Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 23
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Samlenotat for Rådsmødet (ungdom) den 22. november 2019
Punkt 1:
Rådskonklusioner om digitalt ungdomsarbejde
Rådskonklusioner om uddannelse og træning af ungdomsarbejdere
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Den 5. november 2019
Punkt 2: En vision for ungdomsarbejde i Europa: klimaforandringer, unge mennesker og
ungdomsarbejde
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 6)
1
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Samlenotat for ministerrådsmødet for ungdom den 22. november 2019, fra børne- og undervisningsministeren
2103648_0002.png
Punkt 1:
Rådskonklusioner om digitalt ungdomsarbejde
Rådskonklusioner om uddannelse og træning af ungdomsarbejdere
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
De to sæt rådskonklusioner har fokus på at støtte udviklingen af ungdomsarbejde af høj kvalitet på lokalt,
regionalt, nationalt og europæisk niveau. Det første sæt rådskonklusioner har fokus på, at digitale færdigheder og
ungdomsarbejde spiller en væsentlig rolle for unges selvstændighed, social inklusion og beskæftigelsesegnethed. Det andet sæt
rådskonklusioner har fokus på at opfordre medlemsstaterne og EU-Kommissionen om at samarbejde om at skabe bedre
uddannelser for ungdomsarbejdere.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af unges selvstændighed, social
inklusion og deres muligheder for at få et godt afsæt i livet, heriblandt ved udveksling af bedste praksis mellem
medlemslandene og mobilitet. Samtidig har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemsstaternes
nationale kompetence.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er et fokus på at støtte udviklingen af ungdomsarbejde på lokalt,
regionalt, nationalt og europæisk niveau, herunder ved at samarbejde om at højne niveauet for
uddannelse af ungdomsarbejdere og klæde dem på til fremtiden.
Ungdomsarbejde er et bredt begreb, der dækker en bred vifte af aktiviteter af social, kulturel,
uddannelsesmæssig eller politisk art, som organiseres af, med og for unge. I stigende grad omfatter
sådanne aktiviteter også sport og tilbud til unge. Ungdomsarbejde hører under området uddannelse
uden for skolemiljøet ligesom de specifikke fritidsaktiviteter, der forvaltes af professionelle eller
frivillige ungdomsarbejdere og -ledere.
Rådskonklusionerne er en opfølgning på rådsresolutionen om ungdomsstrategien for perioden 2019-
2027, Kommissionens meddelelse om Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge
(KOM (2018)168) af 22. maj 2018 og på det øgede fokus på unges situation i Europa, som stats- og
regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017. Det er ligeledes en
opfølgning på den forpligtelse, som Kommissionen påtog sig i sin meddelelse om Investering i Europas
Unge (KOM(2016)940) af 7. december 2016, om at styrke unges aktive medborgerskab i perioden efter
2018, hvor den daværende strategi for perioden 2010-2018 udløb.
Unge, beslutningstagere og forskere har i foråret og efteråret 2018 som led i EU’s ungdomskonferencer
i Sofia og Wien indsamlet emner, der er relevante for unge, og grupperet dem i 11 ungdomsmål, som
skal afspejle den europæiske ungdoms synspunkter.
1
Rådsresolutionen om ungdomsstrategien for
perioden 2019-2027 anerkender ungdomsmålene og har grupperet dem i fem sigtelinjer, som
medlemsstaterne opfordres til at anvende ved udarbejdelse af politikker, der vedrører unge.
De 11 ungdomsmål, som blev besluttet på EU ungdomskonferencerne i Sofia og Wien er følgende: 1) Forbinde EU med unge; 2) Ligestilling mellem køn;
3) Inklusive samfund; 4) Oplysning og konstruktiv dialog; 5) Mental sundhed og trivsel; 6) Fremme unge i landdistrikterne; 7) Godt arbejde til alle; 8) God
læring; 9) Demokrati og deltagelse; 10) Et bæredygtigt og grønt Europa; 11) Lige adgang til ungdomsorganisationer og EU-programmer.
1
2
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Samlenotat for ministerrådsmødet for ungdom den 22. november 2019, fra børne- og undervisningsministeren
Rådskonklusionerne er således et videre arbejde med særligt ungdomsmålene om
’god læring’,
’demokrati og deltagelse’, ’oplysning og konstruktiv dialog’ og ’inklusive samfund’.
3. Formål og indhold
Ungdomsarbejde spiller en vigtig rolle for unges udvikling og klæder dem på til at tackle de
økonomiske, politiske, sociale udfordringer, ikke mindst i den del af Europa med høj
ungdomsarbejdsløshed.
1. Rådskonklusioner om digitalt ungdomsarbejde
Digitale færdigheder spiller en væsentlig rolle for unges selvstændighed, social inklusion og
beskæftigelsesegnethed. Unge har brug for en kritisk tilgang til digital teknologi i deres fremtidige
arbejde og hverdag. Rådskonklusionerne om digtalt ungdomsarbejde har fokus på at øge
opmærksomheden på de muligheder og udfordringer, som Europas unge står over for i relation til
digitalisering og ungdomsarbejde, og har blandt andet sigte på følgende:
Medlemsstaterne opfordres til at:
o
fremme og udvikle ungdomspolitikker og -strategier, der tilsigter at være mere proaktive
for så vidt angår den teknologiske udvikling og digitaliseringen,
o
tænke politiske planer, mål og konkrete skridt til at udvikle og gennemføre digitalt
ungdomsarbejde,
o
tilskynde ungdomsledere og unge til at øge og forbedre deres digitale kompetencer i en
medlæringsproces,
o
sætte unge, herunder dem, der føler, at de ikke bliver lyttet til, og/eller dem med færre
muligheder, i stand til at deltage aktivt i demokratiske beslutningsprocesser, herunder
ungdomsdialogen i EU, ved at engagere dem i digitale og andre innovative og
alternative former for demokratisk deltagelse,
o
styrke ungdomsarbejdets rolle med hensyn til at støtte unges kreative brug af teknologi
og give dem de fornødne færdigheder for at være både kritiske forbrugere og aktive
skabere i teknologisk henseende,
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen opfordres til at tilskynde til udveksling af bedste
praksis med hensyn til gennemførelse og udvikling af digitale strategier, herunder ved at udnytte
fx mulighederne i Erasmus+.
