og oplever, at skolen ikke gør
noget ved mobning, er mest utilfredse med skolens håndtering
De forældre, som i spørgeskemaet har angivet, at deres barn har oplevet mobning, er blevet
spurgt, hvorvidt de var tilfredse med uddannelsesinstitutionens håndtering. Her angiver 43 pct., at
de var tilfredse eller delvist tilfredse og 36 pct. angiver, de var utilfredse eller delvist utilfredse. Hvis
man kigger på de 22 pct., som har angivet, at de var utilfredse, ses der en sammenhæng med, at
de andetsteds i spørgeskemaet oplever, at uddannelsesinstitutionen ikke gjorde noget ved
mobningen, selvom institutionen ifølge forældrene vidste, at der foregik mobning. I de kvalitative
interviews fremgår det ligeledes, at forældrenes frustration stiger, hvis de ikke oplever, at skolen
handler.
Godt en tredjedel af institutionerne vurderer, at de mangler viden om mobning
Størstedelen af uddannelsesinstitutioner vurderer, at de besidder tilstrækkelig viden om mobning,
mens en tredjedel vurderer, at de mangler viden. 27 pct. oplever, at de mangle viden om hvordan
man forebygger mobning, mens 21 pct. oplever, at de mangler viden om, hvordan man bringer
mobning til ophør.
Analysen viser, at manglen på viden om mobning varierer på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Henholdsvis 30 pct. af folkeskolerne, 34 pct. af efterskolerne, 42 pct. af de frie- og private
grundskoler, 40 pct. af gymnasierne og 43 pct. af erhvervsskolerne angiver, at de mangler viden
om forebyggelse af mobning, og/eller hvordan mobningen bringes til ophør.
1.4.2
Hovedfund: Antimobbestrategier
Der har været fokus på udarbejdelsen af antimobbestrategier
Kommunerne og folkeskolerne har, siden loven trådte i kraft, haft større fokus på
implementeringen af nogle bestemmelser end andre. Det element, som ifølge vores undersøgelse,
har haft størst bevågenhed, er antimobbestrategien. Undersøgelsen peger på, at den kommunale
forvaltning typisk har sat fokus på dette i deres skolelederfora. De har samtidig i høj grad været
understøttet af materialer fra DCUM og brugt dem som inspiration til både indhold i strategier og
processerne bag.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 92 pct. af uddannelsesinstitutionerne har en
antimobbestrategi. Blandt folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler er andelen forholdsvis høj (96
pct. eller derover) sammenlignet med efterskoler (87 pct.) og specialskoler (79 pct.). Når det
kommer til forældrenes kendskab, viser forældrespørgeskemaet, at 75 pct. kender til lovkravet om,
at uddannelsesinstitutionerne skal have en antimobbestrategi. Selvom man som forælder kender til
9
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0011.png
kravet, er det ikke sikkert, at man ved, om ens barns uddannelsesinstitution har en sådan strategi.
51 pct. af forældrene ved således ikke, om deres barns institution har en antimobbestrategi.
Hvad angår antimobbestrategiens virkning, ser nogle tilgange, ifølge uddannelsesinstitutionerne,
ud til at virke bedre end andre. I interessent- og skolelederinterviewene fremhæves det, at en
strategi, der er ”copy-pastet” fra nettet for at blive et ”skuffenotat”,
ikke opleves at gøre en forskel.
Det fremhæves, at det er afgørende for, at en antimobbestrategi får effekt, at den udarbejdes
igennem en systematisk diskussion af mobning på uddannelsesinstitutionen med inddragelse af
flere parter. Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesinstitutionerne understøtter denne
pointe. Den viser, at dér, hvor flere parter har været inddraget i udarbejdelsen af strategien, og
hvor den omhandler flere emner (en
bred strategi),
oplever uddannelsesinstitutionerne i højere
grad at være bedre understøttet i det daglige arbejde imod mobning. Flere af uddannelses-
institutionerne med brede og medinddragende strategier vurderer også i højere grad, at der er en
større fælles forståelse af mobning på institutionen.
1.4.3
Hovedfund: Handlepligter
Kendskabet til krav om at udarbejde handlingsplaner er størst blandt folkeskoler
–
lavest
blandt forældre
Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde en handlingsplan inden for 10 dage efter, at der er
konstateret mobning. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at folkeskolerne har det højeste
kendskab til dette lovkrav. Blandt folkeskoler angives det, at 83 pct. kender til lovkravet,16 pct. har
hørt om lovkravet, men har ikke væsentligt kendskab, og 2 pct. har aldrig hørt om kravet. Til
sammenligning angiver 74 pct. af erhvervsskoler at kende til lovkravet, mens 20 pct. har hørt om
lovkravet, men ikke har væsentligt kendskab, og 7 pct. aldrig har hørt om lovkravet.
Forældrene er dem, der i lavest grad kender til lovkravet om udarbejdelse af handlingsplaner. 33
pct. af forældrene har således aldrig hørt om lovkravet.
En stor del af de forældre, der har oplevet mobning på deres barns folkeskole, oplevede,
at skolen ikke lavede den påkrævede handlingsplan. Grundskoler inddrager oftere
forældre i udarbejdelse af handlingsplanen end andre uddannelsesinstitutioner.
Blandt de forældre, som har oplevet mobning indenfor de sidste tre år, angiver 7 pct. af
forældrene, at uddannelsesinstitutionen udarbejdede en handlingsplan i forbindelse med
mobbesituationen. Det forholdsvis lave tal kan være et udtryk for flere ting: At institutionen ikke
lavede en handlingsplan, at forældrene er uvidende om, hvad en handlingsplan er, at skolen har
lavet en mundtlig handlingsplan, eller at forældrene ikke er blevet inddraget i arbejdet omkring
handlingsplanen. 74 pct. af folkeskolerne angiver, at de inddrager forældrene hver gang eller i de
fleste tilfælde, hvor de udarbejder en handlingsplan. For gymnasier og erhvervsskoler er
inddragelsen af forældre som forventet mindre. Hhv. 10 pct. af erhvervsskoler og 15 pct. af
gymnasierne inddrager forældrene hver gang eller i de fleste tilfælde, når de udarbejder
handlingsplaner.
Sandsynligheden for at handlingsplaner udarbejdes stiger, hvis det er læreren, der opdager
mobning. Der er forskel på, hvor ofte uddannelsesinstitutioner udarbejder handlingsplaner i tilfælde
af mobning på tværs af institutionstyper. I spørgeskemaet angiver 26 pct. af folkeskolerne, at de
sjældent eller aldrig udarbejder handlingsplaner ved tilfælde af mobning på skolen. Til
sammenligning svarer 41 pct. af gymnasierne, at de sjældent eller aldrig udarbejder
handlingsplaner ved tilfælde af mobning. Det fremgår også af besvarelserne, at institutionerne i
10
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0012.png
højere grad laver handlingsplaner i de tilfælde, hvor læreren opdager mobning, uden henvendelse
fra elev eller forældre. Dette er tilfældet for alle institutionstyper, med undtagelse af specialskoler.
Uddannelsesinstitutionen udarbejder generelt i mindre grad handlingsplaner, hvis institutionens
elever indgår i mobning uden for skoletiden, eller institutionen er uenig i, at der er tale om mobning.
Analysen viser, at det typisk er skolelederen, og dernæst ansatte med ansvar for elevtrivsel, der
udformer handlingsplanerne.
Uddannelsesinstitutionen skal konstatere, at der er tale om problemer med mobning for at
handlepligterne træder i kraft. Det kan føre til konfliktoptrapning.
Det fremgår af loven, at handlepligterne skal aktiveres, hvis uddannelsesledelsen konstaterer
problemer i form af
”mobning
eller lignende”.
Definitionen
”mobning
eller lignende”
bliver således et
sorteringsværktøj, der aktiverer specifikke pligter i institutionens arbejde og rettigheder, herunder
elevens eller forælderens ret til at klage over institutionens håndtering. Dog viser denne evaluering
–
i forlængelse af forskningen
–
at tvisten i skole-hjemsamarbejde ofte kommer til at handle om,
hvorvidt en situation skal tolkes som mobning eller ej
7
. Hos Den Nationale Klageinstans mod
Mobning (NNKM) har man opgjort, at 61 pct. af klagerne har omhandlet institutionen manglende
anerkendelse af, at en situation skulle tolkes som
mobning eller lignende.
Når spørgsmålet om at konstatere mobning eller ej bliver udgangspunkt for uenighed mellem skole
og hjem, kan vi på baggrund af vores case-eftersyn konstatere, at parterne ofte oplever
definitionsuenigheder som en hæmsko for det konstruktive arbejde fremadrettet. For forældrene er
det vigtigt, at ledelsen anerkender en situation som mobning, mens det for ledelsen er vigtigere at
lytte og iværksætte relevante aktiviteter og tiltag, der menes at afhjælpe trivselsproblematikken.
Det kan som udefrakommende virke som en ejendommelig disputs om begreber, når parterne
diskuterer, om noget er mobning eller ej. Særligt fordi uddannelsesinstitutionen i flere tilfælde
alligevel handler på problemstillingen og foretager trivselsindsatser, imens de samtidigt afviser, at
mobning har fundet sted i de konkrete klagetilfælde
8
. Analysen peger på, at det blandt andet kan
skyldes, at ledelsen oplever uklarhed mellem mobbeindsatser og det generelle trivselsarbejde
–
de
ser det i praksis som én og samme sag, men de oplever, at det juridisk er splittet kunstigt op.
Derfor forsøger nogle ledere også at afhjælpe forældrene i praksis, når de igangsætter initiativer i
klassen, selvom de ikke nødvendigvis er enige i, at der er tale om mobning.
1.4.4
Hovedfund: Første instans, lokal klagebehandling
Lokal sagsbehandling kan være præget af manglende systematik i forhold til traditionelle
forvaltningsretlige principper
På baggrund af case-eftersynet blandt grundskoler og myndighedsinterviews, tegner der sig et
billede af, at dokumentation, behandling og afgørelsen af klagesagerne i første instans nogle
steder bærer præg af forvaltningsretlige fodfejl (Se afsnit 2.4.5 ). Flere skolechefer og skoleledere
peger i vores interviews på, at der på skoleområdet er en svagere tradition for at følge
forvaltningsretlige traditioner end på for eksempel socialområdet. Dette udfordrer både 1. og 2.
instans i deres sagsbehandling, da en forudsætning for god sagsbehandling ofte hviler på skriftlig
dokumentation. Forvaltningschefer er flere steder i gang med at sætte fokus på, hvordan
7
8
Hein, N. (2014) Andre blikke på forældres positioner i børns mobning, Pædagogisk psykologisk tidsskrift.
Helle Rabøl Hansen viser i sin ph.d.-afhandling fra 2011, at afvisning af klager over mobning er hyppigt forekommende
i skolerne (Hansen 2011)
11
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0013.png
skoleledere og skoleforvaltninger generelt kan arbejde mere systematisk med inddragelse af
forvaltningsretlige procedurer.
I arbejdet med at systematisere sagsbehandlingsprocessen lokalt, er der flere ting, der bør
efterleves:
•
Vejledningspligt:
Skoleledere og forvaltning får ikke altid gjort klart overfor borgeren
(elever og forældre), hvilke muligheder de har med hensyn til klageadgang, og hvordan en
lokal sagsbehandling forløber. I spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 79 pct. af de
frie- og private grundskoler og 67 pct. af folkeskolerne, der har fået henvendelser fra
forældre om, at deres håndtering af mobning var utilfredsstillende, ikke vejledte forældre
om klagemuligheder. Grunden hertil kan være flere, herunder at lederen mangler viden om
klageadgangen, at der er forvirring om klage- og afgørelsesbegrebet hos begge parter,
samt systemiske udfordringer mellem pragmatik og jura (Se Nøgleperspektiv 2).
Notatpligt og journalisering:
Ifølge flere ledere er skolernes hverdag præget af en
mundtlighedskultur. Derfor noteres det ikke altid, hvad ledere eller lærere har set eller aftalt
i forbindelse med en elevs mistrivsel eller en forældrehenvendelse. Hvis der findes notater,
er de ofte ikke journaliserede, men spredt over flere lokationer. Manglende skriftlig
dokumentation påvirker både sagsbehandlingstiden og afgørelsens kvalitet i første og
anden instans.
Informeringspligt ved afgørelser:
Når borgere informeres om første afgørelse, skal
borger samtidig informeres om processen fremadrettet. Nogle sagsbehandlere kan godt
blive skarpere på at informere borgeren om, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet,
hvordan de skal erklære sig
enig
eller
ikke enig
i afgørelsen, hvad tidsfristen er herfor og
hvilke muligheder, der ligger hos NKMM.
Videresendelsesprocedurer til DCUM:
Det kan være uklart, hvornår første instans er
forpligtet til at videresende klagen til DCUM. Loven angiver ikke en klar frist herfor, men
beror på et juridisk princip om, at det skal ske
”så hurtigt som muligt”.
Der er også klagere i
undersøgelsen, der har oplevet, at deres afgørelse ikke blev sendt videre til trods for
uenighed om afgørelsen. Enkelte mener også, at de ikke er blevet oplyst af kommunen om,
at det var en mulighed. DCUM har i 2019 modtaget 5 klager (ud af i alt 44), hvor det er
forældrene selv, der har sendt første instansens afgørelse videre til NKMM.
•
•
•
Kommunal uddelegering af kompetence til klageafgørelse hos skolelederne giver ifølge
klagere udfordringer med inhabilitet
Når en klage på folkeskoleområdet skal behandles ved første instans, er det formelt
kommunalbestyrelsen, der bærer ansvaret. Klageafgørelsen bliver dog i langt de fleste tilfælde
uddelegeret til andre myndighedspersoner i kommunen, herunder i flere tilfælde også til
skolelederen selv. Interessenter og forældre peger på, at uddelegering til skoleledelsen er
problematisk ud fra betragtningen om inhabilitet. De er i tvivl om, hvorvidt lederen uden fordomme
kan forholde sig kritisk til sin egen skoles sagshåndtering og egen tidligere afgørelse. Hvis lederen
mangler viden om, hvad sagsbehandling indbefatter i forhold til udarbejdelse og præcise frister,
bliver dette sandsynligvis en bremseklods for, at sagen kan komme hurtigt videre. Hos kommuner,
hvor afgørelsen er uddelegeret til skolelederne, argumenterer man for, at skolelederen er tættest
på, har mest viden om sagen og dens pædagogiske implikationer, og derfor er den rette til at
træffe afgørelsen. Hos andre kommuner har man valgt at lade en jurist eller en pædagogisk
konsulent i forvaltningen være sagsbehandler i første instans.
12
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0014.png
1.4.5
Hovedfund: Anden instans, Klagebehandling ved Den
Nationale Klageinstans mod Mobning
Brugen af instansen er støt stigende
Som det fremgår af tabel 1, er antallet af klager mere end fordoblet fra 2018 til 2019. I 2019 fik
instansen således 120 klager. Ud af disse var 76
direkte klager,
som instansen sendte tilbage til
den lokale myndighed til første behandling. Der blev indledt behandling i anden instansen på de
resterende 44 klager. 36 ud af disse 44 klager er tidligere noteret hos instansen som direkte
klager. Det vil sige, at størstedelen af de klager, som NKMM modtager, er kendetegnet ved, at
NKMM tidligere har haft kontakt til og vejledt den lokale myndighed i deres forpligtelser som første
instans. Det virker sandsynligt, at NKMM igennem den indledende vejledning sørger for, at den
lokale myndighed ved, at klagen skal videre til NKMM, hvis klageren erklærer sig uenig i
afgørelsen. Omvendt er der kun få sager, der når frem til anden instansen uden en forudgående
direkte klage til anden instansen. I 2019 har der været i alt tre sager ud af 44, hvor den lokale
myndighed har truffet en afgørelse, som borgeren ikke var enig i, hvorefter den lokale myndighed
uden indledningsvis inddragelse af NKMM har videresendt sagen til NKMM. Det tyder på, at
NKMM er med til at udbrede viden om behandling af mobbesager, herunder elever og forældres
rettigheder.
Tabel 1: Oversigt over klager, Den Nationale Klageinstans Mod Mobning (NKMM)
2017
Antal klager i alt
9
Direkte klager
dvs. klager, som mangler afgørelse ved første instans, og som
NKMM sender tilbage til rette myndighed parallelt med
vejledningsindsats
2. behandlingsklager
dvs. klager, som har modtaget en afgørelse ved første instans,
og hvor en sagsbehandling kan indledes hos NKMM
Afviste eller tilbagekaldte klager
dvs. klager, som bliver trukket tilbage, eller af anden grund
ikke kan afgøres af NKMM
Antal afgørelser i anden behandlingssager
Udstedte påbud
2018
2019
Total
174
10
9
52
34
120
76
119
1
18
44
63
2
0
0
10
11
4
15
27
39
16
29
12
Sagerne handler overvejende om, hvorvidt institutionslederen skulle konstatere mobning
eller lignende
Hos NKMM inddeler man typisk klagesagerne i to typer: Sager, hvor uenigheden mellem klager og
uddannelsesinstitution enten handler om:
1.
Institutionsledelsens konstatering af, at mobning eller lignende ikke finder sted, og at
handepligterne i lovbestemmelserne derfor ikke skal aktiveres.
2.
Hvorvidt institutionen lever op til handlepligterne, som beskrevet i undervisningsmiljøloven.
9
Antal klager i alt dækker både direkte klager (dvs. klager, der endnu ikke er blevet første behandlet) og klager, der
retmæssigt er sendt til anden behandling.
13
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0015.png
De fleste af sagerne (61 pct.) handler om første punkt. Som beskrevet ovenfor, skaber loven i sin
nuværende udformning udfordringer med at forstå hvordan og hvornår, man som leder forventes at
konstatere mobning eller lignende.
Instansen afgjorde 29 sager i 2019. Samtlige sager havde udspillet sig på grundskoleniveau, og
fordelte sig på henholdsvis folkeskoler (68 pct.) og frie- og private grundskoler (32 pct.). I alt fik 60
pct. af klagerne medhold, og den oprindelige afgørelse fra den lokale instans blev ændret. I 44 pct.
af sagerne blev der udstedt påbud.
Der er begrænset kendskab til NKMM blandt forældre
–
og nogle institutionstyper
Antallet af sager hos NKMM må antages at hænge sammen med kendskabet til klagemuligheden.
I spørgeskemaet til forældre svarer 85 pct., at de ikke kender til NKMM.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsesinstitutioner viser, at folkeskolerne har størst
kendskab. Således vurderer 58 pct. af folkeskolerne, at de har kendskab til instansen og
klagemulighederne, 36 pct. har hørt om instansen, men har ikke væsentligt kendskab til
klagemuligheden og 6 pct. har aldrig hørt om instansen. For gymnasier, erhvervsskoler, efterskoler
samt frie, private grundskoler, er kendskabet mindre. For hver af disse institutionstyper har
minimum 22 pct. af de adspurgte aldrig hørt om instansen.
Sagsbehandlingens kvalitet og behandlingstid udfordres af manglende skriftlighedskultur
på institutionerne
NKMMs sagsbehandling og afgørelse foregår udelukkende på baggrund af de skriftlige
dokumenter, der foreligger i en sag op til det tidspunkt, hvor klagen blev afgjort i første instans,
mens efterfølgende oplysninger indgår i vurderingen af, om der skal udstedes påbud. Som
grundlag for deres afgørelse indhenter NKMM dokumenter såsom antimobbestrategier,
handlingsplaner, korrespondancer mellem forældre, lærere og ledere, notater, klasselogs,
trivselsundersøgelser og andet. De bruger dokumenterne til at undersøge, hvordan
uddannelsesinstitutionerne håndterede situationen i klassen samt, hvordan de undersøgte og
handlede herpå. At behandlingen både er bagudrettet og hviler på et skriftligt grundlag, giver flere,
sammenhængende udfordringer:
•
Der mangler ofte skriftlig dokumentation for, hvad institutionen har gjort og hvorfor. Dette
gør det svært for NKMM at træffe en klar afgørelse. Manglende dokumentation fra
institutionen kan i sidste ende betyde, at NKMM bliver nødt til at afvise en sag, til frustration
for klager. Manglende skriftlighed kan også frustrere institutionerne selv, idet de ofte mener,
at de har gjort det rigtige i sagen,
men ikke kan ”få point”
for det i afgørelsen, fordi de ikke
har dokumenteret det.
Det kan ofte forlænge sagsbehandlingstiden, hvis institutionerne ikke har journaliseret de
dokumenter, der har relevans for sagen
10
. Dette skyldes, at det kan kræve op til flere
tidskrævende parthøringsrunder med både forældre og institutioner, hvis dokumentation
dukker op
”drypvis”
og skal høres ad flere omgange.
•
Forældre oplever, at klageadgangen er vigtig, fordi den sætter fokus på problematikken og
afgør retslige spørgsmål
Det kvalitative datagrundlag peger på, at forældre, uanset om de får medhold eller ej, finder, at
NKMM varetager en vigtig opgave. I praktisk forstand oplever forældre ofte, at en klage til NKMM
10
Vigtigheden af journaliseringspligt
–
også i en pædagogisk kontekst
–
er blevet fremhævet af ombudsmanden.
14
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0016.png
kan få en institution i tale og få dem til at forholde sig til sagen på ny. Desuden kan instansen i
mere principiel forstand afgøre, hvem der
får ret.
Et medhold fra instansen beviser både over for
eleven og forældrene selv, såvel som deres omverden, at de gjorde ret i at indlede en klage.
Denne anerkendelse udgør en væsentlig faktor for flere forældre.
Forældre har ofte for store forventninger til, hvad en afgørelse og et påbud kan løse i
praksis
I det kvalitative datagrundlag er der en række mønstre i, hvordan en skole-hjemkonflikt kan udfolde
sig. Det fremgår på tværs af interviewene med forældre og skoleledere, at stridspunkterne mellem
skole og hjem knopskyder og filtres sammen, desto mere konfliktfyldt situationen bliver. En konflikt
kan således starte med, at en forælder henvender sig til en klasselærer omkring manglende
håndtering i en specifik situation, i en specifik klasse
–
men når forælderen over længere tid har
oplevet manglende anerkendelse, begynder konflikten også at omhandle skolens ledelsesstil,
personlighedsspørgsmål og oplevelsen af et system, der fejler. Når denne dynamik indtræffer,
stiger forælderens behov for at få en afgørelse og et påbud, der adresserer den samlede uret og
skaber en større forandring. Særligt har flere forældre udtrykt et behov for, at afgørelsen og
påbuddet sikrer, at skolen oprigtigt lærer noget, og giver forældrene en undskyldning. Dette kan en
juridisk afgørelse dog aldrig garantere. Forældrene efterspørger derfor, at instansen i sine påbud
får mandat til at gøre mere, end at henstille skolen til at dokumentere skriftligt, hvordan de
efterlever påbuddet. Helt konkret forestiller nogle forældre sig, at DCUM kunne komme ud og
forklare deres afgørelser og baggrunden herfor for forældre og lærere. Andre efterspørger påbud
om, at institutionen skal modtage undervisning eller vejledning i mobbehåndtering.
Instansens afgørelser bidrager til, at forvaltning og leder i højere grad efterlever
lovbestemmelsernes procedurer
NKMM ser igennem sine afgørelser ud til at have en positiv virkning på den fortsatte
implementering af lovbestemmelserne, idet forvaltninger og institutionsleder får viden om DCUMs
fortolkning af lovbestemmelserne og gentænker deres procedurer. Forvaltninger eller
institutionsleder kan godt være uenige om behovet for en national klageinstans, eller opfatte
klageinstansens afgørelser og påbud som uhensigtsmæssige eller bureaukratiske. Men i de fleste
tilfælde skaber afgørelsen alligevel (gen)overvejelser om, hvilke procedurer og overvejelser man
skal gøre sig for i højere grad at håndtere mobning i henhold til lovens bestemmelser fremadrettet.
1.4.6
Hovedfund: Ungdomsuddannelser
Mobning vurderes at finde sted på de fleste ungdomsuddannelser, men i begrænset
omfang
På tværs af gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler vurderer 80 pct., eller derover, at der ikke
mobbes i hver klasse, men at der på institutionen vil være nogle få elever, der bliver mobbet. Det
kan dog samtidig ses i spørgeskemaundersøgelsen, at gymnasierne i skoleåret 2019/2020 har
modtaget flere henvendelser fra forældre eller elever om mobning end erhvervsskolerne. 44 pct. af
gymnasierne har således modtaget en sådan henvendelse, overfor 22 pct. af erhvervsskolerne.
Kendskabet til lovbestemmelserne er mindre på gymnasier/hf og erhvervsskoler, end på
folkeskoler
I spørgeskemaundersøgelsen ses en tendens til, at folkeskolerne i højere grad end andre
institutioner oplever at have indgående kendskab til forskellige elementer af lovbestemmelserne.
15
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0017.png
Den største forskel angår kendskabet til NKMM og muligheden for at indgive en klage. Her svarer
6 pct. af folkeskolerne, at de aldrig har hørt om den. Til sammenligning svarer 22 pct. af
erhvervsskolerne og 30 pct. af gymnasierne, at de aldrig har hørt om den. Hvad angår kendskab til
kravet om hhv. antimobbestrategier og handlingsplaner, vurderer erhvervsskolerne generelt at
have en anelse mindre kendskab end både folkeskoler og gymnasier.
Mobbeforståelsen varierer på tværs af gymnasie, erhvervsskoleområdet og
grundskoleområdet
I spørgeskemaundersøgelsen kan ses, at der er forskelle på, hvordan man opfatter mobning, og
hvad mobning skyldes på tværs af institutionerne. Det fremgår eksempelvis, at gymnasierne i
højere grad end de øvrige uddannelsesinstitutioner anser umodenhed hos mobberen som en
årsag til mobning. Således angiver 52 pct. af gymnasierne, at de er enige eller delvis enige i dette
udsagn, modsvarende hhv. 37 pct. for erhvervsskoler og 25 pct. for folkeskoler. Ligeledes fremgår
det, at ungdomsuddannelser i højere grad mener, at mobning skyldes mangelfuld opdragelse
hjemmefra. Her er hhv. 52 pct. af de adspurgte blandt erhvervsskolerne og 46 pct. af gymnasierne
enige eller delvist enige i et udsagn herom. Tilsvarende er kun 26 pct. af grundskolerne enige eller
delvis enige i, at mobning skyldes manglende opdragelse. Det tyder altså på, at der på gymnasier
og erhvervsskoler i højere grad end på grundskoler er en individfokuseret forståelse af mobning.
Elever på ungdomsuddannelser bruger sjældent klageadgangen
–
de kender ikke til den
og oplever udfordringer ved den nuværende klageadgang, når de oplyses herom
En opgørelse over anvendelsen af NKMM viser en begrænset brug af klagemuligheden blandt
elever på ungdomsuddannelser. Kun 3 ud af i alt 120 klager i 2019 var fra en ungdomsuddannelse.
Fokusgruppeinterviews med elever fra gymnasiale- og erhvervsuddannelser peger på, at dette
skyldes et begrænset kendskab til klagemuligheden. Desuden peger eleverne på, at sagsforløbet
kan virke uoverskueligt. Det skal ses i lyset af, at eleverne forventer, at de
selv
bør varetage
opgaven uden hjælp fra forældre, fordi de er ældre og mere selvstændige end grundskoleelever.
Samtidig erkender eleverne, at de ikke ville have det nødvendige overskud til at gennemgå en
klagesag på egen hånd, når de samtidig var påvirket af mobning. Flere anså derfor skoleskift som
en lettere løsning på mobbesituationen.
1.4.7
Hovedfund: Mediering
Parterne takker ja til medieringstilbuddet hver anden gang det tilbydes
I alt er mediering blevet tilbudt i 24 sager siden bestemmelserne trådte i kraft, hvoraf parterne i 12
af tilfældene har takket ja. I de fleste sager, hvor der er afholdt møder, er der afholdt ét
medieringsmøde (6), mens der i færre sager er afholdt to medieringsmøder.
Tabel 2: Oversigt over medieringstilbud og afholdelser
Total
Antal sager, der blev tilbudt mediering
Antal sager, der har takket ja til mediering
Antal medieringer med et møde
Antal medieringer med to møder
Opfølgende læringsmøder med forvaltningen
24
9
(plus 3 fremadrettet)
6
(ud af 9)
3
(ud af 9)
3
(ud af 9)
16
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0018.png
Medieringssager, der endte med skoleskift
4
(der er kendskab til)
Mediering anses af parterne som et relevant redskab til at forene parter i mobbesager
Analysen peger på, at både forvaltning, institutionsleder og forældre som udgangspunkt vurderer
mediering som en god idé, når et skole-hjemsamarbejde begynder at gå skævt. Det er ligeledes
forældrenes og institutionsledernes oplevelse, at STUK har udviklet gode medieringsværktøjer til at
sætte fokus på barnets perspektiv til medieringsmøderne. De oplever, at inddragelsen af
børneperspektivet sætter fokus på, hvad konflikten egentlig burde handle om, og derved i
princippet danner et godt udgangspunkt for en samtale.
Medieringens virkninger afhænger af, hvornår i forløbet det ligger
Parterne oplever generelt, at mediering tilbydes for sent. Dette ud fra forældre og skolelederes
formodning om, at mediering ville have bedre vilkår for at virke tidligere i en konfliktoptrapning.
Logikken bag denne formodning er, at jo senere mediering tilbydes, desto værre er konflikten ofte
blevet. Over tid går uenigheden mellem institution og hjem fra at handle om, hvad en institution
gjorde eller ikke gjorde (en specifik uenighed), til at handle om en mere grundlæggende uenighed
med institution ledelsesstil, kultur og mobbesyn. Når uenigheden bliver så grundlæggende, får
parterne
til tider ”døve øre” for hinandens perspektiver. Succeskriterierne, der kan forventes af selv
en god medieringsindsats, bliver derfor relativt afhængig af, hvornår medieringen ligger, og hvem
der tilbydes mediering. Generelt betyder det, at man ikke kan forstå medieringsindsatsen som et
statisk værktøj. I stedet bør den fremadrettede undersøgelse af, hvad mediering skal i forhold til
lovbestemmelserne, omhandle den potentielle værdi af
flere forskellige slags medieringsindssatser
med forskellige formål på forskellige tidspunkter.
Den aktuelle mediering kan have en afklarende virkning
STUK tilbyder mediering, som begge parter frivilligt skal acceptere, før medieringen kan
igangsættes. Parterne har takket ja i halvdelen af de sager, hvor mediering har været tilbudt.
Tidligere tilbød STUK parterne ét møde. De er dog for nylig begyndt at lægge op til to møder fra
start, da de har erfaret at møde nummer to øger sandsynligheden for, at parterne når til en fælles
afklaring i forhold til samarbejdet.
Analysen viser, at mulighederne til et medieringsmøde er betinget af det tidspunkt i konflikten eller
uenigheden, mødet finder sted. Derudover viser analysen, at parternes tilgang til mediering
betyder meget for, hvad STUK kan gøre i medieringsindsatsen. Udfordringerne opstår hos begge
parter. På den ene side er der forældre, der har så stort et behov for en undskyldning, at
medieringsmødet kommer til at handle om at få ret, hvilket ikke er formålet med mediering. På den
anden side kan institutionsledere have takket ja til mediering, fordi skolechefen kraftigt opfordrede
til det, mens de ikke selv er medieringsparate.
STUK har under udviklingen af det nuværende koncept for mediering blandt andet skulle vurdere,
hvordan de, under deres aktuelle betingelser, kan lave en medieringsindsats med en positiv
virkning for forældre og institution. I dette arbejde har der derfor været meget fokus på, at
medieringsforløbet skal hjælpe parterne til at forstå hinandens perspektiver
med det formål,
at
parterne bliver afklaret i forhold til hinanden og til deres fremtidige samarbejdsmuligheder. En
succesfuld afklaring består ifølge STUK i, at forældre og skolens ledelse oplever en dialog, hvor:
Begge parter føler de får sagt højt, hvad der er vigtigt at sige (1) så den anden part får forståelse
for intentionen bag ens handlinger (2), således man på baggrund heraf kan nå frem til en fælles
afklaring i forhold til det fremtidige samarbejde
–
eller i nogle tilfælde ophør af samarbejde (3).
17
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0019.png
I vores tilfældigt udtrukne medieringscases, kan vi se et eksempel på, hvordan skoleleder og
forældre oplevede et gennembrud ved mediering (af to møder). Eleven skiftede skole, men begge
parter skiltes uden nag, og parterne oplevede, at medieringsforløbet hjalp både dem og eleven
videre på en positiv måde omstændighederne taget i betragtning. I de andre to cases blev der
takket nej til møde nummer to, da parterne ikke oplevede at komme hinanden nærmere efter møde
nummer et. Her skal det understreges, at datagrundlaget er snævert grundet få sager, hvorfor
ovenstående ikke udgør repræsentative fund, men snarere erfaringer fra enkeltstående sager.
1.4.8
Hovedfund: Tilsyn
Næsten halvdelen af institutionerne er bekendte med DCUMs forpligtelse til at føre tilsyn
42 pct. af alle de adspurgte institutionstyper er bekendte med, at DCUM kan føre tilsyn med
institutionernes udarbejdelse af en antimobbestrategi. 21 pct. af efterskolerne kender til DCUMs
tilsynsmulighed, og er dermed den institutionstype med det laveste kendskab.
11
Folkeskolerne (47
pct.), gymnasierne (50 pct.) og erhvervsskolerne (57 pct.) har det højeste kendskab hertil.
Kendskabsgraden blandt folkeskolerne, gymnasierne og erhvervsskolerne er signifikant højere end
kendskabet blandt efterskolerne.
Analysen viser desuden, at de institutioner, som har anvendt DCUMs inspirationsmaterialer i
udarbejdelsen af deres antimobbestrategi, har et signifikant højere kendskab til DCUMs mulighed
for at føre tilsyn, sammenlignet med institutioner, som ikke har anvendt DCUMs materialer.
1.4.9
To nøgleperspektiver
I det følgende afsnit præsenteres to nøgleperspektiver. De udgør et forsøg på at opstille
to
analytiske greb,
der kan bruges til at forstå og diskutere de udfordringer eller spændinger, der
opstår i mødet mellem de gældende lovbestemmelser og en virkelig og indfiltret praksis.
•
Det
første nøgleperspektiv
handler om den generelle
konfliktdynamik,
herunder hvordan
konfliktens indhold, parterne og deres behov udvikler sig, når sager går hele vejen til
afgørelse ved Den Nationale Klageinstans Mod Mobning.
Det
andet nøgleperspektiv
handler om hvordan ledere oplever en udfordrende spænding,
når forholdet til forældrene går fra
en pragmatisk, hverdagsrelation, til en potentiel
klagerelation.
Herunder sættes fokus på kommunikationsdilemmaer og muligheder for
opblødning af spændingen.
•
Det skal understreges, at de to perspektiver ikke påstår at være fyldestgørende eller gyldige for
alle situationer. De er et forsøg på at reducere og forstå kompleksiteten i nogle dynamikker, der
slår igennem flere steder samt at give værktøjer til en diskussion af fremtidige
implementeringstiltag.
Nøgleperspektiv 1: Konfliktdynamik mellem skole og hjem
I første nøgleperspektiv fremlægger vi en sammenfattende pointe om, hvordan skole-hjem-
konflikter generelt forløber omkring en mobbesag. Konfliktforløbets typiske dynamik er væsentlig at
forstå, da analyserne viser, at forældrenes oplevelser og forventninger til mediering og
sagsafgørelser i høj grad skabes i denne dynamik.
11
Spørgsmålsformulering i spørgeskema:
Har du kendskab til, at DCUM kan føre tilsyn med om skolerne har en
antimobbestrategi, og om strategien lever op til lovgivningen?
18
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0020.png
I interviews med de parter fra grundskolen, der har haft igennem en klagesag ved Den Nationale
Klageinstans mod Mobning (anden instans), fremgår det tydeligt, at en længere konflikt har sat
sine spor. Forældre, og til dels institutionsledere, oplever at have befundet sig i en større konflikt
og påpeger, at det er slidsomt for alle at befinde sig i en sådan konflikt over længere tid. Når
parterne beretter om, hvordan konflikten starter og frem til, hvordan parterne slutter, lader der til at
være visse sammenfald i, hvordan konflikterne er forløbet.
I nedenstående boks har vi sammensat et illustrativt forløb, med elementer fra forskellige forældre
og skolelederes beretninger. Mange af elementerne går på tværs i flere beretninger.
Figur 3: Eksempel på en konflikt dynamik
Forældrene har oplevet at deres barn for eksempel er blevet skubbet eller holdt ude af en
vennegruppe, og retter henvendelser til klasselæreren om situationen. Forælder og
klasselærer har en dialog om, hvad skolen vil gøre i det konkrete tilfælde. Forældrene
oplever senere, at læreren ikke gør som aftalt, eller som forældrene forventer. Ledelsen
og forældre til implicerede elever inddrages. Møder afholdes med lederen, men
forældrene føler ikke, at deres problem anerkendes og oplever eventuelt, at lederen
holder hånden over sine medarbejdere. Der kommunikeres typisk over flere mails eller
møder. Lederen iværksætter typisk tiltag for at begrænse mobbeproblematikken, men
forældrene er ikke enige i, at de løser problemet eller oplever, at lederen ikke har forstået
problemets alvor. Forældrene begynder i stigende grad at se lederen og ledelsesstilen
som problemet. Lederen er undervejs blevet frustreret. En leder oplever for eksempel, at
forældrene overfuser en lærer. Forældrene lufter eventuelt deres stigende utilfredshed
med skolens håndtering på et forældremøde
–
andre forældre er ikke nødvendigvis
enige, hvilket danner grundlag for små grupperinger internt i forældregruppen. Undervejs
er lederne begyndt i højere grad at se forældrene på en ny måde. En leder kan for
eksempel kontakte den gamle skole, hvor forældrenes barn tidligere gik, for at høre om
deres historik. Lederen kan sammen med sit personale bekræfte hinanden i, at sagen
handler om forældre, der har nogle særlige behov. Forældrene sender eventuelt klage til
kommunen. Her oplever de en sagsbehandler, der er enig med skolen i, at skolen gjorde,
hvad skolen skulle. Forældrene oplever manglende anerkendelse igen, og ser i nogle
tilfælde sagsbehandlerens afgørelse som udtryk for et system, der beskytter sig selv.
