25. august 2020
Henvendelse til Folketingets Børne- og undervisningsudvalg fra Spansklærerforeningen
I forbindelse med revisionen af Gymnasiebekendtgørelsen fra 2017 vil Spansklærerforeningen gerne
fremhæve det presserende behov for at styrke sprogfagenes stilling og situation på STX, HF og på HHX.
Vi vil naturligvis meget gerne uddybe
nedenstående synspunkter
ved
et foretræde for udvalget.
Situationen i dag og dens konsekvenser
Blot alarmerende ni procent af de 1g'ere, der startede for et år siden på STX har valgt en sproglig
studieretning, og på hhx er tallet én procent. Andelen af 3g'ere, der har fremmedsprog, er også faldet støt
de sidste to år, og det samme gælder andelen af fremmedsprog på A-niveau. Der er sagt og skrevet meget
rigtigt om, hvad denne krise betyder for Danmarks muligheder for at agere internationalt, både økonomisk i
forhold til eksporterhverv i og uden for Europa og politisk i forhold til at præge udviklingen i Europa og
globalt. Derudover vil vi her tilføje den indsigt og det udsyn, som det at mestre fremmedsprog tilfører det
enkelte individ og dermed også vores samfund. Når sprogkompetencerne står svagt i et lille land som
Danmark, er der med andre ord tale om et kompetence- og dannelsestab med meget vidtrækkende
betydning.
Hvad kan justeres?
Oprettelsen af det Nationale Center For Fremmedsprog (NCFF) har betydet mange gode tiltag i form af at
tale sprog op og styrke samarbejdet på tværs af uddannelsessektoren. Men som de to ledere af NCFF,
Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen har påpeget ved flere lejligheder, må der også
strukturelle ændringer til. I Spansklærerforeningen vil vi gerne pege på følgende tiltag, som kan styrke
fremmedsprogene i det almene gymnasium, på HF og på HHX:
•
Gøre det økonomisk muligt for gymnasierne at oprette små sproghold, sådan at sproglige elever,
der rent faktisk søger sproglige studieretninger ikke oplever, at disse ikke oprettes af økonomiske
grunde.
•
Gøre det lettere at kombinere sprog med andre hovedområder i studieretningerne. Mange elever
fravælger nemlig sprog på A-niveau i 3g, fordi det giver dem et ekstra A-niveau, hvis de vælger det
oven i en studieretning med to studieretningsfag fra f.eks. det naturvidenskabelige eller
samfundsfaglige hovedområde. F.eks. kunne man forestille sig en studieretning med Matematik A
og 2. fremmedsprog A, som faktisk efterspørges blandt en del elever, som ikke befinder sig godt i
den ‘reservattænkning’, som Mette Skovgaard Andersen har kaldt den nuværende opdeling af
studieretningerne. Som altid vil der via valgblokke være mulighed for at tone en sådan
studieretning i en naturvidenskabelig eller samfundsfaglig retning.