2. Rådskonklusionerne om uddannelse og træning af ungdomsarbejdere
Rådskonklusionerne har fokus på at fremme bedre uddannelse og træning af ungdomsarbejdere i
Europa og har blandt andet sigte på følgende:
-
Medlemsstaterne opfordres til at:
o
anerkende betydningen af ungdomsarbejderuddannelse og -træning for at
imødekomme og tilstrækkeligt behandle nye spørgsmål, der er relevante for unge, såsom
digitalisering, migration, klimaforandringer, et skiftende arbejdsmarked, trusler mod
demokrati og menneskerettigheder og øget usikkerhed,
o
betragte ungdomsarbejderuddannelse og -træning som et redskab til gennemførelse af
europæiske ungdomspolitiske mål og ungdomsarbejdsstrategier, heriblandt
EU’s
ungdomsstrategi 2019-2027.
3
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Samlenotat for ministerrådsmødet for ungdom den 22. november 2019, fra børne- og undervisningsministeren
-
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen opfordres til at:
o
samarbejde med Europarådet, ungdomsorganisationer og andre relevante organisationer
og netværk for at videreudvikle uddannelse og træning af ungdomsarbejdere på
europæisk niveau,
o
fremme bilateralt og multilateralt samarbejde, især på tværfagligt niveau, mellem
offentlige myndigheder i medlemsstaterne, universiteter, uddannelsesinstitutioner,
herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner og organisationer med etablerede
uddannelses- og uddannelsesprogrammer for ungdomsarbejdere og dem, der søger at
udvikle sådanne programmer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 1.
november 2019.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre kvalificering af unges
selvstændighed, social inklusion og deres muligheder for at få et godt afsæt i livet, heriblandt ved
udveksling af bedste praksis mellem medlemslandene og mobilitet. Ungdomsarbejde udgør et
væsentligt bidrag til både samfundsudviklingen og de unges udvikling, ikke mindst i den del af Europa
med høj ungdomsarbejdsløshed. Endvidere støtter regeringen en målsætning om at udruste unge med
digitale færdigheder, da den øgede digitalisering og teknologiske udvikling skaber nye måder at lære på
og mange unge vil ende i jobtyper, som endnu ikke eksisterer.
Samtidig har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemsstaternes nationale
kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådsresolutionen om
ungdomsstrategien for 2019-2027 blev forelagt Europaudvalget den 23. november 2018, som led i
undervisningsministerens forelæggelse af rådsmødet for ungdom den 26. november 2018.
4
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Samlenotat for ministerrådsmødet for ungdom den 22. november 2019, fra børne- og undervisningsministeren
Punkt 2: En vision for ungdomsarbejde i Europa: klimaforandringer, unge mennesker og
ungdomsarbejde
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
I løbet af de sidste par år er opmærksomheden på klimaforandringer blevet et centralt emne i
offentligheden og kommet langt op af den politiske dagsorden over hele verden. Ungdommens indsats
mod klimaændringer har vist, at unge mennesker ønsker at søge indflydelse på de politiske beslutninger.
På rådsmødet for ungdom den 26. november 2018 blev der vedtaget en rådsresolution om EU’s
ungdomsstrategi 2019-2027 med fokus på at fremme ungdomsdeltagelse i det demokratiske liv, som var
en opfølgning på Kommissionens meddelelse om ”Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-
strategi for unge” KOM (2018) 168 af 22. maj 2018 og på det øgede
fokus på unges situation i Europa,
som stats- og regeringscheferne satte på mødet i Det Europæiske Råd i december 2017.
På den baggrund har det finske formandskab sat en politisk debat om en vision for ungdomsarbejde i
Europa: klimaforandringer, unge mennesker og ungdomsarbejde.
2. Formål og indhold
Formålet med det finske formandskabs debatoplæg er at drøfte unges deltagelse i arbejdet med
klimaforandringer.
Ministrene opfordres derfor til bl.a. at drøfte, hvordan arbejdet med unge kan styrkes til at reagere på
nye udfordringer, som unge mennesker står overfor i forbindelse med klimaforandringer, hvordan
ungdomsarbejde kan støtte unge i deres klimaaktivisme og i opbygningen af en bæredygtig fremtid.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 1.
november 2019.
5
 BUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Samlenotat for ministerrådsmødet for ungdom den 22. november 2019, fra børne- og undervisningsministeren
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt medlemslandene til, at samarbejde om god uddannelse og træning
af ungdomsarbejdere, og klimaforandringer er et emne, som optager mange unge mennesker.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter et fokus på at sikre international progression i den grønne omstilling, hvilket udgør
et centralt fundament for regeringens klimapolitik. Dette gøres via EU, hvor Danmark arbejder for
mere ambitiøse mål og politikker, og derudover arbejder regeringen for og en ambitiøs global,
international klimaindsats i FN. Endvidere støtter regeringen generelt op om, at der på EU-plan
udveksles erfaringer med styrkelse af unges muligheder for at få indflydelse på og deltage i de politiske
beslutningsprocesser i forhold til klima.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6