Forældrene søger på nettet og finder DCUM samt forskellige hjemmesider om
mobbeforskning. De føler sig bekræftet i, at de har en sag. Sagen sendes til 2. instans. I
nogle tilfælde begynder forældrene at holde barnet hjemme. Dette modsvares i nogle
tilfælde af indberetninger fra skolen og kommunen om, at eleven skal møde i skole. Det
begynder at blive sværere for forældrene at se, at barnet kan fortsætte på skolen. Nogle
forældre sygemeldes fra arbejde. Beslutningen om at føre sagen videre begynder derfor i
stigende grad at bero på principielle og idealistiske motiver: Forældrene har behov for at
vise deres omverden, at de gjorde ret i at klage, og at skolen bliver bedre til at håndtere
mobning, for fremtidige elevers skyld.
Som det fremgår af beskrivelsen, er der flere udviklinger undervejs. Konkret fremgår det, at
parternes formål og behov forskyder sig løbende:
•
Konfliktens parter multipliceres:
Forældrenes henvendelse går fra at være afgrænset til
en dialog med en lærer til at omhandle ledelsen, lærerkollegiet, forældregruppen og
kommunen, der hver især kan tilskrives forskellige hensyn og motiver.
Konfliktens omdrejningspunkt knopskyder til flere niveauer:
Sagen går fra at
forældrene har
en anke
imod, hvad der pædagogisk blev eller ikke blev gjort til
flere anker
imod kulturelle mangler: ledelsesstilen, forældresammenholdet eller et kommunalt system,
der ikke griber ind.
19
•
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0021.png
•
•
Formålet forskydes:
Hvor formålet med forældrenes henvendelse til start var at få deres
barns trivsel i bedring bliver formålet principielt og idealistisk. Der skal gribes ind overfor
skolen for kommende elevers skyld.
Behov forstærkes:
I lyset af, at formålet i stigende grad bliver principielt og idealistisk, går
forældrenes behov
også fra ”blot” at
sikre øget trivsel for deres barn til et behov om, at
skolen skal lære af sine fejl, undskylde overfor forældre eller straffes.
I interviews med forældre, går det igen, at de ikke har følt sig
anerkendte.
Det virker til at have
været en stærk driver i konfliktoptrapning.
Nøgleperspektiv 2: Spændinger imellem en
pragmatisk
forældrerelation
og en
klagerelation
I dette nøgleperspektiv sættes fokus på, hvordan ledere kan opleve, at klageadgangen kan skabe
spændinger i den pragmatiske hverdag, hvor de fra deres perspektiv forsøger at udmønte den,
bedst mulige pædagogik gennem personlige relationer til forældrene. Konkret stilles skarpt på
hvorfor ledere kan opleve det som uhensigtsmæssigt for deres forståelse af et konstruktivt
samarbejde, når der introduceres klagemuligheder i skole-hjemrelationen.
Skolelederen kan dermed opleve det som at befinde sig i et dilemma. Lederen står på en gang i en
personlig, pragmatiske relation til forældrene, som for mange ledere er forudsætningen for at
kunne finde en løsning og styrke elevens trivsel fremadrettet, samtidig med, at forældrene har
mulighed for at klage og dermed iværksætte en proces, der vurderer, om lederen har gjort det
rigtige bagudrettet. Dette stiller krav til lederens kommunikation om, hvordan den konkrete situation
håndteres, hvad der er næste skridt, og hvilke muligheder, der er for ikke at skabe forvirring og
frustration hos klagerne. Skoleledelserne kan derfor med fordel understøttes i at navigere i dette
dilemma gennem kommunikationstiltag.
Skoleledernes opfattelse af klagerelationer
Analysen viser, at nogle skoleledere, og til dels skoleforvaltninger, oplever at lovkravene lægger op
til en stigende og direkte juridisk kommunikation med forældre. Dette manifesterer sig særligt
igennem de klagemuligheder, der er givet med lovændringen i 2017. Skolelederne oplever, at en
konstant italesættelse af klagemuligheder og klageadgange ledere og forældre imellem, kan være
enten irrelevant eller decideret modarbejde muligheden for mere pragmatisk kommunikation i
konkrete tilfælde. Eksempelvis fortæller en leder, hvordan det kan være meget nemt for forældre at
klage med de nye muligheder, men at det samtidig skaber meget utryghed i lærerstaben, når en
klagesag er i gang:
”
Det skaber så meget utryghed i lærerstaben. Det er det værste jeg har prøvet i min tid som
skoleleder. […] Klageorganet er oprettet i god mening, men det er en overbygning med en
uheldig karakter. Det gør det for nemt at komplicere en situation, og for nemt at klage. 2 klik på
computeren, og så har du klaget. Principielt skal de kontakte mig i stedet. Det er en del af mit
arbejde at håndtere sådan noget her.
Skoleleder
”
For at forstå hvorfor klagemuligheden kan opleves uhensigtsmæssig for lederne, må man forstå,
hvordan skolelederen ser hverdagens relationer og den potentielle klagerelation som to forskellige
relationsformer med modsatrettede formål:
20
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0022.png
•
Hverdagens pragmatiske relation til forældre:
I hverdagen oplever ledere, at de først og
fremmest har en pragmatisk relation til forældrene. Den pragmatiske relation er præget af,
at, forældre og ledere arbejder sammen om et
fremadrettet formål: At finde de
initiativer, der giver bedst pædagogisk mening
i henhold til en afvejning imellem barnet,
klassen og skolen. Inden for denne relationsforståelse har skoleleder og hjem en løbende
udveksling i hverdagen om, hvad der er henholdsvis positivt og negativt for
skoleklassemiljøet. Skolelederen arbejder under en forventning om, at man som part i en
pragmatisk relation, giver hinanden tid og rum til at prøve forskellige tilgange af for at løse
problemerne. Ligeledes forventes det, at der løbende er tillid til de pædagogiske
medarbejdere og deres pædagogiske skøn.
Klagerelationen til forældre:
Lederne er klar over, at deres arbejde i mange tilfælde er
reguleret eller rammesat ved lov, hvorfor de samtidig har en juridisk relation til forældrene
–
ikke alene konkret i forbindelse med håndtering af mobning, men på tværs af lovgivning,
der fastsætter rammerne for skolernes arbejde
12
. Den Nationale Klageinstans mod
Mobning er oprettet som et sikkerhedsnet for forældre og elever, hvis de oplever, at skolen
ikke har fulgt loven. En klagesag
har et bagudrettet formål: At afgøre, hvem der havde
ret.
Denne juridiske relation er dog ikke tydelig i hverdagens kommunikation mellem leder
og forælder. Den bliver først synlig, når der opstår en twist, for eksempel når en af parterne
påpeger en krænkelse eller et andet problem, som opleves håndteret uhensigtsmæssigt.
Denne relation bliver dermed tydeligst, når noget er gået galt, og der starter en drøftelse af
klagemuligheder- og adgange.
•
Flere skoleledere oplever, at klageadgang kan udfordre den pragmatiske relation mellem dem og
forældrene. De oplever, at hvis klagemuligheder bliver for tydeligt italesat i relationen mellem skole
og hjem, så forbliver fokus på rettigheder og krav, og i mindre grad på, den pædagogisk-
pragmatiske vurdering af, hvordan den pågældende situation håndteres bedst muligt. Dette er
særligt tilfældet, hvis klagemuligheden præsenteres i en igangværende mobbesag, mens det dog
også opleves at skabe unødigt fokus på rettigheder og krav, hvis muligheden præsenteres inden
en eventuel mobbesag. En kommunal medarbejder fortæller også, at man i skoleverdenen er
varsom med at bruge juridisk terminologi. Han mener, at forældrene kan blive forvirrede eller se
det som en eskalering, hvis skolelederne i høj grad snakker i termer som
klager, sagsbehandlinger
og
afgørelser.
Der opstår dermed et dilemma for skolelederne, hvori de skal afveje, hvornår de i et samarbejde
med forældrene skal tydeliggøre klagemuligheder og forpligtigelser. De oplever på den ene side, at
de finder de bedste og mest konstruktive løsninger på hverdagens pædagogiske kerneopgaver
gennem gode samarbejdsrelationer. Samtidig ved de, at de som embedsmænd har
vejledningspligt over for forældrene af hensyn til retssikkerhed, og at etableringen af en klagesag
kan udfordre det konstruktive samarbejde.
Betydning for kommunikationen i en potentiel klageoptakt
Nedenstående figur er en illustration af, hvordan skoleledere og forældre kan kommunikere om
udfordringer i forbindelse med mobbesager. Figuren skal illustrere, hvorfor kommunikation uden
metakommunikation såsom vejledning og forventningsafstemning, ser ud til at skabe frustration i
skole-hjemsamarbejdet.
12
For eksempel folkeskoleloven, undervisningsmiljøloven og generelt i forvaltningsretten
21
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0023.png
Figur 4: Kommunikationsniveauer i forbindelse med klagesager
I den
øverste kvadrant,
over den stiplede røde linje, illustreres det med to pile, at skolelederen og
forældrene altid befinder sig i en synlig pragmatisk relation og en mere usynlig, potentiel
klagerelation. Når en
dialog starter mellem forældre og skole, er den pragmatiske relation tydelig.
Men efterhånden som en henvendelse begynder at føre til undring, utilfredshed, gentagne møder,
inddragelse af ledelsen samt uenighed om indsatser og retning, rykker man tættere på, at den
potentielle klagerelation bliver aktuel. Pointen med øverste kvadrant er dog, at klagerelationen ikke
nødvendigvis er synlige for parterne, selv når parterne er i gang med at diskuterer sig frem til, at de
faktisk er dybt uenige om, hvorvidt skolens mobbehåndtering er tilstrækkelig.
I de tilfælde hvor parterne ikke ved, at deres konflikt i stigende grad kan ses fra et klagemæssigt
perspektiv
,
bliver det uklart for parterne, hvor man befinder sig i relation til hinanden. Vi ser derfor
også i flere interviews, at man bagudrettet har været i situationer, hvor man ikke har vidst, at det
man foretog sig, senere kunne tolkes i en juridisk kontekst. For eksempel:
•
•
•
Skulle en mail tolkes som en utilfreds tilkendegivelse eller en klage på daværende
tidspunkt?
Blev skolelederens svar om, at man ikke kunne håndtere henvendelsen lige nu, set som
”en afgørelse?”
Var forældrene opmærksomme på, hvordan loven forholdt sig til deres inddragelse og
sagens udformning, da vi udarbejdede en handlingsplan?
Usikkerheden om, hvor man befinder sig, skaber bagudrettet frustration for forældrene, når et
forløb er kommet videre til instansen. Hvis forældrene bliver opmærksomme på en bestemmelse,
de ikke kendte til under deres kommunikation med skoleledelsen, og som burde være aktiveret
tidligere
–
for eksempel muligheden for at klage over ledelsens håndtering
–
eskaleres
konfliktforholdet yderligere.
22
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0024.png
Fordi usikkerheden skaber frustration, bliver det vigtigt i et skole-hjemsamarbejde at sætte
metakommunikation
ind i kommunikations-loopet mellem skole og hjem (nederste kvadrant). Med
metakommunikation menes, at parterne over forskellige aktiviteter er opmærksomme på, og enige
om, hvor de befinder sig mellem pragmatiske muligheder og klagemuligheder. Vores case-eftersyn
peger på, at
en øget opmærksomhed på tydelig og anerkendende kommunikation i skole-
hjemsamarbejdet kan være væsentlig
–
men ligeledes er en konkret vejledning af de specifikke
rettigheder i mobbesager.
Flere skoleledere og forvaltningschefer vurderer, at en mere tydelig kommunikation mellem skole
og hjem kunne have inddæmmet konflikten på et tidligere tidspunkt i forløbet. I nedenstående citat
fortæller en skoleleder, hvordan et klageforløb har ført til refleksioner over egne kommunikations-
strategier i forhold til at skabe tydelighed og forventningsafstemning med forældre.
”
Ja, jeg tænker jeg skal være noget skarpere fra starten af. Vi skal være enige om, hvad vi
gør. Blive helt skarp på dette. Blive bedre til aftaleaspekterne
–
få grundigt aftalt med
forældrene, hvad det er vi tænker, vi skal foretage os. Ikke fordi forældrene nødvendigvis har
nogle ideer om det. Men det er vigtigt for mig, hvis forældrene sidder med en bestemt
forventning om, at vi gør sådan og sådan, og vi på skolen gør noget andet, så har man en
diskrepans der
–
en uforløst ting.
Skoleleder
”
Tydelig kommunikation, herunder forventningsafstemning om, hvor i relationen, parterne befinder
sig, ligger også i den forvaltningsretlige vejledningspligt. Som en skoleleder viser i følgende
eksempel, behøver metakommunikationen om lovgivning ikke nødvendigvis udfolde hele
sagsprocessen og ordlyden i loven. Lederen har gode erfaringer med indledningsvist at
forventningsafstemme kort og præcist med forældre om, hvilket kommunikationsniveau de
bevæger sig på.
”
Jeg har da oplevet, at forældre kom og var stærkt utilfredse med det ene eller andet. Så
har jeg prøvet at spørge: Skal jeg opfatte det her som en klage? Så bliver de helt sådan: Nej,
nej, så galt er det ikke.
Skoleleder
”
Som det fremgår af eksemplet, tjener metakommunikationen til at gøre begge parter bevidste om,
hvorvidt de diskuterer en problematik i en pragmatisk relation eller en klagerelation. Når forældrene
gøres opmærksom på, at deres henvendelse kan forstås som en klage, opstår en mulighed for, at
de kan vælge klagesporet til eller fra. I ovenstående eksempel forsikrer forældre og skoleleder
hinanden om, hvor de befinder sig og foretager derefter et aktivt valg om at fortsætte i det
pragmatiske spor.
23
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0025.png
Analyser af lovbestemmelserne
I dette kapitel præsenteres analyserne. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af
uddannelsesinstitutioners og forældres oplevelser af omfanget af mobning, med det formål at give
kontekst til de efterfølgende analyser.
Derefter følger analyserne vedrørende de enkelte bestemmelser i lovgivningen, der gennemgås i
følgende kronologi:
•
•
•
•
•
Antimobbestrategier
Handlepligter
Lokal klagebehandling (Første instans)
Klagebehandling hos Den Nationale Klageinstans (Anden instans)
Mediering
DCUMs vejledningsfunktion gennemgås løbende. Som tidligere nævnt betones folkeskolerne og
kommunernes rolle i afsnittene. I forlængelse af afsnittet om klagebehandlingen hos Den Nationale
Klageinstans mod Mobning præsenteres en kort analyse med fokus på ungdomsuddannelserne.
Omfanget af mobning
Hvis en institution konstaterer, at der foregår mobning eller mobbelignende tilfælde på
institutionen, skal denne udarbejde en handlingsplan, hvoraf det fremgår, hvordan
mobbesituationen effektivt skal bringes til ophør. Inden gennemgangen af institutionernes
kendskab til lovgivningen samt deres praksis i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner, er
det relevant at undersøge omfanget af mobning på uddannelsesinstitutionerne.
2.1.1
Forældrenes og institutionernes oplevelse af
mobbeomfanget
20 pct. af de adspurgte forældre angiver, at de har et barn, som inden for de seneste tre år har
været udsat for mobning. 88 pct. af forældrene, som har et barn, der har været udsat for mobning,
angiver, at mobningen er foregået i folkeskolen.
Figur 5
–
Har du et barn, der har været udsat for mobning skolen inden for de sidste tre år?
77%
20%
3%
Ja
Nej
Ved ikke
Har du et barn, der har været udsat for mobning i skolen inden for de sidste tre år?
Kilde:
Forældresurvey, n=515.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”Har du et barn, der har været udsat for mobning i skolen
inden for de sidste tre år? Hvis
du har flere børn der har oplevet mobning, skal du svare i forhold til dit yngste barn”
Uddannelsesinstitutionerne er ligeledes blevet spurgt til deres vurdering af omfanget af mobning.
På spørgsmålet om det gennemsnitlige antal mobbeofre i hver klasse svarer 84 pct. af
institutionerne, at der foregår mobning på deres institution, mens 12 pct. angiver, at der ikke
foregår mobning. Størstedelen af institutionerne (77 pct.) angiver, at der er få elever, som bliver
24
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0026.png
mobbet på institutionen, mens der på 7 pct. af institutionerne er 1-2 elever, som bliver mobbet i
hver klasse. Opfattelsen af om der foregår mobning varierer på tværs af institutionstyper. På de
frie- og private grundskoler angiver 23 pct., at der ikke foregår mobning, mens dette gør sig
gældende for 21 pct. af efterskolerne og 29 pct. af specialskolerne. Folkeskolerne (7 pct.),
gymnasierne (4 pct.) og erhvervsskolerne (0 pct.) er de institutionstyper med den laveste andel,
der angiver, at der ikke foregår mobning.
Figur 6
–
Hvor mange elever tror du i gennemsnit, der bliver mobbet i hver klasse på jeres skole?
Mobning på 84 pct. af skolerne
77%
12%
7%
0%
0%
4%
Der er ingen
Der er få elever Der mobbes 1-2 Der mobbes 3-4 Der mobbes 5
elever, der bliver der bliver mobbet elever i hver
elever i hver eller flere elever i
mobbet på skolen
klasse
klasse
hver klasse
Ved ikke
Hvor mange elever tror du i gennemsnit, der bliver mobbet i hver klasse på jeres skole?
Kilde:
Institutionssurvey, n=452.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange elever tror du i gennemsnit, der bliver
mobbet i hver klasse på jeres skole?”
Foruden det oplevede omfang af mobning på institutionerne, er det relevant at se nærmere på, om
institutionerne har tilstrækkelig viden om mobning til at håndtere mobbesituationerne. 59 pct. af
institutionerne angiver, at de har nok viden om mobning. På den anden side angiver 27 pct., at de
mangler viden om hvordan man kan forebygge mobning, mens 21 pct. angiver, at de mangler
viden om, hvordan man stopper mobningen.
Figur 7
–
Viden om mobning
59%
27%
21%
5%
Jeg har nok viden om
mobning til mit daglige
arbejde på skolen
Jeg mangler mere viden
om, hvordan man kan
forebygge mobning
Jeg mangler mere viden
om, hvordan man kan
stoppe mobning
Ved ikke
Kilde:
Institutionssurvey, n=452.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”Hvilke af nedenstående udsagn beskriver bedst din
viden om mobning? (Det er muligt at
sætte flere kryds)”
25
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0027.png
Lovbestemmelsen om antimobbestrategier
2.2.1
Loven kort fortalt
I følgende afsnit ses nærmere på antimobbestrategier. Alle grundskoler og ungdomsuddannelser
skal ifølge loven udarbejde en antimobbestrategi. Strategien skal ligge i forlængelse af
institutionens værdisæt, hvori de generelle værdier og rammer for overordnet trivselsarbejde skal
beskrives. Forholdsvis få elementer af strategien er fastsat i lovkravet, men der er en del
anbefalinger til, hvad den kan indeholde (Se infoboks 1). DCUM har også udviklet en skabelon,
institutionerne kan benytte sig af, i forlængelse af disse anbefalinger
13
.
En antimobbestrategi tjener to formål:
•
•
Den forventes at blive brugt som et værktøj til at understøtte trivselsarbejdet på
institutionen.
Den skal bruges i kommunikationen til forældre og elever på institutionerne, der kan
orientere sig i, hvordan institutionen arbejder med mobbebekæmpelse. Derfor er en del af
lovkravet også, at antimobbestrategien offentliggøres.
Infoboks 1
–
Hvad er en antimobbestrategi?
14
Undervisningsmiljølovens Kapitel 1 a, § 1 b:
Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet,
fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning.
En antimobbestrategi skal ifølge BUVM indeholde
”… retningslinjer for, hvordan
uddannelsesstedets ledelse vil forbygge og håndtere mobning
–
herunder digital mobning
–
i praksis. Det kan for eksempel være, hvem der har ansvar for at forebygge og gribe
ind, samt hvordan:
•
•
•
•
•
man konkret forebygger mobning
man forebygger og håndterer digital mobning
man opdager mobning
man håndterer konflikter
elever og forældre inddrages.”
Derudover anbefaler ministeriet, at antimobbestrategien udarbejdes på baggrund af
nyere mobbeforskning, her særligt det ”fællesskabsorienteret mobbesyn”. Det anbefales
også, at strategien bliver udarbejdet
”[…] i et tæt samarbejde med skolelederen og med
input fra for eksempel forældre, elevråd og de ansatte.
2.2.2
Delkonklusioner
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 92 pct. af institutionerne har en antimobbestrategi. Blandt
folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler er andelen forholdsvis høj (96 pct. eller derover)
https://dcum.dk/grundskole/vaerktoejer-og-inspiration/undervisningsmiljoe-i-folkeskolen-umv-antimobbestrategi-og-
trivselsmaaling
14
https://www.stukuvm.dk/aktuelt/uvm/2018/mar/180312-brug-det-nye-antimobbe-ikon-og-vis-i-har-en-strategi-for-at-
forebygge-og-haandtere-mobning
13
26
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0028.png
sammenlignet med efterskoler (87 pct.) og specialskoler (79 pct.). 51 pct. af forældrene ved ikke,
om deres barns institution har en antimobbestrategi, mens 25 pct. af forældrene aldrig har hørt om
lovkravet.
41 pct. af institutionerne, som har udarbejdet en antimobbestrategi, har benyttet DCUMs
vejledningsmaterialer i forbindelse med udarbejdelsen af strategien.
Når man ser på, hvilke medarbejdere, der udformer antimobbestrategierne, fremgår det, at det
hyppigst er ledelsen, og dernæst ansatte med ansvar for elevtrivsel. I udformningen af
antimobbestrategierne oplever 39 pct. af institutionerne udfordringer, som hænger sammen med
deres manglende viden om mobning generelt og deres konkrete håndtering af mobning.
Institutionerne finder igen støtte og vejledning hos DCUM, når de skal formulere deres
antimobbestrategier.
Folkeskolerne har i gennemsnit de bredeste antimobbestrategier målt på antallet af elementer, der
indgår heri. De statistiske analyser viser, at en bred strategi, hænger positivt sammen med flere
forhold. En bred strategi hænger sammen med en højere oplevelse af, at strategien understøtter
institutionen i arbejdet mod mobning, samt at der er en mere fælles forståelse af mobning på
institutionen. Institutioner, der har udformet en bredere antimobbestrategi, har i højere grad
inddraget flere forskellige aktører i deres udarbejdelse, samt i højere grad hentet inspiration i
DCUM’s inspirationsmaterialer.
Når det kommer til udbredelsen af kendskabet til procedurerne for håndtering af mobning, er der
en væsentlig forskel mellem kendskabet internt på institutionen og kendskabet blandt forældre og
elever. En mindre andel af institutionerne vurderer, at forældre til eleverne på institutionen i høj
grad eller i nogen grad har kendskab til institutionens håndtering af mobning. Andelen er en anelse
højere når institutionerne vurderer elevernes kendskab til institutionens procedurer for håndtering
af mobning.
2.2.3
Kendskab til lovkravet
Undersøgelsen viser, at størstedelen af institutionerne kender til lovkravet om, at de skal have en
antimobbestrategi. Der er imidlertid forskelle mellem de forskellige institutionstyper i forhold til
graden af deres kendskab. Som det fremgår af nedenstående figur, vurderer de offentlige
institutioner i højere grad at have et indgående kendskab til lovkravet. Således viser figuren, at 87
pct. af folkeskoler, gymnasier og hf vurderer at have indgående kendskab til lovkravet om, at
uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en antimobbestrategi. Dette gælder 69 pct. af de frie,
private grundskoler.
27
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0029.png
Figur 8 - Hvor godt er dit kendskab til elementerne i lovgivningen? - Skoler skal udarbejde en antimobbestrategi
Folkeskoler
Gymnasier og hf
Erhvervsskoler
Specialskoler
Friskoler og private grundskoler
Ungdomsskoler
Efterskoler
Total
87%
87%
80%
75%
69%
68%
57%
76%
13%
13%
15%
21%
31%
28%
40%
22%
4%
3%
1%
4%
4%
Har hørt om lovkravet, og har et indgående kendskab til det
Har hørt om lovkravet, men har ikke et indgående kendskab til det
Har aldrig hørt om lovkravet
Kilde:
Institutionssurvey, n=452.
Note:
Spørgsmålsformulering:
“Hvor
godt er dit kendskab til elementerne i
lovgivningen? - Skoler skal udarbejde en antimobbestrategi.
Forældrene er ligeledes blevet spurgt til deres kendskab til lovkravet, det vil sige hvorvidt de er
oplyst om, at institutioner skal have en antimobbestrategi. 12 pct. af forældrene kender til lovkravet
og vurderer at have et indgående kendskab til lovkravet, mens 63 pct. af forældrene kender til
lovkravet uden at have et indgående kendskab. 25 pct. af forældrene kender ikke til lovkravet om,
at uddannelsesinstitutioner skal have en antimobbestrategi. Videre analyser viser, at der ikke er
forskel på forældrenes kendskab afhængigt af deres uddannelsesbaggrund.
2.2.4
Implementering af antimobbestrategier
Når det kommer til udbredelsen af antimobbestrategier, svarer 92 pct. af alle
uddannelsesinstitutioner i undersøgelsen, at de har en antimobbestrategi. Særligt grundskoler,
gymnasier og erhvervsskoler trækker gennemsnittet op, idet 96 pct. eller flere blandt disse
institutionstyper, angiver at have en antimobbestrategi. Efterskoler (87 pct.), specialskoler (79 pct.)
og ungdomsskoler (72 pct.) har i mindre grad end førstnævnte institutionstyper angivet, at have en
antimobbestrategi. Der er ingen sammenhæng mellem, at institutionerne har antimobbestrategier,
og om forældrene har kendskab til strategierne. I forældresurveyen angiver 51 pct. af forældrene,
at de ikke ved, om deres barns institution, har en antimobbestrategi. Det kunne tyde på, at der
mangler kommunikation om antimobbestrategien.
En antimobbestrategi kan indeholde forskellige elementer. Nogle elementer skal ifølge loven være
til stede, som beskrevet i infoboks 1. Flere af disse lovkrav er relativt overordnede og derfor åbne
for fortolkning. Det er derved i nogen udstrækning op til institutionerne selv at bestemme, hvilke
konkrete indsatser, man vil iværksatte for at forebygge mobning, eller i hvilken grad man vil
formalisere processerne omkring dokumentation og ansvarsforfordeling blandt personalet i tilfælde
af mobning på skolen.
28
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0030.png
Det fremgår af nedenstående figur, at folkeskoler har mere omfattende strategier målt på emner
sammenlignet med gennemsnittet for alle institutioner.
Figur 9
–
Hvilke elementer indeholder jeres aktuelle antimobbestrategi?
En beskrivelse af hvad skolen gør for at
forebygge mobning
61%
65%
84%
88%
81%
87%
Afklaring af ansvarsfordeling for forskellige
indsatser
45%
Forslag til konkret indsatser, som kan indgå i en
handlingsplan i tilfælde af mobning eller
mobbelignende situationer på sociale medier
Forslag til konkrete indsatser, som kan indgå i
en handlingsplan i tilfælde af mobning eller
mobbelignende situationer på skolen
Hvordan medarbejdere skal dokumentere
episoder med mobning eller mobbelignende
situationer
42%
45%
35%
43%
76%
53%
59%
56%
54%
71%
72%
68%
74%
Hvem medarbejdere skal orientere, hvis de får
kendskab til mobning eller mobbelignende
situationer
63%
66%
68%
55%
86%
87%
89%
80%
En definition af hvad digital mobning er
En definition af hvad mobning er
90%
95%
91%
84%
Friskoler og private grundskoler
Total
Folkeskoler
Gymnasier og hf
Kilde:
Institutionssurvey, n=418.
Note:
Spørgsmålsformulering: “Hvilke
elementer indeholder jeres aktuelle
antimobbestrategi? Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har angivet, at de har en antimobbestrategi på skolen.
Blandt de udvalgte elementer, som en antimobbestrategi kan bestå af, ses det, at institutionerne i
højeste grad sørger for at inkludere en definition af mobning. Antimobbestrategierne beskriver dog
i mindre grad, hvordan medarbejdere skal dokumentere episoder med mobning eller
mobbelignende situationer. Det skyldes blandt andet, at uddannelsesinstitutioner ikke har samme
dokumentationskrav som for eksempel i sociale sager i kommunerne. Folkeskolerne har den
største andel, der beskriver, hvordan medarbejdere skal dokumentere episoder med mobning eller
mobbelignende situationer, idet 45 pct. inkluderer dokumentationskravet i strategien. Til
sammenligning inkluderer 35 pct. af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner sådanne
dokumentationskrav i antimobbestrategien.
29
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0031.png
På baggrund af antallet af ovenstående elementer, som fremgår af Figur 9, er der blevet
udarbejdet følgende kategoriseringer af institutionernes antimobbestrategi:
•
•
•
Antimobbestrategien kategoriseres som en
smal
strategi, hvis strategien indeholder 1-3 af
ovenstående elementer
Antimobbestrategien kategoriseres som
medium,
hvis den indeholder mellem 4-6
elementer
Antimobbestrategien kategoriseres som
bred,
hvis den indeholder mellem 7-8 elementer
Af nedenstående figur fremgår det, at folkeskolerne generelt har flest elementer i deres
antimobbestrategi. 43 pct. af folkeskolerne har en bred strategi, mens det samme gør sig
gældende for 25 pct. af de frie- og private grundskoler. Det er særligt ungdomsskolerne (28 pct.)
og specialskolerne (21 pct.), der ikke har udarbejdet en antimobbestrategi.
Figur 10
–
Hvilke elementer indeholder jeres aktuelle antimobbestrategi? (Summeret antal elementer fordelt på
institutionstype)
Folkeskoler
1%
Specialskoler
12%
21%
21%
39%
43%
44%
18%
Erhvervsskoler
4%
Gymnasier og hf
4%
Friskoler og private
grundskoler
Ungdomsskoler
10%
15%
33%
39%
41%
53%
25%
7%
8%
19%
11%
20%
44%
56%
28%
15%
13%
53%
Efterskoler
Bred strategi (7-8 elementer)
Smal strategi (1-3 elementer)
Medium strategi (4-6 elementer)
Ingen antimobbestrategi
Kilde:
Institutionssurvey, n=418.
Note:
Spørgsmålsformulering: “Hvilke elementer indeholder jeres aktuelle
antimobbestrategi? Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har angivet, at de har en antimobbestrategi på skolen. De
skoler som ikke har modtaget spørgsmålet, er kodet som ’Ingen antimobbestrategi’.
I forbindelse med institutionernes udarbejdelse af en antimobbestrategi, er det muligt for
institutionerne at benytte sig af ekstern rådgivning. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)
udarbejder blandt andet inspirationsmaterialer til institutioner omhandlende udarbejdelse af
antimobbestrategier. 41 pct. af de institutioner, som har udarbejdet en antimobbestrategi, har
anvendt DCUMs inspirationsmaterialer til at udarbejde deres strategi.
Der er ligeledes en sammenhæng mellem antallet af elementer i institutionernes
antimobbestrategi, og hvorvidt institutionerne har anvendt
DCUM’s inspirationsmaterialer. De
30
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0032.png
institutioner, som har en bred antimobbestrategi, har i højere grad anvendt DCUMs
inspirationsmaterialer sammenlignet med de institutioner, som har en smal eller en medium
antimobbestrategi. 52 pct. af de institutioner, som har en bred antimobbestrategi har anvendt
DCUMs inspirationsmaterialer, mens det gør sig gældende for 39 pct. af institutionerne med en
medium strategi, og 25 pct. af institutionerne med en smal strategi
15
.
Figur 11
–
Benyttede skolen i forbindelse med udarbejdelsen af antimobbestrategien skoleekstern rådgivning
–
hvis ja, hvilke(n)? Andel af skolerne som anvendte DCUMs inspirationsmaterialer til udarbejdelse af
antimobbestrategi
52%
39%
25%
Smal strategi (1-3 elementer)
Medium strategi (4-6 elementer)
Bred strategi (7-8 elementer)
Anvendte Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) inspirationsmaterialer til udarbejdelse
af antimobbestrategi
Kilde:
Institutionssurvey, n=418.
Note:
Spørgsmålsformulering: “Benyttede
skolen i forbindelse med udarbejdelsen af
antimobbestrategien skoleekstern rådgivning
–
hvis ja, hvilke(n)? Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har angivet, at
de har en antimobbestrategi på skolen.
Flere interessentinterviews peger på, at den blotte eksistens af en antimobbestrategi ikke i sig selv
er en
garanti for, at strategien ændrer på praksis. Det kan risikere at ende som et ”skuffenotat”
eller et
”alibidokument”,
hvor man som ledelse copy/paster nogle definitioner af mobning ind fra
nettet for at leve op til lovgivningen. Dette uden nødvendigvis at vende indholdet eller implikationer
af strategien med medarbejdere, elever og forældre. For at antimobbestrategien kan få reelle
virkninger i praksis, fordrer det, at dokumentet gøres dynamisk, og flere medarbejdere involveres i
udviklingsprocessen. Institutionerne er derfor blevet spurgt til, hvilke aktører, der har medvirket i
udarbejdelsen af antimobbestrategien.
Figur 12 nedenfor angiver, i hvilken grad forskellige aktører er inddraget i udarbejdelse af
antimobbestrategien på henholdsvis folkeskoler og gymnasier. Af figuren fremgår det, at ledelsen
spiller en aktiv rolle i udarbejdelsen af strategien på folkeskoler og gymnasier. Ligeledes inddrages
ansatte med særligt ansvar for elevtrivsel samt bestyrelserne i stor udstrækning på begge
institutionstyper. Folkeskolerne har også mulighed for at inddrage den kommunale forvaltning i
udarbejdelsen, men 35 pct. af folkeskolerne angiver, at kommunalforvaltningen ikke har været inde
over udarbejdelsen af antimobbestrategien.
Derudover fremgår det, at eleverne i højere grad bliver inddraget i processen omkring
udarbejdelsen af strategien på gymnasier sammenlignet med folkeskoler. 81 pct. af gymnasierne
15
Der er desuden foretaget en signifikanstest, som viser, at skoler med en bred strategi i signifikant højere grad end
skoler med en medium eller smal strategi, har anvendt DCUMs inspirationsmaterialer til udarbejdelse af deres
antimobbestrategi.
31
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0033.png
inddrager i høj grad eller i nogen grad elevrådet i udarbejdelsen af strategien, mens 38 pct. af
gymnasierne inddrager elever uden for elevrådet. 59 pct. af folkeskolerne inddrager elevrådet,
mens 16 pct. af folkeskolerne inddrager elever uden for elevrådet.
Figur 12
–
I hvilken grad blev følgende parter inddraget i udarbejdelsen af den aktuelle antimobbestrategi?
Fordelt på folkeskoler og gymnasiale uddannelser
Kommunalforvaltningen
Elever uden for elevråd
6%
19%
5%
53%
41%
22%
27%
73%
19%
87%
19%
89%
28%
41%
24%
39%
4%
4%
4%
16% 3%
10% 9%
25%
3%
Gymnasium
Forældre uden for bestyrelsen
Elevråd
Pædagogisk personale
Skolebestyrelsen
Medarbejdere m. særligt ansvar for elevtrivsel
Skoleledelsen
4%
15% 6%
1%
96%
4%
Kommunalforvaltningen
18%
31%
28%
31%
39%
54%
66%
35%
49%
39%
27%
37%
24%
12%
8%
9%
9%
5%
6%
3%
8%
2%
Elever uden for elevråd
6% 10%
Folkeskoler
Forældre uden for bestyrelsen
7% 13%
Elevråd
Pædagogisk personale
Skolebestyrelsen
Medarbejdere m. særligt ansvar for elevtrivsel
Skoleledelsen
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
20%
72%
93%
Slet ikke
Ved ikke
20% 2%
4%
4%
2%
Kilde:
Institutionssurvey, n=202 (folkeskoler og gymnasier og hf).
Note: Spørgsmålsformulering: “I
hvilken grad blev
følgende parter inddraget i udarbejdelsen af den aktuelle antimobbestrategi? Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har
angivet, at de har en antimobbestrategi på skolen.
Det er også relevant at undersøge, om graden af inddragelse af de forskellige parter i forbindelse
med udarbejdelse af institutionens antimobbestrategi, har indflydelse på antallet af elementer i
antimobbestrategien. Figuren nedenfor angiver andelen af institutioner, som i høj grad eller i nogen
grad inddrager de forskellige parter, fordelt på bredden af institutionens antimobbestrategi. Det
fremgår entydigt, at i jo højere grad de forskellige aktører er inddraget, desto flere elementer
indeholder antimobbestrategien
16
. Her skal det pointeres, at sammenhængen på den ene side kan
skyldes, at når flere aktører inddrages, nås både bredere og dybere rundt i strategien. På den
anden side kan det også være et udtryk for en variation i institutionernes tilgang til udarbejdelsen
16
Der er desuden udarbejdet et samlet mål for inddragelsesgraden af alle parterne. Her ses det, at skoler med en bred
strategi i signifikant højere grad inddrager parterne sammenlignet med skoler, som har en tynd strategi (p<0.05).
32
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0034.png
af antimobbestrategien. Således at de institutioner, der beslutter at udarbejde en omfattende
antimobbestrategi også i højere grad inddrager forskellige parter i processen.
Figur 13
–
I hvilken grad blev følgende parter inddraget i udarbejdelsen af den aktuelle antimobbestrategi?
(Andel i høj grad og i nogen grad) Fordelt på antallet af elementer i antimobbestrategien
Skoleledelsen
Medarbejdere m. særligt
ansvar for elevtrivsel
Skolebestyrelsen
49%
57%
67%
Pædagogisk personale
45%
55%
67%
Forældre uden for
bestyrelsen
Elever uden for elevråd
4%
8%
14%
Smal strategi (1-3 elementer)
Medium strategi (4-6 elementer)
11%
14%
17%
15%
19%
26%
80%
75%
89%
98%
100%
89%
91%
90%
90%
Elevråd
Kommunalforvaltningen
Bred strategi (7-8 elementer)
Kilde:
Institutionssurvey, n=418.
Note: Spørgsmålsformulering: “I hvilken grad blev følgende parter inddraget i
udarbejdelsen af den aktuelle antimobbestrategi? Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har angivet, at de har en
antimobbestrategi på skolen.
I institutionernes proces for at udarbejde en antimobbestrategi, kan der være flere forskellige typer
af udfordringer, som gør sig gældende. 40 pct. af institutionerne har oplevet udfordringer af
forskellig slags, mens halvdelen af institutionerne ikke oplevet udfordringer med udarbejdelsen af
antimobbestrategien. Af nedenstående figur fremgår det, at de to mest hyppige udfordringer udgør
manglende viden om, hvordan mobning håndteres (20 pct.) og manglende viden om, hvad
mobning er (9 pct.).
33
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0035.png
Figur 14
–
Hvilke udfordringer er I evt. stødt på undervejs i udarbejdelsen af jeres antimobbestrategi?
Manglende viden om, hvordan mobning bedst
håndteres
Manglende viden om, hvad mobning er
Manglende prioritering af opgaven med at
udarbejde antimobbestrategi
Manglende retningslinjer i lovgivning for hvad
indholdet skal være i en antimobbestrategi
Uenighed om form
9%
20%
9%
8%
6%
6%
4%
Uenighed om indhold
Mangel på inddragelse af relevante
ressourcepersoner
Mangel på tovholder, der tager ansvar for
udarbejdelsen af antimobbestrategi
Vi oplevede ingen udfordringer i forbindelse med at
udarbejde antimobbestrategien
Ved ikke
3%
49%
12%
Kilde:
Institutionssurvey, n=418. Note: Spørgsmålsformulering: “Hvilke
udfordringer er I evt. stødt på undervejs i
udarbejdelsen af jeres antimobbestrategi? Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har angivet, at de har en
antimobbestrategi på skolen.
DCUM tilbyder institutionerne understøttelse i form af inspirationsmaterialer. Hvis institutionen
mangler viden om mobning og mobbehåndtering til udarbejdelsen af en strategi, kan institutionen
finde vejledning i inspirationsmaterialerne fra DCUM. Dette inkluderer vidensmaterialer om trivsel
og beskrivelse af aktuelle mobbesyn, refleksionsspørgsmål til parternes udarbejdelsesproces samt
skabeloner til udfyldelse af institutionens konkrete værdisæt og antimobbestrategi
17
.
Undersøgelsen viser, at 41 pct. af institutionerne har benyttet DCUMs inspirationsmaterialer, og 5
pct. har været i direkte kontakt med DCUM under selve udarbejdelsen af strategien.
Undersøgelsen viser tilmed, at de institutioner, som har anvendt DCUMs inspirationsmaterialer i
højere grad oplever udarbejdelsen af deres antimobbestrategi som problemfri. 54 pct. af de
institutioner, som anvendte DCUMs inspirationsmaterialer, angiver, at de ikke oplevede
udfordringer i forbindelse med udarbejdelsen af antimobbestrategien, mens 45 pct. af de
institutioner, som ikke anvendte DCUMs materialer, ikke oplevede udfordringer med at udarbejde
en antimobbestrategi. Forskellen er dog ikke signifikant.
17
https://dcum.dk/media/2074/atmgrsk.pdf
34
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0036.png
Figur 15
–
Benyttede skolen i forbindelse med udarbejdelsen af antimobbestrategien skoleekstern rådgivning
–
hvis ja, hvilke(n)?
Ja, vi brugte Dansk Center for Undervisningsmiljøs
(DCUM) inspirationsmaterialer
Ja, vi fik sparring fra en børneorganisation med
viden på området (fx Maryfonden, red barnet, m.fl.)
Ja, vi var i kontakt med Dansk Center for
Undervisningsmiljø (DCUM)
Ja, vi fik hjælp af privat konsulent eller
konsulentbureau
Ja, andet:
Nej
Ved ikke
8%
8%
5%
3%
11%
41%
39%
Kilde:
Institutionssurvey, n=418. Note: Spørgsmålsformulering:
”Benyttede skolen i forbindelse med udarbejdelsen af
antimobbestrategien skoleekstern rådgivning
– hvis ja, hvilke(n)?”
Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som har angivet,
at de har en antimobbestrategi på skolen.
2.2.5
Antimobbestrategiens virkninger på skolens arbejde
Antimobbestrategien er et værktøj, der skal implementeres på flere niveauer i institutionen for at få
størst mulig virkning. Ledelsen skal bruge strategien til at fastsætte normer og procedurer for
antimobbearbejdet. De er samtidig afhængige af, at lærerne kender strategien og handler i
forlængelse af den. For både strategisk og praktisk arbejde i forlængelse af strategien, fordrer det,
at både lærere, elever og forældre kender strategien. Uddannelsesinstitutionen er afhængig af at
blive gjort opmærksom på mobbeproblematikken af enten lærer, forælder eller elev, således at
institutionen kan aktivere specifikke procedurer. En fuld implementering handler med andre ord
ikke blot om, hvorvidt strategien bidrager til håndtering af mobbesager, men også hvorvidt
strategien bidrager til at forebygge mobning.
Det fremgår af nedenstående figur, at antimobbestrategien i særlig grad understøtter selve
håndteringen af mobbesager. 93 pct. af uddannelsesinstitutionerne vurderer i høj eller i nogen
grad, at antimobbestrategien understøtter dem i at håndtere mobning i deres arbejde. 88 pct.
vurderer i høj eller i nogen grad, at håndteringsprocedurerne følges som beskrevet i strategien, når
mobning opstår.
Der er en væsentlig forskel mellem kendskabet til procedurerne for håndtering af mobning internt
på uddannelsesinstitutionen og blandt forældre og elever. 90 pct. af institutionerne vurderer i høj
grad eller i nogen grad, at medarbejderne kender institutionens procedurer for håndtering af
mobning. Adspurgt i hvilken grad medarbejderne har en fælles forståelse af, hvordan mobning bør
håndteres, svarer 82 pct. af institutionerne i høj grad eller i nogen grad.
Til sammenligning vurderer 43 pct. af institutionerne, at forældre til elever på institutionen, i høj
grad eller i nogen grad har kendskab til institutionens håndtering af mobning, mens 51 pct. af
institutionerne vurderer, at eleverne har kendskab hertil.
35
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0037.png
Figur 16
– I hvilken grad…
Understøtter skolens antimobbestrategi dig i at
håndtere mobning eller mobbelignende situationer?
Vurderer du, at mobning eller mobbelignende
situationer håndteres, som det er beskrevet i
skolens antimobbestrategi?
Vurderer du, at skolens antimobbestrategi
understøtter dig i at forebygge mobning eller
mobbelignende situationer?
Vurderer du, at skolens medarbejdere kender
skolens procedurer for håndtering af mobning eller
mobbelignende situationer?
Oplever du, at medarbejderne på skolen har en
fælles forståelse af, hvordan mobning eller
mobbelignende situationer bør håndteres?
Vurderer du, at eleverne kender skolens
procedurer for håndtering af mobning eller
mobbelignende situationer?
49%
44%
4%
40%
48%
6%
37%
48%
10%4%
35%
55%
7%
31%
51%
11% 6%
9%
42%
19%
23%
5%
Vurderer du, at forældrene kender skolens
procedurer for håndtering af mobning eller
7%
mobbelignende situationer?
I høj grad
I nogen grad
Hverken/eller
36%
20%
24%
6%
6%
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde:
Institutionssurvey, n=418. Note: Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad…” Spørgsmålet er kun stillet til skoler,
som har angivet, at de har en antimobbestrategi på skolen.
Når det kommer til virkningen af antimobbestrategien, fremgår det af nedenstående figur,
at jo flere
elementer, der indgår i institutionens antimobbestrategi, jo bedre virkning har strategien i praksis
18
.
De
institutioner,
som har en bred strategi, vurderer i højere grad, at elever og forældre kender til
institutionens
procedurer for håndtering af mobning sammenlignet med de
institutioner,
som har en
medium eller en smal antimobbestrategi. For eksempel angiver 56 pct. af
institutionerne
med en
bred antimobbestrategi, at forældrene kender
institutionens
procedurer relateret til mobning, mens
det gør sig gældende for 29 pct. af
institutionerne
med en smal strategi.
Figur 17
– I hvilken grad…
Andel i høj grad og i nogen grad. Fordelt på skolernes bredde på
antimobbestrategien
Der er foretaget signifikanstests, som viser, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem antallet af elementer i
antimobbestrategien og skolernes oplevelse af virkningen af strategien på tværs af samtlige udsagn
(p<0.05)
.
36
18
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0038.png
Understøtter skolens antimobbestrategi dig i at
håndtere mobning eller mobbelignende situationer?
Vurderer du, at mobning eller mobbelignende
situationer håndteres, som det er beskrevet i
skolens antimobbestrategi?
Vurderer du, at skolens medarbejdere kender
skolens procedurer for håndtering af mobning eller
mobbelignende situationer?
Vurderer du, at skolens antimobbestrategi
understøtter dig i at forebygge mobning eller
mobbelignende situationer?
Oplever du, at medarbejderne på skolen har en
fælles forståelse af, hvordan mobning eller
mobbelignende situationer bør håndteres?
Vurderer du, at eleverne kender skolens procedurer
for håndtering af mobning eller mobbelignende
situationer?
Vurderer du, at forældrene kender skolens
procedurer for håndtering af mobning eller
mobbelignende situationer?
Bred strategi (7-8 elementer)
97%
92%
85%
95%
86%
80%
94%
89%
82%
91%
83%
78%
85%
82%
80%
65%
44%
38%
56%
37%
29%
Smal strategi (1-3 elementer)
Medium strategi (4-6 elementer)
Kilde: Institutionssurvey, n=418. Note: Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad…” Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som
har angivet, at de har en antimobbestrategi på skolen.
Lovbestemmelserne om handlepligter
2.3.1
Loven kort fortalt
I dette afsnit ses nærmere på lovbestemmelserne omkring institutionernes handlepligter. I loven
beskrives, hvordan uddannelsesinstitutionens ledelse ved konstatering af mobning eller lignende,
skal iværksætte en
handlingsplan
(indenfor 10 arbejdsdage) og gennemføre planen.
Handlingsplanen kan bestå af mange forskellige aktiviteter, så længe den er proportionel med
problemet. I lovbemærkningerne nævnes eksempelvis at
foranstaltninger i planen kan ”bestå
af en
ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer, ekstra tilsyn i skolegården, fokus på fælles retningslinjer for
god klasseledelse, fællesskabsskabende aktiviteter i klassen, trivselsmøder med hver enkelt elev
m.v.”.
En anbefaling til institutionerne har fra start været, at de bør vælge foranstaltninger i
udarbejdelsen, der flugter med det fællesskabsorienterede mobbesyn.
Foruden at udarbejde og gennemføre handlingsplanen, har institutionslederen pligt til at informere
de berørte elever og forældre om planens indhold. Der opfordres ligeledes til, at elever og forældre
så vidt muligt inddrages i udarbejdelsen af handlingsplanen.
I bestemmelserne omkring handlepligterne fremgår det ligeledes, at institutionslederen, så snart
vedkommende konstaterer mobning eller lignende, skal iværksætte
midlertidige foranstaltninger,
der her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.
37
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0039.png
Infoboks 2
–
Hvad er en Handlingsplan?
19
Undervisningsmiljølovens Kapitel 1 a, § 1 c.:
Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske
undervisningsmiljø
i form af mobning el.lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan,
hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør.
Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse
eller en elevs
forældremyndighedsindehavere
anser det for nødvendigt som følge af elevens
bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer
med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el.lign.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10
arbejdsdage efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det
tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale
forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller
mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.
Stk. 3. Uddannelsesstedets ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i
overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige
foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de
konstaterede problemer.
Stk. 5. Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet
forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af
handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.
Formålet med handlingsplanen er, at den skal afhjælpe de konstaterede problemer ved det
psykiske undervisningsmiljø.
Handlingsplanens formål udfordres dog af, at det kan være uklart, hvornår kravet om at iværksætte
en handlingsplan er aktiveret. Med andre ord hvornår en situation har en sådan karakter, at
uddannelsesinstitutionen skal udarbejde en handlingsplan for at afhjælpe de konstaterede
problemer ved det psykiske undervisningsmiljø. Som analysen senere vil vise, drejer uklarheden
sig særligt om følgende spørgsmål:
•
•
Hvilke situationer er
indbefattet af formuleringen ”mobning eller lignende”?
Hvordan
skal man forstå
”lignende”?
På hvilket vidensgrundlag skal man konstatere
”mobning eller lignende”?
Loven
nævner, at handlepligterne aktiveres, når mobning konstateres
–
men en god konstatering
kræver, at man indhenter viden om en situation, som man er blevet opmærksom på først.
Hvem
–
hvis nogen
–
har forrang i at konstatere, hvad der falder inden for mobning
eller lignende i tilfælde af uenighed?
Loven nævner, at både ledelsen og forældre kan
konstatere det. Men hvad gælder, hvis der uenighed herom?
•
19
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/april/170428-krav-om-antimobbeindsats-paa-grundskoler-og-
ungdomsuddannelser
38
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0040.png
2.3.2
Delkonklusioner
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at folkeskolerne har det bedste kendskab til lovkravet om
udarbejdelse af handlingsplaner. Blandt folkeskoler angives, at 83 pct. kender til lovkravet,16 pct.
har hørt om lovkravet, men har ikke væsentligt kendskab, og 2 pct. har aldrig hørt om kravet. Til
sammenligning angives for erhvervsskoler, at 74 pct. kender til lovkravet, 20 pct. har hørt om
lovkravet, men har ikke væsentligt kendskab, og 7 pct. har aldrig hørt om lovkravet. Forældrene er
dem, der har mindst kendskab til lovkravet om udarbejdelse af handlingsplaner. Således angiver
33 pct. af forældrene, at de aldrig har hørt om lovkravet.
På tværs på institutionstyper, er der forskel på, hvor ofte institutionerne udarbejder handlingsplaner
i tilfælde af mobning. I spørgeskemaet angiver 26 pct. af folkeskolerne, at de sjældent eller aldrig
udarbejder handlingsplaner ved tilfælde af mobning på skolen. Til sammenligning svarer 41 pct.
blandt både gymnasier og erhvervsskoler, at de sjældent eller aldrig udarbejder handlingsplaner
ved tilfælde af mobning på institutionen. Det fremgår af spørgeskemaet, at institutionerne generelt i
højere grad laver handlingsplaner, i de tilfælde hvor læreren opdager mobning uden henvendelse
fra elev eller forældre.
De kvalitative data peger på flere forklaringer på, hvorfor processer for tilblivelse af
handlingsplaner kan gå i stå. Interviewene viser, at institutioner, forældre og andre myndigheder,
kan være uenige om, hvilke situationer, der kan karakteriseres som mobning. Der er derved
ligeledes tvivl om, hvornår lovbestemmelserne aktiveres, herunder også specifikt kravet om en
handlingsplan. Helt konkret udfordres den proces, hvor mobning skal konstateres, af en kompleks
dynamik imellem:
•
Definition af mobning som et
”vagt” beskrevet
sorteringsværktøj:
En uklar definition i
loven (”Mobning
eller lignende”)
ligger til grund for selve beslutningen om konstatering af
mobning.
Uklare forventninger til en undersøgelsesfase:
Det opleves som uklart, hvilke
forventninger, der er til vidensgrundlaget for, at mobning konstateres at være til stede eller
ikke til stede.
Institutionsledere og forældre med varierende subjektive mobbeforståelser:
Med
uklarhed omkring definitionen af mobning, og hvordan den undersøges, betyder det, at
varierende, subjektive mobbeforståelser må forventes at udfylde uklarheden.
•
•
Denne dynamik lægger op til mere vejledning, lovpræciseringer, og eventuelt lovjusteringer. I
afsnittet findes perspektiveringer hertil.
2.3.3
Sagsrejse
–
klageoptakt
Nedenstående figur illustrerer en typisk klageoptakt, hvor handlepligterne bliver genstand for
diskussion mellem institution og hjem.
Sagsrejsen er struktureret ud fra sagsrejsens aktiviteter, markeret med tal fra 1-9. Figuren
illustrerer både de frontstage- og backstage aktiviteter, der foregår i forbindelse med sagsrejsen,
såvel som de processer, der har til formål at understøtte en konstruktiv proces. Desuden peger
sagsrejsen på en række dilemmaer og udfordringer, markeret med bogstaver fra A-G, der
udfordrer forløbet. Begge er uddybet nedenfor.
39
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0041.png
Figur 18
–
Sagsrejsen i forbindelse med handlepligter
1: Forældre oplever mobning eller lignende:
Rejsen indledes som regelmed, at forældre oplever
mobning eller lignende på uddannelsesinstitutionen. I nogle tilfælde orienteres forvaltningen om
dette, mens forældre i andre tilfælde informerer elevens klasselærer. Rejsen kan i princippet også
indledes af institutionen, men det forekommer sjældent i praksis.
2: Forældre informerer klasselæreren:
Når forældre informerer klasselæreren om mobningen,
resulterer det ofte i en løbende uformel dialog mellem de to parter. Her fortæller forældre om
omstændighederne med henblik på at finde en løsning på problematikken i samarbejde med
læreren. I nogle tilfælde inddrages institutionslederen i dialogen.
A: Manglende kendskab til institutionens handlepligter:
Analyserne peger på, at flere forældre ikke
kender til institutionens handlepligter, og dermed opfatter den uformelle dialog eller et skoleskift
som de eneste muligheder. Dette skaber asymmetri i vidensgrundlaget, og begrænser forældre og
elevers mulighed for at holde institutionen til ansvar for deres lovmæssige forpligtigelser.
3: Forældre oplever manglende håndtering:
Såfremt forældre ikke er tilfredse med klasselæreren
og/eller institutionslederens håndtering af situationen, involveres andre forældre ofte i sagen.
Enten fordi andre forældres børn er involverede i problematikken, og man derfor forsøger at løse
problematikken i forældregruppen. Eller fordi forældrene gerne vil høre
–
og ofte bekræftes i
–,
om
andre forældre deler deres opfattelse af problematikken.
B: Risiko for grupperinger i forældregruppen:
Involveringen af øvrige forældre, kan bidrage til at
skabe grupperinger i forældregruppen, der forstærkes over tid, og ofte komplicerer problematikken
yderligere (Se nøgleafsnit 2).
4: Institutionsleder orienteres og undersøger sagen:
Hvis institutionslederen ikke allerede er
involveret, orienteres vedkommende om forældrenes oplevelse af en utilstrækkelig håndtering af
mobbeproblematikken fra
institutionens
side. Institutionslederen igangsætter en undersøgelse af
sagen.
40
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0042.png
C: Uklarhed om undersøgelsestilgang:
Analyserne viser, at der kan være tvivl om hvordan
institutionslederen bør undersøge sagen. Dette kan være på grund af uklarhed i lovgivningen om
forholdet mellem undersøgelse og konstatering af mobning eller manglende
værktøjer/mobbeforståelse (Se afsnit 2.3.6 ).
D: Tiden går:
De forudgående punkter kan i nogle tilfælde strække sig over flere måneder, hvor
forældrene oplever mere og mere kommunikation frem og tilbage, og mindre handling. I de tilfælde
bliver forældrene frustreret og det fremadrettede samarbejde udfordret.
5: Sagen vurderes ud fra antimobbebestemmelser:
I henhold til den gældende lovgivning er det
reelt op til ledelsen af vurdere, hvorvidt en situation på
institutionen
kan karakteriseres som
mobning
20
. Først når han vurderer, at dette er tilfældet, aktiveres handlepligterne. Lederen kan dog
også vælge at uddelegere kompetencen, til at konstatere mobning, til andet personale på
institutionen.
Vores case-eftersyn peger dog på, at det er mest udbredt, at lederen afgør
spørgsmålet.
E: Begrænset kendskab til undervisningsmiljøloven:
Såfremt institutionslederen ikke har indgående
kendskab til undervisningsmiljøloven og inspirationsmaterialer/sagspraksis fra DCUM, kan sagen
risikere at blive vurderet på uoplyst grundlag.
6.1: Mobning eller lignende konstateres og handleplan udarbejdes:
Institutionslederen konstaterer,
at problematikken kan karakteriseres som mobning eller lignende, og iværksætter udarbejdelsen af
en handlingsplan.
6.2: Mobning eller lignende konstateres ikke:
Institutionslederen konstaterer, at der ikke er tale om
mobning eller lignende, men iværksætter eventuelt andre trivselsinitiativer.
F: Begrænset kendskab:
Begrænset kendskab til lovbestemmelser medvirker til, at
institutionsledelsen i nogle tilfælde ikke udarbejder en skriftlig handlingsplan eller måske i mindre
grad betoner inddragelsen af forældrene i processen.
7.1: Forældre er utilfredse med handlingsplan:
Der kommer potentielt en klagesag, såfremt
institution
og forældre ikke kan blive enige om handlingsplanens indhold og udførsel.
7.2: Forældre er tilfredse med handlingsplan:
Der kommer ikke en klagesag.
7.3: Forældre er utilfredse skoleleders vurdering:
Der er potentielt en klagesag, såfremt
institution
og forældre ikke kan blive enige om vurderingen af situationen.
8: Forældre gøres opmærksom på klagemulighed:
Forældrene får kendskab til klagemuligheden.
G: Brist i oplysningspligt:
Analyserne peger på, at forældrene ikke altid vejledes i forhold til deres
klagemuligheder.
2.3.4
Kendskab til handlingsplanerne
I dette afsnit sættes fokus på forældrenes og institutionernes kendskab til lovkravet om, at
institutionerne skal udarbejde en handlingsplan i tilfælde af mobning, samt i hvilken grad
handlepligterne aktiveres, når der konstateres mobning.
20
Lovteksten åbner op for at det også kan være forældremyndighedsindehaver der kan konstatere mobning, men i
praksis er det stadig kun lederen, der kan få skolen til at udarbejde en handlingsplan. Derved er det lederens vurdering
der i sidste ende afgør, om handlepligterne skal aktiveres.
41
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0043.png
Som det fremgår af nedenstående figur, har folkeskolerne størst kendskab til lovkravet. 83 pct. af
folkeskolerne angiver således, at de kender til lovkravet, og at de har et indgående kendskab dertil,
mens yderligere 16 pct. af folkeskolerne har hørt om lovkravet, uden at have et indgående
kendskab hertil. 12 pct. af efterskolerne har aldrig hørt om lovkravet, og er dermed den
institutionstype, som har det laveste kendskab til lovkravet.
Forældrene har et ringere kendskab til lovkravet end institutionerne. 33 pct. af forældrene har
aldrig hørt om lovkravet. 11 pct. af forældrene har hørt om lovkravet, og har et indgående
kendskab dertil, mens 57 pct. har hørt om lovkravet uden at have et indgående kendskab.
Analysen viser desuden, at der ikke er signifikant forskel i kendskab på tværs af forældrenes
uddannelsesniveau.
Figur 19 - Hvor godt er dit kendskab til elementerne i lovgivningen?
–
Skoler skal udarbejde en handlingsplan i
tilfælde af mobning
Folkeskoler
83%
77%
75%
16%
22%
21%
2%
1%
4%
Gymnasier og hf
Specialskoler
Erhvervsskoler
Ungdomsskoler
Friskoler og private grundskoler
74%
68%
64%
51%
71%
38%
20%
28%
35%
7%
4%
1%
12%
Efterskoler
Total
25%
4%
Har hørt om lovkravet, og har et indgående kendskab til det
Har hørt om lovkravet, men har ikke et indgående kendskab til det
Har aldrig hørt om lovkravet
Kilde:
Institutionssurvey, n=452. Note:
Spørgsmålsformulering: “Hvor godt er dit kendskab til elementerne i
lovgivningen?/ - Skoler skal udarbejde en handlingsplan i tilfælde af mobning”
2.3.5
Anvendelse af handlingsplaner
Der er variation i, hvor ofte institutioner udarbejder en handlingsplan i forbindelse med
håndteringen af mobbesagerne. Af nedenstående figur fremgår det, at 44 pct. af institutionerne
overordnet angiver, at de altid eller ofte udarbejder en handlingsplan i tilfælde af mobning.
Specialskolerne er den institutionstype, der oftest udarbejder en handlingsplan i tilfælde af
mobning (80 pct.), mens dette gør sig gældende for 54 pct. af folkeskolerne, 30 pct. af
erhvervsskolerne og 31 pct. af efterskolerne
21
. Det fremgår ligeledes, at 26 pct. af folkeskolerne og
41 pct. af gymnasierne sjældent eller aldrig udarbejder en handlingsplan i tilfælde af mobning eller
mobbelignende tilfælde. Beslutninger om dette kan skyldes flere komplekse faktorer, der belyses
kvalitativt i afsnit 2.3.6 .
21
Analyser viser desuden, at institutioner med en bred antimobbestrategi hyppigere udarbejder handlingsplaner.
42
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0044.png
Figur 20 - Hvor ofte bliver der udarbejdet en handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer
på skolen?
Specialskoler
Ungdomsskoler
Folkeskoler
Friskoler og private grundskoler
Gymnasier og hf
Efterskoler
Erhvervsskoler
Total
Altid
Ofte
40%
40%
10% 5%
5%
32%
24%
23%
22%
18%
17%
23%
Sommetider
9%
30%
21%
19%
13%
13%
14%
13%
19%
9%
27%
20%
23%
28%
28%
9%
9%
6%
7%
5%
9%
13%
10%
11%
22%
9%
10%
16%
11%
21%
Sjældent
22%
13%
Aldrig
13%
15%
23%
Ved ikke
Kilde:
Institutionssurvey, n=397. Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor ofte bliver der udarbejdet en handlingsplan i
tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer på skolen?”. Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som angiver, at
skolen har haft mobning eller mobbelignende situationer på skolen
De institutioner, der har angivet, at de udarbejder en handlingsplan, er efterfølgende blevet spurgt
til, hvor ofte de udarbejder en handlingsplan, hvis læreren på institutionen opdager, at der er
mobning uden den mobbede elev, selv har henvendt sig. Her ses det, at 53 pct. af ungdomsskoler
altid udarbejder en handlingsplan. Derimod udarbejder 26 pct. af erhvervsskolerne og de frie og
private grundskoler altid en handlingsplan, hvis en lærer opdager mobning på institutionen. De
institutioner, der har angivet, at lærerne på institutionen ikke har opdaget mobning uden eleven har
henvendt sig, er fratrukket udregningen i nedenstående figur.
Figur 21
–
Hvor ofte udarbejder I en handlingsplan, hvis læreren opdager mobning uden henvendelse fra elev
eller forældre?
Ungdomsskoler
Specialskoler
35%
34%
33%
30%
53%
35%
36%
24%
28%
18%
18%
18%
23%
28%
24%
12%
12%
7%
11% 4%
16%
2%
Folkeskoler
Efterskoler
Gymnasier og hf
Friskoler og private grundskoler
Erhvervsskoler
Total
Altid
Ofte
26%
26%
32%
Sommetider
36%
22%
30%
Sjældent
Aldrig
32%
48%
27%
Ved ikke
6%
4%
9% 1%
Kilde:
Institutionssurvey, n=299. Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor ofte udarbejder I en handlingsplan, hvis læreren
opdager mobning uden henvendelse fra elev eller forældre?”. Spørgsmålet er
kun stillet til skoler, som angiver, at skolen
har haft mobning eller mobbelignende situationer på skolen og de i et omfang udarbejder handlingsplaner i tilfælde af
mobning. De skoler, som angiver, at læreren ikke har opdaget mobning uden henvendelse fra elev eller forældre, er
fratrukket udregningen.
Derudover er institutionerne blevet spurgt til antallet af henvendelser, de har modtaget fra forældre
eller elever vedrørende mobning samt hvor mange handlingsplaner, de har udarbejdet i
43
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0045.png
indeværende skoleår. Af nedenstående figur fremgår andelen af henvendelser fra forældre eller
elever, som har ført til, at institutionen udarbejder en handlingsplan på baggrund heraf.
Overordnet udarbejder 59 pct. af institutionerne en handlingsplan i alle de tilfælde, hvor de
modtager en henvendelse vedrørende mobning fra forældre eller elever. Henholdsvis 56 pct. af
folkeskolerne og 57 pct. af de frie grundskoler udarbejder en handlingsplan i alle de tilfælde, hvor
de har modtaget en henvendelse. Gymnasierne og hf er den institutionstype med den højeste
andel, som altid (65 pct.) udarbejder en handlingsplan, når de modtager henvendelser fra forældre
eller elever vedrørende mobning. Til sammenligning er efterskolerne den institutionstype med den
højeste andel, som aldrig udarbejder en handlingsplan, når de modtager henvendelser fra forældre
eller elever. 34 pct. af efterskolerne har ikke udarbejdet en handlingsplan i forlængelse af de
henvendelser, de har modtaget vedrørende mobning.
Figur 22
–
Udarbejdelse af handlingsplan ved henvendelse vedr. mobning fra forældre eller elever
Efterskoler (n=32)
34%
3%
59%
Gymnasier og hf (stx og hf)
(n=34)
24%
65%
Folkeskoler (n=71)
16%
13%
11%
56%
Friskoler og private grundskoler
(n=42)
12%
26%
5%
57%
Total (n=207)
19%
13%
6%
59%
Udarbejder aldrig handlingsplan, når forældre henvender sig vedr. mobning
Udarbejder handlingsplan i 1 - 25% af tilfældene
Udarbejder handlingplan i 26 - 50% af tilfældene
Udarbejder Handlingsplan i 51 - 75% af tilfældene
Udarbejder handlingsplan i 76 - 99% af tilfældene
Udarbejder altid handlingsplan, når forældre henvender sig vedr. mobning
Kilde:
Institutionssurvey, n= 207.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”Forældre eller elever, der har henvendt sig for at
oplyse os om tilfælde af
mobning på skolen”/ ”Hvor mange henvendelser har ført til, at I har lavet en konkret
handlingsplan for situationen?”
Skoler, som har modtaget henvendelser om mobning, men ikke ved hvor mange
handlingsplaner, som de har udarbejdet i forlængelse af henvendelserne, er ikke inkluderet. Der er ikke udarbejdet en
særskilt analyse af ungdomsskolerne, specialskolerne og erhvervsskolerne grundet små baser. De er dog inkluderet i
fordelingen for ’Total’.
2.3.6
Udfordringer med at konstatere mobning eller lignende
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at flere institutioner ikke altid udarbejder handlingsplaner i
tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer. I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvorfor det
er tilfældet. Den kvalitative analyse viser, at netop den manglende aktivering af handlepligterne
ofte er et stort stridspunkt på institutioner, hvor forældrene ender med at klage. Konkret sker dette,
fordi forældre og institutioner ikke kan blive enige om, hvad der kan eller ikke kan karakteriseres
44
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0046.png
som mobning. Denne tendens underbygges også af sagshistorikken hos NKMM. I alt 61 pct. af de
afgjorte sager har handlet om, at institutionen ikke ville anerkende, at der var tale om mobning, og
at handlepligterne derfor skulle aktiveres.
Når det er vigtigt at dvæle ved, hvorvidt parterne er enige om, hvorvidt der er tale om mobning eller
ej, er det fordi vores case-eftersyn også peger på, at diskussionen kan komme til at præge de
fremadrettede samarbejdsprocesser uforholdsmæssigt meget. En pædagogisk konsulent
reflekterer i nedenstående citat over, hvor meget debatten om, hvad der er og ikke er mobning,
kommer til at fylde. Hun overvejer, om institutionen i en konkret sag, kunne have deeskaleret
konflikten tidligere, hvis de havde fokuseret mindre på en principiel diskussion om dette. Dette
særligt fordi institutionen faktisk iværksatte nogle gode indsatser undervejs.
”
Vi har måske lært af det her, at skolen var for hurtig i deres retorik, til at sige, at det ikke
handlede om mobning. Men vi syntes faktisk de reagerer i deres indsatser, som de skal.
Konsulent, skoleforvaltningen
”
Når man i et skole-hjemsamarbejde bliver uenige om, hvorvidt en situation skal defineres som
mobning eller ej, kan det blive uhensigtsmæssigt på to måder:
•
For det første kan diskussionen mellem forældre og ledelse komme til at handle om,
hvorvidt der overhovedet er tale om mobning
–
og tiltag bliver mindre vigtige, idet
diskussionen for begge parter hurtigt får en principiel karakter.
For det andet kan diskussion og bevisførelse for det ene og det andet perspektiv trække i
langdrag, således at
parterne bliver slidte i relation til hinanden og får ”døve øre
overfor
hinandens perspektiver”. Dette har den virkning, at hvis sagen senere bliver til en klagesag,
har sagen allerede en lang historik eller forvægt. Dette gør det endnu mere udfordrende at
se fremad, når sagen endelig afgøres ved første instans, eller når mediering tilbydes.
•
Manglende klarhed blandt ledere om, hvordan mobning forventes
undersøgt
I den gældende lovgivning står det beskrevet, at institutionens ledelse skal udarbejde en
handlingsplan indenfor 10 dage, når ledelsen konstaterer mobning
22
. Lovgivningen udspecificerer
dog ikke rammerne for en decideret undersøgelsesfase, der skal ligge til baggrund for lederens
konstatering.
I vores case-eftersyn oplever lederne, at de har været forholdsvis usikre på, hvordan de skulle
have undersøgt forældrenes henvendelse bedre. Nogle af dem har også modtaget en afgørelse fra
NKMM om, at de skulle have undersøgt sagen bedre, før de konstaterede, at der ikke var tale om
mobning. Det er forholdsvist hyppigt, at NKMM konstaterer behov for bedre undersøgelse i sager,
der handler om mobbeuenighed.
Lederne oplever, at de i en travl hverdag får mange henvendelser, som man i en ideel verden
kunne undersøge. Samtidig må de prioritere deres ressourcer der, hvor de skaber mest værdi.
Konkret betyder det, at institutionsledelsen i forhold til at lave en tilbundsgående undersøgelse,
som de kan konstatere mobning på baggrund af, hele tiden skal afveje, hvordan de vil afdække en
potentiel mobbesituation. Disse overvejelser viser sig konkret i tre afvejninger:
45
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0047.png
Infoboks 3
–
Afvejninger af ressourcer versus prioritering af undersøgelser
Dilemmaet:
1.
Afvejning af iværksættelse:
Skal undersøgelse iværksættes?
2.
Afvejning af omfang:
Hvilke og hvor mange kilder er nødvendige for at have et
oplyst grundlag til at konstatere mobning?
3.
Afvejning af ”beviser”:
Hvad betyder det for min konstatering hvis undersøgelsen er
tvetydig
–
eller hvad hvis der er viden, jeg ikke kan få fat i, eller ikke ved eksisterer?
Den første afvejning
handler om, hvordan man beslutter sig for at indlede en undersøgelse. På
den ene side oplever ledere, når de har modtaget en afgørelse fra klageinstansen, at der er
omfangsrige juridiske forventninger til, hvordan de skal undersøge mobning. På den anden side
oplever de, at selvom en større undersøgelse i tilfældet af den specifikke klagesag måske ville
være hensigtsmæssigt, når man kigger tilbage, så vil det ikke altid være tilfældet. En leder sætter
dette på spidsen i nedenstående citat. Konkret udtrykker citatet, at ledere i hverdagen laver små
cost-benefit-analyser, hvor de forsøger at sætte en minimumsgrænse for, hvornår man som leder
bør prioritere ressourcer til at undersøge, om en given hændelse er udtryk for mobning eller ej.
”
”
Jeg laver ikke et sociogram, fordi der er en, der ikke bliver spillet i fodbold.
”
Skoleleder
Et andet hensyn, der også kan tale imod iværksættelsen af en dybdegående undersøgelse, kan
være mere pragmatisk. I følgende citat fortæller en skoleleder, at han godt kunne se, at en
situation kunne tolkes som mobning. Alligevel vurderede han, at situationen lå længere tilbage og
var under opblødning. Han var derfor bange for at en decideret undersøgelse med interview af de
pågældende elever ville få mobningen til at blusse op igen:
Men hvis vi skal sætte den store undersøgelse i gang i klassen, kommer vi så til at puste til
nogle gløder, som er ved at blive pustet ud? Sætter vi fokus på et problem, som ikke eksisterer
længere?
Skoleleder
”
Den anden afvejning
sker i de tilfælde, hvor lederen har besluttet sig for at undersøge en
hændelse nærmere. Her skal det afvejes, hvor omfattende en undersøgelse skal være, før man
som leder har et oplyst grundlag til at kunne konstatere, om situationen er mobning eller lignende. I
den forbindelse fortæller en skoleleder, der har fået en afgørelse om, at situationen skulle være
undersøgt bedre, at han er i tvivl om, hvornår en undersøgelse bør stoppe.
”
Jeg syntes altid man skal undersøge tingene. Og det syntes jeg også vi har gjort
–
med
lærerne, pigen selv og trivselsundersøgelserne
–
vi har haft mange kilder ind omkring, som
bare ikke er enslydende. Mor har sagt: Hvad skal der til for at blive hørt? Og jeg siger, at jeg
hører hende
–
jeg er bare ikke enige i dine betragtninger.
Skoleleder
”
Ligeledes fremgår det af citatet, at de kilder, skolelederen inddrog i undersøgelsen, ikke gav et
enslydende
billede af, om der var mobning på spil eller ej. Han kunne derfor ikke erklære sig enig i
forælderens betragtninger. Det illustrerer derfor også, at lederen har behov for at se klare beviser
46
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0048.png
for, at der er tale om mobning, før handlepligterne aktiveres. I den forbindelse henviser flere af
skolelederne til, at den mest afgørende forskel mellem drilleri og mobning er, at mobning er en
”systematisk
udelukkelse fra fællesskabet” eller
”systematisk
forfølgelse”. Skolelederen vil derfor
have, at skolens undersøgelse skal udpege et mere strukturelt problem, før ledelsen vil definere
det som mobning.
I sager, hvor ledelsen har vurderet, at en situation ikke kan karakteriseres som mobning, henviser
lederne til en række begrundelser som grundlag for deres afgørelse. De mest brugte begrundelser
er som følger:
•
•
•
Lærerne og andre forældre genkendte ikke billedet
Trivselsmålingerne på klassen pegede ikke på nogle problemer
Positioneringskampe er naturlige i børnefællesskaber
Forældrenes modargument er, at lederne ikke nødvendigvis kan se, at der er en strukturel eller
gentagen udelukkelse på spil. Dette skyldes ifølge forældrene, at den mobning børnene oplever,
foregår subtilt, i lukkede fora på sociale medier eller delvis uden for skolen. De oplever, at ledernes
undersøgelsesomfang eller metoder ikke opfangede dette i deres sag. En leder fortæller, at det er
en generel udfordring at vide, hvad der sker i de unges liv
–
både som skole og forældre.
”
Hvis det er digital mobning, udenfor skoletid
–
det ligger næsten udenfor vores
indflydelsessfære. Men ting bliver tit komplekst eller usynligt for os
–
vi ser jo ikke hvad de
foretager sig på snapchat eller instagram.
Skoleleder
”
Dette repræsenterer
den tredje afvejning
som lederne står overfor. Givet, at det
fællesskabsorienterede mobbesyn pointerer mobningens nuancerede og mere subtile natur, bliver
det naturligt mere udfordrende at afdække det. Derfor bliver den sidste afvejning spørgsmålet om,
hvordan man afgør om en situation er mobning eller lignende, hvis billedet er tvetydigt og der er
data, man ikke kan tage til indtægt for afgørelsen.
Ledere og forældre er enige om det fællesskabsorienterede
mobbesyn
–
men har subjektive mobbeforståelser i praksis
Som tidligere angivet, havde forskere og børneorganisationer i forbindelse med
lovbestemmelsernes implementering advokeret for et nyt
fællesskabsorienteret mobbesyn,
der
kunne erstatte det gamle
individualiserede mobbesyn
(Se Indledning og baggrund).
Der er bred enighed på de besøgte skoler og forvaltninger om, at det fællesskabsorienterede
mobbesyn bringer værdi. Skolerne kender til det, og henviser i interviewene til forskningen, når de
taler om definitioner af mobning i forbindelse med udarbejdelsen af antimobbestrategier. I
spørgeskemaet har vi også spurgt uddannelsesinstitutionerne, om de er mest enige med den
individualiserede eller fællesskabsorienterede beskrivelse af mobning. 87 pct. svarer på tværs af
institutionerne, at de er mest enige i den definition af mobning, som er udtryk for et
fællesskabsorienteret syn på mobning
23
. Det er i overensstemmelse med en aktuel undersøgelse,
der viser, at læreres forståelser af mobning har rykket sig fra et mere individorienteret til et
23
Analysen viser i den forbindelse, at der hyppigere udarbejdes handlingsplaner ifm. tilfælde af mobning på institutioner,
som er mest enig i det fællesskabsorienterede mobbesyn.
47
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0049.png
fællesskabsorienteret syn på mobningens baggrunde
24
. Særligt en høj andel af folkeskolerne
tilkendegiver at have et fællesskabsorienteret mobbesyn. Det hænger sandsynligvis sammen med,
at forvaltningerne har været med til at udbrede kendskabet til det fællesskabsorienteret mobbesyn i
folkeskolerne i samarbejde med børneorganisationerne.
Figur 23
–
Hvilken af de to hovedbeskrivelser af mobning er du mest enig i?
Friskoler og private grundskoler
23%
77%
Efterskoler
19%
81%
Gymnasier og hf
13%
87%
Erhvervsskoler
13%
87%
Specialskoler
11%
89%
Folkeskoler
7%
93%
Ungdomsskoler
4%
96%
Total
13%
87%
Mobning er et negativt forhold mellem en udøver og et offer
Mobning er en social dynamik, hvor én eller flere lukkes ude af fællesskabet
Kilde:
Institutionssurvey, n=452.
Note:
Spørgsmålsformulering: “Hvilken af de to hovedbeskrivelser af mobning er du
mest enig i?”
Selvom der er et fælles mobbesyn og en definition på det strategiske niveau, betyder det dog ikke
nødvendigvis, at mobbeansvarlige på institutionen og forældre har en fælles forståelse af, hvad
mobning er
i praksis.
Dette kan ses, når de mobbeansvarlige på institutionerne og forældrene i
spørgeskemaet er blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om, hvad mobning er, og
hvad det skyldes (Se Figur 24). Her ses det, at besvarelserne fordeler sig forholdsvist bredt på
flere af udsagnene, hvilket vidner om et varieret mobbesyn på tværs af parterne. Desuden fremgår
det, at både forældrene og institutionerne i højest grad forbinder mobning med de
fællesskabsorienterede udsagn (manglende sammenhold i skolen/på holdet, manglende tolerance
og åbenhed for forskellighed). Samtidig lader det til, at institutionerne har et stærkere
fællesskabsorienteret mobbesyn end forældrene. For eksempel er 70 pct. af forældrene helt eller
delvist enige i, at mobning skyldes manglende tolerance og åbenhed for forskellighed, mens 81
pct. af institutionerne er enige i samme udsagn.
De største forskelle mellem forældrenes og institutionernes mobbesyn ses ved de mere
individorienterede udsagn. Her fremgår det, at forældrene generelt har et mere individorienteret
syn på, hvad mobning skyldes. Det kommer for eksempel til udtryk, når 51 pct. af forældrene
24
Hansen, H.R & Nielsen. J.C. (2020): Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen. En undersøgelse i
befolkningen og blandt lærere og skolepædagoger
48
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0050.png
angiver, at de er enige i, at mobning skyldes aggressive børns trang til at dominere andre, mens
21 pct. af institutionerne er enige i dette udsagn.
Figur 24
–
Hvor enig eller uenig er du i, at skolemobning skyldes...
Manglende sammenhold i skoleklassen/på holdet
22%
16%
20%
17%
13%
26%
38%
55%
38%
61%
12%
20% 5%
21%
13%
5%
Manglende tolerance og åbenhed for forskellighed
Forældre
En ’mig, mig, mig'-adfærd
hos nutidens
børnegeneration
Mangelfuld opdragelse hjemmefra
Aggressive børns trang til at dominere andre
53%
21%
28%
17%
14% 10%
5%
16%
7%
22%
Naturens orden, hvor de ”stærkeste overlever”
6%
Manglende sammenhold i skoleklassen/på holdet
Manglende tolerance og åbenhed for forskellighed
En ’mig, mig, mig'-adfærd
hos nutidens
børnegeneration
Mangelfuld opdragelse hjemmefra
28%
26%
28%
38%
19%
12%
21%
21%
20%
22%
62%
55%
22%
20%
5%
11% 6%
22%
15%
Skoler
23%
27%
Aggressive børns trang til at dominere andre
Naturens orden, hvor de ”stærkeste overlever”
29%
44%
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde:
Institutionssurvey, n=452: Forældresuevey=515.
Note:
Spørgsmålsformulering: “Hvor enig eller uenig er du i, at
skolemobning skyldes...”
Fundene peger på, at der mange steder er en fælles forståelse af mobning på det strategiske
niveau. Men denne fælles forståelse afspejles ikke altid i praksis. Dette stemmer overens med de
sager, vi har gennemgået. Her har et omdrejningspunkt ofte været, at ledere ikke ville anerkende,
at der var tale om mobning. Hvis forældre og ledere har forskellige mobbeforståelser, kan det være
en udfordring at blive enige om situationens grundlæggende karakter.
2.3.7
Når handlepligterne aktiveres: Udarbejdelser af
undersøgelser og handlingsplaner
I dette afsnit ser vi nærmere på processen omkring institutionernes aktivering af handlingsplanen i
tilfælde af mobning. Dette indebærer analyser af hvilke aktører, der henholdsvis bliver inddraget i
udarbejdelsen af handlingsplanen og i undersøgelsen af mobbesituationen, hvad der bliver
49
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0051.png
dokumenteret og noteret i planen, samt hvilke aktiviteter, der igangsættes af institutionerne for at
bringe mobningen til ophør.
I forbindelse med den gældende lovgivning er det op til ledelsen af konstatere, hvorvidt en situation
på institutionen kan karakteriseres som mobning, hvormed handlepligterne skal aktiveres. I de
fleste tilfælde betyder dette i praksis, at lederen først får en henvendelse om en potentiel
mobbesituation fra lærere eller forældre, som skal undersøges. Af figuren nedenfor fremgår det,
hvor ofte institutionerne vurderer at bringe forskellige aktører i spil, før de afgør om der er tale om
mobning.
Figuren angiver, at det typisk er eleverne, lærerne, ledelsen og forældrene, der inddrages i
undersøgelsen af mobbesituationen. På 84 pct. af institutionerne inddrages de involverede elever
altid i undersøgelsen af situationen, mens forældrene til de involverede elever altid inddrages på
45 pct. af institutionerne. Aktører, der ikke direkte er involveret i mobbesituationen, inddrages i
mindre grad i undersøgelsen af mobbesituationen.
Figur 25 - Hvor ofte bliver følgende aktører inddraget i
undersøgelsen
af de konkrete tilfælde af mobning eller
mobbelignende situationer?
De involverede elever
Lærer(e)
84%
83%
75%
45%
37%
24%
10%
17%
7%
5%
32%
30%
28%
24%
33%
44%
52%
46%
59%
32%
45%
13%
25%
40%
30%
13% 1%
14% 1%
21%
2%
2%
1%
Skoleledelsen
Forældrene til de involverede elever
Eleverne i den gruppe/klasse, hvor der foregår
mobning eller mobbelignende situationer
Trivselskonsulent(er)
Socialrådgiver(e)
Alle forældre i klassen
Skolebestyrelsen
Ekstern(e) rådgiver(e)
3%
16% 4%
2%
14% 2%
14%
15%
7%
8%
18%
9%
Elevrådet
4%
Er inddraget hver gang
Har været inddraget i et fåtal af gangene
Ved ikke
Har været inddraget i de fleste tilfælde
Har aldrig været inddraget
Kilde:
Institutionssurvey, n= 319. Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor ofte bliver følgende aktører inddraget i
undersøgelsen
af de konkrete tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer?” Spørgsmålet er kun stillet til skoler,
som angiver, at skolen i et omfang udarbejder handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer
Når man ser på hvilke aktører, der inddrages i selve udarbejdelsen af handlingsplanen, er det i
højest grad lærerne og ledelsen på institutionen, som inddrages. På 51 pct. af institutionerne
inddrages de involverede elever hver gang i udarbejdelsen af handlingsplanen, mens forældrene
50
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0052.png
inddrages hver gang på 28 pct. af institutionerne. Eleverne og forældrene inddrages således i
mindre grad i selve udarbejdelsen af handlingsplanen end i undersøgelsen af mobbesituationen.
Af figuren nedenfor fremgår det, at særligt forældrene bliver inddraget i varierende grad. 49 pct. af
institutionerne inddrager forældrene hver gang eller i de fleste tilfælde, mens 46 pct. af
institutionerne inddrager dem et fåtal af gange eller aldrig.
Figur 26 - Hvor ofte bliver følgende aktører inddraget i selve
udarbejdelsen
af konkrete handlingsplaner i tilfælde
af mobning eller mobbelignende situationer?
Lærer(e)
Skoleledelsen
De involverede elever
Forældrene til de involverede elever
Eleverne i den gruppe/klasse, hvor der foregår
mobning eller mobbelignende situationer
Trivselskonsulent(er)
Socialrådgiver(e)
28%
22%
21%
51%
74%
73%
29%
21%
32%
22%
13%
29%
30%
29%
19% 3%
2%
3%
20% 3%
2%
3%
8% 7%
4%
17%
5%
11%
4%
15%
7%
22%
24%
52%
52%
66%
54%
17%
19%
10%
10%
Ekstern(e) rådgiver(e)
4%
Skolebestyrelsen
4% 19%
Alle forældre i klassen
5%
Elevrådet
2% 18%
Er inddraget hver gang
Har været inddraget i et fåtal af gangene
Ved ikke
30%
70%
10%
Har været inddraget i de fleste tilfælde
Har aldrig været inddraget
Kilde:
Institutionssurvey, n= 319. Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor
ofte bliver følgende aktører inddraget i selve
udarbejdelsen af konkrete handlingsplaner i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer?”
Spørgsmålet er kun
stillet til skoler, som angiver, at skolen i et omfang udarbejder handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende
situationer.
Når forældrenes inddragelsesgrad på tværs af de forskellige institutionstyper undersøges, viser det
sig, at skolerne har forskellig praksis i forhold til, hvor ofte forældrene inddrages i undersøgelsen af
mobningen og i selve udarbejdelsen af handlingsplanen. Forældrene inddrages generelt oftest i
processen i folkeskolerne, de frie- og private grundskoler og i specialskolerne. 99 pct. af
folkeskolerne angiver, at forældrene inddrages i undersøgelsen af mobbesituationen hver gang
eller i de fleste tilfælde, mens 74 pct. af folkeskolerne inddrager forældrene i selve udarbejdelsen
af handlingsplanen.
Ungdomsuddannelserne udgør de institutionstyper, der i lavest grad inddrager forældrene i
processen omkring undersøgelsen af mobning og i udarbejdelsen af handleplanen. Dette er
forventet givet, at elevgruppen er ældre. Henholdsvis 31 pct. af gymnasierne og 35 pct. af
erhvervsskolerne inddrager forældrene i undersøgelsen af mobbesituationen. Når det kommer til
51
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0053.png
udarbejdelsen af handlingsplaner, inddrager 10 pct. af erhvervsskolerne og 15 pct. af gymnasierne
forældrene hver gang eller i de fleste tilfælde.
Figur 27
–
Inddragelse af
forældre til de involverede elever
ift.
undersøgelse
af mobningen og
udarbejdelse
af de
konkrete handlingsplaner
Erhvervsskoler mv. (eud, eux, hhx, htx)
10%
41%
41%
32%
28%
22%
41%
41%
26%
22%
26%
22%
28%
7%
Gymnasier og hf (stx og hf)
5%10%
Specialskoler
32%
28%
24%
39%
46%
5%
5%
Udarbejdelse af
handlingsplan
Ungdomsskoler
Efterskoler
Friskoler og private grundskoler
Folkeskoler
6%
17%
17%
11%
12%
22% 2%
24%
Erhvervsskoler mv. (eud, eux, hhx, htx)
Gymnasier og hf (stx og hf)
14%
8%
21%
23%
63%
33%
37%
67%
70%
52%
48%
10%
15%
7%
32%
5%
6%
6%
11%
31%
29%
2%
Undersøgelse
af mobning
Specialskoler
Ungdomsskoler
Efterskoler
Friskoler og private grundskoler
Folkeskoler
56%
52%
Er inddraget hver gang
Har været inddraget i et fåtal af gangene
Ved ikke
Har været inddraget i de fleste tilfælde
Har aldrig været inddraget
Kilde:
Institutionssurvey, n= 319.
Note:
Spørgsmålsformulering:
”Hvor ofte bliver følgende aktører inddraget i selve
udarbejdelsen af konkrete handlingsplaner i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer?”/
”Hvor
ofte bliver
følgende aktører inddraget i undersøgelsen af de konkrete tilfælde af mobning
eller mobbelignende situationer?” –
Forældre til de involverede elever. Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som angiver, at skolen i et omfang udarbejder
handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer.
Inddragelse af eleverne i klassen eller gruppen, hvor der foregår mobning, er ligeledes blevet
undersøgt. Af nedenstående figur fremgår det, hvor ofte elever i klassen inddrages i henholdsvis
undersøgelsen af mobning og i udarbejdelsen af handlingsplanen fordelt på folkeskoler, gymnasier
og erhvervsskoler. Figuren viser, at der ikke er samme institutionelle forskelle mellem
institutionerne, som det var tilfældet for inddragelse af forældrene. Det ses samtidig, at der er
interne forskelle på institutionerne
–
særligt i forhold til inddragelse i udarbejdelsen af
handlingsplanen. Her ses det eksempelvis, at 24 pct. af erhvervsskolerne inddrager elever i
klassen i tilfælde af mobning hver gang, 21 pct. inddrager dem i de fleste tilfælde, 38 pct. et fåtal af
gange, mens 10 pct. af erhvervsskolerne angiver, at de aldrig er blevet inddraget.
52
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0054.png
Figur 28
–
Inddragelse af eleverne i den gruppe/klasse, hvor der foregår mobning ift.
undersøgelse
af
mobningen og
udarbejdelse
af de konkrete handlingsplaner
Erhvervsskoler mv. (eud, eux, hhx, htx)
Gymnasier og hf (stx og hf)
24%
16%
24%
21%
26%
39%
38%
38%
25%
10%
18%
2%
4%
Udarbejdelse af
handlingsplan
Folkeskoler
Erhvervsskoler mv. (eud, eux, hhx, htx)
41%
25%
42%
49%
45%
7%
21%
Undersøgelse af
mobning
Gymnasier og hf (stx og hf)
Folkeskoler
47%
9%
Er inddraget hver gang
Har været inddraget i et fåtal af gangene
Ved ikke
Har været inddraget i de fleste tilfælde
Har aldrig været inddraget
Kilde:
Institutionssurvey, folkeskoler n=97; Gymnasier og hf n=61; Erhvervsskoler n=29. Note: Spørgsmålsformulering:
”Hvor ofte bliver følgende aktører inddraget i selve udarbejdelsen af konkrete handlingsplaner i tilfælde af mobning eller
mobbelignende situationer?”/ ”Hvor ofte bliver følgende aktører inddraget i undersøgelsen af de konkrete tilfælde af
mobning eller mobbelignende situationer?” –
Eleverne i den gruppe/klasse, hvor der foregår mobning eller
mobbelignende situationer'. Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som angiver, at skolen i et omfang udarbejder
handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer.
Der er ikke faste formkrav til, hvad en handlingsplan skal indeholde. DCUM opfordrer dog i deres
praksis til, at den kommer omkring en række emner. Herunder kan det eksempelvis nævnes, at
handlingsplanen bør:
•
•
•
Beskrive en klar sammenhæng mellem beskrivelser af situationen og indsatserne
Beskrive indsatser rettet imod alle grupper omkring eleven jf. det fællesskabsorienterede
mobbesyn
Opstille klare mål for handlingsplanen og strategi for løbende opfølgning.
I spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at der er forskel på hvilke emner, institutionerne lægger
vægt på at skriftliggøre i deres handlingsplan. 86 pct. af institutionerne dokumenterer i høj grad
eller nogen grad, hvem der har ansvar for indsatsen, og hvad man vil opnå med den.
De emner, som institutionerne i mindst grad dokumenterer i handlingsplanen, er emner, som
omhandler hvordan de fastholder succeser, eller hvordan forældrene oplever mobbesituationen.
Omkring halvdelen af institutionerne dokumenterer i høj eller i nogen grad, hvordan institutionen
skal fastholde de succeser, som de har opnået i forløbet. Samtidig dokumenterer 44 pct. af
institutionerne, hvordan forældrene oplever mobbesituationen. Næsten halvdelen af institutionerne
(45 pct.) dokumenterer i mindre grad eller slet ikke, hvordan forældrene oplever mobbesituationen.
Analysen viser desuden, at der er institutionelle forskelle i forhold til at dokumentere forældrenes
oplevelse af mobning samt hvordan succeser fastholdes i handlingsplanen.
53
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0055.png
Ungdomsuddannelserne dokumenterer i lavest grad, hvordan forældrene oplever mobningen.
Henholdsvis 8 pct. af gymnasierne og 17 pct. af erhvervsskolerne dokumenterer i høj grad eller i
nogen grad, hvordan forældrene oplever mobningen. Det er ikke overraskende institutionerne på
grundskoleniveauet, som i højest grad dokumenterer forældrenes oplevelse af mobning i
handlingsplanen. Der er dog også forskel på, i hvilken grad institutionstyperne på
grundskoleniveauet dokumenterer dette. Efterskolerne er den institutionstype på
grundskoleniveau, som i lavest grad foretager dokumentation (37 pct.), og folkeskolerne og de frie
og private grundskoler (63 pct.) er dem, som i højest grad dokumenterer. Når vi ser på i hvilken
grad institutionerne dokumenterer en plan for, hvordan succeser fastholdes, er det igen
ungdomsuddannelserne, som i lavest grad foretager denne type dokumentation. Forskellene
mellem institutionerne er dog marginale.
Figur 29 - En handlingsplan om en konkret sag kan udarbejdes på forskellige måder. Hvad bliver typisk
nedfældet skriftligt (dokumenteret) i planen?
Hvem på skolen der har ansvar for indsatsen
Hvad I gerne vil opnå med planen
En beskrivelse af de forskellige indsatser, som skal
igangsættes
Hvad mobbeproblematikken overordnet består af
Hvordan de involverede elever overordnet oplever
mobningen
Hvilke datoer skolen følger op på handlingsplanen
Hvordan man vil evaluere, om planens mål er nået
Plan for, hvordan man fastholder de succeser, man
har opnået, så situationen ikke opstår igen
Hvordan forældrene overordnet oplever mobningen
62%
62%
52%
51%
45%
38%
37%
22%
15%
29%
37%
34%
29%
33%
24%
24%
34%
29%
34%
6%
5%
3%
6%
6%
3%
5%
6%
3%
6%
11%4%
11%
6%
3%
20%
5%
8%
7%
20% 4%
26%
7%
9%
11%
12%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde:
Institutionssurvey, n=319.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”En handlingsplan om en konkret sag kan udarbejdes på
forskellige måder. Hvad bliver typisk nedfældet skriftligt (dokumenteret) i planen?” Spørgsmålet er kun stillet til
institutioner, som angiver, at institutionen i et omfang udarbejder handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende
situationer
Forældre til børn, som har oplevet mobning, er også blevet spurgt til, hvilke aktiviteter og tiltag,
institutionen igangsatte i forbindelse med mobbesituationen.
Ifølge forældre handler 36 pct. af de igangsatte aktiviteter om den mere fællesskabsorienterede
aktivitet at involvere hele klassen i samtaler om den gode og respektfulde adfærd. 25 pct. af
forældrene angiver, at institutionen afholder møder med de involverede elever. Kun 7 pct. af
forældrene angiver, at institutionen udarbejdede en handlingsplan i forbindelse med
mobbesituationen. Dette udgør en væsentligt lavere andel sammenlignet med andelen af
institutioner, der angiver at de udarbejder en handlingsplan i forbindelse med mobning. Det kan
være et udtryk for, at forældrene er uvidende om, hvad en handlingsplan er, og at institutionen har
lavet en mundtlig handlingsplan. Det kan også skyldes, at forældrene ikke er blevet inddraget i
arbejdet omkring handlingsplanen, selvom loven ligger op til inddragelse. Uanset tyder det dog på,
54
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0056.png
at nogle institutioner kan forbedre kommunikationen omkring handlingsplanernes rammer og
indhold til forældrene.
Figur 30
–
Igangsatte skolen nogle af følgende aktiviteter, da dit barn oplevede mobning på skolen?
Skolen tog det op i undervisningen - fx gennemførte
de undervisning i god opførsel, respektfuld…
Skolen afholdt møder med de(n) involverede
elev(er)
Ekstra opsyn i pauserne
Skolen involverede hele klassen
Skolen involverede klassen i fællesskabende
aktiviteter: fx tillidsøvelser, ryste sammenturer, m.m.
Skolen ændrede placeringen af elever i klassen/på
holdet
Skolen afholdt møder med forældrene til de
involverede elever
Skærpet opsyn med utrygge steder i skolen, både
ude og inde
Mit barn fik ekstra støtte
Andet
Skolen lavede en handlingsplan
Indsatser til at forbedre lærernes kompetencer: fx
klasserumsledelse, relationsarbejde
Mit barn fik ekstra ressourcer i timerne
Skolen opdagede ikke, at mobning fandt sted
Ved ikke
Skolen havde kendskab til, at mit barn blev mobbet,
men gjorde ikke noget
25%
21%
18%
12%
12%
10%
10%
9%
36%
8%
7%
2%
1%
10%
4%
14%
Kilde:
Forældresurvey, n=105. Note: Spørgsmålsformulering: ”Igangsatte
skolen nogle af følgende aktiviteter, da dit
barn oplevede mobning på skolen?”
Spørgsmålet er kun stillet til forældre, som angiver, at de har et barn, som er blevet
mobbet inden for de seneste 3 år.
Forældrene er efterfølgende blevet spurgt til deres tilfredshed med institutionens håndtering af
mobbesituationen. 22 pct. af forældrene er meget utilfredse med institutionens håndtering af
situationen. Ikke overraskende er det i høj grad de forældre, der mener, at institutionen havde
kendskab til mobningen, men ikke gjorde noget. De forældre, som er tilfredse med institutionens
håndtering, angiver i højere grad end de utilfredse forældre, at institutionen inddragede forældrene
eller de involverede elever. Derudover viser analysen, at 29 pct. af forældrene med en
videregående uddannelse (kort, mellem eller lang videregående uddannelse) er meget utilfredse
med institutionens håndtering, mens dette gør sig gældende for 14 pct. af forældrene med en
lavere uddannelsesbaggrund (grundskole, gymnasial eller erhvervsuddannelse). Forskellen i
tilfredshed blandt forældre med henholdsvis en lav eller en videregående uddannelse er ikke
55
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0057.png
signifikant. Der skal desuden tages højde for et meget lille datagrundlag for dette spørgsmål, da
det kun er forældre, som har et barn, som har været udsat for mobning, og hvor institutionen
vidste, at mobningen fandt sted, som har fået stillet dette spørgsmål.
Figur 31
–
Hvor tilfreds eller utilfreds var du med skolens håndtering af situationen?
34%
20%
14%
22%
9%
1%
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds
eller utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke
Kilde:
Forældresurvey, n=91. Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor
tilfreds eller utilfreds var du med skolens håndtering
af situationen?”
Spørgsmålet er kun stillet til forældre, som angiver,
at de har et barn, som er blevet mobbet inden for de
seneste 3 år samt at skolen vidste, at mobningen fandt sted
Indhold i handlingsplanen
Det er et lovkrav, at institutionerne i tilfælde af mobning på institutionen skal udarbejde en
handlingsplan, som effektivt skal bringe mobningen til ophør. Indholdet i handlingsplanen, og
hvordan institutionerne i praksis vil bringe mobningen til ophør, er ikke fastsat i loven og kan derfor
variere fra institution til institution.
Der er både ligheder og forskelle i de anvendte initiativer på tværs af institutionstyper, når vi
spørger institutionerne, hvilke initiativer der iværksættes i forbindelse med udarbejdelsen af
handlingsplanen ved en mobbesag. Det initiativ som flest institutioner iværksætter i forbindelse
med handlingsplanen, er at afholde møder med de involverede parter i mobbesagen (93 pct.).
Henholdsvis 94 pct. af folkeskolerne og 90 pct. af gymnasierne afholder møder med de
involverede parter.
93 pct. af folkeskolerne involverer hele klasser i fællesskabende aktiviteter, mens det gør sig
gældende for 69 pct. af gymnasierne og hf. Der ses tilmed en væsentlig forskel mellem
folkeskolernes og gymnasiernes praksis i forbindelse med afholdelse af møder med forældrene. 92
pct. af folkeskolerne afholder møder med forældrene, mens det er 39 pct. af gymnasierne, som
anvender denne praksis.
Der er særligt forskel mellem folkeskolerne og gymnasierne, når vi ser på initiativerne ’ekstra
opsyn i pauserne’, ’skærpet opsyn med utrygge steder i skolen’ og ’ekstra ressourcer i timerne’.
Det fremgår af nedenstående figur, at en større andel af folkeskolerne iværksætter disse initiativer
sammenlignet med gymnasierne. For eksempel iværksætter 46 pct. af folkeskolerne og 2 pct. af
gymnasierne et skærpet opsyn med utrygge steder på institutionen, både ude og inde.
Disse fund peger på, at gymnasierne i mindre grad kan eller vil blande sig i elevernes relationer.
Det kan tyde på, at eleverne i nogen udstrækning betragtes som voksne, hvor det muligvis
vurderes at virke modsatrettet at blande sig som institution eller igangsætte synlige initiativer.
Figur 32 - Hvilke initiativer iværksættes typisk i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen, når der er en
mobbesag?
56
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0058.png
Afholdelse af møder med de involverede elever
Involvering af hele klasser i fællesskabende
aktiviteter: fx tillidsøvelser, ryste sammenturer, m.m.
Afholdelse af møder med forældre
Nye undervisningstiltag
–
undervisning i god
opførsel, respektfuld omgangstone, m.m.
Ændring af placeringen af elever i klassen/på holdet
76%
69%
74%
39%
93%
94%
90%
93%
92%
64%
56%
61%
58%
51%
44%
44%
3%
29%
78%
74%
Indsatser til at forbedre lærernes kompetencer: fx
klasserumsledelse, relationsarbejde
Ekstra opsyn i pauserne
Skærpet opsyn med utrygge steder i skolen, både
ude og inde
Ekstra støtte til en elev
Ekstra ressourcer i timerne
Andet
Ved ikke
Der iværksættes ingen initiativer
65%
73%
2%
26%
21%
25%
20%
5%
6%
7%
8%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
46%
41%
Total
Folkeskoler
Gymnasier og hf (stx og hf)
Kilde:
Institutionssurvey, n=319.
Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvilke
initiativer iværksættes typisk i forbindelse med
udarbejdelsen af handlingsplanen, når der er en mobbesag?”
Spørgsmålet er kun stillet til skoler, som angiver, at skolen
i et omfang udarbejder handlingsplan i tilfælde af mobning eller mobbelignende situationer.
Adgang til viden
De hyppige sammenstød af konkrete mobbeforståelser i gennemgang af sager tyder på, at
forståelseskonflikter dominerer. Det kan fjerne fokus fra problemstillingens udspring: at et barn
eller ung mistrives socialt i klassen. For at fastholde barnets trivsel, er det en forudsætning, at
ledelsen har fagligt kendskab til mobning som fænomen og klassers socialpsykologi. Det bør
derfor overvejes, hvordan man kan give ledere og lærere en sådan adgang ved for eksempel
kurser, rådgivning og efteruddannelsesforløb.
57
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0059.png
Den lokale klageafgørelse
–
Første instans
2.4.1
Loven kort fortalt
I forbindelse med den seneste revision af undervisningsmiljølovens antimobbebestemmelser, blev
det besluttet, at forældre og elever skulle have adgang til at rette en klage over
uddannelsesinstitutioner, hvis de er utilfredse med institutionens håndtering af lovbestemmelserne
eller en konkret mobbesag. Der blev i den forbindelse oprettet to klageinstanser: En lokal første
instans og en national anden instans (NKMM).
I dette kapitel sættes fokus på den lokale første instans. Den blev jf. lovbemærkningerne oprettet
med formål, at sager i videst muligt omfang skulle løses lokalt, således at NKMM blev set som
forældre og elevers sidste udvej. I loven fremgår det, at ansvaret for første instans ligger hos den
øverste ansvarsmyndighed for institutionen
–
det vil sige institutionsledelsen for de selvejende
institutioner og kommunalbestyrelsen for folkeskolerne. Den ansvarlige myndighed har dog
mulighed for at uddelegere selve sagsbehandlingen og afgørelsen til andre. For folkeskolernes
vedkommende kan det eksempelvis være sagsbehandlere, pædagogiske konsulenter eller
skoleledere.
Infoboks 4
–
Klager til den lokale første instans
Undervisningsmiljølovens Kapitel 4 a, § 7 a stk. 2:
Klage efter stk. 1 indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, bestyrelse eller
person, der har ansvar for uddannelsesstedet, vurderer, om der er grundlag for at
give klager helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud medhold, sender
den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet,
klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for
Undervisningsmiljø.
2.4.2
Delkonklusion
I dette afsnit ses på behandling i første instans. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
fremgår det, at 8 pct. af folkeskolerne har modtaget en klage fra forældre over skolens håndtering
af en mobbesituation. På den baggrund skønner vi, at der i skoleåret 2019/2020 vil være mellem
ca. 203 og 273 klager til førstebehandling på folkeskoleområdet.
Hvad angår kendskabet til den lokale første instans, virker der til at være nogle udfordringer. I
NKMMs klagesager fremgår det, at mange klager direkte til NKMM. Disse klager sendes tilbage til
kommunen, ligesom vi kan se, det har været kutyme i flere af de gennemgåede sager. Det tyder
altså på, at den lokale første instans i disse tilfælde enten har foretaget en sagsafgørelse, der har
været utydelig, at instansen ikke har handlet på forældrenes henvendelse, eller at forældrene har
klaget direkte til NKMM, uden at have vendt utilfredsheden med skolen forinden. Sidstnævnte
peger på, at forældrene således ikke har været klar over, at deres klage skal afgøres af den lokale
myndighed først. Uanset grunden viser tendensen med direkte klager, at formålet med, at sagerne
skal løses lokalt i første omgang, er udfordret af manglende viden hos forældre og eventuelt lokale
myndigheder. Selvom flere kontakter NKMM direkte uden en lokal afgørelse, får den forkerte
58
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0060.png
rækkefølge alligevel den fordel, at DCUM tidligt involveres i forløbet. Det giver grobund for nyttig
vejledning til den lokale instans om lovens bestemmelser og de forvaltningsretlige pligter
25
.
De kvalitative interviews med sagsparter og myndighedspersoner viser, at der nogle steder har
været udfordringer med at implementere tydelige procedurer for informering, behandling og
afgørelser om den lokale klagebehandling. Flere skolechefer peger på, at
antimobbebestemmelsernes betoning af klageadgange synes hentet fra socialområdet og kan give
udfordringer for de sædvanlige, mere pragmatiske arbejdsgange i en skoleforvaltning. Disse
udfordringer kan blandt andet handle om:
•
•
•
•
Manglende vejledning af forældre med hensyn til klageadgange og klageforløb
Manglende skriftlig dokumentation og journalisering af observationer, handlingsplaner og
skole-hjemkommunikation, til at danne vidensgrundlag for den lokale afgørelse
Kravet om at foretage ”midlertidige
foranstaltninger”,
også
når en klagesag er iværksat og
forløber
At klagesager ikke altid videresendes til anden instans (NKMM), selvom forældrene ikke er
enige i afgørelsen ved første instans. Det kan skyldes manglende informering om
muligheden, skoleskift eller manglende overskud
Ovenstående udfordringer kan få betydning for forældrenes oplevelse af et velfungerende system,
der har retssikkerhed som fokus. Når forældre oplever ovenstående udfordringer og senere i et
forløb finder ud af at første instans har begået fodfejl igennem eksempelvis NKMMs afgørelser,
øges deres mistillid til institution og kommune fremadrettet.
Det bemærkes også, at NKMM i 2019 stadfæster en relativt mindre andel (19 pct.) af de
oprindelige afgørelser, end de ændrer (60 pct.). NKMM vurderer altså, at første instans i flere
tilfælde har foretaget en afgørelse, de ikke var enige i.
Sagsrejsen i første instans
Nedenstående figur illustrerer sagsrejsen i forbindelse med en klagesag i første instans.
Sagsrejsen er struktureret ud fra sagsprocessens aktiviteter, markeret med tal fra 1-7. Foruden de
illustrerede aktiviteter, igangsætter skolen også de såkaldte
midlertidige foranstaltninger
i form af
tiltag med henblik på at afhjælpe mobbeproblematikken.
Figuren illustrerer både de frontstage- og backstage aktiviteter, der foregår i forbindelse med
sagsprocessen, såvel som de processer, der har til formål at understøtte en konstruktiv proces.
Desuden peger sagsrejsen på en række dilemmaer og udfordringer, markeret med bogstaver fra
A-D, der udfordrer forløbet. Begge er uddybet nedenfor.
25
Se afsnit 2.3
59
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0061.png
Figur 33
–
Sagsrejsen i første instans
1: Utilfredshed med institutions håndtering af mobbesag:
Sagsrejsen indledes med en utilfredshed
hos forældre med institutionens håndtering af en aktuel mobbesituation.
A: Vejledningspligt og inhabilitet:
Institutionen og/eller den kommunale forvaltning, har pligt til at
vejlede forældre og elever om deres klagemuligheder. Dog tyder analysen på, at denne pligt ikke
altid bliver overholdt.
2.1: Forældre indsender klage til første instans:
Forælder indsender en formel klage til første
instans, der enten tildeles en sagsbehandler på institutionen eller i den kommunale forvaltning.
Dette afgøres i den enkelte sag, og afhænger ofte af klagens karakter, herunder hvem, der klages
over.
B: Klageforståelsesdilemma:
Vores case-eftersyn peger på et dilemma i forhold til de involverede
parters klageforståelse. Dette dilemma kommer til udtryk i tvivl om, hvornår der indgives en formel
klage (Se afsnit 2.4.5.1).
2.2: Forældre indsender klage direkte til NKMM:
Opgørelser fra 2019 viser, at 76 ud af i alt 120
klagehenvendelser blev rettet direkte til NKMM
–
ofte efter en proaktiv søgning på klagemuligheder
på nettet. Dette peger på, at flere forældre og elever ikke er klar over, eller ikke er blevet vejledt
om deres muligheder, for at klage til den lokale første instans (Se afsnit 2.4.3 ).
3: Dokumentation indhentes:
I forbindelse med behandlingen af klagesagen, indhenter
sagsbehandleren dokumentation om mobbesagen og institutionens håndtering af denne fra
involverede parter i sagen, herunder institutionsleder, lærere, medarbejdere med særligt ansvar for
elevtrivsel etc.
C: Mundtlighedskultur:
Grundet begrænset tradition for notatudarbejdelse og journalisering, har
flere institutioner et begrænset dokumentationsgrundlag i forbindelse med mobbesager. Dette
udfordrer kvaliteten af behandlingen hos begge klageinstanser, hvis afgørelser netop hviler på
institutionens skriftlighed. At afgørelserne primært skal hvile på skriftlighed, og ikke retrospektive
interviews med parterne, kan nogle ledere have svært ved at forstå (Se afsnit 2.4.5.2).
60
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0062.png
4: Høring af sagens parter:
Sagsbehandleren indkalder partnerne i sagen til høringer, for at
udbygge dokumentationsgrundlaget i sagen.
D: Manglende forventningsafstemning om høringsbegreb:
Nogle forældre oplever, at forvaltningen
i mindre grad indsamlet skriftlige materialer, men ”blot” ringer til lederen for at høre
om sagen og
indhenter begrænset materiale, før de har givet institutionen medhold
5: Afgørelse i første instans:
På baggrund af den indsamlede dokumentation og de gennemførte
høringer, træffer sagsbehandleren en afgørelse i sagen. Vedkommende kan enten give klager
delvist medhold, medhold eller ikke medhold i klagen.
E: Begrænset juridisk viden:
Den rette afgørelse forudsætter, at sagsbehandleren besidder
kvalificeret juridisk viden om lovgivningen og antimobbebestemmelserne. Sidstnævnte har man
ofte ikke i forbindelse med ny lovgivning. Det er snarere noget, der opbygges efterhånden som
sager behandles på området, og der udvikles praksis i klageorganet. Dette bidrager til at opbygge
en best-practice, hvor man gennem erfaringer er blevet klogere på, hvad man gjorde godt og
mindre godt
6: Forældre modtager og forholder sig til afgørelse:
Når afgørelsen er truffet, sender
sagsbehandleren denne til klager på mail eller i e-boks. Herefter forholder klager sig til, hvorvidt de
er delvist enige, enige eller ikke enige i afgørelsen.
7.1: Klage videresendes til anden instans ved uenighed:
Hvis forældre erklærer sig ikke enig eller
delvist enig i afgørelsen i første instans, har sagsbehandleren jf. loven pligt til at sende klagen
videre til anden instans. Klagen afsluttes kun i tilfælde af enighed, mens delvis enighed påkræver
en videresending af sagen til anden instans. At klagen sendes videre til anden instans forudsætter,
at sagsbehandleren har informeret klager om deres videre klagemuligheder ved uenighed.
D: Manglende informering:
Spørgeskemaet til klagere, der har klaget direkte til DCUM og er blevet
sendt tilbage til første instans, hvor sagen ikke kommer videre, peger på, at første instans ikke altid
overholder deres pligt til at sende klagen videre til anden instans (Se afsnit 2.4.5.4).
7.2: Afslutning af sag ved enighed:
Såfremt forældre erklærer sig enig i afgørelsen, afsluttes sagen
i første instans.
2.4.3
Kendskab til første instans
For at kunne klage til den korrekte lokale myndighed, kræver det, at man som forælder gøres
opmærksom på omstændighederne herved: Hvem man klager til, hvem der afgør sagen, og hvad
de videre muligheder er, hvis man ikke får medhold. Flere fund peger på, at forældre, og i nogle
tilfælde institutionslederne, ikke ved dette. Det kan blandt andet ses i lyset af følgende fund.
Flere forældre oplyses ikke om muligheden for at klage
Vi har spurgt forældre, der har klaget direkte til NKMM og blevet sendt tilbage til første instans,
hvor sagen afsluttes, om deres kendskab til klageinstansen. Analysen peger på et manglende
kendskab til klagemuligheden. Flertallet af de 11 forældre angiver, at de selv fandt frem til DCUM
igennem en informationssøgning på nettet, mens de resterende blev oplyst om muligheden
igennem kontakter i deres private netværk. Dette er ligeledes tilfældet for flere forældre i vores
case-eftersyn, der angiver, at de proaktivt fandt frem til DCUM gennem internetsøgninger, mens de
ikke blev oplyst om deres rettigheder i forbindelse med mobbesager af hverken institutionen eller
den kommunale forvaltning.
61
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0063.png
”
Jeg havde haft flere møder med skolelederen, men der skete ikke noget, og jeg følte ikke
at han tog sagen alvorligt. Så jeg var nødt til at reagere og få nogle andre ind over til at hjælpe
mig. Jeg kunne ikke gøre mere selv. Så jeg lavede en Google-søgning, og fandt frem til
klageinstans. Jeg ringede ind til dem med det samme.
Forælder
”
Flere forældre tror, man klager direkte til NKMM
En stor del af DCUMs henvendelser kommer fra forældre, der ikke følger processen, som den er
tiltænkt i lovbestemmelsen om 1. klagebehandling. I alt har DCUM modtaget 76 direkte klager ud
af 120 klagehenvendelser i 2019. Det peger på, at en del forældre ikke er klar over, eller er blevet
informeret om, at de har en lokal klageadgang i forbindelse med lovgivningen.
I de tilfælde hvor forældre klager direkte, forklarer DCUM, at der skal foretages en 1. afgørelse i
kommunen, før det kan blive en klagesag hos NKMM. De hjælper forælderen videre i systemet,
ved at tage fat i den ansvarlige lokale kommune eller institution. Gennem et telefonopkald med den
relevante myndighed fremlægger de forælderens klage og vejleder den lokale myndighed om,
hvad deres forpligtigelser er i forbindelse med antimobbebestemmelserne. DCUM er ligeledes
begyndt at følge op på sagsbehandlingen med et tre-ugers opkald, for at høre om der er brug for
vejledning til processen for håndtering af klagen.
DCUM oplever, at de direkte henvendelser kan være et udtryk for en misforståelse af
sagsgangene. De fremhæver samtidig, at det i et fremadrettet implementeringsperspektiv kan
være en god ting. Ved at blive inddraget tidligere i processen, får DCUM en mulighed til at hjælpe
de lokale myndigheder med at blive opmærksom på lovgivningen, og hvad der forventes af dem.
Efterhånden som de har fået sager fordelt på hele landet, kan de også se, at det bliver mere klart
ude i kommunerne, hvem skal være tovholder på klageadgang iht. mobning hos
skoleforvaltningen. Dette burde på sigt understøtte en mere tydelig proces.
2.4.4
Anvendelse af første instans
Nærværende undersøgelse har vist, at 84 pct. af institutionerne vurderer, at der er mobning på
institutionen. Ligeledes viste spørgeskemaet til forældrene, at 20 pct. havde oplevet, at deres barn
er blevet mobbet inden for de seneste tre år. At der finder mobning sted, er dog ikke ensbetydende
med, at forældre henvender sig herom.
I nedenstående tabel fremgår andelen af institutioner, der i spørgeskemaet angiver, at de har
modtaget henvendelser fra forældre om mobning i skoleåret 19/20. Det fremgår også, hvor mange
af dem, der senere har fået endnu en henvendelse om, at de ikke har håndteret mobning
tilstrækkeligt. Slutteligt fremgår andelen af institutioner, der har modtaget henvendelse om
mobning, og som har modtaget en officiel klage over deres håndtering af mobbesagen.
61 pct. af folkeskolerne angiver, at de har modtaget henvendelse(r) fra forældre eller elever
vedrørende mobning. 58 pct. af friskoler og private grundskoler har fået henvendelser vedrørende
mobning, mens det gør sig gældende for 22 pct. af erhvervsskolerne og 43 pct. af hf og
gymnasierne. Af de folkeskoler, der har modtaget henvendelser om mobning på skolen, har 23 pct.
modtaget yderligere henvendelse fra forældre eller elever, som mener, at skolen har håndteret
mobbesituationen dårligt. 29 pct. af de friskoler, der har modtaget henvendelse(r) vedrørende
mobning, har også modtaget en henvendelse om, at de har håndteret situationen utilstrækkeligt.
For ungdomsuddannelserne, er det henholdsvis 9 pct. af gymnasierne og hf og 10 pct. af
erhvervsskolerne.
62
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0064.png
Når forældrene ikke mener, at institutionen har håndteret mobning tilstrækkeligt, er det en
mulighed at klage til den lokale myndighed. 8 pct. af de folkeskoler, der har modtaget
henvendelser vedrørende mobning, har også modtaget en klage over deres håndtering af
mobning. Estimerer vi på den baggrund, hvad klagetallet vil være for alle folkeskoler på landsplan i
hele skoleåret 19/20, skønnes det, at der har været mellem 203 og 273 klager
26
, der skal
behandles af den lokale myndighed.
Tabel 3
–
Henvendelser fra forældre vedr. mobning, henvendelser om dårlig håndtering af mobning og officielle
klager af håndteringen af mobning
Friskoler og
private
Folkeskoler grundskoler Efterskoler
Henvendelser til
skolen fra forældre
eller børn vedr.
mobning på skolen
Henvendelser fra
forældre, som
mener, at skolen
ikke har håndteret
mobbesituationen
godt nok
Andel skoler, som har
modtaget henvendelser
fra forældre eller børn
vedr. mobning
Andel skoler, som har
modtaget henvendelse(r)
fra forældre om, at de ikke
har håndteret situationen
godt nok, af de skoler,
som har modtaget
henvendelse(r) vedr.
mobning
Andel af skoler, som har
modtaget en officiel klage
over skolens håndtering,
af de skoler, som har
modtaget henvendelse(r)
vedr. mobning
Gymnasier Erhvervs
og hf
skole
61%
58%
43%
43%
22%
23%
29%
12%
9%
10%
Forældre, som har
afgivet en officiel
klage over skolens
håndtering af
mobbesituationen
8%
2%
0%
3%
0%
Kilde:
Institutionssurvey.
Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange af nedenstående henvendelser eller sager har I
haft på jeres skole i indeværende skoleår? (henvendelser fra forældre eller elever vedr. mobning; henvendelser, som har
ført til udarbejdelse af handlingsplan; forældre eller elever, som har rettet en officiel klagesag).
2.4.5
Implementering af lokale, systematiske klageprocesser
En forudsætning for en effektiv klagebehandling er, at der er kendskab hertil. Derudover indebærer
en systematisk implementering, at en uddannelsesinstitution eller skoleforvaltning har taget stilling
til, hvordan klageprocedurerne skal udmøntes i kommunen.
Denne stillingtagen kan hjælpes på vej i kommunen eller på den selvejende institution gennem en
diskussion af grundlæggende spørgsmål, som kan fastsætte principper for første instansen. For
eksempel:
•
•
•
•
•
•
Hvordan forventes ansatte at dokumentere og journalfører ifm. mobbesager?
Hvem har ansvaret og kompetencerne til at behandle klagesager?
Hvordan og hvor vejleder kommunen om skolernes pligter og om klagemulighed generelt?
Hvordan og hvornår vejleder institutionens personale, ledere såvel som lærere, konkret om
pligter og klagemulighed?
Hvordan hjælpes ledere og fagprofessionelle til at afkode, hvad de skal opfatte som en
klage?
Hvordan kontakter potentielle klagere første instans, når de ønsker at klage?
26
Når der tages højde for den statistiske usikkerhed, vil hver folkeskole, som modtager en klage i gennemsnit modtage
mellem 1,04 og 1,4 klage i foreløbigt indeværende skoleår. Da spørgeskemaet er udsendt midt i et skoleår (december
2019), er klageantallet ganget med en faktor, så estimationen af klagesager for folkeskoler er baseret på et fuldt skoleår.
63
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0065.png
•
Hvordan kommunikeres klageprocedurer ud til elever eller forældrene? For eksempel på
forældremøder, forældreintra, ved skolestart eller andet?
Flere fund i vores analyse peger på, at det ikke er alle kommuner eller institutioner, der har afklaret
disse spørgsmål, før deres første klagesag. Som en skoleforvaltningskonsulent beretter i
nedenstående citat, var det først da en klagesag opstod, at det gik op for dem, at der var steder de
kunne stramme på deres arbejde som lokal klageinstans.
”
”
Vi har været optaget af, at de rigtige ord lå på hjemmesiden. Og så blev vi taget med
bukserne nede, da den første klage kom.
Konsulent og sagsbehandler, skoleforvaltningen
”
Flere skolechefer peger på, at man som skoleforvaltning og skoleleder ikke traditionelt set har for
vane at tænke i de forvaltningsretlige baner. En skolechef fortæller, at bestemmelserne om
klageadgang og afgørelser repræsenterer en myndighedskultur, som grundskolerne ikke har
tradition for at efterleve.
Det her system [vedrørende behandling og afgørelse af klager] er jo lidt tænkt på samme
måde som man gør på socialområdet, hvor man træffer en beslutning: Du kan ikke få tabt
arbejdsfortjeneste, og så kan man anke det til ankestyrelsen. [...] Det, der er udfordringen ved
det er, at der slet ikke er tradition på skolerne for at træffe beslutninger og føre referat. Der
snakker man med forældrene om det. Der går man jo ikke ind og træffer en beslutning
[forvaltningsretligt]. [...] Det er en samarbejdskultur på skolerne, men modellen her er taget fra
beslutninger i en myndighedskultur.
Skolechef
”
I det følgende afsnit præsenteres en række udfordringer, som manglende systematik i
udmøntningen af den lokale klageinstans, kan føre med sig.
Forældrene vejledes ikke altid i klagemuligheder
For det første vil en systematisk implementering af den lokale første instans, tydeliggøre sin
eksistens og berettigelse overfor forældrene. Dette igennem en bred informationsstrategi til elever
og forældre, eller gennem vejledning om klagemuligheder, hvis forældre er utilfredse med
uddannelsesinstitutionens håndtering.
I spørgeskemaet til de mobbeansvarlige på institutionen, fremgår det, at størstedelen af
institutionerne, som har modtaget en henvendelse fra forældre om, at institutionen ikke har
håndteret mobbesituationen tilstrækkeligt, ikke oplyste forældre om deres klagemuligheder.
Således viser nedenstående figur, at 79 pct. af de frie- og private grundskoler og 67 pct. af
folkeskolerne ikke levede op til deres oplysningspligt. Der skal for denne analyse tages højde for et
marginalt datagrundlag.
64
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0066.png
Figur 34
–
Andel af skoler, der ikke oplyser forældre om klagemuligheder
79%
67%
Folkeskoler
Friskoler og private grundskoler
Oplyser ikke forældre om de lokale klagemuligheder eller klagemulighed ved DCUM
Kilde:
Institutionssurvey, (Folkeskoler n=21; Friskoler og private grundskoler n=14). Note: Spørgsmålsformulering: ”I de
tilfælde forældre eller elever har henvendt sig til skolen, fordi de mente at I ikke håndterede en mobbesituation godt nok,
i hvor mange tilfælde gjorde I så følgende: - Skolen oplyste forældre eller elev om, at de havde mulighed for at oprette en
officiel klage og hvilken myndighed der skulle behandle den / Skolen oplyste forældre eller elev om, at der fandtes en
National Antimobbeklageinstans og hvad deres rolle var. Spørgsmålet er kun stillet til de skoler, som har modtaget
henvendelser fra forældre om, at de ikke har håndteret mobbestiuationen godt nok
Manglende vejledning kan skyldes flere ting. En barriere kan være, at lederen mangler viden. Det
kan være viden om de særlige klagemuligheder og rettigheder, der følger med
antimobbebestemmelserne. Men det kan også være manglende viden om, hvilke procedurer
kommunen har fastlagt for at håndtere en klage som lokal første instans.
En anden barriere for vejledning kan være at lederen forsøger at undgå klagerelationen, fordi
lederne mener, den hæmmer de konstruktive samarbejdsmuligheder
27
.
Endelig kan manglende vejledning også skyldes, at der er forvirring om hvornår forældre faktisk
klager.
Som en skoleleder udlægger det i nedenstående citat, kan både forældre og ledere forstå
det
at klage,
på to måder.
I ovenstående citat fremgår det, at samme klagebegreb kan bruges for to forskellige situationer
imellem ledere og forældre. For det første kan man klage i en
hverdagsforstand,
hvor forældrene
lufter utilfredshed eller kommer med forbedringsforslag. For det andet kan man klage i en
juridisk
forstand, hvor
forældrene vil have afgjort fra tredjepart, hvem der har ret. Det er ikke altid, at
forældre og ledere er klar over, hvilken slags klage, forældrene kommer til lederen med
–
og det er
ikke altid, at de får det forventningsafstemt. Som en skolechef fortæller, er det derfor også svært
retrospektivt at sige, hvornår en klagesag starter:
”
Man kan forstå det at klage på to måder. I en hverdagsforstand og en juridisk forstand.
Skoleleder
”
”
27
Det gør det svært at svare på: hvornår starter det her? Skal jeg opfatte det her som en
formel klage? En skoleleder vil sige: Jamen jeg har truffet mange beslutninger, men jeg har ikke
sagt det på den måde, som det her system lægger op til, som en formel afgørelse.
Skoleleder
”
Se nøgleperspektiv 2: Spændinger imellem forældrerelationer og klagerelationer
65
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0067.png
Mundtlighedskulturen udfordrer notat- og journaliseringspligt
Det nævnes i flere interviews, at der på flere institutioner er en udbredt mundtlighedskultur.
Observationer, udfordringer og aftaler vendes ofte som en del af det daglige arbejde i den
mundtlige dialog. Dette medfører en begrænset notering og journalisering af de selvsamme
aktiviteter. En skolechef genkender i nedenstående citat dette billede:
”
”
Vi har lige haft et tema møde om forvaltningsretlige principper. Og vi kan se, at der ikke er
en skidegod tradition for vejlednings- og notatpligt. Og der har vi brug for at steppe op på det
–
den dialogorienterede tilgang er vigtig, men det er det andet [forvaltningsretten] også.
Skolechef
”
Når særligt skolechefer italesætter behovet for bedre notat og journaliseringskultur i interviewene,
er det særligt i forbindelse med at styrke videns-/dokumentationsgrundlaget, for at kunne foretage
bedre afgørelser i den lokale første instans og eventuelt i anden instans.
Der er størst potentiale ift. notaterne. Fordi når vi er inde i at træffe afgørelser, så bliver det
komplekst. Men hvis vi har vores notater, så kan vi bedre håndtere en eventuel sag.
Skolechef
”
I de interviews hvor manglende dokumentationskultur italesættes, følges denne erkendelse ofte af
en bekymring for, hvad øget dokumentationskrav vil have af konsekvenser. På den ene side forstår
skoleledere og de lokale sagsbehandler godt, at dokumentation er god at have for at spore
beslutninger tilbage. På den anden side anses et generelt dokumentationskrav som endnu et krav,
der tager tid fra lærerens andreopgaver.
”
Det kræver en kulturændring, for man skriver normalt ikke så meget ned. Og det er meget
tidskrævende med al den dokumentation. […] Det
ligger et ekstra pres på den enkelte lærer ift.
at dokumentere hvad der sker i klassen, og det tager tid fra andre opgaver. Det her er bare en
del af hele den dokumentationsbølge, der generelt er i vores samfund. Det har taget helt
overhånd.
Sagsbehandler, skoleforvaltningen
”
Skolerne kan til en vis grad se, at dokumentation og journalisering kommer til sin ret i forbindelse
med sagsbehandlingen. De er dog bekymrede for, om det fører til et større bureaukrati.
Der er tvivl om, hvad
forpligtigelserne er iht. ”midlertidige
foranstaltninger”
Lederen på et uddannelsessted er, selv når en klagesag verserer, stadig forpligtet på at foretage
”midlertidige foranstaltninger”, som kan formilde situationen
28
.
Mens det er uklart, præcis hvad disse midlertidige foranstaltninger indebærer, må det antages, at
det ofte vil forudsætte en form for dialog imellem de involverede parter, for at forsøge at udrede
I lovens kapitel 1 a, § 1 c stk. 4, beskrives, at
”Uanset
stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de
midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer
28
66
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0068.png
trådene og forbedre situationen. Dog påpeger en forælder i nedenstående citat, at skolelederen
har oplyst vedkommende om, at de ikke må have kontakt mens sagen kører.
”
DCUM arbejder videre på sagen, imens jeg prøver at finde ud af det pragmatisk. Men
skolelederen siger, i et brev til mig, at han ikke må tage kontakt med mig, imens sagen kører.
DCUM siger så, at der selvfølgelig skal findes en ordning for samarbejde med skolen, imens
sagen kører.
Forælder
”
Dette vidner om, som gennemgået i nøgleperspektiv 2, at nogle ledere har svært ved at agere i
relationen til forældrene, når de på én gang både skal have en pragmatisk relation og en
klagerelation til dem. I tilfældet hvor forældrene får at vide af skolelederen, at de ikke må have
kontakt, kan det skyldes, at lederen mangler kendskab til loven om midlertidige foranstaltninger.
Det kan også skyldes, at lederen
tror, at det vil se ud som om han ”manipulerer med vidnet”,
hvis
dagligdagen fortsætter. Uanset hvad, bør det klargøres, at den pragmatiske relation til at løse
problemerne i det daglige samarbejde med forældre ikke forsvinder, fordi en klagesag opstår.
Klagesager kommer ikke altid videre til anden behandling trods
uenighed i første instans
NKMM sender jævnfør afsnit 2.4.3 størstedelen af klagesagerne tilbage til lokal førstebehandling.
Nogle af disse sager, ser NKMM igen som klager, men det er ikke alle sager, som sendes videre til
2. behandling igen. Mens dette kan skyldes, at sagerne afsluttes ved enighed imellem parterne
lokalt i første instans, peger vores undersøgelse på, at der også er nogle af sagerne, som ikke
kommer videre til trods for uenighed i første instans. Undersøgelsen peger på de følgende tre
hovedårsager.
I spørgeskemaet
29
peger flere besvarelser på fejlinformation om medhold og den videre proces.
Således angiver en forælder, at skolen ikke kunne give medhold i klagen, og dernæst informerede
vedkommende om, at sagen derfor blev lukket. Grundet forælderens begrænsede indblik i
lovbestemmelserne, accepterede vedkommende skolens information og afgørelse, til trods for, at
de ikke var enige i afgørelsen.
”
Skolen
kunne ikke give medhold, derfor sagde de det sluttede. […] Fordi vi fik at vide, at når
de ikke var enige, kunne vi forældre ikke gøre andet eller mere.
Forælder
”
Formålet med den lokale første instans er netop at sikre en lokal dialog om sagen med intention
om, at sagen kan løses lokalt, hvor barnets/den unges hverdag er. Ovenstående forløb vidner om,
at nogle institutioner enten selv er fejlinformerede om lovbestemmelserne, og her særligt medhold,
eller bevidst fraviger deres pligt til at oplyse forældre om forløbet i forbindelse med mobbesager. I
begge tilfælde, resulterer fejlinformationen i en uretmæssig virkning af første instansen, da
drøftelsen bliver lukket ned, samt utilfredshed hos forælder med sagsprocessen.
Flere klagesager resulterer i skoleskift, idet forældre og elever ønsker at finde en hurtig løsning på
mobbeproblematikken. Hvis ikke de finder en løsning på problematikken i løbet af den periode,
29
Klagere, der har klaget direkte til NKMM og blevet sendt tilbage til første instans, hvor sagen afsluttes,
67
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0069.png
hvor den lokale første instans behandler klagesagen, føler flere forældre sig nødsagede til at flytte
deres barn til en anden skole. Dette er ligeledes tilfældet med forælderen i nedenstående citat, der
ikke oplevede, at skolen tog de nødvendige foranstaltninger, for at stoppe mobbesituationen.
”
”
[Jeg håbede], at de tog aktion, hvilket de ikke gjorde og hvorfor det desværre blev
nødvendigt at flytte mit barn til anden skole.
”
Forælder
I forbindelse med skoleskift peger en anden forælder på et hul i lovgivningen. Denne tilskriver
nemlig, at man ikke kan indgive en klage, når eleven ikke længere er indskrevet på den
pågældende skole. Såfremt en forælder vælger at flytte deres barn til en ny skole i forbindelse med
en mobbesag, for at finde en hurtig løsning på problemet, kan de altså ikke få lov til at indgive en
formel klage over den gamle skole, til trods for et ønske om dette.
Når en elev bliver mobbet, forsøger forældre i første omgang at finde en løsning sammen
med skolen. Når det så ikke lykkedes, flytter barnet tit til en anden skole. Det er et hul i
lovgivning, at man ikke kan lave en klage når eleven ikke længere er på den skole hvor klagen
bliver lagt.
Forælder
”
Andre forældre peger på et manglende overskud til at gå videre med sagen efter 1. behandling.
Ligesom forælderen i citatet nedenfor, anser mange forældre sagsprocessen som trættende og
opslidende. Samtidig med, at de skal håndtere, at deres barn er udsat for mobning og må antages
at være ked af det, skal de gennemgå en sagsproces, hvor de skal indsende dokumentation,
deltage i høringer og i tilfælde af en afgørelse, hvor de ikke får medhold, udfordres på deres
vurdering af hvorvidt der er tale om mobning. Flere forældre har derfor ikke overskud til at fortsætte
sagen i anden instans.
”
Vi har ikke overskud til yderligere
og min datter har været uden for skole i næsten 1 år. […]
[Det der kunne have forbedret processen havde været] en hurtigere sagsproces.
Forælder
”
Flere foreslår i forlængelse af denne pointe, at sagsprocessen forkortes. Dette er en
gennemgående efterspørgsel i både case-eftersyn, spørgeskemaundersøgelse med klagere, der
har klaget direkte til NKMM, samt fokusgruppeinterviews med elever på ungdomsuddannelser.
Sidstnævnte påpeger, at en af årsager til den begrænsede brug af klagemuligheden på
ungdomsuddannelser kan være, at man ikke kan overskue at gennemgå et så langt og komplekst
klageforløb
–
særligt ikke, fordi de ofte selv forventes at køre sagen (Se afsnit 2.6).
Klageafgørelse ved Den Nationale Klageinstans mod
Mobning
–
Anden instans
2.5.1
Loven kort fortalt
I dette afsnit ses nærmere på sagsbehandling og afgørelser ved NKMM, der er blevet et
ansvarsområde under DCUM. Klageinstansens primære opgave er at agere sikkerhedsnet for de
68
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0070.png
elever, hvis uddannelsesinstitution ikke lever op til undervisningsmiljølovens kapitel 1 a
30
, og hvor
klager ikke har været enige i første instansens klageafgørelse. I forbindelse med afgørelsen har
instansen også mulighed for at udstede et påbud til institutionen. I dette påbud vil de være
påkrævet at bringe forskellige sager i orden, inden for en nærmere angivet tidsfrist.
Undervisningsmiljølovens Kapitel 1 a:
§ 7 b.
3)
Dansk Center for Undervisningsmiljøs
daglige leder træffer afgørelse
i
klagesager efter § 7 a, stk. 2. Centerets daglige leder er i behandlingen af disse klager
ikke underlagt bestyrelsens instruktion.
§ 7 c.
Dansk Center for Undervisningsmiljø kan til den myndighed, bestyrelse eller
person, der har ansvar for uddannelsesstedet,
udstede påbud
om opfyldelse af en
handlepligt efter § 1 b og § 1 c inden for en rimelig frist.
2.5.2
Delkonklusion
I dette afsnit ses nærmere på implementering og virkning af sagsbehandling og afgørelser ved
NKMM.
Konklusionen er, at instansen oplever en stigning i antallet af klagesager, der er steget fra 52
klager i 2018 til 120 klager i 2019.
Nærværende evaluering peger på en række implementeringsmangler i processen: Kendskabet til
instansen er eksempelvis forholdsvist lavt blandt forældre, og det er ofte op til forældrene selv, at
finde frem til instansen. Hvis kendskabet er lavt blandt forældre, og den lokale forvaltning ikke får
vejledt om mulighederne som beskrevet i afsnit 2.4.5.4, må det antages at tage længere tid for den
kommende klager at blive klar over sine rettigheder og dermed indlede en sag.
Hvad angår virkninger, peger vores case-eftersyn på, at forælder, der har fået en sag afgjort hos
NKMM, uanset medhold eller ej, mener, at klageinstansen varetager en vigtig opgave. Dette både i
praktisk forstand i og med forældrene kan få institutionen i tale. Men også i mere principiel
forstand, fordi instansen med sin afgørelse kan afgøre, hvem der får ret i juridisk forstand, hvilket
både beviser over for dem selv og deres omverden, at de gjorde ret i at indlede en klage.
Blandt klagere, der får medhold, er der dog i forlængelse af en længerevarende konflikt opstået
behov, som klageinstansen ikke kan indfri. For eksempel begynder klagerne at have forventninger
til, at afgørelser og påbud kan sørge for, at institutionslederen oprigtigt erkender, at institutionen
har handlet ”forkert”,
og giver klageren en undskyldning. Forældre med disse behov undrer sig
over, at NKMM ikke har mere mandat. De ser gerne, at NKMM som et led i deres afgørelse, kom
ud på skolerne og forklarede deres afgørelser for forældre og lærere, og i forbindelse med påbud,
kunne udstede vejledningsindsatser.
Sagsrejsen
Nedenstående figur illustrerer en række aktiviteter, markeret med tal fra 1-7. Figuren illustrerer
både de frontstage- og backstage aktiviteter, der foregår i forbindelse med sagsrejsen, såvel som
de processer, der har til formål at understøtte en konstruktiv proces. Desuden peger sagsrejsen på
30
DCUMs årsrapport 2018 om klageinstansen
69
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0071.png
en række dilemmaer og udfordringer, markeret med bogstaver fra A-B, der udfordrer forløbet.
Begge er uddybet nedenfor.
Figur 35
–
Sagsrejsen i 2. instans
1: Klageinstansen modtager en klage
:
Indledningsvist modtager klageinstansen en klage fra enten
første instans eller fra forældre
–
i få tilfælde elever. Klageinstansen modtog i alt
120 klager i
2019.
Ud af disse var 76 direkte klager, der blev sendt tilbage til lokal sagsbehandling hos første
instans.
2.1: Sagsbehandling indledes:
Den første opgave for NKMM er at vurdere, om en klage er relevant
for lovbestemmelserne. Hvis den vurderes at være det, skal klageinstansen vurdere, hvorvidt der
foreligger den nødvendige afgørelse fra første instans, der berettiger klagen til at blive
genbehandlet af NKMM. En større andel af klagerne har ikke været afgjort i første instans, og
bliver derfor kategoriseret som ”direkte klager”. Ud af de 120 klager fra 2019, har
44 været
berettiget til 2. behandling.
DCUM kan i den forbindelse oplyse, at 36 af klagesagerne har været
tidligere direkte klager. I disse tilfælde har den lokale første instans videresendt klagen til NKMM,
da forældrene var uenige i afgørelsen. Ud af de otte klager, der er nye for NKMM, har fem af
klagerne været indsendt direkte af klagerne selv, mens tre er indsendt af den lokale myndighed,
der foretog afgørelsen.
Når en sag vurderes at være berettiget til 2. behandling, bliver den opgjort som en af to slags
sager:
•
Uenighed om mobning: Er sagen indbefattet af mobbebestemmelserne eller ej?:
Klager og institution har typisk ikke været enige om, hvorvidt en situation kunne
karakteriseres som mobning eller lignende. Dette er relevant, da lederens konstatering af
mobning eller lignende, aktiverer handlepligterne (Se afsnit 2.3.5 ). 60 pct. af sagerne i
2019 handlede om dette punkt.
Uenighed om handleplanen: Levede institutionen op lovens bestemmelser?:
Klager
og institution har kunnet blive enige om, at der har været tale om mobning. Men klager
oplever, at institutionen ikke har planlagt eller udført en hensigtsmæssig handlingsplan.
•
70
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0072.png
NKMM skal afgøre, hvorvidt institutionen har levet op til lovgivningen. 30 pct. af sagerne i
2019, handlede om dette punkt.
De resterende sager omhandlede de øvrige pligter i § 1c: midlertidige, gennemførelse og
informering.
2.2: Direkte klagehenvendelser sendes til første instans:
Når DCUM modtager en direkte klage
indleder DCUM ikke en sag ved NKMM, men sender klagen videre til den relevante, lokale
myndighed. I den forbindelse vejleder DCUM den lokale myndighed om lovens bestemmelser,
samt første instansens forpligtelser. DCUM følger derefter på med et treugers opkald, for at tilbyde
første instans yderligere vejledning.
3: Dokumentation indhentes:
Når sagen behandles, skal der indhentes tilstrækkeligt grundlag for,
at klageinstansen kan træffe en afgørelse. Afgørelsen sker udelukkende på baggrund af skriftligt
materiale fra perioden mellem forældrenes henvendelse og frem til deres afgørelse i første instans,
mens efterfølgende oplysninger indgår i vurderingen af, om der skal udstedes påbud. Instansen
efterspørger dokumentation for hvordan institutionen har undersøgt og handlet på mobningen.
Dokumentation kan være igennem mailkorrespondancer, notater, antimobbestrategier,
handlingsplaner, trivselsundersøgelser og beskrevne aktiviteter. Når NKMM vurderer, at de
indsamlede dokumenter er tilstrækkelige, er der ofte indhentet skriftlige materialer af ca. omfang
100-200 sider
31
. Heraf udgør ca. 60 sider obligatoriske materialer i form af trivselsmåling,
undervisningsmiljøvurdering og antimobbestrategi.
A
: Mundtlighedskultursdilemma:
En udfordring her er, at kvaliteten af det skriftlige
bedømmelsesgrundlag afhænger af institutionens skriftlighedskultur, ift. at arbejde systematisk
med notater. En udfordring kan også være, at journalisering af de relevante dokumenter har været
sporadisk eller spredt. Hvis der drypvist dukker nye dokumenter op, skal partshøringen af både
klager og forvaltning principielt gentages hver gang, med nye frister for indsigelser. Dette fører til
en forlængelse af sagsbehandlingstiden, der i 2019 i gennemsnit tog 4,4 måneder.
4: Høring af sagens parter:
Parterne foreligges de indsamlede dokumenter og skal vurdere om alle
oplysninger er tilvejebragt. Eleven inddrages via spørgeskema afhængig af alder og modenhed,
idet det udgør en væsentlig del af NKMMs sagsbehandling, at elevens perspektiv er
repræsenteret.
5: Afgørelse i anden instans:
Sagen afgøres i et samarbejde mellem en jurist og en pædagogisk
konsulent hos DCUM. I 2019 blev der truffet afgørelse i 29. Alle på grundskoleområdet (fordelt 68
pct. på folkeskoler, 32 frie eller private grundskoler). I 19 pct. af sagerne blev den oprindelige
afgørelse fra den lokale instans stadfæstet. I 61 pct. af sagerne fik klager medhold og afgørelsen
blev ændret. I størstedelen af sagerne medfulgte et påbud.
Tabel med afgørelsesdata for 2019
Stadfæstet
19%
Hjemvist
4%
Ændret
60%
Afvist
7%
44% (Ændret med påbud)
6: Beslutning om påbud træffes:
Når NKMM vælger at udstede et påbud, er det dermed
foranlediget af en afgjort sag. Her har der været rimelig grund til at forvente, at situationen kræver
31
DCUM (2018) Årsrapport
–
den nationale klageinstans mod mobning
71
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0073.png
igangsættelse af en handlingsplan. Juridisk set påkræver NKMM gennem et påbud, at den
ansvarlige myndighed skal igangsætte indsatser jf. handlepligterne. Det kan være indsatser, der
skal bekæmpe mobning. For at sikre, at påbuddet efterleves, skal institutionen inden for en af
NKMM bestemt tidsramme dokumentere indsatserne og indsende dokumentationen til NKMM
32
.
7: Klager og institution modtager afgørelse og eventuelt påbud:
Institutionerne modtager
afgørelsen og efterlever eventuelt påbud.
B: Uopfyldt ønske:
Analysen viser, at forældre undervejs i konflikten har opbygget et behov, som
afgørelse og påbud har svært ved at indfri. Forældrene oplever, at institutionerne ikke
nødvendigvis lærer noget af afgørelsen eller påbuddet. Dette fordi det kun er institutionerne selv,
der skal dokumentere, om de har efterlevet ånden i påbuddet. Forældrene bliver ofte skuffet over
dette, set i lyset af hvor slidsomt klageforløbet har været for dem.
2.5.3
Kendskab og implementering
For at NKMM kan have en virkning på institutionernes praksisser, er det en forudsætning, at
institutionerne kender til klagemulighederne hos instansen. I spørgeskemaet er institutionerne
blevet spurgt om deres kendskab til klagemulighederne hos NKMM. Af nedenstående figur fremgår
det, at folkeskolerne vurderer deres kendskab som mere indgående, end de øvrige
institutionstyper. 58 pct. folkeskolerne vurderer, at de har kendskab til instansen og mulighederne
for at afgive en klage. 36 pct. af folkeskolerne vurderer, de har hørt om instansen, men ikke har
væsentligt kendskab til mulighederne, og 6 pct. har aldrig hørt om instansen. For alle institutioner
undtaget folkeskolerne og ungdomsskolerne, er der minimum 22 pct. af de adspurgte, der aldrig
har hørt om instansen.
32
Der er jf. undervisningsmiljøloven mulighed for at sanktionere økonomisk såfremt påbuddet ikke efterleves, men disse
muligheder er dog aldrig blevet benyttet.
72
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0074.png
Figur 36 - Hvad er dit kendskab til Den Nationale Klageinstans mod Mobning?
Folkeskoler
Gymnasier og hf
40%
39%
28%
28%
24%
12%
36%
58%
38%
29%
49%
41%
64%
47%
42%
36%
22%
32%
23%
30%
6%
Specialskoler
Friskoler og private grundskoler
Erhvervsskoler
Ungdomsskoler
Efterskoler
Total
12%
42%
22%
Kender Den Nationale Klageinstans mod Mobning, og har kendskab til mulighederne for at
afgive en klage
Har hørt om Den Nationale Klageinstans mod Mobning, men har ikke et væsentligt kendskab til
mulighederne for at afgive en klage
Har aldrig hørt om Den nationale klageinstans mod Mobning
Kilde:
Institutionssurvey, n=452.
Note:
Spørgsmålsformulering:
“Hvad er dit kendskab til Den Nationale klageinstans
mod Mobning?”
Spørger man forældrene om deres kendskab til NKMM, fremgår det, at 85 pct. ikke kender til
instansen. Af det kvalitative materiale fremgår det, at forældre primært lærer instansen at kende,
når der har været en sag lokalt på institutionen. En gennemgang af sager peger ligeledes på, at
størstedelen af forældrene har fået kendskab til instansen ved at søge på nettet. De har typisk søgt
bredt på mobning, da de ikke havde kendskab til deres rettigheder.
”
Kendskabet til DCUM var helt tilfældigt. Jeg sad og googlede, egentlig på noget andet.
’Hvordan
kommunikerer jeg med skolen, når mit barn bliver mobbet’ og andre spørgsmål.
Kommer ikke frem til DCUM, men Red barnet og andre. Det står så på side tre i et dokument fra
en børneorganisation, at der findes en klageinstans. Og det er selvfølgelig et problem
–
hvis
man ikke kommer op i søgefeltet, ved forældrene det jo ikke.
Forælder
”
73
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0075.png
Figur 37
–
Kender du til Den Nationale Klageinstans mod Mobning?
85%
14%
1%
Ja, jeg kender og har benyttet
den
Ja, jeg kender den, men har ikke
benyttet den
Nej, jeg kender den ikke
Kilde:
Forældresurvey, n=515.
Note:
Spørgsmålsformulering: “Kender
du til Den Nationale klageinstans mod
Mobning?”.
DCUM har selv påpeget manglende kendskab til NKMM i årsrapporten for 2018
33
. Her konkluderer
de, at der i 2019 var behov for oplysningsindsatser om lovgivningen og særligt klagemuligheden.
Dette fordi de fandt, at ikke alle professionelle, elever og forældre, har kendskab til muligheden.
Ligeledes er institutionerne blevet spurgt ind til deres kendskab til DCUM og centrets mulighed for
at føre tilsyn med institutionerne. Her viser det sig, at der er variation mellem de forskellige
institutionstypers kendskab til DCUM. Erhvervsskolerne er den institutionstype, som har bedst
kendskab til DCUM. 57 pct. af erhvervsskolerne angiver således, at de kender DCUM og dets
mulighed for tilsynsførelse. En mulig forklaring her er, at DCUM har lavet en fulddækkende
praksisundersøgelse på erhvervsskoleområdet i 2018
34
. Til sammenligning angiver 21 pct. af
efterskolerne, at de kender DCUM og dets mulighed for tilsynsførelse. Efterskolerne udgør dermed
den institutionstype, der har det laveste kendskab til DCUM.
DCUM (2019).
Årsrapport 2018
–
den Nationale Klageinstans mod Mobning,
s. 14.
https://dcum.dk/media/2608/rapportnkmm2018.pdf
34
I 2020 laver DCUM en ny praksisundersøgelse målrettet grundskoler, ungdomsuddannelser samt voksen- og
videregående uddannelser. Praksisundersøgelsen vil undersøge uddannelsesinstitutionernes overholdelses af
bestemmelserne i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø kap. 1, 3 og 4 samt kap. 1 a for grundskoler og
ungdomsuddannelser. Dette kan være med til at øge kendskabet.
33
74
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0076.png
Figur 38
–
kendskab til DCUM og deres mulighed for at føre tilsyn
Erhvervsskoler
57%
30%
13%
Gymnasier og hf
50%
43%
7%
Specialskoler
50%
36%
14%
Folkeskoler
47%
48%
5%
Friskoler og private grundskoler
39%
49%
12%
Ungdomsskoler
32%
48%
20%
Efterskoler
21%
48%
31%
Total
42%
45%
13%
Kender til DCUM og deres mulighed for at føre tilsyn
Har hørt om DCUM, men har ikke kendskab til, at de kan føre tilsyn
Har aldrig hørt om DCUM
Kilde:
Institutionssurvey, n=452. Note:
Spørgsmålsformulering: “Har
du kendskab til, at DCUM kan føre tilsyn med om
skolerne har en antimobbestrategi, og om strategien lever op til lovgivningen?”
Forældre oplever, at NKMM er vigtig af flere grunde
Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at forældrene generelt har været glade for NKMMs
arbejde i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er generelt stor ros til NKMM for deres grundige
vejledninger omkring rettigheder, tilgængelighed igennem et klageforløb og medarbejdernes
personlige kompetencer. Forældrene har oplevet at stå i en svær situation, og fortæller at NKMM
på en saglig måde,
har forsikret dem om, at de ikke ”var gale eller tossede”, men havde en sag,
det ville give mening at prøve i klagesystemet.
Forældrene oplever ligeledes, at NKMM repræsenterer en vigtig mulighed for forældrene, idet en
klage til instansen kan:
•
•
•
Sætte fokus på en konkret mobbesag
Under de rette betingelser, skabe lokal læring og refleksion omkring håndtering og
forebyggelse af mobning
Afgøre, hvem der har ret, og retfærdiggøre klagen
Disse, for forældrene, positive virkninger, uddybes kort i det følgende.
Klageinstansen er et brugbart værktøj til at sætte fokus på sagen
Forældrene fortæller først og fremmest, at klagen hjælper til at komme videre med sagen lokalt.
Herunder beskriver en forælder, hvordan klageinstansen
blev en ”game changer”,
der fik skolen til
at tage sagen mere alvorligt.
75
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0077.png
”
Da vi kommer med lovgivning i ryggen, så bliver det en gamechanger. Men det bliver først
en gamechanger, når DCUM begynder at kontakte skolen. Og derfor er det vigtigt at man
lægger muligheden ud til forældre, så de ved det eksisterer.
Forælder
”
Andre forældre påpeger ligeledes, at klagen får uddannelsesinstitutionen til at forholde sig til sagen
på en ny måde, da lederen bliver opmærksom på lovgivningen og DCUMs udlægning af den. En
forælder fortæller i nedenstående citat, at skolelederen i hendes tilfælde,
blev ”tvunget til at
forholde sig til kompleksiteten” i problematikken
og indse, at det ikke bare går over. Det er en
nuanceret refleksion, da klageren med denne pointe ikke ligger sin betoning på at klagen skulle
give hende ret. Snarere har vedkommende fokus på, at få skolelederen til at forholde sig og tage
stilling til situationen.
”
At folk bliver tvunget til at forholde sig til de her komplekse problematikker, som kan være
ubehagelige. At de ikke bare kan sige
– ’jamen
det går nok over’. Og det skal hjælpe os til at
sige, at vi ikke er gale.
Forælder
”
Klageinstansen er er brugbart værktøj, til at afgøre ret
Forældrene oplever, at NKMMs afgørelse er vigtig i forhold til at bestemme, hvilken af parterne,
der får ret. Hvis forældrene oplever, at institutionen ikke lever op til lovgivningen, og at ledelsen
affærdiger deres henvendelser herom, er det vigtig for forældrenes retsfølelse, at man kan
henholde institutionen til loven igennem en klage til NKMM.
”
Jeg går ind med loven i hånden. Jeg ved at I skal lave en handlingsplan indenfor 10 dage,
og det gør I ikke. Jeg beslutter mig for at klage
–
for jeg bliver provokeret af, at jeg står med
dokumenter om dansk lovgivning, og bare bliver smidt ud. Hvis man ikke kan henholde sig til
lovgivning, hvad gør man så?
Forælder
”
Som det fremgår i ovenstående eksempel, anses afgørelsen af, hvorvidt forældrene havde ret i
deres observation af institutionens håndtering, for at være af principiel karakter. Men afgørelsen
har også for flere forældre haft en psykologisk betydning i de sager, hvor konflikten mellem skole
og hjem har sået splid i forældre og elevgrupper. Her har en afgørelse om medhold betydet en
offentlig legitimering af, at forældrene gjorde ret i at klage, selvom andre ikke forstod dem.
”
”
Der var forældre der fortalte deres børn, at vi var ude efter deres lærer. Og vi er nærmest
blevet frosset ud af klassen. Vores datter har mistet flere veninder på dette. Det var derfor en stor
lettelse der afgørelsen faldt, at det var en legitimering af, at det var rigtigt, det vi så.
Ja, det var en møllesten, der faldt for skuldrende.
”
”
Forælder 1
Forælder 2
76
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0078.png
Forældre oplever, at omkostningerne ved at føre en sag til ende,
kan være for tunge i forhold til udbyttet
Selvom forældrene har oplevet, at deres klage satte fokus på deres situation og til dels gav dem
principiel genoprejsning, foretager flere forældre en cost-benefit-analyse over processen. Nogle
forældre er i tvivl om, hvorvidt de ville gennemgå forløbet igen, hvis de vidste hvilke
omkostningerne det har haft. Dette gælder også de forældre, der har fået medhold, som i
nedenstående citat.
”
Kæmpe respekt for DCUM. Men vi vil aldrig køre sådan en sag igen. Det er for krævende.
Og når DCUM ikke har flere ressourcer til at presse på, så kører man sin familie i hegnet. Og
det er uheldigt
–
når man har en fantastisk klageinstans
–
at de ikke har mere mandat til at
håndtere en skoleledelse.
Forælder
”
Af citatet fremgår det, hvordan man som forælder værdsætter NKMM og den endelige afgørelse.
Men omkostningerne opleves samtidig at have været tunge i forhold til udbyttet.
For at forstå hvorfor forældre kan have fået medhold i en sag og principielt ret, og stadig kan
opleve udbyttet som værende lavt, ser vi nærmere på klagernes oplevelser af instansen afgørelser
og påbud.
Klagernes oplever, at afgørelser og påbud ikke indfrier alle deres
forventninger
I dette afsnit ses nærmere på, hvordan forældre kan udvikle store forventninger til instansens
afgørelse og påbud, som de ikke altid oplever, kan indfries. For at forstå hvordan forventningerne
skabes, må man forstå, hvordan dynamikken udvikler sig i den konflikt, der forløber mellem
institution og hjem, fra de har henvendt sig om mobning til en afgørelse forligger (Se
nøgleperspektiv 1: Konfliktens dynamik).
I de følgende citater fremgår det, hvordan forældre oplever, at virkningen af afgørelse og påbud er
begrænset i forhold til deres forventninger. Flere forældre har for eksempel behov for en decideret
undskyldning fra institutionen, når instansen har fastslået, at institutionen ikke levede op
lovgivningen.
”
Alle dem vi har snakket med, det er konsulenter: Der er ikke nogen der har mandat til at
sige, at det her skal stoppes. Skolen er blevet pålagt at bringe nogle ting i orden om mobning,
men ingen har givet Josefine en undskyldning.
Forælder
”
Instansen kan ikke pålægge ledere at undskylde. Hvis en institutionsleder undskylder, er det fordi
lederen selv træffer den beslutning. En anden forventning forældrene typisk har, er, at
institutionslederne set i lyset af afgørelsen og påbuddet bør have lært noget fremadrettet. Men her
oplever nogle klagere, at ledere, som er uenige i afgørelsen og påbuddet, ikke efterlever ånden
heri. De opleves i stedet at efterleve påbuddets bogstav ved at ændre strategien på hjemmesiden
77
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0079.png
eller gennemføre en undersøgelse i klassen, hvor man ”igen” konstaterer,
at der ikke er mobning.
Men dette uden at institutionen anerkender overfor forældrene at have lært noget af situationen
35
.
De forældre, der har fået medhold, men samtidig ikke oplever, at institutionen har lært nok, mener,
at NKMM burde have mandat til mere vidtgående tiltag i deres påbud. Økonomiske sanktioner
nævnes. Dog er den generelle opfordring, at NKMM i deres afgørelser bliver mere synlige på
institutionerne i forbindelse med afgørelsen. Forældrene oplever, at det vil være hensigtsmæssigt
at NKMM kom ud på institutionen til forældre og lærere, for at fortælle om afgørelsen og hvad de
har bemærket omkring institutionens håndtering. Dette for at sikre, at alle bliver klar over, hvad der
er foregået, og hvad man kan lære af det.
”
Hvorfor går DCUM ikke ud i klassen i forlængelse af deres påbud og ser hvordan det er, og
fremlægger der påbud
–
og hører, hvad de enkelte lærere siger til det?
Forælder
”
En anden generel bemærkning omkring påbuddet er, at det i højere grad bør hjælpe institutionen til
at blive bedre til konkret forebyggelse og håndtering af mobning. En del af påbuddet kunne derfor
være påtvungen vejledning eller kompentenceoprustning omkring mobbefaglighed.
”
De skulle kunne sende nogle professionelle specialister ud, der kunne hjælpe klassen. Det
ville faktisk havde været endnu bedre end en klageinstans. Nogle der kom udefra og underviste
i nogle emner.
”
”
”
Forælder 1
Man gad godt at skolen kunne blive påtvunget 20 timers arbejde med mobning.
”
Forælder 2
På DCUMs hjemmeside, har de gode cases
–
gode værktøjer, de tilbyder skolerne. Jeg
syntes de skulle koble dem sammen med deres afgørelse. Så nu er afgørelsen faldet, så går vi
ud og meddeler skole og forældrene, hvad man kan gøre, hvordan man kan arbejde med det i
klassen.
Forælder 1
”
Institutionslederne oplever, at afgørelserne handler om
procedurefejl, fremfor om de handlede godt
Når Institutionslederne har modtaget en sagsafgørelse og eventuelt et påbud, har flere ledere det
lettere ambivalent. På den ene side kan de godt forstå, hvis de ikke har levet op til klare
procedurer, i deres håndtering af sagen. På den anden side kan man se den samme procedure
som udtryk for en juridisk vurdering, der ikke handler om, hvorvidt man gjorde det rigtige i
situationen eller ej. Skolelederen i følgende citat understreger dette, idet han konstaterer, at skolen
rigtigt nok ikke lavede en skriftlig handlingsplan indenfor 10 dage, men samtidig kalder han det en
”paragrafrytterfejl”.
35
I interviewene er det meget forskelligt hvad lederne mener at have lært (Se næste afsnit).
78
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0080.png
”
Men det er mange paragrafrytterfejl vi begår. For eksempel vi ikke har skrevet en
handlingsplan ned inden 10 dage. Vi havde også lavet et flot stykke arbejde med strategien
[involveret elever og forældre i arbejdet], men fordi ordet
’digital’
manglede, var den ikke god
nok. Det er et eksempel på, at det kun handler om papiret.
Skoleleder
”
Når lederne bruger udtryk som
paragrafrytteri,
er det udtryk for den frustration, man kan opleve
som leder. Dette for eksempel når de føler, at skolens indsats bliver kogt ned til et spørgsmål om,
at man har fulgt procedurerne på den korrekte måde. I interviews udtrykker de fleste af lederne i
klagesagerne, at man måske har begået nogle fejl rent juridisk. Det kan være, at man for eksempel
ikke har overholdt en deadline, eller ikke har fået skrevet beslutningerne ned. Men det er ikke
ensbetydende med, at de ikke handlede efter bedste evne. Flere af lederne pointerer, at de tog
forældrenes henvendelse alvorligt, undersøgte sagen og foreslog eller aktiverede flere forskellige
trivselsrettede indsatser.
Når lederne får afgørelse og påbud, kan de derfor godt blive overraskede over, at afgørelsen i den
grad handler om procedurer, og ikke handler om kvaliteten af de indsatser de har foreslået eller
afholdt i praksis.
”
Jeg tænker, klageinstansen egentlig måske er en meget god ide. Men jeg syntes formålet
–
hvad er det, klageinstansen rent faktisk skal
–
hvad tænker man de skal gøre, helt konkret? Det
tror jeg har været uklart for mange. Opfattelsen fra skolelederne har været at forældrene skulle
have en klagemulighed hvis de var utilfredse med skolen. Det var for mig ikke særligt klart, at
klageprocessen og afgørelsen egentlig handlede om procedurer
–
det har simpelthen være
utydeligt.
Skoleleder
”
Selvom lederne oplever, at juridisk fokus på procedurer kan opleves som frakoblet den
pædagogiske indsats, er de indstillet på at følge lovgivningen. Det vil sige, at de til en anden gang
vil have mere fokus på, hvordan de tydeliggør procedurerne. Det kan være gennem
forventningsafstemning med forældrene omkring, hvordan man undersøger situationen, eller
hvordan man arbejder systematisk med at skriftliggøre handlingsplanen.
Selvom de færreste ledere ser ud til direkte at udvikle en ny pædagogisk tilgang ved afgørelse og
påbud, peger vores analyser på, at de skaber refleksioner over kommunikation og procedurer
fremadrettet.
Ungdomsuddannelsernes ikke-brug af klageadgangen
Undersøgelsen har indtil videre haft fokus på grundskoleområdet, da det er her, klagesagerne i
langt de fleste tilfælde opstår. Seneste opgørelse over året 2019 viser, at 3 ud 120 klagesager i
2019, omhandler en ungdomsuddannelse.
Da denne tendens er påfaldende, sætter vi i dette afsnit fokus på ungdomsuddannelsesområdet.
Dette indebærer analyser af gymnasierne og erhvervsskolernes kendskab til de forskellige
lovbestemmelser, omfanget af mobning og elevernes perspektiv på mobning og muligheder for at
klage. Indledningsvist rettes fokus dermed mod institutionernes perspektiv på mobning og
79
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0081.png
omfanget af mobning på ungdomsuddannelser, hvorefter analysen retter fokus mod
elevperspektivet.
2.6.1
Kendskab til mobbebestemmelserne på
ungdomsuddannelser
Af nedenstående figur fremgår kendskabet til antimobbebestemmelserne på tværs af gymnasier og
erhvervsskoler. Folkeskolen er ligeledes medtaget som sammenligningsgrundlag. 87 pct. af
gymnasierne og 80 pct. af erhvervsskolerne har et indgående kendskab til, at
uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en antimobbestrategi. Når det kommer til institutionernes
kendskab til, at institutioner skal udarbejde en handlingsplan i tilfælde af mobning, har henholdsvis
77 pct. af gymnasierne og 74 pct. af erhvervsskolerne et indgående kendskab hertil. Det er færre
end folkeskolerne, idet 83 pct. af folkeskolerne har et indgående kendskab til, at institutionerne
skal udarbejde en handlingsplan i tilfælde af mobning.
Figur 39 - Hvor godt er dit kendskab til elementerne i lovgivningen?
87% 87%
80%
83%
77%
74%
15%
13% 13%
4%
Har hørt om
lovkravet, og
har et
indgående
kendskab til
det
Har hørt om
lovkravet,
men har ikke
et indgående
kendskab til
det
Har aldrig
hørt om
lovkravet
Har hørt om
lovkravet, og
har et
indgående
kendskab til
det
22%
20%
16%
7%
Har hørt om
lovkravet,
men har ikke
et indgående
kendskab til
det
Har aldrig
hørt om
lovkravet
Institutioner skal udarbejde
en antimobbestrategi
Folkeskoler
Institutioner skal udarbejde en
handlingsplan i tilfælde af mobning
Erhvervsskoler
Gymnasier og hf
Kilde:
Institutionssurvey, Folkeskoler n=120, Gymnasier og hf n=81, Erhvervsskoler n=46. Note: Spørgsmålsformulering:
“Hvor godt er dit kendskab til elementerne i lovgivningen?”.
Udover kendskabet til elementerne i lovgivningen, er ungdomsuddannelserne blevet spurgt til
deres kendskab til NKMM. Igen er besvarelserne fra folkeskolerne medtaget i figuren. Det fremgår
af figuren, at henholdsvis 22 pct. af gymnasierne og 30 pct. af erhvervsskolerne aldrig har hørt om
NKMM. Tilsvarende gør dette sig gældende for 6 pct. af folkeskolerne. 40 pct. af gymnasierne
kender NKMM, og har kendskab til mulighederne for at afgive en klage, mens det samme gør sig
gældende for 28 pct. af erhvervsskolerne.
80
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0082.png
Figur 40
–
Hvad er dit kendskab til Den Nationale Klageinstans mod Mobning?
Gymnasier og hf
40%
38%
22%
Erhvervsskoler
28%
41%
30%
Folkeskoler
58%
36%
6%
Kender Den Nationale Klageinstans mod Mobning, og har kendskab til mulighederne
for at afgive en klage
Har hørt om Den Nationale Klageinstans mod Mobning, men har ikke et væsentligt
kendskab til mulighederne for at afgive en klage
Har aldrig hørt om Den nationale klageinstans mod Mobning
Kilde:
Institutionssurvey, Folkeskoler n=120, Gymnasier og hf n=81, Erhvervsskoler n=46. Note: Spørgsmålsformulering:
“Hvad er dit kendskab til Den nationale Klageinstans mod Mobning?”
2.6.2
Omfanget af mobning på ungdomsuddannelserne
Når vi ser på omfanget af mobning på ungdomsuddannelserne, angiver 4 pct. af gymnasierne og 0
pct. af erhvervsskolerne, at der ikke er nogen, der bliver mobbet på institutionen. Til
sammenligning svarer 7 pct. af folkeskolerne, at der ikke foregår mobning på skolen. Langt
størstedelen af gymnasierne og erhvervsskolerne angiver, at det er få elever, der bliver mobbet. 9
pct. af erhvervsskolerne svarer, at de ikke ved, hvor mange, som bliver mobbet på institutionen.
Det lader altså ikke til, at der er væsentlige forskelle mellem omfanget af mobning i en
gennemsnitlig klasse i folkeskolen sammenlignet med omfanget af mobning i en gennemsnitlig
klasse/hold på en ungdomsuddannelse.
Figur 41
–
Hvor mange elever tror du i gennemsnit, der bliver mobbet i hver klasse på jeres skole?
89%
82% 80%
7%
4%
0%
8% 11%
6%
0% 0%
0%
1% 0%
0%
9%
3%
1%
Ved ikke
Der er ingen
Der er få elever Der mobbes 1-2 Der mobbes 3-4 Der mobbes 5
elever, der bliver der bliver mobbet elever i hver
elever i hver eller flere elever i
mobbet på skolen
klasse
klasse
hver klasse
Folkeskoler
Gymnasier og hf
Erhvervsskoler
Kilde:
Institutionssurvey, Folkeskoler n=120, Gymnasier og hf n=81, Erhvervsskoler n=46.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange elever tror du i gennemsnit, der bliver mobbet i hver klasse på jeres skole?”
81
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0083.png
Selvom der ikke er væsentlige forskelle i omfanget af mobning i en gennemsnitlig klasse i
folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, viser det sig, at der er forskel når det kommer til
andelen af institutioner, som modtager henvendelser fra forældre eller elever vedrørende mobning.
Her ses det, at henholdsvist 22 pct. af erhvervsskolerne og 43 pct. af gymnasierne angiver, at de
har fået én eller flere henvendelser fra forældre vedrørende mobning. Til sammenligning angiver
61 pct. af folkeskolerne, at de har fået henvendelser fra forældre om mobning.
Tabel 4
–
Henvendelser fra forældre vedr. mobning, henvendelser om dårlig håndtering af mobning og officielle
klager af håndteringen af mobning
Folkeskoler
Henvendelser til skolen fra
forældre eller børn vedr.
mobning på skolen
Henvendelser fra forældre,
som mener, at skolen ikke
har håndteret
mobbesituationen godt nok
Andel skoler, som har
modtaget henvendelser fra
forældre eller børn vedr.
mobning
Andel skoler, som har
modtaget henvendelse(r) fra
forældre om, at de ikke har
håndteret situationen godt
nok (af de skoler, som har
modtaget henvendelse(r)
vedr. mobning)
Andel af skoler, som har
modtaget en officiel klage
over skolens håndtering (af
de skoler, som har modtaget
henvendelse(r) vedr.
mobning)
Gymnasier og hf
Erhvervsskole
61%
43%
22%
23%
9%
10%
Forældre, som har afgivet
en officiel klage over
skolens håndtering af
mobbesituationen
8%
3%
0%
Kilde:
Institutionssurvey.
Note: Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange af nedenstående henvendelser eller sager har I
haft på jeres skole i indeværende skoleår? (henvendelser fra forældre eller elever vedr. mobning; henvendelser, som har
ført til udarbejdelse af handlingsplan; forældre eller elever, som har rettet en officiel klagesag).
2.6.3
Syn på mobbeårsager
I dette afsnit undersøges forskellige og ligheder i synet på mobbeårsager blandt gymnasier,
erhvervsskoler og folkeskoler. Der er særligt forskel mellem institutionstyperne når det drejer sig
om, hvorvidt mobning skyldes de individorienterede udsagn, man i dansk mobbeforskning
kategoriserer som individorienterede
36
såsom
’mangelfuld opdragelse hjemmefra’ eller
’umodenhed’
37
.
’Mangelfuld opdragelse’ ligger samlet set i toppen af
skalaen for udvalgte årsager,
og det er værd at bemærke, at det mere sociokulturelle orienteret svar ’At mobning er almindeligt
udbredt i samfundet og smitter af på børnene” er det næst hyppige svar samlet set. Det
fællesskabsorienteret mobbesyn skriver sig ind i denne kategori.
En større andel af ungdomsuddannelserne er enige i, at mobning skyldes mangelfuld opdragelse
hjemmefra samt umodenhed sammenlignet med folkeskolerne. Henholdsvis 52 pct. af
erhvervsskolerne og 46 pct. af gymnasierne er helt eller delvist enige i, at mobning skyldes
mangelfuld opdragelse hjemmefra, mens det for folkeskolerne er 27 pct., som er helt eller delvist
enige i samme udsagn. I forhold til umodenhed er 52 pct. af gymnasierne helt eller delvist enige,
mens det gør sig gældende for 25 pct. af folkeskolerne.
Hansen, H.R. (2011). Lærerliv og elevmobning. PhD. Afhandling 252 s.
Analysen viser, at forskellene mellem skolerne ift. udsagnene
’Naturens orden, hvor de stærkeste overlever’,
’Manglende sammenhold i skoleklassen/på holdet’, ’Aggressive børns trang til at dominere andre’, ’En udstødelseskultur,
hvor man mobber andre for ikke selv at blive mobbet’, ’Mangelfuld opdragelse hjemmefra’ og ’Umodenhed’ er statistisk
signifikant (p<0.05).
37
36
82
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0084.png
Figur 42 - Hvor enig eller uenig er du i, at skolemobning skyldes...
Andel ’Helt enig’ eller ’Delvist enig’
Manglende sammenhold i skoleklassen/på holdet
98%
87%
97%
87%
70%
82%
83%
73%
83%
70%
65%
74%
54%
56%
52%
46%
Manglende tolerance og åbenhed for forskellighed
Børn, der forsøger at positionere sig ved at mobbe
andre
Usikre børn, der lader deres usikkerhed gå ud over
andre
En udstødelseskultur, hvor man mobber for ikke
selv at blive mobbet
Mangelfuld opdragelse hjemmefra
27%
At mobning er almindeligt udbredt i samfundet og
smitter af på børnene
73%
41%
33%
47%
37%
25%
52%
Umodenhed
At børn er mere sammen på nettet end i
virkeligheden
35%
23%
20%
33%
21%
32%
20%
18%
16%
13%
9%
12%
9%
6%
8%
Folkeskoler
En ’mig, mig, mig'-adfærd
hos nutidens
børnegeneration
Aggressive børns trang til at dominere andre
Naturens orden, hvor de ”stærkeste overlever”
Mangel på robusthed hos den, der bliver mobbet
Erhvervsskoler
Gymnasier og hf
Kilde:
Institutionssurvey, Folkeskoler n=120, Gymnasier og hf n=81, Erhvervsskoler n=46. Note: Spørgsmålsformulering:
”Hvor enig eller uenig er du i, at skolemobning
skyldes...”
83
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0085.png
2.6.4
Elever på ungdomsuddannelserne: Deres syn på mobning
og klagemuligheder
Med henblik på at identificere, hvilke konkrete faktorer, der kan forklare dette, har Epinion
gennemført to fokusgrupper med henholdsvis gymnasie- og erhvervsskoleelever.
Omdrejningspunktet for fokusgrupperne har dels været at afdække de unges mobbesyn samt
deres refleksioner omkring, hvordan man som elev på en ungdomsuddannelseselev ville gribe det
an, hvis man oplevede at blive mobbet.
En hovedpointe i følgende afsnit er, at det ifølge de interviewede elever, kan virke uoverskueligt
selv at skulle påbegynde og gennemgå et decideret klageforløb. Eleverne forventer nemlig på den
ene side, at de i modsætning til grundskoleelever
selv
bør kunne varetage opgaven uden hjælp fra
deres forældre. På den anden side påpeger de, at man næppe har det nødvendige overskud til at
gøre netop dette, hvis man føler sig mobbet. Skoleskift bliver derfor en lettere og mere
hensigtsmæssig løsning for den enkelte elev, da det er den
”lette
vej til en frisk
begyndelse”.
Eleverne oplever, at der foregår mobning på uddannelserne
I begge fokusgrupper er det blevet debatteret, hvordan eleverne opfatter mobning som fænomen
–
hvilke associationer giver ordet, og hvornår kan noget karakteriseres som mobning? Selvom det er
tydeligt, at nogle elever først og fremmest forbinder mobning med noget, der foregår i grundskolen,
er alle enige om, at mobning også forekommer på gymnasiale- og erhvervsuddannelser såvel som
arbejdspladser/praktikpladser. En erhvervsskoleelev vurderer, at mobning kan forekomme:
Eleverne nævner både fysisk mobning såsom at slå og skubbe. De fremhæver samtidig den mere
subtile og ”psykiske” mobning såsom bevidst udelukkelse fra fællesskaber eller spredning af
rygter.
”
”
Alle de steder, hvor mennesker mødes.
”
Erhvervsuddannelseselev
Rygter er også i den grove ende. Altså jeg kender nogen, der er gået fra at være meget
populære til at blive mobbet pga. rygter.
Gymnasieelev
”
Eleverne peger ligeledes på, at rammerne for mobning har ændret sig i takt med digitaliseringen
og særligt udbredelsen af de sociale medier. Sociale interaktioner med klassekammerater er
således ikke længere forbeholdt skoletiden, men kan foregå i alle døgnets 24 timer over nettet.
Dette har medført en udvidelse af det mulighedsrum, hvori mobning kan forekomme.
”
Cyber har virkelig sat skub i mobning. I gamle dage, da jeg gik i folkeskole, var det svært
at mobbe uden for skoletider, men nu kan det være over Facebook og blive ved selv efter
skole.
Erhvervsuddannelseselev
”
At mulighedsrummet for mobningen er blevet udvidet til den digitale sfære, mener nogle af
eleverne også kan være en forklaring på, at mobning er mindre italesat på ungdomsuddannelserne
sammenlignet med i grundskolen. Eleverne bliver ældre og færdes mere på sociale medier, og
denne form for mobning er ganske enkelt vanskeligere for udenforstående (for eksempel forældre
eller lærere) at opdage.
84
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0086.png
Eleverne oplever, at man selv forventes
”at
klare det”, hvis man
mobbes
Der peges også på en øget selvstændighedsfølelse eller modenhed, som en mulig forklaring på, at
den eksplicitte omtale af mobning er mindre på ungdomsuddannelser end i grundskolen. Eleverne
mener, at både ungdomsuddannelserne og eleverne selv sætter større krav til, at de selv kan
håndtere fænomener som mobning end tilfældet var i grundskolen. De beskriver en forventning
om, at de skal
”klare
det
selv”,
være
”en
større
person”
og blot
”vende
den anden kind
til”,
hvis de
bliver udsat for mobning:
”
”
I dag ville jeg være bedre til at håndtere det [red: mobning]. De fleste ville nok bare vende
den anden kind til. Måske er det derfor, man hører mindre om det i dag [sammenlignet med
grundskolen].
Gymnasieelev
”
Andre peget på, at nogle elever måske ville undgå at klage, af frygt for at blive bebrejdet for at
være en sladrehank, der ikke kan ”stå op for sig selv”. Fordi hvis ”mobbere” finder ud af, at de har
klaget, vil det være et udtryk for, at man
ikke
kan klare det selv, og dermed give yderligere grund til
at mobbe:
Der er også konsekvenserne ved, at mobberne finder ud af det. Altså, at de finder ud af, at
man er svag, eller at man er en
’snitch’.
Gymnasieelev
”
Selvstændighedsfølelsen bidrager i den forstand til en forventning om, at eleverne skal kunne klare
sig selv. Dette uden behov for samme forældreinddragelse, som mere legitimt gør sig gældende i
grundskolen ifølge elevernes. Enkelte elever peger dog også på, at man kan snakke med en lærer,
sine venner eller vedkommende, der mobber, hvis man oplever at blive mobbet. Sidstnævnte
antager flere, at man ikke vil have det mentale overskud til.
Men elever, der oplever at blive mobbet, kan ikke selv klare det
På den ene side oplever eleverne på ungdomsuddannelserne således en forventning om, at de
skal kunne klare sig selv. Samtidig vurderer eleverne, at hvis man oplever at blive mobbet, i
praksis næppe vil have det mentale overskud til at klage over uddannelsesinstitutionens
håndtering, hvis man selv skulle klare det:
”
Man har måske ikke energien til at klage. Forældrene gør det for en i folkeskolen. De har
mere overskud. Men børn, der bliver udsat for mobning, de bliver kede af det. Forældrene bliver
sure, så de gør noget.
Erhvervsuddannelseselev
”
Som erhvervsskoleeleven i det ovenstående citat understreger, er eleven, der oplever at blive
mobbet, og forældrene til offeret, sandsynligvis præget af to forskellige sindstilstande som
konsekvens af mobningen. Tankegangen er, at hvis forældrene får kendskab til, at deres barn
oplever at blive mobbet, vil de være mere tilbøjelige til at søge en retfærdig løsning på problemet.
Eleven vil derimod først og fremmest være optaget at finde en pragmatisk løsning, der kan bringe
vedkommende ud af pinen her og nu. Der vil derfor også være forskel på deres overskud og
handlekraftighed. Eleverne peger på, at de sandsynligvis selv ville forsøge
enten at ”vende den
anden kind til” eller finde en hurtig udvej og hurtigt rette sig imod et skoleskift.
85
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0087.png
”
Jeg vil sige, at hvis jeg var blevet mobbet i dag på gymnasiet, så tror jeg hurtigt, at jeg ville
skifte skole.
Gymnasieelev
”
En erhvervsuddannelseselev peger på en lignende pointe om, at de relativt korte skoleforløb på
erhvervsuddannelserne også kan tænkes at medvirke til, at færre erhvervsuddannelseselever
vælger at klage. Hvis man oplever at blive mobbet, udgør det korte skoleforløb et naturligt
miljøskifte, som sandsynligvis vil gøre det lettere at ”bide mobningen i sig”.
Ligeledes opleves det
at være omsonst at klage, fordi man i så fald vil klage over en social sammenhæng, der alligevel
snart opløses.
Eleverne stiller sig kritiske overfor strukturen af klageadgangen
Når eleverne præsenteres for klageinstansen og sagsforløbet understreges deres vurdering af, at
man som offer for mobning, ikke ville have overskud til at gennem en klagesag alene. Eleverne
oplever, at sagsforløbet rummer en høj grad af kompleksitet, og sandsynligvis vil tage længere tid,
end man vil kunne overskue alene. De forventer, at det vil være et forløb, der vil kunne opleves
som en yderligere psykisk belastning, for eksempel fordi man vil risikere at få betvivlet sin egen
forståelse af situationen:
”
Man vil måske være blevet afkræftet i, at man er blevet mobbet, og det er et hårdt slag. Og
så skal man gå videre igen [til anden instans]
–
det tror jeg ikke, man kan overskue.
Erhvervsuddannelseselev
”
Flere elever undrer sig samtidig over konstruktionen af klagegangen. De har svært ved at forestille
sig at skulle gå til uddannelsesinstitutionen, for at klage over uddannelsesinstitutionen. De stiller
sig med andre ord kritiske overfor habilitetsspørgsmålet, og betvivler institutionens evne til at
behandle sagen sagligt:
”
”
Det virker underligt, at man skal klage til skolen om skolen. Det er ligesom, at man skal
klage til politiet over en forbrydelse som politiet har begået.
Gymnasieelev
”
Snarere end at henvende sig direkte til uddannelsesinstitutionen, italesætter flere elever en
forventning om, at en ekstern, upartisk instans bedre ville kunne hjælpe dem med at håndtere en
klagesag. Dette vurderer de som værende mere hensigtsmæssigt både mht. habilitet og
varigheden af forløbet:
Det virker meget langsommeligt. Jeg havde egentlig højere tanker om det, inden jeg så
forløbet. Der burde bare have været et telefonnummer, hvor man kunne ringe ind og få noget
vejledning. […]
Jeg tror, at det er bedre at skifte skole, end at vente så meget.
Gymnasieelev
”
Som gymnasieeleven understreger i ovenstående citat, kan det virke lettere at skifte gymnasium,
end at gennemgå et så komplekst klageforløb med så lange udsigter. Hvis klagemuligheden skal
fungere som en løsning på mobningen, skal der ifølge eleverne være mulighed for at kunne få
assistance fra andre end sine forældre. Det kan for eksempel være i form af en ekstern instans,
der tager elevens perspektiv og fører sagen på vegne af eleven
–
en slags børneadvokat. Andre
forestiller sig snarere en effektiv ”livline”, der kan vejlede dem igennem klagesystemet. Flere
forestiller sig en form for klagetelefon, der tilbyder hjælp til, hvordan man klager til skolen
–
herunder, hvordan man skriver en officiel klage, og til hvem man henvender sig.
86
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0088.png
Derudover peger flere elever i fokusgrupperne også på vigtigheden af at skabe en forebyggende
nultolerancekultur overfor mobning og inddrage alle elever og lærere i at understøtte denne. De
foreslår derfor information i form af kurser til lærere og/eller kampagner, der skaber dialog og
opmærksomhed omkring mobning, indikatorer på mobning, samt redskaber til, hvordan man
håndterer at blive udsat for eller overvære mobning. Foruden understøttelsen af en nultolerance
over for mobning, ville det hjælpe et potentielt offer for mobning med at håndtere situationen og
eventuelt indberette en klage:
”
Jeg synes, at der burde være mere fokus på dem, der overværer mobning, og hvad de
skal gøre. Det er jo meget mere komplekst, end at man bare skal lære, hvad man gør, hvis man
bliver mobbet.
Gymnasieelev
”
Citatet udtrykker samme pointe, som man finder i det fællesskabsorienterede mobbesyn. Her ses
mobning ligeledes som en social dynamik, hvor en del af institutionernes forebyggende arbejde
består i at gøre eleverne opmærksomme på egne roller heri.
Mobbefænomenet forbindes i højere grad med grundskoler end
ungdomsuddannelser
Mobning som begreb og fænomen er i nyere tid især blevet forbundet med et grundskoleproblem
eller et arbejdspladsproblem. Der har i mindre grad været fokus på mobning på
ungdomsuddannelserne. Det kan betyde, at mulige udstødelsesmønstre mellem unge ikke
genkendes som det, man i grundskoletiden ville kalde for mobning. Dette peger på et behov for, at
man lokalt på ungdomsuddannelserne i såvel didaktiske som i pædagogiske sammenhænge
inviterer eleverne ind i åben vidensudvikling, hvor der indhentes elevperspektiver på trivsel,
mistrivsel, og inde- og ude- gruppemekanismer.
I tråd med dette, peger gymnasie- og erhvervsskoleeleverne, der har deltaget i undersøgelsen, på,
at initiativer såsom klassens time, med fordel kunne indføres på ungdomsuddannelser.
Gymnasieeleven i nedenstående citat er, som flere andre elever, overrasket over, at dette kun
forekommer i grundskoler. Hun oplever, at behovet for at skabe et rum, hvor elever kan tale åbent
om deres personlige og sociale udfordringer, kan være mindst lige så stort på
ungdomsuddannelser som i grundskoler.
”
”
Det overrasker mig, da jeg begyndte på gymnasiet, at der slet ikke er noget klassens time,
hvor man lige snakker om, hvordan det går. Det tror jeg faktisk kunne hjælpe rigtig meget, så
man ikke selv behøver at tage den op, men at der er et rum for det.
Gymnasieelev
”
Andre peger på behovet for at gennemføre kampagner eller lignende initiativer i elevrådet, der kan
skabe opmærksomhed omkring mobning, som et fænomen, der også kan forekomme på
ungdomsuddannelser.
Man kunne lave kampagner.
’Stop
mobning’ eller
’Gør X, hvis
du oplever noget.
Erhvervsskoleelev
”
87
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0089.png
Medieringstilbud ved STUK
2.7.1
Lovgivningen kort fortalt
Som led i en klagesag kan DCUM tilbyde klager og relevante repræsentanter fra skolen mægling
ved en mellemmand. Dette med henblik på at afsøge mulige veje i samarbejdet, hvoraf et forlig
imellem parterne præsenteres som en af flere veje. Dette kaldes
mediering
og foretages af
læringskonsulenter i Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK)
38
.
Infoboks 5
–
Mediering ved STUKs læringskonsulenter
Bekendtgørelse om behandling af klager til Dansk Center for Undervisningsmiljø om
mobning og lignende,
§ 7: Centeret kan tilbyde klager og den myndighed, bestyrelse eller
person, der har ansvar for uddannelsesstedet, mægling ved en mellemmand, jf. stk. 2,
med
henblik på at forlige parterne (mediering).
Det skal fremgå af tilbuddet om
mediering, at mediering alene iværksættes, hvis begge parter accepterer tilbuddet.
Centeret afgør, om klagen bortfalder ved accept af tilbuddet om mediering.
2.7.2
Delkonklusion
Det opleves af både forældre og institutionsledere som en principielt god ide, at man generelt kan
få hjælp af en tredjepart til at afhjælpe konflikter i skole-hjemsamarbejdet. Det opleves også, at de
medieringsværktøjer, STUK har udviklet til at mediere med i mobbesager, giver gode indsigter og
danner et godt udgangspunkt for at tale sammen om barnets situation. Dette angår særligt
elevinterviews og præsentation af elevperspektivet til medieringsmødet,
Hvad angår medieringens virkninger, peger analysen på en række udfordringer eller dilemmaer
under de aktuelle rammebetingelser. På nuværende tidspunkt tilbydes mediering relativt sent. Jo
senere mediering tilbydes, desto værre er konflikten ofte blevet. Over tid går uenigheden mellem
institution og hjem fra at handle om, hvad en institution gjorde eller ikke gjorde (en specifik
uenighed), til at handle om en mere grundlæggende uenighed med institutionens ledelsesstil,
kultur og mobbesyn (Se Nøgleperspektiv 2). Når uenigheden bliver grundlæggende, får parterne
”døve øre” for hinandens perspektiver. Hvilke succeskriterier man kan forvente af selv en god
medieringsindsats, bliver derfor relativt afhængige af, hvornår medieringen ligger. Overordnet set
betyder en graduerende konfliktoptrapning mellem institution og hjem, at man fremadrettet kan
diskutere værdien af
–
eller forskellene imellem
–
flere mulige slags medieringsindssatser, med
forskellige formål på forskellige tidspunkter.
En tidlig mediering kunne i højere grad have
forsoning
mellem parterne som formål, hvor den aktuelle mediering, i højere grad har
afklaring
som formål.
Infoboks 6
–
Hvad er mediering?
•
I et medieringsforløb får parterne mulighed for at tale sammen om det, der er sket og
undersøge, om de kan nå til enighed om mulige veje at samarbejde om elevens
trivsel.
Mødedeltagere udgør personer med aktier i konflikten og deres eventuelle bisiddere.
Det er frivilligt for alle parterne at deltage i mediering.
•
38
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=200484,
se særligt § 7
88
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0090.png
•
Elevens trivsel er omdrejningspunkt for medieringsforløbet, og elevens perspektiv
spiller derfor også en vigtig rolle på møderne. Elevens perspektiv bliver enten bragt
ind på mødet af mediator eller hvis der er tale om unge, får de tilbud om selv at
deltage på møderne.
Medieringskonsulenterne styrer møderne og stiller spørgsmål, der hjælper parterne til
at blive tydelige på egne perspektiver og til at lytte til de andres perspektiver.
Medieringskonsulenterne tager ikke parti eller kommer med løsninger under
medieringen. Det er således ikke deres rolle at bidrage til sagsbehandlingen hos
DCUM eller forholde sig til, hvem af parterne, der har ret eller, om en situation var
eller ikke var, mobning.
•
2.7.3
Lovgivningen og sagsrejsen
Nedenstående figur illustrerer sagsrejsen i forbindelse med mediering. Sagsrejsen er struktureret
ud fra en række aktiviteter, markeret med tal fra 1-6. Figuren illustrerer både de frontstage- og
backstage aktiviteter, der foregår ifm. sagsrejsen, såvel som de processer, der har til formål at
understøtte en konstruktiv proces. Desuden peger sagsrejsen på en række dilemmaer og
udfordringer, markeret med bogstaver fra A-B, der udfordrer forløbet. Begge er uddybet nedenfor.
Figur 43
–
Sagsrejsen i forbindelse med mediering
1: Beslutning om mediering træffes:
DCUM vurderer sagen, og hvis eleven stadig går på
institutionen, sendes den videre til mediering. Såfremt sagen vurderes at være egnet til mediering,
mens sagen behandles, tilbydes institution og klager mediering. I alt er mediering blevet tilbudt 24
sager fra 2018
–
primo 2020, hvoraf parterne i 12 af tilfældene har takket ja (9 afholdte indtil
videre).
2: Parterne i sagen tilbydes mediering:
Hvis begge parter siger ja til mediering, kontaktes de af
STUK.
3: STUK afholder formøde med parterne:
Medieringskonsulenterne hos STUK sætter et formøde
op med parterne. Mødet handler om at forventningsafstemme formålet med medieringen, samt at
hjælpe parterne med at blive skarpere på, hvad de håber at få ud af og bringe til mødet. Ligeledes
89
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0091.png
har formødet til formål at gennemføre et interview med den pågældende elev i klagesagen.
Elevinterviewet bruges til at bringe elevens perspektiv i spil på mødet, så elevens fortsatte trivsel
bliver udgangspunkt for en konstruktiv dialog mellem parterne.
4: Første medieringsmøde afholdes:
Til mødet faciliterer medieringskonsulenterne samtalen. Det
primære formål til første møde er, at parterne får talt om det, der er sket, at de får lyttet til
hinandens perspektiver og bliver tydeligere på, hvor de er enige og hvor de ser forskelligt på
sagen. I enkelte tilfælde kan parterne allerede på første møde tage hul en diskussion af fælles
aftaler og løsninger. STUKs to konsulenter evaluerer på baggrund af mødet og udvikler på den
baggrund oplægget til næste medieringsmøde. STUK har i 2018 og 2019 foretaget mediering i 9
sager, hvoraf 6 af disse afholdte ét medieringsmøde.
A: Tidsmæssig udfordring:
Analysen viser, at mulighederne for mediering må antages at være
givet af, hvornår medieringen kommer ind i konflikten. Når konflikten har eskaleret over længere
tid, har parterne i endnu højere grad mistet tilliden til hinanden og forældrenes stigende behov for
indrømmelser fra skolens side, modarbejder i nogle tilfælde medieringsformålet (Se også
nøgleperspektiv 1)
B: Uklarhed omkring formål:
I forlængelse udfordring A, betyder det også, at parterne trods
forventningsafstemning fra STUK side, kommer til første møde med forskellige forventninger.
Forældrene har behov for at vende hvad der er sket, lederne vil modsat gerne tænke fremad. Hvis
de ikke oplever deres forventninger bliver delvist indfriet allerede ved første møde, fravælger de
muligheden for møde to.
5: Andet medieringsmøde afholdes:
Til det andet medieringsmøde er formålet, at parterne ser på
mulige veje at gå sammen om elevens trivsel, og at de på den baggrund sammen udarbejder
fælles aftaler og løsninger. Ifølge STUK er det her, der kan ske et gennembrud, som det første
møde har bidraget til. Ud af de ni sager, har tre også afholdt medieringsmøde nummer to.
6: Læringsmøde afholdes eventuelt:
Institution og relevante repræsentanter fra forvaltningen
mødes med medieringskonsulenterne, som på dette møder indtager rollen som
læringskonsulenter. Formålet er at bruge erfaringerne fra sagen, til at kigge på hvilken generel
læring de kan trække ud af det på skolen og i kommunen. De vælger selv hvilke fokusområder, de
mener STUK kan hjælpe dem videre med
–
det kan være konfliktværktøjer eller mere viden om
mobning, undersøgelse af mobning eller deres handlepligter generelt. Ud af de ni sager, har der
været afholdt læringsmøder i tre tilfælde.
2.7.4
Implementering
Medieringsindsatsen blev indført som led i et satspuljeprojekt i forbindelse med indførelsen af
lovbestemmelserne, og STUK har i denne forbindelse skulle udvikle konceptet løbende både i
format og indhold. Man har haft stort fokus på at evaluere og finpudse sin tilgang, blandt andet
gennem supervisions- og kompetenceforløb med Dansk Center for Konflikthåndtering. Man har
også løbende tilpasset praksis til den erkendelse, at man som mediator under de nuværende
rammer, først kommer ud i en mæglingssituation, når en skole-hjemrelation allerede er tilspidset et
højt konfliktniveau. Når en klage først er fremme hos anden instans, og derved åbner op for
medieringsmulighed, er relationen mellem parterne allerede negativt påvirket af de lokale
hændelser og misforståelser. Dette gør det svært for parterne at genfinde tilliden. Nogle forældre
har for eksempel oplevet, at der opstår grupperinger i forældregruppen desto mere en konflikt
90
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0092.png
fylder. På den måde ender de med at føle, at deres konflikt med institutionen er endt med at få
dem ekskluderet fra forældregruppen.
”
”
Havde vi været bevidst om, hvor tungt forløbet er, og hvor lidt der skete, så havde vi ikke
gjort det. Vores dreng blev tabt alligevel og vi blev udskammede af lokalsamfundet.
Forælder
En anden forælder beskriver, at skole-hjem-samarbejdet i hans tilfælde
”slog
bak”, så snart den
lokale klage blev indleveret til kommunen. Fra det tidspunkt gik der forholdsvist lang tid, før
medieringen kom på banen, på grund af forsinkede sagsgange og gentagne høringsrunder.
Forældrene oplevede derfor
at befinde sig i ”en krigszone”.
Når du har angivet en klage til en instans, så slår samarbejdet bak. Og samarbejdet er
noget af det vigtigste. Så hvis man kunne få medieringstilbuddet allerede i starten af forløbet,
ville det ændre på mange dumme misforståelser. Frustrationerne ville være mindre, hvis der
kommer nogle udefra og fortæller parterne, hvad det her det handler om. Det hjælper med at
fjerne fokus fra den her krigszone.
Forælder
”
”
I lyset af disse erfaringer, har STUK sat fokus på, hvilke faktorer, der øger sandsynligheden for en
god mediering under de nuværende rammer. Det kan være faktorer som:
•
Tilbud om minimum to møder:
Da medieringsindsatsen blev tilbudt til parterne de første
år, blev parterne informeret om, at de til start kunne acceptere det første møde. Derefter
kunne de blive enige om, hvorvidt de ville have flere møder. Da STUKs erfaringer viser, at
det i de her sager tager tid at tale om dét, der er kommet imellem parterne, bruger parterne
det meste af det første møde på det. Derfor når de ofte ikke på første møde, at få taget
ordentligt hul på de fremadrettede perspektiver. Det er en vigtig faglig pointe i medieringen,
at parterne oplever, at de har ”talt færdigt” om det, der har fyldt for dem bagudrettet, før de
kan komme til det punkt, hvor de kan samarbejde om bæredygtige løsninger fremadrettet.
Begge parter har samtidig et ønske om, at der bliver handlet hurtigt på situationen, men
ofte forskellige syn på, hvad der skal til. Derfor kan dilemmaet være, at det første møde for
nogle med kan opleves som meget ”snak”.
Det kan for nogle være grunden til, at de afviser
et andet møde. Derfor har STUK som noget nyt ændret praksis, og tilbyder de to
medieringsmøder samlet.
Pointering af, at tilstedeværelsen skal skyldes de rigtige grunde:
Medieringen har fra
starten været et tilbud, som begge parter frivilligt skal sige ja tak til. Dette ud fra den
betragtning, at mediering er mest effektivt, hvis begge parter er klar til at forsøge at nå
hinanden. De skal således kunne se et perspektiv i at mødes og tale sammen om, hvad der
er kommet imellem dem, og hvordan de kommer videre herfra. Medieringskonsulenterne
har imidlertid oplevet, at parterne kan have andre grunde til at sige ja til mediering, end et
oprigtigt håb om, at forsøge at forstå og nå hinanden. Det kan også bekræftes i nogle af
vores interview. Det kan være, at forvaltningen kraftigt opfordrer ledelsen til at takke ja, eller
at ledelsen oplever, at det ville se mærkeligt ud, hvis de takkede nej. Hvis det er tilfældet,
kan møderne lede til, at forældrene igen bekræftes i, at de ikke bliver anerkendt, og derfor
frustreres yderligere.
•
Formålet kan være uklart for forældrene
Formålet med mediering er iht.
loven, at parterne ”skal forliges”. Begrebet ”forlig”
er en klassisk
juridisk term, hvilket betyder, at STUK har skullet meningsudfylde, hvad det at forliges betyder i en
91
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0093.png
mæglingspraksis. Som beskrevet under sagsprocessen ligger mæglingskonsulenterne i deres
henvendelse op til, at medieringen er til
for at facilitere ”parternes
undersøgelse af mulige veje i
samarbejdet”.
De er der med andre ord ikke af retslige hensyn, men for at hjælpe parterne med at
finde tilbage til et samarbejde for barnets bedste. En deltager på en workshop i forbindelse med
undersøgelsen pointerede dertil, at mediering skulle holdes adskilt fra det juridiske sagsforløb:
”
Det var tænkt sådan i starten, at mediering skulle hænge sammen med, at en klage frafaldt,
men mediering skal ikke afværge en sag
–
for det er andre hensyn. Hvis barnet ikke har fået
den hjælp, det skal have, skal den sag vurderes retsligt
–
uanset hvad. Børn har fået nogle
rettigheder, og det bliver ikke anderledes af, at der medieres, men mediering kan hjælpe med at
finde hinanden omkring det fælles udgangspunkt: Barnet.
Workshopdeltager
”
Selvom STUKs mæglingsarbejde tager udgangspunkt i neutralt at facilitere en mediering parterne
imellem, er det ikke sikkert, at forældrene oplever det samme formål. Forældrene har som
beskrevet været igennem et langt og slidsomt forløb op til medieringen, hvor meningen med at
fortsætte konflikten har forskudt sig. Da forældrene indleder en sag med institutionen i første
omgang, handler det typisk om indsatser, som de mente, at institutionen manglede at aktivere. Når
forældrene er nået til medieringstilbuddet, er konflikten i mellemtiden blusset op, hvortil det i højere
grad begynder at handle om, at få ret.
”
Forældrene tænker, som de gør, fordi det handler om en grundlæggende følelse af ikke at
blive set og hørt. Og så er det lige meget, hvad man kommer med af konkrete løsninger. Nu
handler det om at få ret.
Pædagogisk konsulent, skoleforvaltning
”
Af det kvalitative datagrundlag fremgår det, at forældre på dette sene tidspunkt i forløbet, har fået
skabt en række behov, som medieringen ikke nødvendigvis kan eller skal løse direkte. Det kan
skyldes, at forældrene
blander DCUM og STUK sammen under paraplyen ”klageinstansen”. Det
betyder også, at forældrene bliver forvirrede, når STUK går ind til et møde og ikke forholder sig til,
hvilken af parterne, der har ret.
”
”
Det er jo faktisk to forskellige instanser [DCUM og STUK], men det fandt jeg først ud af
bagefter.
Forælder
STUK fortæller, at de yder en væsentlig indsats for at afstemme forventningerne op til et
medieringsforløb. Selv når medieringskonsulenterne afstemmer formålet med forældrene, er der
dog stadig nogle forældre, der håber på, at medieringen også hjælper dem med andre formål.
Flere oplever, at mediering burde hjælpe dem med at få en undskyldning fra skolen. Andre mener,
at konsulenterne til mødet bør få skolen til at indse, at skolen havde handlet forkert.
”
Vi havde forventet os mere af dem. Vi havde forstået formålet var, at de skulle komme ind
og hjælpe os til at blive enige. Men også, sådan forstod jeg det, få skolen til at indse, der var
tale om mobning.
Forælder
”
Hvis forældrene har for høje forventninger til, hvad mediering på dette tidspunkt kan løse, øges
risikoen for skuffelse. Mediering kan i visse tilfælde indirekte føre til de indrømmelser, forældrene
har brug for, men det er i bund og grund ikke medieringens opgave eller mandat, at få til at ske.
92
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0094.png
2.7.5
Forskellige medieringstyper, forskellige virkninger
Som det er beskrevet ovenfor, er der flere faktorer, der spiller ind i forhold til, hvad der kan
forventes af medieringen og medieringens løsningsmuligheder i konkrete sager. Skole-
hjemrelationen kan ofte blive tyndslidt i en sådan grad, at når man er fremme ved anden
klagebehandling, har flere ting forskudt sig:
•
•
•
•
•
Forældrenes behov for, at institutionen undskylder, er steget
Forældrenes konflikt er i høj grad udsprunget af ledelsen, fremfor for eksempel
klasselæreren
Stridspunkterne har knopskudt sig
–
og forstørret sig
Forældrene føler sig i flere tilfælde udskammet af lokalmiljøet
–
også af andre forældre
Institutionerne bruger i højere grad forældrenes tidligere historik fra andre institutioner, eller
diskurser såsom ”curlingforældre”, til
at cementere deres eget syn på forældrene
39
Dette betyder også, at de forventninger, der er til hvad medieringen skal løse, må ses i relation til
hvornår mediering tilbydes. I nedenstående figur har vi illustreret, hvorledes formålet med en
medieringsindsats gradvis forskydes, når et sagsforløb har slidt på skole-hjemrelationen over
længere tid.
Figur 44: Formålsforskydning i en medieringsindsats
Som det fremgår af figuren, må det i højere grad antages at være muligt for mediering at forsone
parterne tidligt i processen. Med
forsoning
menes, at institution og hjem kan genfinde tilliden til
hinanden i en sådan grad, at eleven kan forsætte på institutionen. Når konflikten derimod har
været i gang længe før mediering, kommer på banen, antages chancerne for forsoning at være
formindskede. Derimod kan medieringen stadig have
afklaring
som formål. Dette uddybes i næste
afsnit.
Uanset om mediering arbejder med et forsoning- eller afklaringsformål, kan der siges at være et
læringsformål
tilknyttet. En del af opgaven hos STUK ligger også i, at institutionslederen lærer
noget om sig selv og sin ledelsespraksis, ligesom erfaringerne fra skole-hjemsamarbejdet, kan
udbredes til kommunen gennem det efterfølgende læringsmøde. STUK har afholdt læringsmøder
med forvaltning i tre ud af ni sager.
Virkninger af det afklarende medieringsmøde
Under den aktuelle model, hvor mediering først tilbydes, når en klage er nået NKMM, er det
forsonende formål udfordret. Det kan ses i medieringssagerne, hvor mindst 4 ud af 9 sager ender
39
Hein, N. (2014)
93
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0095.png
med, at eleverne skifter uddannelsesinstitution. Medieringen kan dog stadig i nogle tilfælde hjælpe
med at skabe afklaring. Afklaring er et formål, der ikke er knyttet til om barnet fortsætter på skolen.
Ifølge STUK forstås det som, at parterne hjælpes til at:
•
•
•
Blive klar over, hvor tæt eller langt man er fra hinanden, og om tilliden kan genetableres
Tage en fælles beslutning om, hvorvidt barnets trivsel har bedst udsigter på skolen eller et
andet sted
Forstå hinandens perspektiver og handlinger, så situationen forløses og parterne kan
komme videre uden at situationen nager
Et eksempel på, at afklaring kan have værdi, kan ses i en af vores case-eftersyn. Her beskriver en
forælder, hvordan medieringsindsatsen (af to møder) var givende, selvom hendes datter skiftede
skole. Forælderen betoner, at det hjalp alle videre fra situationen, at de endelig fandt en fælles
forståelse af, at det gav mening med et skoleskift for datterens bedste.
”
Tingene bliver bedre styret når en tredjepart kommerind. Uden havde vi ikke nået de her
forståelsesmål -
og det vigtigste for mig var, at skolen indså de havde en dysfunktionel klasse…
Jeg er yderst tilfreds med STUKs arbejde med at sætte barnet i fokus. Det har hjulpet mig til at
se, at det her ikke kun har været en kamp mellem to voksne modpoler, men sat fokus på
situationer, der gør os klogere på mobning og skolehjemsamarbejde generelt. Min datter fik
også meget ud af STUKs anerkendelse af, at det ikke var i orden, hun blev slået. Og det har
givet hende følelsen af, efter vi har flyttet hende, at det ikke var hendes skyld. Selvom udfaldet
blev noget andet end forventet, så har det været godt at tage den kamp.
Forælder
”
I denne mediering lykkedes det at forløse et afklarende formål, som parterne positivt tilskrev
medieringsindsatsen. En primær årsag til dette var, at lederen til medieringsmøde to pludselig
åbnede op personligt. Både STUK og forældre beretter om, at lederen begyndte at sætte sig selv i
spil. Tydeligt bevæget, kom lederen med sin ærlige pædagogiske vurdering af, at skoleskiftet var
det bedste udfald med henblik på at løse barnets problemer.
I de andre to medieringscases, vi har udtrukket, er klagerne ikke endt med at føle sig afklarede på
samme måde som i ovenstående. Begge disse sager er kendetegnet ved, at der kun blev holdt ét
medieringsmøde. Den ene gang sagde forældrene nej, i et andet skolen. For begge forældre i
sagen var det kendetegnende, at de i høj grad havde brug for en undskyldning. Samtidig oplevede
de at blive mødt af ledere, der ikke kom med indrømmelser.
94
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0096.png
Perspektivering: Klagemuligheder i Norge og
Sverige
I det følgende afsnit gennemgås resultatet af en desk research, der har set nærmere på hvordan
klagemobning udmøntes i Norge og Sverige.
Formålet har været at se på forskelle i, hvordan der kan klages, selve klageproceduren samt
struktur for afgørende myndighed på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Centrale ligheder og
forskelle på tværs af de tre lande fremgår af tabellen nedenfor, hvorefter henholdsvis de norske og
svenske cases udfoldes i særskilte afsnit.
Som det fremgår af kapitlet, er der en række relevante forskelle og ligheder på tværs af de tre
landes antimobbebestemmelser. Grundlæggende har alle tre lande det tilfælles, at der arbejdes
med lovgivning, der har til formål at forebygge og håndtere mobning, og at de vigtigste
antimobbebestemmelser står beskrevet i lovgivning, der er møntet på skoleområdet. Derudover er
det
i alle tre lande muligt at klage over skolens håndtering af mobbetilfælde.
Der er imidlertid forskel på, hvordan klagesystemet er skruet sammen. For selvom der både i
Norge og Sverige lægges vægt på, at det er vigtigt først at forsøge sig med helt lokale løsninger
–
det vil konkret sige, at man i første omgang henvender sig til skoleleder
–
så har
hverken
skoleleder eller den kommunale forvaltning status af 1. instans,
som det er tilfældet i
Danmark. I Norge er 1. instansen i stedet placeret på det regionale niveau (i Fylkerne), mens det i
Sverige er placeret hos Skolinspektionen.
En anden forskel til det danske system knytter sig til betoningen af barnets perspektiv. I Norge og
Sverige er der nemlig i to henseender lagt eksplicit vægt på barnets stemme. Det gælder for det
første mht.
mobbedefinitionen,
hvor man for eksempel i Norge i forbindelse med en lovændring i
2017 har haft fokus på at understrege vægten af barnets subjektive perspektiv. Der tales her om
en såkaldt ”lav tærskel”
for, hvornår de norske antimobbebestemmelser skal aktiveres ude på
skolerne, der altså først og fremmest bør ske med afsæt i elevens egen oplevelse af situationen.
For det andet gælder det mht.
repræsentation af elevens perspektiv
i en evt. klagesag. I Sverige
har elever således mulighed for at lade den såkaldte Barn- och Elevombudet føre elevens sag,
hvis det vurderes, at eleven kan være berettiget til erstatning.
Udover ovenstående opsummeres en række centrale forskelle og ligheder i nedenstående
sammenligningstabel:
95
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0097.png
Tabel 5
–
Sammenligning af Danmark, Norge og Sverige
Danmark
Lovgrundlag
Klagemulighed
(møntet på skolens
håndtering af
mobbetilfælde)
Første instans
Undervisningsmiljøloven
Norge
Opplæringslovens kapitel 9
A
Sverige
Skollagens (skolelovens)
kapitel 6
Ja
Ja
Ja
Kommunalforvaltning
eller skolebestyrelse
Den Nationale
Klageinstans mod
Mobning
(ikke opgjort)
58
DCUM
Fylkesmann
Skolinspektionen (Barn-
och Elevombud)
-
Anden instans
Antal meldte sager i
første instans
Antal klager i anden
instans i 2017-19
Tilsynsmyndighed
med området
Uddannelsesdirektoratet
I skoleåret 2017/2018:
1.416
Ikke opgjort
40
Fylkesmannen
I 2018: 1.910
-
Skolinspektionen
Norge
3.1.1
Centrale bestemmelser
De norske antimobbebestemmelser findes i Lov om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa
(Opplæringslovens) kapitel 9 A
41
, der gælder for både grunnskoler og videregående skoler
(ungdomsuddannelser).
Det overordnede juridiske afsæt for de norske antimobbebestemmelser beskrives i kapitel 9 A-2,
hvoraf det fremgår, at
”Alle
elevar har rett til eit trygt og godt skolemiljø som fremjar helse, trivsel
og læring”.
Herefter beskrives det i kapitel 9 A-3, at overholdelse af bestemmelserne indebærer, at
skolerne er forpligtede til at have nultolerance mod krænkelser som mobning, vold, diskriminering
og chikane. I forlængelse heraf pålægges skolen iht. bestemmelserne derfor at
”(…) arbeide
kontinuerleg og systematisk for å fremje helsa, miljøet og tryggleiken til elevane (…)”.
Et centralt træk ved de norske bestemmelser er, at der i mobbeforståelsen lægges stor vægt på
elevperspektivet. Ifølge Uddannelsesdirektoratet (Udir) er retten til et trygt og godt skolemiljø
individuel.
Det betyder konkret, at det er
”(…) elevens egen subjektive oppfatning som avgjør om
skolemiljøet er trygt og godt.”
42
. Som det vil blive beskrevet nedenfor, indebærer dette en meget
lav tærskel for hvornår skolens juridiske forpligtigelser aktiveres iht. anti-mobbebestemmelserne.
Det har ikke været muligt at finde en officiel opgørelse, men ifølge DCUM har Uddannelsesdirektoratet modtaget i alt
40 klager fra august 2017, hvor antimobbebestemmelserne blev revideret, til juni 2019.
41
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1998-07-17-61/KAPITTEL_11#KAPITTEL_11
42
https://www.udir.no/regelverkstolkninger/opplaring/Laringsmiljo/skolemiljo-udir-3-2017/3.-en-individuell-rett-til-et-trygt-
og-godt-skolemiljo/
96
40
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0098.png
Skolernes forpligtelser består iht. bestemmelserne først og fremmest i den såkaldte ”aktivitetsplikt”,
som beskrives i lovgivningens § 9 A-4. Aktivitetsplikten dækker over fem sammenhængende
delpligter
43
:
•
Pligten til at følge med:
I bestemmelserne hedder det, at
”Alle som arbeider på skolen,
skal følgje med på om elevane har eit trygt og godt skolemiljø (…).”.
Med denne delpligt,
der blev introduceret i forbindelse med revisionen af bestemmelserne i 2017, understreges
skolens ansvar for at handle proaktivt i tilfælde af mobbning. Ifølge Udir så medfører
delplitgen nemlig, at en ansat eller en skole ”(…) ikke kan
unndra seg ansvar i en sak ved å
vise til at de ikke visste hva som foregikk eller ikke hadde mistanke om at en elev ikke
hadde det trygt og godt på skolen”
44
.
Pligt til at gribe ind:
Skolens medarbejdere har pligt til
–
hvis muligt
–
at gribe ind i
situationer, hvor elever udsættes for krænkelser som mobning, vold, diskriminering og
chikane. Delpligten knytter sig til konkrete episoder, for eksempel en igangværende
slåskamp eller verbalt overfald, som der bør handles på her og nu, og skal således ikke
forveksles med pligten til at lave tiltag (se punkt E).
Pligt til at varsle rektor:
Hvis skolens medarbejdere fatter mistanke om eller opnår
kendskab til, at en elev oplever ikke at have et trygt og godt skolemiljø, aktiveres pligten til
at varsle rektor
–
og i alvorlige tilfælde aktiveres rektorens pligt til at varsle skoleeier (for
eksempel kommunen eller skolebestyrelsen, hvis privatskole).
Pligt til at undersøge:
Hvis der fattes mistanke om eller opnås kendskab til, at en elev ikke
oplever at have et trygt og godt skolemiljø, ekspliciteres det i loven, at skolen er forpligtet til
at igangsætte en undersøgelse af sagen.
Pligt til at lave tiltag:
Hvis det konstateres, at en elev ikke oplever at have et trygt og godt
skolemiljø, så aktiveres skolens femte delpligt til at igangsætte tiltag, der har til formål at
skabe et trygt og godt skolemiljø. I den forbindelse understreges det, at den/de involverede
elever bliver hørt, og at skolen med afsæt heri formulerer en skriftlig plan. Planen skal
ifølge loven besvarer følgende fem spørgsmål:
o
Hvilket problem skal tiltaget løse?
o
Hvilket tiltag har skolen planlagt?
o
Hvornår skal tiltaget gennemføres?
o
Hvem er ansvarlig for at gennemføre tiltaget?
o
Hvornår evalueres tiltaget?
•
•
•
•
Det understreges desuden, at skolerne generelt skal dokumentere, hvad de gør for at opfylde
aktivitetspligten. Formålet med at eksplicitere dette krav i lovgivningen er ifølge forarbejderne
tredelt. Det skal 1) understøtte en faglig forsvarlig og hensigtsmæssig praksis på skolerne, 2) sikre
at elever og forældre får en håndgribelig sikkerhed for at skolen tager deres sag seriøst, og 3) sikre
at sagen kan gennemgås hurtigt og effektivt, hvis sagen meldes til fylkesmannen
45
.
Bevisbyrden beskrives på følgende måde i lovgivningen:
”Dersom det i saker etter første ledd ligg
føre tilhøve som gir grunn til å tru at skoleeigaren ikkje har følgt reglane i eller i medhald av kapittel
43
44
Se § 9 A-4
https://www.udir.no/regelverkstolkninger/opplaring/Laringsmiljo/skolemiljo-udir-3-2017/6.-hva-skal-skolen-gjore-
aktivitetsplikten/
45
https://www.regjeringen.no/contentassets/5f86ff7bd94e4810acf13e4a5f772a9c/no/pdfs/prp201620170057000dddpdfs.
pdf
afsnit 5.5.7
97
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0099.png
9 A om psykososialt skolemiljø, skal dette leggjast til grunn med mindre skoleeigaren gjer noko
anna truleg.”
46
3.1.2
Klageprocessen og centrale aktører involveret heri
Den samlede proces i arbejdet med de norske antimobbebestemmelser (herunder klager) kan
indebære involvering af en række forskellige personer og instanser. I nedenstående opsummeres
processen i en figur, samt hvilke roller, de forskellige aktører er tiltænkt i den norske model.
Figur 45
–
Oversigt over klageforløb i Norge
Elev/forældre:
Elever, der føler sig mobbet (eller forældre til sådanne elever) har mulighed for at
aktivere skolens pligt til at lave tiltag, der skal skabe et trygt og godt skolemiljø. Eleven skal i så
fald henvende sig til skolens rektor. Hvis eleven har henvendt sig til rektor, men fortsat ikke
oplever, at skolen ikke sikrer et trygt og godt skolemiljø, kan eleven melde sagen til den regionale
Fylkesmann
(se nedenfor).
Undervisere og andre ansatte:
Undervisere og andre ansatte har iht. bestemmelserne pligt til
ikke bare at reagere på henvendelser fra elever, der føler sig mobbet, men til at følge med og
reagere, alene på baggrund af mistanke om, at en elev føler sig mobbet. Det understreges i lovens
46
§ 9 A-15
98
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0100.png
forarbejde at tærskelniveauet er lavt mht. hvilke hændelser der aktiverer pligten til at gribe ind og
varsle rektor
47
.
Skoleleder:
Skolelederen har ansvaret for, at skolens medarbejdere har kendskab til og besidder
de rette kompetencer til at kunne varetage pligten til hhv. at følge med, gribe ind og varsle
skolelederen, hvis elever ikke oplever at have et trygt og godt skolemiljø. Medarbejdernes pligt til
at varsle skolelederen beskrives af Udir som særlig central for skolelederne. Dette, da information
om sådanne situationer er en forudsætning for at skolen kan leve op til sin forpligtigelse til at
arbejde systematisk med at sikre et trygt og godt skolemiljø
48
.
Skoleeier (skolelederens arbejdsgiver):
I særlig alvorlige tilfælde skal skolelederen varsle sin
arbejdsgiver (for eksempel kommunen). Formålet med dette er ifølge forarbejdet til loven, at
skoleeieren bør involveres i at finde løsningen på særligt alvorlige sager
49
. Skoleeieren kan selv
formulere procedurer for, i hvilke tilfælde skolerne skal varsle på dette niveau. I den forbindelse
kan de også fastsætte en lavere tærskel for, hvornår en sag kan karakteriseres som særlig alvorlig.
Fylkesmann:
Fylkesmennene udgør første klageinstans i det tilfælde, at eleven ønsker at klage
over sin skoles arbejde med at sikre et trygt og godt skolemiljø
50
. Fylkesmennene er statens
repræsentant i fylkerne (Norges regionale niveau) og har som overordnet formål at følge op på
Stortingets og regeringens beslutninger, mål og retningslinjer. Dermed udgør Fylkesmennene et
centralt bindeled mellem stat og kommuner. De varetager en række tilsynsopgaver og er
klageinstans på en række områder
–
herunder altså i forhold vedr. mobning
51
.
Hvis fylkesmennene konstaterer, at en skole ikke har levet op til sin aktivitetspligt, kan
fylkesmennene fastlægge, hvad skolen skal gøre for at sikre, at eleven får et trygt og godt
skolemiljø. Dette fremhæver DCUM som en væsentlig forskel til det danske system, hvor
klageinstansen først og fremmest har til formål at kigge ”bagud” –
dvs. afgøre, hvem havde ret
–
mens man først herefter kan se ”fremad” i form af eventuelle påbud.
Det er i forlængelse heraf
relevant at fremhæve, at Fylkesmennnene er 1. instans og dermed meget tættere på
begivenhederne rent tidsmæssigt sammenlignet med Den Nationale Klageinstans mod Mobning i
Danmark.
Herefter er fylkesmennene forpligtede til at følge op på skolens håndtering af sagen.
Fylkesmennene har desuden mulighed for at pålægge skoleeierne dagbøder, hvis der ikke i
tilstrækkelig grad reageres på påbud om at igangsætte tiltag. I en sådan afgørelse har skoleeierne
ingen klageret.
En forudsætning for at kunne klage til fylkesmannen er, at eleven først har taget situationen op
med sin skoleleder (medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende). Men allerede en uge
efter at skolelederen er blevet varslet om mobning kan fylkesmannen gå ind i sagen.
Fylkesmennene er også tilsynsmyndighed på området.
47
https://www.regjeringen.no/contentassets/5f86ff7bd94e4810acf13e4a5f772a9c/no/pdfs/prp201620170057000dddpdfs.
pdf
afsnit 5.5.2.3
48
https://www.udir.no/regelverkstolkninger/opplaring/Laringsmiljo/skolemiljo-udir-3-2017/6.-hva-skal-skolen-gjore-
aktivitetsplikten/
afsnit 6.4.3
49
https://www.regjeringen.no/contentassets/5f86ff7bd94e4810acf13e4a5f772a9c/no/pdfs/prp201620170057000dddpdfs.
pdf
afsnit 5.5.2.3
50
Se § 9 A-6
51
https://www.fylkesmannen.no/Om-oss/
99
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0101.png
Uddannelsesdirektoratet:
Uddannelsesdirektoratet udgør anden instans i sager, hvor elever
klager over skolens håndtering af deres pligt til at sikre et trygt og godt skolemiljø.
Mobbeombodet:
Siden 2018 har regeringen tilbudt alle landets fylker at finansiere et såkaldt
regionalt mobbeombud, hvilket alle fylker har takket ja til
52
. Mobbeombuddet er en regional instans,
som dels arbejder for løbende forebyggelse af mobning i fylkerne, og dels tilbyder vejledning af
elever og forældre i konkrete sager om mobning
53
. Mobbeombodet er for personer, der går på
ungdomsuddannelse er
Elev og Lærlingombodet.
3.1.3
Brug af klageinstans
Af en opgørelse over brugen af den norske klageinstans i skoleåret 2017-2018 fremgår det, at der i
alt blev meldt 1.416 sager til fylkesmennene (se nedenstående tabel). På tidspunktet for
udarbejdelsen af opgørelsen var 1.402 af disse sager færdigbehandlede, hvoraf det i 791 af
tilfældene blev vurderet, at skolens aktivitetspligt var blevet brudt.
Tabel 6
–
Antal sager om skolemiljø meldt til fylkesmennene i skoleåret
–
august 2017 til juni 2018
54
Antal meldte sager
i alt
1.416
Færdigbehandlede
i 2018
1.402
Aktivitetspligt er
blevet brudt
791
Antal afviste
sager*
97
Vejledt fremfor at
afvise**
136
*Afvist fordi det ikke har været en sag, som Fylkesmannen har skullet behandle.
**Vejledt fordi det var under en uge siden, at skoleleder var blevet informeret
Lovgivningen på området blev formuleret på baggrund af et omfattende udvalgsarbejde revideret i
2017. Et centralt formål med loven var, at gøre klageordningen
”(…) enklere, raskere og tryggere
enn tidligere ordning”,
og det var således ifølge lovforarbejdet
forventet, at lovændringen ville føre
til et øget antal anmeldte sager
55
. Ifølge en Deloitte-rapport fra 2019 modtog fylkesmennene i år
2015 og 2016 henholdsvis 164 og 161 klager. Efter lovændringen i 2017 er der således sket en
markant stigning i antallet af sager. Rapporten fremhæver følgende ændringer i lovgivningen på
området
56
:
1.
Individuel rettighed og lavtærskel mobbeforståelse:
Tydeliggørelse af, at der er tale om
elevens individuelle ret, og at tærsklen for, hvornår der er tale om krænkelse, er meget lav
2.
Aktivitetsplikt:
Indførelse af aktivitetspligten med henblik på at tydeliggøre og eksplicitere,
hvad skolen skal gøre samt en understregning af dokumentationskravet.
3.
Klageadgang:
Adgangen til klageinstansen er blevet tydeliggjort og gjort lettere. Konkret er
den juridiske forudsætning for, at en elev kan klage over sin skole, gjort mindre omfattende.
Tidligere skulle klagen ske efter forvaltningslovens bestemmelser om såkaldte
”enkeltvedtak”. Den nye model medfører, at eleven kan gå direkte til fylkesmannen
efter at
have forelagt situationen for sin skoleleder
–
uden at der er formkrav til, hvordan varslingen
er sket.
52
https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/mobbeombud-i-alle-fylker/id2595569/
(ifølge artiklen har samtlige fylker valgt at
etablere ordningen)
53
Sogn og Fjordane Fylkeskommunes side om deres regionale Mobbeombod:
https://www.sfj.no/?cat=469554
54
https://www.udir.no/tall-og-forskning/finn-forskning/tema/saker-meldt-til-fylkesmennene-om-skolemiljo/
Dette er den mest aktuelle opgørelse på området
55
https://www.udir.no/globalassets/filer/tall-og-forskning/rapporter/2019/evaluering-av-kap.-9a-i-opplaringsloven-2019.pdf
56
Se
https://www.udir.no/globalassets/filer/tall-og-forskning/rapporter/2019/evaluering-av-kap.-9a-i-opplaringsloven-
2019.pdf
s. 7-9
100
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0102.png
4. Sanktionsmulighed:
Fylkesmennene havde ikke tidligere mulighed for at sanktionere
skoleeiere til skoler, der ikke reagerede rettidigt på påbud. Dette har de mulighed for iht. de
aktuelle antimobbebestemmelser.
5. Vejledningspligten understreges:
Skolernes forpligtelse til at vejlede og informere elever
og forældre om deres rettigheder og om skolens pligter ekspliciteres i bestemmelserne.
6. Sproglig skærpelse af lovteksten:
Samtlige paragraffer er tilpasset i loven med henblik
på at gøre reglerne enklere og lettere at forstå for både ansatte og for forældre/børn.
3.1.4
Fund fra Norske evalueringer
Evaluering af model
før
lovændring
I en kortlægning fra 2015
57
, udarbejdet af det norske Kunnskapsdepartement, peges på en række
udfordringer og utilstrækkeligheder ved skolernes mobbearbejde. Det drejer sig blandt andet om:
•
•
•
•
At skoleejer (for eksempel kommune), skole og forældre og elever ikke havde et
tilstrækkeligt kendskab til eller indsigt i reglerne. De forstår ret beset ikke reglerne.
At elever og forældre ikke fik den nødvendige information om, hvilke rettigheder de har og
hvilke pligter, der påhviler skolerne.
At på trods af at der er et krav om nultolerance overfor mobning, diskriminering, chikane og
krænkelser, var dette ikke indarbejdet i skolekulturen. Skolerne har for lidt fokus på
nultolerance.
At forældre og elever ikke involveres godt nok i skolens arbejde med trivselsarbejdet i
klassen (det psykosociale skolemiljø). Det påpeges i rapporten, at forældreinvolvering er
vigtig, da mobning ikke kun rammer barnet, men hele familien, derfor er det vigtigt, at der
etableres et godt skole-hjem-samarbejde og kommunikation, der kan være gavnlig senere
ved eventuelle mobbesager.
At skole og skolejer ikke arbejdede systematisk og målrettet i forhold til udvikling af
skolemiljøet. Der arbejdes ikke systematisk og målrettet med de indsatser, der blev
igangsat, som derfor heller ikke efterfølgende blev fulgt op på i forhold til at danne sig et
overblik over, hvilke tiltag der virker/ikke virker.
•
Evaluering af model
efter
lovændring
Evalueringer af lovændringen fra 2017
58
viser, at implementeringen af paragraf 9 A i
opplæringsloven er en proces som fortsat er igangværende, men også at man er kommet tæt på at
nå centrale målsætninger.
Forskelle i forståelsen af reglerne.
Evalueringerne viser, at der fortsat hersker forskellige måder
at forstå og arbejde med de norske antimobbebestemmelser. Det konkluderes således både, at:
a. Der blandt skoleejere og skoler forskellige forståelser af regelsættet og dermed også
forskellige praksisser i forhold til, hvordan lovbestemmelserne håndhæves.
b. Der også er forskelle i forhold til, hvordan forskellige embedsfolk og forvaltninger forvalter
reglerne.
Djupedal, Ø., & Norge, K. (2015). Å høre til: Virkemidler for et trygt psykososialt skolemiljø: Utredning fra utvalg
oppnevnt ved kongelig resolusjon 9. august 2013: Avgitt til Kunnskapsdepartementet 18. mars 2015 (Vol. NOU 2015: 2).
Oslo: Departementenes sikkerhets-og serviceorganisasjon, Informasjonsforvaltning.
58
Deloitte AS (2019) Evaluering av nytt kapittel 9 A i opplæringsloven. Deloitte AS. Link til rapport:
https://www.udir.no/globalassets/filer/tall-og-forskning/rapporter/2019/evaluering-av-kap.-9a-i-opplaringsloven-2019.pdf
Barneombudet (2018)
God hjelp til rett tid. Gjennomgang av fylkesmennenes behandling av saker
i den nye håndhevingsordningen om elevenes skolemiljø.
Barneombudet
https://www.barneombudet.no/wp-
content/uploads/2018/06/God-hjelp-til-rett-tid.pdf
101
57
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0103.png
Centrale målsætninger med lovændringen er tæt på at være opnået.
Der er sket mærkbare
ændringer i skolernes praksis som følge af lovændringen.
•
•
•
•
Et gennemgående fund er i forhold til aktivitetsplanerne. Der er udarbejdet flere end tidligere.
Det kan tyde på, at skolerne sørger for en systematisk opfølgning på langt flere sager.
Skolerne rapporterer også, at de i højere grad tager hurtigere fat på sager end tidligere.
Evalueringen viser, at flere elever end før får deres sag behandlet på et højere
forvaltningsniveau.
Af de positive virkninger ved den nye lov nævnes bl.a. i forhold til fylkesmennene, at:
a. Fylkesmennene lægger elevens subjektive oplevelse og opfattelse af en sag til grund,
når de vurderer, om retten til et trygt og godt skolemiljø er opfyldt, modsat tidligere, hvor
skolerne bagatelliserede elevens oplevelse af skolemiljøet.
b. Håndhævningsordningen vurderes at være blevet enklere og mere brugervenlig end
tidligere ordninger.
c. De fleste fylkesmenn er optaget af elevens ret til at blive hørt. Mange hører eleven selv,
og lægger vægt på det, eleven fortæller i sine begrundelser.
d. Flere fylkesmenn kommer hurtigt i gang med sagsbehandlingen. Flere tager kontakt til
skolen allerede samme dag eller dagen efter, at sagen bliver meldt til dem. Det bidrager
til, at skolerne handler hurtigere og rigtigere i forhold til at eliminere de situationer, der
bevirker, at eleven ikke har det trygt og godt i skolen.
Der er fortsat den udfordring, at der er varierende sagsbehandlingstid.
Der er stor variation i
sagsbehandlingstiden hos fylkesmennene, og sagsbehandlingstiden er til dels for lang og varierer
mellem nogle dage til over fire måneder. Lang sagsbehandlingstid støtter ikke op under målet med
en ordning, som er hurtigere, og det kan derfor tage lang tid for en elev at få afklaret sin situation.
Dette betyder, at selv om målopnåelsen på skoleniveau synes at være god, når det gælder at
handle hurtigere, har man i varierende grad lykkedes med at nå dette mål, når en sag bliver meldt
videre på næste forvaltningsniveau.
Færre sager til andenbehandling.
Utdanningsdirektoratet (der udgør 2. instans i Norge) har
modtaget få klager på sager, som er behandlet hos fylkesmannen. Det lave klageantal, som
behandles af Utdanningsdirektoratet kan ifølge evalueringen tyde på, at fylkesmannen varetager
deres rolle som håndhævningsmyndighed på en god måde.
Sverige
3.2.1
Centrale bestemmelser
I Sverige er det Skollagens (skolelovens) kapitel 6 om
Åtgärder mot kränkande behandling
(procedurer mod krænkende behandling)
59
, der udgør det centrale lovmæssige referencepunkt på
området. I tillæg findes også Diskrimineringslagen (diskrimineringsloven), som dog mere specifikt
behandler sager, hvor elever føler sig diskriminerede.
Det overordnede juridiske afsæt for de svenske antimobbebestemmelser beskrives i 1 §, hvor det
hedder, at formålet med bestemmelserne er, at
”modvirke krænkende behandling af børn og
59
https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/skollag-2010800_sfs-2010-800
102
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0104.png
elever”.
Krænkende adfærd
defineres i lovgivningen som: Adfærd der uden at være
diskriminering
60
(iht. diskrimineringsloven) krænker et barns eller en elevs værdighed
61
.
Herefter beskrives det, at huvudmannen
–
dvs. skolens ejer (for eksempel kommunen eller på
privatskoler: skolebestyrelsen)
–
har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes en plan mod
krænkende handlinger. Planen skal indeholde tre hovedelementer:
•
•
•
en oversigt over, hvilke procedurer/foranstaltninger der er behov for med henblik på at
kunne forebygge og forhindre at børn og elever udsættes for krænkende handlinger.
en redegørelse for, hvilke af disse procedurer, der påbegyndes eller gennemføres i løbet af
det kommende år.
en redegørelse for, hvordan de planlagte procedurer/foranstaltninger skal videreføres i de
efterfølgende år.
Ifølge Barn-
och Elevombudet indebærer dette med andre ord, at planerne skal beskrive ”(…)
vad
personalen ska göra om det händer något akut, men också beskriva det förebyggande arbetet och
hur arbetet ska följas upp. Planerna ska också beskriva vem som ska göra vad”
62
. De beskriver
samtidigt, at eleverne skal deltage i udarbejdelsen af planen, og at det skal beskrives, hvordan
kendskabet til planen udbredes blandt børn, elever og forældre
63
.
I Sverige er der ikke formuleret en forpligtigelse over for skolepersonalet til at ”følge med” (som det
er tilfældet i Norge, jf. afsnit 3.1.1 ). I lighed med Norge har skolens personale dog en forpligtelse til
at varsle (anmäla) rektor, hvis et barn eller en elev
”anser sig ha blivit utsatt för kränkande
behandling”
i forbindelse med sin gang på skolen.
Når rektor bliver opmærksom på, at et barn eller en elev har følt sig krænket, har rektor pligt til at
anmelde dette til huvudmannen. På den baggrund er det huvudmannens ansvar at udrede
omstændighederne omkring tilfældet, hvorefter det er huvudmannens ansvar, at der tages
foranstaltninger for at forhindre krænkende behandling i fremtiden
64
.
Hvis ovenstående pligter tilsidesættes af huvudmannen eller skolens personale, kan huvudmannen
kræves at betale erstatning til barnet eller eleven (se afsnit 3.2.3 for opgørelse over
erstatningssager).
Bevisbyrden beskrives på følgende måde i lovgivningen:
”Om ett barn eller en elev som anser sig
ha blivit utsatt för kränkande behandling enligt 9 § eller repressalier enligt 11 §, visar
omständigheter som ger anledning att anta att han eller hon har blivit utsatt för sådan behandling,
är det huvudmannen för verksamheten som ska visa att kränkande behandling eller repressalier
inte har förekommit.”
65
.
60
Se 4 § for definition af diskriminering
https://www.do.se/lag-och-ratt/diskrimineringslagen/#Kapitel1-Inledande-
bestammelser
61
Kapitel 6, 3 §, oversat fra svensk:
”ett uppträdande som utan att vara diskriminering
enligt diskrimineringslagen
(2008:567) kränker ett barns eller en elevs värdighet.”
62
https://beo.skolinspektionen.se/sv/For-foraldrar/veta-mer-om-lagen-/Planer-mot-krankande-behandling-och-
diskriminering/
63
https://beo.skolinspektionen.se/sv/For-huvudman/Planer-mot-krankande-behandling-och-diskriminering/
64
Kapitel 6, 10 §
65
Kapitel 6, 14 §
103
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0105.png
3.2.2
Klageprocessen og centrale aktører involveret heri
Arbejdet med de svenske antimobbebestemmelser kan indebære involvering af en række
forskellige personer og instanser. Af nedenstående opsummeres det, hvilke roller de forskellige
aktører er tiltænkt i den svenske model.
Figur 46
–
Oversigt over klageforløb i Sverige
Elever (eventuelt elevens forældre):
I Sverige tages der, ligesom i Norge, udgangspunkt i
elevens subjektive oplevelse af om vedkommende har oplevet sig krænket eller ej. Når en elev gør
skolen (skoleleder eller andet personale) opmærksom på dette, aktiveres skolens pligt til at
informere huvudmannen og igangsætte handlinger, der fremadrettet kan forhindre krænkelser på
skolen. Elever eller forældre kan klage over skolens håndtering af krænkelsessager til Barn- och
Elevombudet (se nedenfor).
Skolens personale:
Hvis skolens personale bliver opmærksom på, at en elev har følt sig krænket,
så aktiveres pligten til at melde dette til deres skoleleder.
Skoleleder:
Hvis skolelederen bliver opmærksom på, at en elev har følt sig krænket, så aktiveres
pligten til at melde dette til huvudmannen.
Huvudmannen:
Huvudmannen har det overordnede ansvar for, at der igangsættes en
undersøgelse af elever, der oplever sig krænket, og at der igangsættes hensigtsmæssige tiltag for
at stoppe krænkelser fremadrettet.
Barn- och elevombudet (BEO), under Skolinspektionen:
BEO udgør klageinstansen i det
svenske system. Institutionen har to overordnede formål. Det ene er at varetage klagesager, hvor
elever føler sig krænkede, og det andet er at informere om og udbrede lovgivning på området. I
sager, hvor BEO udredning vurderer, at barnet eller eleverne har grundlag for at kunne kræve
erstatning fra huvudmannen, tilbyder de at føre sagen for de pågældende.
104
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0106.png
BEO har mulighed for følgende handlinger i sager om elever, der føler sig krænket
66
:
•
•
•
•
Afstå fra at gribe ind (hvis for eksempel skolens overtrædelse er mindre alvorlig eller
eleven er stoppet på skolen)
Give en anmærkning til skolen
Påbud (BEO kan ikke diktere konkrete indsatser mod krænkelser, men kan for
eksempel give påbud, om at skolen skal rette op på problemerne inden for 3 måneder)
Kræve erstatning fra huvudmannen på vegne af barnet
Der stilles i den svenske model ikke som sådan krav til, at eleven først henvender sig til skoleleder
eller huvudmannen, der således ikke udgør et formelt trin i klageprocessen. Skolinspektionen
opfordrer dog til, at man som potentiel klager først forsøger at udrede og løse situationen lokalt, og
først herefter indgiver en formel klage til Skolinspektionen
67
.
Skolinspektionen er også tilsynsmyndighed på området.
3.2.3
Brug af klageinstans
Af en opgørelse over brugen af den svenske klageinstans udgivet af Skolinspektionen i 2019
68
fremgår det, at der i 2018 alt blev meldt 1.910 sager om krænkende handlinger til Skolinspektionen
(se nedenstående tabel).
Ud af de 1.975 sager, der i 2018 er blevet truffet afgørelse i, omhandler 1.317 sager, hvor elever
har anmeldt krænkende handlinger udført af andre elever. Heraf er der fundet brud i 721 af dem
(svarende til 55 %). I 862 sager har været tale om elever, der har følt sig krænket af personale,
hvoraf der er blevet konstateret brud i 277 tilfælde (svarende til 32 %). De to tal summerer til mere
end det totale antal anmeldelser, da der i nogle sager både er anmeldt krænkelser fra elever og
lærere (det præcise overlap er dog ikke specificeret i rapporten).
Ifølge rapporten var der i 2018 i alt 73 sager, hvor der blev stillet krav om erstatning til
barnet/eleven. I 44 af tilfældene har huvudmannen givet anklager ret og udbetalt erstatningskravet.
I 11 tilfælde har huvudmannen betalt et lavere beløb efter en forligsaftale mellem parterne. Ved
årsskiftet i slutningen 2018 afventede BEO i fire tilfælde fortsat tilbagemelding om huvudmannens
holdning til det fremsatte krav, og i 13 tilfælde havde huvudmannen modsat sig at betale det
fremsatte erstatningskrav.
66
67
https://beo.skolinspektionen.se/sv/Om-BEO/Det-har-kan-BEO-gora1/
https://www.skolinspektionen.se/sv/lamna-klagomal/prata-med-skolan-forst/
68
https://www.skolinspektionen.se/globalassets/publikationssok/statistikrapporter/anmalningar/tillsyn-utifran-
individarenden-2019/tillsyn-utifran-individarenden-2018.pdf
105
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0107.png
Tabel 7
–
Antal sager om skolemiljø meldt til Skolinspektionen i 2018
69
Antal meldte
sager i alt
1.910
Færdigbehandlet i
2018
1.975
Antal sager,
hvor der er
konstateret
brud
947
Antal sager,
hvor der er
rejst krav om
erstatning
73
Antal afviste
sager
Ikke oplyst
Vejledt
fremfor at
afvise*
Ikke oplyst
Som det fremgår af figuren nedenfor, er der ifølge Skolinspektionens opgørelse over udviklingen
siden 2006 sket en stødt stigning i antallet af klager over de seneste 12 år.
Figur 47
–
Antal sager om krænkende handlinger 2006-2018
70
2.000
1.750
1.500
1.250
1.000
750
500
250
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Antal anmeldelser om krænkende adfærd
Antal sager, hvor der er konstareret brist
69
https://www.udir.no/tall-og-forskning/finn-forskning/tema/saker-meldt-til-fylkesmennene-om-skolemiljo/
Dette er den
mest aktuelle opgørelse på området
70
https://www.skolinspektionen.se/sv/Statistik/Statistik-om-anmalningar/anmalningar-och-beslut-2018/
Se under
”Anmälningsärenden ärende 2006-2018”
106
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0108.png
Datagrundlag og metode
I dette afsnit præsenteres datagrundlaget, som undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af. For
at skabe det bedst mulige vidensgrundlag for evalueringen indeholder undersøgelsesdesignet en
sammensætning af flere forskellige datakilder, herunder forskellige spørgeskemaudsendelser
kvalitative interviews.
I det følgende afsnit vil de forskellige datakilder blive gennemgået kort.
Kvantitative datakilder
Surveys til forældre
Der er indsamlet 515 besvarelser blandt forældre til børn, der går i grundskole eller på en
ungdomsuddannelse. Spørgeskemaet er udsendt til forældrene via Epinions Danmarkspanel.
Dataindsamlingen er foregået i perioden fra 9. december 2019 til 15. december 2019. Vi har valgt
at foretage undersøgelsen blandt forældrene, da det er vores erfaring, at børn er en svær
målgruppe at foretage spørgeskemaundersøgelser med
–
særligt ift. undersøgelser med
komplekse spørgsmål, som er tilfældet i denne undersøgelse, som indeholder spørgsmål om
kendskab til bestemmelserne og deres oplevelse af sagsgange.
Forældrene er i spørgeskemaet blevet bedt om at besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i
deres yngste barn, hvis de har mere end ét barn. Nedenstående tabel viser, hvilken skoletype som
deres yngste barn er tilknyttet. Her ses det, at størstedelen af forældrene i undersøgelsen svarer,
at deres yngste barn går på en folkeskole. De resterende fordeler sig særligt inden for friskoler og
private grundskoler samt gymnasium og hf. Forældrenes besvarelser bliver i denne undersøgelse
ikke brudt ned på skoletype, men udelukkende analyseret som en samlet gruppe.
Tabel 8
–
institutionstype
Institutionstype
Folkeskoler
Friskoler og private grundskoler
Efterskoler
Gymnasium og hf (stx, hhx, htx, hf)
Erhvervsskole
Specialskoler
Forberedende uddannelse (f.eks. FGU, VUC)
Andet
I alt
Antal besvarelser
367
78
8
39
7
11
1
4
515
Surveys til uddannelsesinstitutioner
Surveyen til uddannelsesinstitutioner omfatter grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og
øvrige uddannelsesinstitutioner. Surveyen skal besvares af den medarbejder på skolen, som har
ansvar for eller kendskab til skolens arbejde med antimobbestrategi, elevtrivsel mv.
Undersøgelsen gennemføres på institutionsniveau og ikke afdelingsniveau.
Skoler på grundskoleniveau omfatter folkeskoler, frie og private grundskoler, efterskoler,
ungdomsskoler og specialskoler. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne omfatter gymnasier og hf
107
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0109.png
samt erhvervsskoler. Erhvervsskolerne udbyder ofte både erhvervsuddannelser og erhvervsrettede
gymnasiale uddannelser, hvorfor hhx og htx hører under erhvervsskolerne.
Baseret på tidligere undersøgelser blandt skoler, var det på forhånd forventet, at vi ville opnå en
svarprocent på 25 pct. blandt grundskolerne og 50 pct. blandt ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Af nedenstående tabel ses det, at svarprocenten for de forskellige institutionstyper alle er endt over
den forventede svarprocent med undtagelse af ungdomsskolerne og specialskolerne. Af de 1289
skoler, som blev inviteret til undersøgelsen, svarede 452 skoler, som svarer til en svarprocent på
35 pct. Gennem undersøgelsen brydes resultaterne ned på de forskellige institutionstyper. Her skal
der tages højde for, at der er institutionstyper med et lavt antal besvarelser, som betyder, at
resultaterne her skal tolkes med forbehold. Det gør sig særligt gældende for ungdomsskolerne og
specialskolerne.
Tabel 9 - Stikprøve, forventet svarprocent og opnået svarprocent i survey blandt mobbeansvarlige på
uddannelsesinstitutioner
Institutionstype
Folkeskoler
Friskoler og private
grundskoler
Efterskoler
Ungdomsskoler
Specialskoler
Gymnasier og hf
Erhvervsskoler
I alt
Stikprøvestørrelse
400
200
240
111
129
130
79
1289
Antal besvarelser
120
74
77
25
28
82
46
452
Forventet
svarprocent
25%
25%
25%
25%
25%
50%
50%
29%
Svarprocent
30%
37%
32%
23%
22%
63%
58%
35%
Dataindsamlingen er foregået i to faser. Indledningsvist har alle skoler i stikprøven modtaget et
invitationsbrev. Brevet informerer om undersøgelsens baggrund og formål, og giver modtageren
mulighed for at klikke sig ind på et link og angive hvem på institutionen, som er den ansvarlige for
eller har kendskab til mobbestrategien på skolen. I den forbindelse har det været muligt at opgive
navn og e-mail på medarbejderen. Efter indhentningen af kontaktoplysningen, er spørgeskemaet
blevet udsendt. For de skoler, som har indleveret kontaktinformation, har vi sendt invitationen
direkte til den relevante medarbejder på skolen. De institutioner, som ikke har angivet en
kontaktperson, modtager invitationen i deres hovedpostkasse, hvor det har været muligt at
videresende invitationen til den rette medarbejder på skolen. Der er udsendt en invitation og en
påmindelse i fasen, hvor vi har indsamlet kontaktoplysningerne, mens der er udsendt en invitation
og tre påmindelser i forbindelse med selve udsendelsen af spørgeskemaet. Datoerne for de
enkelte udsendelser fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 10
–
Overblik over dataindsamlingen
Udsendelse
Fase 1
Indsamling af kontaktgrundlag
Type af udsendelse
Invitationsbrev
Påmindelsesbrev
Dato for udsendelse
22. november 2019
27. november 2019
108
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0110.png
Invitationsbrev
Fase 2
Udsendelse af spørgeskema
Påmindelsesbrev 1
Påmindelsesbrev 2
Påmindelsesbrev 3
04. december 2019
11. december 2019
18. december 2019
06. januar 2020
Surveys til klagere, der kun gennemgår første behandling
Derudover er der udsendt et spørgeskema til forældre, der har klaget over skolens håndtering af
mobning, og som afsluttede deres klageforløb i forbindelse med den lokale afgørelse i første
instans. Vi har ikke haft kontaktoplysninger på alle personer, som har afsluttet et klageforløb i
første instans, men kun for de personer, som indledningsvist kontaktede DCUM for at afgive en
klage over skolens håndtering af mobningen
– de såkaldte ”direkte klager”.
DCUM har registreret
navn og kontaktoplysninger på de personer, som har henvendt sig til DCUM i forbindelse med
deres klageafgivelse. Kontaktoplysningerne er videregivet til Epinion.
Spørgeskemaet er udsendt til 40 personer, som har afsluttet et klageforløb i første instans, hvoraf
11 personer har besvaret spørgeskemaet, som svarer til en svarprocent på 27,5 pct.
Respondenterne har fået tilsendt en invitation samt to påmindelser til deres e-mailadresse.
Tabel 11
–
Antal klagesager, antal besvarelser og svarprocent
Antal klagesager, som er afsluttet i første instans
Antal klagere med kontaktinformation (e-mail)
Antal besvarelser
Svarprocent
46 klagesager
40 klagere
11 klagere
27,5 pct.
En væsentlig andel af spørgsmålene i spørgeskemaet skal besvares med åbne kommentarer eller
med mulighed for at uddybe en besvarelse. Det er vurderet, at det er den mest hensigtsmæssige
fremgangsmåde, dels pga. populationsstørrelsen, som gør det uhensigtsmæssigt at udarbejde
decideret statistik. Resultaterne fra dette spørgeskema anvendes således primært for at få dybere
kvalitative indsigter i klagernes oplevelse af klageforløbet.
Kvalitative datakilder
9 x 360 graders case-eftersyn
For at få et indblik i hvordan klagesagerne forløber og hvordan forældre, skoler og kommuner
oplever sagsaktører og processer, udvalgte Epinion i samarbejde med DCUM ni sager til et 360
graders eftersyn. Udvælgelsen af de ni sager sker på baggrund af følgende kriterier: Tre af
sagerne skulle være afsluttet efter første behandling, tre af sagerne skulle være afsluttet efter
anden behandling, og de sidste tre sager skulle leve op til det kriterium, at de havde modtaget
mediering. De ni cases fordeler sig som illustreret i følgende tabel nedenfor:
Tabel 12
–
Udvalgte 360 graders case-eftersyn
Afsluttet efter 1. behandling
Case 1
Case 2
Case 3
✔
✔
✔
Afsluttet efter 2. behandling
Mediering modtaget
109
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0111.png
Case 4
Case 5
Case 6
Case 7
Case 8
✔
✔
✔
✔
✔
Case 9
✔
Med udgangspunkt i en sag blev skoleledelsen, kommunale sagsbehandlere/skolechefer og
forældre interviewet om sagens forløb. Dertil blev medieringskonsulenter fra Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (STUK) og DCUM også interviewet vedrørende de sager, som havde
været under anden behandling. I ét tilfælde deltog en socialrådgiver, ansat ved skolen, sammen
med skoleleder i interviewet, fordi socialrådgiveren havde været aktivt involveret i den respektive
sag.
Kontaktoplysninger på de kontaktede klagere er i overensstemmelse med den indgåede
databehandleraftale mellem BUVM og Epinion overleveret fra DCUM til Epinion. Ud fra et ekstra
diskretionshensyn har BUVM ikke fået information om hvilke klagere, skoler eller kommuner, der
deltager i undersøgelsen. Derudover er både skole og kommune først kontaktet efter samtykke fra
klager.
Det var ikke i alle case-eftersyn, at alle parter endte med at deltage. Nedenfor er en oversigt over,
hvem af parterne, der blev interviewet (markeret med et flueben) for hver case.
Tabel 13
–
Gennemførte interviews ifm. case-eftersyn
Forældre
Skole
Skolen vendte aldrig tilbage
på de adskillige skriftlige eller
telefoniske henvendelser
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
Forvaltning
✔
Medierings-
konsulenter fra
STUK og DCUM
N/A
Case 1
Case 2
Case 3
Case 4
Case 5
Case 6
Case 7
Case 8
Case 9
✔
✔
Mor aflyste den indgåede
aftale igen og igen
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
✔
N/A
N/A
✔
✔
✔
N/A
N/A
N/A
Til stede under interviewet er to medarbejdere fra Epinion. Én gennemfører interviewet, og en
tager noter undervejs. Interviewet er optaget på diktafon og transskriberet efterfølgende.
Myndighedsinterview
For at kortlægge de forskellige sagsprocesser og høre om forskellige myndigheders oplevelser
med implementering af lovbestemmelserne i praksis
–
herunder erfaringer og udfordringer
–
blev
110
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0112.png
foretaget en række myndighedsinterviews hos DCUM og STUK. I alt blev foretaget to interviews
med medieringskonsulenter og to interviews med medarbejdere hos DCUM (jurister fra NKMM,
pædagogiske konsulenter fra instansen og tilsynsansvarlige).
Fokusgruppeinterview med elever fra ungdomsuddannelser
Den Nationale Klageinstans mod Mobning benyttes kun i begrænset omfang af elever fra
ungdomsuddannelserne. For at undersøge grundene bag afholdte vi to fokusgruppeinterviews med
elever fra ungdomsuddannelserne. Der blev gennemført to fokusgruppeinterviews med hhv. syv
gymnasieelever og seks erhvervsskoleelever om deres mobbesyn, forståelse og oplevelse af
mobning, samt kendskab til Den National Klageinstans mod Mobning.
Interessentbidrag og workshops
For at skærpe undersøgelsens fokus og forstå implementering og virkning fra forskellige elev,
forælder og skoleperspektiver, har en række interessenter været løbende inddraget. Det har været
igennem:
•
Indledende interessentinterviews og workshop: Her var fokus på at få et billede at, hvordan
antimobbebestemmelserne var intenderede at virke samt hvilke implementerings- og
virkningsudfordringer, der kunne være relevante at holde øje med i undersøgelsen.
Midtvejsworkshop: Efter den indledende dataindsamling blev udvalgte fund præsenteret for
interessenter for at diskutere de dilemmaer, der prægede den aktuelle praksis.
•
Igennem interviews eller workshopdeltagelse har således været involveret repræsentanter fra
forskellige organisationer, herunder Red Barnet, Børns Vilkår, Maryfonden, KL, Friskolerne,
Skolelederforeningen, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler- og gymnasier,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Børnerådet, DLF.
111
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0113.png
Bilag
Bilag 1: Oversigt over henvendelser, handlingsplaner, henvendelser vedr. dårlig håndtering samt officielle
klager
Friskoler
og
private
grund-
skoler
74
Folke-
skole
Antal skoler, som har
deltaget i
undersøgelsen
Henvendelser til
skolen fra
forældre eller
elever vedr.
mobning på
skolen
Henvendelser
fra forældre
eller elever,
som har ført til
handlingsplaner
Skoler, som har
modtaget
henvendelser fra
forældre eller elever
vedr. mobning
Andel af skoler, som
har udarbejdet
handlingsplan(er) (af
de skoler, som har
modtaget
henvendelse(r) vedr.
mobning)
Andel af alle
henvendelser fra
forældre eller elever,
som har ført til
udarbejdelse af en
handlingsplan
Henvendelser
fra forældre
eller elever,
som mener, at
skolen ikke har
håndteret
mobbesituation
en godt nok
Andel skoler, som
har modtaget
henvendelse(r) fra
forældre eller elever
om, at de ikke har
håndteret situationen
godt nok (af de
skoler, som har
modtaget
henvendelse(r) vedr.
mobning)
Henvendelser fra
forældre eller elever,
som har ført til
yderligere
henvendelse(r) fra
forældre elever, som
mener, skolen ikke
har håndteret
situationen godt nok
Forældre eller
elever, som har
afgivet en
officiel klage
over skolens
håndtering af
mobbesituation
en
Andel af skoler, som
har modtaget en
officiel klage over
skolens håndtering
(af de skoler, som
har modtaget
henvendelse(r) vedr.
mobning)
Andel henvendelser
fra forældre eller
elever, som har ført
til en officiel klage
120
Efter-
skoler
77
Ungdoms
skoler
25
Special-
skoler
28
Gym-
nasier og Erhvervs-
skoler
hf
82
46
Total
452
73
(61%)
43
(58%)
33
(43%)
10
(40%)
10
(36%)
35
(43%)
10
(22%)
214
(47%)
85%
88%
66%
70%
100%
76%
88%
81%
64%
63%
52%
61%
86%
71%
74%
65%
23%
29%
12%
10%
10%
9%
10%
18%
14%
17%
6%
4%
5%
6%
3%
11%
8%
2%
0%
0%
0%
3%
0
4%
5%
1%
0%
0%
0%
2%
0%
2%
Kilde:
Institutionssurvey.
Note:
Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange af nedenstående henvendelser eller sager har I haft på jeres
skole i indeværende skoleår? (henvendelser fra forældre eller elever vedr. mobning; henvendelser, som har ført til udarbejdelse af
handlingsplan; forældre eller elever, som har rettet en officiel klagesag).
112
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Orientering om evaluering af antimobbebestemmelserne, fra børne- og undervisningsministeren
2236350_0114.png
Epinion Aarhus
Hack Kampmanns Plads 1-3
8000 Aarhus C
Denmark
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
Epinion Brussel
Brussel nationaal bus 25
1930 Zaventem
Belgium
E: [email protected]
Epinion Copenhagen
Ryesgade 3F
2200 Copenhagen N
Denmark
T: +45 87 30 95 00
E: [email protected]
Epinion Hamburg
Ericusspitze 4
20457 Hamburg
Germany
T: +43 (0)699 13180416
E: [email protected]
Epinion London
D'Albiac House (room 1015-1017)
Cromer Road, Heathrow central
area, Hounslow, TW6 1SD
T: +44 (0) 7970 020793
E: [email protected]
Epinion Malmö
Adelgatan 5
21122 Malmö
Sweden
E: [email protected]
Epinion Oslo
Biskop Gunnerus Gate 14
0185 Oslo
Norway
T: +47 90 17 18 99
E: [email protected]
Epinion Singapore
60 Paya Lebar Road
#08-43 Paya Lebar Square
Singapore
Epinion Stavanger
Klubbgaten 4
4006 Stavanger
Norway
T: +47 90 17 18 99
E: [email protected]
E: [email protected]
Epinion Stockholm
Terminal 4 plan 4
Office no. 4309B
19045 Stockholm/Arlanda
Sweden
E: [email protected]
Epinion Vienna
Hainburgerstrasse 20/7
1030 Kefnna
Austria
T: +43 (0)699 13180416
E: [email protected]
Epinion Vietnam
11th Fl, Dinh Le Building,
1 Dinh Le, Dist. 4, Hcmc
Vietnam
T: +84 28 38 26 89 89
E: [email protected]
1